En supersproglig international studieretning

Transkript

1 En supersproglig international studieretning med Engelsk A, Spansk A / Fransk A, Tysk B, Latin C 1) Præsentation LL og HB fra SG. Vi vil udbyde en supersproglig international studieretning i det kommende skoleår. Vi har altså ikke realiseret den endnu, men vil fortælle om hvilke tanker vi indtil videre har gjort os. 2) Problem: Der er for få der vælger mere end de obligatoriske to sprog. a) Kvantitativ forringelse: Færre kan mere end to sprog. b) Kvalitativ forringelse: Man går glip af den synergieffekt der opstår ved at lære flere beslægtede, men tydeligt forskellige sprog. 3) Løsning Det skal gøres tydeligt for eleverne at de sproglige studieretninger har noget at byde på som er særegent og værdifuldt. Eksklusivt, men ikke frastødende, tiltrækkende, men ikke forførende. a) Mere eksplicit samarbejde mellem lærerne om det faglige indhold og tydeliggørelse over for eleverne af dette samarbejde. Ambitiøs faglighed, det supersproglige. b) Mere opmærksomhed om oplevelses- og anvendelsesorientering i form af intensivt og ekstensivt arbejde med æstetisk højtforarbejdede og fiktive tekster i bred forstand inkl. film og studierejser til lande hvor man taler sprogene. Affektiv belønning, det internationale. 4) Oversigt a) Intro: Man skal forstå at studieretningen giver en særlig, specifik kompetence. b) Struktur: Pga. latin C skal man ikke opgradere et naturvidenskabeligt fag til B. c) Indhold og forløb (se præsentationen) 5) Eksempel på et forløb: Politisk vold og terrorisme

2 a) Forløbet har forbindelse med emnet nationalstater og demokrati. Det kan ligge i forlængelse af det, de kan slås sammen, eller de kan være alternativer. Der er desuden perspektiver til forløbene om retorik og om identitet og identitetsdannelse i 1g samt for latins vedkommende til sproghistorie. b) Definition: Terrorisme er betegnelsen for det fænomen at ikke-statslige organisationer (1) forsøger at opnå politiske mål (2) ved hjælp af vold og trusler om vold mod civile (3). Afgrænsning: 1) Terrorbombardementer og kanonbådsdiplomati opfylder ikke den første betingelse. Det samme gælder en stats terror mod sin egen civilbefolkning eller forfølgelse af bestemte befolkningsgrupper. 2) Banditter og gangstere opfylder som regel ikke den anden betingelse. 3) Modstandsbevægelser opfylder ikke nødvendigvis den sidste betingelse. c) Interesse: 1) Et presserende internationalt problem. Et af Wolfgang Klafkis tidstypiske nøgleproblemer. 2) Et meget personligt påtrængende problem med klare eksistentielle aspekter: Hvad er godt og hvad er ikke godt? 3) Gode muligheder for kombination af kognitiv, emotionel, æstetisk og social læring og for udvikling af elevernes evner for kritik og argumentation, empati og helhedstænkning. 6) Latin a) Mål: jf. læreplanen for latin C 1.2 Formål Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster opnås indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition. Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forstå deres egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier. 2.1 Faglige mål Eleverne skal kunne

3 sætte teksterne ind i deres historiske, samfundsmæssige og kulturelle sammenhæng og forholde sig til deres betydning i europæisk kultur identificere centrale ord og begreber i de latinske tekster og genkende dem som fremmedord og låneord i andre sprog, herunder videnskabssprogene b) Introduktion af politiske og sociale begreber NB mindre udpræget adskillelse af stat, civilsamfund og marked end i det moderne. Folk: populus (pueblo, peuple, people, pøbel, græsk demos), natio (græsk ethnos), gens, plebs. Verbalstammen gigno/nascor (jf. også fx genus, natura). Patria. Nominalstammen pater (jf. patricius, patronus, pater familias). Familia (jf. famulus). Stat, samfund: Civitas (cité/city), communitas (jf. kommune, 'det fælles'), res publica (jf. en. common wealth [Cromwell], 1) res privata, 2) regnum), societas, (socius, socialis), status (= stilling, tilstand, stand). Liber servus, ingenuus libertus/libertinus. Civis (citoyen/ citizen bourgeois) 1) miles, 2) hostis (hostilis) hospes (hospitalis). Jf. "civis Romanus sum" (Cicero In Verrem II 5, 162. Jf. Apostlenes Gerninger 22, 25-29, Lord Palmerston 25. juni 1850 og Kennedys "Ich bin ein Berliner". Civilis 1) militaris, 2) criminalis (crimen). Nobilis, honestus ignobilis, humilis. c) Politiske bander i den sene romerske republik NB terroren i den sene romerske republik var i modsætning til den moderne ikke ideologisk og eksistentielt ladet (identifikation ved det absolutte: nation, klasse, religion). Tekster: Gaius Tullius Ciceros brev til vennen Atticus (IV, 3, 23. november 57 f. Kr.) og til broderen Quintus (II, 3, februar 56 f. Kr.). Udvalg af Ciceros forsvarstale for Milo (april 52 f. Kr.). Fremlæggelse af tekststykke: Pro Milone 4, 10-11: Quid comitatus nostri, quid gladii volunt? Quos habere certe non liceret, si uti illis nullo pacto liceret. Est igitur haec, judices, non scripta sed nata lex, quam non didicimus, accepimus, Hvad skal vi med vore forsamlinger? Hvad skal vi med vores sværd? Dem var det jo helt sikkert ikke i orden at have hvis det slet ikke var i orden at bruge dem. Der er altså, dommere, denne her lov som ikke er skrevet, men medfødt, som vi ikke har lært, fået foræret eller

4 legimus, verum ex natura ipsa adripuimus, hausimus, expressimus, ad quam non docti sed facti, non instituti sed imbuti sumus, ut, si vita nostra in aliquas insidias, si in vim et in tela aut latronum aut inimicorum incidisset, omnis honesta ratio esset expediendae salutis. Silent læst, men som vi har revet til os, drukket ind og presset ud af selve naturen, en lov som vi ikke er uddannet til, men skabt til, ikke opdraget til, men gennemsyret af. Den går ud på at enhver metode til at sørge for vores sikkerhed er respektabel hvis vi bliver ofre for baghold, hvis vi bliver udsat for røveres eller fjenders vold og våben. For lovene tier når våbnene taler. enim leges inter arma nec se expectari jubent, cum ei qui exspectare velit ante injusta poena luenda sit quam justa repetenda. Etsi persapienter et quodam modo tacite dat ipsa lex potestatem defendendi, quae non hominem occidi, sed esse cum telo hominis occidendi causa vetat, ut, cum causa, non telum quaereretur, qui sui defendendi causa telo esset usus, non hominis occidendi causa habuisse telum judicaretur. Quapropter hoc maneat in causa, judices; non enim dubito quin probaturus sim vobis defensionem meam, si id memineritis quod bolivisci non potestis insidiatorem interfici jure posse. 7) Dansk a) Teksterne falder enten inden for det litterære, det sproglige eller det mediemæssige stofområde. Alle teksterne kan gøres til genstand for en eller anden form for og grad af sproglig behandling og kan i princippet også simpelthen udgøre tekstmaterialet i et decideret sprogligt forløb fx om argumentation eller sprogbrug og stilistik. b) Terrorismen som et fænomen der er karakteristisk for det moderne eller måske endda specielt det senmoderne. Kompleksiteten søges reduceret, og identiteten konstrueres ved at man sætter den i forhold til et postuleret absolut. Specielt i de fiktive behandlinger:

5 kampen som eksistentielt anliggende, forholdet mellem det politiske og det private. Synsvinkler: gerningsmændenes eller det forfølgende samfunds. c) Besættelsen: Det litterære område: Tage Skou Hansen, De nøgne træer, 1957 (film Morten Henriksen 1991). Erik Aalbæk Jensen, Kridtstregen, 1976 (film Ole Roos, Forræderne, 1983). Det mediemæssige område: Ole Christian Madsen, Flammen og Citronen, 2008 (bog Michael Holbek Jensen 2008). d) Blekingegadebanden: Det mediemæssige område: Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden, Blekingegade: TV Manus Lars Kjeldgaard. Instruktion Jacob Thuesen. e) Krigen i Afghanistan og Irak: Det mediemæssige område: Susanne Bier, Brødre, f) Muhammedsagen: Det mediemæssige område: en samling af nyhedsreportager og debatindlæg om sagen. g) Andet: Det mediemæssige område: Livvagterne (DR. Manus Mai Brostrøm og Peter Thorsboe). Mht. Besættelsen: Jf. revisionismen i historiefaget med anlæggelse af tabernes synsvinkel m.v. i fx Ditlev Tamm, Retsopgøret efter besættelsen (1984), Anette Warring, Tyskerpiger (1998), Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith, Under Hagekors og Dannebrog (1998), Peter Øvig Knudsen, Efter drabet (2001) og Birkedal (2004) og Mikkel Kirkebæk, Schalburg (2008). 8. Spansk: Fagligt mål: Eleverne skal kunne analysere forskellige teksttyper og sætte dem ind I kulturelle, samfundsmæssige og litterære sammenhænge. Kernestof: Historiske og kulturelle forhold i Spanien og Amerika. Centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Spanien og Amerika. Baskerlandet og ETA Introduktioner til geografi, historie, kultur og sprog på dansk. Picasso: Guernica

6 Bernardo Atxaga: Recuerdo escolar (novelle, in Espacios). Om Baskerlandet og skolekultur under Franco. Tryk og modtryk. (Uddrag af) Dolores Soler- Espiauba: Se hace camino al andar (novelle). Novellen handler om to kvinder, hvis sønner er blevet ofre for det aktuelle, baskiske drama. De repræsenterer de to sider af konflikten, hvilket ikke forhindrer dem i at bevare deres venskab. Film: Días contados (1994). Et ETA- medlem planlægger attentat i Madrid og vikles ind i et kærlighedsdrama. Aktuelle avisartikler Sammenlign IRA og ETA mhp. fredsforhandlinger: Hvorfor består ETA på trods af baskisk selvstyre (den højeste grad af selvstyre) og folkelig modstand? 9. Engelsk: Fagligt mål: Eleverne skal kunne analysere og fortolke forskellige nyere og ældre teksttyper under anvendelse af faglig terminologi. De skal kunne perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle, historiske og litteraturhistoriske sammenhænge. Nordirland og IRA Baggrundstekster Michael Collins (Film, 1996) Om Uafhægighedskrigen, stiftelsen af IRA, Nordirland, der forbliver britisk mm Paul McCartney: Give Ireland Back to the Irish, John Lennon: Bloody Sunday, U2: Bloody Sunday s the Day (Uddrag af)brian Moore: Lies of Silence (roman, 1990). The Troubles tematiseret I en spændingsroman, hvor hovedpersonerne på forskellig vis bliver del af et IRA- attentat mod en protestantisk prædikant. Fredsaftalen 1998, avisartikler.