Bygningsoverenskomst 1. marts marts 2011

Transkript

1 Bygningsoverenskomst 1. marts marts 2011 Aftale indgået mellem Danske Snedker og Tømremestre (DST) og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark

2 Organisationernes adresse og telefonnumre: Danske Snedker- og Tømrermestre Islands Brygge København S Tlf Fax Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark Mimersgade København N Tlf Fax

3 Overenskomstbestemmelser side 19 Elevbestemmelser side 121 Bilag side 135 Bygningsoverenskomst 1. marts marts 2011 Landsoverenskomst mellem Danske Snedker- og Tømrermestre (DST) og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB)

4

5 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Område og definitioner 1 Overenskomstens område Dækningsområde Fagområde Zoneinddeling Definition af Industri- og Værkstedsområdet Definition af Industri- og Værkstedsområdet Definition af arbejdspladsen Værkstedsarbejde Nyoptagne virksomheder Medlemskab af DA-organisation Omfattet af tiltrædelsesoverenskomst Garanti for feriepenge og SH-betaling Gensidige forpligtelser Hensigtserklæring Forbud mod andre bestemmelser Medarbejderbestemmelser Virksomhedsbestemmelser Organisationernes bestemmelser Hovedaftalen Vikararbejde Medlem af DST Ikke medlem af DST Øvrige forhold Udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold Kapitel 2 Ansættelsesforhold 7 Ansættelsesbevis

6 Oplysninger om ansættelsesforholdet Rejse og arbejde i udlandet Ændringer i ansættelsesforholdet Manglende overholdelse af oplysningspligten Overgangsbestemmelser Elever Funktionærlignende ansættelsesvilkår Lønvurdering Anciennitet Opsigelse Arbejdstid Uddannelse Ferie Søgnehelligdage, fridage og feriefridage Kompensation/feriefridage Særlig opsparing Sygdom Lønningsperiode og lønudbetaling Fagretlig behandling Konkurrenceforvridende arbejde Forsøgsordninger Kapitel 3 Arbejdstid 11 Arbejdstidens længde Arbejdstidens lægning Arbejdstidens lægning Pauser Medbestemmelse Blandede virksomheder Arbejdstid, 4-dages uge Forskudt arbejdstid

7 Forskudt arbejdstid Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid Overarbejde ved forskudt arbejdstid Varierende ugentlig arbejdstid timers arbejdsuge Speciel arbejdstid Weekendarbejde Arbejdstid Lønforhold Fridage og arbejde på søgnehelligdage Sygedagpenge Ferie ATP Overflytning Øvrige bestemmelser Arbejde på deltid Arbejdstidens længde Arbejdstidens længde og placering Aflønning Søgnehelligdage, fridage og feriefridage Overarbejde Deltidsarbejde uden for normal arbejdstid Sikring af fuldtidsbeskæftigede Opsigelsesbestemmelser Deltidsbeskæftigedes medlemskab Kapitel 4 Overarbejde 20 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde Overarbejdets påbegyndelse Nødvendigt overarbejde Begrænsning af overarbejde

8 21 Tillæg for overarbejde Overarbejdstillæg Før arbejdstids begyndelse Lørdagsarbejde Søn- og helligdagstillæg Mindst 4 timer Personlig timeløn Spisetid fradrages ikke Kapitel 5 Lønforhold 22 Minimalløn Minimalløn Ungarbejdere og forpraktikanter Personlig timeløn Forhandlingsparterne Tidligere løn Misforhold Aflønningsformer Begrænsning Ugesedler Ugesedler Møder pålagt Uregelmæssigheder ved regnskabsopgørelsen Lønudbetaling Lønperiode Udbetaling Lønstatistik Anden lønudbetaling Lønopgørelse Lønudbetaling ved fratrædelse Udbetaling efter mægling/voldgift

9 26 Sikkerhed for løn Kørepenge Udenfor arbejdstid Ansat på værksted Kørepenge Køretid Frizone Overnatning Fortolkning af hotel, kro eller lignende Samkørsel Kørsel i arbejdstiden Færge- og brobillet Skurforhold Rådgivning Rådgivningen ikke efterlevet Erstatning Smudstillæg Betaling for ventetid Materialemangel Vejrligstop Værktøj Brand- og tyveriforsikring Fællesværktøj Ansvar Afstand til skur Kapitel 6 Akkord 32 Akkordgrundlag Tømrer- og bygningssnedkerarbejde Glarmesterarbejde Gulvlæggerarbejde

10 33 Indgåelse af akkord Tildeling Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v Skriftlige meddelelser Reparationsarbejder Lønsystemer Zonetillæg Andre forudsætninger end prislisten Akkordforhold Bindende aftaler Afskedigelse af medarbejdere i akkord Bortgang i akkord Akkord i underskud Akkordens afslutning Op- og nedmanding af akkord Akkordering Akkordudbetaling og forskud Akkordudbetaling Forskud Opgørelse af akkorder Akkordregnskab Kritik af regnskaber Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed Akkordoverskud hvorom der er uenighed Elevers deltagelse i akkord Akkordopgørelse Elevers deltagelse Voksenelevers deltagelse Feriepenge af akkordoverskud

11 Kapitel 7 Pensionsforhold 38 Pension Personkreds Pensionsbidrag Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov Udsendte medarbejdere Kapitel 8 Sygdom, barsel 39 Løn ved sygdom og tilskadekomst Fuld løn på ulykkesdagen plus 4 dage Periode og betaling Speciallæge m.v Anciennitet Sygedagpengelovens regler aftaler Begrænsninger Første sygedag Ferie-, og SH-betaling Løn under sygdom på søgnehelligdage Løn under barsel Periode og betaling Fædreorlov Forældreorlov Løn under barsel på søgnehelligdage Frihed ved barns/børns sygdom Hjemmeværende barn/børn Friheden omfatter Betalingssatsen Dokumentation Børns hospitalsindlæggelse Omsorgsdage

12 43 Forsørgertabsydelse Kapitel 9 Ferieog feriegodtgørelse 44 Optjening af ferie Afholdelse af ferie Ferieåret Hovedferie Restferie Lægning af ferie Flytning af ferie Kollektiv ferielukning Kollektiv ferielukning mellem jul og nytår Sygdom og ferie Sygdom/raskmelding ved individuel ferie Sygdom/raskmelding under kollektiv lukning Overførsel af ferie Feriegodtgørelse Feriegodtgørelse Beregning af sygeferiegodtgørelse Feriekortordning Feriekort Lønseddel som feriekort Attestation af feriekort Udstedelse af restferiekort Udbetaling af feriegodtgørelse Udbetaling af feriegodtgørelse uden at ferie afholdes Attestation af feriekort Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieårets udløb Særlige bestemmelser Handel med feriekort samt kreditorforfølgning

13 Forældelse af feriegodtgørelse Afkald på ferie Modregning og tilbageholdelse Arbejde i ferien Uoverensstemmelser Feriepengegaranti Træ-Industri-Byg s Feriefond Kapitel 10 Søgnehelligdage, fridage og feriefridage 54 SH-Betaling SH-opsparing SH-udbetaling Udbetalingstidspunkt Ret til forskudsbetaling Restudbetaling Fratrædelse Dødsfald Tvistigheder Søgnehelligdage Helligdage Arbejde på søgnehelligdage Fridage Feriefridage Feriefridage Sygdom på feriefridage Garanti for SH-betaling Kapitel 11 Samarbejde 59 Tillidsrepræsentantbestemmelser Hvor vælges tillidsrepræsentant Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant

14 Valg af tillidsrepræsentant Tillidsrepræsentantens pligter Tillidsrepræsentantens opgaver Talsmand Afskedigelse af tillidsrepræsentant Fællestillidsrepræsentant Organisationernes påtaleret Arbejdsmiljø Forebyggelse af sygefravær Afskedigelse af valgte med tillidshverv Klublove Formand for klub Aftalers omfang Sikkerhedsrepræsentanter Sikkerhedsrepræsentant dages overbygning af arbejdsmiljøuddannelsen Samarbejde og samarbejdsudvalg Samarbejde og arbejdsmiljø Kapitel 12 Uddannelse 65 Uddannelsesfond DA/LO Uddannelsesfond Tiltrædelsesoverenskomster Kompetenceudviklingsfond Kompetenceudviklingsfond Deltagelse i efter- og videreuddannelse Virksomhedsforanlediget uddannelse Selvvalgt uddannelse Uddannelse Uddannelse Elevers uddannelse

15 Dækningsområde Ret til lønforhandling Fridage og feriefridage Sygdom, barsel og barn/børns første sygedag Pension til elever Uoverensstemmelser/forhandlingsregler Kapitel 13 Socialt kapitel 71 Det rummelige arbejdsmarked Formålet Principper Fravigelse Godkendelse Kapitel 14 Opsigelser 72 Opsigelse Opsigelse under akkord Opsigelse af timelønnede medarbejdere Varslers længde Ret til fratrædelse Skriftlig opsigelse Anciennitet Opsigelse under sygdom Opsigelse under sygdom ved afskedigelse i større omfang..107 Opsigelse under ferie Bortfald af varslingspligten Kapitel 15 Lokalaftaler 74 Lokalaftaler mellem virksomheden og medarbejderne Opsigelse Opsigelse af produktionstillægsordninger

16 Genforhandling Frigørelse Information Kapitel 16 Fagretlige regler 75 Behandling af faglig strid Lokalforhandling Organisationsmægling Mæglingsbegæring frist Sted for mæglingen Oplysning om mæglingsmænd Organisationsmøde Faglig voldgift Ret til faglig voldgift Regler for arbejdsstandsning Ret til arbejdsstandsning Inddragelse af hovedorganisationerne Voldgiftsrettens sammensætning Frist for påstand Voldgiftsrettens afgørelse Efterlevelse af kendelse Afholdelse af udgifter Brud på overenskomsten Kompetent forsamling Varsling af arbejdsstandsning Særlige forhold Habilitet Retsgrundlaget Kapitel 17 Øvrige bestemmelser 80 Vinterbyggeri

17 Generelt Ved gennemførelse af vinterforanstaltninger skelnes der mellem Velfærdsmæssige foranstaltninger Beskyttelse af materialer Snerydning Fagretlig behandling Bilag til vinterbekendtgørelsen Implementering af EU-direktiver Overenskomstens opsigelse

18 14

19 Træfagenes Byggeuddannelse og Træfagenes Industrielle Snedkeruddannelse 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid Normal arbejdstid maj Feriefridage Elevtiden Lønforhold Lønperiode og lønsatser Beregningstidspunktet Overarbejde Voksenelever AER-refusion Oplysninger Lønsatser Beskæftigelsesområde Praktikanter i forbindelse med teknikeruddannelse Lønperiode/lønsats Deltagelse i akkord Akkordfradrag Voksenelevers deltagelse Feriepenge af akkordoverskud Ret til lønforhandling Løn- og ansættelsesvilkår Lønudbetaling Lægeattest Graviditetsundersøgelse Barselsløn Barn/børns første sygedag Skoleperiode Session og borgerligt ombud

20 10 Pension Beklædning Sikkerhedsfodtøj Værktøj Rejsegodtgørelse Praktikperioden Ude- og rejsearbejde Befordringsgodtgørelse Nærmeste skole Befordringsmidler Offentlig befordring Egen befordring Indkvartering Henvisning Udbetaling Prioritering Flere undervisningssteder Erstatning for manglende velfærdsforanstaltninger Smuds- og vandbygningstillæg Feriebestemmelser Ferie med løn Modregning Feriens længde Ferietillæg Ferielukning Fratræden Feriegaranti Særlige bestemmelser Skole Svendeprøve Love og bekendtgørelser Uoverensstemmelser/forhandlingsregler

21 Bilag: Bilag A Ansættelsesbevis Bilag B Ansættelsesbevis for funktionærlignende ansættelse Bilag C Pension fleksjob Bilag D Aftale om ferieoverførsel Bilag E Varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser i større omfang Bilag F Virksomhedsaftale om arbejde i udlandet Bilag G Internt sikkehedsarbejde Bilag H 11-timers reglen Bilag I Bekendtgørelse om byggepladsers og lignende arbejdssteders indretning Bilag J Prislister / Danske Snedker- og Tømrermestre Bilag K EU-direktiv om arbejdstid Bilag L EU-direktiv om børn og unge Bilag M EU-direktiv om forældreorlov Bilag N EU-direktiv om deltidsarbejde Bilag O EU-direktiv om tidsbegrænset ansættelse Bilag P Barselsudligningsordning Bilag Q Samarbejde og arbejdsmiljø Bilag R Ungarbejdere og forpraktikanter Bilag S Hovedaftalen Bilag T Fagretlig behandling

22 18

23 Kapitel 1 Område og definitioner 1 Overenskomstens område Stk. 1. Dækningsområde Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestemmelser, der er anført i de enkelte paragraffer. Stk. 2. Fagområde Overenskomsten er dækkende for fagområder på bygningsområdet bl.a. tømrer-, snedkere-, tække-, glarmestre-, gulvlæggere-, beton-, og jernbetonarbejde. Stk. 3. Zoneinddeling Når der i efterfølgende paragraffer henvises til zoneinddelingen, er nedenstående gældende: Zone 1 består af følgende kommuner: Albertslund, Allerød, Ballerup, Brøndby, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Hørsholm, København, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Rødovre, Tårnby og Valensbæk. Zone 2 besår af følgende kommuner: Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Høje- Tåstrup og Ishøj. 19

24 2 Definition af Industri- og Værkstedområdet Stk. 1. Definition af Industri- og Værkstedsområdet Fremstillingsvirksomheder og værksteder for møbel, inventar, bygningskomponenter, savværker, trævarer, overfladebehandling, emballage, reparationsarbejdere på værksted, elementfabrikker, stationære materielpladser og andet lignende arbejde, uanset materialets art, f.eks. træ, metal, plast, komposit og lignende, hvorved medarbejdere er fast beskæftigede samt efterhjælp af egne produkter. Stk. 2. Definition af arbejdspladsen En medarbejder, der i den pågældende virksomhed har været beskæftiget 75% af sin tid ved værkstedsarbejde, betragtes i alle tilfælde som værkstedsarbejder. Opgørelse af anvendt tid som værkstedsmedarbejder sker maximalt på grundlag af de sidste 12 måneders beskæftigelse. Medarbejderen betragtes dog som omfattet af bygningsoverenskomsten, såfremt medarbejderen de sidste 2 måneder har været beskæftiget ved arbejde uden for værkstederne. En medarbejder, der i de sidste 2 måneder har været beskæftiget på værksted, betragtes som værkstedsmedarbejder med ret til opsigelsesvarsel, såfremt medarbejderens samlede tid i firmaets tjeneste udgør de i overenskomsten fastsatte tidsrum. Ønsker en værkstedsmedarbejder ikke at påtage sig relevant anvist arbejde efter bygningsoverenskomsten, bortfalder opsigelsesvarslet for begge parter. Stk. 3. Værkstedsarbejde En medarbejder under denne overenskomst omfattes af løn- og arbejdsforhold i industri- og værkstedsoverenskomsten, når de i mindre omfang jf. stk. 2, 3. afsnit (under 2 måneder), udfører værkstedsarbejde. 20

25 3 Nyoptagne virksomheder Når en virksomhed melder sig ind i DST gælder følgende: Stk. 1. Medlemskab af DA-organisation Såfremt virksomheden hidtil har været dækket af overenskomst via medlemskab af DA-organisation, fortsætter denne overenskomst til begyndelse af nærmeste kvartals start, efter lovlig udmeldelse har fundet sted samt at forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskab af DST. I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter almindelig fagretlig praksis med henblik på tilpasninger af lokale aftaler i forbindelse med overgang til ny kollektiv overenskomst. Stk. 2. Omfattet af tiltrædelsesoverenskomst Såfremt virksomheden har været omfattet af lokal tiltrædelsesoverenskomst, stilles denne tiltrædelsesoverenskomst i bero ved nærmeste kvartals afslutning, efter af forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskab ad DST, hvorefter DST s kollektive overenskomst på området bliver gældende, jf. almindelig fagretlig praksis (opsigelsesvarsler m.m.), optages der tilpasningsforhandlinger, med henblik på videreførelse af gældende lokale aftaler (tidløn, akkord m.m.) Ved udmeldelse af DST aktiveres tiltrædelsesoverenskomsten igen, forudsat at virksomhedens cvr-nr. er uændret fra tiden før medlemskabet med DST. Stk. 3. Garanti for feriepenge og SH-betaling Paragraf 49, 52 og 58 får virkning fra førstkommende kvartals start, efter at forbundet har modtaget skriftlig meddelelse om nyoptagne i virksomheders medlemskab af DST. 21

26 4 Gensidige forpligtelser Stk. 1. Hensigtserklæring Virksomheden anbefaler alle medarbejdere, der arbejder indenfor overenskomstens gyldighedsområde, til at organisere sig i TIB. TIB anbefaler virksomheder der tiltræder nærværende overenskomst, at indmelde sig i DST. Det sker under henvisning til, at der arbejdes på overenskomstmæssige vilkår, og at alle i virksomheden har en fælles interesse i at fremme virksomhedens produktion og styrke samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne. Stk. 2. Forbud mod andre bestemmelser Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kontraherende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller arbejder på andre vilkår end i nærværende overenskomst fastsatte. Stk. 3. Medarbejderbestemmelser Medarbejdere må ikke tage arbejde hos uorganiserede virksomheder, med mindre disse har underskrevet en for faget gældende overenskomst. Når en medarbejder er ansat hos en virksomhed, må vedkommende medarbejder ikke påtage sig at udføre selvstændigt arbejde henhørende under denne overenskomst. Så længe et ansættelsesforhold vedvarer, er medarbejderen uberettiget til uden for ansættelsesforholdet, at påtage sig andet betalt arbejde, uden virksomhedens samtykke. Overtrædelser af denne bestemmelse kan medføre afskedigelse efter forelæggelse for organisationerne. Stk. 4. Virksomhedsbestemmelser To eller flere mestre kan kun samarbejde på et stykke arbejde, hvis der foreligger et reelt forretningsforhold. Såfremt en virksomhed overdrager et arbejde til en anden virksomhed, 22

27 kan dette ikke ske med mindre, der herom er truffet skriftlig aftale i henhold til sædvanlige kutymemæssige aftaler for arbejder udført ved underentrepriser, herunder de aftaleretslige forudsætninger. Herfra dog undtaget arbejde, hvor en underentreprenør eller et specialfirma alene antager medarbejdere, til arbejdets udførelse. En virksomhed kan ikke som lønarbejder beskæftige en anden virksomhed, som opretholder eller driver selvstændig virksomhed, dog kan 2 organiserede virksomheder samarbejde på timelønsbassis i mindre omfang (74 timer pr. kvt.) Som organiserede/overenskomstdækkede virksomheder forstås virksomheder, der er medlem af eller har tiltrædelsesoverenskomst til en af nedennævnte organisationer: - DST - Dansk Byggeri - Træets Arbejdsgiverforening - Glarmesterlauget Stk. 5. Organisationernes bestemmelser Organisationerne vil modvirke forsøg på, at holde medarbejdere uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af et forretningsforhold. Undertegnede organisationer forpligter sig gensidigt til ikke at optage sådanne medlemmer, der ikke er i stand til at fremlægge en skriftlig erklæring fra den organisation de forlader, om de er lovlig udmeldt og ikke har gæld til organisationen. Stk. 6. Hovedaftalen Undertegnede organisationer er enige om, at hovedaftaler indgået mellem Landsorganisationen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er gældende for denne overenskomsts parter. 23

28 5 Vikararbejde Stk. 1. Medlem af DST DST optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbureauer. Ansættelse af vikarer på DST s overenskomstområde er omfattet af gældende overenskomst mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionen bestående lokalaftaler og kutymer. Stk. 2. Ikke medlem af DST Parterne er enige om, at overenskomsten mellem organisationerne er en områdeoverenskomst. Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde, er omfattet af overenskomsten, hvis det udføres af en ansat eller af en anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedernes ledelsesret, f.eks. en vikar i modsætning til en arbejder, der er udsendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret. DST tilkendegiver, at overenskomsten finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en DA-organisation, er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende overenskomst- og aftaleforhold. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksomhed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorganisation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensionsordning. 24

29 Stk. 3. Øvrige forhold I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomstens beskrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af den samme faglige organisation, som de øvrige på rekvirentvirksomheden ansatte tilsvarende arbejdere. TIB tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et LO-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikariater. Inden en virksomhed anvender vikarer, underrettes vedkommende tillidsrepræsentant herom. 6 Udenlandske medarbejderes løn- og ansættelsesforhold Afsnit A. Mellem overenskomstparterne er der indgået følgende aftale vedrørende behandling af uoverensstemmelser om udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold ved udførelse af arbejde i Danmark: 1. TIB retter omgående henvendelse til DST, såfremt man bliver bekendt med forhold, der kan forudses at medføre problemer eller uoverensstemmelser. Tilsvarende retter DST omgående henvendelse til TIB. 2. Sådanne henvendelser skal resultere i et omgående møde mellem overenskomstparterne. Repræsentanter for de involverede parter, herunder fra forbundet, kan deltage. 3. Alle relevante baggrundsoplysninger forelægges eller fremskaffes hurtigst muligt. 4. DST medlemsvirksomheder, der beskæftiger udenlandsk arbejdskraft, skal indpasse denne i virksomhedens lønniveau, ligesom øvrige overenskomstmæssige vilkår skal overholdes. 5. Hvor en udenlandsk virksomhed er involveret i en entreprise for en af DST s medlemsvirksomheder og hvor den pågældende virksomhed ikke er overenskomstdækket, medvirker virksomheden til, at 25

30 underentreprenøren bliver overenskomstdækket i forhold til TIB. Organisationerne kan medvirke til en forhandlingsløsning. Parterne er enige om i sådanne situationer, at virksomheden kan optages i DST eller i en anden under DA hørende medlemsorganisation, selv om en konflikt er bebudet eller varslet. Såfremt konflikten er etableret, gælder Hovedaftalens 2, stk. 6. TIB forpligter sig til at afgive konfliktvarsel med mindst 14 kalenderdage. Kopi tilstilles DST. 6. Såfremt den udenlandske virksomhed under forhandlingerne eller efterfølgende optages som medlem af DST, skal lønniveauet tilpasses, eventuelt under organisationernes medvirken. Afsnit B. Overenskomstparterne er enige om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (Direktivet), for så vidt angår Direktivets artikel 3, stk. 1, andet led, alene finder anvendelse indenfor de i nærværende protokollat, Afsnit B, pkt. 1, nævnte områder. Overenskomstparterne er endvidere enige om: 1. At i den udstrækning overenskomstparternes overenskomst dækker områder, som er omfattet af bilaget, optrykt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser, skal de i overenskomstparternes overenskomst fastsatte regler, samt de på den danske virksomhed, hvor den udstationerede udenlandske medarbejder udfører sit arbejde, gældende lokalaftaler og kutymer overholdes i forhold til de arbejdstagere, der udfører arbejde indenfor disse områder i Danmark i forbindelse med levering af tjenesteydelser. 2. At uoverensstemmelser vedrørende arbejds- og ansættelsesvilkår for medarbejdere, der er udstationeret i Danmark indenfor de i nærværende protokollat, Afsnit B pkt. 1 nævnte områder, behandles i henhold til nærværende protokollats Afsnit A og overenskomstens regler for behandling af faglig strid. 26

31 Kapitel 2 Ansættelsesforhold 7 Ansættelsesbevis Stk. 1. Oplysninger om ansættelsesforholdet Hvis ansættelsen af en medarbejder skal vare over 1 måned, og hvis den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer, skal medarbejderen have et ansættelsesbevis af virksomheden. Ansættelsesbeviset skal indeholde mindst samme oplysninger, som er fremhævet i det som bilag A, side137, optrykte ansættelsesbevis. En medarbejder kan forlange et ansættelsesbevis ved ansættelsesforholdets begyndelse under forudsætning af, at ansættelsesforholdet opfylder bestemmelserne i stk. 1, men skal senest 1 måned efter ansættelsen have et skriftligt ansættelsesbevis. Organisationerne anbefaler, at det som bilag A optrykte ansættelsesbevis anvendes. Stk. 2. Rejse og arbejde i udlandet Når medarbejdere udsendes til arbejde i udlandet, herunder Færøerne og Grønland skal der forud for rejsens påbegyndelse træffes skriftlig aftale om arbejdstid, løn og arbejdsvilkår, (ved befordring forstås udog hjemtransport samt eventuel lokaltransport), den valuta hvori lønnen udbetales, eventuelle tillæg i form af kontanter eller naturalier under opholdet, herunder kost og logi, varigheden af det arbejde, der skal udføres i udlandet, eventuelle forsikringer, der er tegnet for medarbejderen, hvorvidt der er taget skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med udstationeringen samt vilkår ved eventuelt efterfølgende fortsættelse af ansættelsen i Danmark. Anmærkning. Der er enighed om, at medarbejdere, der er udsendt til udlandet, er omfattet af aftale om arbejdsmarkedspension. 27

32 Udsendte medarbejdere følger feriereglerne i overenskomsten, ved arbejde i udlandet. Ovennævnte bestemmelser kan ikke forringe besøgslandets bestemmelser, jf. EU-udstationeringsdirektiv nr. 96/71/EF af 16. december Anmærkning. Der henvises til den mellem organisationerne udarbejdede virksomhedsaftale om arbejde i udlandet. Stk. 3. Ændringer i ansættelsesforholdet Såfremt der sker ændringer i de i ansættelsesbeviset fremhævede forhold, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, ændringen er trådt i kraft, skriftligt gives medarbejderen oplysninger herom - dog ikke, hvis der er tale om ændringer i de love, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster, som vedrører ansættelsesforholdet. Stk. 4. Manglende overholdelse af oplysningspligten Såfremt medarbejderen ikke har modtaget oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2 i forbindelse med udløbet af de anførte tidsfrister, kan spørgsmålet behandles efter overenskomstens regler om behandling af faglig strid. Er de ovennævnte oplysninger udleveret til medarbejderen senest 15 dage efter, at berettiget krav herom er rejst over for vedkommende virksomhed, kan bod ikke pålægges virksomheden, medmindre der foreligger systematisk brud på aftalen om virksomhedens oplysningspligt. Stk. 5. Overgangsbestemmelser Hvis en medarbejder, der er ansat før 1. juli 1993, måtte ønske oplysninger om ansættelsesforholdet, jf. stk. 1 og 2, og medarbejderen pr. 1. juli 1993 eller senere fremsætter anmodning herom, skal virksomheden inden 2 måneder efter anmodningen meddele medarbejderen de ønskede oplysninger. 28

33 Stk. 6. Elever Elevansættelser er ikke omfattet af denne aftale. For elevforhold skal der indgåes en uddannelsesaftale. 8 Funktionærlignende ansættelsesvilkår Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at indføre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter følgende retningslinier: Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvilkår kan fagretligt behandles, dog ikke til voldgift. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår, bilag B, side 138. Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer. Stk. 1. Lønvurdering Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed. Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger. En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funktionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Terminen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virksomheden. Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold. 29

34 Stk. 2. Anciennitet Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomheden tillægges. Stk. 3. Opsigelse I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven. Opsigelsen skal ske til en måneds udgang. Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse. Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage. Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket. Stk. 4. Arbejdstid Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, for medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser. Stk. 5. Uddannelse Organisationerne er enige om, at en teknisk og samfundsmæssig udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisationerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne frihed hertil. Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virksomheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden. 30

35 Stk. 6. Ferie Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med feriegodtgørelse, jf. ferieloven. Stk. 7. Søgnehelligdage, fridage og feriefridage Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage samt fridage og feriefridage. Stk. 8. Kompensation/feriefridage Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbejderen inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbindelse med den næstfølgende lønudbetaling. Stk. 9. Særlig opsparing For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, oprettes pr. 1. marts 2008 en særlig opsparingsordning. Der indbetales af den ferieberettigede løn: Pr. 1. marts 2008 indbetales 0,50% Pr. 1. marts 2009 indbetales 0,75% Pr. 1. juli 2010 indbetales 1,00%. Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for december måned, medmindre medarbejderen inden den 30. november har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensionskonto. Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn. Stk. 10. Sygdom Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst. 31

36 Stk. 11. Lønningsperiode og lønudbetaling Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår udbetales månedsløn på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer. Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse- eller girokonto. Stk. 12. Fagretlig behandling Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskomstens regler for behandling af faglig strid. Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt medarbejder eller ønsker den enkelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den pågældende medarbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nærværende aftale. Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen/medarbejderne alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører. Hvor der ikke i forannævnte er angivet vilkår for ansættelsesforholdet, er overenskomstens bestemmelser gældende. 9 Konkurrenceforvridende arbejde Overenskomstens parter er enige om et udvidet samarbejde for begrænsningen af sort arbejde, der betragtes som et væsentligt økonomisk og konkurrenceforvridende faktor. Gennem et udvidet samarbejde har parterne til hensigt at statuere en klar afstandstagende fra sort arbejde samt virke for at skabe det eventuelle adfærds- og holdningsskifte hos parternes medlemmer, der måtte være nødvendigt. 32

37 10 Forsøgsordninger Under forudsætning af lokal enighed i virksomheden kan der gennemføres forsøg med ændringer, der fraviger overenskomstens bestemmelser. Forsøgsordningen forudsætter godkendelse af DST og TIB forud for disses ikrafttrædelse. Forsøgsordningens formål, indhold og tidsramme skal være udførligt beskrevet af de lokale parter i fællesskab. Organisationerne er indforstået med, at manglende enighed kan gøres til genstand for en drøftelse mellem organisationerne. 33

38 Kapitel 3 Arbejdstid 11 Arbejdstidens længde Den normale effektive arbejdstid er 37 timer ugentlig. 12 Arbejdstidens lægning Stk. 1. Arbejdstidens lægning Den normale, daglige arbejdstid skal ligge mellem kl Ingen af ugens 5 arbejdsdage kan være over 8 timer. Stk. 2. Pauser Hver af parterne kan kræve, at der på normale arbejdsdage skal være 2 pauser af indtil 45 minutters varighed i alt. Ingen af disse pauser kan være af mindre end 15 minutters varighed. Tilsiges en medarbejder til at arbejde i spisepausen og denne derved udskydes ud over pausens længde, betales der herfor: Pr. 1. marts 2008 kr. 27,85 Pr. 1. marts 2009 kr. 28,70 Pr. 1. marts 2010 kr. 29,55 Stk. 3. Medbestemmelse Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid og spisepause skal fordeles, skal medarbejderen høres. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter virksomheden arbejdstiden under hensyn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 arbejdsdags varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderen påtaleret i henhold til 34

39 regler for behandling af faglig strid, for manglende hensynstagen, der ikke er begrundet i virksomhedens tarv. Stk. 4. Blandede virksomheder Det bemærkes særligt for blandede virksomheders vedkommende, hvor forbundets medlemmer udgør et mindretal af det samlede medarbejderantal på virksomheden, at arbejdstiden inden for de ovennævnte grænser kan lægges efter forudgående afstemning blandt samtlige ovenanførte medarbejdere. 13 Arbejdstid, 4-dages uge I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 første hverdage. 14 Forskudt arbejdstid Stk. 1. Forskudt arbejdstid Der kan under forudsætning af lokal enighed etableres forskudt arbejdstid. En sådan aftale skal i alle tilfælde være truffet senest 2 dage før iværksættelsen. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl og kl , for så vidt bestemmelserne i stk. 1 er opfyldt. Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl Der må her henvises til bestemmelserne i 12, stk. 3, vedrørende varsling af normal arbejdstid. Forskydes arbejdstiden, således at den først slutter efter kl , men dog påbegyndes inden kl , betales følgende tillæg: 35

40 Fra kl til kl pr. time: Pr. 1. marts 2008 kr. 27,85 Pr. 1. marts 2009 kr. 28,70 Pr. 1. marts 2010 kr. 29,55 Fra kl til kl pr. time: Pr. 1. marts 2008 kr. 40,60 Pr. 1. marts 2009 kr. 41,80 Pr. 1. marts 2010 kr. 43,05 Ved arbejde på forskudt tid, der påbegyndes kl eller derefter, betales indtil kl pr. time: Pr. 1. marts 2008 kr. 50,75 Pr. 1. marts 2009 kr. 52,25 Pr. 1. marts 2010 kr. 53,80 Stk. 2. Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales medarbejderen, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Stk. 3. Overarbejde ved forskudt arbejdstid Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, betales der under sådant arbejde, foruden det i stk. 1, nævnte tillæg for forskudt tid, de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstid ophør. 36

41 15 Varierende ugentlig arbejdstid 1. Der kan lokalt træffes aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie. 3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejdstid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge timers arbejdsuge 1. Der er lokalt adgang til at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod, at de overskydende timer i forhold til 11 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden. 2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til Afspadseringen fastsættes af virksomheden eller drøftelse med medarbejderne. Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden. 17 Speciel arbejdstid Der vil efter forhandling på den enkelte virksomhed kunne indføres en speciel arbejdstid for visse medarbejderes vedkommende, der går ud over de i 12 nævnte grænser, når dette er begrundet i nødvendig udvidelse af kapaciteten i vigtige led i produktionsapparatet. For timer efter afslutning af de pågældende medarbejderes tidligere lokalt aftalte arbejdstid og indtil kl ydes et tillæg pr. time: 37

42 Pr. 1. marts 2008 kr. 44,35 Pr. 1. marts 2009 kr. 45,65 Pr. 1. marts 2010 kr. 47,05 Organisationerne har påtaleret i tilfælde, hvor der findes at foreligge misbrug af reglen. 18 Weekendarbejde Hvor der er behov for en udvidelse af den ugentlige arbejdstid, kan denne etableres gennem en lokalaftale om weekendarbejde efter nedenstående regler. Virksomheden kan under denne bestemmelse ikke beskæftige medarbejdere, der driver selvstændig virksomhed tilmeldt SKAT, med mindre disse kun omfattes af bekendtgørelse nr af 20. december og 5, med senere ændringer om udøvelse af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, udsendt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring. Stk. 1. Arbejdstid a. Der arbejdes normalt i hold á indtil 24 timer på lørdage og søndage. Medarbejdere, der er ansat til weekendarbejde, kan kun undtagelsesvis arbejde på ugens fem første dage, og kun efter godkendelse i organisationerne. b. Weekendarbejde påbegyndes normalt lørdag morgen kl , med mindre andet aftales. Weekendarbejde kan tidligst begynde fredag ved den på virksomhedens normale afslutning af arbejdet på daghold. Påbegyndes weekendarbejde tidligere end lørdag morgen kl må betalingerne ikke forringes herved. c. Medarbejdere, der ansættes til weekendarbejde, må ikke samtidig have andet lønnet beskæftigelse, eller selvstændig virksomhed. Der kan ikke oppebæres supplerende understøttelse. 38

43 d. Overtrædelse af punkt c. betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet, der medfører øjeblikkelig fratræden fra virksomheden. Stk. 2. Lønforhold a. Der ydes overenskomstmæssig løn svarende til det, der i øvrigt er aftalt på det pågældende område i virksomheden. b. Endelig ydes tillæg for arbejde på lørdage og søndage i henhold til overenskomstens 21. Det kan lokalt aftales, at tillæggene fordeles som et gennemsnit på samtlige timer. Stk. 3. Fridage og arbejde på søgnehelligdage a. Arbejdstiden tilrettelægges forud for arbejdets påbegyndelse, således at det klart fremgår hvilke dage (lørdage/søndage), der er arbejdsfri. Såfremt der er fastlagt arbejdsfri dage, udbetales for disse dage et beløb svarende til den enkelte medarbejders gennemsnitstimefortjeneste for det antal timer, der skulle have været arbejdet de pågældende dage. Beløbet betales af den enkelte medarbejders SH-konto, jf. 54, stk. 2. b. For arbejde på søgnehelligdage betales alene den normale løn, og der betales således ikke SH-forskud. Stk. 4. Sygedagpenge I arbejdsgiverperioden betaler den enkelte virksomhed det til enhver tid af Socialstyrelsen fastsatte timemaksimum, således at 24 timer præsteret weekendarbejde svarer til en fuld normal arbejdsuge. Stk. 5. Ferie Ferie og feriegodtgørelse ydes i henhold til reglerne i kapitel 9, samt den til enhver tid gældende ferielov. Ved fuld beskæftigelse i optjeningsåret vil ferie udgøre 5 lørdage og søndage. Der omregnes forholdsmæssigt, således at 24 timers weekendarbejde svarer til den normale ugentlige arbejdstid på 37 timer. En arbejdsfri 39

44 weekenddag på 12 timer, svarer derfor til 2½ feriedag, søgnehelligdag, overenskomstmæssig fridag eller feriefridag. Stk. 6. ATP ATP-bidrag beregnes med fuldt bidrag. Stk. 7. Overflytning Den enkelte virksomheds ledelse forbeholder sig ret til at lade medarbejderne overgå til normal holddriftsarbejde eller daghold, såfremt der opstår mandskabsmangel, ordremangel, kapacitetstilpasningsproblemer m.v. Stk. 8. Øvrige bestemmelser Hvor intet andet er nævnt, er overenskomstens bestemmelser gældende. Anmærkning. Organisationerne er enige om det naturlige i, at weekendmedarbejderne er medlemmer af de samme faglige organisationer som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsvarende medarbejdere. 19 Arbejde på deltid Uanset bestemmelserne om den normale ugentlige og daglige arbejdstid kan medarbejdere beskæftiges ved deltidsarbejde på følgende betingelser: Stk. 1. Arbejdstidens længde Den ugentlige arbejdstid for deltidsbeskæftigelse skal i normale uger være på mindst 8 timer og højest 30 timer. For personer, hvor deltidsarbejdet er underordnet den pågældende hovedaktivitet, f.eks. personer på efterløn og lignende, er der ingen nedre grænse for den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. 40

45 Stk. 2. Arbejdstidens længde og placering Ved en virksomheds etablering af deltidsbeskæftigelse modtager organisationerne i hvert enkelt tilfælde underretning om længden og placering af arbejdstiden. Ændring af arbejdstiden (længde og placering) kan kun ske med 4 kalenderugers varsel. Deltidsarbejde kan normalt ikke placeres på lørdage og søndage og ej heller på de øvrige dage efter kl Stk. 3. Aflønning Aflønning af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindelige gældende overenskomstmæssige bestemmelser, således at der ikke ydes de omhandlede medarbejdere nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale. Stk. 4. Søgnehelligdage, fridage og feriefridage De i 54, stk. 2, anførte forskudsbeløb reduceres for de her omhandlede medarbejderes vedkommende i samme forhold, som arbejdstiden er reduceret i forhold til den normale ugentlige arbejdstid. Stk. 5. Overarbejde Arbejdes der ud over det mellem parterne fastsatte antal timer, ydes der herfor overenskomstmæssig overtidsbetaling. Stk. 6. Deltidsarbejde uden for normal arbejdstid For arbejdstimer efter kl betales i tidsrummet indtil kl et tillæg pr. time: Pr. 1. marts 2008 kr. 36,15 Pr. 1. marts 2009 kr. 37,25 Pr. 1. marts 2010 kr. 38,35 41

46 Stk. 7. Sikring af fuldtidsbeskæftigede Etablering af deltidsbeskæftigede må ikke indebære en reduktion i antallet af fuldtidsbeskæftigede. Stk. 8. Opsigelsesbestemmelser De i 72 anførte opsigelsesvarsler er ligeledes gældende for deltidsmedarbejdere. Stk. 9. Deltidsbeskæftigedes medlemskab Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlem af den samme faglige organisation, som de øvrige på virksomheden beskæftigede medarbejdere. 42

47 Kapitel 4 Overarbejde 20 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde Stk. 1. Overarbejdets påbegyndelse Overarbejde regnes fra arbejdstidens ophør til 3 timer derefter, indbefattet ½ times spisepause straks efter arbejdstidens ophør. Spisepausen bortfalder, hvor overarbejdet kun skal strække sig over 1 time. Natarbejde regnes fra 3 timer efter arbejdstidens ophør til arbejdstidens begyndelse med ½ times spisepause hver 4. time. Stk. 2. Nødvendigt overarbejde Søn- og helligdagsarbejde samt over- og natarbejde skal medarbejderne være villige til at udføre, når dette er nødvendigt. Som nødvendigt regnes: Udstillingsarbejde, reparation af møller, butiks-, kontor-, værksteds- og fabrikslokaler, der såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville hindre andre arbejdere i at kunne arbejde. Arbejde ved brønd- og kloakanlæg, broer og lignende, der såfremt arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hindringer i vejen for den almindelige samfærdsel. Arbejde ved afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lignende arbejder, der nødvendigvis må udføres for at forhindre ulykkestilfælde, samt når særlige forhold foreligger, herunder vanskeligheder i forbindelse med overholdelse af forsvarlige fastlagte arbejdsplaner. Stk. 3. Begrænsning af overarbejde Overarbejde kan udføres uden ovennævnte begrænsninger indtil 15 timer pr. uge, forudsat at der mellem virksomheden og medarbejderen er enighed herom, herunder om eventuel afspadsering. 43

48 21 Tillæg for overarbejde Stk. 1. Overarbejdstillæg Overarbejde betales for de første 3 timer med et tillæg på 50%. Efterfølgende timer betales med et tillæg af 100%. Stk. 2. Før arbejdstids begyndelse Såfremt arbejdstiden påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, betales der for denne time et tillæg på 50%. Udføres samme dag overarbejde, regnes natarbejde fra 2 timer efter normal arbejdstid. Stk. 3. Lørdagsarbejde Overarbejde på lørdage, betales fra normal hverdagsarbejdstids begyndelse med 50% tillæg for de første 3 timer. For de efterfølgende timer betales med 100%. Stk. 4. Søn- og helligdagstillæg Søn- og helligdagsarbejde samt natarbejde betales med et tillæg på 100%. Stk. 5. Mindst 4 timer For overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage betales for mindst 4 timer. Stk. 6. Personlig timeløn Overarbejdstillægget beregnes af den personlige timeløn. Stk. 7. Spisetid fradrages ikke I betaling for over- og natarbejde samt søn- og helligdagsarbejde fradrages ikke for spisetid. 44

49 Kapitel 5 Lønforhold 22 Minimalløn Stk. 1. Minimalløn For medarbejdere over 18 år udgør minimallønnen fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår: Pr. 1. marts 2008 kr. 106,65 Pr. 1. marts 2009 kr. 109,15 Pr. 1. marts 2010 kr. 111,65 Stk. 2. Ungarbejdere og forpraktikanter Timelønnen udgør 40%, 50% og 70% af minimallønssatsen for voksne medarbejdere. Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2008 indgår: 15 år men ikke 16 år kr. 42,66 16 år men ikke 17 år kr. 53,33 17 år men ikke 18 år kr. 74,66 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2009 indgår udgør timelønnen: 15 år men ikke 16 år kr. 43,66 16 år men ikke 17 år kr. 54,58 17 år men ikke 18 år kr. 76,41 Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. marts 2010 indgår udgør timelønnen: 45

50 15 år men ikke 16 år kr. 44,66 16 år men ikke 17 år kr. 55,83 17 år men ikke 18 år kr. 78,16 Vedrørende forpraktikanter henvises til bilag R, side Personlig timeløn Stk. 1. Forhandlingsparterne Timelønnen for de dygtige eller mere betroede medarbejdere ordnes i hvert enkelt tilfælde mellem virksomheden eller dennes repræsentant og medarbejderne uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side. Stk. 2. Tidligere løn Den timeløn, en medarbejder har opnået hos en virksomhed, må ikke af nogen af parterne gøres til norm for, hvad en anden senere antagen medarbejder skal have i timeløn for udøvelse af det samme arbejde, ligesom den timeløn, en medarbejder har oppebåret på sin sidste arbejdsplads, ikke må være norm for medarbejderens antagelsesløn på anden arbejdsplads. Stk. 3. Misforhold Parterne er enige om, at i tilfælde, hvor misforhold på disse områder - under hensyntagen til de foreliggende forhold - skønnes at være til stede, har begge organisationer påtaleret over for hinanden i overensstemmelse med regler for behandling af faglig strid. Stk. 4. Aflønningsformer Der kan ikke anvendes aflønningsformer, hvori der sker fradrag i forbindelse med lovlig forfald. 46