Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre

Transkript

1 Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende Ensomme Gamles Værn 1

2

3 Stærke sociale relationer Højere livskvalitet Mindre sygdom Overvinder lettere sygdom Lever længere 3

4 Veje ud af ensomhed At have nogen at tale med At gøre nytte, at sætte spor At lære andre at kende gennem aktivitet Gensidighed Interesse for ens liv og livshistorie Læsegrupper 4

5 Ensomme Gamles Værn og Læseforeningen Samarbejde Forskningsrapport 5

6 Formål med projektet At undersøge hvilke muligheder metoden Guidet fælles læsning har i relation til socialt sårbare ældre i bestemte livssituationer 6

7 Socialt sårbare ældre med en demenssygdom flygtninge og indvandrere socialt isolerede og ensomme ældre med diagnosticeret depression 7

8 8

9 Syv grupper fordelt rundt i landet Århus København Vissenbjerg, Fyn 4 grupper 2 grupper 1 gruppe Hver gruppe 10 møder 9

10 Undersøgelsesmetode Deltagende observation I fire grupper, hvert andet møde Kvalitative interviews Læsegruppeledernes logbøger som datamateriale 10

11 Om læsesituationen Guidet fælles læsning Deltagere, læsegruppeleder, bord, stole, litteratur, kaffe/the & evt. kage Højtlæsning & refleksions-pauser (planlagt og ved behov) 11

12 Ny indsigt i hinandens liv og virkelighed Jamen det.. nu her er vi jo næsten i familie med hinanden (griner).. nej, det er vi så ikke men.. altså vi er jo meget tættere på hinanden, vil jeg synes.. vi er kommet tættere på hinanden. Og ja, det gør jo det, at man nogle gange hilser pænt, og nogle gange får man et knus. Deltagere, ansatte, ægtefæller 12

13 Stedets muligheder café for mennesker med demens Nye forhold blandt gamle mennesker dagcenter på et plejehjem Identitet og selvforståelse som sociale størrelser deltagere træder frem på nye måder (jf. fx ansattes udtalelser) 13

14 Ægtefælle om den anden parts deltagelse i læsegruppe: Han kan fortælle mere om de andre, der er med.. særligt mændene.. de andre mænd i gruppen, dem kan han fortælle mere om, na r han kommer hjem. For ellers kommer han ikke så tæt på de andre, han er sammen med herude. Det føler jeg, at han er kommet nu her, hvor de har været i en læsegruppe sammen. Livsverdner støder sammen 14

15 At deltage på egne præmisser At bidrage til fælles refleksion Plads til deltagelse der understøtter den enkeltes muligheder (sociale, kognitive etc.) Det meste er tilladt et inkluderende udgangspunkt Åbenhed, refleksionsfrihed 15

16 En delt situation med udgangspunkt i litteratur Atmosfære (fx erfaring med en afdød ægtemand) Eksistentielle samtaler og fælles undring Invitation til et personligt bekendtskab som evt. rækker ud af læsegruppen Nye relationer 16

17 Læsningen giver et formål at være sammen om Interviewer: Tror I, at de samtaler I har her, ville være anderledes, hvis det bare var en kaffeklub? Informant A: Ja, fuldkommen anderledes. Ja, det kan du slet ikke sammenligne. Det ville være noget helt andet. Så tror jeg slet ikke, jeg gad komme. Informant B: Nej, det tror jeg heller ikke, jeg ville. Informant A: Altså, man kommer jo med et formål. Det er ikke, fordi jeg ikke vil se dig (henvendt til interviewets anden deltager) (alle griner), men der skal være et formål med det, man laver. Det synes jeg. 17

18 Læsegruppelederen som det sociale nav Ledelse og facilitering af læse-situationen Plads til private erfaringer og tekstnære betragtninger Nærværende formidling af litteratur og poesi (at formidle med stemmen) Blik for gruppens sociale dynamikker Formidling kombineret med følsomhed over for deltagernes reaktioner 18

19 Opsamling Nye sociale relationer og indsigt i andre deltageres liv Mange måder at deltage på et inkluderende udgangspunkt Det levede liv gribes, og be-gribes sammen med andre Litteraturen som et håndtag til refleksion af eksistensen Forskelle mindskes sociale, sygdomsrelaterede Det fælles formål leverer en sikker ramme om det sociale møde 19

20 20