Historier fra Det Nye Testamente

Transkript

1 Historier fra Det Nye Testamente

2 Historier fra Det Nye Testamente Udgivet af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige Salt Lake City, Utah

3 På omslaget: Kristi fødsel af Paul Mann. IRI Bagsiden: Maria ved graven af Paul Mann. IRI 1980, 2005 Intellectual Reserve, Inc. Alle rettigheder forbeholdes Anden udgave Revideret 2008 Printed in Germany Engelsk original godkendt: 6/08. Godkendt til oversættelse: 6/08. Oversættelse af New Testament Stories. Danish

4 Indhold Kapitel Titel Side Indledning: Vor himmelske Faders plan Elisabeth og Zakarias Maria og englen Johannes Døber bliver født Josef og englen Jesus Kristus bliver født Fremstillingen i templet De vise mænd Den onde kong Herodes Drengen Jesus Jesus bliver døbt Jesus bliver fristet Brylluppet i Kana Jesus og hans himmelske Faders hus Nikodemus Kvinden ved brønden Embedsmandens søn Vrede mennesker i Nazaret Jesus vælger sine apostle Bjergprædikenen Jesus underviser i bøn Jesus stilner stormen og bølgerne Manden med de urene ånder Manden, der ikke kunne gå Jairus datter oprejses fra de døde En kvinde rører ved Jesu klæder Jesus tilgiver en kvinde I sin Faders tjeneste på jorden Jesus bespiser mennesker Jesus går på vandet

5 30 Livets Brød Jesus helbreder en døv mand Peter bærer vidnesbyrd om Kristus Viser sig i herlighed: Forklarelsen Drengen med den urene ånd Den barmhjertige samaritaner Jesus fortæller tre lignelser Det mistede får Den tabte mønt...88 Den fortabte søn De ti spedalske Farisæeren og tolderen Jesus helbreder en blind mand Den gode hyrde Jesus velsigner børnene Den rige unge mand Jesus oprejser Lazarus fra de døde Frelseren drager til Jerusalem Enkens gave Det andet komme De ti brudepiger Talenterne Den første nadver Andre belæringer under det sidste måltid Jesus lider i Getsemane have Rettergangen mod Jesus Jesus bliver korsfæstet Jesu opstandelse Apostlene leder kirken Peter helbreder en mand Ugudelige mænd slår Stefanus ihjel Simon og præstedømmet Saulus lærer om Jesus Peter oprejser Tabitha fra de døde Paulus og Silas i fængsel Paulus adlyder Helligånden Paulus afslutter sin mission...162

6 Efter Det Nye Testamente Ord, som er værd at kende Steder, som er værd at kende Mennesker, som er værd at kende Fotografier af det hellige land Tidslinje for Det Nye Testamente

7 Hjælpekilder Nogle af oplysningerne i dette hæfte er taget fra hjælpekilder, der ikke kommer fra skrifterne. Bible Dictionary i Latter-day Saint-udgaven af King James-oversættelsen af Bibelen (1979) James E. Talmage, Jesus Kristus Profeten Joseph Smiths lærdomme, udv. Joseph Fielding Smith, 1954

8 Til læseren Historier fra Det Nye Testamente er især skrevet for dig. Historierne er taget fra en hellig bog. Når du læser historierne, så husk, at de handler om virkelige mennesker, der levede for længe siden. Læs historierne igen og igen, indtil du kender dem godt. Du vil også få lyst til at læse dem i Bibelen. Under de fleste billeder finder du henvisninger, der fortæller dig, hvor du kan finde historien i Bibelen eller i andre bøger. Få din far, mor, lærer eller ven til at hjælpe dig med finde historien i skrifterne. Hvis du ikke forstår, hvad et ord betyder, så slå det op i afsnittet:»ord, der er værd at kende«bagest i hæftet. Hvis du ønsker at lære mere om et sted, så slå det op i afsnittet:»steder, der er værd at kende.«hvis du ikke ved, hvem en person er, så slå ham eller hende op i afsnittet:»mennesker, der er værd at kende.«dette hæfte har også et afsnit med fotografier fra steder i det hellige land og en tidslinje for Det Nye Testamente. Til forældre og lærere Dette hæfte kan hjælpe jer med at undervise i skrifterne. Brug afsnittene»ord, der er værd at kende,steder, der er værd at kende«og»mennesker, der er værd at kende«til at hjælpe børnene med at lære ordene, menneskene og stederne i dette hæfte at kende. En anden hjælp i dette hæfte omfatter kort, fotografier og en tidslinje. Bær jeres vidnesbyrd om Bibelen, når I underviser. Tilskynd børnene, I underviser, til gennem bøn at søge deres eget vidnesbyrd om skrifterne og om Frelseren, Jesus Kristus. Deres forståelse vil vokse endnu mere, når I læser deres yndlingshistorier fra selve Bibelen for dem.

9

10 Indledning Vor himmelske Faders plan Vi boede sammen med vor himmelske Fader i himlen, før vi kom til jorden. Vi er hans åndelige børn og havde åndelige legemer. Vi elskede ham og han elskede os. Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 428 Vor himmelske Fader lærte os om sin plan for os. Den kaldes for frelsesplanen. Hvis vi følger hans plan, kan vi blive som vor himmelske Fader. Planen gik ud på, at vi skulle komme til jorden og få legemer af kød og blod. Vi ville blive prøvet for at se, om vi ville vælge at adlyde Guds befalinger. Abraham 3:

11 Frelsesplanen giver os mulighed for at bo sammen med vor himmelske Fader igen. Vi er nødt til at holde befalingerne. Men vi har også brug for hjælp. Vi er nødt til at få vore synder taget bort, og vi får brug for opstandne legemer. Fordi vi ikke selv kan tage vore egne synder bort eller få vores legeme til at opstå, har vi brug for en Frelser, der kan gøre dette for os. 2 Nefi 2:5-9 Vor himmelske Fader valgte Jesus Kristus som vor Frelser. Jesus elskede vor himmelske Fader. Jesus elskede også os. Han indvilligede i at komme til jorden for at vise os, hvordan man er retfærdig. Han ville sørge for en udvej, så vi alle kan blive frelst. Han indvilligede i at lide for vore synder. Han ville også dø og opstå, så vi også kan opstå. 2 Nefi 2:8-9; Moses 4:1-2 2

12 Satan ønskede også at blive vores frelser. Men han elskede ikke vor himmelske Fader. Han elskede heller ikke os. Han ønskede at ændre vor himmelske Faders plan, så han kunne få vor himmelske Faders magt og herlighed. Moses 4:1-2 Nogle af vor himmelske Faders børn valgte at følge Satan. Dette gjorde vor himmelske Fader meget bedrøvet. Han sendte Satan og hans tilhængere ud af himlen. Satan er djævelen. Han og de ånder, som følger ham, ønsker at vi skal synde. Moses 4:3-4 Vor himmelske Fader bad Jesus om at skabe en jord til os. Det gjorde Jesus. Han skabte solen, månen og stjernerne. Han sørgede for planter og dyr på jorden. Sådan fik vi en jord at komme ned til, hvor vi ville få legemer af kød og blod. Hebræerne 1:2; Mosija 3:8; Abraham 4 Mange mennesker kommer til at bo på jorden. Nogle af dem vælger at adlyde Guds befalinger, andre gør ikke. Fordums profeter lærte menneskene om vor himmelske Faders plan og om Jesus Kristus. 2 Nefi 2:19-21; Jakob 7:10-11; Moses 5:

13 Profeterne sagde, at vor himmelske Fader skulle være far til Jesus. Hans mor ville være en god kvinde kaldet Maria. Han ville blive født i Betlehem. Esajas 7:14; Mika 5:2; 1 Nefi 11:18-21; Alma 7:10 Profeterne sagde, at mange mennesker ikke ville tro på, at Jesus var Frelseren. Han ville ligne andre mennesker, og han ville ikke være rig. Mange mennesker ville hade ham. Esajas 53:2-3 Profeterne fortalte også om Johannes Døber. Han ville komme før Jesus for at fortælle folk om ham. Johannes skulle døbe Jesus. Esajas 40:3; Matthæus 3:1-3; 1 Nefi 10:7-10; 11:27 Profeterne sagde, at Jesus ville være venlig og udføre mange mirakler. Før sin død ville Jesus lide for alle menneskers synder, så de ikke skulle lide, hvis de ville omvende sig. Mosija 3:5-8; Lære og Pagter 19:

14 Mange profeter vidste, at Jesus Kristus, vor Frelser, ville blive korsfæstet. Han ville blive hængt op på et trækors og give sit liv for os. Johannes 3:14-15; Mosija 15:7-9 Efter tre dage ville han opstå. Hans ånd ville komme tilbage til hans legeme. Fordi Jesus ville dø og opstå, kan vi alle opstå. Esajas 25:8; 1 Korinther 15:22; 2 Nefi 2:8; Alma 33:21-22 Det Nye Testamente viser os, at profeternes ord er sande. Det er historien om Jesus Kristus og hans apostle. De boede i det hellige land. Mange af de mennesker, som boede der, blev kaldet jøder. Romerne havde erobret det hellige land og bestemte over jøderne. 5

15 Kapitel 1 Elisabeth og Zakarias Zakarias og hans hustru, Elisabeth, var jøder og boede i nærheden af Jerusalem. De adlød Guds befalinger. I mange år bad de om at få et barn. Da de var gamle, havde de stadig ikke fået børn. Lukas 1:5-7, 13 Zakarias var præst i templet. En dag kom en engel ved navn Gabriel til ham. Gabriel sagde, at Gud ville besvare Zakarias og Elisabeths bønner. De ville få et barn. Gabriel sagde, at de skulle kalde barnet Johannes. Lukas 1:8-13, 19 6

16 Gabriel sagde, at Johannes ville blive en retfærdig Guds profet. Han ville lære folk om Jesus Kristus. Lukas 1:15-17 Zakarias troede ikke på englen. Elisabeth var for gammel til at få et barn. Gabriel sagde, at fordi han ikke troede på, hvad Gud havde lovet, ville Zakarias ikke være i stand til at tale, før Johannes blev født. Lukas 1:

17 Kapitel 2 Maria og englen Maria og Josef boede i Nazaret. De var meget gode mennesker. De elskede hinanden og skulle giftes. Lukas 1:26-27 En dag besøgte englen Gabriel Maria. Han fortalte Maria, at Gud ville velsigne hende. Lukas 1:26,

18 Gabriel fortalte Maria, at hun ville blive mor til Guds Søn. Hans navn skulle være Jesus, og han ville blive kongen over alle retfærdige mennesker. Lukas 1:31-33 Maria sagde, at hun ville adlyde vor himmelske Fader og blive Jesu mor. Lukas 1:34-35, 38; 1 Nefi 11:

19 Kapitel 3 Johannes Døber bliver født Englen Gabriel fortalte Maria, at Elisabeth også ville få en søn. Maria og Elisabeth var i familie med hinanden. Lukas 1:36-37 Maria tog af sted for at besøge Elisabeth. Helligånden fortalte Elisabeth, at Maria skulle være mor til Jesus Kristus. Maria og Elisabeth takkede Gud, fordi han havde velsignet dem. Maria blev hos Elisabeth i tre måneder. Derpå tog hun hjem til Nazaret. Lukas 1:

20 Elisabeths søn blev født. Hendes venner og familie var lykkelige. De troede, at drengen skulle hedde det samme som sin far, Zakarias. Men Elisabeth sagde, at han skulle hedde Johannes. Alle blev forbavsede. Lukas 1:57-61 Folk spurgte Zakarias, hvad drengen skulle hedde. Zakarias kunne stadigvæk ikke tale, så han skrev:»hans navn er Johannes.«Lukas 1:62-63 Endelig kunne Zakarias tale igen. Han blev fyldt med Helligånden. Han fortalte folket, at Jesus Kristus snart ville blive født, og at Johannes ville lære folket om ham. Lukas 1:64, 67-69, 76 Johannes voksede op og blev en stor profet. Han lærte folket om Jesus Kristus. Lukas 1:67,

21 Kapitel 4 Josef og englen Josef var en god og venlig mand. Han og Maria skulle giftes. Da han opdagede, at Maria skulle have et barn, vidste han ikke, hvad han skulle gøre. Fordi barnet ikke var hans barn, mente han ikke, at han burde gifte sig med hende. Matthæus 1:18-19 En nat kom en engel til Josef i en drøm og fortalte ham, at Marias barn var Guds Søn. Englen sagde til Josef, at han skulle gifte sig med hende og give drengen navnet Jesus. Jesus ville blive verdens Frelser. Matthæus 1:20-21 Josef adlød englen og giftede sig med Maria. Matthæus 1:

22 Kapitel 5 Jesus Kristus bliver født Den romerske kejser udstedte en lov om, at alle mennesker skulle betale skat. Josef og Maria boede i Nazaret. De måtte rejse 105 km til Betlehem for at betale deres skat. Lukas 2:1-5 Det var ikke let for Maria at rejse til Betlehem. Hun skulle snart føde sit barn. Lukas 2:4-5 Da Josef og Maria nåede til Betlehem, var alle værelserne fyldt med mennesker. Maria og Josef var nødt til overnatte i en stald. En stald er et sted, hvor man har dyr. Lukas 2:6-7 13

23 Der blev barnet født. Maria pakkede ham ind i tæpper og lagde ham i en krybbe. Josef og Maria gav ham navnet Jesus. Lukas 2:7, 21 14

24 Den nat Jesus blev født, passede hyrderne deres får på markerne i nærheden af Betlehem. En engel kom ned til dem. Hyrderne blev bange. Lukas 2:8-9 Englen sagde til dem, at de ikke skulle være bange. Han havde en vidunderlig nyhed: Frelseren, Jesus Kristus, var blevet født i Betlehem. De kunne finde ham i en krybbe. Lukas 2:10-12 Hyrderne gik til Betlehem, hvor de så det lille barn Jesus. Lukas 2:15-16 Hyrderne blev glade for at se Frelseren. De fortalte andre mennesker, hvad de havde hørt og set. Lukas 2:17, 20 15

25 Kapitel 6 Fremstillingen i templet Da Jesus var blot et par uger gammel, bragte hans forældre ham til Jerusalem for at fremstille ham i templet. Lukas 2:22 Simeon, en retfærdig mand, der boede i Jerusalem, var i templet. Helligånden havde fortalt ham, at han ville se Kristus inden sin død. Lukas 2:

26 Simeon så det lille barn Jesus i templet. Han holdt ham i sine arme og takkede Gud. Lukas 2:27-29 Simeon sagde, at barnet ville bringe frelse til alle mennesker. Josef og Maria undrede sig over det, han sagde. Lukas 2:30-33 En enke ved navn Anna så også Jesus og vidste, hvem han var. Hun var taknemlig og fortalte mange mennesker om ham. Lukas 2:

27 Kapitel 7 De vise mænd et andet land boede der nogle vise mænd. De I vidste, hvad profeterne havde sagt om Jesu fødsel. Da de så en ny stjerne på himlen, vidste de, at det betød, at en ny konge var blevet født. Matthæus 2:1-2 De vise mænd tog hen for at besøge Herodes, jødernes konge i Jerusalem. De spurgte ham, hvor den nyfødte konge var. Herodes sagde til dem, at de kunne finde ham i Betlehem. Når de havde fundet barnet, skulle de komme tilbage og fortælle Herodes det. Matthæus 2:1-2, 8 De vise mænd drog til Betlehem og fandt Jesus. De tilbad ham og gav ham gaver. I en drøm fik de at vide, at de ikke skulle tage tilbage til Jerusalem og fortælle Herodes, hvor barnet var. Og det gjorde de ikke. Matthæus 2:

28 Kapitel 8 Den onde kong Herodes De vise mænd havde fortalt Herodes, at Jesus skulle være konge. Herodes ønskede at være den eneste konge. Han sagde til sine soldater, at de skulle dræbe alle små drenge i Betlehem og omegn. Matthæus 2:3, 13, 16 En engel sagde til Josef, at han skulle tage Maria og Jesus med til Egypten, et land langt væk fra Betlehem. Herodes ville ikke lede efter Jesus der. Matthæus 2:13 Josef adlød. Han, Maria og Jesus var i Egypten, da Herodes soldater dræbte alle små drenge i Betlehem og omegn. Matthæus 2:14, 16 19

29 Efter at kong Herodes var død, sagde en engel til Josef, at han skulle tage Jesus og Maria med hjem. Josef tog dem med hjem til Nazaret, hvor Jesus var i sikkerhed. Matthæus 2:19-21, 23 20

30 Kapitel 9 Drengen Jesus J esus voksede op i byen Nazaret. Han lærte meget og blev»stærk og Guds nåde var over ham.«lukas 2:39-40 Da Jesus var 12 år, tog han sammen med Josef og Maria og en gruppe mennesker til en fest i Jerusalem. De var der i flere dage. Lukas 2:

31 Da Josef og Maria drog hjemad, troede de, at Jesus gik tilbage til Nazaret sammen med sine venner. Men Jesus var blevet i Jerusalem. Lukas 2:43-44 Da Josef og Maria ledte efter Jesus, kunne de ikke finde ham. Ingen i deres gruppe havde set ham. Så Josef og Maria tog tilbage til Jerusalem. De ledte efter Jesus i tre dage. De var meget kede af det. Lukas 2:

32 Endelig fandt de Jesus i templet, hvor han talte med nogle lærere. Han besvarede deres spørgsmål. Lærerne var forbavsede over, hvor meget Jesus vidste. Lukas 2:

33 Maria fortalte Jesus, at hun og Josef havde været bekymret for ham. Jesus svarede, at han udførte sin Faders værk Guds værk. Josef og Maria forstod det ikke. Lukas 2:48-50 Jesus drog hjem til Nazaret sammen med Josef og Maria og adlød dem. Lukas 2:51 24

34 Jesus lærte mere og mere om sin himmelske Faders værk. Lukas 2:52 Han blev stor og stærk. Lukas 2:52 Folk elskede ham. Han gjorde det, som Gud ønskede, at han skulle gøre. Lukas 2:52 Gud elskede ham. Lukas 2:52 25

35 Kapitel 10 Jesus bliver døbt Johannes boede i ørkenen i mange år. Hans tøj var fremstillet af kamelhår, og han spiste honning og græshopper. Folk kom fra byerne for at høre ham undervise. Han var kendt som Johannes Døber. Matthæus 3:1-5 Johannes Døber lærte folk om Jesus Kristus. Han sagde til dem, at de skulle omvende sig fra deres synder og blive døbt. Johannes døbte dem, der omvendte sig fra deres synder. Matthæus 3:2-3,

36 Folk spurgte Johannes Døber, hvordan de kunne leve et bedre liv. Han fortalte dem, at de skulle dele med de fattige, sige sandheden og være retfærdige over for andre. Han sagde, at Jesus Kristus snart ville komme. Jesus ville give dem Helligåndsgaven. Matthæus 3:2, 11-12; Lukas 3:

37 En dag, da Johannes Døber var ved at døbe nogle mennesker i Jordanfloden, kom Jesus Kristus til ham. Han bad Johannes om at døbe sig. Johannes vidste, at Jesus altid havde adlydt Guds befalinger og ikke behøvede at omvende sig. Johannes mente ikke, at Jesus behøvede at blive døbt. Matthæus 3:13-15; 2 Nefi 31:5-7 Men Gud har befalet alle mennesker at blive døbt, så Jesus bad Johannes om at døbe sig. Jesus viste os et stort eksempel ved at adlyde Guds befaling om at blive døbt. Matthæus 3:16; 2 Nefi 31:7-9 28

38 Da Jesus kom op af vandet, kom Helligånden til ham. Gud talte fra himlen og sagde:»det er min elskede Søn, i ham har jeg fundet velbehag.«johannes Døber bar også vidnesbyrd om, at Jesus var Guds Søn. Matthæus 3:16-17; Johannes 1:33-36; Jesus Kristus, s

39 Kapitel 11 Jesus bliver fristet Jesus gik ud i ørkenen for at være sammen med Gud. Frelseren talte med sin himmelske Fader. Han spiste ikke noget i 40 dage, for han fastede. Matthæus 4:1-2; Lukas 4:1-2 Djævelen kom og prøvede at lokke Jesus til at bevise, at han var Guds Søn. Først sagde han til Jesus, at han skulle forvandle nogle sten til brød. Jesus var sulten, men han vidste, at han kun skulle bruge sin magt til at hjælpe andre mennesker. Derfor gjorde han ikke det, djævelen sagde. Matthæus 4:2-4; Jesus Kristus,

40 Derefter førte Helligånden Jesus til et højt sted på templet. Djævelen fristede Jesus endnu en gang og bad ham om at hoppe ud fra templet. Djævelen sagde, at hvis Jesus var Guds Søn, ville englene ikke tillade, at der skete ham noget. Jesus hoppede ikke. Han vidste, at det ville være forkert at bruge sine hellige kræfter på den måde. Matthæus 4:5-7 Så førte Helligånden Jesus op på toppen af et bjerg. Han viste Jesus alle verdens riger og deres herlighed. Djævelen sagde, at han ville få det hele, hvis han adlød ham. Jesus sagde, at han kun adlød sin himmelske Fader. Han bad djævelen om at gå sin vej. Djævelen gik bort. Engle kom og velsignede Jesus. Jesus var parat til at påbegynde sit arbejde. Matthæus 4:

41 Kapitel 12 Brylluppet i Kana Jesus Kristus og hans disciple deltog i en bryllupsfest i Kana. Maria, Jesu mor, var med. Hun fortalte Jesus, at der ikke var mere vin til gæsterne. Johannes 2:1-3 Jesus respekterede og elskede sin mor. Han spurgte hende, hvad hun ønskede, han skulle gøre. Johannes 2:4 Maria bad tjenerne ved brylluppet om at gøre, som Jesus sagde. Johannes 2:5 32

42 Jesus bad tjenerne om at fylde seks store krukker med vand. Hver krukke indeholdt mellem 68 og 102 liter. Han lavede så vandet om til vin. Johannes 2:6-7 Han bad tjenerne om at tage vinen fra krukkerne og servere det for skafferen af festen. Johannes 2:8 Skafferen af festen var overrasket, da han drak vinen. Den bedste vin blev som regel serveret ved begyndelsen af festen. Men denne gang blev den bedste vin serveret til sidst. Johannes 2:9-10 Dette er det første optegnede mirakel, som Jesus udførte, mens han var på jorden. Han gjorde det for at hjælpe sin mor. Det styrkede også troen hos hans disciple. Johannes 2:11 33

43 Kapitel 13 Jesus og hans himmelske Faders hus Jesus drog til templet i Jerusalem. Mange mennesker gik ind i templet for at bringe offer ved at dræbe et dyr og brænde det på et alter. Ofret hjalp folk til at tænke på Frelseren, som ville ofre sig selv ved at lide og dø for dem. 3 Mosebog 1:3-9; Johannes 2:13; Moses 5:5-7 Nogle mennesker havde ikke noget dyr at ofre. Der var mennesker, som solgte dyr til dem i templet. Sælgerne ønskede at tjene en masse penge. De tænkte ikke på Gud. Johannes 2:14 Jesus så, at mændene solgte dyr i templet. Han sagde, at templet var hans himmelske Faders hus, et helligt sted. Han sagde, at mændene ikke skulle købe eller sælge der. Johannes 2:16 34

44 Jesus lavede en pisk, væltede bordene, smed pengene på gulvet og fik sælgerne til at forlade templet. Han ville ikke lade dem gøre noget ugudeligt i sin himmelske Faders hus. Johannes 2:

45 Kapitel 14 Nikodemus Nikodemus tilhørte en gruppe jøder kaldet farisæere. Han var også medlem af jødernes råd. Mange farisæere troede ikke på, at Jesus Kristus var blevet sendt af Gud. Men Nikodemus troede på det på grund af de mirakler, som Jesus udførte. Johannes 3:1-2 Nikodemus kom en aften for at tale med Frelseren. Jesus fortalte ham, at ingen kunne komme ind i Guds rige uden at blive født igen. Johannes 3:2-3 36

46 Nikodemus forstod det ikke. Hvordan kunne en person blive født igen? Frelseren forklarede, at han talte om noget åndeligt. For at blive født igen må en person blive døbt i vand og modtage Helligånden. Johannes 3:4-7 Jesus forklarede, at han var blevet sendt til jorden for at hjælpe os alle med at vende tilbage til vor himmelske Fader. Han sagde, at han skulle lide for vore synder og dø på korset, så vi kunne få evigt liv. Johannes 3:12-17 Han sagde, at vi er nødt til at tro på ham og vælge det rette. Hvis vi gør det rette, kan vi leve for evigt i Guds rige. Johannes 3:

47 Kapitel 15 Kvinden ved brønden Jesus forlod Jerusalem for at tage til Galilæa. Han rejste gennem Samaria og kom til en brønd. Johannes 4:3-6 Han var træt og hvilede sig ved brønden. En samaritansk kvinde kom for at hente noget vand. Jesus bad hende om lidt at drikke. Johannes 4:6-7 38

48 Da jøder normalt ikke taler med samaritaner, blev kvinden overrasket. Johannes 4:9 Jesus fortalte kvinden, at han kunne give hende en slags vand, så hun aldrig ville tørste igen. Han forklarede, at han var Frelseren. Vandet, han kunne give hende, var det»levende vand«til evigt liv. Johannes 4: , Kvinden tog ind til byen og fortalte mange mennesker om Jesus. De tog hen til brønden og lyttede selv til Jesus. Mange af dem troede på hans ord. Johannes 4:28-30,

49 Kapitel 16 Embedsmandens søn En leder af det jødiske folk havde en søn, som var meget syg. Alle troede, at hans søn snart ville dø. Johannes 4:46-47 Manden lod sin søn blive hjemme og rejste mange kilometer til byen Kana. Der fandt han Jesus. Johannes 4:47 Manden bad Frelseren om at komme og helbrede hans søn. Jesus fortalte ham, at hans søn ville blive helbredt. Manden troede på Jesus og tog hjem. Johannes 4:

50 Hans tjenere kom ham i møde. De fortalte ham, at hans søn havde fået det bedre, og at han ville blive rask. Han spurgte dem, hvornår hans søn var begyndt at få det bedre. De fortalte ham det. Det var det tidspunkt, hvor Jesus havde sagt, at hans søn ville blive helbredt. Johannes 4:51-53 Manden vidste, at Jesus Kristus havde helbredt hans søn. Han og hele hans familie troede på Frelseren. Johannes 4:53 41

51 Kapitel 17 Vrede mennesker i Nazaret Jesus tog til Nazaret, byen, hvor han var vokset op. Lukas 4:16 Jesus gik hen til en synagoge, en bygning, hvor jøderne går i kirke. Han rejste sig og læste fra skrifterne. Han læste profeten Esajas ord. Esajas havde sagt, at Frelseren ville komme til jorden og hjælpe alle mennesker. Lukas 4:16-19 Da Jesus lukkede skrifterne og satte sig, så menneskene på ham. Lukas 4:20 42

52 Jesus sagde, at Esajas ord handlede om ham at han var Frelseren. Folk blev overraskede over hans ord. De sagde:»er det ikke Josefs søn?«de troede ikke på, at han var Guds Søn. Lukas 4:21-22 Frelseren vidste, hvad de tænkte. De ønskede, at han skulle udføre et mirakel. Men Jesus fortalte dem, at han ikke ville udføre mirakler for dem, fordi de ikke havde tro på ham. Lukas 4:23-27 Det gjorde menneskene vrede. De førte Jesus op på toppen af et bjerg og ønskede at styrte ham ned af det. Lukas 4:28-29 Jesus slap fra dem og gik til en anden by. Lukas 4:

53 Kapitel 18 Jesus vælger sine apostle En dag underviste Jesus folk fra en båd ved bredden af Genezaret sø. Båden tilhørte en mand ved navn Peter. Lukas 5:1-3 Peter og hans venner havde fisket hele natten uden at fange en eneste fisk. Da Jesus var færdig med at undervise, bad han Peter om at sejle båden ud på dybt vand. Derpå bad han Peter og hans venner om at kaste fiskenettene ud i vandet. Lukas 5:4-5 44

54 De fangede så mange fisk, at deres net begyndte at gå i stykker. Lukas 5:6 Peter kaldte på sine venner i en anden båd og bad dem om at komme og hjælpe. Fiskene fyldte begge både, og de var så tunge, at de begyndte at synke. Lukas 5:7 Peter og hans venner var overraskede. De vidste, at Jesus Kristus havde fået det til at ske. Lukas 5:8-9 Peter knælede ned ved Frelserens fødder. Han sagde, at han ikke var værdig til at være nær Jesus. Jesus sagde til Peter, at han ikke skulle være bange. Lukas 5:

55 To af Peters venner, Jakob og Johannes, var brødre. Jesus bad Peter, Jakob og Johannes om at følge ham og blive»menneskefiskere.«mændene forlod alt, hvad de havde og gik med Jesus. Frelseren bad også andre mænd om at følge ham. Matthæus 4:18-22; 9:9; Lukas 5:10-11; Johannes 1:

56 Jesus valgte tolv apostle til at lede sin kirke. Han bad hele natten for at kunne vælge de rette mænd. Den næste morgen valgte og ordinerede han de tolv mænd, gav dem præstedømmet og myndigheden til at være apostle. Markus 3:14; Lukas 6:12-16; Johannes 15:16 Apostlene rejste til mange byer. De underviste i evangeliet og helbredte folk. Derefter vendte de tilbage for at fortælle Jesus, hvad de havde gjort. Markus 6:30; Lukas 9:1-6, 10 47

57 Kapitel 19 Bjergprædikenen En dag underviste Jesus sine disciple i evangeliet på en bjergside ved Genezaret sø. Matthæus 5:1 Han fortalte dem, hvordan de skulle leve for at være lykkelige og bo sammen med vor himmelske Fader igen. Det, han underviste dem i, kan også gøre os lykkelige. Matthæus

58 Jesus sagde, at vi skal være blide, tålmodige og villige til at adlyde vor himmelske Fader. Matthæus 5:5. Vi bør, så godt vi kan, forsøge at være retfærdige. Matthæus 5:6 Vi bør tilgive mennesker, som sårer os eller får os til at føle os dårligt tilpas. Hvis vi tilgiver dem, vil vor himmelske Fader tilgive os. Matthæus 5:7 Vi bør være fredstiftere, elske andre mennesker og hjælpe alle med at elske hinanden. Matthæus 5:9 49

59 Vi bør ikke være bange for at fortælle andre mennesker om evangeliet eller vise dem, at vi elsker vor himmelske Fader. Når andre mennesker ser os gøre godt, vil det hjælpe dem med at tro på Gud. Matthæus 5:14-16 Vi bør altid holde vore løfter. Matthæus 5:33-37 Og på samme måde som vi ønsker, at andre skal være venlige mod os, bør vi også være venlige mod dem. Matthæus 7:12 Jesus sagde, at hvis vi gør dette, vil vi blive lykkelige, vor himmelske Fader vil velsigne os og vi vil bo sammen med ham igen. Matthæus 5:

60 Kapitel 20 Jesus underviser i bøn Jesus underviste sine disciple i, hvordan de skulle bede. Han sagde, at nogle mennesker kun beder, så andre kan se dem bede. Jesus lærte os, at vi bør bede vore personlige bønner der, hvor vi kan være alene, hvis det er muligt. Matthæus 6:5-6 Han sagde, at nogle mennesker siger de samme ord igen og igen, når de beder. De tænker ikke rigtigt over, hvad de siger. Jesus sagde, at vi skal bede oprigtigt om det, som vi har brug for. Matthæus 6:7-8 51

61 Frelseren bad en bøn for at vise sine disciple, hvordan man beder. Han begyndte med at sige:»vor Fader i himlene.«han takkede sin himmelske Fader og bad ham derefter om hjælp. Han sagde»amen,«da han afsluttede sin bøn. Senere fortalte Jesus sine disciple, at de skulle bede til Faderen i hans navn. Han lovede, at vor himmelske Fader ville besvare deres bønner. Matthæus 6:9-13; 21:22; Johannes 16:23 52

62 Kapitel 21 Jesus stilner stormen og bølgerne Jesus og hans disciple sejlede i en båd på Genezaret sø. Jesus faldt i søvn. Det begyndte at blæse op, og bølgerne fyldte båden med vand. Disciplene var bange for, at den ville synke. De vækkede Jesus og bad ham om hjælp. Lukas 8:22-24 Frelseren befalede vinden at stilne af og bølgerne om at lægge sig. Vinden stilnede og bølgerne lagde sig. Lukas 8:24 Jesus spurgte disciplene, hvorfor de havde været bange. Han sagde, at de skulle have mere tro. De undrede sig over, hvilken slags mand der kunne befale over selv vinden og bølgerne. Markus 4:40; Lukas 8:25 53

63 Kapitel 22 Manden med de urene ånder En mand, der boede på en kirkegård ved Genezaret sø, var besat af en uren ånd, som fik ham til at opføre sig vildt. Folk bandt ham med lænker for at tæmme ham, men han brød lænkerne. Markus 5:1-4 Manden tilbragte hele dagen og natten i bjergene og gravhulerne. Han skreg hele tiden og slog sig selv med sten. Markus 5:5 En dag sejlede Jesus og hans disciple over Genezaret sø i en båd. Da Frelseren steg ud af båden, løb manden hen til ham. Markus 5:1-2, 6 54

64 Jesus befalede den urene ånd at fare ud af manden. Den urene ånd vidste, at Jesus var Guds Søn. Han bad Jesus om ikke at pine ham. Markus 5:7-8 Da Frelseren spurgte den urene ånd om, hvad hans navn var, sagde han:»mit navn er Legion,«hvilket betyder mange. Mange urene ånder var inde i manden. De bad Jesus om at sende dem ind i nogle svin. Markus 5:9-12 Jesus indvilligede. De urene ånder forlod manden og fór ind i ca svin. Svinene løb ned af bjerget, ned i søen og druknede. Markus 5:13 55

65 Mændene, der passede svinene, løb ind til byen og fortalte folk, hvad der var sket. Folk kom og så Jesus og den vilde mand. Men manden var ikke vild mere. Markus 5:14-15 Dette gjorde folk bange for Jesus. De bad ham om at gå bort. Han gik tilbage til båden. Markus 5:15-18 Manden, der var blevet helbredt, ønskede at gå med ham. Frelseren bad ham gå hjem og fortælle sine venner, hvad der var sket med ham. Markus 5:18-19 Manden fortalte det til sine venner, og de var forbavsede over, at Jesus havde så stor kraft. Markus 5:20 56

66 Kapitel 23 Manden, der ikke kunne gå E n dag underviste Jesus en gruppe mennesker i et hus. Lukas 5:17 Nogle mænd bar på en seng deres ven hen for at se Jesus. Vennen kunne ikke gå. Mændene kunne ikke få ham ind i huset på grund af alle menneskene. Lukas 5:

67 Mændene bar deres ven op på taget. De fjernede en del af taget og sænkede deres ven ned i huset. Markus 2:4; Lukas 5:19 Da han så disse mænds store tro, sagde han til den syge mand, at hans synder ville blive ham tilgivet. Han bad ham tage sin seng og gå hjem. Manden rejste sig. Han var helbredt. Han tog sin seng og gik hjem. Han var Gud meget taknemlig. Lukas 5:20,

68 Kapitel 24 Jairus datter oprejses fra de døde Jairus, en synagogeforstander, faldt en dag for Frelserens fødder. Markus 5:21-22 Jairus sagde, at hans 12-årige datter var meget syg. Han bønfaldt Jesus om at komme og velsigne hende. Han troede på, at Jesus kunne gøre hende rask. Markus 5:23, 42 59

69 Jesus gik med Jairus, men han standsede op for at helbrede en kvinde. Da han talte til hende, kaldte en eller anden på Jairus for at fortælle ham, at det var for sent hans datter var død. Markus 5:24-35 Jesus hørte, hvad der blev sagt. Han sagde til Jairus, at han ikke skulle være bange, men tro på ham. Markus 5:36 Så Jesus gik med Jairus hen til Jairus hus. Huset var fyldt med mennesker, der græd på grund af den lille piges død. Markus 5:37-38 Jesus fortalte dem, at pigen ikke var død, men bare sov. Menneskene grinte af ham. De var sikre på, at pigen var død. Markus 5:

70 Frelseren fik alle til at forlade huset, undtagen sine disciple, Jairus og Jairus hustru. De gik ind i værelset, hvor den lille pige lå. Markus 5:40 Jesus tog pigen i hånden. Han bad hende om at rejse sig. Hun rejste sig og gik. Hendes forældre var forbavsede. Jesus bad dem om ikke at fortælle nogen, hvad der var sket. Derpå sagde han til hendes forældre, at de skulle give pigen noget at spise. Markus 5:

71 Kapitel 25 En kvinde rører ved Jesu klæder En kvinde havde været meget syg i 12 år. Hun havde været hos mange læger, men de kunne ikke hjælpe hende. Markus 5:25-26 En dag så hun Jesus, der var omringet af mange mennesker. Hun troede på, at hun ville blive helbredt, hvis hun blot rørte hans klæder. Hun gik igennem mængden og rørte hans klæder. Matthæus 9:20-22; Markus 5:

72 Hun blev helbredt med det samme. Jesus vendte sig om og spurgte:»hvem rørte ved mine klæder?«markus 5:29-30 Kvinden var bange. Hun knælede ned for Frelseren og sagde, at hun havde rørt ved ham. Jesus sagde, at hendes tro på ham havde helbredt hende. Markus 5:

73 Kapitel 26 Jesus tilgiver en kvinde En farisæer inviterede Frelseren hjem for at spise. Lukas 7:36 En kvinde, der havde syndet meget, boede i byen. Hun vidste, at Jesus spiste i farisæerens hus. Hun ønskede at gøre noget særligt for Jesus. Lukas 7:37 64

74 Hun knælede ned og vaskede Frelserens fødder med sine tårer. Så tørrede hun hans fødder med sit hår og kyssede dem. Hun kom også velduftende olie på dem. Farisæeren vidste, at kvinden havde gjort meget, der var forkert. Han tænkte, at Jesus ikke burde lade hende røre ved sig. Lukas 7:

75 Frelseren vidste, hvad farisæeren tænkte. Han fortalte farisæeren, at kvinden havde gjort mere for ham end farisæeren havde. Farisæeren havde ikke givet Jesus vand til at vaske sine fødder eller olie til hovedet, som man ofte gjorde for sine gæster. Lukas 7:44-46 Jesus fortalte farisæeren, at kvindens synder var blevet hende tilgivet, fordi hun elskede Frelseren og havde tro på ham. Jesus bad kvinden gå bort med fred. Lukas 7:47-50; Lære og Pagter 58:42-43; Jesus Kristus,

76 Kapitel 27 I sin Faders tjeneste på jorden På en jødisk helligdag tog Frelseren til Betesda dam i Jerusalem. Folk troede, at når vandet i dammen rørte på sig, ville den første person, som trådte ned i vandet, blive helbredt. Johannes 5:1-4 Jesus så en mand nær dammen, som ikke havde kunnet gå i 38 år. Det var på en sabbat. Jesus spurgte manden, om han ønskede at blive helbredt. Manden sagde, at han ikke kunne blive helbredt, fordi han aldrig kunne komme først i vandet. Johannes 5:5-7 Jesus sagde til manden:»rejs dig, tag din båre og gå!«manden blev straks helbredt. Johannes 5:8-9 67

77 Mange jødiske mennesker mente, at det var en synd at udføre mirakler på sabbatten. De ønskede at slå Jesus ihjel. Johannes 5:10-16 Jesus svarede, at han blot gjorde, som hans Fader ville gøre på sabbatten. Johannes 5:17 68

78 Kapitel 28 Jesus bespiser mennesker Nogle af Johannes Døbers venner fortalte Jesus, at Johannes var blevet dræbt af kongen. Matthæus 14:1-12 Da Jesus hørte dette, tog han til et sted nær Genezaret sø for at være alene. Mange mennesker vidste, hvor han var. Flere end mennesker fulgte efter ham derhen med håbet om, at han ville undervise dem. Matthæus 14:13; Markus 6:44 Jesus underviste dem i mange ting. Det blev spisetid, men de fleste af menneskene havde ikke noget mad. Hans disciple ønskede, at Jesus sendte folk til de nærmeste landsbyer for at købe mad. Markus 6:

79 Jesus bad disciplene se, om der var nogen, som havde mad med. De fandt en dreng, som havde fem brød og to små fisk. Markus 6:37-38; Johannes 6:9 Jesus bad folk om at sætte sig ned. Han velsignede brødet og fiskene og delte det. Markus 6:39-41 Disciplene delte maden ud til folket. Der var mere end rigeligt til alle. Markus 6:

80 Kapitel 29 Jesus går på vandet Efter at have bespist mennesker, gik Jesus op på et bjerg for at bede. Hans disciple tog ud på Genezaret sø i en båd. Da det blev nat, begyndte det at blæse, og bølgerne blev høje. Matthæus 14:22-24 Senere den nat kom Jesus for at være sammen med sine disciple. Han gik på vandet for at komme hen til båden. Matthæus 14:25 Disciplene så ham komme gående på vandet. De blev bange. De troede, at han var et spøgelse. Jesus kaldte på dem:»det er mig, frygt ikke!«matthæus 14:

81 Peter ønskede at gå på vandet. Jesus bad Peter om at komme hen til ham. Peter steg ud af båden. Han begyndte at gå på vandet hen til Frelseren. Matthæus 14:28-29 Peter blev bange, fordi det blæste meget kraftigt. Han begyndte at synke ned i vandet og bad Jesus om at redde ham. Matthæus 14:30 Frelseren tog Peters hånd. Han spurgte Peter, hvorfor han ikke havde større tro. Matthæus 14:31 Da Jesus og Peter gik hen til båden, stilnede stormen. Alle disciplene tilbad Frelseren. De vidste, at han var Guds Søn. Matthæus 14:

82 Kapitel 30 Livets Brød Den næste dag forsøgte mange mennesker at finde Jesus. De fulgte efter ham til Kapernaum i både. Johannes 6:22, 24 Jesus vidste, at de ønskede, at han skulle bespise dem igen. Johannes 6:26 73

83 Jesus lærte dem, at det brød kun kan holde dem i live i en kort periode. Han sagde, at der findes et andet slags brød, som de skulle lede efter livets brød. Han fortalte dem, at han er livets brød. Johannes 6:27, Jesus underviste folk i, at han ville ofre sit liv for dem. Han sagde, at hvis de ville følge og tro på ham, ville de få evigt liv. Johannes 6:

84 Kapitel 31 Jesus helbreder en døv mand Nogle mennesker førte en mand hen til Jesus. Manden var døv, og han kunne heller ikke tale så godt. Menneskene ønskede, at Frelseren skulle helbrede ham. Markus 7:32 Jesus førte manden væk fra de andre. Han stak sine fingre ind i mandens ører. Han rørte ved mandens tunge og velsignede ham. Markus 7:33-34 Nu kunne manden høre og tale. Folk kunne forstå ham. Jesus bad folkeskaren om ikke at fortælle nogen, hvad der var sket, men de fortalte det til alle. Markus 7:

85 Kapitel 32 Peter bærer vidnesbyrd om Kristus Jesus spurgte sine disciple, hvem folket troede, han var. Matthæus 16:13; Markus 8:27; Lukas 9:18 Disciplene svarede, at nogle mennesker troede, at Jesus var Johannes Døber. Andre troede, at han var en profet fra Det Gamle Testamente, som var vendt tilbage fra de døde. Matthæus 16:14; Markus 8:28; Lukas 9:19 76

86 Jesus spurgte sine disciple, hvem de troede, han var. Peter sagde:»du er Kristus, den levende Guds søn.«matthæus 16:15-16; Markus 8:29; Lukas 9:20 Jesus forklarede, at Peters vidnesbyrd ikke var kommet gennem menneskets lærdomme. Hans vidnesbyrd var kommet gennem åbenbaring fra Gud. Matthæus 16:17 Jesus lovede Peter, at han ville overdrage ham præstedømmet og myndigheden til at lede sin kirke. Så ville Peter og disciplene have myndighed til at organisere Jesu kirke på jorden. Matthæus 16:18-19 Jesus forbød sine disciple at sige til nogen, at han var Kristus. Først skulle han lide, blive dræbt og opstå fra de døde på den tredje dag. Matthæus 16:20; Markus 8:30-31; Lukas 9:

87 Kapitel 33 Viser sig i herlighed: Forklarelsen Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg for at bede. Matthæus 17:1; Markus 9:2; Lukas 9:28 Da Jesus bad, kom Guds herlighed over ham. Hans ansigt lyste som solen. To profeter fra Det Gamle Testamente, Moses og Elias, viste sig for ham. De talte om hans kommende død og opstandelse. Matthæus 17:2-3; Markus 9:3-4; Lukas 9:

88 Da Jesus bad, faldt apostlene i søvn. Lukas 9:32 Da de vågnede, så de Jesu Kristi, Moses og Elias herlighed. De hørte vor himmelske Faders røst:»det er min elskede Søn, i ham har jeg fundet velbehag. Hør ham!«matthæus 17:5; Markus 9:7; Lukas 9:32, 35 Apostlene blev bange og faldt til jorden. Jesus rørte ved dem og sagde, at de ikke skulle være bange. Da de løftede deres blik, var de himmelske budbringere væk. Jesus befalede apostlene om ikke at fortælle nogen om, hvad de havde set, før han var død og opstået fra de døde. Matthæus 17:6-9; Markus 9:8-9 79

89 Kapitel 34 Drengen med den urene ånd En dag bad en mand Frelseren om at hjælpe sin søn. Drengen havde en uren ånd i sig. Disciplene havde allerede forsøgt at helbrede hans søn, men de kunne ikke. Markus 9:14-18 Jesus bad manden om at hente sin søn. Da drengen kom, fik den urene ånd ham til at falde om på jorden. Markus 9:19-20 Frelseren spurgte, hvor længe den urene ånd havde været i drengen. Faderen sagde, at den havde været i ham, fra han var barn. Markus 9:21 80

90 Jesus sagde, at han kunne helbrede sønnen, hvis faderen havde tro. Faderen begyndte at græde. Han sagde, at han havde tro. Men han bad Jesus om at hjælpe ham med at have endnu mere tro. Markus 9:23-24 Jesus befalede den urene ånd om at fare ud af drengen og aldrig mere gå ind i ham igen. Den urene ånd blev vred. Den gjorde atter drengen fortræd. Derpå adlød den Jesus og forlod drengen. Markus 9:25-26 Drengen var så stille, at mange mennesker sagde, at han var død. Men Jesus tog hans hånd og hjalp ham op at stå. Drengen var helbredt. Den urene ånd var væk. Markus 9:26-27 Senere spurgte disciplene Jesus, hvorfor de ikke havde været i stand til at få den urene ånd til at forlade drengen. Jesus sagde til dem, at de sommetider var nødt til at faste og bede, for at en person kunne blive helbredt. Matthæus 17:20-21; Markus 9:

91 Kapitel 35 Den barmhjertige samaritaner Jesus fortalte mange historier eller lignelser for at hjælpe folk med at lære sandheden at kende. En dag spurgte en af jødernes ledere Jesus om, hvad han skulle gøre for at få evigt liv. Frelseren spurgte ham, hvad der stod i skrifterne. Lederen sagde, at man skal elske Gud og også elske sin næste. Jesus sagde, at han havde ret. Derpå spurgte lederen:»hvem er min næste?«lukas 10:25-29 Jesus svarede ved at fortælle manden en historie. En dag kom en jøde gående hen ad vejen til byen Jeriko. Nogle røvere stjal fra ham og slog ham. De lod ham ligge på vejen. Han var næsten død. Lukas 10:30 82

92 Snart efter kom en jødisk præst forbi og så manden. Præsten gik lige forbi ham på den anden side af vejen. Han hjalp ikke manden. Lukas 10:31 En anden jøde, som arbejdede i templet, kom forbi. Han så den sårede mand. Men han hjalp heller ikke manden og gik forbi på den anden side af vejen. Lukas 10:32 Så kom en samaritaner gående. Jøderne og samaritanerne kunne ikke lide hinanden. Men da samaritaneren så manden, fik han ondt af ham. Han tog sig af mandens sår og gav ham tøj på. Lukas 10:33-34; Johannes 4:9; Guide til skrifterne,»samaritanere«, s

93 Samaritaneren tog manden med til et herberg og passede ham indtil den næste dag. Da samaritaneren var nødt til tage af sted, gav han værten penge og bad ham om at tage sig af manden. Lukas 10:34-35 Da Jesus havde fortalt historien, spurgte han den jødiske leder, hvem af de tre mænd der havde været den sårede mands næste. Lukas 10:36 Lederen sagde, at det havde samaritaneren, fordi han havde hjulpet manden. Jesus bad den jødiske leder om at være ligesom samaritaneren. Lukas 10:37 84

94 Kapitel 36 Jesus fortæller tre lignelser En dag sad Jesus og spiste og talte med nogle mennesker, som mange mente var syndere. Nogle farisæere så ham. Lukas 15:1-2 Farisæerne mente, at gode mænd ikke burde tale med syndere. De mente, at Jesus ikke var en god mand, fordi han talte med syndere. Lukas 15:2 Frelseren ønskede, at farisæerne bedre forstod, hvorfor han var sammen med syndere. Han fortalte dem tre lignelser. Den første lignelse handlede om et får, der var blevet væk. Lukas 15:3; Profeten Joseph Smiths lærdomme, s

95 Den første lignelse Det mistede får En god hyrde havde 100 får. Et af dem forsvandt. Lukas 15:4 Hyrden forlod de 99 får og gik ud for at lede efter det, der var blevet væk. Da han fandt det, blev han meget glad. Lukas 15:4-5 Hyrden bar fåret hjem. Han kaldte alle sine venner og naboer sammen, så de kunne komme og glæde sig sammen med ham. Han havde fundet det vildfarne får. Lukas 15:5-6 86

96 Jesus Kristus fortalte farisæerne, hvad lignelsen betød. Han sagde, at de, som synder, er som det vildfarne får. Lukas 15:7 Ligesom hyrden, der ønskede at redde det vildfarne får, ønsker Jesus at frelse dem, der synder. Markus 2:17 Jesus sagde, at det er grunden til, at han taler med syndere. Matthæus 18:11; Markus 2:17 Og ligesom hyrden blev meget glad, da han fandt det vildfarne får, bliver Jesus meget glad, når vi omvender os. Lukas 15:6-7 87

97 D e n a n d e n lignelse Den tabte mønt En kvinde havde 10 drakmer. Hun tabte en af drakmerne. Hun ledte overalt i huset efter den. Lukas 15:8 Til sidst fandt kvinden sin drakme. Hun blev meget glad. Hun kaldte sine venner og naboer sammen for at fortælle dem det. De var også glade, fordi hun havde fundet den tabte mønt. Lukas 15:9 88

98 Kirkens ledere og medlemmer er som kvinden i historien. Den tabte mønt er som et kirkemedlem, der ikke længere kommer i Kirken eller ikke længere forsøger at leve i overensstemmelse med befalingerne. Det er, som om Kirken har tabt dem. Jesus Kristus ønsker, at Kirkens medlemmer skal finde de fortabte brødre eller søstre og hjælpe dem tilbage til ham. Han bliver meget glad, når det sker. Jesus Kristus, Vennerne og naboerne i historien er ligesom Guds engle. Englene bliver meget glade, når en person omvender sig. Lukas 15:10 89

99 Den tredje lignelse Den fortabte søn En mand havde to sønner. Manden lovede at give sine penge til dem, når han døde. Den yngste søn ville ikke vente. Han bad sin far om sin del af pengene. Hans far gav ham dem. Lukas 15:11-12 Sønnen tog pengene og rejste hjemmefra. Han tog til et andet land. Sønnen syndede igen og igen. Han brugte alle pengene. Lukas 15:13 90

100 Til sidst havde han ingen penge til at købe mad for. Han var meget sulten. Han bad en mand om hjælp. Manden ansatte ham til at fodre sine svin. Lukas 15:14-15 Sønnen var så sulten, at han ønskede at spise svinenes mad. Han vidste, at tjenestefolkene i hans fars hus fik bedre mad at spise end han gjorde. Lukas 15:16-17 Han besluttede sig for at omvende sig og bede om at blive daglejer i sin fars hus. Da sønnen tog hjem, så hans far ham komme. Lukas 15:18-20 Faderen løb sin søn i møde. Han lagde armene om ham og kyssede ham. Lukas 15:20 91

101 Sønnen fortalte sin far, at han havde syndet. Han følte, at han ikke var værdig til at blive kaldt sin fars søn. Lukas 15:21 92

102 Faderen bad en tjener om at komme med det bedste tøj og give sønnen det på. Tjeneren gav sønnen sko på fødderne og en ring på hans finger. Lukas 15:22 Faderen bad tjeneren om at forberede et festmåltid. Han ønskede, at de alle skulle fejre det. Sønnen, der havde syndet, havde omvendt sig og var vendt hjem igen. Lukas 15:23-24 Den ældste søn havde arbejdet ude i marken. Da han kom hjem, hørte han musik og dans. En tjener fortalte ham, at hans yngre bror var kommet hjem. Hans far ønskede, at de alle skulle fejre det. Lukas 15:25-27 Den ældre søn blev vred og ville ikke gå ind i huset. Hans far kom ud for at tale med ham. Lukas 15:28 93

103 Faderen var taknemlig for, at den ældre søn altid havde været hos ham. Alt, hvad faderen ejede, tilhørte ham. Faderen sagde også, at det var rigtigt at fejre det. Han var glad for, at hans yngste søn havde omvendt sig og var vendt hjem. Lukas 15:31-32 Jesus fortalte farisæerne de tre lignelser, fordi han ønskede, at de skulle vide, hvor meget vor himmelske Fader elsker alle. Han elsker de mennesker, som adlyder ham. Han elsker også synderne, men vor himmelske Fader kan ikke velsigne dem, før de har omvendt sig. Han ønsker, at synderne skal omvende sig og komme tilbage til ham. Og han ønsker, at vi skal hjælpe dem med det og være glade, når de kommer tilbage. Johannes 3:

104 Kapitel 37 De ti spedalske Jesus tog ud til en lille landsby, hvor han fik øje på ti spedalske. Spedalske er mennesker, der er syge. Deres sygdom gør, at de får nogle frygtelige sår over hele kroppen. Lukas 17:12 Lægerne kunne ikke hjælpe de spedalske. Folk var bange for at komme i nærhed af dem. De ville ikke smittes. Lukas 17:12 De spedalske bad Jesus om at helbrede dem. De vidste, at han kunne få deres sår til at forsvinde. Lukas 17:13 95

105 Jesus ønskede at gøre dem raske. Han sagde til dem, at de skulle gå hen til præsterne. Lukas 17:14 På vej hen til præsterne blev de ti spedalske helbredt. Deres sår forsvandt. Lukas 17:14 En af de spedalske vidste, at Jesus havde helbredt dem. Han gik tilbage for at takke ham. Jesus spurgte, hvor de andre ni spedalske var henne. De var ikke kommet tilbage. Jesus fortalte den spedalske, der takkede ham, at den spedalskes tro havde gjort ham rask. Lukas 17:

106 Kapitel 38 Farisæeren og tolderen En dag talte Frelseren med nogle mennesker, som mente, at de var mere retfærdige end andre mennesker. Jesus fortalte dem en historie. Lukas 18:9 To mænd gik i templet for at bede. Den ene var farisæer. Den anden var tolder og opkrævede skat. Folk kunne ikke lide toldere. De mente ikke, at de var ærlige. Lukas 18:10 97