Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE"

Transkript

1 Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2009/10 BØRN OG UNGE

2 Højvangskolen... 2 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater - hovedskolen... 6 Indsatsområder og resultater - centerklasserne Opfølgning og nye indsatsområder - hovedskolen Opfølgning og nye indsatsområder - centerklasserne Udfordringer Resultater Udvidet skoledag Tabeller Rammebetingelser Resultater Lærernes uddannelsesniveau Midler til efteruddannelse Elevtal og SFO-andel Kommentar Skolebeskrivelsen består af flere elementer: Samlet vurdering af skolen er skrevet af chefen for undervisningsområdet s er bortset fra afsnittet Samlet vurdering af skolen skrevet af skolen s er opsamlinger og tabeller samlet af Børn og Unge på baggrund af oplysninger fra skolen og fra de centrale systemer 2 2

3 Højvangskolen Tlf.: Fax: Hjemmeside: Skoleleder: Dan Gjerrild Søgaard Viceskoleinspektør + pædagogisk ledelse af klasse: Jens Peter Jessen Afdelingsleder for IT + pædagogisk ledelse af klasse: Anders Hyltoft Ledende pædagog: Kaj Frandsen Daglig leder af centerklasserne: Vivian Anditsch Afdelingsleder i S-huset: Jeppe Gantzhorn Fly- Kristensen Center-SFO-afdelingsleder: John Frank Nielsen Højvangsdistriktet består næsten udelukkende af selvejerboliger på grænsen mellem by og land. Centerklasserne på Højvangskolen har elever fra hele Horsens Kommune samt fra Hedensted. Højvangskolen varetager normalundervisning efter folkeskoleloven, og den omfatter 3 spor på 0. til 9. årgang med tilhørende SFO. Centerklasserne på Højvangskolen varetager undervisning i en helhedsskolepædagogik for ca. 90 børn med vidtgående handicap inden for ADHD og Autismespektrum-forstyrrelse i 15 klasser på 0. til 10. klasse, og her er tilhørende Center-SFO. Højvangskolens Centerklasser er udgangspunkt for rådgivningsenheden VISPU, som skal rådgive skolerne i Horsens i forhold til elever, der er integrerede i normalklasser med diagnoser eller formodninger om ADHD eller autismespektrumforstyrrelser. 3 3

4 Samlet vurdering af skolen Højvangskolen arbejder meget systematisk og målrettet både med de centralt udpegede indsatsområder og skolens egne. Det gælder både i hovedskolen og i centerklasserne. Skolen arbejder meget målrettet med at anvende IT i undervisningen og er nytænkende i sin tilgang til opgaven. Skolen har fokus på både den faglige udvikling, undervisnings- og læringsmiljøet og skolen som organisation. Sprogvurderingen i børnehaveklassen viser, at børnene har gode forudsætninger for en positiv læseudvikling, og skolens resultater på 6. klassetrin ligger på eller over landsgennemsnittet. I forhold til folkeskolens afgangsprøve ligger skolen over gennemsnittet for Horsens Kommune. Højvangskolens overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne ligger på 55 %, og der er tale om en yderligere nedgang i forhold til sidste år og forrige år. Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de opgaver, de bliver sat til at løse, er gennemgående meget tilfredsstillende både på hovedskolen og i centerklasserne. Fravær pr. elev er på Højvangskolen på 8,7 dage i gennemsnit pr. elev i hovedskolen, men på 14,3 i centerklasserne. I hovedskolen er det pænt under gennemsnittet for kommunen, og det drejer sig først og fremmest om sygefravær. I centerklasserne er ekstraordinær frihed over gennemsnit for kommunen. SFO s dækningsgrad ligger forholdsvist højt de to første år, men falder derefter på 2. og 3. klassetrin. 4 4

5 Vurderingen er foretaget på baggrund af kvalitetsrapportens forskellige data, svar på spørgeskema, dialogmøder med skolen og skolens selvevaluering. Vurderingen omfatter Højvangskolens almindelige undervisning og ikke centerklasserne. Rammebetingelser Budget 2010 Normalområdet: Løn: Øvrig drift: kroner kroner Centerklasserne: Løn: Øvrige drift: kroner kroner Personaletal 7 ledere, 3 sekretærer, 3 servicemedarbejdere, 1 køkkenassistent, 5 rengøringsmedarbejdere, 43 lærere (normalområdet), 10 pædagoger (normalområdet), 25 lærere (centerklasserne) og 18 pædagoger (centerklasserne). 5 5

6 Pædagogiske processer Indsatsområder og resultater - hovedskolen A: Cooperative Learning Status/sammenhæng Cooperative Learning er en måde at organisere undervisning på, så eleverne aktiveres mest muligt i undervisningen. Der blev afholdt et opstartskursus i foråret Mål Elevernes aktive deltagelse i undervisningen med henblik på bedre læring. Konsulent ved University College Lillebælt knyttet til projektet Pædagogiske dage og kurser Arbejde med Cooperative Learning i klasserne Evaluering Alle årgange arbejder med Cooperative Learning i større eller mindre omfang Der er behov for mere afprøvning og ikke flere kurser Der mangler en afklaring af Cooperative Learning og det teoretiske grundlag B: Naturfag Status/sammenhæng Fælles indsatsområde for Horsens Kommunes skoler i årene Mål Igangsættelse af lokale naturfagsprojekter Fokus på anvendelsen af Legomindstorm Synliggørelse af naturfagene i skolen 6 6

7 Naturfagsvejleder i 2009/10 Naturfagsfestival i uge 39 for 8. årgang Inspirere og hjælpe ved anvendelse af Lego- Mindstorm LegoMindstorm projekt-gruppe Deltagelse i kommunale kurser og projekter Evaluering 8. årgang deltog i naturfagsfestival og byggede en dome Naturfagsvejleder har været igangsætter og inspirator i forhold til temaer og emner med naturfagligt islæt Naturfagsvejleder har deltaget i fælles kommunalt kursusforløb og samarbejde LegoMindstorm-gruppen har været igangsættere for andre lærere på skolen C: Pædagogisk servicecenter Status/sammenhæng Arbejdet med udvikling af pædagogisk servicecenter har stået på gennem flere år. Mål Et pædagogisk læringscenter, hvor mange kompetencer er samlet. Udvalget fremkommer med et forslag til det videre arbejde. Evaluering Der er lavet en plan for udvikling af et Pædagogisk Læringscenter, der skal understøtte biblioteksvirksomhed og udviklingsprocesser på skolen. 7 7

8 D: Den Røde Tråd Status/sammenhæng Kommunal beslutning om, at alle børn til kommende børnehaveklasser flytter fra børnehave til SFO pr. 1/5. Mål Rød Tråd i overgangen mellem dagtilbud og skole, så børnenes trivsel og tryghed giver en roligere og mere glidende skolestart, og så den viden, man har i dagtilbudenne, ikke går tabt. Møder mellem pædagoger fra dagtilbud og skole, hvor det konkrete arbejde aftales Fælles kursusaften med ekstern foredragsholder Informationsmøde før indskrivning og lige før start Evaluering Projektet er gennemført efter planen. Dog er der ikke afholdt fælles kursus. E: Læsning Status/sammenhæng Der er besluttet en kommunal læsepolitisk handleplan. Som konsekvens heraf skal der laves en plan for lokal udmøntning. Projekt It-støtte i almenundervisningen skal implementeres inden Mål Læsehandleplan fælles for centerklasser og almenundervisningen færdiggøres og implementeres Alle lærere har relevante kompetencer vedr. læsning 8 8

9 Der udarbejdes en lokal læsehandleplan i et samarbejde mellem ledelse og læsevejledere Alle lærere kommer på grundkursus i. IT-støtte i almenundervisningen Tre lærere får en særlig ressourceopgave i processen omkring IT-støtte i almenundervisningen Projekt i 1.C om anvendelsen af CD-Ord i indskolingen i samarbejde med Pædagogisk Mediecenter (PMC) og VIA Århus Evaluering Fælles læsehandleplan for centerklasser og almenundervisningen er lavet Der mangles en indsats i forhold til den faglige læsning især i overbygningen Læsevejledningen bør have større fokus på vejledningen F: IT Status Der er meget fokus på IT på Højvangskolen. Den innovative og fleksible brug af udstyret opleves dog begrænset af den nuværende struktur og platform. De umiddelbare erfaringer viser, at en af de vigtigste faktorer for, at IT bliver implementeret i den almene undervisning, er tilgængelighed. Mål I sammenhæng med målene ønsker vi, at eleverne bruger IT som en naturlig del af den daglige undervisning. Vi ønsker: At brugen af IT skal opleves som ubesværet, innovativ, intuitiv og fleksibel Den digitale hverdag, hvor lærere, elever og forældre er på og kommunikerer med hinanden via digitale portaler En hverdag, hvor IT bliver brugt som et naturligt redskab i alle relevante sammenhænge 9 9

10 Færdiggørelse af trådløs dækning af hele skolen. 1 til hver -projektet på 4. årgang. Indkøbe netbooks i størst muligt omfang. Implementering af drift af maskinerne, så vedligehold og opdatering sker lokalt på skolen for få midler. Sikre tilgængelighed og overblik over online tjenester. Udnyttelse af cloudbaseret computing, med gratis programmer og lagerplads i cyberspace. Evaluering Efter evaluering af projekt 1 til hver fortsætter dette også på 5. årgang. Vi har eget domæne og har fået en Google Apps -aftale, så alle elever og ansatte kan benytte en cloudbaseret kontorpakke, som er platformsuafhængig. Der er indkøbt netbooks i et omfang, der i væsentlig grad bringer elev-maskinratioen ned. Det trådløse netværk fungerer i alt i alt godt. G: Ressourcecenter Status/Sammenhæng I skoleåret 2009/10 har ressourcecentret og ledelsen samarbejdet om at skabe nye procedurer og arbejdsformer for skolens specialfaglige område samt AKT området. Mål Teamene skal i højere grad kunne håndtere forskellige udfordringer og sparre og vejlede hinanden internt. Dokumentation og handleplaner i forhold til alle indsatser

11 Alle indstillinger til ressourcecentret skal følges op af handleplaner, som består af korte forløb med slutevalueringer. Ressourcecentrets praksis skal styrkes på baggrund af faste evalueringer af udførte handleplaner. Der skal udarbejdes nye interne indstillingsprocedurer og standardiserede skemaer i samråd med kommunens konsulent. Der skal laves nye skemaer for handleplaner til internt brug i ressourcecentret. Der skal laves nye tidssvarende opgavebeskrivelser på både ressourcecenter-koordinator og ressourcecenter- medarbejder. Evaluering Ressourcecentret har udarbejdet skemaer og aftalt ny praksis for henvendelser fra lærere og teams. Der er aftalt mere udgående praksis for kommende skoleår. Det øvrige personale er orienteret om den ændrede praksis, der fastholder ansvaret hos klassens lærere, med støtte og vejledning fra ressourcecentret i kortere forløb. H: Ledelse Status/sammenhæng Skolen har fået ny skoleleder pr. 1/ Mål Ledelsen på Højvangskolen skal være en højtydende effektiv ledelse med fokus på skolens resultater, medarbejderes og børns trivsel. Beslutningsprocesserne skal være klare og tilpas hurtige med plads til eftertanke

12 Udvikling af ledelseskompetencerne. Opgavefordelingen tages op til vurdering i forhold til behov og kompetencer. Samarbejdet mellem ledelsen for normalområdet og specialområdet bearbejdes. Evaluering Der har været drøftelse af samarbejdet mellem skolens afdelinger. Dette bør udforskes dybere i det kommende skoleår. Ny opgavefordeling for normalområdet gældende fra kommende skoleår. Trivselsundersøgelsen viser tilfredse medarbejdere i god trivsel

13 Indsatsområder og resultater - centerklasserne A: Udviklingsbeskrivelser/elevplaner Status/sammenhæng Med udgangspunkt i et øget behov for fokus på faglighed i specialundervisningen har der været et behov for at målrettet undervisningen yderligere i forhold til den enkelte elev. Endvidere har centerklasserne haft behov for at ensrette beskrivelserne og dokumentation af undervisningsarbejdet yderligere. Mål Nye/reviderede udviklingsbeskrivelser fra skoleåret 2010/11. Mål- og evalueringsfokuseret undervisning. Øget kvalitet i undervisningen for den enkelte elev. Nedsættelse af udvalg. Indsamling af inspiration fra andre specialskoler og folkeskoler. Evaluering De nye/reviderede udviklingsbeskrivelser er færdigbearbejdet i udvalget og fremlagt på pædagogisk råd. Der er behov for en implementeringsperiode frem til september 2010, hvor alle skal evaluere eleverne via den nye udviklingsbeskrivelse. B: Kodeks for god kommunikation På baggrund af et påbud fra Arbejdstilsynet i 2007 omkring mbning har medarbejderne gennem de sidste år haft øget fokus på kommunikation, både internt og eksternt

14 Mål Der udarbejdes et fælles kommunikationskodeks, som skolens kommunikation tager udgangspunkt i. Alle skolens medarbejdere arbejder med kommunikation på en fælles pædagogisk dag samt på pædagogisk rådsmøder hen over skoleåret. Introduktion til kollegiale coaching-teknikker i teamsupervisionerne. Øget ledelsesmæssigt fokus på kommunikation, hvor god kommunikation anerkendes. Evaluering Trivselsundersøgelsen viser tilfredse medarbejdere. Kommunikation som medarbejderkompetence for centerklassernes kompetenceprofiler, som derved evalueres på alle medarbejderudviklingssamtaler C: Socialfaglig fagplan Med udgangspunkt i centerklassernes personalegruppes opdeling på 40 % pædagoger og 60 % lærere, er der forsat behov for fokus på det gode samarbejde og synergiskabelse for at kunne bevare den gode udvikling. Der har i samarbejdet mellem faggrupperne været et øget behov for, at pædagogerne fik understøttet deres faglighed. Mål Eleverne opnår højest mulig livsduelighed. Pædagogerne oplever større faglighed i deres arbejde. Nedsættelse af udvalg i pædagoggruppen. Besøg på andre skoler med samme målgruppe

15 Evaluering Den socialfaglige fagplan er færdigudarbejdet. Fagplanen evalueres på klassekonferencer, teamsamtaler og i medarbejderudviklingssamtalerne. D: Udvikling af VISPU Som led i det forsatte fokus på inklusion og rummelighed i folkeskolen ønsker centerklasserne forsat at udvikle videncenteret. Endvidere holdes der fokus på den interne videndeling, handicapforståelse samt rummelighed (Containing and controlling). Mål Øget inklusion, videndeling og rummelighed. Udarbejdelse af visioner. Ekstra timer tildeles en vejleder yderligere. Fast struktur på mødeafholdelse. Øget dokumentation. Evaluering: Behov for øget dokumentation

16 Opfølgning og nye indsatsområder - hovedskolen A: Cooperative Learning Mål Afklaring af Cooperative Learnings muligheder og begrænsninger gennem afprøvning. Afklaring omkring Cooperative Learnings teoretiske grundlag i forhold til Højvangskolens mål og principper. Arbejde med Cooperative Learning på årgangene og i klasserne. Temaet tages op på et pædagogisk rådsmøde i efteråret Evalueringsplan Trivselsundersøgelse blandt eleverne, hvor der også er fokus på læringsmiljøet og elevernes aktive deltagelse. Drøftelse på et pædagogisk rådsmøde i efteråret B: Kreativitet i dagligdagen Mål Skolens indsats i forhold til trivsel og faglighed vil vi forsøge at booste med en ny indfaldsvinkel, der fastholder og udvikler det faglige niveau med fokus på en øget deltagelse og en mere effektiv læring. Altså en ny indsats med fokus på kreativ tænkning, innovation og trivsel. To-årigt forløb i et samarbejde mellem almenområdet og centerklasserne. Pædagogisk dag med fælles oplæg omkring kreativitet og kreativ tænkning

17 Pædagogiske dialoger på teammøder, pædagogisk rådsmøder mv. Første år bruges til afklaring. Andet år handler om praksis og afprøvning. Evalueringsplan Pædagogisk Læringscenter og ledelsen samler og inspirerer løbende. C: Naturfag Status/sammenhæng Fælles indsatsområde for Horsens Kommunes skoler i årene med følgende fælles mål. Mål Deltagelse i naturfagsfestival samt igangsættelse af lokale naturfagsprojekter. Fokus på de naturvidenskabelige fag i dagligdagen. Bedre lokalemæssige forhold for naturfagsundervisningen. Naturfagsvejleder i 2010/11. Naturfagsfestival med flere aktive lærere og årgange. Deltagelse i First Lego League. Nyt lokale til natur/teknik ibrugtages og udvikles. Naturfagsvejlederen deltager i arbejdet i Pædagogisk Læringscenter. Evalueringsplan Hvor mange hold har deltaget i First Lego League og med hvilke resultater? Hvor mange klasser og lærere har været inddraget i naturfagsfestival? 17 17

18 D: IT Mål Vi ønsker, at eleverne bruger IT som en naturlig del af den daglige undervisning. Brugen af IT skal opleves som ubesværet, innovativ, intuitiv og fleksibel. Den digitale hverdag, hvor lærere, elever og forældre er på og kommunikerer med hinanden via digitale portaler. IT-udstyr i et prisleje, så skolen kan indkøbe større mængder. Anvendelse af gratis software. 1 til hver -projektet kører videre i 2010/11 på 5. årgang. Udlejning af IT-skabe (ekstern udlejer) for at øge brugen af medbragte computere. IT i undervisningen skal væres synlig i alle årsplaner. Afprøvning af ny interaktiv projektor. Interne kurser i anvendelse af cloud-computing (GoogleApps). Evalueringsplan Lærernes kvalifikationer undersøges ved spørgeskema. Funktionaliteten i cloudbaseret computeranvendelse afprøves og undersøges. E: Den Røde Tråd Mål Videreudvikling af Den Røde Tråd i overgangen mellem dagtilbud og skole, så børnenes trivsel og tryghed giver en roligere og mere glidende skolestart, og så den viden man har i dagtilbudene ikke går tabt. Medarbejderne i børnehave, SFO og indskoling inddrages mere i processen omkring Den Røde Tråd

19 Møder mellem pædagoger fra dagtilbud og skole, hvor det konkrete arbejde aftales. Fælles kursusaften med ekstern foredragsholder. Informationsmøde før indskrivning og lige før start. Pædagogerne fra dagtilbudene deltager i overleveringsmøde forud for klassedannelsen. Evalueringsplan Undersøgelse af medarbejderes og forældres oplevelse af Den Røde Tråd. Udbytte af fælles personalearrangement/kursus drøftes i personalegrupperne og opsamles af ledelserne. F: Ressourcecenter Mål Gennemførelse af forandringerne hen mod en mere udgående indsats baseret på klassens undervisning og i klassens nærområde. Støtte fokus på sparring og vejledning. Sikre kompetenceudvikling i forhold til behov. Info-folder til personalet om ressourcecenterets opgaver. Visitationspapirer vedrørende både sociale og faglige forhold sættes i drift. Samarbejdsrelationer afklares. Løbende oversigt over sagers forløb påbegyndes. Evalueringsplan Tilfredshedsundersøgelse blandt lærere, pædagoger og ressourcecenterpersonale. Vurdering af elevers udbytte af specialundervisnings- og AKT-indsatsen

20 G: Pædagogisk LæringsCenter Et pædagogisk læringscenter, hvor mange forskellige kompetencer er samlet. Fælles forum for dialog om den gode undervisning. Der oprettes en funktion som koordinator for Pædagogisk LæringsCenter. Der tilknyttes: skolebibliotekar, humanistisk vejleder, læsevejledere, centerklasse-læsevejleder, naturfagsvejleder, pædagogisk IT-vejleder og praktisk/musisk medarbejder. Ny indretning af lokaler tilpasset de nye funktioner. Evalueringsplan Løbende vurdering af den nye organisationsform i teamet og med ledelsen. Dialog med det øvrige pædagogiske personale. H: Videndeling på medarbejderområder Vejlederne på de forskellige områder deltager i de kommunale netværk og fungerer som formidlere af pædagogisk nytænkning, gode idéer og fagdidaktisk inspiration. Nogle vejledere er tilknyttet Pædagogisk LæringsCenter, der har en særlig forpligtelse på dette område. I: Fokus på trivsel og arbejdsmiljø Skolen skal i efteråret arbejde med en trivselspolitik, hvor værdiregelsæt og antimobbestrategi indgår. I dette arbejde deltager skolebestyrelse, elever og personale. J: Læsning Implementering af læsehandleplan

21 Tydeliggørelse af fokus på den faglige læsning og læsningen generelt i udskolingen. Uddannelse af læsevejleder med fokus på faglig læsning i overbygningen. K: Strategi for kompetenceudvikling Skolens fokus på dette felt er både en rent fagdidaktisk, samt en pædagogisk kompetenceudvikling med fokus på kreativitet og god læring. L: Evalueringskultur Som det vil fremgå af andre indsatsområder, er der fokus på skriftlighed og resultatopfølgning

22 Opfølgning og nye indsatsområder - centerklasserne A: Kompetenceudvikling Centerklasserne har til dato prioriteret kurser og efteruddannelse budgetmæssigt højt. Der har ikke været nogen konkrete strategier eller styringsværktøjer i forhold til denne kompetenceudvikling. Mål Dygtigere medarbejdere til at løse undervisningsopgaven. Målrettet kompetenceudvikling af medarbejderne. Øget rolleklarhed. At alle kurser er målrettet skolens opgave. Der arbejdes med kompetenceprofiler. Alle medarbejdere har et aktivt kompetence-cv Der udarbejdes kompetencebeskrivelser for de forskellige medarbejdergrupper. Der udarbejdes nye elektroniske skemaer til medarbejderudviklingssamtalerne. Evaluering Medarbejdernes kompetenceprofiler samt skolens samlede kompetenceregnskab evalueres 2 gange årligt på møder i ledelsesteamet. Kompetenceafdækningen evalueres hvert år til medarbejderudviklingssamtalen. B: Skole/hjem samarbejde Centerklasserne har en høj frekvens af samtaler mellem skole og hjem. Vi ønsker at videreudvikle det allerede gode samarbejde med et særligt fokus på den elektroniske del via eksempelvis forældreintra og hjemmeside

23 Mål Øget elektronisk skole/hjem samarbejde. En oplevelse af professionalisme og helhed for både elever og forældre. Ekstra timer til it-vejlederne. Kursus for alt personale i skolebaseret it. Evaluering Brugen af forældreintra evalueres på forældremødet i efteråret. Det pædagogiske personales it-kundskaber evalueres til medarbejderudviklingssamtalerne. C: Elevsamtaler Centerklassernes målgruppe har særligt behov for udvikling af egenforståelse og læring af mestringstrategier for at kunne opnå livsduelighed. Derfor ønskes et særligt fokus på samtaler med den enkelte elev. Mål Det pædagogiske personale bliver fortrolig med den gode samtale. Den gode samtale forstås som: accepterende, anerkendende og anvisende. At hjælpe barnet til udvikling af egenforståelse, der skal medføre, at eleven tager ansvar for eget liv og adfærd, hvilket skal føre til nyttige mestringsstrategier, som udvikler livsduelighed. Det pædagogiske personale i indskolingen og mellemtrinet planlægger systematiske elevsamtaler med alle elever 30 minutter om ugen. Evaluering Projektet evalueres 4 gange om året i samarbejde mellem medarbejdere, ledelse samt konsulent fra VISPU

24 D: Øget fokus på faglighed Centerklasserne vil gerne forsat udvikle deres kerne opgave LÆRING. Mål Alle elever opnår et højt fagligt standpunkt med højde for den enkeltes læringspotentiale. Det pædagogiske personale møder eleverne med nysgerrighed og en praktisk, kreativ, innovativ og faglig undervisningsform. Videre implementering af læsepolitikken. Implementering af VAKS og cd-ord. Fælles pædagogisk dag med normalskolen omkring læring og kreativitet. Fastholdelse af lærermøder med fagfagligr fokus. Videreuddannelse af personale. Nedsættelse af medarbejderudvalg omkring kreative undervisningsformer. Evaluering Fagligheden evalueres til teamsamtaler og klassekonferencer. Afgangsprøver og andre tests. Udfordringer Det bliver i de kommende år en særlig udfordring at sikre og udvikle det faglige niveau, samtidig med at inklusion og tværgående, kreativt arbejde kommer til at fylde mere. Her bliver lærernes behov for efteruddannelse tydeligt i de kommende år

25 Resultater Udvidet skoledag I forhold til udvidet skoledag er der taget udgangspunkt i de politiske mål vedrørende øget faglighed fleksibilitet fortsat samarbejde mellem lærere og pædagoger Med hensyn til øget faglighed har Højvangskolen bl.a. sat fokus på læsning. På en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det optimale har skolen vurderet, hvor tæt de er på det mål, de har sat Målopfyldelse x Med hensyn til fleksibilitet vurderer skolen, at % af undervisningen er organiseret anderledes med f. eks. holddeling pct pct pct pct pct. x I forhold til samarbejdet mellem lærere og pædagoger har den enkelte skole opgjort fordelingen mellem lærer og pædagogressourcer i indskolingen og desuden vurderet på samarbejdets intensitet mellem lærere og pædagoger i indskolingen

26 Pædagoger 22% Lærere 78% Samarbejdet mellem pædagoger og lærere er beskrevet i form af fire trin, hvor Højvangskolen vurderer, at de i deres samarbejde er på trin 3. Trin 4 Samarbejder om sociale og faglige mål og handleplaner, for den enkelte elev/årgangen. Er fælles om en fleksibel tilrettelæggelse af forløb, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 3 Samarbejder omkring koordinering og planlægning af forløb. Deler planlægning og gennemførsel, men hver enkelt beholder sit ansvar Trin 2 Fordeler opgaver. Samtaler om den enkelte elevs trivsel, årgangen/klassens sociale liv og skolehjem-samarbejdet Trin 1 Udveksler ideer omkring forløb/elevernes trivsel. Udveksler information om den enkelte elev 26 26

27 Tabeller Rammebetingelser Tabel 4.3 Elevtal og skoleoplysninger Højvangskolen Skoleår Antal elever Antal klasser Klassetrin Særlige opg. HK gnsnt. 2009/ klasse 12 specialkl. 2008/ klasse 2007/ klasse 13 specialkl. 2006/ klasse 14 specialkl. Datagrundlag: KMD Elev 5. september 2007, 2008, 2009 samt indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune maj-august 2009 og

28 Tabel Tabel Elevoplysninger Højvangsk Højvangsk olen olen *Elevtal *Elevtal Skoleår Skoleår pr. klasse pr. klasse Elevtal Elevtal Fravær Fravær i dagei dage pr. lærer pr. lærer pr. elev pr. elev HK gnsnt. HK gnsnt. 20,5 20,5 11,2 11,2 11,2 11,2 2009/ / ,0 22,0 13,6 13,6 8,7 8,7 2008/ / ,0 18,0 13,5 13,5 8,7 8,7 2007/ / ,6 22,6 14,3 14,3 8,6 8,6 2006/ / ,0 23,0 16,6 16,6 8,7 8,7 Datagrundlag: KMD Elev KMD og Elev UNI-C. og UNI-C. *Elevtal *Elevtal pr. klasse pr. klasse er opgjort er opgjort som antallet som antallet af elever af elever i i normalklasser og og er således således ekskl. ekskl. Elever Elever i i specialklasser m.v. m.v. Vedr. Vedr. elevtal elevtal pr. lærer pr. lærer tallene er tallene fra UNI-C. fra UNI-C. Elevtal Elevtal pr. lærer pr. lærer angiver angiver antal elever antal elever pr. fuldtidsansat pr. fuldtidsansat Tabel Tabel Læreroplysninger Højvangskolen Lærernes Lærernes undervisningstid Skoleår Skoleår Procent/år Procent/år Timer/år Timer/år Lektioner/uge Lektioner/uge HK gnsnt. HK gnsnt. 35,7% 35,7% ,9 22,9 2009/ / ,1% 37,1% ,8 23,8 2008/ / ,6% 37,6% ,1 24,1 2007/ / ,8% 36,8% ,6 23,6 2006/ / ,5 23,5 Datagrundlag: UNI-C UNI-C pr. 5. pr. september 5. september og og Undervisningstiden i denne er i denne opgørelse opgørelse set i forhold set i forhold til til nettotimetallet på på Tallet Tallet siger ikke siger noget ikke noget om, hvor om, meget hvor meget den enkelte den enkelte lærer lærer underviser, underviser, idet ledelse, idet ledelse, læsevejledere, skolebibliotekarer, frikøbte frikøbte lærere lærere m.v. m.v. også indgår også indgår i opgørelsen. i opgørelsen

29 Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler Højvangskolen Skoleår Antal elever pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler med IT Regnskabsudgifter pr. elev til undervisningsmidler uden IT HK gnsnt. 3, /2010 3, /2009 4, /2008 5, /2007 7, Datagrundlag: Kolonne 2: PMC Horsens Kommune. Øvrige oplysninger er indberettet af skolerne i maj-august 2010 og vedrører skoleåret 2009/10. Tabel 4.15 Økonomioplysninger Højvangskolen Skoleår Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. Specialklasser) Nettoudgifter *Budget til specialklasser, enkeltintegr. og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold HK gnsnt. 2009/ / / / Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet Prisme. Elevudgifter for skoleåret 2009/2010 opgøres som skolens R2009 udgifter. Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource (lønudgifter)

30 Resultater Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse i skoleårene Højvangsk olen Skoleår HK gnsnt. Afgangsprøve Dansk, læsning 7,7 5,1 6,5 5,7 Dansk, retstavning 7,3 5,5 6,5 6,2 Dansk, skriftlig 7,4 5,1 5,9 5,9 Dansk, orden 7,0 6,0 4,6 5,8 Dansk, mundtlig 8,2 5,9 7,0 6,8 Matematik, færdighedsregning 8,7 7,9 8,5 7,2 Matematik, problemregning 7,3 6,7 7,9 6,4 Engelsk, mundtlig 7,6 6,2 7,3 6,8 Engelsk, skriftlig 7,7 4,9 Fysik/kemi 7,1 5,0 6,6 5,3 Biologi, skriftlig 6,4 9,8 8,7 Geografi, skriftlig 4,5 8,6 7,9 Kristendomskundskab 6,6 5,1 5,8 Obligatorisk projektopgave 7,4 7,8 6,7 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C 30 30

31 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser Højvangskolen Overgang til Skoleår Ungdomsuddannelse 72% 57% 55% 10. klasse tilbud 26% 39% 45% Andet 2% 4% 0% HK gnsnt., ungdomsuddannelse 56% 50% 53% HK gnsnt., 10. klasse tilbud 37% 46% 43% HK gnsnt., andet 7% 4% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning, Horsens/Hedensted Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Højvangskolen Antal Planlagte timer Gennemførte timer planlagte gennemført ved Aflyste timer Skoleår som planlagt timer ekstern vikar Timer Timer % Timer % Timer % HK gnsnt. 95% 4% 1% 2009/ % % 505 2% 2008/ % 637 8% 309 4% 2007/ % 806 3% 168 1% 2006/ % 924 3% 291 1% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni 2010 for klasse (begge inkl.). Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede. Det kan betyde, at nogle skoler i realiteten aflyser under 1 pct. af timerne

32 Lærernes uddannelsesniveau Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau, dansk Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 69% 27% 4% 2009/ % 30% 0% 2008/ % 44% 0% 2007/ % 13% 44% 2006/ % 37% 26% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau, matematik Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 61% 33% 7% 2009/ % 15% 0% 2008/ % 23% 4% 2007/ % 15% 19% 2006/ % 19% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

33 Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau, engelsk Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 83% 13% 5% 2009/ % 19% 0% 2008/ % 24% 5% 2007/ % 14% 10% 2006/ % 5% 24% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau, natur/teknik Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 37% 44% 17% 2009/ % 65% 0% 2008/ % 56% 0% 2007/ % 50% 11% 2006/ % 22% 39% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

34 Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau, geografi Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 53% 38% 10% 2009/ % 67% 0% 2008/ % 75% 0% 2007/ % 33% 67% 2006/ % 33% 50% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau, biologi Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 69% 25% 6% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 11% 0% 2006/ % 33% 33% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august

35 Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau, fysik/kemi Højvangsk olen Undervisning varetaget af lærere med Skoleår Antal klasser Liniefagsudd. i faget Lignende kompetencer Andre kompetencer HK gnsnt. 87% 12% 2% 2009/ % 0% 0% 2008/ % 0% 0% 2007/ % 11% 0% 2006/ % 0% 0% Datagrundlag: indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau, specialpædagogik Højvangskolens Centerklasser Uddannelsesniveau Antal lærere Skoleår Liniefag el. Andre /klasser lignende kompetencer HK gnsnt. 80% 20% 2009/ % 10% 2008/ / / % 17% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne, maj-august Beregningsmetode varierer fra år til år - se bemærkninger i tekstafsnit

36 Midler til efteruddannelse Tabel 8.11 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, dansk Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt ,53% ,0 0,45 1,03% ,0 15,00 0,33% ,0 0,21 0,43% ,0 0,18 0,40% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.12 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, naturfag Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt ,44% ,0 0,49 1,13% ,0 0,08 0,18% ,0 0,09 0,18% ,0 0,11 0,30% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

37 Tabel 8.13 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, specialpædagogik Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt ,54% ,0 0,05 0,11% ,0 0,06 0,14% ,0 0,02 0,04% ,0 0,04 0,10% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august 2010 Tabel 8.14 Efteruddannelse eller kompetenceudvikling, andre fagområder Højvangsk olen Pct. af fuldtidsstillinger Skoleår Kursustimer Årsværk HK gnsnt ,84% ,0 0,13 0,29% ,0 0,18 0,42% ,0 0,11 0,23% ,0 0,23 0,60% Datagrundlag: Skolerne i Horsens Kommune, maj-august

38 Elevtal og SFO-andel Tabel 8.16 SFO-andelen i skoleåret 2009/2010 Højvangskolen Skoleår HK gnsnt klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Antal % Antal % Antal % Antal % % % % % % 50 72% 25 35% 8 13% % 47 67% 32 50% 16 25% % % 30 48% 15 24% % 45 79% 47 77% 71 47% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, majaugust

39 39

40 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 A:

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Højvangskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Højvangskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2009... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Gedved Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...4... Budget 2008...4... Personaletal...4 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 It-støtte

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Bankagerskolen...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Budget 2008...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Læsning

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Nim skole 2007/08 BØRN OG UNGE Indhold Nim Skole...3 Samlet vurdering af skolen...3 Rammebetingelser...5... Personaletal...5... Budget 2008...5 Pædagogiske processer herunder skolebeskrivelse...5...

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 1.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2010/11 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Organisering... 4 0. klasse... 4 0.-6. klasse... 4 Ungdomsafdelingen... 5 Samlet vurdering af skolen... 6 Rammebetingelser...

Læs mere

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Stensballeskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Fokus

Læs mere

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Bankagerskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Bankagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 3 Rammebetingelser... 5 Budget 2009... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 5 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Dagnæsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 4 Samlet vurdering af skolen... 5 Rammebetingelser... 7 Budget 2010... 7 Personaletal... 7 Pædagogiske processer... 8 Indsatsområder og resultater... 8 1.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09

Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09 Skolebeskrivelse for Vestbyskolen 2008/09 BØRN OG UNGE Vestbyskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Østbirk Skole 2008/09 BØRN OG UNGE 1 Østbirk Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2008/09 BØRN OG UNGE Gedved Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2009... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Slotsskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 9 Naturfagsprojekt...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Torstedskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budgettal 2010... 6 Personaletal... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09

Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09 Skolebeskrivelse for Søvind Skole 2008/09 BØRN OG UNGE Søvind Skole... 3 Samlet vurdering af skolen... 3 Rammebetingelser... 5 Budget 2009... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08

Skolebeskrivelse for Hovedgård skole 2007/08 Skolebeskrivelse for Hovedgård skole /08 BØRN OG UNGE Indhold Hovedgård Skole...3... Samlet vurdering af skolen...3... Rammebetingelser...5... Budget...5... Personaletal...5 Pædagogiske processer herunder

Læs mere

Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013

Skolebeskrivelse Højvangskolen /2013 Skolebeskrivelse Højvangskolen - 2012/2013 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED Indholdsfortegnelse 1 HØJVANGSKOLEN 3 2 SKOLECHEFENS SAMLEDE VURDERING 4 2.1 Vurdering af fælles indsatsområder 4 2.2 Vurdering af

Læs mere

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for Lundagerskolen 2009/10 BØRN OG UNGE Lundagerskolen... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Nim Skole 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 5 Budget 2010... 5 Personaletal... 5 Pædagogiske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Durup Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Durup Skole er en landsbyskole med ca. 140 elever på 0.-6. klassetrin. Dertil kommer specialklasserække

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Oddense Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Skolens slogan: Et godt sted at være, et godt sted at lære - Fokus på den enkelte elevs faglige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Lundgårdskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Lundgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 LUNDGÅRDSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE

Skolebeskrivelse for Søndermarkskolen 2010/11. Webudgave BØRN OG UNGE Skolebeskrivelse for 2010/11 BØRN OG UNGE ... 3 Samlet vurdering af skolen... 4 Rammebetingelser... 6 Budget 2011:... 6 Personaletal:... 6 Pædagogiske processer... 7 Indsatsområder og resultater... 7 Strategisk

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Særslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016

GRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016 SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret 10 11 Hvad viser kvalitetsrapportens nøgletal kort fortalt Roskilde Kommune har benyttet sig af udfordringsretten i forhold til toårige kvalitetsrapporter.

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Nordvestskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen

Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Aftale 2010/2011 Abildhøjskolen Side 1 af 10 Aftale mellem Kommunalbestyrelsen i Vordingborg og Abildhøjskolen for skoleåret 2010/2011 Denne aftale er indgået mellem Vordingborg Kommunes Kommunalbestyrelse

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Ordblindeinstituttet 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Overgangsfrekvenser... 3 1.2 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 3 1.3 Karakterfordelingen...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell

Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne

Læs mere

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Roslev Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Roslev Skole er overbygningsskolen i lokalområde 4. Der går 417 elever på skolen nogenlunde

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skolelærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 31 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Skolens handleplan for sprog og læsning

Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Vestsalling Skole- og Dagtilbud A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Vestsalling skole og Dagtilbud blev 1. august 2008 en realitet som led i

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017

SELVEVALUERING: SKOLENS PROFIL OPDATERET JANUAR 2017 Pkt. Evaluerings område 1. a Skolens værdigrundlag Her og nu (beskrivelse af praksis) Se beskrivelse 1.a. Målsætning At drive privat grundskole, hvor elevens lyst til læring styrkes i et miljø, hvor den

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Sinding-Ørre Midtpunkt KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Sinding-Ørre Midtpunkt 1 Indholdsfortegnelse 1 SINDING-ØRRE MIDTPUNKT 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Albertslund Kommune Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007 Skolens navn: Udfyldt af: BRØNDAGERSKOLEN NIELS HENRIK JUUL Udskrevet den 27-04-2007 side 1 af 8 1. Ressourceanvendelse, skoleåret 2006/2007 UNDERVISNINGSDEL

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009 Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere