STAM INFORMATIONER. Sungiusarfik Aaqa. Er ikke opdateret i meget lang tid. Maria Heilmann Nielsen. maria@aaqa.

Transkript

1 DEPARTEMENTET FOR FAMILIE, KULTUR; KIRKE OG LIGESTILLING DØGNINSTITUTIONSAFDELING Nuuk 2012

2 STAM INFORMATIONER Hovedinstitutionens navn Sungiusarfik Aaqa Adresse Adolf Jensensvej 22 Hovedtelefonnummer Mobilnumre Fax Hjemmeside Forstander/leder Er ikke opdateret i meget lang tid Maria Heilmann Nielsen maria@aaqa.gl Stedfortræder/ledelsesteam Fung.souschef Gunnar A. Persson, e-amail: gunnar@aaqa.gl Evt. satellitter - Satellittens navn - Daglig leder - Adresse/tlf./ Akuitsut, 2 beboere Marianne Olsen Nuussuaq 43-1, tlf.: /52, akuitsutfaelles@aaqa.gl Evt. satellitter - Satellittens navn - Daglig leder - Adresse/tlf./ Alloq, 6 beboere Bente Hegelund Piloq 7, tlf.: /51, Piloq Alloq@aaqa.gl MANUAL

3 MANU AL 2008 ORGANISATION Aldersgruppe (børn/unge/voksne) Aldersfordeling Hvad er aldersfordeling pr. 1. februar 2009? Målgruppe (type handicap) Institutionstilbud Hvilket tilbud kan institutionen give den handicappede? 18 år og opefter år Skizofrene (sygdommen kan variere), Prader Willi Syndrom, PWS Optræning: fra 3 6 måneder Langtidsafdeling, optil 2 år. Plejeafdeling, langtidsophold Antal pladser (inkl. satellitter) Aaqa: 33, PWS: 2 Akuitsut, permanent ophold (PWS) Alloq, langtidsophold Alloriarfik, beskyttet værksted Organisationsstruktur Hvordan er institutionen bygget op mht. satellitter, værksteder og lignende? Aflastningstilbud Hierarkisk pyramide Satelitter, værksted og afdelinger Nej Tilbyder institutionen også aflastning for familier? Dagtilbud Værksted med 15 brugere og 3 eksterne Er der nogen som benytter institutionen som dagtilbud, f.eks. de beskyttede værksteder? Støtte ud af huset Efter individuel behov også under ferierejser Giver institutionen støtte, når beboeren skal ud af huset, f.eks. ferie. 15

4 Fast vs. midlertidig anbringelse Hvor stor en andel er midlertidige? Målet er 3 måneders observation og/eller genoptræning hvorefter beboeren udsluses. Ophold kan forlænges til ½ år. Der vurderes hvilke kompetancer beboerne har og mestre. Afhængig heraf udsluses de eller forlænger opholdet i op til 2 år. MANUAL

5 MANU AL 2008 ANBRINGELSE Indflytning Hvordan planlægges en indflytning på istitutionen, og hvad lægges der vægt på? Hvordan inddrages den handicappede, forældre og eller pårørende? Udredning Hvordan afdækkes hvilke behov den handicappede har? Hvilke metoder og teknikker anvendes, f.eks. observation? Når visitationsudv. eller forstanderen har godkendt ansøgning fra kommunen, skal hjemkommunen planlægge rejsen. Hjemkommunen skal sørge for at have en ledsager med som skal overlappe overfor personalet i Aaqa. Familie og pårørende inddrages i det omfang beboeren ønsker det. Med skyldig hensyntagen til sygdommen. Kommunen beskriver vedkommendes behov i handleplanen. Med udgangspunkt heri afdækkes behov og færdigheder. Metodisk tilgang er observation ved beboernes aktiviteter såvel i institutionen/værksted. Herudover indgår individuel vurdering af socialkompetancer og evnen til at klare sig selv i en kompliceret hverdag. Nogle har behandlingsdomme, hvorfor vi skal holde øje med hvorvidt det overholdes. Omsorg Hvorledes sikres omsorg for den handicappede i det praktiske arbejde på institutionen. Tildeles den handicappede f.eks. en primær kontaktperson? Det er meget individuelt, men altid tilpasse efter hvilke behov den enkelte har. Der tildeles altid 2 kontaktpersoner. Midlertidigt ophold Hvordan foregår et midlertidigt ophold? Hvad er anderledes i forhold til længevarende ophold? 3 6 måneders optræning. Har en beboer behov for yderligere hjælp, ansøges forlængelse, og en forlængelse kan vare op til 2 år. 15

6 INDEN ANBRINGELSEN PÅ INSTITUTIONEN Primære årsager til anbringelsen Fysiske handicaps Psykiske handicaps Skizofreni samt sociale belastende omstændigheder. Andre forhold, f.eks. socialt belastende omstændigheder (vold, misbrug, omsorgssvigt) Visitation Hvorfra visiteres, hvordan foregår det og hvem visiterer? Venteliste Hvor lang er ventelisten pt.? Dokumenter Hvilke typer af oplysninger modtages? F.eks. skolepapirer, journaler osv. Alle kommuner i Grønland kan henvise. Kommunerne fremsender ansøgning med handleplan og psykiatrisk vurdering som må være højst ½ år gammel. Det tilsendte akter vurderes i Aaqa`s visitationsudvalg. Der er et stort behov, dog laver man ikke en venteliste. Henvisninger kan afslås med begrundelse. Lægelige udtalelser skal altid være med, må dog højst være ½ år gammel. Ved henvisninger skal handleplaner være med samt oplysninger om hvilke områder en beboer skal optrænes/vurderes i og i øvrigt andre relevante akter. MANUAL

7 MANU AL 2008 Videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og hvilke fremgangsmåde følger institutionen? Ud fra en samlet faglig vurdering på baggrund af møde indstilles til fortsat anden foranstaltning. Ud over forstander, souschef, afd.ledere består visitationsgruppen af en repræsentant fra: A1, Ikaarsaarfik (distriktspsykiatri), Kriminalforsorgen (hvis en beboer har dom). Koordinering Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder (f.eks. kommune eller døgninstitutionsafdeling og institutionen?) Fordeling af arbejdsopgaver fra kontaktperson til sagsbehandler. Al post ud fra Aaqa godkendes af ledelsen. Aaqa kontakter hjemkommunen så koordinering imellem modtagne kommune og institutionen sikres. Hjemgivelse Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen (f.eks. til forældre, anden anbringelse eller egen bolig)? Findes der efterværn Når man vurderer, at en beboer er klar til at blive udsluset, bliver en rapport udarbejdet og sendt til hjemkommunen. Institutionen Aaqa indkalder visitationsgruppen til handleplansmøde. Se videre visitering overfor. Nej 15

8 HANDLEPLANER Social handleplan (kommune) Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvor fyldestgørende er de handleplaner der foreligger? Ja Hvis handleplanen ikke er fyldestgørende returneres det m.h.p. supplering af de manglende oplysninger. Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning? Konsulent fra Departementet for Familie og Sundhed sørger for opfølgning. Handlingsplan (institution) Laves der en handleplan for den handicappede? Laves handleplanen på baggrund af observationer? Hvor ofte bliver den revideret? Inddrages den handicappede i udformning af handleplanen, hvor ofte og af hvem? Indeholder handleplanen langsigtede mål for den handicappede? Indeholder handleplanen kortsigtede mål for den handicappede? Ja Ja, også ud fra hjemkommunens handleplan. Mellem 3-6 mdr. og herefter hver ½-1 år. Ja, handleplan laves sammen med beboeren og bliver underskrevet af kontaktperson og beboer. MANUAL

9 MANU AL 2008 Tager handleplanen udgangspunkt i den sociale handleplan fra kommunen? Hvis ikke, begrund hvorfor. Hvordan anvendes handleplanerne i det daglige arbejde? Giv gerne eksempler. Opgavefordeling samt skemaplanlægning. Målene i handleplan er med til at struktuere og fordele indsatsen i forhold til den enkelte beboer. TEORETISK UDGANGSPUNKT, PRAKSIS OG MÅL Har institutionen et overordnet mål? F.eks. en mission/vision? Et eksempel kunne være omsorg, tryghed og oplevelser. Har institutionen et teoretisk udgangspunkt? Hvilket? Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber og metoder anvendes i hverdagen? Findes der mål for det pædagogiske arbejde? Laves der systematisk evaluering eller opfølgning på målene? Overordnet mål er at de kan blive bosat i egen bolig eller boenhed. Det umiddelbar mål er at tage omsorg, støtte, lindre og animere til at klare hverdagens udfordringer så optimal som det er muligt i forhold til deres sygdom. Institutionsbehandling er 2 spors. Den ene side er medicinsk behandling i samspil med psykiatrien. Den anden er socialpsykiatrisk tilgang der er tilpasset den enkeltes særlige vanskeligheder. Der anvendes en socialpsykiatrisk miljø behandlingsmæssig tilgang hvor relationsbehandling er i fokus. Målet er at imødekomme kommunens handleplan og i dagligdagen søges målene i den individuelle fastlagte struktur opfyldt. Løbende justering af beboernes aktiviteter. 15

10 FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Psykiatrisk hospital, distriktspsykiatri, Departementet for Familie samt psykologer/læger. Særlige aktiviteter: - supervision - konsulentbistand Temadag, supervision der foreligger en aftale om psykologisk service herunder supervision, konsulentbistand samt kriseinternering. - andet Anden ekspertise: I hvilket omfang inddrages nedenstående faggrupper? - Psykologer Institutionen får en psykolog år Psykiater 2 timer fast møde med en psykiater hver uge. - Fysioterapeut Ikke. - Sundhedsplejersken Ikke. - Ergoterapeut Besat. - Tandplejen Vi bruger tandklinikken. - Andre? Farmakolog 8 timer ugentlig. MANUAL

11 MANU AL 2008 INSTITUTIONENS FYSISKE RAMMER Har den handicappede eget værelse? Ja Er der køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken? Hvordan er bade- og toiletfaciliteter? Beskriv opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum og samværsrum Er der faciliteter på institutionen til arbejde? F.eks. beskyttet værksted, systue, etc. Ja, alle afdelinger har hvert sit køkken. Ikke centralkøkken. Der er ikke individuel bad- og toilet faciliteter, men 3-4 deles om henholdsvis bad/toilet. Alle afdelinger har spise/opholdsrum. Der forefindes en fælles kondirum og kreativ rum. Beskyttet værksted Alloriarfik til 18 personer. Er der faciliteter til fysiske aktiviteter? F.eks. hundeslæde, kajakker, sejlbåde, skibe, genoptrænings-rum, bordtennis etc. Båd, kondirum og mulighed for bordtennis. Ved ophold i koloni i Qoornoq benyttes såvel båd og natur ekstra ordinært. Har I ejendom andre steder? (f.eks. hus i fjorden) Er der udslusningsboliger tilknyttet institutionen? Hvordan vurderer I institutionens fysiske rammer? En hytte ved Qoornoq til 8 personer. Nej. Beboernes værelser er små og utilsvarende. F.eks. om der for nylig foretaget renovering af institutionen? 15

12 UNDERVISNINGS- OG BESKÆFTIGELSESTILBUD Er der uddannelsestilbud til de handicappede på institutionen? Benyttes uddannelsestilbud i byen, f.eks. specialskoler? Er der mulighed for at arbejde i beskyttet værksted? Er der beboere der har et beskyttet arbejde, fleksjob eller skånejob? Nej Nej Ja Hvordan arbejdes der med at skaffe et job til den handicappede? Hvilke barrierer er der for at den handicappede får et job? Gennem individuelle konkrete aftaler. Der er tendens til at arbejdsgiver ikke ønsker at ansætte dem, fordi det kræver hensyntagen i for høj grad. MANUAL

13 MANU AL 2008 FRITIDSLIV Hvilke ønsker udtrykker den handicappede i forhold til fritidsaktiviteter og venskaber? Fritidsaktiviteter: - fiskeri - jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - maling kreative aktiviteter - andet: Tilbydes den handicappede særlige aktiviteter, som sikrer et kulturelt tilhørsforhold? F.eks. specielle lokale aktiviteter. Nej. Biograf og koncerter med ledsager. Man prøver at deltage så meget som muligt i lokale aktiviteter, f.eks. kulturnat, idrætsbegivenheder, kirkebesøg og spise grønlandske mad. 15

14 KOMMUNIKATION Hvordan medinddrages den handicappede i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? I hvor høj grad bliver den handicappedes familie inddraget i den handicappedes ophold? Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem den handicappede, familie/pårørende og arbejdsstedet? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Beboeren får bestemte ansvarsområder og bliver medinddraget i handleplaner / mål. Kun få har kontakt til familien. Typisk er det de yngre beboere, der har det. For dem der ønsker er der telefonisk, mail og årlig besøg. Beboer som kommer fra Nuuk aftales besøg evt. overnatning. Da de fleste beboere er myndige, hvorfor det er det svært at inddrage familien. MANUAL

15 MANU AL 2008 SAMARBEJDSRELATIONER Hvem og hvordan samarbejder I med følgende: Sagsbehandler/det sociale udvalg i kommunen? SSP samarbejde? (skole-socialforvaltning-politi) Døgninstitutionssamarbejde? F.eks. andre handicap- eller børn og unge institutioner. Sundhedsplejerske? Kriminalforsorgen? Hospitalsvæsenet? - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise? Psykoterapeuter? Fysioterapeuter? Praktiserende læger? Daginstitutioner/dagplejer? Pædagogisk psykologisk rådgivning? (PPR) Rapporter/handleplaner bliver sendt til hjemkommunen. Tøj, ferieansøgning m.m. kontaktes sagsbehandler i kommunen. Nej. Der er ingen organiseret samarbejde, dog har vi samarbejde med andre institutioner, eks. når beboer har arbejde i vores værksted. Nej. Ja, når boer har dom med vilkår. Efter behov. Nej. Efter behov. Læger deltager ved handleplan- og visitationsmøde og ugentlig samtale med beboer. Nej. Nej. Skoler? Nej. 15

16 ØKONOMI Bevilling ,00 kr. Taksten pr. beboer pr. døgn (jf ,00 kr. Cirkulære om gældende sociale kontantydelser pr. 1. januar 2009) Betaler den handicappede for husleje, kost eller lignende? Hvis den handicappede har arbejde, modtager han/hun så løn? Modtages støtte fra kommunerne? Kommunen tilbageholder beløb afpasset efter ydelse til husleje/kost og lign. Såfremt de arbejder i institutionen udbetales der 15,- kr. pr. time. Arbejder de eksternt aftales løn med den konkrete arbejdsgiver. Tøjkøb, ferierejse eller engangshjælp eks. Køb af briller, buskort m.m. MANUAL

17 MANU AL 2008 MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social og sundhedsfaglig baggrund)? Normering: 49 Ansatte 1. feb. 2012: 70 Antal ufaglært personale? 42 Antal anderledes kvalificerede? 25 Antal kontorpersonale og pedel? 3 Faglig sammensætning - forstander - souschef - afdelingsleder - pædagoger - anderledes kvalificeret - pædagogmedhjælpere - psykologer - socialrådgivere - sekretærer - køkkenledere - køkkenassistenter - pedeller - rengøring - vaskeriassistenter - fiskere/fangere - støttepersoner - sundhedsassistenter - socialmedhjælpere - andre Hvem udfører de administrative opgaver? (f.eks. sekretærarbejde, budgetlægning, vagtplan etc.) Forstander. Souschef. Kontorfuldmægtig. 6 afdelingsledere. 25 pædagoger/ anderledes kvalificerede. 1 pedel. 1 pedelmedhjælper (med duelighedsbevis). 4 vågenvagter. 2 værkstedsmedhjælpere. 42 ufaglærte. Forstander, souschef og kontorfuldmægtig. Vagtplaner udarbejdes af afdelingsledere. 15

18 LEDELSE, PERSONALE OG UDVIKLING Ledelse Findes der ledelsesteams? Hvis, ja er der nogle overordnede principper for ledelsen eller ledelsesværdier? Ja, ledergruppe bestående af forstander, souschef, afdelingsledere samt socialrådgiver. Ansvarlighed, faglighed, respekt, imødekommenhed, flexibilitet, udviklingsorienteret, loyalitet. Medarbejder Givers der kompetenceudviklingstilbud? - introkursus - medicinkursus - efteruddannelseskurser - generel opgradering af ufaglært personale via kurser Er der fokus på erfaringsopsamling og vidensdeling? Er der medarbejdersamtaler (MUS)? Er der fokus på personalepleje? Er der andre faglige arrangementer? 4 dages intro. Konflikthåndtering, motivationskursus, relationsbehandlingskursus. Faglige relevante kurser, tema i forhold til deres funktion. Hændelser og tildragelser i dagligdagen indgår som en del af den fremadrettede kvalificering idet disse bruges til at justere indsatsen i forhold til det opstillede mål. Ja, der afholdes arrangementer specielt for personale i højtider/sommer. Der søges i videst muligt omfang af den enkelte ansattes ønsker og behov tilgodeses. Der eksisterer kriseplan på institutionen. Relevante faglige kurser/temadage. F.eks. studiekreds, intern uddannelse etc. MANUAL

19 MANU AL 2008 MØDESTRUKTUR OG FACILITETER Er der mødefaciliteter for de ansatte? Er der vagtlokale for de ansatte? Er der et personalerum? Der er separat mødelokale. Afdelingsvis er der personalekontor. Holdes der følgende møder og hvor tit? Ledelsesteam Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Personalemøder Samarbejdsmøder Beboermøder for de handicappede Eksterne tværfaglige møder A1 Distrikt psykiatri/kriminalforsorg og Aaqa Interne tværfaglige møder Morgenmøde i hverdage. Hver uge. Fast struktur med overlapning hverdag. 1 gang ugentligt. 1 gang ugentligt. Nej. Fast møde med distriktspsykiatri/psykiatri hospital. Efter behov. Hver 6. måned. Efter behov 4-5 møder årligt. Hver uge. 1 gang månedligt. Når der laves handleplaner. 15

20 POLITIKKER OG BEREDSKABER Findes politikker på nedenstående områder: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær -ernæring og sundhed -miljø (natur) Nej. Der indkøbes sund kost. Rengøring udendørs om foråret. -særlige ordninger Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab -evakueringsplan Er under udarbejdelse. MANUAL

21 MANU AL 2008 SUPPLERENDE BEMÆRKNINGER Supplerende bemærkninger 15