Velkommen til vores Nyhedsbrev #2

Transkript

1 Nyhedsbrev 10. april 2011 Velkommen til vores Nyhedsbrev #2 I vores vedtægter - som skal ændres ved denne generalforsamling - står at vi skal have generalforsamling senest 2 måneder efter det årlige landsmøde. Vi havde landsmøde den 5. marts Vi har i bestyrelsen besluttet at holde generalforsamling den 2. maj 2011, i forbindelse med det politiske møde vi har med titlen En aften om Frihed og Velstand med vores folketingskandidat Niels Westy Munch-Holbek og folketingsmand Simon Emil Ammitzbøll på Humlebæk bibliotek. Rygterne svirrer om et snarligt valg, der gættes på flere datoer, og jeg skal ikke her forvirre med mit gæt. Skulle der komme valg i maj måned, har vi et problem, idet vi mangler nogle unge eller ungdommelige mennesker til at hænge plakater op i begge kommuner, vi kan godt stille kørsel til rådighed, men mangler nogle til at klatre på stiger. Vi har nu snart eksisteret i et år, og det har været et forrygende år, vi har forøget medlemstallet med 163% siden sammenlægningen mellem Hørsholm og Fredensborg. Vi har fået udvalgt vores folketingskandidat, og allerede afholdt nogle arrangementer, og har mange flere på beddingen. Vi anbefaler brugen af Facebook for oplysning og kommunikation. Led efter Liberal Alliance og tryk synes om, så vil du blive godkendt til gruppen. Valgkamp koster penge, og dem har vi ikke for mange her i kredsen, så vi tilbyder, at man kan få annonceplads her i dette nyhedsbrev, som sendes til mere end 140 af de mest fornuftige mennesker i de to kommuner. De Blå blokke er netop plads, hvor din annonce ku have stået. Vores bank er reg konto , hvor alle bidrag går direkte til støtte for vores kandidat. med venlig hilsen Niels Søndergaard Formand info@la-fredensborg.dk

2 En aften om Frihed og Velstand Vores lokale folketingskandidat Niels Westy Munch-Holbek og folketingmedlem og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll vil tale om frihed og vel-stand her i Danmark og vil efterfølgende diskutere emnet med de fremmødte. Jeg ved ikke, hvorfor der er en mariehøne på dette billede, men den er vist ikke blevet forbudt (endnu) Sår n en karl ville jeg da nødigt møde, men forbudt?? Vi bliver i disse år bombarderet med regler og forbud. Nogle af disse forbud, eller forslag til forbud er forbuddet - som heldigvis ikke blev vedtaget, men derudover kan i flæng nævnes knivlov, som gør almindelige håndværkere og spejdere lovløse, vi kan osse nævne hundeloven, fedtskatten rygelov og sådan kan man blive ved. En fagforening prøvede at skrive alle regler for arbejdsløshedslovene ud, der var næsten sider, og det tog mange dage. Disse regler og love,som sætter begrænsninger for os alle, men på ingen måde højner livskvaliteten for os som borgere. Fakta om Arrangementet: Tid: mandag den 2. maj kl Sted: Humlebæk Bibliotek (2 min. Gang fra Humlebæk Station) Entré: 20 kr (går til kaffe og te) Alle er velkomne (også ikke-medlemmer) Side 2 af 10 sider

3 Kritisk blik på Forbrugerrådet af Niels Westy Munch-Holbek, folketingskandidat Konservativ rådmand i Frederiksberg kommune, Mie Harder, har taget initiativ til etablering af en ny og uafhængig forbrugerorganisation, Forbrug og liv. Et velkomment initiativ. Mie Haarder lægger godt nok vægt på at den nye organisation ikke etableres på grund af utilfredshed med det skattefinansierede Forbrugerrådet, men derimod som reaktion på en forbrugerpolitisk debat, der ofte er meget ensidig. Som Mie Harder formulerer det i et interview med Berlingske Tidende: Vi ser igen og igen, at enkeltsager om noget, der er farligt eller risikofyldt, får medierne til at køre op i en spids, og så bliver der sat en bekymringsdagsorden, som medfører en debat om, hvordan man kan regulere og forbyde sig ud af problemet. Man mener ikke, at forbrugerne kan finde ud af at vælge selv. Selv om man ikke ser sig selv som i opposition til Forbrugerrådet, vil jeg alligevel anbefale, at den nye organisation, når den forhåbentlig snart starter på sit arbejde, som en af sine første opgaver kaster et kritisk blik på Forbrugerrådets rolle i promovering af såkaldt etisk mærkede produkter. Vi er formentlig en del, der i vores naivitet har gået rundt og troet, at Forbrugerrådets vigtigste funktion var at være forbrugernes vagthund. Desværre er organisationen for længst reduceret til (endnu) et skattefinansieret venstresnoet politisk korrekt talerør for gode intentioner og varm luft. Mens man fortsat iscenesætter sig selv som forbrugernes vagthund og tester løs af traditionelle produkter, promoverer Forbrugerrådet uhæmmet særlige mærkningsordninger uden hverken at stille spørgsmålstegn ved, endsige efterprøve, produkternes ganske vidtløftige påstande om, at køb af disse har en særlig gunstig effekt for verdens fattige og klodens fremtid. Man er endda gået så langt, at man under sloganet Pres dit supermarked til samfundsansvar opfordrer forbrugerne til at spamme deres lokaler supermarkeder, for herigennem at få de frelsende produkter på butikkernes hylder. Hver gang du køber ind, er du med til at bestemme, hvordan varerne bliver produceret. Om arbejderne skal udsættes for sundhedsskadelige stoffer, eller om miljøet tager ubodelig skade. Det starter hos dig, du kan stille krav og gøre en forskel [ ] Ved at købe etisk mærkede produkter kan du hjælpe de mennesker i ulandene, som er med til at producere fødevarer til de danske supermarkeder og sørge for, at de ikke arbejder under urimelige vilkår, eller at produktionsforholdene ikke skader miljøet Til hvorfor det skulle være forbrugerrådets opgave at promovere etisk mærkede produkter, svarer rådets formand - den radikale folketingskandidat, Camilla Hersom: Hver gang du køber ind, er du med til at bestemme, hvordan varerne bliver produceret. Om arbejderne skal udsættes for sundhedsskadelige stoffer, eller om miljøet tager ubodelig skade. Det starter hos dig, du kan stille krav og gøre en forskel [ ] Ved at købe etisk mærkede produkter kan du hjælpe de mennesker i ulandene, som er med til at producere fødevarer til de danske supermarkeder og sørge for, at de ikke arbejder under urimelige vilkår, eller at produktionsforholdene ikke skader miljøet Men der eksisterer ingen data der tyder på at etisk mærkede produkter gavner hverken jordens fattige eller klimaet. Tværtimod er der grund til at tro, at det forholder sig omvendt. Det kan også undre, hvorledes en organisation, der åbenlyst favoriserer bestemte producenter og produktionsmetoder frem for andre kan modtage statsstøtte. Når man laver kampagner som Pres dit supermarked til samfundsansvar, har det intet med forbrugeroplysning at gøre. Der er tale om ensidig venstreorienteret agitation, der ydermere er dybt injurierende overfor både detailhandel og almindelige forbrugere. For hvis man kun er et godt menneske hvis man sælger og køber de særligt mærkede produkter, hvad er man så, hvis man blot går efter at gøre en god forretning? (Debatindlæg i Børsen ) Som Forbrugerrådet skriver på sine hjemmesider: Side 3 af 10 sider

4 Niels Westy Munch-Holbek, Liberal Alliances lokale folketingskandidat. Niels Westy er 50 år gammel og bor sammen med sin kone Maria Teresa og deres fælles datter Clara i Fredensborg. Han er uddannet cand. polit. på Københavns Universitet, og har både arbejdet i den private og offentlige sektor. Niels Westy er præsident i Akademiet for fremtidsforskning, sidder i styrelsen for Institut for Fremtidsforskning og er medlem af centerrådet i den uafhængige borgerlig-liberale tænketank CEPOS. Niels Westy er fast skribent på bl.a. af Berlingske Tidende og Weekendavisen meget roste samfundsøkonomiske blog punditokraterne, hvor en lang række fremtrædende debattører og forskere - bl.a. Samuel Rachlin, David Gress, Jacob Mchangama, Peter Kurrild-Klitgaard, Carsten Valgreen, Mikael Jalving og Christian Bjørnskov har skrevet og skriver til. Derudover skriver Niels Westy med ujævne mellemrum til Danmarks eneste newsblog om den økonomisk og politiske udvikling i Latinamerika, americas.dk. Niels Westy har gennem tiden deltaget i en lang række debatter - enkelte gange også i TV - om primært udviklingsøkonomiske problemstillinger, fairtrade og økonomisk frihed. Niels Westy er først og fremmest gået ind i politik, fordi han er meget bekymret over Danmarks fremtid. Fra at have været blandt verdens 5 rigeste lande i anden halvdel af det 20. århundrede, er det siden gået ned af bakke med hastige skridt. På nuværende tidspunkt er vi blot blandt verdens 20 rigeste. Og med mindre vi hurtigt gennemfører reformer der sikrer fornyet vækst og velstandsfremgang, vil vores relative velstand skulle sammenlignes med Kroatien og Cyperns i dag, Niels Westy stiller op under mottoet : MERE FRIHED, FÆRRE FORBUD - MERE VELSTAND, MINDRE SKAT Læs mere på Derudover har Niels Westy i en årrække været involveret i debatten om både den danske og globale narkotikapolitik, og har i den egenskab deltaget som oplægsholder på konferencer både herhjemme samt i USA og Brasilien, hvor han også har gæsteundervist i den finansielle krise og international økonomi. din annonce? Side 4 af 10 sider

5 Hvis du ikke var med til Liberal Alliances Landsmøde den 5. marts, så har du mulighed for at se eller gense dem her: Vores Spidskandidater Side 5 af 10 sider

6 Ordinær generalforsamling mandag den 2. maj 2011 kl 18:30-20:00 på Humlebæk Bibliotek. (i forbindelse med mødet En aften on Frihed og Velstand) Liberal Alliance indkalder til den ordinære generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne, samt en vedtægtændring, som blev besluttet på den ekstraordinære generalforsamling i efteråret. 1) Valg af dirigent og referent 2) Valg af stemmetællere 3) Formandens beretning 4) Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab 5) Forelæggelse og godkendelse af budget 6) Behandling og vedtagelse af vedtægts-ændringer (bestyrelses forslag fremsendes senere) 7) Behandling af indkomne forslag 8) Valg af a) Formand b) 6-11 menige bestyrelsesmedlemmer, samt 2 suppleanter. 9) Valg af 2 revisorer og en revisorsuppleant 10) Eventuelt. Hørsholm og Fredensborg Kommuner, den xxxx 2010 Vedtægter for Liberal Alliance Hørsholm Fredensborg 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Liberal Alliance Hørsholm Fredensborg forkortet LA Hørsholm Fredensborg. Stk. 2. Foreningens hjemsted er Hørsholm og Fredensborg Kommuner, svarende til Fredensborgkredsen i Nordsjællands valgkreds. Stk. 3. Foreningen er lokalforening under Liberal Alliances landsorganisation og Nordsjællands Storkreds. 2. Formål Stk. 1. Foreningens formål er: a) At samle alle i Hørsholm og Fredensborg Kommuner som tilslutter sig, støtter og udbreder partiets politik lokalt, nationalt og internationalt. b) Gennem politisk aktivitet i Hørsholm og Fredensborg Kommuner at øve indflydelse på den kommunalpolitiske udvikling i overensstemmelse med partiets politik. c) At søge politisk indflydelse på udviklingen i Hørsholm og Fredensborg Kommuner ved at opstille og få valgt kandidater til kommunalvalgene. 3. Medlemskreds Stk. 1. Som medlemmer optages enhver, som er bosat i Hørsholm og Fredensborg Kommuner, og som har lyst og vilje til at arbejde for foreningens formål. Stk. 2. Indmeldelse sker på Landsforeningens hjemmeside eller ved direkte henvendelse til Landsforeningens sekretariat. Medlemskabet er først gyldigt, når medlemmet har betalt kontingent. Stk. 3. Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til landsforeningens sekretariat med øjeblikkelig virkning. Stk. 4. Medlemmerne betaler et af Landsforeningens generalforsamling fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert år og refunderes ikke ved udmeldelse. 4. Generalforsamlingen Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Hørsholm Fredensborg!! Bestyrelsen opfordrer til at der opstilles flere kandi-dater bosiddende i Hørsholm kommune. din annonce? Side 6 af 10 sider

7 Fremragende indlæg af Asger Vigeholm Indlæg i Dagbladet Information, som svar på en ubehagelig svada fra Georg Metz, som indeholdt mange faktuelle fejl, og var skrevet i et sprog, som ikke havde den normale journalistiske professionalisme, som Georg Metz kan lave. Gengives her da det blev bortcensureret af Dagbladet Information, vi synes at det er være et sørgeligt tab for informations-friheden, hvis dette indlæg gik tabt). Niels Søndergaard formand Flere kommentarer her på siden giver udtryk for forargelse over LAs kampagne med helsider, og køber den løselig påstand om kr pr. side. Jeg kender ikke prisen, men det lyder godt nok dyrt i en tid, hvor annoncemarkedet har det meget svært. Men selv hvis de koster , hvad har det så med sagen at gøre? LO spenderer 6x mere årligt på markedsføring af S end LA havde i samlede indtægter sidste år, dvs både medlemskontingenter og sponsorater, og det endda af deres medlemmers penge, herunder medlemmer der ikke støtter rød fløj. Det er da meget mere forkasteligt. I forhold til menneskesyn vil Georg Hetz gerne få det til at fremstå som LA er kolde følelsesløse mennesker, der udelukkende ønsker at forgylde de højtlønnede. Intet kunne dog være længere fra sandheden, hvilket Danmarks vel nok mest næstekærlige profil, Thyra Frank, allerede har indset. Forudsætningen for en næstekærlig velfærdsmodel er velstand og gennemsigtighed/ fornuft i love og regler. Vejen til velstand går gennem øget vækst, og øget vækst opnås kun ved at skabe konkurrenceræssige fordele og neutralisere de konkurrencemæssigt svage områder af forretningen. Danske virksomheder belastes af verdens højeste skattetryk, og så er det jo ikke underligt at der ikke er plads til at investere i nye arbejdspladser. Løsningen er en sænkning af skatterne, både selskabsskatten og skatten på lønninger. Lavere skatter = lavere omkostninger = bedre konkurrenceevne = enten 1) større overskud og dermed flere skatteindtægter gennem selskabsbeskatningen, eller 2) flere investeringer, og dermed flere nye arbejdspladser. Det er dog ikke nok med lavere skatter. Vi skal også have ryddet op i reglerne A4 sider regler på beskæftigelsesområdet er jo et fremragende eksempel på, at regeltyranniet er løbet løbsk. Præmissen for, at en lov/regel virker, er at dem, der skal efterleve den, forstår den. Det er idag helt umuligt, både for virksomheder og privatpersoner. Hvad har det med menneskesyn at gøre? Jo, det har den sammenhæng at uden disse reformer vil der ikke være plads til næstekærligheden i vores velfærdsmodel - der vil simpelthen ikke være penge nok. Metz vil gerne lulle Informations intellektuelle læsere i søvn med høje lixtal og lange svadaer. Han er velformuleret. Det må man give ham, men det virker som om at han på forhånd har valgt at ethvert citat fra LA skal drejes i negativ retning. Hvis man virkelig vil, kan næsten alle skriftlige ytringer drejes i alle mulige retninger. Metz glemmer at bruge de andre sanser, at lytte, at føle, ja måske tilmed at lugte. DK står i kviksandet, og kun LA rækker armen frem for at trække os fri, og så brokker man sig over lidt snavs på fingrene af den udstrakte hånd. Vis tillid til intentionerne bag et visionært parti med mod til at tale reformer, i stedet for at lede efter dæmoner. Jeg har selv en multifunktionshandicappet søn på 6 år, og er bange for, at der ikke vil være råd til at give ham en anstændig tilværelse, hvis ikke vi får gjort op med regeltyranniet og det voldomme skattetryk. Derfor ser jeg ikke anden vej for min søn og ej heller resten af Danmark, hvis ikke vi går den vej som LA har udpeget. Side 7 af 10 sider

8 Bøvlet erhvervsaffald Af Niels Søndergaard, Liberal Alliance: Det er med stor forbavselse, at jeg læser i Uge-Nyt, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget her i Fredensborg Kommune mener, at erhvervsvirksomheder skal betale en afgift for at være fritaget for at betale afgift for erhvervsaffald her i kommunen. Det virker mildest talt noget bøvlet, at firmaer, som er fritaget for afgift, skal betale en afgift. Miljøudvalgsformanden mener, at firmaer, som ikke betale afgift, skal være med til at betale for administrationen, for at afgiften for de virksomheder, som skal betale afgift ikke skal betale for meget. her kunne din annonce have stået Det svarer nogenlunde til, at jeg skal betale et kontingent for ikke at være medlem af den lokale fodboldforening, for at det ikke skal blive for dyrt for dem, der er medlem (det er vist da at skulle betale for andre, her i dette tilfælde, at de svageste skal betale for de stærkeste). Jeg ser mange urimeligheder i vores hverdag, men her er én af de helt store. Grunden til visse firmaer ikke skal betale (og antallet af disse er meget få), er, at de ikke producerer affald. Firmaer som er fritaget, er typisk konsulentfirmaer, hvor arbejdet lægges ude i andre firmaer og firmaer uden ansatte. Publiceret: 08. April :45 i Uge-Nyt Fredensborg Side 8 af 10 sider

9 Et forbud, der dræber Weekendavisen uge 11, 2011 af Niels Westy Munch-Holbek og Lars Andersen En forbrydelse kræver normalt et eller flere ofre. Det gælder, uanset om der er tale om vold, røveri eller udledning af urenset spildevand for den sags skyld. I de tilfælde er de fleste af os formentlig enige om, at der må være en sanktion, og at ofrene bør ydes erstatning. Men ikke alle forhold og aktiviteter, der ifølge dansk lovgivning anses for kriminelle, opfylder kravet om et offer. Herunder hører forbud mod køb, salg og nydelse af en række rusmidler. Et forbud, der ifølge undersøgelser af blandt andet Verdenssundhedsorganisationen WHO formentlig har en ganske behersket betydning for forbruget af de pågældende rusmidler. WHO kommer således frem til, at der ingen sammenhæng eksisterer på tværs af lande og forskellig lovgivning. For eksempel har Sverige et relativt lille forbrug af illegale rusmidler, mens USA og England er blandt de lande i verden med det højeste forbrug af illegale rusmidler. Alle tre lande har en yderst restriktiv lovgivning. Portugal, der er det europæiske land, som er kommet længst i afkriminalisering af brugerne, har til gengæld et forbrug på svensk niveau. Inddrager vi erfaringer med alkoholforbuddet i USA i 1920rne, tyder meget på, at forbruget især af mere potente rusmidler øges ved forbud mod rusmidler i forhold til, at samme rusmidler er legale. Efter et umiddelbart fald i alkoholforbruget ved indførelsen af alkoholforbuddet i 1920 steg forbruget herefter hastigt, mens alkoholiske drikke med et relativt lavt indhold af alkohol fortrængtes til fordel for stærk spiritus (»bang for the buck«). Efter ophævelsen af det federale alkoholforbud i 1933 faldt både alkoholforbrug og kriminalitet. Mens køb, salg og brug af illegale rusmidler i sig selv ikke skader andre end de (frivilligt) involverede, kan det samme desværre ikke siges om myndighedernes tiltag og den nuværende lovgivning. For det første er der stofbrugerne selv. Formentlig er mere end 90 procent af registrerede narkodødsfald cirka dødsfald gennem de seneste to årtier en direkte konsekvens af den førte narkotikapolitik. En utilsigtet konsekvens er nemlig, at stoffernes renhed og styrke tit er totalt ukendt for brugerne. Ligesom livet som kriminaliseret og jaget stofbruger formentlig heller ikke forlænger brugernes liv eller forbedrer deres generelle helbred. Det er ikke stofferne som sådan, der oftest slår stofbrugerne ihjel, men derimod forbuddet og politiets indsats. Det tænker den enkelte betjent, der finder narkomaner døde og opsvulmede stadig med en nål i armen muligvis ikke over. For det andet er gældende lovgivning og de redskaber, man udstyrer politiet med, en reel trussel mod vores retssikkerhed. Dansk politi visiterer hvert år store grupper af mennesker på et ofte meget tyndt grundlag. Det kan for eksempel være, fordi»sigtede havde blanke og røde øjne«eller»sigtede talte sløret og lugtede svagt af cannabis«. Sammenblandingen af personlige præferencer, der muligvis deles af store dele af befolkningen, og loven om illegale rusmidler indebærer hermed reelt en trussel mod den grundlæggende ide om»lighed for loven«, som vores samfund bygger på. En standardjoke inden for politiet i forbindelse med narkosager er, at»der er en grund til, at retsplejeloven har blødt omslag, så er den lettere at bøje«. Den tankegang er et udtryk for en pervertering af grundlæggende retsprincipper. Det Side 9 af 10 sider

10 er desværre almindeligt kendt blandt gadebetjente, at man altid kan»gå i lommerne«på en borger, der i påklædning eller væremåde falder en smule uden for hr. og fru Danmark-modellen. Man sigter nemlig bare for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og er lidt fantasifuld med det efterfølgende skrivearbejde.»banditterne«klager alligevel ret sjældent. Det er ikke kun visitationer, som Lov om euforiserende stoffer åbner rigelig mulighed for. Ransagninger af borgernes boliger kan tilskrives enten fund af ganske små mængder cannabis/ narkotika på borgeren eller slet og ret, at der lugtede af hash gennem en brevsprække. Hvis man som gadebetjent vil have action, er Lov om euforiserende stoffer et bemærkelsesværdigt godt politifagligt værktøj. Ovennævnte burde langt fra være almindelig fremgangsmåde i en liberal retsstat. Desværre hører det ikke til sjældenhederne i en politibetjents hverdag. Den ene kronikør har selv ladet fantasien råde flere gange, end han er stolt af. For det tredje medfører gældende narkotikalovgivning og politiets indsats, at både berigelses- og voldskriminaliteten stiger. Da indsatslederen i forbindelse med en nylig aktion mod narkotikaforhandlere på Vesterbro blev spurgt, om det gjorde nogen forskel på sigt, måtte han erkende, at det gjorde det nok ikke. I det omfang, der har været et fald i udbuddet, har det primært indebåret, at stofbrugerne har begået mere kriminalitet i deres jagt på penge til stoffer. I en nyligt offentliggjort afhandling kommer Kim Møller fra Center for Rusmiddelforskning frem til, at effekten af en række konkrete lovændringer og politi-indsatser i perioden , blandt andet rydningen af Pusher Street og den øgede strafferamme for at sælge cannabis, kun har haft meget marginal effekt på priser og forbrug. Derimod indebar rydningen af Pusher Street, at handlen med hash er flyttet til andre dele af København og er en af grundene til den øgede banderelaterede vold de senere år. En vold, der også rammer»uskyldige«borgere, hvis eneste brøde er, at de er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Der er intet nyt eller uforudsigeligt i denne udvikling. Den er parallel med, hvad der sker andre steder i verden. Mekanismerne er præcis de samme, som man så under alkoholforbuddet i USA i 1920rne. I lighed med udviklingen dengang ser vi i dag en fortsat forråelse og styrkelse af den organiserede kriminalitet. I 1920rne var det mafiaen, der profiterede på forbuddet i USA. I dag er det rocker- og indvandrerbander, der profiterer på gældende lovgivning herhjemme. Man bør spørge sig selv, hvem der er de værste forbrydere. Er det køberne og sælgerne af de forbudte stoffer? Eller er det dem, der støtter en fortsat kriminalisering af køb og salg af bestemte former for rusmidler? Besvares spørgsmålet ud fra, at en forbrydelse kræver et offer, peger pilen entydigt på lovgiverne. Endelig er der tale om en meget dyr lovgivning. Hvor meget den koster skatteyderne er vanskeligt at fastslå. Der eksisterer stort set ingen dansk forskning på området. Anderledes forholder det sig i USA. Jeffrey Miron fra Harvard har i en årrække lavet beregninger af, hvor meget det offentlige ville spare i direkte udgifter, og hvor meget det ville indbringe, hvis man beskattede illegale rusmidler, som vi i dag beskatter alkohol og tobak. Overført til danske forhold er resultatet, at den førte narkotikapolitik koster de danske skatteydere cirka ni milliarder kroner om året. Var det ikke på tide, at man erkendte, at den førte politik kun gør ondt værre? At bruge tæt ved ti milliarder kroner om året på en politik, der først og fremmest styrker den organiserede kriminalitet, øger usikkerheden i samfundet og indebærer betydelige menneskelige omkostninger for tusindvis af vores medborgere, kan vi ganske enkelt ikke være bekendt. Side 10 af 10 sider