Indlæg om phd-afhandlingen: Træk af den kulturkonservative tænkning. Med stadigt hensyn til Villy Sørensens essayistik. Af Kasper Støvring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indlæg om phd-afhandlingen: Træk af den kulturkonservative tænkning. Med stadigt hensyn til Villy Sørensens essayistik. Af Kasper Støvring"

Transkript

1 Indlæg om phd-afhandlingen: Træk af den kulturkonservative tænkning. Med stadigt hensyn til Villy Sørensens essayistik. Af Kasper Støvring Jeg vil i den følgende halve time først sige lidt om ambitionen med min afhandling. Dernæst vil jeg redegøre for forløbet i afhandlingen og for de centrale temaer, jeg undersøger. Endelig vil jeg prøve at sammenfatte og denne undersøgelse i en slags konklusion. For nu at sige det med titlen på min afhandling, har mit arbejde bestået i at belyse nogle afgørende træk af den kulturkonservative tænkning gennem en fremstilling af Villy Sørensens essayistiske forfatterskab. Meget kort sagt har det været min ambition at sammenligne Sørensen med en række centrale, men vidt forskellige tænkere i den konservative tradition for dermed at kunne læse forfatterskabet på en ny måde. Ambition Villy Sørensens forfatterskab, der blev indledt i 1953 og afsluttet ved hans død i 2001, er for længst blevet kanoniseret som et af de væsentligste i det tyvende århundredes danske litteratur. Hans analytiske omgang med dansk og europæisk litteratur er mangesidigt. Det er både historisk, æstetisk, filosofisk og ikke mindst kritisk. Det er i kraft heraf, at han har været medvirkende til at forny litteraturen og kulturdebatten her til lands. Men dét til trods var der, da jeg i sin tid formulerede mit phd-projekt, ikke udarbejdet en større videnskabelig fremstilling af Sørensens kulturkritik, der ellers fylder så meget i hans omfangsrige essayistik. Derfor satte jeg mig for at fremme kendskabet til denne vigtige kulturkritiske side af forfatterskabet og samtidig kaste nyt lys over det. En af mine motivationer for at skrive afhandlingen har således været at udfylde et tomrum i litteraturhistorien. Det relativt sparsomme, der hidtil er skrevet om essayistikken, er desuden blottet for en række af de aspekter, jeg har ønsket at undersøge. 1

2 Interessen for Sørensens essayistik og hele det kulturhistoriske opbrud omkring 1960 er ellers steget markant i de seneste år. Det er især sket i forbindelse med debatten omkring den kulturradikale kunstforståelse, der er døbt den danske modernismekonstruktion. Men Sørensens essayistik har ikke kun en historisk interesse for mig. Min ambition med afhandlingen har også været at aktualisere hans kulturkritik. Det har jeg blandt andet forsøgt ved at analysere de kulturkonservative temaer, der løber som en tråd igennem forfatterskabet, og som heller ikke tidligere er blevet undersøgt grundigt i den hjemlige humanistiske forskning. Denne analyse har jeg baseret på en tematisk og komparativ tilgang til stoffet. Jeg har arbejdet på tværs af de æstetiske, filosofiske og sociologiske sider af Sørensens forfatterskab. Samtidig har jeg konstant inddraget andre relevante forfattere og værker fra den konservative tradition, der enten har en betydningsfuld status i traditionen eller på markant vis formulerer konservative ideer. Ved at anlægge en kulturkonservativ vinkel på Sørensens essayistik bliver det også muligt at perspektivere hans kulturkritik og læse den ind i en bredere sammenhæng, både idéhistorisk og internationalt. Og altså ikke kun en ren dansk og nyere sammenhæng. På den måde bliver perspektivet på Sørensens essayistik en måde at afgrænse min fremstilling af konservatismen. Visse sider af Sørensens forfatterskab illuminerer konservatismen, mens andre kritiserer den. Jeg har imidlertid begrænset mig til at fremstille Sørensens kulturkonservatisme. Dog noterer jeg, at dele af forfatterskabet faktisk ikke er konservativt, men derimod kulturradikalt. Heraf fremgår endnu en ambition med min afhandling. Nemlig at fremstille et korrektiv til kulturradikalismen, som Sørensen er blevet opfattet som repræsentant for, og som har præget det meste af efterkrigstidens danske kulturliv. 2

3 Det er derfor efter min mening på tide, at vi kommer ud over de dogmer, der efter min mening præger både kulturradikalismen og store dele af den receptionshistorie, der knytter sig til Sørensens forfatterskab. Lad mig prøve at sige lidt om denne korrigering af den kulturradikale tolkning af forfatterskabet. Korrigering af den kulturradikale tolkning Villy Sørensen bruger ikke ordet konservativ om sig selv, ja, det er endda sjældent, at han overhovedet bruger ordet konservativ, og når det sker, er det oftest kritisk ment. Imidlertid er det min antagelse, at konservatismen altid i en kulturkritisk form har været en integreret del af hans tænkning. Forfatteren Peter Øvig Knudsen har i sin samtale med Sørensen i bogen Børn skal ikke lege under fuldmånen fra 1996 gjort opmærksom på det, Øvig Knudsen opfatter som et enestående holdningsskift i Sørensens forfatterskab. Dette angivelige holdningsskift kom til udtryk i Sørensens takketale ved modtagelsen af Paul Hammerich-prisen i Som det mest eksplicitte sted i forfatterskabet overhovedet knytter Sørensen i denne tale an til det, han kalder en godartet kulturkonservatisme. Men Øvig Knudsen tager fejl, når han mener at se en vending hos Sørensen med denne bekendelse til konservatismen. Konservatismen har altid været implicit til stede i Sørensens forfatterskab. Men den har ganske rigtigt været overset i receptionen af forfatterskabet, ligesom den har været overset af Sørensen selv, der kun i tilbageblikket kan se tilstedeværelsen af konservatismen. Det er derfor, at jeg har anset det for nødvendigt at udføre et revurderings- og rekonstruktionsarbejde, som jeg allerede har indledt i forskellige artikler og i min bog om Sørensens poetik og litterære kritik Det etiske kunstværk fra Hovedambitionen med min ph.d.-afhandling har altså været at anlægge en ny vinkel på forfatterskabet, der kan samles i begrebet om kulturkonservatisme. Mit ærinde har været at bringe andre, mere beslægtede konstellationer frem, der ikke følger de almindelige læsninger af forfatterskabet som kulturradikalt. Og det gælder 3

4 hvad enten disse læsninger har været positive eller negative som f.eks. Koldingskolens, der er repræsenteret af litteraterne Anne-Marie Mai, Anne Borup og Jon Helt Haarder, der også kritiserer forfatterskabets kulturradikale aspekter. Derfor har jeg polemiseret med bl.a. disse litterater og forsøgt at vise, at Sørensens forståelse af kunst, menneske og samfund ikke har den opbyggelige kulturradikale karakter, den ofte tilskrives. Jeg har så at sige forsøgt at frigøre Sørensens frigørelsesprojekt, der alt for længe har været spærret inde i et kulturradikalt humanismeideal. Det er kort sagt min overbevisning, at ethvert forfatterskab skal læses på en ny måde, hvis det stadig skal have noget at sige samtidens læsere og bevare sin kanoniske status. Det gælder også Sørensens forfatterskab. Jeg vil nu gå over til at sige noget om den tematiske opdeling af min afhandling. Tematisk opdeling og forløb Når man læser Villy Sørensens essayistiske forfatterskab, bliver man ofte slået over, hvor bredt det spænder. Det rummer både etiske, værditeoretiske og sociale overvejelser på et omfattende æstetisk og filosofisk grundlag. Men det er lige så slående, at disse synsmåder er indbyrdes forbundne. Det kan tages som et vidnesbyrd om enheden i Sørensens værk og om den konsekvens og kontinuitet, der udmærker hans tænkning. Også temaerne er overalt de samme i forfatterskabet, med enkelte forskydninger i forhold til, hvordan de betones. Sørensens kulturkritik kredser f.eks. hele tiden om en moderne kriseerkendelse. Tilsvarende finder man både i det tidlige og i det sene forfatterskab et begreb om en ydre og en indre natur, der fremsættes som et positivt svar på diagnosen af kulturkrisen: Det er først ved at blive bragt i overensstemmelse med naturen, at samfundets værdigrundlag kan genoprettes. I den forstand er der ikke blot en tematisk sammenhæng igennem hele forfatterskabet, men også en sammenhæng mellem den negative kritik og det positive svar herpå. Min afhandling er delt op i to hovedafsnit, der henholdsvis fremstiller de æstetiske og filosofiske aspekter af forfatterskabet. Afhandlingens udvikling følger 4

5 forfatterskabets; dets udvikling fra æstetik over filosofi til sociologi er basis for min egen fremstilling. I indledningen udvikler jeg en art minimaldefinition af den kulturkonservative tænkning forstået som en før-politisk og kritisk konservatisme. Udgangspunktet, også hos Sørensen, er en opfattelse af at leve i en moderne epoke, hvor de fælles værdier er opløste. Det hidtil fælles værdigrundlag er udspaltet i en række autonome værdisystemer, der gensidigt bekriger hinanden og ikke kan opgå i en højere enhed, fordi dennes formål mangler. Æstetisk I afhandlingens første hoveddel beskæftiger jeg mig således med æstetikken. Hovedværket er her det poetologiske værk Digtere og dæmoner fra Jeg viser, at Villy Sørensen bryder med kulturradikalismens fremskridtstro og optimistiske humanisme. Sørensens mytiske kunstsyn markerer tilsvarende et brud med kulturradikalismen og en videreførelse af Hereticas konservative kulturkritik og poetik. Den æstetiske tænkning har karakter af en konservativ historie- og traditionsbevidsthed, af det, man kunne kalde en dybdeerindring. Sørensen arbejder både litterært og filosofisk med den vestlige kulturs bærende mytologier dvs. den kristne, græske og nordiske mytologi ud fra den opfattelse, at det er vigtigt at opretholde forbindelsen med det overleverede i kulturen og med det, Sørensen kalder det oprindelige i mennesket. Myterne opfattes som historisk almene i den forstand, at de udgør en fælles energikilde, som moderne digtere kan øse af, men som den progressive tænkning ifølge Sørensen har en tendens til at lægge bag sig. Tilsvarende leveres en kritik af avantgardens radikalt fornyende projekt og overskridelsesæstetik. Sidst i hoveddelen om æstetikken fremstiller jeg det konservative historiesyn. I stedet for en lineær tidsanskuelse knyttes der an til en art cyklisk tidsanskuelse. Det indebærer, også for Sørensen, et opgør med traditionsforkastelsen og en besindelse på elementære livsvilkår, som ikke står i menneskets magt at beherske. 5

6 Filosofisk I den filosofiske del af forfatterskabet, som jeg fremstiller i afhandlingens anden hoveddel, står et konservativt naturbegreb centralt. Hovedværkerne er her det kulturfilosofiske værk Uden mål og med fra 1973 og det mere programmatiske værk Oprør fra midten fra 1978, der er skrevet sammen med naturvidenskabsmanden Niels I. Meyer og den radikale politiker K. Helveg Petersen. Kulturkrisen har på det punkt at gøre med to forhold: Dels fremstår samfundet som splittet, fordi det er uden fælles mål, og dels er der indtruffet en økologisk krise. Et middel til at løse krisen og finde et samlende mål for udviklingen er følgelig at artikulere et dybdeøkologisk begreb om den ydre og indre natur. Den samfundsutopi, som tegnes i Oprør fra midten, en utopi, der kaldes det humane ligevægtssamfund, bygger på et naturligt værdigrundlag. Det var Villy Sørensen, der leverede bogens filosofisk begrundede forståelse af menneskets naturlige behov og en lære om den moralske og retsmæssige tilfredsstillelse af disse behov. Faktisk søger Sørensen at udvikle en på dansk grund temmelig enestående naturretstænkning. Den er udformet i polemik mod især marxismen og behaviorismen. Begge teorier afviser den normative antagelse om menneskets indre natur og opfatter i stedet mennesket som et rent samfundsprodukt. Men således leverer marxismen og behaviorismen ifølge Sørensen den teoretiske legitimation for et totalitært adfærdsteknokrati, hvor mennesket tilpasses unaturlige, og det vil sige umenneskelige omstændigheder. Sørensen kritiserer ligeledes naturvidenskaben for at tilsidesætte etiske hensyn til de menneskelige behov. Videnskaben bliver et middel til naturbeherskelse og til at øve rovdrift på naturressourcerne. Her anslås de klassiske konservative temaer som dybdeøkologi og kritik af teknologi og vækstideologi. Naturbegrebet rejser imidlertid også nogle spørgsmål angående forholdet mellem natur og norm, som Sørensen søger at svare på ved at formulere en konservativ moralfilosofi og antropologi. Sørensen argumenterer for uskrevne normer som de rette sociale styringsmidler, og en stærk moral er netop nødvendig, eftersom mennesket hverken udelukkende er godt af natur eller er et plastisk, dvs. formbart væsen. 6

7 Mennesket er med andre ord også et ondt, dvs. et dynamisk og risikabelt væsen. Det er imidlertid Sørensens opfattelse, at de irrationelle træk i menneskets natur kan kultiveres i retning af det humane. Han kalder derfor sit standpunkt en romantisk oplyst humanisme. Sørensen søger altså at udvikle et realistisk humanismebegreb, der står i kontrast til et borgerligt og kulturradikalt humanismeideal, der ser bort fra den iboende aggressionsdrift i mennesket. Socialt Kulturkrisebestemmelsen er altså overhovedet forudsætningen for Villy Sørensens æstetiske og filosofiske kulturkritik. Det moderne samfund betragtes som et materielt overflodssamfund, men et psykisk mangelsamfund, hvor interessekonflikter underminerer værdifællesskabet. Men i afhandlingens sidste del formulerer jeg det vel nok mest positive træk af en kulturkonservatisme, sådan som den lader sig læse ud af Sørensens forfatterskab. Heri ligger et bud på det gode samfund, som er det normativt integrerede samfund. Sørensen viderefører dels den republikanske idé om borgeren som politisk deltager i det fælles bedste og dels den kommunitaristiske idé om, at de moderne liberaldemokratiske samfund ikke blot skal være retsligt, men også sædeligt integrerede. Begge idétraditioner rummer en konservativ liberalismekritik, der altså også praktiseres hos Sørensen. I det afsluttende kapitel søger jeg at sammenfatte Sørensens kulturkonservatisme som en ironisk humanisme, der er beslægtet med den tyske forfatter Thomas Manns humanisme. Lad mig her hen imod slutningen af mit oplæg sige lidt om denne i hvert fald foreløbige konklusion på mit arbejde. Villy Sørensen og kulturkonservatismen 7

8 Jeg har i min afhandling forsøgt at vise, at det er forkert at opfatte konservatismen som en konstant anti-liberal kritik, der markerer en modstand mod oplysningen. Det var kun, hvad de reaktionære og radikale konservative mente. Konservatismen opstår også indenfor oplysningen som et korrektiv til den og er som sådan at betragte som en alternativ oplysningstradition. Det liberale, oplyste demokrati kan netop kun blive styrket af at tage den konservative, herunder også den radikalkonservative kritik til efterretning. Den radikalkonservative livsfilosofi bliver først farlig, når dens had til etablerede ordninger eroderer demokratiet og oplysningen. Så må den kritiseres af kulturkonservatismen, der mener, at det moderne samfund er en kulturel tradering, der historisk har udviklet bevaringsværdige institutioner og normer. Fra sin fritstående position viser en forfatter som Villy Sørensen, at det er muligt at vende sig polemisk mod det defensive demokrati- og humanitetsideal, der præger strømninger som kulturradikalismen og den borgerlige humanisme, strømninger som netop fortrænger den gamle reaktionære kulturkritik. Opgaven for Sørensen er at skabe det, man kan kalde en rationel indreflekteret irrationalitet, der inkluderer konservatismens idiosynkrasier og affekter og al dens vedhæng af kulturpessimisme, udviklingsskepsis og desillusioneret tankegods, der ofte har ført til en offentlig skandalisering af konservatismen. Der må altså, kort sagt, sondres mellem ideologiske standpunkter og psykologiske indsigter. Ikke for ingenting kalder Sørensen sin egen position for en humanisme, der er romantisk oplyst. Ironisk humanisme Det er præcist på det punkt, at Villy Sørensen er beslægtet med Thomas Mann. De er fælles om at artikulere en spænding mellem humanisme og pessimisme og en åbenhed over for de kræfter i psyken, der ligger et niveau under den kultiverede anstændighed og fornuftens dyder. Det er denne spænding og åbenhed, der beriger deres humanisme med livskloge erfaringer og baner vej for en illusionsløs praktisering af humanismen. 8

9 Sørensen har selv karakteriseret sin tvetydige kunstneriske og filosofiske bestræbelse som en ironisk humanisme, der også kan sammenlignes med den ironiske tysker Thomas Manns humanisme. Om denne bestræbelse siger Sørensen, at den på én gang bygger på en fundamental tillid og mistillid til mennesket, og at den fastholder de ubehagelige realiteter, men også de fantastiske muligheder. Det er netop den spænding, der frisætter ironien. Med den ironiske humanisme placerer Sørensen sig i forlængelse af den konservative kritik af oplysningstraditionen og trækker også på samme realistiske antropologi. Men det er en konservatisme, der har frafiltreret det antimoderne og udemokratiske tankegods, og således er den snarere et korrektiv til oplysningens abstrakte humanisme og opbyggelige moralisme. Nogle af de sidste ord i Sørensens forfatterskab lyder, og jeg citerer: At digtningen har en forankring i noget, der stikker dybere end moralen, det mener jeg er indlysende. For mig drejer det sig i nogen grad om at kanalisere de kræfter, ikke så digtningen bliver moralsk, men så kræfterne bliver formet. Det lyder som noget nær Sørensens testamente: Menneskenaturens irrationelle kræfter kan tæmmes og kanaliseres ind i humane former, og dét er jo også tankeformen bag oplysningens selvoplysning, for nu at rekapitulere en gammel traver. 9

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk)

2002-2004 Deltager i det SHF-finansierede forskningsnetværk Avantgardens genkomst og aktualitet (Nationalt forskningsnetværk) Anne Borup (f. 1959) CURRICULUM VITAE Uddannelse og ansættelse Cand.mag i nordisk og filosofi fra Center for Nordiske Studier, SDU, 1996. Ph.d. fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU, 2000.

Læs mere

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG

ATeksamensopgaven januar 2018 / MG ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES FORORD Denne bog handler om moderne dannelse. Den undersøger, hvordan dannelse kan tænkes og udfoldes i det moderne, og hvordan identitetsdannelse er tæt forbundet med dannelsen af æstetiske og sociale

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9

Indholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.

Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. 1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel

Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Faglig udvikling i praksis

Faglig udvikling i praksis Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori Nye horisonter til tryk.indd 1 25-11-2009 18:26:53 Nye horisonter til tryk.indd 2 25-11-2009 18:26:54 Maria Appel Nissen NYE HORISONTER I SOCIALT ARBEJDE

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær

Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger. Kasper Mosekjær Teknologi og Demens - Etiske Problemstillinger Kasper Mosekjær Moralfilosofi. Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er etisk problematisk? Hvorfor? Meninger og argumenter. TEKNOLOGI Teknologi er ikke i sig

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER

SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER SMIL ELLER DØ! MAN KYSSER IKKE PESSIMISTER Pessimisme og optimisme de to begreber synes at hænge sammen som to sider af den samme mønt. Storm P. siger i en af de mange såkaldte fluer, som han tegnede og

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Normalitetens genkomst

Normalitetens genkomst Normalitetens genkomst Anders Dræby, Dansk filosofisk selskabs årsmøde 2017 Kandidaten Warren G. Harding fremsætter i forbindelse med det amerikanske præsidentvalg i 1920 et løfte om at genoprette normaliteten.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer

At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer At være døende hjemme - hverdagsliv og idealer Projektet er støttet af: Dansk Sygepleje Råd H:S Sygeplejerskeuddannelsen Lundbeckfonden Novo Nordisk Fonden Formål Feltstudiet: at karakterisere, tolke og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018

Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning. Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 Fagdidaktik og problemorienteret arbejde med historisk tænkning Heidi Eskelund Knudsen 12. april 2018 1. Introduktion Indgangsvinkel teori og praksis i samspil: Undervisning at lære nogen at tænke som

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Matematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet

Matematik, dannelse og kompetencer. Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Matematik, dannelse og kompetencer Mogens Niss, IMFUFA/INM Roskilde Universitet Indledning Begrebet dannelse er endnu dårligere defineret end demokrati. Det bliver ikke nemmere med almendannelse. Enhver

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning

Indholdsfortegnelse. Indledning Indholdsfortegnelse Indledning 7 Kapitel 1 Distance og involverethed i eksistensfilosofi og livsfilosofi Kierkegaard Heidegger Løgstrup Eksistensfilosofi contra livsfilosofi Ensidigheden hos Heidegger

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013

Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning. Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret: en markedsbetragtning Søren Askegaard, PhD Syddansk Universitet, Odense Undredag, 2. November 2013 Forførelsen og begæret Det imaginære Forførelsen Begæret Det kropslige Begæret

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere