af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift

Transkript

1 Aalborg, den 29. januar 2009 Bidrag til en Informationsplan for folkekirken i Aalborg Stift Informationsstrategi af Poul Jacobsen, formand for bestyrelsen for Folkekirkens Informationstjeneste i Aalborg Stift Indledning Informationstjenesten er blevet til i en erkendelse af, at Kirken skal blive dygtigere til at formidle sine historier, så den sætter sit præg på det billede af folkekirken, der fremstår i massemedierne. Som et led i Informationstjenestens arbejde med at finde sin rolle og tilrettelægge sin indsats er nærværende Informationsstrategi blevet udarbejdet. Den er et led i en afklaringsproces, der fortsætter på alle niveauer. Baggrund Vilkårene for at kommunikere i samfundet er blevet ændret markant gennem de sidste par årtier og i takt hermed er rollerne ændret både for samfundets institutioner og for de enkelte borgere. Massemedierne indtager i dag en væsentlig rolle i samfundet. Ændringerne i vilkårene for at kommunikere er sket i takt med, at medierne er blevet økonomisk selvstændige og dermed uafhængige af de institutioner og organisationer som tidligere sikrede deres økonomi. Medierne orienterer sig mod deres kunders det vil nu sige læseres, seeres og annoncørers interesser og prioriteringer. Det har markant ændret mediebilledet og givet medierne en ny og central rolle som dem, der sætter den offentlige dagsorden. Medierne er i fortsættelse heraf selv blevet producenter af indhold. Dette gælder i alle samfundets forhold politik, forretning, sport - og også i trosspørgsmål. Kirken er som andre institutioner i samfundet blevet henvist til at være leverandør af råstof til medierne. Samfundet bliver i stigende grad underlagt eller bliver afhængig af mediernes logik. En uddybende beskrivelse af udviklingen i massemediernes rolle findes i Bilag 1 På mediernes vilkår. En nyligt gennemført undersøgelse viser i overensstemmelse hermed, at danskerne i dag i overvejende grad anvender medierne som udgangspunkt for deres overvejelser om livets store spørgsmål. Medierne påvirker dermed det religiøse landskab. c:\dokumenter\aktiviteter\informationstjenesten\.doc Side 1 af 9

2 Kirke Mennesker Kirken skal forholde sig til disse ændrede vilkår og være meget bevidst om, hvordan den kan kommunikere gennem massemedierne. Samspillet mellem kirken og mennesker gennem massemedierne er derfor et vigtigt tema. Dette samspil illustreres i figur 1 ved cirklernes overlapning. Den væsentligste del af kirkens kommunikation sker direkte i alt det kirkelige arbejde. Det er her, størstedelen af forkyndelsen ligger. Informationstjenestens fokus er den kommunikation, der sker til mennesker gennem massemedierne. Ud over de selvstændige massemedier har kirken sine egne (masse)medier, der i figuren er markeret, hvor de tre cirkler lapper over hinanden. Disse medier er også inden for Informationstjenestens synsfelt, idet der er et aktivt samspil mellem dem og Informationstjenesten, selv om de ligger uden for Informationstjenestens ansvar. Figur 1 Kirken skal sætte sit præg på det billede af folkekirken, der fremstår i massemedierne Medier Kirkens direkte forkyndelse Gudstjenester, Kirkelige handlinger Sjælesorg Diakoni Undervisning Aktiviteter Kirkens egne medier Kirkeblade Stiftsavis Hjemmeside Stiftsårbog Det er medierne, der sætter dagsordenen. Men medierne bruger råstof. Der er derfor stadig en mulighed for kirken. I det omfang kirken kan være en professionel leverandør af stof, er det også muligt at komme igennem og bruge medierne. Kirken skal samtidig lære at bruge de nye elementer, der har holdt deres indtog i medierne, og ikke bare bruge dem som prædikestol til at belære men også interaktivt til at lytte og lære. Informationstjenesten er blevet til i en erkendelse af, at folkekirken kan gøre en samlet indsats for at kommunikere gennem massemedierne. Indsatsen er rettet mod at opbygge og anvende den nødven- Side 2 af 9

3 dige professionalisme med hensyn til både at tilrettelægge sit budskab og at få det bragt ud ved hjælp af massemedierne. Det fremgår af Informationstjenestens vedtægter, at formålet er at knytte kontakt til massemedierne [ ] [ ] at sikre information om folkekirkelige forhold og derved have medindflydelse på medieomtalen; at placere den kirkelige debat i medierne som en naturlig og nødvendig del af den offentlige debat. Hvorfor en Hvis kirken skal gøre sig gældende i mediebilledet er det nødvendigt at fremstå samlet og troværdigt. Det vanskeliggøres af, at kirkens budskab er mangesidet og nuanceret, og af, at kirken forstår sig selv som en decentral organisation uden en autoritativ stemme i trosanliggender. Disse forhold umuliggør ikke en samlet informationsindsats, men sætter nogle vilkår for den. En informationsplan for folkekirken tager udgangspunkt i folkekirken som organisation, og der er her i hvert fald to meget forskellige opfattelser at tage hensyn til. Kirken kan opfattes som den formelle institution: bygninger, organisationen med biskop, præst, menighedsråd osv. Som institution kan kirken forholde sig til resten af samfundet og til dets aktører af institutionel eller individuel karakter. Det kan gøres klart, hvem der vil formidle noget, og det kan præciseres, hvilke grupper i det omkringliggende samfund og internt i organisationen der er målet for formidlingen. Der kan om end det kan være vanskeligt formuleres udsagn, der lever op til følgende krav: I skal turde formulere klart, hvad I har på hjerte. Det kræver, at kirken med sig selv ved, hvad den vil, og hvad den gerne vil være kendt for. Lotte Hansen, Kommunikationsdirektør Ordet Kirke kan også betegne samlingen af personer, der er fælles om troen og tvivlen. De levende stene eller den usynlige kirke. Der er her tale om en organisme, der kommunikerer internt. Og det, den kommunikerer om, er troens indhold og konsekvenser. Den kommunikation, der foregår inden for rammerne af organismen, handler om troende og tvivlende menneskers udveksling af erfaringer om troen og tvivlen og om forståelsen af tilværelsen. Her kan der ikke opstilles programerklæringer, målsætninger eller rammer, der kan og skal kommunikeres ud. Der er tale om levende menneskers overvejelser i en fri udveksling med hinanden. Informationsudvekslingen kan her bedre beskrives som en samtale. Emner her kan være meget forskellige - fra almindelige menneskers oplevelser til videnskabelige teologiske drøftelser. Formål og rammer kan udtrykkes sådan: Selve kernen i en evangelisk-luthersk kristendomsforståelse er understregningen af det enkelte menneskes samvittighedsfrihed med deraf følgende religionsfrihed. Derfor er en fri og åben diskussion både indadtil i kirken og udadtil i samfundet en selvfølgelighed og en nødvendighed. Det gælder i forhold til værdier, etik og menneskesyn, og det gælder i forhold til andre religioner og livsanskuelser. Vi har brug for den åbne, tvangfrie samtale. Søren Lodberg Hvas, Biskop i nytårsprædiken d. 5. januar 2009 Side 3 af 9

4 I overensstemmelse med denne forståelse er der ingen instans i folkekirken, der kan udtale sig på folkekirkens vegne. Men mange kan troværdigt deltage i en samtale. En for folkekirken skal forholde sig både til samtalen og til den formelle informationsformidling. Begge former for kommunikation kan professionaliseres. Informationsstrategien Vision Informationsindsatsen skal bidrage til, at det i massemedierne fremstår, at: Folkekirken er en vigtig og velfungerende institution i det danske samfund. Folkekirken er aktiv i at udforme og formidle de værdier, der former vores tilværelse. Folkekirken forkynder det kristne budskab, så det er et tilbud til hver enkelt om forståelse og fortolkning at tilværelsen. Visionen kan blive mere målrettet ved at dele billedet af folkekirken op i nogle temaer. Et første bud på en opdeling er: Kirken som verdslig institution Kirken som religiøs institution Kirken mellem forkyndelse og samfund Kirken som kristen forkyndelse/mission Disse temaer er udfoldet i notatet Bilag 2 Billedet af folkekirken. De mennesker, der til daglig holder sig orienterede om den offentlige debat, skal jævnlig kunne blive præsenteret for indlæg om kirken og om en kirkelig vinkel på almindelige emner. Sådanne indlæg skal derfor præsenteres de steder, hvor folk søger deres generelle information. Massemedierne er her interessante, fordi de når mange mennesker, og med deres forskellighed retter de sig mod mange målgrupper. Det kræver, at personer med en kirkelig baggrund jævnligt leverer bidrag til medierne. At bidragsyderne har en kirkelig baggrund betyder ikke nødvendigvis, at de har en organisatorisk tilknytning til kirken, eller at de i deres indlæg tydeliggør denne baggrund hver gang. Deres reference til kirke og kristendom kan fremgå på mange måder. Det er blevet fremført, at når man kradser lidt i danskernes ugudelige overflade, viser det sig, at de er forankrede i den folkekirkelige kristendom. Man kan imidlertid være nervøs for, at hvis man kradser lidt dybere, viser det sig, at denne forankring ikke er særlig robust. I hvert fald er det vigtigt at opretholde en solid og positiv forståelse af kirkens rolle og forhold, så en politisk aktion ikke kan løbe kirken over ende. Evt. hjulpet på vej af et par sager kørt negativt op i pressen. Vi kan ikke undgå, at der kan komme negative sager op, men vi kan styrke immunforsvaret hos mange medlemmer. For folkekirken som organisation er det vigtigt, at medlemmerne generelt har et positivt og velfunderet billede af kirken. Det er i det lange løb den brede medlemskreds, der er garanten for, at kirken Side 4 af 9

5 som organisation kan opretholdes. Kirken er afhængig af en positiv forståelse hos den brede befolkning, dvs. hos etablerede voksne. Et formål for informationsarbejdet er at styrke og opretholde en solid viden om folkekirken hos befolkningen. Denne viden omfatter først og fremmest de formelle forhold, men skal også omfatte centrale elementer af det kirkelige indhold og af kirkens forkyndelse. Det kan gøres ved at fortælle folkekirkens mange gode fortællinger. Budskab og målgrupper Folkekirken som institution Når det drejer sig om kirkens institutionelle forhold (både som verdslig og som religiøs institution), er det formålet at vise, at Kirken er en aktiv deltager i det lokale liv, Det er spændende og vedkommende, hvad der foregår, Kirken som organisation er en aktiv og velfungerende del af samfundet, og Kirken er der, når du har brug for den. Fortællingerne om de institutionelle forhold er ikke så kontroversielle. De er mere faktaorienteret og mindre holdningsbestemt. Og det er ikke noget problem, at der kommer mange forskellige og ukoordinerede udmeldinger. Flittig orientering om de nemme ting kan ud over at løse den primære opgave tjene som middel til at etablere og fastholde en formidlingsmæssig professionalisme og en god kontakt til massemedierne. De kristne værdier og trosspørgsmål For de mennesker, der er generelt eller i særlig grad interesserede i kirkelige forhold, skal der være mulighed for at blive orienteret om, hvad der foregår inden for kirken, og om hvordan personer med en kirkelig tilknytning ser på aktuelle emner. Det drejer sig om emner, der afspejler holdninger og tolkninger af tilværelsen og kristendommen. De decideret kirkepolitiske og teologiske emner har måske primært interesse for en forholdsvis snæver målgruppe af kirkeligt interesserede (Præster, fag-teologer, menighedsrådsmedlemmer og aktive medlemmer). Men for emner i krydsfeltet mellem forkyndelse og samfund (kirkelige vinkler på politiske forhold og dagsaktuelle emner) er der en meget bredere målgruppe, nemlig både dem, der aktivt søger en kirkelig vinkel, og dem, der generelt er optaget af det pågældende emne. Formålet for informationsindsatsen er at synliggøre, at Troen har betydning for den måde, vi lever på Der kan være mere end én kirkelig vinkel på en aktuel problemstilling Fornuftige mennesker tager troen alvorligt Kirkens samtale foregår på en måde, der ikke er fordømmende/ekskluderende Der er også plads til dig i kirken Kirken præsenterer dig ikke for færdige meninger, men tilskynder dig til selv at overveje din stilling Side 5 af 9

6 Der kan næppe findes et eneste emne af teologisk, etisk eller politisk karakter, hvor kirken kan tale med én mund. Rummeligheden og mangfoldigheden betyder imidlertid ikke, at kirken ikke kan deltage i den offentlige debat! Ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne, men enhver kan vedstå at være en del af kirken, og at det kristne budskab forpligter. Men da det er et personligt valg, hvordan forpligtelserne udleves, skal der også være plads til, at andre personer vælger anderledes. Når der gives plads til andre debatdeltagere, gives der også plads til læserne/lytterne/seerne. Der er her tale om en udveksling af synspunkter, erfaringer og holdninger ikke om at meddele sandheder. Der foregår en samtale. Kravene til et informationsarbejde, der skal afspejle rummelighed, må være, at der er mange bidragsydere. Mangfoldigheden kan synliggøres ved, at mange bidrager med synspunkter og holdninger, der har en kirkelig vinkel. Der skal ikke være noget forsøg på at koordinere eller styre synspunkter. Det er netop vigtigt, at det er personlige udtryk, der vedkender sig en kirkelig baggrund. Og deltagende personer kan afspejle forskellige holdninger. Når kirken ikke har én mening og ikke kan udtale den endegyldige sandhed, er det vigtigt, at der kommer flere indlæg, og at disse indlæg har en høj lødighed og i deres form ikke er ekskluderende i forhold til andre meninger. En god debatkultur må være en ingrediens. Bidragsyderne må gerne polemisere mod hinanden. Men debatkulturen skal sikre, at de forholder sig til sagen og ikke nedgør hinanden. Personer, der deltager i debatten på denne måde, gør sig synlige offentligt. De fungerer som en slags fyrtårne. Det kan være på lokalt plan eller i et større område. En sådan person skal være troværdig i almindeligt omdømme og være kendt som én, der er forankret i kristendommen/kirken. Vedkommende kan være ansat i kirken, eller en kirkelig tilknytning kan på anden måde være kendt. Når en sådan person udtaler sig om et af de svære emner, er det med til at tegne billedet af kirken. Eksempler på fyrtårne kan være præster, der fast deltager med klummer og kommentarer i diverse dagblade og magasiner. Den aktive synlighed i massemedierne skal give plads til troens samtale om Aktuelle samfundsforhold Etiske dilemmaer Det svære liv Det personlige trosforhold Troens praksis Teologiske problemstillinger Forkyndelse En væsentlig del af den direkte forkyndelse foregår i det personlige møde, og kommunikation gennem medierne har tilsyneladende kun en meget begrænset effekt om overhovedet nogen. Dog kan de lokale kirkelige klummer formentlig have en vis effekt direkte eller indirekte. Den primære indsats for informationsarbejdet skal ligge i at synliggøre, at kirkens forkyndelse foregår på mange måder og i mange situationer og ikke er låst fast til de traditionelle gudstjenester. Vægten skal måske lægges på de andre situationer for at styrke den del af billedet. Side 6 af 9

7 Planer og målsætninger for det konkrete arbejde Dette tema er kun overfladisk berørt. Der er redegjort for nogle ideer og nogle elementer, der kan indgå i en plan. Dette materiale skal videreudvikles. De lokale historier En stor del af informationen om de institutionelle forhold er lokal og skal primært formidles i de lokale medier, ugeaviser og distriktsdagblade. Ugeaviserne læses af en stor del af befolkningen, og det er ofte en overkommelig opgave at få optaget indlæg. Det er her kirkens lokale enheder, der skal være aktive for at fortælle om, hvad der foregår. Indlæggene læses ikke som vægtige bidrag hverken til den storpolitiske eller lokalpolitiske dagsorden. Men de kan være de hyppige dryp, der i det lange løb er med til at bestemme grundfarven i billedet af folkekirken. En kvantitativ målsætning kunne være, at alle lokale ugeaviser i stiftet hver uge har mindst én god historie fra sognene i området. Det er enklest at komme til orde, når det handler om de institutionelle forhold. Derfor skal disse emner formidles flittigt. Samtidig giver de mulighed for at være bærere af nogle af de svære emner i form af små bemærkninger, der løfter en historie fra kun at være om verdslige forhold til også at indeholde lidt af kirkens budskab. Den ovenfor nævnte kvantitative målsætning kan derfor suppleres med den kvalitative, at fx mindst 25 % af indlæggene skal give anledning til at placere et element af kirkens budskab. Sognene er vigtige aktører i denne informationsformidling, men også provstierne og stiftet er vigtige medspillere. Her er de regionale og landsdækkende medier også væsentlige. Informationstjenestens indsats kan fx være Støtte til menighedsråd med hensyn til betydningen af informationsarbejdet Undervisning af de kirkelige aktører Konkret assistance til at udvælge historier, vælge medier, få historierne formuleret Kontakt til de relevante medier Hjælp til lancering af bestemte begivenheder Informationstjenesten kan til en vis grad med egne ressourcer tilbyde ydelser som ovenstående. Derudover kan Informationstjenesten hjælpe med at finde og vælge eksterne leverandører. Mediekonventer En mulighed for at kvalificere indlæg er at etablere nogle arbejdsgrupper. Tænketanke eller arbejdsgruppe kunne etableres efter model fra Etisk Råd, hvor opgaver ikke er at komme med den rigtige løsning, men at klarlægge en problemstilling og formulere en eller flere holdninger på grundlag af arbejdet. En sådan gruppe kan aldrig få en officiel autoritet. Det vil aldrig være et argument, at denne eller hin gruppe har tænkt således. Autoriteten kan kun komme af, at der er fornuft i de tanker, der fremlægges. En bedre betegnelse i kirkelig sammenhæng vil derfor måske være mediekonvent, hvor associationen går i retning af de private studiekonventer, som mange præster deltager i. Mediekonventer kan fungere som backinggrupper for fyrtårne. Et mediekonvent kunne være et fagligt miljø, hvor deltagerne kan tage en problemstilling op og belyse den fra forskellige sider, så et eller flere af medlemmerne kan give udtryk for nogle velover- Side 7 af 9

8 vejede synspunkter. Arbejdsformen kan være at mødes, tage et aktuelt emne op til drøftelse og derefter umiddelbart producere et eller flere resultater. Eller det kan være mere grundige studier og overvejelser, hvis emnet kræver det. For at tilgodese rummeligheden skal der være mulighed for at etablere et antal sådanne konventer, og formaliseringsgranden omkring konventerne skal ikke være større, end at de kan etableres og nedlægges løbende. Og initiativet til etableringen skal kunne komme fra flere sider. Det vil være en praktisk forudsætning for etableringen af sådanne konventer, at arbejdet respekteres som en tjenstlig arbejdsopgave. Provstikonventer Der gennemføres et provstikonvent med informationsarbejdet som tema gerne to gange om året i hvert provsti. Som forberedelse til konventet lister hver deltager de planlagte og påtænkte begivenheder i sognene så langt frem i tiden som øjet rækker. Informationstjenestens konsulenter får listerne til gennemsyn inden konventet. På konventet gennemgås (et udvalg af) aktiviteterne i samarbejde med info-konsulenterne med henblik på at aftale en pressedækning. Informationsarbejdet kan her også generelt drøftes, og konsulenterne kan tilbyde sognene vejledning og praktisk hjælp. Det er i dette regi en væsentlig del af målsætningen om én historie i hver ugeavis hver uge skal realiseres. I tilknytning til dette arbejde kan andre former for støtte til det lokale arbejde drøftes og planlægges. Fyrtårne Fyrtårnene kan fungere på lokalt plan ved at deltage i debatten i lokalavisen og kirkebladet, på borgermøder og til sogneaftner. Nogle kan være aktive som bloggere eller på anden måde være synlige i et større område. Der er behov for fyrtårne i alle højder. Og intet fyrtårn kan have en mening om alle emner. En fokusering på nogle få områder kan øge troværdigheden. I samarbejde med provsterne etableres der kontakt med nogle personer, der potentielt kan fungere som fyrtårne. Nogle af disse personer kan også optræde i Info-tjenestens liste over nøglepersoner til pressekontakt vedr. udvalgte emner. Info-tjenesten kan være aktiv i processen ved sammen med de potentielle fyrtårne at udvikle konceptet. Informationstjenesten kan desuden støtte dannelse af mediekonventer og arbejdet med at få indlæg placeret i relevante medier (aviser, tv, nettet). Desuden kan den bidrage til, at der skabes anerkendelse af, at det er en vigtig opgave at være fyrtårn. Web-andagter Kan der udvikles en kort web-andagt, der på 5-7 minutter, der indeholder en tekstlæsning/- gengivelse, en miniprædiken, en salme, en kort bøn afsluttet med fadervor og velsignelse, postludium. Fx hver uge med ref. til kommende søndags tekst/tema; optaget i forskellige kirker, så vi kommer stiftet rundt. Levende debat levende billeder Nogle af fyrtårnene og mediekonventerne kan evt. danne baggrund for tv-præsentationer, der kan sendes på nettet og evt. senere på tv. Korte indlæg til nettet (hvor lange på de være?) og lidt længere versioner til eventuelle tv-programmer. Også her kan det være aktuelle emner hentet fra krydsfeltet mellem tro og samfund: etiske og politiske problemstillinger, der påkalder sig en stillingtagen. Side 8 af 9

9 Blogge Etablering af en gruppe, der i fællesskab driver en blog. Bloggen kan placeres på en portal, der har stort besøg og naturligvis have link til og fra stiftets hjemmeside. Emnerne kan - som for fyrtårnene hentes fra krydsfeltet mellem tro og samfund, de kan være troens samtale om samfundsanliggender. Der skal evt. arbejdes med flere blogge rettet mod afgrænsede målgrupper. En blog rettet mod unge kunne evt. etableres i samarbejde med ungdomspræsten og ungdomsorganisationerne. Tv Kirkeligt tv er relevant for Infotjenesten når tv-kanalen lever op til at være et massemedie Dækningsområdet skal være en markant del af stiftet Branding af den kanal, vi sender på. Dels kanalen som helhed, dels vores programblok. Hvordan laver vi en fælles markedsføring. indholdet når modtagerne med relevant og aktuel oplysning om folkekirken det kan være både institutionelle og værdimæssige emner. Det stiller krav til både form og indhold Programtyper der oplyser om kirkelige forhold og synliggør den kirkelige (samfunds-) debat. formen muliggør en sammenhæng med internettet Det videre arbejde Der skal indledende være en drøftelse i Informationstjenestens bestyrelse og med eksterne parter om de overordnede elementer. Drøftelserne skal gerne munde ud i vedtagelse af en strategi på bestyrelsesmødet i maj måned Der store arbejde der kan påbegyndes parallelt med den generelle drøftelse bliver at udvikle planen. Den er kun skitsemæssigt berørt i ovenstående. Dels skal der flere elementer i planen, dels skal de detaljeres. Og endelig skal der prioriteres, så der kan skabes en koncentreret indsats med fokus på konkrete resultater. Side 9 af 9