Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Søren Ryge Petersen MUSIK I TV. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole"

Transkript

1 Søren Ryge Petersen MUSIK I TV PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

2 PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Søren Ryge Petersen Musik i TV PubliMus nr Esbjerg, marts 2012 Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Kirkegade Esbjerg Tlf: Fax: Redaktion: Carl Erik Kühl (ansvarshavende) Anne Helle Jespersen Margrethe Langer Bro Tryk: Fællestrykkeriet - SUN Aarhus Universitet Universitetsparken, bygn Århus C. ISBN

3

4 - 3 - Søren Ryge Petersen MUSIK I TV Søren Ryge Petersen er kendt af de fleste. I over 35 år har han lavet tv for DR, og hans programmer fra egen have og hans landskabs- og personskildringer er højt værdsatte. Mange har også glædet sig over hans ofte overraskende, men altid træfsikre valg af musikken i programmerne. Det gælder også undertegnede, som derfor indbød Søren Ryge til at skrive i PubliMus. I sin artikel fortæller han om en række af de udsendelser, han har lavet, og om, hvordan han i det enkelte tilfælde fandt frem til lige netop dén musik. Efter artiklen findes en liste over de omtalte programmer og et link til et site på nettet, hvor de alle kan ses og høres. Carl Erik Kühl Det var i sommeren 1977, jeg begyndte at lave fjernsyn for Danmarks Radio. Fire programmer fra min egen have. Allerede dengang var det en fast regel, at når man lavede programmer i en serie, skulle de begynde med en lille kendingsmelodi, der ofte blev komponeret til lejligheden og var noget plimplam. Jeg valgte begyndelsen af 3. sats i Mendelssohns 4. symfoni, Den Italienske. Simpelthen fordi jeg syntes, at det var et ualmindelig smukt og ukompliceret tema, der passede godt til et haveprogram. Nu, 35 år og mere end 500 programmer senere, vælger jeg stadig klassisk musik til mine programmer, næsten altid. Og har igennem alle årene fået mange, mange reaktioner fra seere, der glæder sig over det: Det er vel nok noget god musik, du bruger. Dermed er formålet opfyldt. Når jeg laver et TV-program, fortæller jeg en historie. Den består af billeder og ord, men undervejs er der pauser i fortællingen, og så tager musikken over. Det typiske er, at jeg vælger musikken,

5 - 4 - ofte allerede under optagelserne, og derefter bruger det samme tema til start og slut og 3-4 gange undervejs. Temaet skal være kort, et minut eller to, og skal naturligvis have en karakter og et udtryk, der passer til programmets indhold. Eller sagt meget enkelt: Det skal angive den stemning, der er i programmet, for alle ved, at musik om noget kan skabe stemninger. Det er jo ikke uden grund, at der stort set aldrig laves en film uden musik. Det er vigtigt at understrege, at dette bestemt ikke kan lade sig gøre i et hvilket som helst TV-program. Langt de fleste programmer i primetime er forbrugerorienterede eller såkaldte livsstilprogrammer. De fortæller ikke en historie. De skal ikke beskrive en stemning. De er oftest klippet på den rappe, hurtige måde. Jeg så engang et program om isbjerge og isbrydning ved Grønland. Her havde man brugt Beethovens 5. symfoni. Det var totalt forfejlet, næsten komisk. Jeg vælger som regel klassisk musik, og det gør næsten ingen andre inden for det korte halv-times format. Slet ikke, når det skal sendes i primetime på DR1 og ses af en halv million danskere i alle aldersgrupper og med stor social spredning. De fleste af dem er ikke fortrolige med klassisk musik, men det er ikke noget problem. Man skal bare gøre det på den rigtige måde. Vælge den rigtige musik. Det er jo ikke uden grund, at selv Giro 413 igennem generationer har spillet high-lights fra den klassiske musik i det sidste kvarter. Og at Bo Widerberg gjorde en klaverkoncert af Mozart til allemandseje. En forudsætning for dette er, at man er fortrolig med musikken på forhånd, og det er jeg. Har lyttet til den, siden jeg var stor dreng, og den betyder lige så meget for mit liv som bøgerne. I ti år sang jeg også i Jysk Akademisk Kor i Århus, men kormusik (og anden vokalmusik) er problematisk i TV, fordi den også indeholder ord, der lægger endnu en dimension til den samlede oplevelse. Så kan det blive for meget, når der også skal være plads til billederne og ordene i selve programmet. Alt i alt er der tale om et puslespil, der skal lægges med stor omhu. Jeg lægger aldrig musik på programmet før til næsten allersidst. Når programmet er klippet, billedsiden og speaken er færdig, så først ser jeg det igennem og beslutter, hvor musikken skal ind og ud. Det er en proces, jeg holder meget af.

6 - 5 - Men hvorfor jeg vælger lige præcist dét stykke musik til dén udsendelse det kan jeg ikke svare på i generelle vendinger. Det kan kun besvares ved at fortælle om en række af de udsendelser, jeg har lavet og om, hvordan jeg i det givne tilfælde fandt frem til lige dén musik. 1. De islandske heste Her var det nemt, for jeg havde vidst det altid. Bachs Brandenburgkoncerter er noget, jeg har hørt igen og igen, siden jeg var ung, og den bedste af dem alle er nr. 6. Førstesatsen med alle strygerne, især de lave celloer og bratscher, har en ganske vidunderlig fremadstormende energi, som blander fremdrift og skønhed på det smukkeste. Da jeg besluttede mig for at tage til Island og filme islandske heste i den store islandske natur, var jeg derfor ikke i tvivl. Nu skulle Brandenburgkoncert nr. 6 bruges til det, den altid har været bestemt for: at understrege og fremhæve og forskønne og uddybe billederne af hestenes bevægelser i den store natur. 2. Hans og rågerne Jeg anede ikke, hvilken musik jeg skulle bruge i dette program. Hans var en uendelig langsom og sindig jysk bonde, der bevægede sig i slow-motion og talte næsten lige så langsomt. Hvis der på nogen måde skulle bruges musik til ham, måtte det nødvendigvis være noget langsomt. Men en adagio af Mozart eller Brahms ville være for smuk. Den ville ikke have noget med hans liv at gøre. Derfor var jeg faktisk lidt ude at svømme og overvejede helt at lade være med at bruge musik. Men så dukkede der et tema op i min musikerindring, og det var ikke engang noget klassisk. Det var et eller andet med Duke Ellington, der spillede en utrolig langsom og drævende melodi, og den fandt jeg frem til. Det var Creole love Call, og det var første gang, jeg brugte jazz i et program. Det blev ret vellykket, synes jeg. Passede perfekt til Hans drævende udtryk og bevægelser. Dog var der en ældre dame fra Vendsyssel, der skrev til mig bagefter og mente, at den slags musik måtte jeg aldrig bruge mere.

7 Peters have Da jeg i 1994 lavede et program med Peter Seeberg om hans have, havde jeg gjort mig mange overvejelser om musikken. Programmet var ret specielt, fordi det udelukkende bestod af Peter Seeberg, der talte ind i kameraet med sin stærke, melodiøse stemme afbrudt af en række to-minutters sekvenser, som viste smukke nærbilleder af planterne i hans have. I disse sekvenser blev der ikke snakket, men vist tekster hen over billederne, som jeg havde skrevet. Peter Seebergs fortælling om haven var intens og poetisk, og jeg ville understrege stemningen ved at spille et stykke musik, der også var intenst og poetisk. Musikken skulle spilles i de sekvenser, hvor Peter ikke talte, og dermed gentages 4-5 gange. Det skulle være et mellemspil fra Gounods Cecilia-messe, Invocation Offertoire. Den havde jeg hørt meget, jeg elskede den, og i løbet af de dage, optagelserne stod på, blev jeg mere og mere sikker i min sag: Denne musik ville passe perfekt til Peters Have. Jeg var så glad for dette, at jeg den sidste dag havde taget musikken med ud til Peter Seeberg for at spille den for ham. Han havde ikke musikanlæg i huset, så vi satte os ud i min bil for at høre det. Jeg glædede mig meget, og mens musikken fyldte bilen, skottede jeg til Peter for at se hans reaktion. Der var ingen reaktion. Da musikken var spillet færdig, og der var helt stille i bilen, sad jeg lidt og ventede. Han sagde stadig ingenting. Så spurgte jeg, hvad han syntes, og så svarede han, at det jo var mig, der bestemte musikken. Da blev der endnu mere stille i bilen, for der var ikke mere at snakke om. Men jeg fik vendt op og ned på mine tanker om musikken til Peters Have, og da jeg kom hjem, begyndte jeg helt forfra. Gounods romantiske orkestermusik blev droppet, og alle andre musikbekendtskaber blev gennemgået i tankerne. Nogle af dem blev afprøvet. Det tog en hel aften. Det endte med Bach. Et af præludierne fra 2. bind af Das wohltemperierte Klavier, nr. 3 i Cis-dur. Et lille, enkelt tema, der spænder over alle tonearter og klange og følelser i løbet af to minutter, og den er lige så simpel som en børnesang. Man kan nynne med efter at have hørt den én gang.

8 - 7 - Det blev spillet fem gange i løbet af udsendelsen. Jeg valgte en indspilning med Wilhelm Kempff, fordi han passede bedst til Peter Seeberg. Og da Peter havde set udsendelsen, og jeg snakkede med ham, sagde han bare, at musikken var god. 4. Carl Nielsen Jeg har mange yndlingskomponister, men Carl Nielsen står meget højt på listen. Hans orkestermusik er ikke den mest tilgængelige, der findes, for den er voldsomt sammensat og fyldt med overraskelser. Men også med øjeblikke af den allerstørste skønhed, og derfor var jeg ikke i tvivl, da jeg var på Mykines på Færøerne i nogle vinterdage og lavede et program, hvor den voldsomme natur og de stilfærdige mennesker spillede hovedrollerne. Nu måtte det være Carl Nielsen, for hans musik er stor og nordisk ud over alle grænser. Jeg ledte længe. Spillede alle seks symfonier igen og igen og endte med at bruge uddrag fra henholdsvis 3. og 5. symfoni. Jeg havde den glæde bagefter, at selveste min redaktionschef, som ikke er til klassisk musik og da slet ikke til Carl Nielsen at han bemærkede, at det var noget flot musik, jeg havde fundet. Siden brugte jeg Carl Nielsen i Norge og igen, da vi sejlede med vikingeskib fra Norge til Shetland. Derefter måtte jeg love min fotograf at finde på noget andet. 5. Shetland Det gjorde jeg, da vi havde lavet to programmer fra Shetlandsøerne. Nu skulle Carl Nielsen holde pause, og nu var jeg på den. Da programmerne var færdigredigerede, anede jeg stadig ikke, hvilken musik jeg ville bruge, og for en gangs skyld måtte jeg bede Danmarks Radios diskotek om hjælp. Jeg ville have noget musik, der sagde Shetland. Store, nøgne landskaber, himmel og hav. Øerne ligger nord for Skotland, og jeg bad om at få tilsendt et bredt udvalg af folkemusik fra Shetland og Skotland. Jeg fik vistnok 30 cd er tilsendt.

9 - 8 - Hvorpå jeg sad en hel aften og lyttede til sækkepiber og folkedans og vort hjemlands vemodige sange, og det var håbløst alt sammen. Indtil der var en cd, hvor det fjerde nummer sagde bingo, fordi det med sine guitarer og violin ramte lige præcis den stemning, jeg havde med mig hjem fra Shetlandsøerne. Da jeg kiggede nærmere på cd en, kunne jeg se, at gruppen, der spillede, hed Rock, Salt and Nails, og at musikerne kom fra Shetlandsøerne. Det var mærkeligt. 6. Officium Nogle gange er det sket for mig, at jeg har hørt noget musik, der var så stærkt eller smukt, at jeg har været nødt til at bruge det i TV. I så henseende ligger det helt på linje med andre fysiske eller menneskelige oplevelser: Hvis jeg oplever noget stort eller usædvanligt, så slår min TV-hjerne til, og jeg tænker på, om det kan omsættes til fjernsyn. Mit første møde med Officium er et skoleeksempel på dette: Jeg havde været ude at rejse, på Island vistnok, og da jeg kom hjem, fortalte min kone, at hun havde hørt noget musik i radioen, som var helt fantastisk. Jeg købte cd en med det samme. Det var Officium med Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble. Det var musik, jeg aldrig havde hørt før, fordi den aldrig har eksisteret før. Det var fire engelske sangere, der sang ældgamle madrigaler fra renæssancen, og så havde de bedt den norske saxofonist Jan Garbarek om at lytte og improvisere på sin saxofon, mens de sang. Det var en helt utrolig blanding af de mest stilrene harmonier for fire stemmer blandet op med en uregerlig og vidunderlig saxofon. Det var musik, som gik lige i blodet og hjertet, selv om den hverken indeholdt melodier eller temaer. Jeg lyttede til den igen og igen, men jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op med den, for hvilket TV-program kunne hamle op med det? Muligheden kom, da jeg i forbindelse med et indslag om dyrevelfærd og madkvalitet havde været ude for at filme en af de store kyllingefarme, hvor kyllinger går tæt sammen i en hal i 37 dage, indtil de bliver slagtet. Det er en af vort moderne samfunds velkendte og ofte diskuterede skyggesider: masseproduktionen af slagtedyr. Hundreder af journalister og debattører har

10 - 9 - beskæftiget sig med emnet i årevis. Alle er enige om at fordømme det, og nu var det min tur. Og nu vidste jeg, at jeg ville bruge Officium. Emnet var så tilpas stort og alvorligt, at det fortjente det allerbedste. Det var ikke et helt program, men et indslag i et af mine haveprogrammer. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville løfte pegefingre eller være forarget eller på anden måde tage direkte stilling til kyllingeproduktionen. Jeg ville lade billederne fra den store hal med kyllinger tale for sig selv og kun fortælle seerne de nøgne fakta. Så mange kyllinger pr. kvadratmeter. Så mange dage, fra de kommer ud af ægget, til de bliver slagtet. Så mange kyllinger om året i Danmark. Så mange kyllinger, der får problemer med at gå på grund af den hurtige vækst. Disse oplysninger blev ikke sagt med min stemme, men skrevet på skærmen hen over billederne af kyllingerne. Og umiddelbart før indslaget begyndte, fortalte jeg seerne, at jeg havde hørt et stykke musik, som var så stort og vigtigt, at det skulle bruges til noget stort og vigtigt. Jeg viste endda cd en frem på skærmen. Indslaget med kyllingerne varede i 5 min. og 18 sek. Det er varigheden af O salutaris hostia fra Officium med Jan Garbarek og The Hilliard Ensemble. Virkede det? Den slags er jo umuligt at måle. Men jeg ved, at de seere, der så programmet, var naglet til skærmen i de 5 min. og 18 sek., jeg brugte på kyllingerne. Og at musikken var den afgørende faktor. Endelig kan jeg også fortælle, at jeg stadig 15 år efter møder mennesker, der kan huske det. Finessen med at skrive ordene i stedet for at sige dem er jo den samme, jeg brugte hos Peter Seeberg. Det betyder, at man kan skrue helt op for musikken. Hvis der tales samtidig med, skal musikken dæmpes.

11 Mozart Han er den største. Indiskutabelt. Jeg har brugt ham igen og igen. Menuetten fra den 36. symfoni i diverse haveprogrammer. Temaet med ABCD i et program om skånske haver. Menuetten fra Don Giovanni i Sørens Gæstebud. Og i et program om den islandske laks. Det ville jeg have forsvoret, men jeg gjorde det altså, og det har sin helt egen historie: Vi skulle lave et program om laksefiskeri på Island, som egentlig ikke interesserer mig, men min redaktør forlangte det, for han er vild med at fiske, og vi var deroppe i forvejen for at filme heste. Det foregik ved en af de kendteste og dyreste lakse-elve på Island, hvor 10 personer fisker 12 timer i døgnet. De laver ikke andet end at kaste med fluen, og en sjælden gang fanger de en laks. Det er håbløst at lave godt fjernsyn af det til primetime med en halv million seere. En af de ti fiskere var amerikaner. Han var høj, gik med cowboyhat, havde drævende stemme var inkarnationen af en millionær, der har råd til alt. Jeg sagde til fotografen, at vi under ingen omstændigheder skulle filme ham. Da vi spiste i klubhuset om aftenen, sad jeg over for ham, og vi snakkede pligtskyldigt. På et tidspunkt spurgte jeg ham om, hvorfor netop denne elv var så fantastisk, og så tænkte han sig lidt om og svarede, at fishing this river is like Don Giovanni. Da fik jeg gåsehud, for det er min yndlingsopera, og den handler om liv og død og had og kærlighed, og dér sad David Goodman fra Cleveland og udtrykte med én sætning, hvad laksefiskeriet betød for ham. Jeg besluttede på stedet at gøre ham til hovedperson i programmet. Og at bruge musik fra Don Giovanni. Lyttede operaen igennem fem gange og fandt 4-5 af de bedste steder. Programmet blev en stor succes på grund af David og Mozart. Selv min gode redaktør Leif, der heller ikke er til Mozart, måtte overgive sig. På Island kaldte de programmet The Love Story of Salmon Fishing. Jeg troede lidt overmodigt at jeg kendte al Mozarts musik. Men så kom jeg til at købe en cd med diverse små korstykker, som jeg ikke havde hørt før. Jeg kan huske, at jeg havde taget den med på skiferie i Norge og sad i

12 bjælkehytten med min discman og whiskyen og lyttede til et stykke musik, der varede i 2 min. og 12 sek. og fik mit hjerte til at stå stille. Det var et ganske almindeligt Kyrie eleison, som betyder Herre forbarm dig, og ordene synges i alverdens stykker kirkemusik, fordi det er en fast del af denne musik. Men netop denne udgave af Kyrie eleison var anderledes. Den var så glad og dansende, at jeg sad i min bjælkehytte og blev helt høj. Dén musik skal jeg bruge i fjernsynet! Hvorpå den blev lagret i min TV-hjerne for at vente på det rette tidspunkt. Det kom et år senere, da jeg havde bygget en lille svæveflyver til min søn Malthe. Vi havde fløjet med den flere gange, og på en eller anden uforklarlig måde var glæden over vores lille svæveflyver så stor, at jeg var nødt til at fortælle om den i fjernsynet. Og det gjorde jeg så. I et program, der handlede om alt muligt andet, om kartofler og tomater og grise, sluttede jeg med at gå op på rævebakken med Malthe for at sende svæveflyveren ud at flyve. Men lige inden vi lod den flyve, hev jeg cd en med Mozart frem og fortalte seerne, at Mozart som 11-årig samme alder som Malthe havde lavet et stykke musik, der på trods af det kirkelige indhold var den rene, skinbarlige leg med toner og stemmer. Og så sendte vi svæveflyveren af sted og lod Mozart synge til, og jeg ved, at dén aften var der en halv million danskere, der på en eller anden måde fik Mozart ind i hjertet, selv om det kun handlede om en svæveflyver, der fløj i 2 min. og 12 sek. og sluttede med næsen i græsset. 8. En flygtning krydser sit spor Tingene skal hænge sammen. Der skal være overensstemmelse mellem et programs indhold og udtryk og den musik, der bruges ellers forvirrer man seerne. Denne grundregel var jeg i særlig grad opmærksom på, da vi havde været i Bosnien og lavet et program om flygtningen, der krydser sit spor. Om Fahrudin, der besøgte sin familie og sin hjemby for første gang i fem år. Et meget alvorligt program, men også et program, der handlede om det land, han kommer fra.

13 Jeg var overbevist om, at jeg ville bruge musik, der på en eller anden måde havde med Balkan at gøre. Carl Nielsen og Mozart ville være helt malplacerede i denne sammenhæng, så jeg gik i gang med at lede. Det var svært, fordi jeg endnu engang var på udebane. Folkemusik er ikke min kop te, og i øvrigt var jeg slet ikke ude efter hyggelig dansemusik. Jeg skulle bruge noget smukt og alvorligt og noget, der straks sagde Balkan og Sydeuropa. I min nød ringede jeg til Peter Bastian. Han er ekspert i netop denne type musik, og da jeg forelagde ham mine tanker, vidste han omgående, hvad jeg skulle bruge. Du skal have fat i den og den plade med lige præcis den mand, der spiller klarinet, sagde han. (Jeg har glemt navnet nu). Jeg gjorde, som han havde sagt, og det var udmærket musik. Det opfyldte alle de krav, jeg havde stillet, og jeg fandt temmelig hurtigt det stykke, der skulle bruges. Et langsomt, alvorligt tema for klarinet og harmonika, som helt og tydeligt sendte signaler om Balkan. Jeg fortalte om det til Fahrudin, der naturligvis var meget spændt på programmet. Han var endda på besøg en dag, så jeg kunne spille det for ham. Han kunne godt lide det, men var ikke helt glad. Der var noget, der haltede. Og det var jo lige, hvad jeg havde brug for. Det var lige som den gang med Peter Seeberg. Nogen gange er det godt med et modspil, og selv om det i første omgang er frustrerende, kan det være meget frugtbart at få stillet spørgsmålstegn ved noget, som man er helt sikker på. For Fahrudin havde jo ret. Det var ikke helt godt med den klarinet og den harmonika. Det var for meget Balkan og for lidt Fahrudin. For meget folklore og for lidt menneske. Det var alvorligt, men ikke alvorligt nok. Fahrudins historie er den dybt alvorlige historie om mennesker, der mister alt og må flygte fra deres hjem og hjemstavn. Den foregår til alle tider og alle steder. Derfor tog jeg det store spring. Til Brahms Ein deutsches Requiem. Selv om det er en tysk dødsmesse, er det (for mig) den ultimative musik, når det gælder de allerdybeste og mest alvorlige følelser. Og med et væld af de allersmukkeste temaer.

14 Jeg fandt min gamle plade med Karajan frem (købt i Flensborg den 11. april 1967) og brugte en aften på at fordybe mig temaerne og klangene, selv om jeg kendte dem udenad i forvejen. Men nu handlede det jo om at sætte dem i forbindelse med ordene og billederne med Fahrudin i Bosnien, og det er en helt anden proces end bare at lytte. Det endte med et uddrag af 1. satsen. Jeg valgte det ud fra klangene og temaerne, for i et TV-program skal man ikke regne med, at ordene bliver forstået slet ikke, når de synges på et fremmedsprog, og musikken i øvrigt skal konkurrere med programmets ord og billeder. Alligevel gjorde det ikke noget, at jeg og enkelte andre vidste, hvad der blev sunget: Seelig sind die da Leid tragen, denn sie sollen getröstet werden. (Salige er de, der lider nød, thi de skal blive trøstet.) Jeg ved ikke, om programmet fra Bosnien trøstede Fahrudin. Men jeg ved, at han blev meget glad og bevæget over det også over musikken. 9. At være god til at løbe I efteråret 2011 var jeg atter på mine elskede Færøerne for at lave TV. Endda et meget specielt program, som jeg glædede mig meget til. Da jeg fik ideen til programmet, vidste jeg også med det samme, at musikken skulle være Brahms, Serenade nr. 1 D-dur, 1. og 3. sats, og sådan blev det. Det er det bedste program, jeg har lavet i årevis. Hvorfor Brahms? Fordi jeg har kendt og elsket ham, siden jeg var 16 år. Fordi jeg kan hans orkestermusik udenad. Fordi han har nogle klange, der er som skabt til de store, øde, smukke landskaber. Jeg ville aldrig bruge ham til det yndige Danmark, men Island og Færøerne, dér passer han. Programmet er meget specielt og gjort færdig for længst, selv om det først skal sendes i sommeren Der spilles Brahms i næsten 20 minutter, hvilket er usædvanligt i et program på 30 minutter. Uden musikken var programmet ingenting. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg fik ideen. Så kan læserne lege med om de også ville vælge Brahms.

15 Det begyndte med en mail. Fra nogle mennesker, der havde besøgt en fåreavler i Sønderjylland, helt nede i marsken. Han havde flere tusinde får. De syntes, at han var helt fantastisk, og at det lige var noget for mig at lave TV om ham. Sidst i brevet stod der, at han også havde en voksen søn, der hjalp ham, og at han var god til at løbe. Det lød meget godt, men nej, tænkte jeg. Jeg kan ikke lave et helt program om får i marsken. Derimod fik den sidste sætning en klokke til at ringe, for den havde jeg hørt før, for 44 år siden. Da var jeg på Færøerne for første gang. Jeg var 22 år og skulle besøge min gode studenterkammerat Daniel Peter Fritjof Magnus Djurhuus, der boede i Sumba, den sydligste bygd på den sydligste ø. Daniel Peter boede hjemme. Hans far var bonde og fisker, og jeg regnede med at besøge familien i et par uger, men blev der i to måneder. Det var nemlig helt og aldeles fantastisk at være der. Jeg blev jo omgående en del af familien og deltog i alt. Var med i fjeldhaugen for at klippe får. Var med på havet for at fange fisk. Var med til at lave hø. Var til bryllup og begravelse. Gik lange ture med Daniel Peter hele tiden. Hans farbror hed Albert og var fyrmester på Akraberg. Fyret ligger tre km fra bygden, og jeg gik ofte derud, fordi Albert var så god at snakke med. En dag, da vi sad og kiggede ud over havet, tog Albert kikkerten og sagde ophidset: Der er grind!. Grindehvaler. Hvorpå han ringede til Sumba og Våg og Porkeri og sagde grind han slog grindealarm. Så skynder alle sig til bådene og sejler af sted for at jage grindeflokken ind i den nærmeste fjord, så de kan blive fanget. Og dér sad jeg fire kilometer fra havnen i Sumba og ville frygtelig gerne med. Kan jeg nå det?, spurgte jeg Albert, og han svarede, at så skal du skynde dig. Hvorpå jeg løb mit livs løb. I ét stræk til havnen, hvor jeg nåede den sidste båd og kom med til grindedrab. Dagen efter, da alle i bygden havde travlt med at partere grindehvaler, kom der flere hen til mig og klappede mig på skulderen og sagde du er god til at løbe. Det var anerkendelse på højt plan, men jeg slog det hen, for herregud, jeg

16 havde jo lige været soldat og løbet en masse terrænløb, så det var da ikke noget særligt. Men det dukkede op flere gange, at du er nok god til at løbe, og først da gik det op for mig, hvad det betød. Jeg havde jo selv været med den dag i fjeldhaugen, da fårene skulle klippes, og vi løb i flere timer for at fange dem. Det gør de mange gange om året. Fårene går spredt over et kæmpeområde, og når de skal samles og fanges, så løber man, og da er det vigtigt at være god til at løbe. De løber ikke for sjovs skyld eller sport eller motion de løber, fordi det er nødvendigt. (Det hører med, at man ikke havde fårehunde til at hjælpe dengang det har man nu). Denne historie dukkede altså op i erindringen, og straks vidste jeg, hvad jeg ville: Lave et TV-program, der skulle hedde At være god til at løbe. Først skulle jeg fortælle ovenstående historie til seerne stående ved fyret på Akraberg, og bagefter skulle vi filme mænd, der løber efter får i det store, smukke færøske landskab. Og mænd, der løber efter får i den smukke sønderjyske marsk. Lange, lange klip. Slow motion. Ingen dramatik, kun mænd der løber efter får. Og Brahms, Serenade nr. 1 i D-dur. Sådan tænkte jeg, og sådan blev det. Det længste klip er en panorering på 1 min. 20 sek. Jeg har vist programmet til adskillige, og de er naglet til skærmen. Jeg er Brahms taknemmelig til evig tid.

17 Artiklen henviser til følgende tv-programmer i Danmarks Radio af Søren Ryge Petersen og til musikken, der benyttes: 1. Islandske heste, DR-derude, J.S. Bach, Brandenburgkoncert nr Hans og rågerne, Duke Ellington, Creole love call. 3. Peters have, J.S. Bach, Das wohltemperierte Klavier II, Præludium i Cis-dur. C. Gounod, Messe solennelle de Sainte-Cécile, Invocation Offertoire. Gounods messesats kan fx høres på 4. Storm over Mykines, ( Carl Nielsen ) Carl Nielsen, Symfoni nr. 3 og DR-derude på Shetland, ( Shetland ) Rock, Salt and Nails. 6. Søren Ryge i haven, ( Officium ) Jan Gabarek & The Hilliard Ensemble, Officium. 7. DR-derude på Island, , og DR-derude, ( Mozart ) W.A. Mozart, Don Giovanni og Kyrie i F-dur (K. 33). 8. DR-derude, ( En flygtning krydser sit spor ) J. Brahms, Ein deutsches Requiem, 1. sats. 9. At være god til at løbe. J. Brahms, Serenade nr. 2 i D-dur, 1. og 3. sats. Programmet sendes i maj-juni 2012 og vil først derefter være tilgængeligt på internet. Programmerne kan ses på Om forfatteren: Søren Ryge Petersen er født i Opvækst i Sydslesvig på Den danske Skole i Agtrup. Cand. phil. i dansk fra Århus Universitet Redaktør af Haven Programmedarbejder ved DR siden Desuden medarbejder ved dagbladet Politiken siden Har udgivet en række bøger om haver og mennesker. Foredragsholder. Bosat siden 1984 på Djursland.

18 PubliMus Skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus bringer primært artikler fra skribenter med tilknytning til Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, men alle interesserede er velkomne til at indsende bidrag til redaktionen med henblik på skriftlig og elektronisk publikation. Alle numre af skriftserien kan afhentes eller rekvireres gratis på fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, så længe oplaget rækker. Elektroniske udgaver af PUFF/PubliMus kan hentes på adressen: Indtil februar 2010 blev PubliMus udgivet af Vestjysk Musikkonservatorium under navnet PUFF. PubliMus støttes af Firmaet Juhl-Sørensen tlf

19 I øjeblikket kan følgende skrifter i skriftserien PUFF/PubliMus rekvireres: Mogens Christensen: Ugler i musen Musikkonservatorierne er skabt ind i en anden tid end vor og har et langt stykke vej fået lov til at leve med kraften fra denne undfangelse. I det nye årtusinde er vor tilgang til musik og til uddannelse dog ændret så meget, at konservatorieverdenen bør formulere et bud på, hvilke værdier den vil satse på, og hvorledes disse ideer kan levendegøres i de krav og behov, der i dag er til kunst, uddannelse og forskning. Ugler i musen tager sig for at kridte nogle tanker op og henvise til, hvordan man kan formulere nogle muligheder for formidling af, om og med musik, der forener kunstnerisk praksis med videnskabelig teoretisering Fredrik Søegaard: Lyden af Viking Lyden af Viking er en kompositionsproces, hvor virksomhedens medarbejdere komponerer musik, som skal afspejle deres oplevelser af deres virksomhed Carl Erik Kühl: Lytning og Begreb Artiklen præsenterer en række begreber til brug ved beskrivelsen af, hvorledes et musikalsk forløb er bygget op. Begreberne er på en gang så enkle, at de kan benyttes af enhver med eller uden musikalsk skoling og så almene, at de kan benyttes på al slags musik Hans Sydow: Tonespace mere end musik. Tonespace er navnet på Vestjysk Musikkonservatoriums elektroniske projektuddannelse. Computeren er hovedinstrumentet, som bruges til at skabe, spille og formidle elektronisk musik og lydkunst. Tonespace er også navnet på et hus, som endnu ikke er bygget - et musikalsk eksperimentarium, hvor man skal kunne lege sig til erfaringer med lyd og musik Charles Morrow: Lydkunst i det offentlige rum Inden for de seneste årtier er interessen for lydkunst (sound art) stadig vokset, både hvad angår publikum, museer, samlere, gallerier og offentlige kunstbestillinger. Mængden af lydkunstinstallationer i det offentlige rum vokser i takt med, at vi bliver mere opmærksomme på vores auditive milljøer. Denne artikel beskæftiger sig med historien bag samt praksis omkring lydkunsten og fremsætter aktuelle strategier for nye projekter i det offentlige rum Elisabeth Meyer-Topsøe: Støtte gi r glød, støtte gi r brød! Sopranen Birgit Nilsson ( ) sang de mest krævende partier hos Wagner, Strauss og Puccini, på verdens største operascener, til hun var langt op i 60erne. Læs her om nogle af hendes vigtigste sangtekniske principper om en bæredygtig sangteknik.

20 Niels la Cour: Om Bachpolyfoniens rødder i Palestrinastilen Kvalificeret indsigt i barokkens fugakunst kan næppe opnås uden et studium af dens indlysende stilistiske hovedforudsætning: Renæssancens vokalpolyfoni. Med artiklen har det været hensigten ud fra en række korrektionseksempler fra teoriundervisningen i Bachfuga at vise, hvorledes de foretagne rettelser bedst forstås gennem et kendskab til de bagved liggende og indirekte benyttede Palestrinaregler. Afslutningsvis bringes en række almene betragtninger omkring Palestrinas musikhistoriske betydning Orla Vinther: At skabe en interesse fra et liv i musikformidlingens tjeneste I artiklen beskæftiger forfatteren sig med de motiver, der ligger bag mange års virksomhed som musikteoretiker og musikformidler. Udgangspunktet er en fascination af den kunstneriske oplevelse og en optagethed af at finde og beskrive de formelle mønstre, hvori den kunstneriske oplevelse er forankret. En anden drivkraft har været interessen for værket som tidsdokument. Dette belyses ved en sammenlignende analyse af Franz Liszts symfoniske digt Les Préludes og Gustav Mahlers symfoniske lied Wo die schönen Trompeten blasen Eva Fock: Du store verden! Artiklen præsenterer historien om et konkret pædagogisk udviklingsprojekt for musikfaget i gymnasiet: Tværsnit i Musikken, men historien rummer andet og mere end blot erfaringerne fra et konkret case study fra gymnasieverdenen. Gennem overvejelserne omkring projektet præsenteres og diskuteres forskellige tilgange til musikalsk mangfoldighed, multikulturel pædagogik og musikundervisning i det flerkulturelle samfund tilgange, som er relevante langt ud over gymnasieverdenen og som rækker langt ud over det flerkulturelle felt Leif Ludwig Albertsen: Brahms og Magelone Musikgenren Liederabend udvikler sig på basis af Schuberts Die schöne Müllerin og Winterreise i løbet af 1800-tallet fra sublim privatkunst til en seriøs offentlig koncertgenre med skiftende hensyn til en eventuel handling i tekstforlægget. Schumann-eleven Brahms var selv usikker over for, om man skulle lade rækken af sange afspejle nogen sammenhængende fortælling. I artiklen redegøres for bogen om Magelone siden middelalderen og der tages afstand fra gentagne forsøg på at se Ludwig Tiecks roman med indlagte sange og tekst som et stort, romantisk eventyr Palle Jespersen: Zoltán Kodály. Komponisten, folkemusikforskeren og musikpædagogen Zoltán Kodály fyldte for nylig 125 år. Hans liv og værk præsenteres hér af formanden for Dansk Kodály Selskab, Palle Jespersen Peer Birch: De tre hjørnevokaler. De tre så kaldte hjørnevokaler er hjørnesten i klassisk sangteknik. I artiklen forklares dette med henvisning til resultater inden for nyere stemmeforskning, og i en række enkle øvelser vises det, hvordan man i sanguddannelsen drager praktisk nytte deraf Carl Humphries: Teaching Improvisation Artiklen diskuterer begrebet improvisation, dets betydning i musikhistorien, og hvorledes improvisation på ny kan inddrages i klassisk musikundervisning.

Rejs med os tilbage i musikhistorien!

Rejs med os tilbage i musikhistorien! Rejs med os tilbage i musikhistorien! Aarhus Symfoniorkester spiller klassisk musik. Noget af musikken er skrevet nu, men det meste af den klassiske musik er skrevet for flere hundrede år siden. I dette

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Eroica m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Beethoven I dette hæfte skal du arbejde med et musikværk, der hedder Eroica. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikværket Eroica er skrevet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan Beretningen om Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan 25. februar 2009-1. udgave Af Feltpræst Oral Shaw, ISAF 7 Tormod Trampeskjælver får en ny ven Det var tidlig morgen, og den danske viking

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Komponisten Gustav Mahler

Komponisten Gustav Mahler Mahlers 8. symfoni På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Gustav Mahler Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en symfoni. Ved du

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Indsamlerevaluering 2012

Indsamlerevaluering 2012 Indsamlerevaluering 2012 Generelt matcher svarene fra 2012 svarene i både 2010 og 2011. Hvis man skal fremhæve noget er det at: - 52 % vælger at gå sammen med en anden på ruten. - Folk er glade for at

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor? Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste.

15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. 15 s e Trin. 28.sept.2014. Hinge Kirke kl.9.00. Vinderslev kirke kl.10.30 Høstgudstjeneste. Salmer: Hinge kl.9: 736-48/ 165-52 Vinderslev kl.10.30: 729-51- 450/ 165-477- 730 Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Guds engle -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Guds engle -1 Mål: At give børnene et bibelsk syn på engle. Læs bilaget Info igennem, så du kan besvare børnenes spørgsmål. Tekst: Lukas 1, 5-25 (Zakarias ser en engel). Visualisering: Pynt rummet med

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

John Frandsen REQUIEM. En messe for livet. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

John Frandsen REQUIEM. En messe for livet. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole John Frandsen REQUIEM En messe for livet PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole - 1 - PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA

TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA H E K S E N E S M A R A L D A TANKER OM TILBLIVELSEN AF HEKSEN ESMARALDA AF TINA BUCHHOLTZ Heksen Esmaralda med sin lille ven; Den tunesiske hattehund FEZ Østerlarsvej 13 8 2 1 0 Å r h u s V T: 2 6 8 2

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert.

plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. 1 plus50.nu v/pia Dahl, Adelgade 41, 1. sal 4720 Præstø mobil 40 55 36 45, www.plus50.nu www.plus50.nu Trio Della Trenta. Fortællekoncert. Kammermusik 2 I 1709 gennemførte Frederik d. IV en noget lyssky

Læs mere

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig

Du må være med! -3. Den, der altid dummer sig Du må være med! -3 Den, der altid dummer sig Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

Eventyret om det skæve slot

Eventyret om det skæve slot 24 Eventyret om det skæve slot Tema I Børnekulturhus Ama r er et eventyr om, hvordan det lykkedes at bygge landets første børnekulturhus opført fra grunden på baggrund af hårdt arbejde fra en ildsjæl og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup

Så kom solen til Søften. Hanne Johnsen Område: Hinnerup Hanne Johnsen Område: Hinnerup Profil: Jeg er ny i Hinnerup - og glæder mig til at høre og skrive om hverdagen her. Jeg har job i en fagforening. Jeg er glad for min cykel, vild med musik og politik -

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Den tragiske Schuberts 4. symfoni

Den tragiske Schuberts 4. symfoni Den tragiske Schuberts 4. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Komponisten Franz Schubert Du skal snart ind i Koncerthuset og opleve DR SymfoniOrkestret spille. Du skal høre orkestret spille en

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

DEN JYSKE SANGSKOLE PubliMus

DEN JYSKE SANGSKOLE PubliMus Mads Bille DEN JYSKE SANGSKOLE Om Den Jyske Sangskoles første 10 leveår PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole - 1 - PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier.

Det hele startede, da vi læste i en af fars gamle tegneserier. et HeLt NYt Ord! Det her er historien om, hvordan min lillebror opfandt et nyt ord. Og om hvordan vi blev til det, som ordet betyder. Ordet var: DIGTER-TIV. Næsten alle ved vist, hvad en detektiv er altså

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

! " # # $ % & & ' " () * ' /

!  # # $ % & & '  () * ' / " # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm Jeg er en vinder -5 Guds fulde rustning frelsens hjelm Mål: Vi viser børnene, at vi altid skal holde fast ved, at Jesus kommer for at frelse os: 1. gang fra synden, derefter fra fjendens angreb og til

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?

Læs mere

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83 Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie.

Vi er en familie -1. Bed Jesus om at hjælpe din familie. Vi er en familie -1 Bed Jesus om at hjælpe din familie. Mål: Børn lærer om familiens værdi. De lærer, at familiemedlemmer står sammen, er der for hinanden, elsker hinanden og hjælper hinanden. Børn opmuntres

Læs mere