Vintermøde ATV 9. marts 2010

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vintermøde ATV 9. marts 2010"

Jonas Jespersen
5 år siden
Visninger:

1 Vintermøde ATV 9. marts 2010 Pesticider i punktkilder Landbrug / byområder - kan de overhovedet erkendes? Privat anvendelse af pesticider i byområder. + Lidt om grundvands og drikkevandsdyr Walter Brüsch og Annette Rosenbom Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse wb@geus.dk

Udfordringer - delløsninger 1. Hvordan bliver vi bedre til at finde punktilderne på en landbrugsejendom? 2. A. Hvordan afgøres, om grundvandsforurening stammer fra punktkilde eller mark? B.

2 Udfordringer - delløsninger 1. Hvordan bliver vi bedre til at finde punktilderne på en landbrugsejendom? 2. A. Hvordan afgøres, om grundvandsforurening stammer fra punktkilde eller mark? B. Hvilke pesticider udgør den største risiko for grundvandsressourcen? (fra hvilke områder/anvendelser) 3. Hvordan og hvor længe spredes en pesticidforurening- et eksempel fra en lerjord? Poul Henning Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Walter Brüsch Geus Peter Jørgensen Geo

3 Hvad måler vi? Monitering små vandvolumener præcis viden om koncentration i tid og rum små og varierende koncentrationer fladebelastning fra landbrug høje koncentrationer meget sjældne punktkilder fra landbrug Råvandsboringer / indvindingsboringer store vandvolumener repræsenterer et samlet opland konstante små koncentrationer repræsenterer formodentlig punktkilder i oplandet, der bliver fortyndet i selve indvindingsboringens indtag fladebelastning fortyndes, så det påvirkede grundvand ikke erkendes i boringen intens fladebelastning fra befæstede arealer kan ofte erkendes

Hvor stor er chancen for at anbore en forureningsfane fra en punktkilde? 2-d model for sandede indvindingsoplande Punktkilder placeret ved oplandets vandskel.

4 Hvor stor er chancen for at anbore en forureningsfane fra en punktkilde? 2-d model for sandede indvindingsoplande Punktkilder placeret ved oplandets vandskel. Punktkilderne vil antagelig ligge tæt ved gårdene i oplandet, og påvirkningsgraden vil derfor være mindre end den beregnede. Der er muligt at sætte indtag over og under en fane. De nævnte procenter, der bygger på en 2-d beregning, er derfor større, end hvis der var gennemført en 3-d modelberegning i et flerlags system. En gård sat til 40 ha (fx 90 gårde i et opland) Antal punkt kilder pr gård Chance for at ramme en forureningsfane 2 0,04 til 0,24% 5 0,2 til 1,2 %

5 Punktkilder Grundvandsovervågning Hvis fund med en koncentration over 1µg/l i moniteringssystemet stammer fra punktkilder, vil antallet af punktkildepåvirkede indtag svare til 3% af de analyserede filtre. Mange af disse er dog pop ups, og behøver derfor ikke at stamme fra punktkilder. Fra 20 års monitering Maksimum koncentration i indtag gennem hele moniteringsperioden antal indtag indtag med fund chance for at finde en punktkilde Konc større end 1 µg/l ,8 % Konc større end 0,5 µg/l ,5 % Arnes figur

Pesticider i Andre Analyser : Nedlagte vandværksboringer Andre moniteringsboringer Små vandværksboringer Markvanding I denne gruppe (AA) bliver alle nedlagte

6 Pesticider i Andre Analyser : Nedlagte vandværksboringer Andre moniteringsboringer Små vandværksboringer Markvanding I denne gruppe (AA) bliver alle nedlagte vandværksboringer og andre boringer opsamlet Andre Analyser AA Boringer Fund i % 1 µg/l Maks konc pesticider % > 10 analyser med fund ,3 % > 5 analyser med fund %

Bymæssige industrielle og kommercielle arealer udgør 7,24% Næste dias

7 Ny teknologi 1926 Hvad er et befæstet areal og hvordan strømmer vandet af på et areal med vandtætte bærelag? Bymæssige industrielle og kommercielle arealer udgør 7,24% Næste dias Ingeniør Andersen mfl. (DSB s centralværksted) fremviser stolt udstyr til sprøjtning af banelegemer perklorat

Udvaskning af pesticider efter anvendelse i bymæssige områder på fliser, vejanlæg, stier, arealer med stabilgrus som bærelag m. m. Rodzonen mangler.

8 Udvaskning af pesticider efter anvendelse i bymæssige områder på fliser, vejanlæg, stier, arealer med stabilgrus som bærelag m. m. Rodzonen mangler. Der er ofte lagt et lag med stabilgrus over ler/sand (råjord) med et lille indhold af organisk materiale. Stabil grus er usorteret kompakteret og med en lille vand ledningsevne. Afstrømning kan ske over kanter af anlæg fx veje og indkørsler. Lodret mættet strømning i den umættede zone i sand kan forekomme, mens der på ler vil der kunne ske en direkte udstrømning til vandløb via grøfter og dræn, samt mættet strømning gennem makroporer. Nedbrydning af pesticider i grus er ofte lille stoffer godkendes ved forsøg på landbrugsjord med biologisk aktiv rodzone, IKKE på grus eller stabilgrus. Sorption af pesticider til jorder ved befæstede arealer er lille. Sammenligning af nedbrydning, sorption og udvaskning af glyphosat i forskellige typer grus samt en landbrugsjord, viser at selv glyphosat kan udvaskes

Privates forbrug af pesticider > <1% af samlet forbrug Hovedgruppe Ukrudtsmidler Mosmidler (kun midler baseret på ferrosulfat) Vækstregulerende midler Svampemidler Insektmidler + komb.

9 Privates forbrug af pesticider > <1% af samlet forbrug Hovedgruppe Ukrudtsmidler Mosmidler (kun midler baseret på ferrosulfat) Vækstregulerende midler Svampemidler Insektmidler + komb. insekt- og svampemidler Antal produkter* 24 1 Ingen 3 24 Mængde (kg a.s.) (53.050) fra COWI notat 2008 I alt Samlet pesticidforbrug i 2008 (uden ferro- og ferrisulfat) er kg a.i. Privat forbrug uden mos midler er kg a.i. svarende til: 0,7% af det samlede forbrug i Danmark i 2008.

10 Privat / landbrugsmæssig anvendelse af pesticider + pesticider minus BAM gennemsnitlig fund% i GRUMO oplande andel byareal i oplande 60 til til til til 20 0 til 10 0 til Uden BAM Alle Pesticider Private pesticidanvendelse kan være problematisk Udvaskningsrisikoen fra befæstede arealer er stor Desværre er vores viden og datagrundlag begrænset

11 Landbrugsarealer belastes i gennemsnit 21 gange mere end befæstede arealer målt i kg a.i./ha Data fra grundvandsovervågningen. Desværre temmelig tyndt datagrundlag, hvor kbh+fredr. trækker op andel by i oplande i % gns belastning pr opland pesticider i µg/l fund % Antal oplande 60 til 100 % byareal , til 60 % byareal 3 48, til 40 % byareal 8 48, til 20 % byareal 10 47, til 10 % byareal 18 48, % byareal 15 45,3 26 Selvom belastningen fra landbrugsarealer er ca 20 gange større, findes der 20 til 100 gange større belastning under by arealer hypotese dog svag, fordi Københavnsområdet dominerer

12 De 20 hyppigst fundne pesticider Grundvandsovervågning Boringskontrol Andre Boringer Stof % Fund % Ogr Stof % Fund % Ogr Stof % Fund % Ogr BAM 21,6 8,7 BAM 19,2 4,3 BAM 31,7 15,9 Deia 14,8 4,3 4-nitrophenol 3,7 2cpp 17,0 3,5 Atrazin, deisopropyl 10,7 1,8 Glyphosat 2,8 0,4 2-(2,6-dich.Ph)props 12,0 4,4 4-nitrophenol 9,9 0,6 Deia 2,6 4-nitrophenol 11,9 7,8 Atrazin, deethyl 8,1 1,5 Hydroxysimazin 2,3 0,6 Deia 9,2 1,7 Bentazon 6,3 1,8 4cpp 2,3 0,4 Atrazin, deethyl 7,7 1,9 Atrazin 6,3 1,5 Mechlorprop 2,3 0,2 Atrazin, deisopropyl 7,6 1,6 Dichlorprop 5,8 1,7 Bentazon 2,2 0,3 Atrazin 7,0 2,0 Trichloreddikesyre 5,3 1,5 Atrazin 2,0 0,2 4cpp 6,9 4,8 Glyphosat 4,9 0,7 Atrazin, deethyl 1,9 0,1 2,6-dcpp 6,6 1,4 Mechlorprop 4,6 1,1 Dichlorprop 1,9 0,2 Ampa 5,9 2,0 Metribuzin desam-diket 4,3 1,7 Atrazin, deisopropyl 1,7 0,1 Simazin 5,1 0,8 Simazin 3,5 0,6 Ampa 1,5 0,6 Glyphosat 4,7 1,0 Ampa 3,1 0,8 Hexazinon 1,3 0,1 Deethylterbuthylazin 4,2 0,8 4cpp 2,7 0,7 Simazin 1,3 0,0 Mechlorprop 4,2 1,8 Mcpa 2,6 0,4 Dichlobenil 0,8 0,1 Dichlorprop 4,2 1,8 Didealk.-Hydr.Atrazin 2,5 1,0 2,6-dcpp 0,8 0,2 Bentazon 3,8 1,2 Metribuzin-diketo 2,4 1,1 Atrazin, hydroxy 0,7 0,1 Trichloreddikesyre 3,4 0,9 Ethylenthiurea 2,3 0,3 Mcpa 0,7 0,1 Ethylenthiurea 2,7 0,8 Atrazin, hydroxy 2,2 0,1 Deethylterbuthylazin 0,6 0,1 Dichlobenil 2,4 0,3

13 Pesticidfund i aktive vandværksboringer Kan vandværkerne ikke mere finde rene magasiner uden punktkilder eller er det strukturændringerne der er ved at slå igennem? Pesticidfund i aktive vandværksboringer Andel vandværksboringer med fund ,01 til 0,1 µg/l >=0,1µg/l hele periode

14 Ny drikkevandsfauna 1,5 til 10 mm lange Pellets 0,1 0,2 mm

15 Indhold i okkerslam udtaget fra vandværkers sandfiltre ved returskylning til klaringstank Ostrakod skal Slim tråde på fra sandfilter filter grus Æg eller luft? Fra tank 3 Der er fundet dyr i/før sandfiltrene muligt at de stammer fra grundvandsmagasinerne Lækkert afrevet ben med friskt kød - Pumperne er hurtigt løbende og lader ikke større dyr overleve

16 Spørgsmål?

tilpasset et liv i mørke med ekstrem lille næringstilførsel de må

17 Ægte grundvandsdyr (stygofauna) er blinde hvide med forlænget krop bliver meget gamle mange hunner - få hanner lægger kun få æg 100 % tilpasset et liv i mørke med ekstrem lille næringstilførsel de må kede sig temmelig meget! Mange mellemformer repræsenterende overfladevandsdyr

Alle boringer med fund, hvor der foreligger koordinater er medtaget.

18 Byer LandsbyBAMfund µg/l >0,1BAM-2,6dichlorbenzamidefundigrundvandFund af BAM i grundvand i Danmark. Alle boringer med fund, hvor der foreligger koordinater er medtaget. Udtræk stammer fra foråret Under new asphalt when paving parking lots, roads, streets, airports, outdoor theaters, driveways, stadium sub-surfaces, tennis courts, running tracks, cart paths, bike paths.

Relaterede dokumenter

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg

Pesticidoverblik. Region Sjælland. Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer. 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg husk at stille spørgsmål afbryd gerne undervejs 28 februar 2013, Erfamøde Silkeborg Pesticidoverblik Pesticider i Grundvandsovervågning boringskontrol og VAP Lukkede boringer Region Sjælland Walter Brüsch,