FORSLAG TIL RETNINGSLINIER FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I DANMARK

Transkript

1 FORSLAG TIL RETNINGSLINIER FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I DANMARK

2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 6 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER MÅLSÆTNING FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB ORGANISATION AF DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB STATSLIGT KOORDINERET RÅDGIVNING OG EKSPERTVIDEN EPIDEMILOVEN SUNDHEDSBEREDSKABET I AMTSKOMMUNERNE OG HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB VAGTBEREDSKAB 9 2. ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE, KOMMISSORIUM OG MEDLEMMER BAGGRUNDEN FOR ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING Formand Sekretariat Medlemmer ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE Command-and-control- undergruppen Videnscenter/laboratoriegruppen Epidemiscenariegruppen BAGGRUND MÅLSÆTNING BEREDSKABET ARBEJDSGRUPPEN DET NUVÆRENDE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB SUNDHEDSVÆSENET Sundhedsstyrelsen Embedslægeinstitutionerne 19 1

3 5.1.3 Epidemikommissionerne Statens Serum Institut Laboratorier og diagnostik Lovgrundlag for det biologiske sundhedsberedskab Lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme ANDRE INSTITUTIONER OG MYNDIGHEDER, DER SAMARBEJDER MED SUNDHEDSBEREDSKABET Politiets ansvar og opgaver Beredskabsstyrelsens ansvar og opgaver Fødevaredirektoratets ansvar og opgaver Miljøstyrelsens ansvar og opgaver Forsvarets ansvar og opgaver Ansvar og opgaver, der påhviler amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab Kommunernes ansvar og opgaver INTERNATIONAL OVERVÅGNING, INFORMATION OG SAMARBEJDE EU-network on communicable diseases WHO NATO Internettet Promed.mail BEREDSKABSMEDDELELSER TRUSSELSNIVEAUET BAGGRUND EN RISIKOVURDERING BEVIDST BRUGTE BIOLOGISKE AGENTIA BAKTERIER VIRUS TOKSINER OG MID SPECTRUM AGENTS MISTANKE OM BEVIDST BRUG AF BIOLOGISKE AGENTIA DET FREMTIDIGE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB BAGGRUNDEN FOR ARBEJDSGRUPPENS ANBEFALINGER DEFINITION AF BIOLOGISK SUNDHEDSBEREDSKAB ORGANISATION OG KOORDINATION Generelle principper Organisation og koordination af det biologiske sundhedsberedskab 40 2

4 8.4 FORSLAG VEDRØRENDE EPIDEMILOVEN DET NATIONALE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKABSRÅD DE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKABSREGIONER DET LOKALE SUNDHEDSBEREDSKAB VIDENSCENTER OG LABORATORIEFACILITETER FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB DECENTRALE LABORATORIER SYGDOMSBILLEDER BEREDSKABSTRIN OG OPGAVER Trin Trin Trin Trin AKTIVERING AF DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB Nødvendigheden af aktivering erkendes Det Nationale Biologiske Sundhedsberedskabsråd Den biologiske sundhedsberedskabsregion Sundhedsvæsenet KOMMUNIKATION OG INFORMATION Kommunikation mellem og inden for beredskaberne Information til befolkningen FOREBYGGELSE Afgrænsning af risikogrupperne Vaccination Evakuering Isolation af eksponerede BEHANDLING LOGISTIK SKADESTED OG PRÆHOSPITALE FORHOLD 60 3

5 APPENDIKS 1. FORSLAG TIL VEJLEDNING FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I AMTSKOMMUNEN BAGGRUND DET SAMLEDE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKABS FORMÅL DET DANSKE OVERVÅGNINGSSYSTEM FOR SMITSOMME SYGDOMME PRINCIPPER FOR ET HENSIGTSMÆSSIGT BIOLOGISK SUNDHEDSBEREDSKAB DE FIRE SYGDOMSBILLEDER MISTANKEN OM BIOLOGISK TERRORISME OPSTÅR LÆGERNES INDBERETNINGSPLIGT AKTIVERING AF BEREDSKABET Hvornår skal beredskabet aktiveres At beredskabet skal aktiveres, erkendes lokalt At beredskabet skal aktiveres, erkendes centralt MEDICINSK KOORDINATION AKUT MEDICINSK KOORDINATIONSCENTRAL Opgaver i forbindelse med Akut Medicinsk Koordinationscentral PRÆHOSPITAL FASE INDSATSEN INDEN FOR SYGEHUSVÆSENET PERSONLIGE VÆRNEMIDLER ANBEFALINGER FOR BEREDSKABSPLANLÆGNINGEN EN SUMMARISK OVERSIGT DØDSFALD OG OBDUKTION LÆGEMIDDELBEREDSKABET BEREDSKABET I DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTE FOREBYGGELSE 75 APPENDIKS 2. ORDLISTE 77 APPENDIKS 3. LABORATORIER I DANMARK - IDENTIFIKATIONSMULIGHEDER BAKTERIOLOGI (HERUNDER RICKETTSIER OG PROTOZOER) Human diagnostik Veterinær diagnostik Fødevarekontrol VIROLOGI Human diagnostik Veterinær diagnostik TOKSINER (VISSE) 86 APPENDIKS 4. LABORATORIEANALYSER. FLOWDIAGRAM 87 4

6 APPENDIKS 5. DIAGNOSTIK AF BIOLOGISKE AGENTIA 88 APPENDIKS 6. FØDEVAREDIREKTORATETS LABORATORIECHEFER 89 APPENDIKS 7. MILJØSTYRELSENS INFORMATIONSBEREDSKABSGRUPPE VED ALVORLIGE KRISESITUATIONER 90 APPENDIKS 8. DE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKABSREGIONER 92 APPENDIKS 9. POLITIETS REGIONSINDDELING 93 APPENDIKS 10.SYGDOMSBESKRIVELSER SYGDOMSBILLEDE A Infektion: Ebola Infektion: Difteri SYGDOMSBILLEDE B Infektion: Botulisme Infektion: Staphylokoktoksin-forgiftning Infektion: Anthrax SYGDOMSBILLEDE C Infektion: Lungepest Infektion: Kopper 101 APPENDIKS 11.INFEKTIONSMEDICINSKE AFDELINGER 102 5

7 FORORD At sikre borgerne adgang til undersøgelse, behandling og pleje i sundhedsvæsenet er en overordnet målsætning for vort samfund. Det gælder under normale forhold, men også ved katastrofer. Til at imødegå konventionelle, kemiske og nukleare katastrofer findes der beredskabsplaner for sundhedsvæsenets indsats. På det biologiske område er der et dagligt beredskab omfattende overvågning, diagnostik, behandling og forebyggelse af infektionssygdomme. Den internationale politiske udvikling har imidlertid været en spore til at undersøge sundhedsvæsenets evne til at imødekomme et øget pres udløst af større udbrud af erkendt eller formodet smitsomme og overførbare sygdomme. Til at varetage denne undersøgelse nedsatte Sundhedsstyrelsen derfor en arbejdsgruppe vedrørende det biologiske sundhedsberedskab. I rapporten fra arbejdsgruppen gives en række anbefalinger til brug for det videre arbejde med det biologiske sundhedsberedskab i Danmark. Forslagene har til formål at fremme overvågning, diagnostik og sundhedsvæsenets behandlende og forebyggende indsats ved biologiske katastrofer, således at det danske samfund står stærkere rustet over for et bredt spektrum af biologiske trusler mod sundhed og velfærd. Arbejdsgruppens anbefalinger er et vigtigt skridt i bestræbelserne på at sikre en koordineret beredskabsmæssig indsats. Mellem sundhedsvæsenets aktører og de myndigheder, der i øvrigt måtte blive part i en sådan indsats, er der behov for velfungerende og entydige kommunikations-, kommando-, og informationsveje. Information og vejledning af offentligheden foreslås ligeledes styrket. Rapporten giver forslag til, hvorledes disse mål kan fremmes. Der er tale om et kompliceret arbejde, og der er fortsat behov for en stor indsats i de enkelte amter i landet og i Hovedstadens Sygehusfællesskab. Men Sundhedsstyrelsen finder, at der med udvalgets rapport gives et konstruktivt bud på, hvorledes arbejdet bedst kan fremmes. Sundhedsstyrelsen finder, at rapporten vil være et værdifuldt bidrag til det fortsatte arbejde med oprustningen af det biologiske sundhedsberedskab i Danmark. København, november 2001 Jens Kristian Gøtrik, Medicinaldirektør 6

8 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Denne rapport omhandler det biologiske sundhedsberedskab. Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings- og plejekapacitet ud over det daglige beredskab og omfatter sygehusberedskabet, beredskabet i den primære sundhedssektor og lægemiddelberedskabet. Det biologiske sundhedsberedskab omfatter sundhedsberedskabet vedrørende de overførbare sygdomme (eng.: communicable diseases ), hvorunder denne rapport også regner sygdom forårsaget af Mid Spectrum Agents. Dette kapitel resumerer nogle hovedlinier fra de vurderinger og forslag, som arbejdsgruppen vedrørende det biologiske sundhedsberedskab fremlægger i denne rapport. Kapitlet indeholder således ikke et udtømmende resumé af alle rapportens anbefalinger. Der henvises i stedet til Kapitel 8 og Appendiks MÅLSÆTNING FOR DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB Det anbefales, at den overordnede målsætning for det biologiske sundhedsberedskab er at have et dagligt beredskab med overvågning af forekomst af smitsomme sygdomme; at tilstræbe at kunne behandle patienter med overførbar sygdom i stort antal og med svær sygdom; at forebygge sekundær spredning af smitsomme sygdomme; at kunne yde en koordineret, konkret indsats i tilfælde af særlige sygdomsudbrud og omfattende epidemier af overførbare sygdomme; at informere, rådgive og vejlede berørte myndigheder og offentligheden ORGANISATION AF DET BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB Det anbefales, at det biologiske sundhedsberedskab baseres på de dagligt fungerende systemer for anmeldelse, diagnostik, behandling og forebyggelse af overførbare sygdomme; at den akutte indsats baserer sig på det daglige sundhedsberedskab ved konventionelle og kemiske ulykker; at det biologiske sundhedsberedskab skal kunne aktiveres trinvist; at det biologiske beredskab organiseres på tre niveauer: det statslige, det regionale og det lokale (amtskommunale); at der sikres velfungerende kommando- og kommunikations- og informationsveje inden for det biologiske sundhedsberedskab og mellem sundhedsberedskabet og dets samarbejdspartnere; 7

9 at de eksisterende 15 epidemikommissioner erstattes af syv biologiske sundhedsberedskabsregioner svarende til den politimæssige regionsinddeling med regionspolitimesteren som ansvarlig med adgang til løbende at konsultere samt at indhente rådgivning og bistand fra fast udpegede repræsentanter for embedslægerne, det statslige regionale redningsberedskab, de berørte fødevareregioner, den berørte vandforsyning/kommune og de berørte regionale toldmyndigheder samt infektionsmedicinsk og mikrobiologisk ekspertise anvist af sygehusmyndighederne i regionen; at der udpeges en overordnet, centralt ansvarlig og koordinerende myndighed på statsligt niveau. 1.3 STATSLIGT KOORDINERET RÅDGIVNING OG EKSPERTVIDEN Det anbefales, at der som et permanent, rådgivende organ under f.eks. rigspolitiets formandskab nedsættes et nationalt biologisk sundhedsberedskabsråd med deltagelse af Sundhedsstyrelsen, Beredskabsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen, rigspolitiet, forsvaret, Fødevaredirektoratet, Miljøstyrelsen, Amtsrådsforeningen, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Statens Serum Institut; at Statens Serum Institut får til opgave at samle og vedligeholde ekspertviden om biologiske agentia, herunder den internationale udvikling på området. Det anbefales derfor, at der oprettes et videnscenter for biologisk sundhedsberedskab (VBS) som en del af Statens Serum Institut. Det anbefales endvidere, at der i tilslutning til etableringen af et videnscenter for biologisk sundhedsberedskab foretages en vurdering af behovet for etablering af særlige laboratoriefaciliteter, der, eventuelt i samarbejde med andre laboratorier, kan løse denne opgave. I forhold til ovenstående anbefalinger bør det bemærkes, at rigspolitiet vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for at udpege den myndighed, der skal varetage formandskabet i rådet. 1.4 EPIDEMILOVEN Det anbefales, at epidemiloven revideres, således at oprettelsen af Det Nationale Biologiske Sundhedsberedskabsråd og de biologiske sundhedsberedskabsregioner fremgår af loven tillige med disse organers opgaver og beføjelser. Loven bør ligeledes udvides, for så vidt angår det sygdomsspektrum, loven omhandler. Den nugældende epidemilov omhandler alene alment farlige (liste A) og andre farlige (liste B) smitsomme sygdomme, der smitter fra menneske til menneske, mens angreb med biologiske våben kan tænkes at sigte imod udbredelse af andre overførbare, ikke-smittefarlige sygdomme, over for hvilke nogle af foranstaltningerne efter 8

10 loven også bør kunne tages i anvendelse. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at loven udvides til også at omfatte andre overførbare ikke-smittefarlige sygdomme, der optages på ny liste C som bilag til loven, og at de i den nuværende epidemilov nævnte tvangsforanstaltninger, som kan iværksættes over for de på liste B nævnte sygdomme, udvides til i påkommende tilfælde at kunne finde anvendelse over for disse andre overførbare ikke-smittefarlige sygdomme. I forlængelse heraf anbefaler arbejdsgruppen, at lovens benævnelse ændres til lov om foranstaltninger mod overførbare sygdomme. 1.5 SUNDHEDSBEREDSKABET I AMTSKOMMUNERNE OG HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB Det anbefales, at sundhedsberedskabet i amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab udbygges på det biologiske sundhedsberedskabs område (særskilte anbefalinger gives i Appendiks 1). 1.6 VAGTBEREDSKAB Det anbefales, at man overvejer, hvordan man sikrer adgang til lægelig, mikrobiologisk ekspertise døgnet rundt i alle regioner i landet med henblik på hurtig og kvalificeret diagnostik og faglig rådgivning for det lokale sundhedsberedskab; at man overvejer behovet for at etablere et regionalt døgnberedskab for embedslæger for at sikre, at den embedslægelige funktion med sundhedsfaglig rådgivning, forebyggelse og smitteopsporing dækkes for det regionale og lokale beredskab. 9

11 2. ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE, KOMMISSORIUM OG MEDLEMMER 2.1. BAGGRUNDEN FOR ARBEJDSGRUPPENS NEDSÆTTELSE Arbejdsgruppen vedrørende det biologiske sundhedsberedskab i Danmark blev nedsat på baggrund af en stigende international opmærksomhed på truslen om biologisk terrorisme op gennem 1990 erne. Den konkrete anledning til arbejdsgruppens nedsættelse var trusler fra Irak om biologisk krigsførelse februar Biologisk krigsførelse og biologisk terrorisme er ikke hidtil i Danmark indgået i sundhedsberedskabet på samme måde som konventionelle katastrofer og katastrofer udløst af farlige stoffer, herunder f.eks. visse kemikalier og radioaktive stoffer. Beredskabet begrænser sig til et dagligt beredskab mod overførbare sygdomme (i daglig tale smitsomme sygdomme; se Appendiks 2. Ordliste). Det består af overvågning, forebyggelse, diagnostik og behandling. Det retter sig mod enkelttilfælde og naturligt forekommende epidemier. For at styrke sundhedsvæsenets evne til at håndtere, behandle og forebygge forekomst af sygdomme i situationer, hvor mange mennesker rammes samtidig eller over kortere tidsrum, besluttede Sundhedsstyrelsen efter drøftelser med Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut og embedslægevæsenet at nedsætte en arbejdsgruppe. Formålet med arbejdsgruppen var at samle aktørerne på området, at udarbejde forslag om etablering af et videnscenter og at udarbejde en plan for situationer, hvor det daglige beredskab er utilstrækkeligt ARBEJDSGRUPPENS KOMMISSORIUM Med udgangspunkt i rammescenarier med et antal eksponerede og syge personer, forårsaget af et biologisk agens, hvor der kræves en ekstraordinær indsats fra sundhedsvæsenet, skal arbejdsgruppen udarbejde en rapport med forslag til organisation, struktur og opgavevaretagelse i sundhedsvæsenet og tilgrænsende områder med henblik på at optimere sundhedsberedskabet på det biologiske område i Danmark. Arbejdsgruppen skal beskrive rammescenarier beskrive behov og muligheder for identifikation af biologiske agentia udarbejde forslag om oprettelse af et centralt videns- og rådgivningscenter (struktur, organisation, opgaver) 10

12 udarbejde forslag om vejledning til brug for amternes sundhedsberedskabsplanlægning udarbejde forslag til oprettelse af en central, landsdækkende beredskabsledelse på det biologiske område (struktur, organisation, opgaver). 2.3 ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING Formand Annlize Troest, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt, var formand Sekretariat Sekretariatsfunktionen blev varetaget af Sundhedsstyrelsen med følgende betjening: Inger Marie Giversen, assisterende læge (fra ) Sigrid Poulsen, afdelingslæge Anne-Marie Plesner, afdelingslæge (indtil ) Medlemmer Nedennævnte institutioner blev repræsenteret som følger: Indenrigs- og Sundhedsministeriet Tove Kjeldsen, fuldmægtig Helle Molzen, fuldmægtig (fra ) Sundhedsstyrelsen Michael von Magnus, overlæge (fra ) Lene Skak- Iversen, kontorchef (indtil ) Beredskabsstyrelsen Inge-Lise Andersen-Rosendal, fuldmægtig Mogens Thomsen, laboratorieforstander Embedslægevæsenet Tove Rønne, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner (fra ) Henrik Trykker, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Sønderjyllands Amt Statens Serum Institut Niels Frimodt-Møller, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Tove Rønne, overlæge, Epidemiologisk Afdeling (indtil ) Bent Faber Vestergaard, overlæge, Virologisk Afdeling 11

13 Infektionsmedicinsk- og klinisk kyndige Kim Krogsgaard, forskningschef, Klinisk Forskningsenhed, H:S Hvidovre Hospital Jens Ole Nielsen, professor, overlæge, Infektionsmedicinsk Afdeling, H:S Hvidovre Hospital Bente Klarlund Pedersen, overlæge, Epidemiklinikken, H:S Rigshospitalet Forsvarets Sundhedstjeneste Erik Darre, stabslæge Torsten Gregersen, stabsdyrlæge Politiet Niels Mogensen, politiinspektør, Rigspolitichefen Klaus Høj Tipsmark, kriminalkommissær, Politiets Efterretningstjeneste (fra ) Kai Vittrup, chefpolitiinspektør, Politidirektøren i København, Beredskabsafdelingen Fødevaredirektoratet Jens Munk Ebbesen, dyrlæge (fra ) Kevin Jørgensen, bromatolog (fra ) Anette Perge, dyrlæge (fra til ) Miljøstyrelsen Linda Bagge, dyrlæge Falcks Redningskorps Sven Trautner, korpslæge Hovedstadens Sygehusfællesskab Freddy Lippert, overlæge, H:S Rigshospitalets Traumecenter Amtsrådsforeningen Torsten Lang-Jensen, overlæge, Odense Universitetshospital 2.4. ARBEJDSGRUPPENS ARBEJDE Arbejdsgruppen vedrørende det biologiske sundhedsberedskab trådte sammen på gruppens første møde Gruppen organiserede sig i tre underarbejdsgrupper: Command-and-control-undergruppen som skulle udarbejde et oplæg om styring, ledelse og kommunikation med udgangspunkt i eksisterende planer. Videnscenter/laboratoriegruppen som skulle redegøre for påvisning af ukendte agentia og udarbejde forslag til struktur og organisation af et videnscenter; Epidemiscenariegruppen som skulle beskrive kravene til sundhedsberedskabet ved forskellige epidemiscenarier. 12

14 De tre undergrupper fik følgende besætning: Command-and-control- undergruppen Lene Skak-Iversen, kontorchef, Sundhedsstyrelsen, formand Niels Mogensen, politiinspektør, Rigspolitiet Kai Vittrup, chefpolitiinspektør Københavns Politi Sven Trautner, korpslæge, Falcks Redningskorps Annlize Troest, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt Videnscenter-/laboratoriegruppen Niels Frimodt-Møller, overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, formand Mogens Thomsen, laboratorieforstander, Beredskabsstyrelsen Annlize Troest, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt Anne-Marie Plesner, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen (indtil ) Tove Rønne, overlæge, Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut (indtil ); embedslæge, Embedslægeinstitutionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner (fra ) Bent Faber Vestergaard, overlæge, Virologisk Afdeling, Statens Serum Institut Torsten Gregersen, stabsdyrlæge, Forsvarets Sundhedstjeneste Sven Trautner, korpslæge, Falcks Redningskorps Kevin Jørgensen, bromatolog, Fødevaredirektoratet Epidemiscenariegruppen Annlize Troest, embedslæge, Embedslægeinstitutionen for Vestsjællands Amt Anne-Marie Plesner, afdelingslæge, Sundhedsstyrelsen (indtil ) Tove Rønne, overlæge, Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut (indtil ); embedslæge, Embedslægeinstitutionen, Københavns og Frederiksberg Kommuner (fra ) Kim Krogsgaard, forskningschef, Klinisk Forskningsenhed, H:S Hvidovre Hospital Bente Klarlund Pedersen, overlæge, H:S Rigshospitalet, Epidemiklinikken Torsten Lang-Jensen, overlæge, Amtsrådsforeningen Torsten Gregersen, stabsdyrlæge, Forsvarets Sundhedstjeneste 13

15 Som følge af opgavens omfang og kompleksitet vekslede arbejdsprocessen mellem individuelle og kollektive bidrag. Der blev afrapporteret ved jævnlige møder i underarbejdsgrupperne, mens hovedarbejdsgruppen mødtes til analyse af underarbejdsgruppernes resultater. Det sidste møde i hovedarbejdsgruppen fandt sted den Arbejdet blev endeligt afsluttet ved en sidste skriftlig høring den

16 3. BAGGRUND Denne rapport vedrører den del af det danske sundhedsberedskab, der skal imødegå situationer, hvor der forekommer større eller usædvanlige udbrud af smitsomme sygdomme; hændelser med udsættelse af mennesker for biologiske agentia, der kan ramme de primært udsatte, men ikke smitte videre; udbrud, hvor årsagen ikke umiddelbart er kendt. Disse tre situationer dækker tilsammen tillige en situation, hvor der er mistanke om eller vished for bevidst angreb med sygdomsfremkaldende biologiske agentia. Det biologiske sundhedsberedskab omfatter både de egentlige smitsomme sygdomme, dvs. sygdomme, som kan smitte fra person til person eller fra dyr til menneske, og andre sygdomme af mikrobiologisk oprindelse, eksempelvis sygdomme, hvor det sygdomsfremkaldende biologiske agens overføres til mennesker via f.eks. fødemidler eller vand, men ikke smitter fra person til person. Tilsammen kaldes disse sygdomme overførbare sygdomme (Appendiks 2. Ordliste). Det biologiske sundhedsberedskab i Danmark skal kunne håndtere et bredt spektrum af situationer lige fra mindre udbrud af overførbare sygdomme i befolkningen til epidemier, pandemier (verdensomspændende epidemier) og situationer, hvor mennesker bevidst er blevet udsat for påvirkning med biologiske agentia som led i et terror- eller krigsangreb. De danske sundhedsmyndigheder har veletablerede procedurer og tiltag til at håndtere udbrud af overførbare sygdomme. Disse procedurer kan også anvendes i tilfælde af større epidemier eller ved bevidst anvendelse af biologiske agentia. Men beredskabet skal kunne udvides ud over dagligdagens beredskab for at sikre hurtig og koordineret indsats og kontrol med situationen, hvis der forekommer et stort antal syge/smittede personer som ved epidemier eller i tilfælde af anvendelsen af særligt aggressive biologiske agentia i forbindelse med biologisk terrorisme. I den forpligtelse til planlægning af sundhedsberedskabet, der påhviler amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, indgår også beredskabet over for smitsomme sygdomme. De eksisterende planer har dog hidtil hovedsagelig lagt vægt på tiltag til at imødegå konventionelle ulykker samt i mindre omfang kemiske og nukleare uheld. En biologisk beredskabssituation vil nødvendiggøre mange forskellige fagpersoners indsats, som skal rettes mod mange syge eller smittede/eksponerede personer inden for et større eller mindre geografisk område, endog hele landet. Beredskabet tager udgangspunkt i, at sundhedsvæsenet i Danmark er decentralt. Forekomst i landet af et større udbrud/epidemi af sygdom forårsaget af et biologisk agens bør dog imødegås ensartet i landet, og det bør ske via rådgivning og vejledning centralt fra 15

17 sundhedsmyndighederne - i samarbejde med andre relevante centrale myndigheder, herunder indsatsmyndigheder som politi og redningsberedskab. Det vil derfor være nødvendigt at etablere samarbejde mellem myndigheder, som ikke rutinemæssigt samarbejder i dagligdagen. Et effektivt beredskab bør være i kontinuitet med dagligdagens aktiviteter på området, og der bør i beredskabet være mulighed for en trinvis glidende overgang fra dagligdag til egentlige katastrofesituationer. De personer, der i dagligdagen løser en opgave, bør også være dem, der løser tilsvarende opgaver i beredskabssituationen. Det er derfor væsentligt, at det biologiske sundhedsberedskab baserer sig på de dagligt fungerende systemer for anmeldelse, diagnostik, behandling og forebyggelse af overførbare sygdomme. Herved sker en kontinuerlig overvågning, og der er stor sikkerhed for, at en situation med mange patienter med samme sygdom opdages trods behandling på forskellige behandlingssteder. Dette giver sundhedsmyndighederne mulighed for overblik og dermed en samlet hensigtsmæssig indsats. 16

18 4. MÅLSÆTNING 4.1 BEREDSKABET Den overordnede målsætning for beredskabet er at have et dagligt beredskab med overvågning af forekomst af overførbare sygdomme; at tilstræbe at kunne behandle patienter med overførbar sygdom i stort antal og med svær sygdom; at forebygge sekundær spredning af smitsomme sygdomme; at kunne yde en koordineret, konkret indsats i tilfælde af særlige sygdomsudbrud og omfattende epidemier af overførbare sygdomme; at informere, rådgive og vejlede offentligheden og berørte myndigheder. 4.2 ARBEJDSGRUPPEN Formålet med arbejdsgruppens rapport er at fremkomme med forslag til supplement af eksisterende beredskab baseret på en beskrivelse heraf; at beskrive organiseringen af et sådant fremtidigt beredskab; at beskrive funktionen af det fremtidige beredskab ud fra forskellige beredskabstrin; at vejlede sundhedssektoren med henblik på etablering af et biologisk sundhedsberedskab. 17

19 5. DET NUVÆRENDE BIOLOGISKE SUNDHEDSBEREDSKAB I det daglige biologiske sundhedsberedskab indgår en lang række aktører. Fra sundhedsvæsenet medvirker Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, embedslægevæsenet og amtskommunerne/hovedstadens Sygehusfællesskab. Øvrige myndigheder er repræsenteret ved politiet, Beredskabsstyrelsen, Fødevaredirektoratet, Miljøstyrelsen og kommunerne. Disse aktørers kompetence og lovgrundlaget herfor beskrives i det følgende. For en kortfattet oversigt henvises til Tabel 5.1 sidst i dette afsnit. Når amtskommunerne/amterne nævnes generelt i denne rapport, menes der tillige Hovedstadens Sygehusfællesskab. 5.1 SUNDHEDSVÆSENET Sundhedsstyrelsen har som en af sine opgaver at følge sundhedsforholdene i landet. Embedslægerne hører fagligt under Sundhedsstyrelsen og følger befolkningens sundhed lokalt i amterne. De repræsenterer endvidere sundhedsvæsenet i epidemikommissionerne. Statens Serum Institut er landets central- og referencelaboratorium for de lokale mikrobiologiske laboratorier i sundhedsvæsenet Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen har i henhold til centralstyrelsesloven (jævnfør lovbekendtgørelse nr. 215 af 9. April 1999: lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse mv.) bl.a. til opgave at følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret om den faglige viden på området. Sundhedsstyrelsen skal, hvis den bliver bekendt med mangler på sundhedsområdet, orientere de relevante myndigheder og eventuelt offentligheden, hvis særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt. Sundhedsstyrelsen varetager spørgsmål om overførbare sygdomme, herunder overordnet overvågning, forebyggelse, bekæmpelse og rådgivning. Endvidere fastsætter Sundhedsstyrelsen regler for lægers og embedslægers medvirken i bekæmpelse af overførbare sygdomme med henblik på, at dette arbejde bliver udført på en ensartet og hensigtsmæssig måde. Endvidere gives faglig rådgivning, som fortrinsvis ydes til embedslægeinstitutionerne og andre myndigheder. Den konkrete rådgivning til sundhedsvæsen og lokale myndigheder gives normalt af embedslægeinstitutionerne. 18

20 Sundhedsstyrelsens chefer har ikke formel vagt, men alene hvad følger af tjenestemandsloven. Uden for dagarbejdstiden kan de således forsøges kontaktet på private telefonnumre Embedslægeinstitutionerne Embedslægeinstitutionerne hører i henhold til lov om embedslægeinstitutioner i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen. Embedslægeinstitutionerne forestår den lokale forebyggelsesindsats på fagområdet overførbare sygdomme. På baggrund af anmeldelse af sygdomstilfælde fra behandlende læger vil embedslægeinstitutionerne kunne indhente yderligere oplysninger om sygdomstilfælde og ekspositioner, inddrage relevante samarbejdspartnere og myndigheder samt rådgive og orientere sundhedsvæsen, befolkning mv. om forholdsregler. Anmeldelserne giver således embedslægerne mulighed for at opdage en lokal ophobning af sygdomstilfælde. Ved generelle og nosokomielle (inden for sundhedsvæsenet) udbrud orienterer embedslægen Statens Serum Institut, ligesom embedslægerne orienterer Sundhedsstyrelsen i tilfælde af større omfang, komplicerede problemstillinger mv. Hurtig tilbagemelding fra de centrale myndigheder til embedslægerne og det behandlende sundhedsvæsen, med definition af sygdomstilfælde og eventuelt supplerende vejledning er af betydning ved udbrud og epidemier. Der foregår derfor et tæt samarbejde mellem embedslægeinstitutionerne, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, samt mellem embedslægeinstitutionen og det behandlende sundhedsvæsen. Embedslægeinstitutionen skal medvirke til, at relevante forebyggelsestiltag iværksættes, herunder kontakt- og smitteopsporing, tilbud om forebyggende medicin og vaccination. Embedslægeinstitutionerne har ikke formel vagt, men alene hvad følger af tjenestemandsloven. Det er dog praksis, at embedslæger kontaktes i akutte situationer, f.eks. når de skal modtage og reagere på lægers lovpligtige telefoniske anmeldelser af smitsomme sygdomme. Til dette brug findes embedslægernes private telefonnumre hos politiet, amtet, kommunerne og sygehuse i området. I Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner er der aktuelt et formaliseret vagtberedskab finansieret af Københavns Kommune. Dette er bl.a. begrundet i Lufthavnsberedskabet i relation til smitsomme sygdomme ombord på fly. 19

21 5.1.3 Epidemikommissionerne Hvert amt har en epidemikommission ifølge epidemiloven. Kommissionen består af en politimester, en embedslæge, en dyrlæge, en distriktstoldchef og tre medlemmer valgt af amtsrådet. Politimesteren er formand for kommissionen. Epidemikommissionen træder efter epidemiloven i funktion, hvis det nødvendiggøres i forbindelse med forekomst af alment farlige smitsomme sygdomme, som er omfattet af loven. Epidemikommissionen kan udstede påbud og hvis disse ikke efterkommes da iværksætte visse tvangsforanstaltninger (f.eks. undersøgelse, indlæggelse og isolation). Epidemikommissionen kan endvidere påbyde afspærring og forbyde offentlige møder. Såfremt der er tale om foranstaltninger som tvangsmæssig behandling og tvangsmæssig vaccination, kan sådanne iværksættes efter påbud fra Indenrigs- og Sundhedsministeren efter Sundhedsstyrelsens indstilling. De nuværende epidemikommissioner har, så vidt det er arbejdsgruppen bekendt, aldrig iværksat foranstaltninger i henhold til epidemiloven. Der er alene afholdt årlige rutinemøder i epidemikommissionerne Statens Serum Institut Statens Serum Institut er i henhold til centralstyrelsesloven et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet og er landet centrallaboratorium for så vidt angår human bakteriologi, virologi og serologi. På Statens Serum Institut findes referencelaboratorium for de klinisk mikrobiologiske afdelinger i Danmark, og instituttet udfører desuden specialiseret diagnostik på humanpatogene bakterier og visse toksiner, f.eks. botulinus-toksin. Inden for virologi udfører instituttet diagnostik af humanpatogene virus, herunder serologiske undersøgelser. På Statens Serum Institut er endvidere andre specialiserede laboratorier (mave-tarm infektioner, parasitære sygdomme, tuberkulose, mm.). Statens Serum Institut er WHO-reference-laboratorium, og modtager således løbende informationer fra WHO. Statens Serum Institut har landets vaccineberedskab. Instituttet er forpligtet til at have en passende beholdning af en række vacciner. De vacciner, instituttet ikke selv fremstiller, indkøbes via andre vaccineproducenter. I praksis sikrer Statens Serum Institut forsyningssikkerheden af vacciner til det danske marked også vacciner, der sjældent er brug for, og som ikke er registrerede eller har markedsføringstilladelse i Danmark. Instituttet håndterer Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme sygdomme, og rådgiver landets læger og embedslæger i forbindelse med udbrud af smitsomme sygdomme. Instituttet foretager via meldesystemet epidemiologisk overvågning af sygdomsforekomsten, 20

22 og har ekspertise i udbrudshåndtering, herunder udredning og kortlægning af årsagssammenhænge. Instituttet rådgiver endvidere Sundhedsstyrelsen. Statens Serum Institut har en lægelig mikrobiologisk døgnvagt, der i hastetilfælde kan varetage kontakt til relevante personer. Vagthavende udfører bl.a. akutte mikrobiologiske analyser for optageområdet i Roskilde og Bornholms Amter, ligesom vagthavende kan formidle udlevering af vacciner akut i hele Danmark. Som central information fra Statens Serum Institut anvendes nyhedsbrevet EPI-NYT, der udkommer ugentligt og sendes til læger, sygehuse, institutioner mv. EPI-NYT kan også hasteproduceres og udsendes fra dag til dag, hvis situationen kræver det. Nyheder kan bringes fra time til time på Statens Serum Instituts hjemmeside Laboratorier og diagnostik Human mikrobiologisk diagnostik foretages i Danmark på en række laboratorier/institutioner, som fremgår af Appendiks 3. Det skal bemærkes, at ikke alle amter har mikrobiologisk lægelig døgnvagt (Appendiks 3). I en akut situation vil det lokale klinisk mikrobiologiske laboratorium rutinemæssigt få prøvemateriale tilsendt. Afhængigt af typen af materiale og den kliniske kontakt til laboratoriet vil prøvematerialet bliver undersøgt ifølge laboratoriets rutine. Hvis der dukker noget usædvanligt op i prøverne, vil Statens Serum Institut formentlig blive kontaktet med henblik på hjælp til specifik diagnose, med mindre laboratoriet mener, man selv kan klare opgaven. Der er ingen pligt for det lokale laboratorium til at indsende fundne mikrobiologiske stammer til Statens Serum Institut. Hvis den lokale mikrobiolog er varslet om noget usædvanligt, kan Statens Serum Institut kontaktes (vagthavende uden for normal arbejdstid). Hvis klinikeren har mistanke om bevidst anvendelse af biologisk agens fra begyndelsen, kan Statens Serum Institut blive kontaktet direkte. Se flowdiagram, Appendiks 4, Figur 4.1. Statens Serum Institut har overblik over, på hvilke laboratorier diagnostikken af de forskellige sygdomsfremkaldende mikroorganismer/toksiner foregår eller kan foretages (Appendiks 5). Kun få af de diagnostiske tiltag kan udføres akut. Diagnostik af de fleste mikroorganismer varer flere dage, eventuelt uger. Det betyder, at der kan gå fra dage til uger fra et udbrud opdages klinisk, til egentlig identifikation af mikroorganisme eller andet agens er foretaget. Sundhedsvæsenet og myndighederne må derfor være forberedt på at kunne håndtere et større antal patienter i et vist tidsrum uden at have en specifik diagnose Lovgrundlag for det biologiske sundhedsberedskab Beredskabets lovhjemmel er epidemiloven (jævnfør lovbekendtgørelse nr. 114 af 21. marts 1979: lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme) og deraf afledte bekendtgørelser 21

23 samt sygesikringsloven (lov om offentlig sygesikring, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998), sygehusloven (lov om sygehusvæsenet, jævnfør lovbekendtgørelse nr. 687 af 16. august 1995 og senere ændringer) og beredskabsloven (jævnfør lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000). Sygesikringsloven og sygehusloven omhandler krav til amterne og kommunerne om sundhedsberedskabsplanlægning (primær- og sekundærsektoren). Beredskabsloven omhandler krav til myndighedernes beredskabsplanlægning mv. Epidemiloven omhandler epidemikommissionernes nedsættelse og virke i de enkelte amtskommuner samt epidemikommissionernes beføjelser for at imødegå udbredelsen af smitte. Af loven er afledt flere bekendtgørelser, cirkulærer og regelsæt, bl.a. om lægers indberetning af smitsomme sygdomme. I henhold til epidemiloven kan epidemikommissionerne udstede påbud om, at personer, som lider af en alment farlig, smitsom sygdom eller kan antages at være smittet med en sådan, skal underkaste sig visse foranstaltninger for at hindre sygdommens udbredelse. Foranstaltningerne omfatter undersøgelse, indlæggelse og isolation. Hvis påbuddet ikke efterkommes, kan tvangsforanstaltninger iværksættes ved politiets hjælp. Foranstaltninger som tvangsmæssig behandling og tvangsmæssig vaccination kan påbydes af Indenrigs- og Sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Loven giver epidemikommissionerne hjemmel til at påbyde obduktion efter forhandling med Sundhedsstyrelsen. Afspærring af et område, hvor en alment farlig sygdom optræder, og forbud mod offentlige møder i området er andre foranstaltninger, som epidemikommissionen kan påbyde. Desinfektion af smittede, smittebærende personer, personer, der har været i forbindelse med disse samt desinfektion af løsøre, fast ejendom og befordringsmidler kan påbydes. Loven bemyndiger epidemikommissionen til at kunne udstede forbud mod, at personer, der lider af en sygdom, som loven omfatter, anvender offentlige transportmidler. Loven indeholder desuden bestemmelser mod smitsomme sygdommes indførelse i landet. De sygdomme, som epidemiloven omhandler, er defineret i loven. Det er først og fremmest de såkaldt alment farlige (Liste A) sygdomme. Epidemikommissionerne skal fortrinsvis agere over for disse sygdomme. I epidemiloven er desuden anført en række angivne smitsomme sygdomme, der opfattes som øvrige smitsomme sygdomme (liste B). Ifølge epidemiloven kan Indenrigs- og Sundhedsministeren efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen bestemme, at de foranstaltninger, der alene kan iværksættes mod alment farlige sygdomme, også kan iværksættes over for øvrige smitsomme sygdomme, når disse optræder på en ondartet måde, med stor udbredelse, eller når eksisterende hygiejniske forhold indebærer en særlig stor risiko for smittespredning. Indenrigs- og Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen foretage ændringer i listerne samt opstille nye lister. De alment farlige sygdomme, som loven 22

24 omhandler, er alle sygdomme, som smitter fra menneske til menneske. Dermed omfatter loven ikke farlige sygdomme, som smitter de primært udsatte, men ikke smitter videre fra menneske til menneske (f.eks. miltbrand, anthrax). Loven omfatter heller ikke sygdom opstået som følge af påvirkning af et biologisk agens (f.eks. et Mid Spectrum Agent) Lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme Sundhedsstyrelsen har i henhold til epidemiloven og lægelovens 11 udfærdiget bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme, regler om indberetning af forekomst af smitsom sygdom, bekendtgørelse om forholdsregler ved optræden af smitsomme sygdomme (f.eks. meningitis), håndtering af smittefarligt materiale, gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme samt regler om skolers og institutioners forhold i forbindelse med smitsomme sygdomme. Ifølge bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme (bekendtgørelse nr. 277 af 14. april 2000) har behandlende læger pligt til at indberette forekomst af bestemte smitsomme sygdomme til embedslægeinstitutionen og Statens Serum Institut, Epidemiologisk Afdeling. I bekendtgørelse og vejledning er der lister over, hvilke sygdomme, der skal anmeldes henholdsvis telefonisk og skriftligt. Ophobninger af de i bekendtgørelsen nævnte sygdomme skal altid indberettes telefonisk til embedslægen, ligesom ophobninger af uforklarlige sygdomstilfælde, der kan være forårsaget af et biologisk agens, men hvor agens ikke nødvendigvis er påvist. Indberetningen til embedslægeinstitutionen skal for de alvorligste smitsomme sygdomme og altid for ophobninger ske øjeblikkeligt og telefonisk, idet embedslægerne har til opgave at håndtere smitteopsporing, kontakter, hygiejniske forholdsregler, information til berørte befolkningsgrupper samt supplerende information til læger, sygehuse mv. I denne sammenhæng samarbejder embedslægerne med mikrobiologerne og sundhedsvæsenet lokalt og med Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen som fagligt bagland. Vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme beskriver meldesystemet for infektionssygdomme, som er et vigtigt grundlag for forebyggelse og kontrol med infektionssygdomme. Gennem meldesystemet sker en løbende epidemiologisk overvågning af en række smitsomme sygdomme. Det er vigtigt at kunne opfange udbrud og epidemier for hurtigt at kunne bekæmpe sygdom og smitte. Der kan her være tale om iværksættelse af hygiejniske forholdsregler, forebyggende behandling af kontakter og udredning af sygdomsforholdene i øvrigt. 23

25 5.2 ANDRE INSTITUTIONER OG MYNDIGHEDER, DER SAMARBEJDER MED SUNDHEDSBEREDSKABET Politiets ansvar og opgaver De grundlæggende bestemmelser for politiets virksomhed findes i retsplejelovens 108, hvorefter det er politiets opgave at opretholde sikkerhed, fred og orden, at påse overholdelsen af love og vedtægter samt at foretage det fornødne til forhindring af forbrydelser og til efterforskning og forfølgning af sådanne. Politiet har tillige i henhold til beredskabslovens 17 ansvaret for at koordinere den samlede indsats ved større fredstidskatastrofer, og politiet skal når redningsberedskabet indsættes i fornødent omfang sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger. Politiet er organiseret med et rigspolitichefembede, der fører tilsyn med politidirektørens og politimestrenes almindelige tilrettelæggelse af politiets arbejde. Rigspolitichefen kan i den forbindelse udarbejde almindelige bestemmelser. Den selvstændige ledelse af politikredsene forestås af politidirektøren og politimestrene, som har ansvaret for udførelsen af det politiet påhvilende arbejde. Landet er inddelt i 54 politikredse (hvortil kommer Færøerne og Grønland). Landet er endvidere opdelt i syv politiregioner, der ledes af udpegede regionspolitimestre. Ved omfattende hændelser eller begivenheder, der kræver indsats af en større politistyrke, eller hvor opgaveløsningen berører mere end én politikreds, aktiveres regionsordningen som regel, hvorefter regionspolitilederen i den aktuelle region normalt har ansvaret for opgaveløsningen. Politiets beredskabsplanlægning bygger på Politiets Beredskabsplan FRED, Politiets Beredskabsplan KRISE/KRIG og Politiets Stabshåndbog. Med denne beredskabsplanlægning er ledelsesniveauer og opgavefordeling veldefinerede, og om nødvendigt kan situationsbestemte foranstaltninger iværksættes. Politiets evne til at håndtere større og ofte komplicerede, eksekutive opgaver er gennem årene forøget væsentligt. Både i relation til katastrofeplanlægning og indsats og indsatser i øvrigt i relation til borgerlige uroligheder og terrorlignende hændelser. Politiets Efterretningstjeneste er en del af rigspolitichefembedet og har blandt andet ansvaret for, alene eller i samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste, at udarbejde risikovurderinger relateret til den generelle terrortrussel Beredskabsstyrelsens ansvar og opgaver Beredskabsstyrelsen hører under Indenrigsministeriet og leder det statslige redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen varetager bl.a. opgaver i relation til Indenrigsministeriets departe- 24

26 ment, tilsyns- og rådgivningsopgaver i relation til de kommunale redningsberedskaber (brandvæsener), generel udvikling på det beredskabsfaglige område og en række operative opgaver. Herudover forestår Styrelsen koordinering af planlægningen af den civile sektors beredskab, og gennemfører de opgaver vedrørende den civile sektors beredskab, der ikke er henlagt til de respektive ministerier. Beredskabsstyrelsen varetager endvidere efter særlig aftale de styrelsesmæssige opgaver på sygehusberedskabsområdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Beredskabsloven er det lovmæssige grundlag for Beredskabsstyrelsens og det statslige redningsberedskabs virke. Efter beredskabslovens 1 er redningsberedskabets opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på person, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Redningsberedskabet er inddelt i tre niveauer. Inddelingen er samfundets sikkerhed for en fleksibel indsats såvel mod de daglige hændelser, f.eks. ulykker og brande, som mod de sjældnere forekommende, men større hændelser, der kræver mere end det daglige beredskab i kommunerne. Niveau 1 varetages af de kommunale redningsberedskaber (tidligere brandvæsener), som efter beredskabslovens 12, stk. 1 skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Der findes i alt 13 niveau-2 beredskaber, der betegnes støttepunkter. Hensigten med dette niveau er, at alle kommunale redningsberedskaber ud over den mellemkommunale bistand skal kunne få assistance med yderligere materiel og personel inden for ca. 1 time over hele landet. På niveau 3 ydes der inden for ca. 2 timer assistance fra seks statslige beredskabscentre placeret i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hillerød og Allinge, der ud over supplerende mandskab bl.a. i form af værnepligtige råder over supplerende materiel til brug for etablering af ventepladser og til rensning af personel, der har været udsat for forurening. Dette assistanceberedskab anvendes specielt ved langvarige og mandskabskrævende rednings-, miljø- eller brandindsatser og ved indsatser, der kræver specialmateriel. Beredskabsstyrelsen har etableret to landsdækkende operative beredskabsordninger: det landsdækkende atomberedskab og Kemikalieberedskabsvagten. I forbindelse med atomberedskabet er Beredskabsstyrelsen ansvarlig for etableringen af den centrale beredskabsledelse, som leder og koordinerer den operative og administrative indsats af det samlede atomberedskab, som også involverer Statens Institut for Strålehygiejne. Kemikalieberedskabsvagten er en rådgivningsordning, som er døgnbemandet med kemikere fra Beredskabsstyrelsen. Ved akutte uheld med farlige stoffer, hvor der er behov for faglig rådgivning til f.eks. politi og redningsberedskab (brandvæsen), kan Kemikaliebered- 25

27 skabsvagten kontaktes. Kemikalieberedskabsvagtens opgaver relaterer sig til stofidentifikation, indsats, personlig beskyttelse, håndtering af farlige stoffer og kemikalieforurenede personer. Internationalt er Beredskabsstyrelsen engageret i forbindelse med akutte indsatser og humanitær katastrofehjælp. Beredskabsstyrelsen samarbejder her med Udenrigsministeriet og de humanitære organisationer. Endvidere deltager Beredskabsstyrelsen i en række internationale øvelser og drøftelser i EU-, NATO- og FN-regi om civilbeskyttelse og humanitære indsatser Fødevaredirektoratets ansvar og opgaver Fødevaredirektoratets formål er at beskytte forbrugerne mod sundhedsrisici og vildledning, at fremme sunde kostvaner, at sikre en sund husdyrproduktion med respekt for dyrenes velfærd og at fastholde Danmarks høje veterinære stade. Fødevaredirektoratets opgave er at koordinere, styre og føre tilsyn med landets fødevarekontrol (jævnfør bekendtgørelse nr af 20. december 1999 om Fødevaredirektoratets opgaver og beføjelser). Direktoratet bidrager gennem information, rådgivning og kontrol til at sikre sunde fødevarer til forbrugerne og en sund, forsvarlig husdyrproduktion. Regeldannelse, koordination, forskning og udvikling foregår i Fødevaredirektoratet. Fødevarekontrollen er hjemlet i fødevareloven (jævnfør lovbekendtgørelse nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer mm.). Det fremgår af loven, at fødevarer ikke må omsættes, hvis de ved anvendelse på sædvanlig måde kan overføre eller fremkalde sygdomme eller kan medføre forgiftninger, eller hvis fødevarerne på grund af forureninger må anses for at være utjenlige til menneskeføde. Ved forureninger i denne forbindelse forstås biologiske, fysiske eller kemiske forekomster i eller på fødevarerne, som kan udgøre en sundhedsrisiko. Hvis der er risiko for, at fødevarer fra bestemte områder indeholder forureninger, herunder har været udsat for radioaktivitet eller miljøforureninger, kan Fødevaredirektoratet forbyde omsætning af disse. Fødevaredirektoratet kan endvidere forbyde, begrænse eller fastsætte vilkår for dyrkning af afgrøder, opdræt af husdyr, jagt, fiskeri eller samling af frugter fra ovennævnte områder. Fødevaredirektoratet kan endvidere fastsætte regler eller træffe bestemmelser om, på hvilke vilkår fødevarer, hvori forureninger forekommer, må omsættes. Kontrollen med fødevarer fra jord til bord og tilsyn med veterinære forhold varetages af de 11 fødevareregioner (Appendiks 6). Fødevareregionerne hører under Fødevaredirektoratet. De varetager inden for hvert sit geografiske område kontrol, tilsyn, undersøgelser samt information og rådgivning inden for veterinær- og fødevareområdet. 26

28 Fødevareregionerne er selvstændige myndigheder. De har i hovedsagen samme opbygning og består af en fødevareafdeling, en veterinærafdeling, et laboratorium og et sekretariat. Fødevareregionerne varetager den direkte kontakt med forbrugere, virksomheder, praktiserende dyrlæger og husdyrholdere i regionens område. Fødevareregionerne har en vagtordning, således at en vagt kan kontaktes af dyrlæger, embedslæger, borgere mv. uden for normal arbejdstid. I EU har Kommissionen opbygget et hurtigt meldesystem, Rapid Alert System for Food, på baggrund af produktsikkerhedsdirektivet. Formålet med Rapid Alert Systemet er at beskytte forbrugeren mod enhver fare eller mulig fare, som kan opstå i forbindelse med indtagelse af fødevarer. Målet søges fremmet gennem hurtig udveksling af information mellem medlemsstaterne og Kommissionen om problemer eller risici i relation til fødevarer, der ikke lever op til krav om fødevaresikkerhed eller er mangelfuldt mærket. Rapid Alert Systemet styres og drives af Kommissionen, DG-SANCO. Rapid Alert systemets danske kontaktpunkt er Fødevaredirektoratet. Opgaven varetages af Kontoret for Egenkontrol, Import og Eksport, Fødevareafdelingen. Kontoret har en vagtplan, således at der inden for normal arbejdstid kan tages hånd om meddelelser fra Kommissionen. Uden for normal arbejdstid kan kontaktpunktet nås via mobiltelefon eller privattelefon. Disse numre er udmeldt til Kommissionen og øvrige kontaktpunkter for Rapid Alert Systemet. Kontorets chef og souschef er vagter. Vagterne vil kontakte de relevante fødevareregioner, hvis de produkter, der meldes om, er danske eller findes på det danske marked. Til brug herfor findes lister over samtlige chefer i fødevareregionerne (Appendiks 6: laboratoriecheferne), med oplysninger om mobiltelefoner, privattelefoner og evt. faxnumre. Herudover foreligger der lister over samtlige centralt placerede chefer i Fødevaredirektoratet med oplysninger om telefonnumre Miljøstyrelsens ansvar og opgaver Miljøstyrelsen administrerer blandt andet lovgivningen om miljøbeskyttelse og vandforsyning. I tilfælde af mistanke om sundhedsfare eller sygdom forårsaget af indtagelse af drikkevand giver vandforsyningsloven mulighed for, at kommunen kan gribe ind og påbyde vandforsyningsanlæggets ejer at skaffe en forsvarlig vandkvalitet. Hvis vandet i et vandforsyningsanlæg ikke opfylder de kvalitetskrav, som er fastsat, er det kommunalbestyrelsens opgave at drage omsorg for, at årsagen hertil påvises. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at der hurtigst muligt træffes udbedrende foranstaltning til genoprettelse af drikkevandets kvalitet (jævnfør vandforsyningslovens 62, stk. 2). Bedømmes vandet i et vandforsyningsanlæg eller vandforsyningssystem som sundhedsfarligt, eller er der efter kommunalbestyrelsens skøn nærliggende fare for, at det kan 27