Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole"

Transkript

1 Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen Musik i TV PubliMus nr Esbjerg, marts 2012 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3

4 - 3 - Søren Ryge Petersen MUSIK I TV Søren Ryge Petersen er kendt af de fleste. I over 35 år har han lavet tv for DR, og hans programmer fra egen have og hans landskabs- og personskildringer er højt værdsatte. Mange har også glædet sig over hans ofte overraskende, men altid træfsikre valg af musikken i programmerne. Det gælder også undertegnede, som derfor indbød Søren Ryge til at skrive i PubliMus. I sin artikel fortæller han om en række af de udsendelser, han har lavet, og om, hvordan han i det enkelte tilfælde fandt frem til lige netop dén musik. Efter artiklen findes en liste over de omtalte programmer og et link til et site på nettet, hvor de alle kan ses og høres. Carl Erik Kühl Det var i sommeren 1977, jeg begyndte at lave fjernsyn for Danmarks Radio. Fire programmer fra min egen have. Allerede dengang var det en fast regel, at når man lavede programmer i en serie, skulle de begynde med en lille kendingsmelodi, der ofte blev komponeret til lejligheden og var noget plimplam. Jeg valgte begyndelsen af 3. sats i Mendelssohns 4. symfoni, Den Italienske. Simpelthen fordi jeg syntes, at det var et ualmindelig smukt og ukompliceret tema, der passede godt til et haveprogram. Nu, 35 år og mere end 500 programmer senere, vælger jeg stadig klassisk musik til mine programmer, næsten altid. Og har igennem alle årene fået mange, mange reaktioner fra seere, der glæder sig over det: Det er vel nok noget god musik, du bruger. Dermed er formålet opfyldt. Når jeg laver et TV-program, fortæller jeg en historie. Den består af billeder og ord, men undervejs er der pauser i fortællingen, og så tager musikken over. Det typiske er, at jeg vælger musikken,

5 - 4 - ofte allerede under optagelserne, og derefter bruger det samme tema til start og slut og 3-4 gange undervejs. Temaet skal være kort, et minut eller to, og skal naturligvis have en karakter og et udtryk, der passer til programmets indhold. Eller sagt meget enkelt: Det skal angive den stemning, der er i programmet, for alle ved, at musik om noget kan skabe stemninger. Det er jo ikke uden grund, at der stort set aldrig laves en film uden musik. Det er vigtigt at understrege, at dette bestemt ikke kan lade sig gøre i et hvilket som helst TV-program. Langt de fleste programmer i primetime er forbrugerorienterede eller såkaldte livsstilprogrammer. De fortæller ikke en historie. De skal ikke beskrive en stemning. De er oftest klippet på den rappe, hurtige måde. Jeg så engang et program om isbjerge og isbrydning ved Grønland. Her havde man brugt Beethovens 5. symfoni. Det var totalt forfejlet, næsten komisk. Jeg vælger som regel klassisk musik, og det gør næsten ingen andre inden for det korte halv-times format. Slet ikke, når det skal sendes i primetime på DR1 og ses af en halv million danskere i alle aldersgrupper og med stor social spredning. De fleste af dem er ikke fortrolige med klassisk musik, men det er ikke noget problem. Man skal bare gøre det på den rigtige måde. Vælge den rigtige musik. Det er jo ikke uden grund, at selv Giro 413 igennem generationer har spillet high-lights fra den klassiske musik i det sidste kvarter. Og at Bo Widerberg gjorde en klaverkoncert af Mozart til allemandseje. En forudsætning for dette er, at man er fortrolig med musikken på forhånd, og det er jeg. Har lyttet til den, siden jeg var stor dreng, og den betyder lige så meget for mit liv som bøgerne. I ti år sang jeg også i Jysk Akademisk Kor i Århus, men kormusik (og anden vokalmusik) er problematisk i TV, fordi den også indeholder ord, der lægger endnu en dimension til den samlede oplevelse. Så kan det blive for meget, når der også skal være plads til billederne og ordene i selve programmet. Alt i alt er der tale om et puslespil, der skal lægges med stor omhu. Jeg lægger aldrig musik på programmet før til næsten allersidst. Når programmet er klippet, billedsiden og speaken er færdig, så først ser jeg det igennem og beslutter, hvor musikken skal ind og ud. Det er en proces, jeg holder meget af.

6 - 5 - Men hvorfor jeg vælger lige præcist dét stykke musik til dén udsendelse det kan jeg ikke svare på i generelle vendinger. Det kan kun besvares ved at fortælle om en række af de udsendelser, jeg har lavet og om, hvordan jeg i det givne tilfælde fandt frem til lige dén musik. 1. De islandske heste Her var det nemt, for jeg havde vidst det altid. Bachs Brandenburgkoncerter er noget, jeg har hørt igen og igen, siden jeg var ung, og den bedste af dem alle er nr. 6. Førstesatsen med alle strygerne, især de lave celloer og bratscher, har en ganske vidunderlig fremadstormende energi, som blander fremdrift og skønhed på det smukkeste. Da jeg besluttede mig for at tage til Island og filme islandske heste i den store islandske natur, var jeg derfor ikke i tvivl. Nu skulle Brandenburgkoncert nr. 6 bruges til det, den altid har været bestemt for: at understrege og fremhæve og forskønne og uddybe billederne af hestenes bevægelser i den store natur. 2. Hans og rågerne Jeg anede ikke, hvilken musik jeg skulle bruge i dette program. Hans var en uendelig langsom og sindig jysk bonde, der bevægede sig i slow-motion og talte næsten lige så langsomt. Hvis der på nogen måde skulle bruges musik til ham, måtte det nødvendigvis være noget langsomt. Men en adagio af Mozart eller Brahms ville være for smuk. Den ville ikke have noget med hans liv at gøre. Derfor var jeg faktisk lidt ude at svømme og overvejede helt at lade være med at bruge musik. Men så dukkede der et tema op i min musikerindring, og det var ikke engang noget klassisk. Det var et eller andet med Duke Ellington, der spillede en utrolig langsom og drævende melodi, og den fandt jeg frem til. Det var Creole love Call, og det var første gang, jeg brugte jazz i et program. Det blev ret vellykket, synes jeg. Passede perfekt til Hans drævende udtryk og bevægelser. Dog var der en ældre dame fra Vendsyssel, der skrev til mig bagefter og mente, at den slags musik måtte jeg aldrig bruge mere.

7 Peters have Da jeg i 1994 lavede et program med Peter Seeberg om hans have, havde jeg gjort mig mange overvejelser om musikken. Programmet var ret specielt, fordi det udelukkende bestod af Peter Seeberg, der talte ind i kameraet med sin stærke, melodiøse stemme afbrudt af en række to-minutters sekvenser, som viste smukke nærbilleder af planterne i hans have. I disse sekvenser blev der ikke snakket, men vist tekster hen over billederne, som jeg havde skrevet. Peter Seebergs fortælling om haven var intens og poetisk, og jeg ville understrege stemningen ved at spille et stykke musik, der også var intenst og poetisk. Musikken skulle spilles i de sekvenser, hvor Peter ikke talte, og dermed gentages 4-5 gange. Det skulle være et mellemspil fra Gounods Cecilia-messe, Invocation Offertoire. Den havde jeg hørt meget, jeg elskede den, og i løbet af de dage, optagelserne stod på, blev jeg mere og mere sikker i min sag: Denne musik ville passe perfekt til Peters Have. Jeg var så glad for dette, at jeg den sidste dag havde taget musikken med ud til Peter Seeberg for at spille den for ham. Han havde ikke musikanlæg i huset, så vi satte os ud i min bil for at høre det. Jeg glædede mig meget, og mens musikken fyldte bilen, skottede jeg til Peter for at se hans reaktion. Der var ingen reaktion. Da musikken var spillet færdig, og der var helt stille i bilen, sad jeg lidt og ventede. Han sagde stadig ingenting. Så spurgte jeg, hvad han syntes, og så svarede han, at det jo var mig, der bestemte musikken. Da blev der endnu mere stille i bilen, for der var ikke mere at snakke om. Men jeg fik vendt op og ned på mine tanker om musikken til Peters Have, og da jeg kom hjem, begyndte jeg helt forfra. Gounods romantiske orkestermusik blev droppet, og alle andre musikbekendtskaber blev gennemgået i tankerne. Nogle af dem blev afprøvet. Det tog en hel aften. Det endte med Bach. Et af præludierne fra 2. bind af Das wohltemperierte Klavier, nr. 3 i Cis-dur. Et lille, enkelt tema, der spænder over alle tonearter og klange og følelser i løbet af to minutter, og den er lige så simpel som en børnesang. Man kan nynne med efter at have hørt den én gang.

8 - 7 - Det blev spillet fem gange i løbet af udsendelsen. Jeg valgte en indspilning med Wilhelm Kempff, fordi han passede bedst til Peter Seeberg. Og da Peter havde set udsendelsen, og jeg snakkede med ham, sagde han bare, at musikken var god. 4. Carl Nielsen Jeg har mange yndlingskomponister, men Carl Nielsen står meget højt på listen. Hans orkestermusik er ikke den mest tilgængelige, der findes, for den er voldsomt sammensat og fyldt med overraskelser. Men også med øjeblikke af den allerstørste skønhed, og derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg var på Mykines på Færøerne i nogle vinterdage og lavede et program, hvor den voldsomme natur og de stilfærdige mennesker spillede hovedrollerne. Nu måtte det være Carl Nielsen, for hans musik er stor og nordisk ud over alle grænser. Jeg ledte længe. Spillede alle seks symfonier igen og igen og endte med at bruge uddrag fra henholdsvis 3. og 5. symfoni. Jeg havde den glæde bagefter, at selveste min redaktionschef, som ikke er til klassisk musik og da slet ikke til Carl Nielsen at han bemærkede, at det var noget flot musik, jeg havde fundet. Siden brugte jeg Carl Nielsen i Norge og igen, da vi sejlede med vikingeskib fra Norge til Shetland. Derefter måtte jeg love min fotograf at finde på noget andet. 5. Shetland Det gjorde jeg, da vi havde lavet to programmer fra Shetlandsøerne. Nu skulle Carl Nielsen holde pause, og nu var jeg på den. Da programmerne var færdigredigerede, anede jeg stadig ikke, hvilken musik jeg ville bruge, og for en gangs skyld måtte jeg bede Danmarks Radios diskotek om hjælp. Jeg ville have noget musik, der sagde Shetland. Store, nøgne landskaber, himmel og hav. Øerne ligger nord for Skotland, og jeg bad om at få tilsendt et bredt udvalg af folkemusik fra Shetland og Skotland. Jeg fik vistnok 30 cd er tilsendt.

9 - 8 - Hvorpå jeg sad en hel aften og lyttede til sækkepiber og folkedans og vort hjemlands vemodige sange, og det var håbløst alt sammen. Indtil der var en cd, hvor det fjerde nummer sagde bingo, fordi det med sine guitarer og violin ramte lige præcis den stemning, jeg havde med mig hjem fra Shetlandsøerne. Da jeg kiggede nærmere på cd en, kunne jeg se, at gruppen, der spillede, hed Rock, Salt and Nails, og at musikerne kom fra Shetlandsøerne. Det var mærkeligt. 6. Officium Nogle gange er det sket for mig, at jeg har hørt noget musik, der var så stærkt eller smukt, at jeg har været nødt til at bruge det i TV. I så henseende ligger det helt på linje med andre fysiske eller menneskelige oplevelser: Hvis jeg oplever noget stort eller usædvanligt, så slår min TV-hjerne til, og jeg tænker på, om det kan omsættes til fjernsyn. Mit første møde med Officium er et skoleeksempel på dette: Jeg havde været ude at rejse, på Island vistnok, og da jeg kom hjem, fortalte min kone, at hun havde hørt noget musik i radioen, som var helt fantastisk. Jeg købte cd en med det samme. Det var Officium med Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble. Det var musik, jeg aldrig havde hørt før, fordi den aldrig har eksisteret før. Det var fire engelske sangere, der sang ældgamle madrigaler fra renæssancen, og så havde de bedt den norske saxofonist Jan Garbarek om at lytte og improvisere på sin saxofon, mens de sang. Det var en helt utrolig blanding af de mest stilrene harmonier for fire stemmer blandet op med en uregerlig og vidunderlig saxofon. Det var musik, som gik lige i blodet og hjertet, selv om den hverken indeholdt melodier eller temaer. Jeg lyttede til den igen og igen, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med den, for hvilket TV-program kunne hamle op med det? Muligheden kom, da jeg i forbindelse med et indslag om dyrevelfærd og madkvalitet havde været ude for at filme en af de store kyllingefarme, hvor kyllinger går tæt sammen i en hal i 37 dage, indtil de bliver slagtet. Det er en af vort moderne samfunds velkendte og ofte diskuterede skyggesider: masseproduktionen af slagtedyr. Hundreder af journalister og debattører har

10 - 9 - beskæftiget sig med emnet i årevis. Alle er enige om at fordømme det, og nu var det min tur. Og nu vidste jeg, at jeg ville bruge Officium. Emnet var så tilpas stort og alvorligt, at det fortjente det allerbedste. Det var ikke et helt program, men et indslag i et af mine haveprogrammer. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville løfte pegefingre eller være forarget eller på anden måde tage direkte stilling til kyllingeproduktionen. Jeg ville lade billederne fra den store hal med kyllinger tale for sig selv og kun fortælle seerne de nøgne fakta. Så mange kyllinger pr. kvadratmeter. Så mange dage, fra de kommer ud af ægget, til de bliver slagtet. Så mange kyllinger om året i Danmark. Så mange kyllinger, der får problemer med at gå på grund af den hurtige vækst. Disse oplysninger blev ikke sagt med min stemme, men skrevet på skærmen hen over billederne af kyllingerne. Og umiddelbart før indslaget begyndte, fortalte jeg seerne, at jeg havde hørt et stykke musik, som var så stort og vigtigt, at det skulle bruges til noget stort og vigtigt. Jeg viste endda cd en frem på skærmen. Indslaget med kyllingerne varede i 5 min. og 18 sek. Det er varigheden af O salutaris hostia fra Officium med Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble. Virkede det? Den slags er jo umuligt at måle. Men jeg ved, at de seere, der så programmet, var naglet til skærmen i de 5 min. og 18 sek., jeg brugte på kyllingerne. Og at musikken var den afgørende faktor. Endelig kan jeg også fortælle, at jeg stadig 15 år efter møder mennesker, der kan huske det. Finessen med at skrive ordene i stedet for at sige dem er jo den samme, jeg brugte hos Peter Seeberg. Det betyder, at man kan skrue helt op for musikken. Hvis der tales samtidig med, skal musikken dæmpes.

11 Mozart Han er den største. Indiskutabelt. Jeg har brugt ham igen og igen. Menuetten fra den 36. symfoni i diverse haveprogrammer. Temaet med ABCD i et program om skånske haver. Menuetten fra Don Giovanni i Sørens Gæstebud. Og i et program om den islandske laks. Det ville jeg have forsvoret, men jeg gjorde det altså, og det har sin helt egen historie: Vi skulle lave et program om laksefiskeri på Island, som egentlig ikke interesserer mig, men min redaktør forlangte det, for han er vild med at fiske, og vi var deroppe i forvejen for at filme heste. Det foregik ved en af de kendteste og dyreste lakse-elve på Island, hvor 10 personer fisker 12 timer i døgnet. De laver ikke andet end at kaste med fluen, og en sjælden gang fanger de en laks. Det er håbløst at lave godt fjernsyn af det til primetime med en halv million seere. En af de ti fiskere var amerikaner. Han var høj, gik med cowboyhat, havde drævende stemme var inkarnationen af en millionær, der har råd til alt. Jeg sagde til fotografen, at vi under ingen omstændigheder skulle filme ham. Da vi spiste i klubhuset om aftenen, sad jeg over for ham, og vi snakkede pligtskyldigt. På et tidspunkt spurgte jeg ham om, hvorfor netop denne elv var så fantastisk, og så tænkte han sig lidt om og svarede, at fishing this river is like Don Giovanni. Da fik jeg gåsehud, for det er min yndlingsopera, og den handler om liv og død og had og kærlighed, og dér sad David Goodman fra Cleveland og udtrykte med én sætning, hvad laksefiskeriet betød for ham. Jeg besluttede på stedet at gøre ham til hovedperson i programmet. Og at bruge musik fra Don Giovanni. Lyttede operaen igennem fem gange og fandt 4-5 af de bedste steder. Programmet blev en stor succes på grund af David og Mozart. Selv min gode redaktør Leif, der heller ikke er til Mozart, måtte overgive sig. På Island kaldte de programmet The Love Story of Salmon Fishing. Jeg troede lidt overmodigt at jeg kendte al Mozarts musik. Men så kom jeg til at købe en cd med diverse små korstykker, som jeg ikke havde hørt før. Jeg kan huske, at jeg havde taget den med på skiferie i Norge og sad i

12 bjælkehytten med min discman og whiskyen og lyttede til et stykke musik, der varede i 2 min. og 12 sek. og fik mit hjerte til at stå stille. Det var et ganske almindeligt Kyrie eleison, som betyder Herre forbarm dig, og ordene synges i alverdens stykker kirkemusik, fordi det er en fast del af denne musik. Men netop denne udgave af Kyrie eleison var anderledes. Den var så glad og dansende, at jeg sad i min bjælkehytte og blev helt høj. Dén musik skal jeg bruge i fjernsynet! Hvorpå den blev lagret i min TV-hjerne for at vente på det rette tidspunkt. Det kom et år senere, da jeg havde bygget en lille svæveflyver til min søn Malthe. Vi havde fløjet med den flere gange, og på en eller anden uforklarlig måde var glæden over vores lille svæveflyver så stor, at jeg var nødt til at fortælle om den i fjernsynet. Og det gjorde jeg så. I et program, der handlede om alt muligt andet, om kartofler og tomater og grise, sluttede jeg med at gå op på rævebakken med Malthe for at sende svæveflyveren ud at flyve. Men lige inden vi lod den flyve, hev jeg cd en med Mozart frem og fortalte seerne, at Mozart som 11-årig samme alder som Malthe havde lavet et stykke musik, der på trods af det kirkelige indhold var den rene, skinbarlige leg med toner og stemmer. Og så sendte vi svæveflyveren af sted og lod Mozart synge til, og jeg ved, at dén aften var der en halv million danskere, der på en eller anden måde fik Mozart ind i hjertet, selv om det kun handlede om en svæveflyver, der fløj i 2 min. og 12 sek. og sluttede med næsen i græsset. 8. En flygtning krydser sit spor Tingene skal hænge sammen. Der skal være overensstemmelse mellem et programs indhold og udtryk og den musik, der bruges ellers forvirrer man seerne. Denne grundregel var jeg i særlig grad opmærksom på, da vi havde været i Bosnien og lavet et program om flygtningen, der krydser sit spor. Om Fahrudin, der besøgte sin familie og sin hjemby for første gang i fem år. Et meget alvorligt program, men også et program, der handlede om det land, han kommer fra.

13 Jeg var overbevist om, at jeg ville bruge musik, der på en eller anden måde havde med Balkan at gøre. Carl Nielsen og Mozart ville være helt malplacerede i denne sammenhæng, så jeg gik i gang med at lede. Det var svært, fordi jeg endnu engang var på udebane. Folkemusik er ikke min kop te, og i øvrigt var jeg slet ikke ude efter hyggelig dansemusik. Jeg skulle bruge noget smukt og alvorligt og noget, der straks sagde Balkan og Sydeuropa. I min nød ringede jeg til Peter Bastian. Han er ekspert i netop denne type musik, og da jeg forelagde ham mine tanker, vidste han omgående, hvad jeg skulle bruge. Du skal have fat i den og den plade med lige præcis den mand, der spiller klarinet, sagde han. (Jeg har glemt navnet nu). Jeg gjorde, som han havde sagt, og det var udmærket musik. Det opfyldte alle de krav, jeg havde stillet, og jeg fandt temmelig hurtigt det stykke, der skulle bruges. Et langsomt, alvorligt tema for klarinet og harmonika, som helt og tydeligt sendte signaler om Balkan. Jeg fortalte om det til Fahrudin, der naturligvis var meget spændt på programmet. Han var endda på besøg en dag, så jeg kunne spille det for ham. Han kunne godt lide det, men var ikke helt glad. Der var noget, der haltede. Og det var jo lige, hvad jeg havde brug for. Det var lige som den gang med Peter Seeberg. Nogen gange er det godt med et modspil, og selv om det i første omgang er frustrerende, kan det være meget frugtbart at få stillet spørgsmålstegn ved noget, som man er helt sikker på. For Fahrudin havde jo ret. Det var ikke helt godt med den klarinet og den harmonika. Det var for meget Balkan og for lidt Fahrudin. For meget folklore og for lidt menneske. Det var alvorligt, men ikke alvorligt nok. Fahrudins historie er den dybt alvorlige historie om mennesker, der mister alt og må flygte fra deres hjem og hjemstavn. Den foregår til alle tider og alle steder. Derfor tog jeg det store spring. Til Brahms Ein deutsches Requiem. Selv om det er en tysk dødsmesse, er det (for mig) den ultimative musik, når det gælder de allerdybeste og mest alvorlige følelser. Og med et væld af de allersmukkeste temaer.

14 Jeg fandt min gamle plade med Karajan frem (købt i Flensborg den 11. april 1967) og brugte en aften på at fordybe mig temaerne og klangene, selv om jeg kendte dem udenad i forvejen. Men nu handlede det jo om at sætte dem i forbindelse med ordene og billederne med Fahrudin i Bosnien, og det er en helt anden proces end bare at lytte. Det endte med et uddrag af 1. satsen. Jeg valgte det ud fra klangene og temaerne, for i et TV-program skal man ikke regne med, at ordene bliver forstået slet ikke, når de synges på et fremmedsprog, og musikken i øvrigt skal konkurrere med programmets ord og billeder. Alligevel gjorde det ikke noget, at jeg og enkelte andre vidste, hvad der blev sunget: Seelig sind die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. (Salige er de, der lider nød, thi de skal blive trøstet.) Jeg ved ikke, om programmet fra Bosnien trøstede Fahrudin. Men jeg ved, at han blev meget glad og bevæget over det også over musikken. 9. At være god til at løbe I efteråret 2011 var jeg atter på mine elskede Færøerne for at lave TV. Endda et meget specielt program, som jeg glædede mig meget til. Da jeg fik ideen til programmet, vidste jeg også med det samme, at musikken skulle være Brahms, Serenade nr. 1 D-dur, 1. og 3. sats, og sådan blev det. Det er det bedste program, jeg har lavet i årevis. Hvorfor Brahms? Fordi jeg har kendt og elsket ham, siden jeg var 16 år. Fordi jeg kan hans orkestermusik udenad. Fordi han har nogle klange, der er som skabt til de store, øde, smukke landskaber. Jeg ville aldrig bruge ham til det yndige Danmark, men Island og Færøerne, dér passer han. Programmet er meget specielt og gjort færdig for længst, selv om det først skal sendes i sommeren Der spilles Brahms i næsten 20 minutter, hvilket er usædvanligt i et program på 30 minutter. Uden musikken var programmet ingenting. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg fik ideen. Så kan læserne lege med om de også ville vælge Brahms.

15 Det begyndte med en mail. Fra nogle mennesker, der havde besøgt en fåreavler i Sønderjylland, helt nede i marsken. Han havde flere tusinde får. De syntes, at han var helt fantastisk, og at det lige var noget for mig at lave TV om ham. Sidst i brevet stod der, at han også havde en voksen søn, der hjalp ham, og at han var god til at løbe. Det lød meget godt, men nej, tænkte jeg. Jeg kan ikke lave et helt program om får i marsken. Derimod fik den sidste sætning en klokke til at ringe, for den havde jeg hørt før, for 44 år siden. Da var jeg på Færøerne for første gang. Jeg var 22 år og skulle besøge min gode studenterkammerat Daniel Peter Fritjof Magnus Djurhuus, der boede i Sumba, den sydligste bygd på den sydligste ø. Daniel Peter boede hjemme. Hans far var bonde og fisker, og jeg regnede med at besøge familien i et par uger, men blev der i to måneder. Det var nemlig helt og aldeles fantastisk at være der. Jeg blev jo omgående en del af familien og deltog i alt. Var med i fjeldhaugen for at klippe får. Var med på havet for at fange fisk. Var med til at lave hø. Var til bryllup og begravelse. Gik lange ture med Daniel Peter hele tiden. Hans farbror hed Albert og var fyrmester på Akraberg. Fyret ligger tre km fra bygden, og jeg gik ofte derud, fordi Albert var så god at snakke med. En dag, da vi sad og kiggede ud over havet, tog Albert kikkerten og sagde ophidset: Der er grind!. Grindehvaler. Hvorpå han ringede til Sumba og Våg og Porkeri og sagde grind han slog grindealarm. Så skynder alle sig til bådene og sejler af sted for at jage grindeflokken ind i den nærmeste fjord, så de kan blive fanget. Og dér sad jeg fire kilometer fra havnen i Sumba og ville frygtelig gerne med. Kan jeg nå det?, spurgte jeg Albert, og han svarede, at så skal du skynde dig. Hvorpå jeg løb mit livs løb. I ét stræk til havnen, hvor jeg nåede den sidste båd og kom med til grindedrab. Dagen efter, da alle i bygden havde travlt med at partere grindehvaler, kom der flere hen til mig og klappede mig på skulderen og sagde du er god til at løbe. Det var anerkendelse på højt plan, men jeg slog det hen, for herregud, jeg

16 havde jo lige været soldat og løbet en masse terrænløb, så det var da ikke noget særligt. Men det dukkede op flere gange, at du er nok god til at løbe, og først da gik det op for mig, hvad det betød. Jeg havde jo selv været med den dag i fjeldhaugen, da fårene skulle klippes, og vi løb i flere timer for at fange dem. Det gør de mange gange om året. Fårene går spredt over et kæmpeområde, og når de skal samles og fanges, så løber man, og da er det vigtigt at være god til at løbe. De løber ikke for sjovs skyld eller sport eller motion de løber, fordi det er nødvendigt. (Det hører med, at man ikke havde fårehunde til at hjælpe dengang det har man nu). Denne historie dukkede altså op i erindringen, og straks vidste jeg, hvad jeg ville: Lave et TV-program, der skulle hedde At være god til at løbe. Først skulle jeg fortælle ovenstående historie til seerne stående ved fyret på Akraberg, og bagefter skulle vi filme mænd, der løber efter får i det store, smukke færøske landskab. Og mænd, der løber efter får i den smukke sønderjyske marsk. Lange, lange klip. Slow motion. Ingen dramatik, kun mænd der løber efter får. Og Brahms, Serenade nr. 1 i D-dur. Sådan tænkte jeg, og sådan blev det. Det længste klip er en panorering på 1 min. 20 sek. Jeg har vist programmet til adskillige, og de er naglet til skærmen. Jeg er Brahms taknemmelig til evig tid.

17 Artiklen henviser til følgende tv-programmer i Danmarks Radio af Søren Ryge Petersen og til musikken, der benyttes: 1. Islandske heste, DR-derude, J.S. Bach, Brandenburgkoncert nr Hans og rågerne, Duke Ellington, Creole love call. 3. Peters have, J.S. Bach, Das wohltemperierte Klavier II, Præludium i Cis-dur. C. Gounod, Messe solennelle de Sainte-Cécile, Invocation Offertoire. Gounods messesats kan fx høres på 4. Storm over Mykines, ( Carl Nielsen ) Carl Nielsen, Symfoni nr. 3 og DR-derude på Shetland, ( Shetland ) Rock, Salt and Nails. 6. Søren Ryge i haven, ( Officium ) Jan Gabarek & The Hilliard Ensemble, Officium. 7. DR-derude på Island, , og DR-derude, ( Mozart ) W.A. Mozart, Don Giovanni og Kyrie i F-dur (K. 33). 8. DR-derude, ( En flygtning krydser sit spor ) J. Brahms, Ein deutsches Requiem, 1. sats. 9. At være god til at løbe. J. Brahms, Serenade nr. 2 i D-dur, 1. og 3. sats. Programmet sendes i maj-juni 2012 og vil først derefter være tilgængeligt på internet. Programmerne kan ses på Om forfatteren: Søren Ryge Petersen er født i Opvækst i Sydslesvig på Den danske Skole i Agtrup. Cand. phil. i dansk fra Århus Universitet Redaktør af Haven Programmedarbejder ved DR siden Desuden medarbejder ved dagbladet Politiken siden Har udgivet en række bøger om haver og mennesker. Foredragsholder. Bosat siden 1984 på Djursland.

18 PubliMus Skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Alle numre af skriftserien kan afhentes eller rekvireres gratis på fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, så længe oplaget rækker. Elektroniske udgaver af PUFF/PubliMus kan hentes på adressen: Indtil februar 2010 blev PubliMus udgivet af Vestjysk Musikkonservatorium under navnet PUFF. PubliMus støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tlf

19 I øjeblikket kan følgende skrifter i skriftserien PUFF/PubliMus rekvireres: Mogens Christensen: Ugler i musen Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering Fredrik Søegaard: Lyden af Viking Lyden af Viking er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed Carl Erik Kühl: Lytning og Begreb Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver med eller uden musikalsk skoling og så almene, at de kan benyttes på al slags musik Hans Sydow: Tonespace mere end musik. Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget - et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik Charles Morrow: Lydkunst i det offentlige rum Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum Elisabeth Meyer-Topsøe: Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Sopranen Birgit Nilsson ( ) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik.

20 Niels la Cour: Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning Orla Vinther: At skabe en interesse fra et liv i musikformidlingens tjeneste I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen Eva Fock: Du store verden! Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt Leif Ludwig Albertsen: Brahms og Magelone Musikgenren Liederabend udvikler sig på basis af Schuberts Die schöne Müllerin og Winterreise i løbet af 1800-tallet fra sublim privatkunst til en seriøs offentlig koncertgenre med skiftende hensyn til en eventuel handling i tekstforlægget. Schumann-eleven Brahms var selv usikker over for, om man skulle lade rækken af sange afspejle nogen sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for bogen om Magelone siden middelalderen og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Ludwig Tiecks roman med indlagte sange og tekst som et stort, romantisk eventyr Palle Jespersen: Zoltán Kodály. Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen Peer Birch: De tre hjørnevokaler. De tre så kaldte hjørnevokaler er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf Carl Humphries: Teaching Improvisation Artiklen diskuterer begrebet improvisation, dets betydning i musikhistorien, og hvorledes improvisation på ny kan inddrages i klassisk musikundervisning.

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Peter Wang LILLE LISE. Et bidrag til musikkens fænomenologi. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Peter Wang LILLE LISE. Et bidrag til musikkens fænomenologi. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Peter Wang LILLE LISE Et bidrag til musikkens fænomenologi PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014

Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Vær med til at markere Jammerbugt Kommune som Spil Dansk kommune 2014 Koncertoplevelse - og fællessang i spil dansk ugen 27.okt.-31.okt.2014 Giv jeres omgivelser og personale en uventet og enestående musikoplevelse.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Det musiske menneske er meget mere end musisk

Det musiske menneske er meget mere end musisk Af Birgitte Rasmussen bira@foa.dk Det musiske menneske er meget mere end musisk Mit udgangspunkt var den dybe glæde ved at få et barn og at komme så utrolig nær det nyfødte barn. Dette møde var for mig

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet?

Opgave 1. Modul 3 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. 1. Hvornår kan Søren blive klippet? Modul 3 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken barnevogn vælger Karen? 4999 kr. 3995 kr. 2999 kr. X 1. Hvornår kan Søren blive klippet? 18.00 17.00 17.30 2. Hvilken farve er flottest? hvid rød grøn

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Lærervejledning. www.5emner.dk

Lærervejledning. www.5emner.dk Lærervejledning 5 emner er bygget op omkring emnerne: familie, rejser, uddannelse, arbejde og bolig. Emnerne kan gennemgås separat og i vilkårlig rækkefølge alt efter behov. Den tilhørende hjemmeside er

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA. Multikunstner forud for sin tid. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA. Multikunstner forud for sin tid. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Thomas Vilhelm og Per Wium FRANK ZAPPA Multikunstner forud for sin tid PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med?

Opgave 1. Modul 2 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct. 1. Hvor mange penge har Simon med? Modul 2 Lytte, Opgave 1 Opgave 1 Eksempel: Hvilken parkering er billigst? Standard Budget Direct X 1. Hvor mange penge har Simon med? 387 kr. 300 kr. 298 kr. 2. Hvor meget vandt Fredericia? 31-26 29-28

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Mulighederne i Music Delta Master & Planet

Mulighederne i Music Delta Master & Planet Mulighederne i Music Delta Master & Planet MUSIC DELTA - BAGGRUND Music Delta ny måde at tænke musikundervisning for børn. Det norske IT-forlag Grieg Music Education har udviklet en ny og innovativ IT-platform

Læs mere

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION

GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GUTTERMANN KULTURPRODUKTION GK Books GK Live www.guttermann-kultur.dk Skriv til os på: guttermannkultur@gmail.com Eller ring på: mobil +45 23 72 31 22, mobil +45 40 59 22 83 eller fastnet +45 33 24 02

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang

www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang 1 plus50.nu v/, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu Foredrag - Fortællinger - Fællessang www.plus50.nu Højskoleforedrag. Højskolemusik. Højskolestemning. Faglighed. Fordybelse.

Læs mere

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk

Medlemmerne i panelet i. Annes Atelier. www.annes-atelier.dk Medlemmerne i panelet i Annes Atelier www.annes-atelier.dk Peter Rasmus Lind Peter Rasmus Lind åbnede i 1990 Gallerie Rasmus i Odense. I 1997 udvidede han galleriet, med en afdeling i København. Desuden

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Opgaver til Hjemmets fire vægge

Opgaver til Hjemmets fire vægge Opgaver til Hjemmets fire vægge 1 Møblér Pouls lejlighed Diskuter og tegn, hvordan I mener, Pouls lejlighed så ud. Tegn, klip og klister møbler på tegningen. Husk etageseng, sovesofa og alt det andet en

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Lærermateriale - Forslag til undervisningen.

Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Lærermateriale - Forslag til undervisningen. Kære lærer Vi glæder os til at se jer og jeres klasse til koncert i DR Koncerthuset. Vi har sammensat et elevmateriale, så eleverne kan forberede sig lidt før

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet

Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP. PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet Ole Kühl MUSIKHISTORIENS IKONISERING MOTOWN OG BEBOP PUFF - en skriftserie om pædagogisk udvikling, forskning og formidling i musiklivet - 1 - PUFF Skriftserie fra VMK om pædagogisk udvikling, forskning

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

Kære Make-A-Wish. Rejsen

Kære Make-A-Wish. Rejsen Kære Make-A-Wish Tak fordi I gav mig mit livs rejse. Nu vil jeg fortælle om mit eventyr. Tirsdag d. 14. august ringede det på min dør og der stod Lone og Morten. Jeg blev rigtig glad og vidste næsten ikke

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vestegnens Harmonika Klub

Vestegnens Harmonika Klub HARMONIK-AVISEN 22. årgang December 2014 Nummer 4 Friske VHK ere på Damhusengen God jul og godt nytår Efterlysning Aktivitetskalender Rytmer Harmonicafé Vestegnens Harmonika Klub 1 HARMONIK-AVISEN Medlemsavis

Læs mere

Lokalcenter Fuglebakken

Lokalcenter Fuglebakken Aktiviteter på Fuglebakken Ann Toustrup Eriksen, Leder af plejebolienheden Fuglebakken Der er mange aktiviteter på Fuglebakken, og de er meget forskelligartet, da der er mange forskellige ønsker. Såfremt

Læs mere

Legogaven fra Danmark

Legogaven fra Danmark Kapitel 12 Bire havde det ikke godt. Han trivedes ikke og udviklede sig ikke lige så let som mange af de andre. Den lille dreng kunne skifte karakter på et splitsekund. Det var som at se Dr. Jekyll og

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Bamse Polle. i 2. klasse

Bamse Polle. i 2. klasse Bamse Polle i 2. klasse Polle Noller Sigurd Søren Maren Snella Lise Hanne Projektet Bamse Polle bygger på læseplan for den kriminalpræventive undervisning for 0. - 3. klasse og blev støttet af Det kriminalpræventive

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

75 års oplysning om forsikring

75 års oplysning om forsikring 75 års oplysning NFT om 3/2007 forsikring 75 års oplysning om forsikring af Simon Tolstrup Forsikringsoplysningen er stedet, hvor danskerne får uvildig rådgivning om forsikring, og stedet, hvor journalister

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011

Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Slesvigske Vognsamling Nyhedsbrev august 2011 Indhold Rekonstruktioner af kanonlavet med forstilling Kørsel med borgmester Konservering / restaurering af sociable Sommerkoncerter Opfordring Forstilling

Læs mere