ÅRSRAPPORT. for. Regnskabsåret Kort & Matrikelstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ÅRSRAPPORT. for. Regnskabsåret 2002. 23.91.01 Kort & Matrikelstyrelsen"

Transkript

1 ÅRSRAPPORT for Regnskabsåret Kort & Matrikelstyrelsen

2 Beretning Kort & Matrikelstyrelsen har i 2002 gennemført en omfattende tilpasning af sin opgavevaretagelse og -organisering. På baggrund af Finansministeriets budgetanalyse af Kort & Matrikelstyrelsen blev det i maj 2002 besluttet at ændre styrelsens profil med øget vægt på infrastrukturvirksomheden. Den ændrede fokusering skal skabe sikkerhed for, at de samfundsmæssige potentialer kan høstes i takt med, at finansiering, organisationer og teknik udvikles og modnes hos de kommende brugere. Kort & Matrikelstyrelsens hidtidige ansvars- og arbejdsområder er fastholdt. Et nyt fokus Med udgangspunkt i visionerne om netværkssamfundet og digital forvaltning er det målsætningen, at alle i samfundet skal have adgang til pålidelige og tidssvarende data. Da digitale kort og geodata har et stort potentiale inden for en række nye anvendelsesområder og hos nye brugergrupper, for eksempel inden for social- og sundhedsområdet og transportområdet, er der stadig store uudnyttede potentialer i samfundets brug af geodata. Kort & Matrikelstyrelsen har derfor en vigtig rolle i implementeringen af denne målsætning. For at leve op til dette har Kort & Matrikelstyrelsen ændret karakter: Fra oktober 2002 er styrelsen statens infrastrukturvirksomhed på kort- og geodataområdet. Styrelsen er nu ved at tilpasse sine aktiviteter til den nye opgavefokusering og til en ny organisation. Det ændrede fokus betyder, at Kort & Matrikelstyrelsen fremover vil koncentrere sig om indsamling af data inden for alle styrelsens kerneområder samt at etablere effektive formidlings- og videregivelsessystemer. Data skal etableres i en kvalitet og med en aktualitet, der sikrer, at de primære målgruppers behov bliver dækket på rationel vis. Kort & Matrikelstyrelsen vil fremover satse på et øget samarbejde med private partnere. De private partnere får mulighed for, med udgangspunkt i Kort & Matrikelstyrelsens digitale databaser, at målrette slutløsninger til offentlige og private kunder. Det har ikke medført ændringer i Lov om Kort- og Matrikelstyrelsen, at styrelsen har en øget vægt på rollen som infrastrukturvirksomhed. Det anderledes fokus i opgaveløsningen har imidlertid nødvendiggjort en større organisationsændring. Organisationsændringen har først og fremmest betydet ændringer i styrelsens struktur med en række nye snitflader mellem de enkelte organisatoriske enheder. En nyskabelse er oprettelsen af den Nationale Geodatabank, der har til opgave at samle alle Kort & Matrikelstyrelsens grundlæggende kort- og geodatabaser. Standardiserede, ajourførte og landsdækkende data kan hentes fra den Nationale Geodatabank og målrettes brugernes behov. I april 2002 blev Danmarks Forskningsråds rapport "Gennemgang af sektorforskningen" offentliggjort. Rapporten har en række anbefalinger til, hvorledes forskningen i Kort & Matrikelstyrelsen fremover bør organiseres, herunder overvejelser om, hvorvidt styrelsen bør overvejes omlagt til en administrativ styrelse. Miljømini- Side 1

3 steriets departement og Kort & Matrikelstyrelsen har på den baggrund igangsat et arbejde for at sikre en uafhængighed mellem de administrative opgaver og forskningen. Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om forskningsaktiviteternes fremtidige placering. Økonomiske forudsætninger I 2001 kunne styrelsen konstatere et betydeligt indtægtsfald på ca. 25 pct. i forhold til de foregående år. I foråret 2002 blev der gennemført en budgetanalyse med henblik på at sikre et bæredygtigt økonomisk grundlag for Kort & Matrikelstyrelsen i fremtiden. Analysen blev udarbejdet af Finansministeriet, Miljøministeriets departement og Kort & Matrikelstyrelsen i fællesskab. De kommende års tilpasninger af Kort & Matrikelstyrelsen indebærer, at styrelsen skal indskrænke aktiviteterne med ca. 1/3 frem til 2006 i forhold til 2001-niveauet. Årets resultater Kort & Matrikelstyrelsen gennemførte allerede i 2001 en betydelig opbremsning i aktivitetsniveauet, men i 2002 blev yderligere tiltag nødvendige. Styrelsen måtte igennem to afskedigelsesrunder, hvor styrelsen måtte sige farvel til godt 100 medarbejdere. Derudover opsagde 25 medarbejdere selv deres stillinger i løbet af året. Samlet set er personalestaben i 2002 reduceret med ca. en fjerdedel. Det økonomiske resultat for 2002 viste et overskud på 6,8 mio. kr. Der er en samlet akkumuleret opsparing på 12,7 mio. kr. ved udgangen af Driftsregnskab for Kort & Matrikelstyrelsen (omkostningsbaseret) 2002 Mio. kr. årets priser Regnskab Indtægter 276,0 Nettotal (Bevilling) 168,3 Driftsindtægter 107,7 Udgifter 269,1 Lønninger 162,9 Øvrige driftsudgifter 106,2 Resultat omkostningsbaseret 6,8 Resultat udgiftsbaseret 7,5 Akkumuleret opsparing Ultimo (SCR) 12,7 Ifølge de interne budgetter for 2002 var forventningen til årets resultat et underskud. Den forventning skyldtes nedjusterede indtægtsmuligheder. Det positive resultat skyldes primært, at det lykkedes at opnå flere indtægter end forventet samt en generel udgiftstilbageholdenhed. Kort & Matrikelstyrelsen var i 2002 dækket af en resultatkontrakt for perioden indgået med By- og Boligministeriet. Overgangen til Miljøministeriet i forbindelse med regeringsdannelsen i november 2001 samt styrelsens nye fokus betyder, at flere af resultatkontraktens mål ikke længere er relevante, da arbejdsopgaverne har ændret karakter. Det er dog i vid udstrækning lykkedes at opfylde resultatkontraktens mål. Årsrapport for 2002 dækker hovedkontiene , samt Side 2

4 Målrapportering Kort & Matrikelstyrelsens resultatkontrakt for periode blev udarbejdet under det daværende By- og Boligministerium. Kontraktens hovedtema var nytte og samarbejde ud fra visionen om at gøre stedbestemt information til et dagligdags redskab i samfundet. Resultatkontrakten lagde vægt på styrelsens medvirken til at virkeliggøre regeringens planer om at modernisere den offentlige sektor samt udvikle og realisere ideen om det digitale Danmark. Årets faglige resultater Af resultatkontraktens 11 resultatmål er ét mål afsluttet i 2001 (resultatmål 11), ét er bortfaldet (resultatmål 2) og ét udgår, da arbejdsopgaven er flyttet i forbindelse med ressortomlægningerne (resultatmål 3). To af de resterende otte resultatmål er delvist opfyldt, idet arbejdsopgaverne har ændret karakter. Kort & Matrikelstyrelsens ændrede fokus betyder, at flere af resultatkontraktens mål ikke længere er et velegnet udgangspunkt for vurdering og opfølgning på styrelsens virke. Resultatkontrakten vil derfor ikke blive videreført i kontraktperiodens sidste år, og en ny resultatkontrakt for 2003 er indgået. For en del af målene i den gamle resultatkontrakt er målene flerårige med årlige delmål. For flere af disse mål gælder, at Kort & Matrikelstyrelsen har opnået det endelige mål for 2003 allerede inden udgangen af Den nye resultatkontrakt for 2003 koncentrerer sig om Kort & Matrikelstyrelsens tilpasning til infrastrukturvirksomheden, der har til formål at sikre, vedligeholde og videreudvikle den digitale infrastruktur på kort- og geodataområdet, som er etableret i løbet af 1990 erne. Nye aktiviteter Etableringen af den nye styrelse i løbet af 2002 har medført igangsættelsen af nye opgaver, der underbygger styrelsens nye profil. Som nationalt videncenter på kort- og geodataområdet har Kort & Matrikelstyrelsen en væsentlig rolle. Ny viden skal i stigende grad etableres via internationalt samarbejde på europæisk og globalt plan. EU er i gang med at etablere en infrastruktur for geografisk information via initiativet INSPIRE (INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe). Formålet med INSPIRE er at støtte tilgængeligheden af geografisk information til brug ved formulering, implementering og vurdering af EU s politikker samt at etablere en ramme for den gradvise udvikling af en harmoniseret geodata-infrastruktur. Miljøministeriet er gennem Kort & Matrikelstyrelsen ansvarlig for INSPIRE-arbejdet i Danmark. Et kerneområde for Kort & Matrikelstyrelsen er indsamling af data med henblik på at etablere effektive systemer, hvor data fra begyndelsen etableres i en kvalitet og med en aktualitet, der sikrer, at de primære målgruppers behov bliver dækket på rationel vis. Servicefællesskabet for Geodata er et samarbejde mellem brugere og producenter. Formålet er at sikre sammenhæng mellem forskellige typer af kort og andre digitale Side 3

5 data, at sikre adgang til data samt at sikre størst mulig udbytte af investeringer i geodata. Kort & Matrikelstyrelsen deltager i Servicefællesskabet for Geodata, da styrelsen har en særlig opgave i at få udbredt brugen af geodata især i forbindelse med standardiseringer og datamodeller. Side 4

6 Resultat mål 1 Resultat mål 2 Resultat mål 3 Resultat mål 4 Resultat mål 5 Resultat mål 6 Resultat mål 7 Resultat mål 8 Samarbejde med eksterne institutioner om udnyttelse af stedbestemt information Kunde- og brugerundersøgelse Initiativer til forbedring af den kommunale datakvalitet i BBR. Opdatering og vedligeholdelse af digitale databaser Ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager Fremtidssikring af infrastrukturen på referencenettet i Danmark. Forskning i kort- og geodata Styrke uddannelsesindsatsen af ph.d.-kandidater SKEMA 1 KORT & MATRIKELSTYRELSEN ÅRSRAPPORT 2002 Resultatmålet vedrører koordinering og samordning af geografiske referencer. Resultatmålet vedrører Kort & Matrikelstyrelsens viden om samfundsnytten af geodata anvendelse samt kundernes behov vedrørende stedbestemte data. Resultatmålet vedrører gennemførelse af en analyse af BBR registrets oplysninger med henblik på at forbedre kvaliteten. Resultatmålet vedrører ajourføring af topografiske kort og opdatering af søkortdatabaser. Delmålet vedrører den fremtidige ajourføring af grundkortdatabasen i en femårig turnus, hvilket er en halvering af ajourføringstiden. Resultatmålet vedrører en reduktion i sagsbehandlingstiden. Resultatmålet vedrører vedligeholdelse af højdenet og opbygning af et tredimensionelt referencenet. Delmålet vedrører ajourføring af søkort og søkortdatabaser. Delmålet vedrører vedligeholdelse af højdenet. Delmålet vedrører opbygning af et tredimensionalt referencenet i Danmark. Resultatmålet vedrører fastholdelse og udvikling af Kort & Matrikelstyrelsens rolle som forsknings- og videnscenter inden for kort- og geodataområdet. Resultatmålet vedrører Kort & Matrikelstyrelsens bidrag til forskeruddannelsen i Danmark gennem et samarbejde med danske universiteter, andre offentlige forskningsmiljøer og private virksomheder. Målet er opfyldt. Målet er bortfaldet. Opgaven er flyttet. Målet er opfyldt. Målet er delvist opfyldt. Målet er opfyldt. Målet er delvist opfyldt. Målet er opfyldt. Målet er opfyldt. Målet er opfyldt. Resultatm Produktudvikling Resultatmålet vedrører øget anvendelse og nytte af stedbestemt information. Målet er opfyldt. ål 9 Resultat Resultatmålet vedrører forståelse for medarbejdernes behov, ønsker og syn på Kort & Medarbejdermålinger Målet er opfyldt. mål 10 Matrikelstyrelsen. Resultat System til balanceret Målet blev lukket i Resultatmålet vedrører udvikling og etablering af et ledelsesinformationssystem. mål 11 afrapportering Side 5

7 Formål og mål SKEMA 2 KORT & MATRIKELSTYRELSEN ÅRSRAPPORT 2002 Status og vurdering Resultatmål 1 Samarbejde med eksterne institutioner om udnyttelse af stedbestemt information Resultatmål 2 Kunde- og brugerundersø gelse Resultatmål 3 Initiativer til forbedring af den kommunale datakvalitet i BBR Formålet er at modvirke en udvikling, hvor enkeltstående behov dækkes af forskellige systemer, der udvikles parallelt og ukoordineret. Samarbejdet skal medføre en god udnyttelse af kort- og geodata i form af bedre samfundsnytte i stat, amter og kommuner ved anvendelse af samme kortgrundlag. Kort & Matrikelstyrelsen forpligter sig til at opsøge og indgå forpligtende samarbejde inden for stat, amter og kommuner. Målet er, at der inden udgangen af 2002 skal indgås mindst én aftale inden for hvert af de tre offentlige administrative niveauer om anvendelsen af styrelsens produkter. Formålet er at øge Kort & Matrikelstyrelsens viden om kundernes behov med hensyn til anvendelse og integration af stedbestemte data og deres opfattelse af kvaliteten af styrelsens produkter og ydelser. Undersøgelsen lægger særlig vægt på at klarlægge, hvilken betydning forskellige produkter og løsninger har for samfundsnytten. Gennem en bedre udnyttelse af styrelsens produkter og ydelser opnås en samfundsøkonomisk gevinst. Målet i 2001 og 2002 er i forlængelse af en brugerundersøgelse fra 2000 at konkretisere fire behovsområder, hvor der blandt brugerne er udtrykt ønske om at nyttiggøre geodata i nye sammenhænge. Med udgangspunkt heri udvikles nye produkter som planlagt i resultatmål 9. Formålet er at sikre, at oplysningerne i BBR er bedst muligt i overensstemmelse med virkeligheden, og at registret ajourføres løbende ved ændringer. Målet for 2002 er, at der skal være indgået samarbejdsaftaler og udvalgt mindst to initiativer, som gennemføres inden udgangen af 2002 ved forsøg i mindst én kommune. Styrelsen informerer om arbejdet og formidler resultaterne til kommunerne. I 2003 skal der udarbejdes en samlet redegørelse, som samtidig skal være forslag til ny handlingsplan for forbedringen af datakvaliteten i BBR. Der er indgået en aftale med Danmarks Statistik. Derudover er indgået nye aftaler med et kommunesamarbejde om fælles fotoflyvninger, amterne om forbedring af administration og inddatering i matriklen samt kommunerne i Ringkøbing Amt om at skabe sammenhæng og entydighed mellem de tekniske kort og TOP10DK i grænsen mellem by og det åbne land. Der er dermed indgået aftale på alle tre administrative niveauer og målet er opfyldt. Styrelsen vil ikke i samme omfang som tidligere opsøge samarbejdsaftaler med andre offentlige institutioner omkring udvikling af nye produkter. De fire behovsområder for nyttiggørelse af geodata i nye sammenhænge blev konkretiseret i Men resultatmålet er ikke aktuelt i relation til styrelsens nye rolle som statens digitale infrastrukturvirksomhed, da der ikke længere skal udvikles nye produkter af denne type. I 2002 har der derfor ikke været aktivitet omkring resultatmålet. I forbindelse med ressortomlægningerne i efteråret 2001 blev ansvaret for BBR-opgaverne flyttet fra Kort & Matrikelstyrelsen til Erhvervs- og Boligstyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet. Styrelsens arbejde vedrørende resultatmål 3ophørte med udgangen af Side 6

8 Resultatmål 4 Delmål: Den fremtidige ajourføring af grundkortdatab asen. Delmål: Ajourføring af søkort og søkortdatabaser. SKEMA 2 KORT & MATRIKELSTYRELSEN ÅRSRAPPORT 2002 Formålet er at sikre aktuelle og kvalitetssikrede data, som er afgørende for et moderne samfund med en infrastruktur baseret på digitale kort og referencer. Målet er, at TOP10DK ajourføres i en femårig turnus, og at produktiviteten ved ajourføringen forbedres med et årligt gennemsnit på 2 pct. Produktivitetsindekset skal være 106 i 2002, og 50 pct. af landets areal (ha) skal være ajourført ved udgangen af Formålet med en hurtig og effektiv ajourføring er hensynet til søsikkerhed, beskyttelse af havmiljøet, suverænitetshævdelse og effektiviteten i gennemførelsen af sejladsen, hvor det er vigtigt, at de seneste ændringer i dybder, afmærkning, havneanlæg mv. er indført i søkortene. Målet er: at alle væsentlige permanente ændringer af navigatorisk betydning for handelsskibsfarten er behandlet og videregivet til PRIMAR Stavanger (et regionalt center i Norge for koordineret distribution af officielle elektroniske søkort) senest én uge efter modtagelse af oplysninger om ændringer er modtaget, at samtlige danske papirsøkort skal opdateres én gang om året, og at der udkommer ugentlige søkortrettelser på internet og papir. Målet om ajourføring af TOP10DK er opfyldt, idet næsten 63 pct. af Danmark er ajourført. Den eksterne produktion af data til ajourføring af de topografiske grundkortdatabaser har i store træk fulgt planen. Omlægning af data har i årets løb givet problemer for den interne del af produktionen, ligesom perioden har været mærkbart påvirket af styrelsens ressourcetilpasning. Målet er dog opfyldt dels gennem en høj produktivitet, dels gennem et fortsat omkostningsfald i forbindelse med ajourføringen. Med udgangen af 2001 blev det besluttet, at den årlige trykning af de danske søkort fremover skulle erstattes af en mere behovsbestemt trykning. I 2002 er trykt 22 af de 65 danske søkort. De ugentlige søkortrettelser på internet og papir er udkommet som planlagt, og den ugentlig opdatering af de elektroniske søkort til PRIMAR Stavanger er foretaget. Målet er derfor delvist opfyldt. Aktuelle søkortdata er nødvendige for at sikre effektiv og sikker sejlads og søsikkerhed samt beskytte havmiljøet og hævde suveræniteten i danske farvande. Side 7

9 Resultatmål 5 Ekspeditionsti den for almindelige matrikulære sager Resultatmål 6 Delmål: Vedligeholdels e af højdenet. Delmål: Opbygning af et tredimensionalt referencenet i Danmark. Resultatmål 7 Forskning i kort- og geodata SKEMA 2 KORT & MATRIKELSTYRELSEN ÅRSRAPPORT 2002 Ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager var i 2002 på 28 dage. Produktiviteten er fra øget fra matrikelnumre pr. årsværk til Fra er forbedringen på 14 pct. Målet er opfyldt. Formålet med resultatmålet er at reducere ekspeditionstiden for almindelige matrikulære sager over en fireårig periode til 30 dage i 2003 til gavn for ejere/brugere af fast ejendom uden at nedsætte kvaliteten i sagsbehandlingen. Målet i 2002 er en gennemsnitlig ekspeditionstid på 35 dage og forøgelse af produktiviteten i sagsbehandlingen med 2 pct. Formålet er at vedligeholde de eksisterende højdenet i samarbejde med brugerne af nettene. Arbejdet vil blandt andet medvirke til at sikre kommunernes store investeringer i kloaknettet. Målet frem til 2003 er en årlig produktivitetsforøgelse på 3 pct. ved en indmåling på mindst punkter pr. år. Produktivitetsindekset for 2002 skal være 109. Formålet er at opbygge et nyt referencenet som supplement og fremtidssikring af højdenettene. Samfundsnytten opnås ved en tidsmæssig og kvalitetsmæssig gevinst under opmålingsarbejdet for alle brugere af nettet. Målet frem til 2003 er at etablere 100 langtidsstabile fikspunkter pr. år med en indbyrdes afstand på 8-10 km. Formålet er at sikre forskningens relevans og kvalitet. En indikator herfor er, at der optages artikler og rapporter i internationalt anerkendte tidsskrifter og rapportserier. Målet i 2002 er, at der optages 25 artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter og rapportserier. Det er meget tilfredsstillende, at ekspeditionstiden er forbedret til 28 dage i forhold til de planlagte 35 dage. Styrelsen lægger vægt på at sikre en så kort ekspeditionstid, som de økonomiske rammer giver mulighed for, idet et effektivt matrikelsystem sammen med en effektiv tinglysning sikrer rettigheder over fast ejendom og giver myndighederne mulighed for at gennemføre en ensartet vurdering og beskatning af fast ejendom. Målet vedrørende ekspeditionstiden videreføres i den nye resultatkontrakt for Produktivitetsindekset blev 123. Der er indmålt punkter, hvilket er 829 færre end det fastsatte minimum på punkter. Den væsentligste årsag til dette er, at antallet af målehold er nedsat fra tre til to i 2002 som følge af ændringer i styrelsens virksomhed. Det er meget tilfredsstillende, at produktivitetsforøgelsen har kunne opretholdes tilmed væsentligt ud over de planlagte 3 pct. trods nedgangen i antal målehold. Målet er opfyldt. Der er etableret 180 punkter og opmålt 160 punkter. Målet er opfyldt. Opmålingen i 2002 lå 60 pct. over det planlagte, hvilket er væsentligt for anvendelsen af satellitteknologi (GPS). Den fremskyndte opmåling giver mulighed for at forbedre nøjagtigheden af opmåling med stor nøjagtighed i plan og højde til gavn for brugere af referencenettet. Der er optaget 27 artikler/rapporter. Målet er dermed opfyldt. Optagelsen af artikler i anerkendte tidsskrifter og rapportserier er en indikator for kvaliteten af Kort & Matrikelstyrelsens sektorforskning og samtidig et udtryk for styrelsens rolle som forsknings- og videncenter. Det er derfor tilfredsstillende, at styrelsen har fået optaget flere artikler, end målet angiver. Side 8

10 Resultatmål 8 Styrke uddannelsesind satsen af ph.d.- kandidater Resultatmål 9 Produktudvikling Resultatmål 10 Medarbejderm ålinger Resultatmål 11 System til balanceret afrapportering SKEMA 2 KORT & MATRIKELSTYRELSEN ÅRSRAPPORT 2002 Ved udgangen af 2002 har fem personer med tilknytning til Kort & Matrikelstyrelsen opnået ph.d.-graden og yderligere syv ph.d.- studerende er tilknyttet styrelsen. Målet er opfyldt. Formålet er at bidrage til at sikre et fremtidigt vidensgrundlag på kortog geodataområdet og bæredygtige forskningsmiljøer gennem aktiv og koordineret deltagelse i forskeruddannelsen. Målet er, at der ved udgangen af 2003 er færdiguddannet mindst 10 ph.d.-kandidater, der har været tilknyttet Kort & Matrikelstyrelsen. Samtidig vil styrelsen stræbe efter løbende at have tilknyttet minimum 10 ph.d.-studerende. Formålet med resultatmålet er at udvikle produkter, der baserer sig på geografiske referencer, som kan synliggøre oplysninger og kæde dem sammen, med henblik på at stedbestemt information kan anvendes i flere sammenhænge end hidtil. Målet er, at styrelsen med udgangspunkt i egne data forpligter sig til i perioden at udvikle mindst ét nyt produkt eller ydelse inden for hvert af de fire behovsområder, der er udvalgt i forbindelse med brugerundersøgelsen i resultatmål 2. Formålet er at etablere en metode, som løbende kan give ledelsen viden om medarbejdernes syn på styrelsen, afdække medarbejdernes opfattelse af vision, personalepolitiske rammer og arbejdsmiljø m.m. Målet for 2002 er at gennemføre den første medarbejdermåling på baggrund af de succeskriterier, som blev fastlagt i Medarbejdermålingen skal følges op af en handlingsplan. I 2003 gennemføres anden måling. Formålet er at etablere et styrings- og opfølgningssystem, så ledelsen har et godt og aktuelt grundlag til vurdering af, om resultatkontrakten mv. efterleves. Det er af stor betydning, at Kort & Matrikelstyrelsen gennem forskeruddannelsen medvirker til at skabe grundlag for teknologisk fornyelse og videnopbygning ved at fastholde og forbedre forskningsmiljøet inden for den anvendelsesorienterede brug af kort- og geodata. I forbindelse med budgetanalysen og fokuseringen af styrelsens virksomhed er der sket en afvikling af styrelsens centrale pulje for ph.d.-stipendier. Derfor vil antallet af nye studerende fremover være lavere og hovedsageligt tilknyttet eksternt finansierede projekter. I 2002 er udviklet et Web-kort til "Rejseplanen", en Kortforsyning, der giver adgang til styrelsens kort via internet, og et topografisk kort over Grønland på CD. Produkterne ligger inden for behovsområderne informations- og kommunikationsteknologi, transportområdet og den offentlige forvaltning. Målet er opfyldt. Den første medarbejdermåling blev gennemført allerede i 4. kvartal af Medarbejdermålingen gav ikke anledning til at sætte fokus på nogen særlige indsatsområder. Derfor er der ikke udarbejdet nogen decideret handlingsplan. Den anden medarbejdermåling gennemføres i Målet er opfyldt. Resultatmålet er efter drøftelse med By- og Boligministeriets departement lukket i november Side 9

11 Regnskab Kort & Matrikelstyrelsen opnåede i 2002 et regnskabsmæssigt (omkostningsbaseret) overskud på 6,8 mio. kr. jf. tabel 1. Resultatet er 18,9 mio. kr. bedre end budgetteret. Ved udgangen af 2002 havde Kort & Matrikelstyrelsen en akkumuleret opsparing på i alt 12,7 mio. kr. Driftsregnskab for Kort & Matrikelstyrelsen ( ) Indtægter Kort & Matrikelstyrelsen havde i 2002 driftsindtægter ved salg af produkter og ydelser på 107,7 mio. kr., hvilket er en mindre stigning i forhold til De realiserede indtægter for 2002 blev 13 pct. højere end oprindeligt budgetteret. De øgede indtægter er resultatet af salg ud over det forventede af de store digitale kortværker til offentlige kunder. De store digitale kortværker (matrikelkortværket og den topografiske grundkortdatabase) er nu solgt til alle amter, mere end 260 kommuner har anskaffet matrikelkortværket og ca. 70 kommuner har anskaffet den topografiske grundkortdatabase. Der vil således ikke fremover kunne forventes væsentlige indtægter i forbindelse med førstegangssalg af de digitale kortværker til kommunale kunder. Der har ligeledes været merindtægter fra matrikulære gebyrer samt flere indtægter fra forskellige indtægtsdækkede projekter for eksempel kommunal netrenovering og forskningsprojekter. Dertil kommer øgede renteindtægter fra ordningen om selvstændig likviditet på 2,5 mio. kr. * Salget til konsumentmarkedet blev 0,7 mio. kr. bedre end budgetteret. Tabel 1 Driftsregnskab for Kort & Matrikelstyrelsen (omkostningsbaseret) FL2003 Mio. kr. årets priser Regnskab Budget Regnskab Forskel Budget Indtægter 273,4 263,9 276,0 12,1 265,5 Nettotal (Bevilling) 168,2 168,3 168,3 0,0 169,8 Driftsindtægter 105,2 95,6 107,7 12,1 95,7 Udgifter 298,4 276,0 269,1-6,9 265,5 Lønninger 173,3 171,2 162,9-8,3 138,5 Øvrige driftsudgifter 125,1 104,8 106,2 1,4 127,0 Resultat omkostningsbaseret -25,0-12,1 6,8 18,9 0,0 Resultat udgiftsbaseret -22,0 7,5 Akkumuleret opsparing Ultimo (SCR) 5,2 12,7 Note. Budget 2002 er baseret på budgetanalysen. I regnskabet for 2002 er indeholdt i øvrige driftsudgifter 15,0 mio. kr. til rådighedsløn, i budgettet for 2003 er der af øvrige driftsudgifter afsat 24,3 mio. kr. til rådighedsløn. På FL2002 fik styrelsen en teknisk merbevilling på 10,5 mio. kr. (UK20 Budgetanalyse), som ved FL2003 blev ændret til merbevilling på 5 mio. kr. i hvert af årene 2003 og På TB2002 er underkontoen således blevet nulstillet. * Den øgede renteindtægt skyldes konteringsgangen vedrørende udstykningsafgiften i forhold til ordningen om selvstændig likviditet. Konteringsgangen blev ændret i Den samlede rentevirkning af den tidligere konteringsgang udgører for perioden 1999 til 2002 i alt 9,8 mio. kr. Finansministeriet og Rigsrevisionen er orienteret om ændringen. Side 10

12 Udgifter De samlede udgifter i 2002 var på 269,1 mio. kr., hvoraf lønninger udgjorde 66 pct., mens øvrige driftsudgifter udgjorde 34 pct. Øvrige driftsudgifter blev 9 pct. lavere end budgetteret ved årets begyndelse. De lavere driftsudgifter skal ses i sammenhæng med årets tilpasninger. Udviklingen skyldes en generel tilbageholdenhed. Tabel 2 Sammenhæng mellem omkostnings- og udgiftsregnskab Mio. kr. årets priser 2002 Resultat omkostningsregnskab 6,8 + Afskrivninger, Forrentning, mv. 0,7 Resultat udgiftsbaseret 7,5 Note. Forskellen mellem omkostningsregnskabet i Navision Stat og udgiftsregnskabet i Statens Centrale Regnskabssystem (SCR) skyldes, at afhændelse af transportmateriel, maskiner og inventar hører under indtægter i Navision Stat og driftsudgifter i SCR. Afskrivningen og forrentningen af transportmateriel, maskiner, inventar og bygninger hører under driftsudgifter i Navision Stat, men er udgiftsneutral i SCR. Hertil kommer en intern flytning af et aktiv mellem to underkonti på kr., som er udgiftsneutral i Navision Stat, men en driftsudgift i SCR. Tabel 3 Driftsregnskab fordelt på hovedformål, Kort & Matrikelstyrelsen Udgifter og driftsindtægter i mio. kr Netto -184,0-183,7-193,2-161,5 Indtægter i mio. kr. 136,7 139,1 105,2 107,7 - Forskning og Udvikling 3,0 2,7 1,7 3,4 - Koordination og Samordning 1,0 2,7 0,1 1,2 - Opmåling og Geodæsi 5,7 5,9 4,9 4,9 - Kortlægning 60,6 65,4 47,8 48,8 2 - Matrikel- og landinspektørvæsen, inkl. Sønderjylland 37,9 28,8 23,3 20,4 - Ejendomsdata 28,3 31,5 24,4 25,0 2 - Generel ledelse og administration 1 0,2 2,1 3,1 4,0 Udgifter i mio. kr. 320,7 322,8 298,4 269,1 - Forskning og Udvikling 31,6 28,8 35,9 32,1 - Koordination og Samordning 6,6 9,5 10,1 8,7 - Opmåling og Geodæsi 21,5 21,1 20,3 17,7 - Kortlægning 117,0 134,5 112,8 97,6 - Matrikel- og landinspektørvæsen 76,3 64,2 59,2 57,5 - Ejendomsdata 42,8 39,1 28,5 29,8 - Generel ledelse og administration 1 24,9 25,6 31,6 25,8 Note. 1. Indtægterne indeholder hovedsageligt styrelsens renteindtægter vedrørende selvstændig likviditet. Der har i 2001 været en stigning i udgifter til generel ledelse og administration, hvilket blandt andet skyldes ændret registrering af årsværk, som følge af revideret kontoplan. Hovedformål Hjælpefunktioner er fordelt på faglige hovedformål. 2. Ved en fejlpostering er en indtægt på 1,257 mio. kr. fejlagtigt bogført i Navision under hovedformålet Ejendomsdata. Indtægten vedrører rettelig hovedformålet Kortlægning som vist i årsrapportens oversigter. Side 11

13 Tabel 4 Resultat fordelt på myndigheds-, omkostningsdækkede og øvrige opgaver. Mio. Kr. årets priser Myndighedsopgaver Indtægter 74,8 89,5 68,6 76,2 Udgifter 256,7 271,5 255,4 234,2 Resultat -181,9-182,1-186,8-158,0 Omkostningsdækkede opgaver Indtægter 36,0 28,4 23,0 20,2 Udgifter 39,7 30,5 24,7 21,0 Resultat -3,7-2,1-1,7-0,8 Øvrige opgaver Indtægter 21,6 19,0 13,6 11,3 Udgifter 14,8 18,5 18,3 14,0 Resultat 6,8 0,5-4,7-2,7 Myndigheds- og omkostningsdækkede opgaver samt Øvrige opgaver i alt Indtægter 132,4 136,9 105,2 107,7 Udgifter 311,2 320,6 298,4 269,1 Bevilling 182,3 168,9 168,2 168,3 Årets resultat 3,5-14,8-25,0 6,8 Note. Udgifterne fra Hjælpefunktioner og Generel ledelse og administration er fordelt på faglige hovedformål. I afsnittet vedrørende Regnskabsprincipper er der redegjort for fordelingsnøglen. Matrikulære gebyrer I 2002 var provenuet vedrørende registrering i matrikelregistret på i alt 19,5 mio. kr., mens de dertil knyttede udgifter beløb sig til 20,7 mio. kr. Det resulterer i en forventet brugerbetalingsandel på 94 pct. Der kræves fuld brugerbetaling over en flerårig periode. De matrikulære gebyrer forhøjes i Gebyrforhøjelsen skyldes dels pristalsregulering, dels øgede omkostninger til en nødvendig fornyelse af IT-systemerne med henblik på at sikre driftsstabiliteten og effektiviteten i den matrikulære sagsbehandling i de kommende år. På baggrund af gebyrområdets overgang i 2001 til en ikke-momspligtig aktivitet indgår Kort & Matrikelstyrelsens købsmoms nu i gebyrreguleringen. I 2003 forventes en brugerbetalingsandel på 100 pct. Tabel 5 Resultat matrikulære gebyrer Mio. kr. årets priser Indtægter 23,5 23,8 21,3 19,5 Udgifter (direkte) 24,3 20,6 21,7 20,7 Årets resultat -0,8 3,2-0,4-1,2 Side 12

14 Tabel 6 Oversigt over gebyrsatser for 2002 Ekspeditionsgebyrer for registrering i matrikelregistret Sats (Kr.) Udstykning Arealoverførsel Sammenlægning 710 Ansøgt tildeling 710 Ændring af skel 355 Øvrige opgaver De samlede udgifter i 2002 udgjorde 14,0 mio. kr., hvoraf udgifterne til øvrige kortlægningsopgaver udgjorde 68 pct. af udgifterne. Indtægterne beløb sig til 11,3 mio. kr., hvilket giver en brugerandel på 81 pct. Det utilfredsstillende resultat for 2002 skal ses i sammenhæng med budgetanalysens konklusioner på området. Tilpasningen til infrastrukturvirksomhed medfører, at styrelsen ikke længere vil producere og udgive produkter rettet mod konsumentmarkedet. Fremover vil øvrige opgaver for eksempel være rekvirerede opgaver som særlige udtræk fra matrikelkort og - register. Styrelsen lukkede med udgangen af 2002 sin egen kortbutik og i løbet af 2003 forventes produktionen af en række af produkterne til konsumentmarkedet overladt til den private sektor. Tabel 7 Resultat vedrørende Øvrige opgaver Mio. kr. årets priser Indtægter 21,6 19,0 13,6 11,3 Udgifter (inkl. fællesudgifter) 14,8 18,5 18,3 14,0 Årets resultat (inkl. fællesudgifter) 6,8 0,5-4,7-2,7 Driftsregnskab for Udstykningsafgift ( ) Udstykningsafgiften er en fiskal afgift, der direkte tilfalder statskassen. Afgiften indgår derfor ikke som indtægt for Kort & Matrikelstyrelsen. Udstykningsafgiften indbragte i 2002 i alt 37,5 mio. kr., hvilket er 2,5 mio. kr. mindre end budgetteret. Der blev registreret godt afgiftspligtige nye ejendomme, hvor der var budgetteret med ca ejendomme. I 2002 var udstykningsafgiften på kr. for hver ny ejendom, der blev registreret. Tabel 8 Driftsregnskab for Udstykningsafgiften FL 2003 Mio. kr. årets priser Regnskab Budget Regnskab Forskel Budget Indtægter 39,1 40,0 37,5-2,5 36,0 Side 13

15 Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Under Kortproduktion er der tre hovedkonti vedrørende kort og geodata. Tabel 9 Bevillingsafregning for Kort & Matrikelstyrelsen Mio. kr. årets priser 2002 Udgiftsbevilling (B + TB) (Nettotal) 168,3 Realiserede nettoudgifter 160,8 Årets overskud 7,5 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret resultat ultimo ,2 Årets overskud udgiftsbaseret 7,5 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,7 Note: Det akkumulerede overskud holder sig indenfor den tilladte udsvingsmargin, hvor overskuddet ikke må overstige 20 pct. af driftsudgifterne uden forelæggelse for Finansudvalget. Tabel 10 Bevillingsafregning for Udstykningsafgift Mio. kr. årets priser 2002 Indtægtsbevilling (B + TB) (Nettotal) 40,0 Realiserede indtægter (Skatter og afgifter) 37,5 Tabel 11 Bevillingsafregning for Initiativ til styrkelse af den private sektor i Østersøregionen Mio. kr. årets priser 2002 Udgiftsbevilling (B + TB) (Nettotal) 0,00 Realiserede nettoudgifter 0,00 Årets resultat 0,00 Opgørelse af akkumuleret resultat Akkumuleret resultat ultimo ,01 Årets resultat 0,00 Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo ,01 Note: Kontoen viser et merforbrug kr., der er fremkommet i 2001 på grund af en omposteringsfejl. Såfremt fejlen ikke var opstået ville kontoen rettelig have udvist et mindreforbrug på kr. Fejlen vil blive rettet i 2003, så mindreforbruget kan tilbageføres. Regnskabsprincipper Regnskabet er baseret på statens økonomistyringssystem Navision Stat. Af hensyn til den interne økonomistyring er regnskabet opgjort omkostningsbaseret. Bevillingsafregningen og opgørelsen af det akkumulerede resultat er opgjort udgiftsbaseret efter de principper, der er fastsat for regnskabsaflæggelse i staten. Ved afslutningen af regnskabet er der udarbejdet en bro mellem det omkostningsbaserede og det statslige (udgiftsbaserede) regnskab se tabel 2. Forskellen mellem det omkostningsbaserede og det udgiftsbaserede opgørelsesprincip gør sig blandt andet gældende ved afskrivning og forrentningsmetoderne i henhold til den statslige værdireguleringsordning. Kort & Matrikelstyrelsen har ansat afskriv- Side 14

16 ningsfaktoren for aktivets anskaffelsesværdi til minimum kr. Forrentningsfaktoren er 5 pct. i henhold til gældende retningslinier i Økonomi Administrativ Vejledning. Kort & Matrikelstyrelsen er som statsvirksomhed omfattet af ordningen om selvstændig likviditet og er samtidig registreret i henhold til merværdiafgift. Der er indgået en aftale med Told & Skat om delvis fradragsret for moms af købte varer. I tabellerne Driftsregnskab fordelt på hovedformål og Resultat fordelt på myndighed, omkostningsdækkede og øvrige opgaver er hovedformålet Hjælpefunktioner fordelt på de øvrige formål på baggrund af de øvrige formåls relative årsværksforbrug. Det betyder, at hvis et formål bruger 10 pct. af de samlede årsværk eksklusiv hjælpefunktioner, bliver det belastet med 10 pct. af nettoudgifterne fra hjælpefunktioner. I tabellerne kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen. Personaleregnskab Kort & Matrikelstyrelsen har i årets løb gennemført en større personaletilpasning. Samlet set er medarbejderstaben i 2002 reduceret med 49 årsværk set i forhold til Antallet af årsværk forventes at falde yderligere i 2003, jf. tabel 12. Afgangen af medarbejdere i 2002, i alt 133 medarbejdere, fordeler sig således: 96 afskedigede medarbejdere med fratrædelse inden udgangen af 2002, 25 medarbejdere efter eget valg og 12 medarbejdere efter tidsbegrænset ansættelse mv. Tabel 12 Personaleoversigt FL2003 Årsværk Tilgang Afgang Note: Opgørelsen over tilgang og afgang er baseret på enkeltpersoners ansættelses- og fratrædelsestidspunkt i året. Der kan derfor ikke drages sammenligninger med årsværksforbruget. Side 15

17 Påtegning København, den 2. april 2003 Peter Jakobsen Direktør Kort & Matrikelstyrelsen Miljøministeriet godkender herved Kort & Matrikelstyrelsens årsrapport for perioden 1. januar december Årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater jf. 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen m.v. (regnskabsbekendtgørelsen), samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af årsrapporten, der svarer til det ordinære årsregnskab, er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. København, den 2. april 2003 Leo Larsen Departementschef Miljøministeriet Side 16

18 Grønt regnskab BILAG Den overordnede vision for Miljøministeriets miljøpolitik er Grønt i eget hus ét skridt foran. Dette betyder, at alle institutioner under Miljøministeriet er forpligtet til at vurdere miljøaspekterne i virksomhedens aktiviteter og sørge for, at aktiviteterne foregår med en så lille miljøpåvirkning som muligt. Indsatsområderne er miljøledelse og aktiv medarbejderinddragelse, grønne indkøb, drift og produktion, anlæg, affald, transport, farlige stoffer og formidling. Kort & Matrikelstyrelsen har de seneste år haft stor fokus på energibesparende foranstaltninger. Det grønne regnskab for 2002 afsejler denne indsats samt styrelsens store indsats på arbejdsmiljøområdet. Indkøb Kort & Matrikelstyrelse har i en årrække indkøbt IT-udstyr, der opfylder det svenske miljøcertifikat TCO 99. Derudover køber styrelsen fortrinsvis miljømærkede produkter ved nyerhvervelser. Gennem etableringen af fælles indkøbsaftaler for Miljøministeriet arbejdes der løbende på at udvide indkøbet af miljøvenlige produkter. Forbrug Resultatet af de seneste års fokusering på at nedbringe det samlede energiforbrug er vist i figur 1. Samlet set har energiforbruget været faldende, dog med et markant lavere forbrug i Dette fald skyldtes ombygning af ventilationsanlæggene, som var ude af drift i længere perioder. Nedbringelsen af det samlede energiforbrug er blandt andet opnået ved udskiftning af vinduer, skift til el-sparerpære, skift til energisvage arbejdslamper samt en bedre indstilling af og drift af ventilationsanlæggene. Figur 1. Forbrug af fjernvarme, el, vand og papir i perioden index Fjernvarme indeks 1993 El, hovedbygning indeks 1993 vand indeks 1993 papir - indeks 1998 Side 17

19 Arbejdsmiljø I Kort & Matrikelstyrelsen har arbejdsmiljøet været i fokus i mange år. Det skyldes, at omstillingen fra analoge til digitale kortværker har medført en ændring til arbejdsprocesser med en højere risiko for arbejdsbetingede belastningsskader samt den grafiske produktionsproces. I 1992 blev igangsat en række initiativer med hovedvægten på, at vejen til et godt arbejdsmiljø går gennem forebyggelse. Kort & Matrikelstyrelsen tilbyder således alle medarbejdere at deltage i System KROP. System KROP giver den enkelte medarbejder mulighed for at få et kropskørekort gennem teoretisk og praktisk viden om krop, kost, motion, ergonomi og psykisk velbefindende. Et andet initiativ er museteket og stoleteket, hvor medarbejderen kan låne og afprøve forskellige typer af udstyr. For at få undersøgt effekten af indsatsen har Kort & Matrikelstyrelsen deltaget i et forskningsprojekt om IT og belastninger, som Arbejdsmiljøinstituttet har gennemført over en 3-årig periode fra 1999 til 2001 (BIT-undersøgelsen). Undersøgelsen viser, at indsatsen har virket, at der er sket forbedringer over perioder. Derudover viser undersøgelsen, at Kort & Matrikelstyrelsen er med i front på dette område. BIT-undersøgelsen blev offentliggjort i maj Kommende indsatser Kort & Matrikelstyrelsen vil i 2003 fokusere på at: - yde bidrag til en miljøredegørelse for ministeriet for 2002 som grøn virksomhed - udarbejde en ny miljøhandlingsplan for nedbringe forbruget af kopipapir På arbejdsmiljøområdet vil Kort & Matrikelstyrelsen fortsætte indsatsen, så styrelsen forsat kan opnå Arbejdstilsynets vurdering, som en niveau 1 virksomhed. En niveau 1 virksomhed er en virksomhed, der igangsætter tiltag på arbejdsmiljøområdet, som ligger ud over de krav, der stilles i arbejdsmiljøloven. På indkøbsområdet vil der i hele Miljøministeriet blive sat fokus på mere miljørigtige løsninger med koordinerede indkøb via den nyoprettede indkøbs- og udbudsfunktion (IUF) for ministeriet. Side 18

20 ÅRSRAPPORT 2002 Energiforbrug , Rentemestervej Energiforbrug, MWh - målt Fjernvarme El, hovedbygning Energiforbrug, MWh - korrigeret Fjernvarme Nøgletal(kWh/m2) Fjernvarme, korrigeret 83,85 79,34 96,30 60,10 80,02 75,41 El 107,29 93,01 89,17 73,98 78,79 75,04 Forbrugsudv. - indeks Fjernvarme 92,1 86,9 83,2 62,5 84,3 87,1 El, hovedbygning 94,1 91,2 78,2 64,9 69,1 65,8 Vandforbrug Rentemestervej Vandforbrug, m Nøgletal, (m3/m2) 0,24 0,20 0,19 0,15 0,16 0,16 Forbrugsudv. indeks ,5 76,4 72,1 56,9 62,4 60 Papirforbrug Forbrug, antal ark i tusinde Nøgletal, ark/ansat i tusinde 0 4,4 4,5 5,3 4,9 5,1 Forbrugsudvikling - indeks , ,7 Note. Forbrugsudvikling - indeks 1998, da tidligere tal ikke findes. Affaldsmængder i ton, Papir ,24 52,315 Pap ,01 4,24 Blandet pap & papir Glas Elektronisk affald ,5 0 Andet affald, brændbart ,5 61,67 Til sortering ,7 29,29 Jern Note: Stigningen i 2002 i andet affald(brændbart) og i affald til sortering skyldes oprydning i forbindelse med omrokeringer og fratrædelser. Samlet indeks Fjernvarme indeks ,1 86,9 83,2 62,5 84,3 87,1 El, hovedbygning indeks ,1 91,2 78,2 64,9 69,1 65,8 vand indeks ,5 76,4 72,1 56,9 62,4 60 papir - indeks , ,7 Side 19

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata

Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsen - infrastrukturvirksomhed for kort og geodata Kort & Matrikelstyrelsens opgave er at gøre kort og geodata til et dagligdags redskab for den offentlige sektor, virksomheder og borgere.

Læs mere

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000

Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen. Oktober 2000 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen Oktober 2000 Indhold Forord 3 Motivering 3 KMS s rolle i samfundet 3 Formål med forskning i KMS 4 Strategi for forskning i KMS 6 Forskning i Kort & Matrikelstyrelsen

Læs mere

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN

SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN SUNDHEDSVÆSENETS PATIENTKLAGENÆVN ÅRSRAPPORT 2004 Patientklagenævnet Frederiksborggade 15 1360 København K Telefon:33 38 95 00 Internet: www.pkn.dk E-mail: pkn@pkn.dk FORORD...3 1 BERETNING...4 1.1 Patientklagenævnets

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement

STATSMINISTERIET. Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement STATSMINISTERIET Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement ÅRSRAPPORT Årsrapport for regnskabsåret Statsministeriets departement Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede

Læs mere

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen

Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Vejledning om afrapportering af brugerbetalingsandele i Geodatastyrelsen Indledning Miljøministeren fastsætter regler om betaling for Geodatastyrelsens produkter og ydelser, jf. lov om Geodatastyrelsen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Årsrapport for. Kort & Matrikelstyrelsen

Årsrapport for. Kort & Matrikelstyrelsen M I L J Ø M I N I S T E R I E T Årsrapport 2003 for Kort & Matrikelstyrelsen Indholdsfortegnelse Beretning... 3 Årets resultater... 3 Mod nye mål... 4 Målrapportering... 5 Oversigt over KMS samlede målopfyldelse...

Læs mere

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016

Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 Resultatplan for KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016 INDLEDNING KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har eksisteret

Læs mere

Årsrapport 2004. for. Kort & Matrikelstyrelsen

Årsrapport 2004. for. Kort & Matrikelstyrelsen M I L J Ø M I N I S T E R I E T Årsrapport 2004 for Kort & Matrikelstyrelsen Indholdsfortegnelse Beretning...3 Årets resultater...3 Indsatsområder...4 Målrapportering...5 Oversigt over KMS samlede målopfyldelse

Læs mere

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016

Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets. Ankestyrelsen 2016 Resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriets departement og Ankestyrelsen 2016 Resultatmål Ankestyrelsen er gennem en årrække blevet tilført opgaver, bl.a. fra den tidligere Familiestyrelsen, og

Læs mere

Indholdsfortegnelse ! "! "! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>===

Indholdsfortegnelse ! ! ! #! $ %! &! &'!( )!, - (!!!./ ( / !,23 ' ' 4 7! - 3: :< =::>>=== Indholdsfortegnelse " " # $ % & &'( )* +* ), - (./ ( /. 0 1 0 1,23 ' 4 0 1 523 ' 4 6& 7 - (+' -#3089 7:0*( ";:0*( 3: :< :< :< =::>>=== 1. Beretning 1.1. Statsbibliotekets mission og hovedopgaver # 0*.

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

Årsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7

Årsrapport Indhold. Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Årsrapport 2003 Indhold Beretning side 2 Målrapportering side 4 Regnskab side 5 Påtegning side 7 Side 1 af 7 1: Beretning Dansk Center for Undervisningsmiljø åbnede i april 2002, hvor der blev ansat en

Læs mere

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB

ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB 1 23. Miljøministeriet ERKLÆRING OM MILJØMINISTERIETS REGNSKAB Miljøministeriets regnskab er rigtigt. ANDRE VÆSENTLIGE REVISIONSBEMÆRKNINGER Rigsrevisionen tog forbehold for Naturstyrelsens regnskab for

Læs mere

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde

Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde Business case for projekt Fælleskommunalt Geodatasamarbejde 1. Ledelsesresumé Projektet har til formål at udarbejde og implementere en fælles datamodel for kommunale geodata. Udbud og datamodel skal styrke

Læs mere

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver

NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets opgaver Beskæftigelse, Social og Økonomi Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 252743 Brevid. 1981093 Ref. MAWA Dir. tlf. 46 31 30 67 Mariewaar@roskilde.dk NOTAT: Konklusioner på fordelingsregnskab og analyse af brandvæsenets

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sagsbehandlingstider i 6 statslige nævn April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sagsbehandlingstider i 6 statslige

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03

RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 RIGSREVISIONEN København, den 21. november 2003 RN A207/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Fødevareministeriets bevillingsadministration (beretning nr. 10/00) 1. I mit

Læs mere

Virksomhedsregnskab 2001. april 2002

Virksomhedsregnskab 2001. april 2002 Virksomhedsregnskab 2001 april 2002 Virksomhedsprofil Perspektiver Kort & Matrikelstyrelsens (KMS) målsætning er at sikre samfundet og den enkelte borger adgang til pålidelig stedbestemt information. KMS

Læs mere

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland

RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND. Årsrapport for regnskabsåret Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Årsrapport for regnskabsåret 2015 Rigsombudsmanden i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Påtegning af det samlede regnskab 3 2. Beretning

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Indledning. Årets økonomiske resultat

Indledning. Årets økonomiske resultat Indledning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker er en institution under Transport og Energiministeriet. Havarikommissionen blev nedsat i 2001 og etableret med et formandskab, et antal medlemmer og et

Læs mere

Resultatkontrakt 2009

Resultatkontrakt 2009 Resultatkontrakt 2009 INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 3 3. Vision... 5 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder... 7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Finansiel årsrapport 2012

Finansiel årsrapport 2012 Finansiel årsrapport 2012 April 2013 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...3 1.1 Præsentation af virksomheden...3 1.2 Årets økonomiske resultat...3 1.3 Finansielle nøgletal...5 1.4 Forventninger til kommende

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010

Dansk Socialrådgiverforening Repræsentantskabsmøde November 2010 Side: 1 af 5 Emne: Forslag til budget 2011 og 2012 Ændringsforslag til Orienteringsbilag vedr. Lovændring Forslagsstiller: Vedtægtsændring Hovedbestyrelsen Resolution Udtalelse Øvrige forslag Vedtaget

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning for 2014

Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Vejledning om bevillingsafregning for 2014 Oktober 2014 Indhold 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014.

Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15. Afgjort den 20. november 2014. Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. Aktstykke nr. 30 Folketinget 2014-15 Afgjort den 20. november 2014 30 Beskæftigelsesministeriet. København, den 4. november 2014. a. Beskæftigelsesministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005

Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Resultatkontrakt for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling 2005 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Formål, opgaver, mission og værdier... 2 3. Vision... 3 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...

Læs mere

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 BV000153 Aktstykke nr. 66 Folketinget 2013-14 66 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. København, den 8. januar 2014. a. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter afgiver ved dette orienterende aktstykke

Læs mere

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling

Indstilling. Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 26. november 2007 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Borgmesterens Afdeling Indstilling vedrørende Århus Kommunes åbningsbalance for

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet:

Der er for aftaleperioden aftalt følgende økonomiske rammer for Landbrugsmuseet: Rammeaftale Februar 2012 Dansk Landbrugsmuseum 2012-2015 Rammeaftalen mellem Kulturministeriet (departementet) på den ene side og Dansk Landbrugsmuseum på den anden side fastlægger mål for Landbrugsmuseets

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012

Marts 2009. Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Marts 2009 Danmarks Kunstbibliotek 2009-2012 Rammeaftalen mellem kulturministeren og departementet på den ene side og Danmarks Kunstbibliotek på den anden side fastlægger mål for bibliotekets virksomhed

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006

- 2 - II. Rigsrevisionens årsrevision af Banedanmark i 2006 RIGSREVISIONEN København, den 23. maj 2006 RN A606/06 Faktuelt notat til statsrevisorerne om midtvejsstatus for udredningsarbejdet mv. om Banedanmark I. Indledning 1. Statsrevisorerne anmodede mig på deres

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1

Om bevillingsafregning 2013. November 2013 Version 1.1 Om bevillingsafregning 2013 November 2013 Version 1.1 Indhold 1 Indledning 3 2 Hvad er nyt 4 2.1 Bogføring i de lokale økonomisystemer 4 2.2 Statens Budgetsystem 4 2.3 Primo beholdninger på det udgiftsbaserede

Læs mere

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement Forord 2 Indledende bemærkninger Finansielt regnskab 2016 Skatteministeriets departement

Læs mere

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume

Indstilling Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune 1. Resume Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. september 2011 Aarhus Kommune Finansiering af samlet og koordineret PC-anskaffelse i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1.

Læs mere

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume

Notat. Bilag til indstillingen vedrørende forventet regnskab og tillægsbevilling BA. 1. Resume Notat Bilag til indstillingen Forventet Regnskab og tillægsbevil- Emne: ling - BA Til: Kopi: til: Byrådet Den 21. november 2012 Aarhus Kommune Kultur og Borgerservice Bilag til indstillingen vedrørende

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere. Resultatplan CPR - 2017 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til både offentlige myndigheder

Læs mere

Finansiel årsrapport 2015

Finansiel årsrapport 2015 Finansiel årsrapport 2015 Marts 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Påtegning... 2 2. Beretning... 3 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 3 2.2 Årets økonomiske resultat...

Læs mere

Samarbejde og udvikling

Samarbejde og udvikling Samarbejde og udvikling Benchmarking Læring Udvikling Effektivitet Februar 205 Indhold. Baggrund og formål 2. erne 3. BLUE modellen Benchmarking Læring Udvikling Effektivisering 4. Forløb 5. Spørgsmål

Læs mere

Vejledning om bevillingsafregning 2015

Vejledning om bevillingsafregning 2015 Vejledning om bevillingsafregning 2015 Oktober 2015 Contents 1. Indledning 3 2. Processen 4 2.1 Den generelle tidsplan 4 2.2 Departementernes rolle 4 2.3 Institutionernes rolle 5 2.4 Godkendelse af bevillingsafregning

Læs mere

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING

NOTAT DRIFTS ØKONOMISTYRING NOTAT OM DRIFTS ØKONOMISTYRING 1. Indledning og kommissorium På baggrund af Drifts underskud i 2011 og 2012 har direktør Bent Peter Larsen nedsat en arbejdsgruppe til at undersøge underskuddet. Arbejdsgruppen

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 214-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 45 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Status på ældremilliarden Enhed: Ældreenheden Sagsbeh.: DEPSSK Sagsnr.: SJ-STD-DEPSSK Dok. nr.:

Læs mere

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser

Redegørelse til Statsrevisorerne vedr. beretning 8/2011 om kvalitetsindsatser Holbergsgade 6 DK-1057 København K Ministeren for sundhed og forebyggelse Statsrevisorerne Prins Jørgens Gård 2 Christiansborg DK-1240 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 2010/2167(DEC) 1.2.2011 UDKAST TIL BETÆNKNING om decharge for gennemførelsen af budgettet for Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

Læs mere

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs

DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs DAGSORDEN FOR BESTYRELSESMØDE 23. september 2015 kl. 9.00 hos Reno Djurs Dagsorden: 15-15 Regnskab for 2. kvartal 2015 16-15 Øget genanvendelse af dagrenovion via optisk sortering 17-15 Forslag om ændring

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab.

Nærværende notat forholder sig til status på takstområdet med udgangen af september 2012 og det forventede regnskab. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Bilag 9 - Takstfinansieret drift Baggrund Bevillingen Takstfinansieret drift ligger i 2012 under bevillingstypen Efterspørgselsstyrede

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget

U dvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2013 U dvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillings område 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2013 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

ERFARINGER FRA TI DANSKE VIRKSOMHEDER. Ti Cases

ERFARINGER FRA TI DANSKE VIRKSOMHEDER. Ti Cases e-bog ERFARINGER FRA TI DANSKE VIRKSOMHEDER Ti Cases Iss Danmark Post Danmark Vestbyg A/S BRFkredit Lån & Spar Bank A/S Merkantildata A/S Rigshospitalets HovedOrtoCenter Kort & Matrikelstyrelsen Skanderborg

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis. Marts 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Danmarks indsats i Arktis Marts 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis Ministeren

Læs mere

Årsrapport for regnskabsåret 2013

Årsrapport for regnskabsåret 2013 Årsrapport for regnskabsåret 2013 Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel (DIADEM) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Gammel Mont 4 1117 København K Tlf. 33 92 29 00 mbbl@mbbl.dk

Læs mere

Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser

Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser Vejledning om udarbejdelse af virksomhedsinstrukser April 2010 Indhold 0 Indledning 3 1 Virksomheder med én regnskabsførende institution 5 1. Virksomhedens identifikationsnumre 5 2. Virksomhedens forretningsområde

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006

Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 KTO REPRÆSENTANTSKABET Møde: 16. december 2004 Punkt: 5 Bilagsantal: 2 Emne: Sagsfremstilling: Forslag til budget samt fastsættelse af kontingent for perioden 1. april 2005 31. marts 2006 Vedlagt følger

Læs mere

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde Enhed Adm.pol. Sagsbehandler HEN Koordineret med Sagsnr. 1207028 Doknr. 1029630 Dato 5. september 2012 Notat om afdækning af den budgetmæssige håndtering af tilsagnsmidler på det regionale udviklingsområde

Læs mere

Resultatkontrakt 2006

Resultatkontrakt 2006 Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Udviklingen i økonomien. på Kastaniely. Indhold

Udviklingen i økonomien. på Kastaniely. Indhold Udviklingen i økonomien på Kastaniely Indhold Baggrund Udviklingen i økonomien Primære årsager til udviklingen Procedure for økonomiopfølgning Udviklingen i belægningen Udviklingen i antal ansatte Sammenhængen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016.

Aktstykke nr. 132 Folketinget Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. Aktstykke nr. 132 Folketinget 2015-16 132 Skatteministeriet. København, den 15. juni 2016. a. Skatteministeriet søger hermed om Finansudvalgets tilslutning til at fortsætte projektet vedrørende udviklingen

Læs mere

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler marts 2015 Dok.nr. 32473/15 1. Indledning I henhold til bekendtgørelse nr. 813 af 24. juni 2013 om budget og regnskabsvæsen mv. for fællesfonden udarbejdes

Læs mere

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010

Danske Regioner - Økonomisk Vejledning 2010 Udsendt juni 2010 Aftale om regionernes økonomi i 2011 Regeringen og Danske Regioner indgik lørdag den 12. juni 2010 aftale om regionernes økonomi for 2011. Aftalen kan downloades på www.regioner.dk under økonomi. Aftalen

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole

Resultatlønskontrakt. mellem. Skoleleder Leo Fodgaard Hansen. Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole Bilag nr. 26.9 a).1. Møde i bestyrelsen 22.03.2012 Resultatlønskontrakt mellem Skoleleder Leo Fodgaard Hansen og Bestyrelsen for Århus Social- og Sundhedsskole 2012 Dato Leif Støy Formand for bestyrelsen

Læs mere

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K

Udkast. Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Udkast MINISTEREN Statsrevisoratet Christiansborg Prins Jørgens Gård 2 1240 København K Dato 6. februar 2008 J. nr. 013-000062 Deres ref. 07-001318-11 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon

Læs mere

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010 Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt

Læs mere

Nordsøenhedens årsrapport 2006

Nordsøenhedens årsrapport 2006 Nordsøenhedens årsrapport 2006 1. Beretning... 3 1.1. Præsentation... 3 1.2 Nordsøenhedens mission og vision... 3 1.3 Årets resultat... 4 1.4 Faglige resultater i 2006... 4 1.5 Forventninger til det kommende

Læs mere

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 1. september Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016.

Aktstykke nr. 142 Folketinget Afgjort den 1. september Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016. Aktstykke nr. 142 Folketinget 2015-16 Afgjort den 1. september 2016 142 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 24. august 2016. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker med nærværende

Læs mere

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde:

Regnskab 2006. Ældreudvalgets bevillingsområde: Regnskab 2006 Ældreudvalgets bevillingsområde: 990 Ældrepleje og omsorg 991 Folkepension 107 Bevilling 990 Ældrepleje og omsorg Beløb i 1.000 kr. Udg. Regnskab Budget inkl. omplacering Afvigelse Tillægsbevilling

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere