Udvikling i selvmordshyppigheden for patienter med skizofreni fra 1981 til 1997
|
|
- Ole Astrup
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 4602 af en skematisk astmajournal indgik der hhv. 70 og 105 konsekutivt udvalgte patienter indlagt i de 6 mdr. umiddelbart før og efter opstarten af den skematiske journal. Før undersøgelsen var afdelingens læger flere gange blevet undervist i de nationale retningslinjer fra The British Thoracic Society. Studiet viste, at det signifikant tere blev dokumenteret, at retningslinjerne var blev fulgt efter opstarten af den skematiske astmajournal, hvori de var trykt [2]. Den generelt forbedrede dokumentation kan skyldes, at de skematiske journaler, herunder htefrakturjournalen i sig selv, fungerer som huskelister. Den strukturerede indsamling i htefrakturjournalen vil måske også kunne bedre dokumentationen af anbefalingerne fra Referenceprogram om Htebrud [8] og styrke indsamlingen af til nationale og internationale kliniske baser. Htefrakturjournalens systematiske opbygning sikrer, at de relevante indsamles på de relevante tidspunkter i patientforløbet. Ved implementering på edb vil den kunne udgøre en elektronisk patientjournal. En systematiseret elektronisk journal vil kunne bidrage med til forskning, kvalitetsudvikling og planlægning. En tværfaglig elektronisk patientjournal, der tillige fungerer som klinisk base, findes på Klinik for Para- og Tetraplegi, H:S Rigshospitalet. Der har man bl.a. erfaret, at en høj grad af strukturering er en væsentlig forudsætning for dobbeltfunktionen som elektronisk journal og klinisk base [9]. Konklusion Den skematiske htefrakturjournal udgjorde et forbedret instrument til indsamling i forhold til den traditionelle journal. Den sikrede en mere systematisk og ensartet registrering af de patient- og behlingsrelaterede. De væsentligste operationsrelaterede fremgik lige hyppigt af de to journaltyper. SummarySusanne Juhl Pedersen, Svend Erik Østgaard, Jes Bruun Lauritzen the admission & Benn R. Duus:Effect operation after a pre-printed hip fracture, a specially on the designed documentation hip fracture patient was constructed. treatment variables after hip fractureugeskr Læger 2004;166:####-####Introduction: Conventional medical records suffer from inconsistent lacking. In order to improve concerning Materials methods: The pre-printed consisted three sheets one sheet for individual notes. All hip fracture patients admitted in two periods before after introduction the were included in the study: 273 conventional admission records 248 admission s, Results: 274 conventional Use the pre-printed operation notes improved 245 operation the documentation s. The chi-square fracture side, test, consent Fisher exact to the test operation, unpaired causes t-test operative were used delay, (p<0.05). uation the position the osteosynthesis hemialloplastics. There were no differences in the documentation operation date prophylactic site, surgeon, use fracture antibiotics, operation duration type, allergies the operation, or diagnosis blood at loss, admission. pre-fracture The conventional walking ability, medical consumption record was tobacco superior in recording alcohol radiographic about anaesthetics. eval- by Discussion: collecting The prospective hip fracture systematized improved, collection, it can provide even though the basis vital for a computer-based were obtained to medical the same record. degree as before. The content the conventional medical record is based on traditions reflects the priorities individual doctors. The pre-printed facilitates the audit process Korrespondance: Susanne Juhl Pedersen, Gladbovej 6, 3. th., DK-2500 Valby. susanne_juhl_ped@hotmail.com Antaget: 7. juli Interessekonflikter: Ingen angivet Taksigelse: Projektet har modtaget økonomisk støtte fra H:S Sundhedsfagligt Råd for Ortopædkirurgi Litteratur 1. Wallace SA, Gullan RW, Byrne PO et al. Use a pro a for head injuries in the accident emergency department the way forward. J Accid Emerg Med 1994;11: Robinson SM, Harrison BDW, Lambert MA. Effect a preprinted on the management acute asthma in an accident emergency department. J Accid Emerg Med 1996;13: Lov om patienters retsstilling af /aug Vejledning om lægers journalføring af /aug Hellebæk A, Lippert S, Zimakf J et al. Den Gode Medicinske Afdeling. Resultater fra en national undersøgelse af kvalitet i Ugeskr Læger 2002;164: Zuckerman JD. Hip fracture. N Engl J Med 1996;334: Williams JG, Kingham MJ, Morgan JM et al. Retrospective review hospital patient records. Br Med J 1990;300: Andersen JS, Andersen KS, Jensen CM et al. Behling, pleje og genoptræning af patienter med htebrud. Ugeskr Læger 1999;161(suppl 11). 9. Biering-Sørensen F, Gregersen H, Hansen HV et al. Tværfaglig elektronisk patientjournal og base i ét: SCIBase. Ugeskr Læger 2001;163: Udvikling i selvmordshyppigheden for patienter med skizreni fra 1981 til 1997 En nested casekontrolundersøgelse SEKUNDÆRPUBLIKATION Overlæge Merete Nordentt, c.scient. Thomas Munk Laursen, lektor Esben Agerbo, adjunkt Ping Qin, afdelingslæge Eyd Hansen Høyer & pressor Preben Bo Mortensen H:S Bispebjerg Hospital, Psykiatrisk Afdeling, og Aarhus Universitet, Center for Registerforskning Resumé Introduktion: Selvmordshyppigheden i Danmark er faldet meget i de seneste 20 år. Psykiatriske patienter har en stærkt øget selvmordsrisiko. Formålet med undersøgelsen var at undersøge udviklingen i selvmordshyppigheden blt patienter med skizreni og beslægtede lidelser i perioden Materiale og metoder: Undersøgelsens design er en nested casekontrolundersøgelse, som blev gennemført ved kobling af fra fire danske longitudinelle registre. I alt personer, som var under 75 år og begik selvmord i perioden , indgik i undersøgelsen som cases, og til hver case blev der udvalgt 20 matchede kontrolpersoner. Resultater: Selvmordsrisikoen blt patienter med skizreni og beslægtede lidelser er ca. 20 gange højere end i baggrundsbefolkningen. Faldet i selvmordsraten blt patienter med skizreni og beslægtede lidelser er parallelt med faldet i selvmordshyppigheden i den del af befolkningen, som aldrig har været indlagt (incidensrate ratio 1,00, 95% konfidensinterval 0,98-1,03). Selvmordsrisikoen var højest i det første år efter første indlæggelse, den øgede selvmordsrisiko, som patienterne havde, blev noget mindre med stigende alder. Diskussion: Selvmordsrisikoen blt patienter med skizreni er blevet mindre. Dette kan skyldes bedre psykiatrisk behling, nedsat tilgængelighed af selvmordsmetoder eller bedre somatisk behling efter selvmordsforsøg.
2 4603 I 1980 nåede selvmordsraten i Danmark et maksimum på 34 selvmord pr indbyggere. Selvmordsraten er faldet hvert år siden 1980, og i 1997 var raten 15 pr indbyggere, svarende til en reduktion på 56% i perioden I Danmark har ca. halvdelen af dem, der dør ved selvmord, tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling [1, 2]. Man har i mange tidligere undersøgelser påvist høje stardiserede mortalitetsrater (SMR) for selvmord hos patienter med skizreni [3, 4], og livstidsrisikoen for selvmord ved skizreni er på ca. 6% [5]. I danske og svenske analyser har man fundet stigende selvmordshyppighed for kvinder med skizreni samtidig med en faldende selvmordshyppighed i baggrundsbefolkningen [6-8]. Formålet med studiet var at undersøge, om selvmordsraten blt patienter med skizreni faldt parallelt med selvmordsraten blt aldrig psykiatrisk indlagte personer i perioden Metode Datakilder Undersøgelsens blev udtrukket ved kobling af fire danske registre: Dødsårsagsregisteret, Det Centrale Personregister, Det Psykiatriske Centralregister og IDA-basen (oplysninger om arbejdsmarkedsforhold). Alle personer, der var under 76 år og døde ved selvmord i perioden blev udtrukket af Dødsårsagsregisteret, og for hver af disse blev der tilfældigt udtrukket 20 kontrolpersoner, der matchede på fødselsår, køn og kalenderår fra et tilfældigt udvalg på 5% af baggrundsbefolkningen i IDA-basen. I alt personer, der var døde ved selvmord og kontrolpersoner indgik i undersøgelsen. Diagnostisk gruppe og psykiatrisk behling Patienterne blev inddelt i indbyrdes eksklusive grupper efter diagnosen ved sidste udskrivelse. Skizrenigruppen inkluderede diagnoserne 295 (International Classification Diseases (ICD) 8) samt F20 og F25 (ICD 10), re psykoser i skizrenispektret inkluderede diagnoserne 297 og , , , , og (ICD 8) og F22, F23, F24, F28 og F29 (ICD 10), og ikkepsykotiske skizrenispektrumlidelser inkluderede , , (ICD 8) og F21, F60.0 og F60.1. Antal Mænd Kvinder Begge Figur 1. Udvikling i antallet af selvmord pr indbyggere i Danmark, Andre psykoser i skizrenispektret Skizreni Ikkepsykotisk skizrenispektrumlidelse Andre psykoser i skizrenispektret Figur 2. Incidensrate-ratio for selvmord hos patienter med skizreni og skizrenilignende tilste i forhold til en matchet aldrig psykiatrisk indlagte population. Korrigeret for alder og køn. Dataanalyser Data blev analyseret ved betinget logistisk regression med Stata 8.0 clogit-proceduren. Psykiatrisk indlæggelse under diagnoser i skizrenispektret blev betragtet som forklarende variable. Kalendertid blev inkluderet som en kontinuert variabel og analyseret som en linear funktion. Incidensrate-ratioer for selvmord blev ved regressionsanalyse justeret for demografiske risikaktorer, for eksempel uddannelse, indkomst, samlivsforhold og arbejdsmarkedsforhold. Alder blev inkluderet som en kontinuert variabel. Interaktionen mellem alder og diagnose udtrykker afvigelser i selvmordsrisiko i forhold til selvmordsrisikoen for en patient, der er 30 år gammel. Resultater De ukorrigerede selvmordsrater i befolkningen faldt tydeligt i perioden (Figur 1). Blt dem, der havde været indlagt på en psykiatrisk afdeling var der 756 selvmord blt patienter med skizreni, 633 selvmord blt patienter med re psykosediagnoser i skizrenispektret og 276 selvmord blt patienter med ikkepsykotiske skizrenispektrumlidelser. Incidensrate-ratio for selvmord, korrigeret for alder og køn for patienter med skizreni og re lidelser i skizrenispektret er vist i Figur 2. Incidensrate-ratio for selvmord
3 4604 Tabel 1. Incidensrate-ratio for selvmord blt patienter med skizrenispektrumlidelser, korrigeret for sociale og demografiske risikaktorer og for interaktion mellem alder og diagnose sammenlignet med en matchet kontrolgruppe af aldrig psykiatrisk indlagte personer fra baggrundsbefolkningen. Andre psykoser i Ikkepsykotiske skizreni- Skizreni skizrenispektret spektrumlidelser incidensrate-ratio incidensrate-ratio incidensrate-ratio Begge køn (konfidensinterval (CI)) (CI) (CI) Udviklingen i selvmordsraten i patientgruppen sammenlignet med udviklingen i gruppen af aldrig psykiatrisk indlagte personer , pr. kalenderår ,00 (0,98-1,03) 0,97 (0,94-0,99) 1,03 (0,98-1,08) Indlagt på opgørelsestidspunktet ,00 (13,87-23,36) 63,41 (41,95-95,86) 78,26 (39,95-153,29) Udskrevet inden for1-30 dage ,39 (51,83-124,69) 194,51 (102,20-370,19) 67,59 (29,35-155,64) Udskrevet inden for 1-6 måneder ,26 (27,29-53,64) 51,01 (34,42-75,60) 31,91 (17,12-59,49) Udskrevet inden for 7 måneder-1 år ,70 (12,59-27,78) 40,85 (26,40-63,19) 21,90 (10,62-45,17) Udskrevet over 1 år før opgørelstidspunktet ,39 (4,10-7,08) 10,47 (7,60-14,43) 4,98 (2,97-8,35) Første indlæggelse inden for sidste år ,59 (1,41-1,79) Mænd Udviklingen i selvmordsraten i patientgruppen sammenlignet med udviklingen i gruppen af aldrig psykiatrisk indlagte personer , pr. kalenderår ,00 (0,97-1,02) 0,95 (0,91-0,98) 1,00 (0,94-1,06) Indlagt på opgørelsestidspunktet ,32 (9,71-18,27) 39,03 (22,72-67,07) 50,76 (22,75-113,28) Udskrevet inden for 1-30 dage ,78 (36,39-108,31) 275,97 (90,47-841,88) 37,70 (14,07-101,01) Udskrevet inden for 1-6 måneder ,13 (20,78-46,65) 46,76 (27,46-79,60) 39,03 (17,78-85,69) Udskrevet inden for 7 måneder-1 år ,84 (9,19-23,96) 40,38 (22,60-72,14) 19,45 (7,79-48,58) Udskrevet over 1 år før opgørelsestidspunktet ,46 (3,18-6,25) 8,80 (5,78-13,41) 3,41 (1,78-6,54) Første indlæggelse inden for sidste år ,97 (1,69-2,30) Kvinder Udviklingen i selvmordsraten i patientgruppen sammenlignet med udviklingen i gruppen af aldrig psykiatrisk indlagte personer , pr. kalenderår ,03 (0,99-1,08) 1,01 (0,97-1,05) 1,08 (0,99-1,17) Indlagt på opgørelsestidspunktet ,57 (22,65-59,04) 113,52 (58,34-220,87) 290,96 (71, ,08) Udskrevet inden for 1-30 dage ,44 (62,75-283,81) 188,13 (80,53-439,50) 544,55 (60, ,88) Udskrevet inden for 1-6 måneder ,75 (28,60-101,03) 75,89 (40,90-140,81) 27,42 (8,97-83,87) Udskrevet inden for 7 måneder-1 år ,84 (15,45-65,60) 52,97 (26,33-106,56) 32,14 (8,83-117,03) Udskrevet over 1 år før opgørelsestidspunktet ,66 (4,75-12,34) 16,49 (9,75-27,87) 12,49 (4,87-32,04) Første indlæggelse inden for sidste år ,25 (1,02-1,52) Matchet for alder, køn og kalendertid og korrigeret for civilst, forælder til mindreårigt barn, arbejdsmarkedsforhold, årlig indkomst, geografisk bopæl og sygefravær. blt patienter med skizreni var i hele perioden ca. 20 gange højere end i populationen af aldrigindlagte. For hver diagnostisk subgruppe blev der beregnet en regressionslinje, som udtrykker udviklingen i gruppens selvmordsrate sammenlignet med baggrundsbefolkningens selvmordsrate i perioden Regressionslinjen havde hældningen 0,99 (0,97, 1,01) p = 0,3 for skizreni, 0,95 (0,93, 0,97) p<0,00001 for re psykoser i skizrenispektret og 0,99 (0,96, 1,04) p = 0,9 for ikkepsykotiske skizrenispektrumlidelser. Dette indikerer, at faldet i selvmordsraten var parallelt for gruppen af aldrigindlagte patienter med skizreni og patienter med ikkepsykotiske skizrenispektrum lidelser, mens selvmordsraten for patienter med re psykoser i skizrenispektret havde et hurtigere fald i selvmordsraten. Herefter blev der beregnet en regressionslinje, som udtrykte ændringen i incidensrate-ratio i perioden for patientgrupperne relativt i forhold til populationen af aldrigindlagte, korrigeret for sociale og demografiske risikaktorer og for tid siden indlæggelse; alder blev inkluderet som et interaktionsled. Faldet kan beskrives som en lineær trend (c2 76,24, df 64, p = 0,14). Resultaterne er vist i Tabel 1. Som i de ukorrigerede analyser ft vi, at for patienter med skizreni og ikkepsykotisk skizrenispektrumlidelse var faldet i selvmordshyppighed parallelt med faldet hos gruppen af aldrigindlagte personer, mens faldet for patienterne med re psykoser inden for skizrenispektret var større end hos gruppen af aldrigindlagte personer. Førstegangsindlagte patienter havde en selvmordsrisiko, der var 59% højere end re patienter. For patienter med skizreni faldt overdødeligheden ved selvmord (sammenlignet med gruppen af aldrigindlagte personer) med stigende alder (0,97 (konfidensinterval (CI) 0,96-0,98) pr. år). Patienter med alderen 30 år var valgt som referencekategori. Korrigering for sociale og demografiske risikaktorer reducerede incidensrate-ratio for selvmord for patienter med skizreni fra 21,37 til 12,26. Forskellen på de to tal viser, at sociale og demografiske faktorer forklarer en del af den øgede risiko for selvmord ved skizreni, men selv efter korrigering for sociale og demografiske faktorer er selvmord 12 gange så hyppigt hos patienter med skizreni end hos en matchet gruppe af aldrig-indlagte personer. Resultaterne præsenteret i Tabel 1 er opdelt på køn. I baggrundsbefolkningen har mændene en selvmordshyppighed,
4 4605 der er ca. dobbelt så høj som kvindernes. Incidensrate-ratio for selvmord for kvinder med skizreni og lignende tilste er højere end for mænd i alle diagnostiske grupper og i alle faser af behlingen. Dette betyder ikke, at selvmordsrisikoen er højere for kvindelige end for mlige patienter. For begge køn er faldet lige så stort som faldet blt aldrigindlagte personer, bortset fra at mænd med re psykoser i skizrenispektret havde et hurtigere fald i selvmordsraten end mænd, som aldrig havde været indlagt. Diskussion Selvmordsraten for patienter med skizreni og skizrenilignende tilste var konstant i perioden næsten 20 gange højere end blt aldrigindlagte personer. Selvmordshyppigheden blt patienter med skizreni og skizrenilignende tilste faldt til mindre end halvdelen fra 1981 til 1997, og ændringerne i selvmordsraten for disse patienter var ikke forskellig fra ændringerne blt aldrigindlagte personer, med undtagelse af at patienter med ikkeskizrene psykoser i det skizrene spektrum havde et hurtigere fald i selvmordsraten end den aldrigindlagte population. Vi har ikke genfundet de stigende selvmordsrater blt patienter med skizreni, som der tidligere er blevet rapporteret om i undersøgelser fra Danmark og Sverige [6-9], og det kan skyldes, at denne undersøgelse dækker en senere tidsperiode og var korrigeret for mulige konfunderende faktorer og interaktion med alder. Forskellen på resultaterne af dette studie og tidligere danske studier kan udtrykke en positiv udvikling i selvmordsrisikoen blt patienter med skizreni og relaterede tilste, eller den kan skyldes, at tidligere studier var utilstrækkeligt korrigeret for sociale og demografiske risikaktorer, forskellige selvmordsrater i forskellige opfølgningsperioder og interaktion med alder. Forklaringer på faldet i selvmordsraten blt patienter med skizreni En mulig forklaring på faldet i selvmordshyppigheden blt patienter med skizreni er, at de har responderet positivt på nogle af de samme forhold som baggrundsbefolkningen har, for eksempel nedsat tilgængelighed af farlige selvmordsmetoder, bedre somatisk og psykiatrisk behling efter selvmordsforsøg, øget samfundsmæssig og kulturel stabilitet, mere fokus på selvmordsforebyggelse og bedre adgang til selvmordsforebyggende foranstaltninger såsom telefonlinjer og psykiatrisk udrykningstjeneste [9]. En en forklaring kan være, at selvmordsraten blt patienterne er reduceret med den samme hastighed som for baggrundsbefolkningen, men gennem re mekanismer. Faldet i selvmordshyppigheden må sammenholdes med den ændrede organisering af den psykiatriske behling med en markant reduktion i antallet af senge og mere fokus på ambulant behling. I 1980 var der to psykiatriske sengepladser pr indbyggere og frem til 1997 blev dette tal reduceret til 0,79 sengepladser pr indbyggere [10]. Denne reduktion svarer til senge i Danmark. I løbet af den samme periode øgedes antallet af pladser på psykiatriske bocentre fra 0 i 1980 til i 1997 [10]. Herudover blev der frem til 1997 etableret pladser i psykiatriske bællesskaber. Nettoreduktionen i antallet af psykiatriske sengepladser og pladser på personaleunderstøttede socialpsykiatriske boer mellem 1980 og 1997 var mindre end (en reduktion på 0,19 senge pr indbyggere). Fra 1993 til 1997 var der en stigning på 30% i antallet af personer ansat på psykiatriske afdelinger og en fordobling af personale ansat på distriktspsykiatriske centre. Herudover blev støtte- og kontaktpersoner ansat til at støtte svært psykisk syge i deres eget hjem. Man må derfor antage, at patienter med skizreni har fået bedre adgang til behling og støtte med bedre muligheder for ambulant opfølgning og tættere observation og støtte under indlæggelse. Vi ft, ligesom i tidligere undersøgelser, at selvmord var hyppigere under indlæggelse og i løbet af den første måned efter udskrivelse [1, 2, 8] end senere. Som i flere re studier ft vi [6, 8, 11-13], at perioden kort efter første indlæggelse er forbundet med den største selvmordsrisiko. Selvmordsforebyggende indsats må fortsat rettes både mod hele befolkningen og mod de psykiatriske patienter. Fundet af at selvmordshyppigheden er størst den første måned efter udskrivelse bør føre til systematisk evaluering af selvmordsrisikoen ved udskrivelse og forstærket ambulant indsats umiddelbart efter udskrivelse. Unge patienter med førsteepisodepsykose i det skizrene spektrum har den største risiko for selvmord, og mere intensiv behling og støtte bør tilbydes denne patientgruppe. Korrespondance: Merete Nordentt, Psykiatrisk Afdeling, H:S Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. merete.nordentt@dadlnet.dk Antaget: 9. august 2004 Acknowledgement: Stanley Medical Research Institute the Danish Medical Research Council ref. No The National Centre for Register-based Research was supported by the Danish National Research Foundation. Ethical approval: This study was approved by Danish Data Protection Agency ( ). This article is based on a study first reported in the British Medical Journal, 2004;329: En fuld referenceliste fremgår af originalpublikationen og kan fås ved henvendelse til forfatterne. Litteratur 1. Mortensen PB, Agerbo E, Erikson T et al. Psychiatric illness risk factors for suicide in Denmark. Lancet 2000;355: Qin P, Agerbo E, Mortensen PB. Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric, familial factors: a national register-based study all suicides in Denmark, Am J Psychiatry 2003;160: De Hert M, Peuskens J. Psychiatric aspects suicidal behaviour. I: Hawton K, van Heeringen K, eds. The international hbook suicide attempted suicide. 1 ed. Chistester: Wiley, 2000: Black DW, Warrack G, Winokur G. The Iowa Record-Linkage Study. Arch Gen Psychiatry 1985;42: Palmer BA, Pankratz VS, Bostwicj JM. The lifetime risk suicide in schizophrenia: a reexamination. Am J Psychiatry 2004 (i trykken). 6. Mortensen PB, Juel K. Mortality causes death in first admitted schizophrenic patients. Br J Psychiatry 1993;163: Osby U, Correia N, Brt L et al. Time trends in schizophrenia mortality in Stockholm county, Sweden. BMJ 2000;321:483-4.
5 Rossau CD, Mortensen PB. Risk factors for suicide in patients with schizophrenia: nested case-control study. Br J Psychiatry 1997;171: Sundhedsstyrelsen. Forslag til national hlingsplan for forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg i Danmark. 1 ed. København: Sundhedsstyrelsen, Socialministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regeringens statusrapport vedrørende tilbud denne til sindslidende 2000.København: Statens Ination, Appleby L, Dennehy JA, Thomas CS et al. Aftercare clinical characteristics people with mental illness who commit suicide: a case-control study. Lancet 1999;353: Copas JB, Robin A. Suicide in psychiatric in-patients. Br J Psychiatry 1982;141: Roy A. Suicide in chronic schizophrenia. Br J Psychiatry 1982;141: Morbiditet og mortalitet hos personer med mannosebindende lektinmangel Østerbroundersøgelsen SEKUNDÆRPUBLIKATION Læge Morten Dahl, overlæge Anne Tybjærg-Hansen, speciallæge Peter Schnohr & overlæge Børge G. Nordestgaard Amtssygehuset i Herlev, Klinisk Biokemisk Afdeling, H:S Rigshospitalet, Klinisk Biokemisk Afdeling, og H:S Bispebjerg Hospital, Østerbroundersøgelsen Resumé Introduktion: Reduceret plasmaniveau af mannosebindende lektin (MBL) kan måske forøge risikoen for infektioner, re almindelige sygdomme og død. I dette studie har vi undersøgt, om MBLmangel er relateret til øget risiko for infektion, re almindelige sygdomme og død under henholdsvis 24 års, 24 års og otte års opfølgning. Materiale og metoder: Vi genotypede personer fra den voksne danske befolkning for tre MBL-mangel-alleller B, C og D i modsætning til ikkebærer-allelet A. Resultater: Hospitaliseringsrate pr personår var 658 hos personer med MBL-mangel (log-rank: p = 0,53), 631 hos heterozygote personer (p = 0,39) og 644 hos ikkebærere. Dødelighed pr personår var 274 hos personer med MBL-mangel (p = 0,12), 244 hos heterozygote personer (p = 0,44) og 235 hos ikkebærere. Efter at have inddelt hospitaliseringer og dødsårsager i specifikke sygdomsgrupper var der ikke konsistent forskel i hospitaliserings- eller mortalitetsrater for infektion eller re alvorlige, hyppigt forekommende sygdomme. Diskussion: I dette store studie af en etnisk homogen, kaukasid befolkning er der ikke nogen evidens for signifikant forskel i antal af infektionssygdomme eller dødsfald hos personer med MBLmangel og ikkebærere. Vores resultater tyder således på, at mangel på MBL ikke udgør en stor risikaktor for sygdom eller død hos den voksne kaukaside befolkning. Infektionssygdomme er globalt årsag til megen sygelighed og mange dødsfald [1, 2]. Det er menneskets innate immunforsvar, der udgør den første barriere imod infektion. Mannosebindende lektin (MBL) er et akut faseprotein, som spiller en central rolle i dette system. MBL kan binde sig til en lang række af bakterier og vira og derved potentielt dræbe dem ved at aktivere komplementsystemet [3-5]. Omkring 5% af den kaukaside befolkning har en arvelig mangel på MBL og dermed et reduceret plasmaniveau af MBL-vildtype-protein [5-7]. Denne mangel kan måske svække den normale medfødte immunfunktion og forøge risikoen for infektion [8]. Da MBL måske spiller en vigtig rolle i re alvorlige sygdomme, såsom åreforkalkning [9, 10], obstruktiv lungesygdom [11, 12] og kræft [13, 14], kunne MBL-mangel også påvirke risikoen for disse sygdomme og dermed dødeligheden. MBL-mangel er relateret til homozygositet for et af tre følgende alleller i MBL-genet: B, C og D [5-7]. Disse mutante allelleler betegnes også O-alleller i modsætning til det normale ikkebærerallel A. På grund af den store forekomst af MBL-mangel hos den voksne kaukaside befolkning kan denne tilst derfor potentielt have en stor indflydelse på folkesundheden. Betydningen af MBL-mangel hos den voksne almindelige befolkning er dog stadig relativt ukendt. Vi testede den hypotese, at personer med MBL-mangel eller heterozygote personer har en større sygelighed eller mortalitet på grund af infektioner eller re alvorlige hyppigt forekommende sygdomme i den almindelige danske befolkning end ikkebærere har. Materiale og metoder Vi undersøgte en tværsnitsstikprøve af den almindelige danske befolkning i alderen 20 år og opefter fra den tredje Østerbroundersøgelse [15]. I alt 99% af deltagerne var af kaukasid afstamning. Alle deltagere gav ineret samtykke. Studiet er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Skematisk hoftefrakturjournal og dokumentation af patient- og behandlingsoplysninger
4598 Skematisk htefrakturjournal og dokumentation af patient- og behlingsoplysninger Et kvalitetsudviklingsprojekt ORIGINAL Læge Susanne MEDDELELSE Juhl Pedersen, sektorchef Svend Erik Østgaard, pressor
Læs mereBelastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol
Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs mereHvornår begår ældre mænd selvmord?
Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereVeje til behandling for mennesker med førstegangspsykose -
Veje til behandling for mennesker med førstegangspsykose - Registerbaseret studier til TOP Lene Halling Hastrup, PhD Psykiatrisk Forskningsenhed 1 Baggrund Registerforskningen i TOP undersøger: 1) Varigheden
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE
ORGANISERINGEN AF AKUTMODTAGELSER OG RISIKO FOR DØD INDEN FOR 7 DAGE Anders Brøns Møllekær, MD, MBA, PhD student Jacob Eskildsen professor, PhD Iben Duvald cand. scient. anth., PhD student Luca Giustiniano,
Læs mereAftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg
Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereDødelighed i ét tal giver det mening?
Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal
Læs mereSomatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereNotat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010
Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereFÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE
FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark i 2012-2013 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Metode...2 Studiepopulation...2 Defintioner af psykisk...2 Måleenheder...3
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereAnvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.
Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH
Læs mere13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Læs mereForbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Læs mereEvidens og Forskning. Hoftenære Frakturer, Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital. Henrik Palm
Hoftenære Frakturer, og Forskning Henrik Palm Hoftefraktur-Enheden Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Patienten
Læs mereBørn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser
Børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser Camilla Lykke, sygeplejerske, MHP, Ph.d.-studerende Eventyrlige Upser vender hjem, Gallericc.dk Projektets forskerkonsortium består af:
Læs mereSelvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark
Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk
Læs mereTidlig opsporing og intervention. Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet
Tidlig opsporing og intervention Professor Nordentoft Psykiatrisk Center København Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Faser i udviklingen af psykose Funktionsniveau Tertiær forebyggelse
Læs mereKontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereCenter of Excellence Silkeborg
Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereUdvalgte data på overvægt og svær overvægt
Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereHyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011
Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion
Læs mereSelvmordsforebyggelse Annette Erlangsen*
Selvmordsforebyggelse Annette Erlangsen* * Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Region H Department of Mental Health, Johns Hopkins School of Public Health, Baltimore, USA Hvorfor er denne
Læs mereHoftenære Frakturer, Evidens og Forskning
Hoftenære Frakturer, og Forskning Søren Kring Traumesektionen Hvidovre Hospital Indhold (20 min) Formål: At skabe forståelse for evidens og forskning på hoftenære frakturer Indhold (20 min) Forskningsområder
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereSlide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd
Slide no 1 Nana Folmann Hempler Forsker, Phd En registerbaseret undersøgelse af etniske og sociale forskelle i medicinsk behandling efter AMI (blodprop i hjertet) Forskningsspørgsmål Er der forskel i kvalitet
Læs mereMonitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013
Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Syddanmark Resumé af rapport for 2012-2013 Baggrund Denne rapport beskriver dødeligheden blandt mennesker med psykiatrisk sygdom i Syddanmark
Læs mereWEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE?
WEEKEND EFFEKT I AKUTAFDELINGEN EKSISTERER DEN OG HVAD KAN ÅRSAGEN VÆRE? PHD-AFHANDLING Duvald I, Møllekær A, Boysen MA, Vest-Hansen B. Linking the severity of illness and the weekend effect: a cohort
Læs mereHjertekarsygdomme i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs merePSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017
PSYKIATRI UDFORDRINGER 2017 Oplæg for KKR juni 2017 ORGANISERING Jobcentre Behandling Psykiatri sygehusene Lokal psykiatrien Region Syddanmark Sygehusene Skoler og daginstitutioner Socialpædagogisk indsats
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereStrategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark
Oplæg Psykiatrisk Dialogforum den 28. november 2013 Strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme for mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Forskningsresultater omkring overdødelighed
Læs mereSocial position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse
Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse Susanne Dalton Survivorship Danish Cancer Society Research Center Copenhagen, Denmark Baggrund 3
Læs mereLineær og logistisk regression
Faculty of Health Sciences Lineær og logistisk regression Susanne Rosthøj Biostatistisk Afdeling Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet sr@biostat.ku.dk Dagens program Lineær regression
Læs mereMENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / 11
MENTAL SUNDHED BØRN OG UNGE / ET SAMLET BEHANDLINGSTILBUD TIL MENNESKER MED PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG Et samlet behandlingstilbud til mennesker med psykisk sygdom og misbrug MENTAL SUNDHED PSYKISK SYGDOM
Læs mereEpidemiologiske associationsmål
Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereGeriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin
Geriatri i akutafdelingen og opfølgning med telemedicin Catherine Hauerslev Foss Overlæge, PhD, klinisk lektor Speciallæge i intern medicin:geriatri samt uddannet i fagområdet akutmedicin Geriatrisk afd.,
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereSyddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012
Syddansk Universitet Dødeligheden i s kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud Publication date: 212 Document version Tidlig version også kaldet pre-print Citation for pulished version
Læs mereImplementering og effekt af kliniske retningslinjer
Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut
Læs mere9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.
Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereLivshistorien kan læses i hjertet.
Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt
Læs mereRegisterforskningens brug af og behov for digitale arkiver
Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver Carsten B. Pedersen Professor, dr.med. Center for Interdisciplinær Registerforskning Center for Registerforskning Aarhus University, Denmark E-mail:
Læs mereImplementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse
DASYS 2018 Implementering af tværsektoriel indsats til forebyggelse af ældres genindlæggelse Ph.d. projekt v. Sara F Lehn, Medicinsk Afdeling og Forskningens Hus, Holbæk Sygehus Samarbejdspartnere: Kvalitet
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereMette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011
Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i
Læs mereH V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G?
H V A D B E T Y D E R D E T F O R E T S E N G E A F S N I T A T H A V E B R U G E R S T Y R E T B E H A N D L I N G? Trine Ellegaard, Forskningssygeplejerske, Ph.d. Forskningsenheden for Psykoser, AUH
Læs mereNye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9
Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereSelvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet
1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs mereAnvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen
Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen Søren Paaske Johnsen Status Der anvendes meget betydelige ressourcer (inklusiv penge samt tid af personale, ledelse og patienter) på at indsamle data til kvalitetsudvikling
Læs mereHastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs merePROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM
PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske
Læs mereUDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd
Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Fagligt symposium, 27. august 2018, Slagelse. 1 Antal indlæggelser
Læs mereTræning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne
Træning og hjerterehabilitering på tværs af sektorerne Ph.d. studerende Lars Tang Fysioterapeut, cand scient san Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Agenda Sektorer i dansk hjerterehabilitering
Læs mereIndividuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018
x Individuel Placement and Support - IPS 3.Oktober 2018 Baggrund De fleste med psykiske lidelser er i stand til at komme i arbejde og ønsker at komme i arbejde: o Det er forbundet med store menneskelige
Læs merePsykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser. arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN
Psykoterapi: Effekt på forbrug af sundhedsydelser og arbejdsduelighed FACULTY OF SOCIAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN Udbredelse Baggrund Ikke-psykotiske lidelser har stor udbredelse. Det vurderes
Læs mereArbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?
Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Peter Vedsted Professor Center for i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Viborg 1.11.11 Plan Peter:
Læs mereForfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning
Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning
Læs mereALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri
ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereBilag 3: Metode. Oktober 2018
Bilag 3: Metode Oktober 2018 Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen på analysen,
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereDansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold
Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL?
HVAD KAN VI BRUGE ALLE VORES ASI-SPØRGSMÅL TIL? BAGGRUND What I call an evidence-based assessment tool, addiction counsellors call paperwork A. Thomas McLellan, citeret efter hukommelsen FORMÅL MED DATAINDSAMLING
Læs mereLogistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mere