Biblioteket, bogen og brugeren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteket, bogen og brugeren"

Transkript

1 Biblioteket, bogen og brugeren Af Michael Linde Larsen Indledning Der var engang hvor litteraturen hovedsagligt var forbundet med alvor og det at læse var et dannelsesprojekt. Jørgen Thorgård bestyrede f.eks. bogprogrammet "Bøger" i Danmarks Radio, hvor de store spørgsmål blev stillet med udgangspunkt i litteraturens verden, og hvor målet var at snakke sig frem til en eller flere sandheder. Seerne var ikke i tvivl om, at det at læse var forbundet med lærdom og alvor. Samme tendens kunne identificeres på de danske folkebiblioteker. Her var forfatterne og værkerne i centrum, og en genre som krimi var ikke velset. De danske folkebibliotekarer så det som deres opgave at oplyse og berige befolkningen med det bedste af den litteratur som fandtes på bibliotekets hylder. Den tanke forplantede sig også i formidlingen, hvor man forsøgte at formidle den gode litteratur til lånerne (Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006). Den "dårlige" litteratur var der derimod diskussioner omkring. Skulle Morten Korch stå på hylderne og hvad med Alistair Maclean? De senere år er der imidlertid sket noget. I stedet for at sætte værket og forfatteren i centrum er der sket en bevægelse hen imod at sætte læserne i centrum. Der er kommet en større respekt omkring den personlige læseoplevelse og et øget fokus på en brugerind- Michael Linde Larsen, bibliotekar og Litteraturkonsulent, Odense Centralbibliotek ) dragende formidling. Denne udvikling kan blandt andet ses hos lederen af den engelske læserbevægelse "Opening the book" Rachel van Riel, som i 1990 erne satte ord på nogle af de mekanismer, der ligger bag folks tilgang til læsning eller mangel på samme. Hendes simple hovedbudskab var, og er, at hvis man stimulerer glæden ved læsning, vil der være flere som opsøger bøgernes verden. Hvis man derimod ønsker at opdrage folk når de læser, vil det resultere i at folk mister lysten til at læse. Begreberne skyld og skam skal med andre ord fjernes fra folks hoveder, når det gjaldt læsning (van Riel & Fowler, 1996). Rachel von Riel tager i sit virke og sine kampagner udgangspunkt i de engelske folkebiblioteker. Hun ser bibliotekerne som en vigtig ressource til at stimulere læselysten, og bibliotekarerne som en vigtig udfarende kraft i litteraturformidlingens tjeneste. Først og fremmest er det dog læserne, som Rachel van Riel har ønsket at sætte i centrum, mens bibliotekarernes rolle er at støtte op omkring den enkelte læser og dennes læseoplevelser. Men hvordan kommer man så læseren i møde? Det vil denne artikel undersøge gennem at pege på en række nye formidlingsteknikker, som kan tages i anvendelse i det bibliotekariske arbejde for at engagere flere i aktiviteten læsning. Umiddelbart er læsning en individuel aktivitet, men det vil være artiklens påstand at ved at bringe den personlige læseoplevelse ind i et fællesskab med Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 3,

2 andre, vil oplevelsen blive forstærket. At gøre dette kræver respekt for hver enkelt læsers oplevelse, og det kræver, at den professionelle litteraturformidler udvikler nye modeller, hvor læseren og dennes læseoplevelse bliver bragt i centrum. Man kan derfor mene, at bibliotekarens fornemmeste opgave i fremtiden ikke bliver at varetage samlingen, men derimod at komme læseren i møde og sætte denne og dennes læseoplevelser i centrum, såvel i det fysiske rum som på nettet. Artiklen vil præsentere en række forskellige aktuelle formidlingstiltag i de danske folkebiblioteker, som alle sætter fokus på netop at sætte læseren og læseoplevelsen i centrum. Artiklen vil ligeledes diskutere hvilke udfordringer og kompetencekrav disse formidlingsformer sætter for det bibliotekariske arbejde. Indledende overvejelser om litteraturformidling Før vi kigger på nogle konkrete tiltag fra den danske biblioteksverden, er det værd at dvæle ved nogle generelle arbejdsmetoder omkring litteraturformidling. Det handler dels om relationen mellem formidler og læser og om organisatoriske prioriteringer i relation til litteraturformidling. Groft sagt skal bøger læses så alle hører dem. Det betyder, at for den moderne bibliotekar er det ikke nok at have læst bøgerne, stille dem til rådighed (som der står i biblioteksloven) og vente på at blive spurgt om dem. Det er nødvendigt, at man forpligtiger sig til at fortælle om de læste bøger på den ene eller anden måde. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Det kan være i en læsekreds, til en book talk, i udlånet, i radioen, i fjernsynet eller et andet sted, hvor der kan skabes rum til litteratursnak og dialog. I formidlingen er det ligeledes vigtigt, at bibliotekaren møder modtageren i øjenhøjde. Det vil sige at han eller hun skal tage udgangspunkt i sin egen læseoplevelse, så man skaber en identifikationsmulighed for læseren. Fra at have formidlet sin egen oplevelse af bogen kan man godt bevæge sig over til selve teksten og de litterære kvaliteter, men det er vigtigt at bruge ordet "jeg" og mene noget om den læste bog. Når bibliotekaren fortæller med udgangspunkt i sin egen læseoplevelse, anerkender man indirekte den personlige tilgang til læsning og værdsætter dermed de personlige oplevelser med læsningen. En anden vigtig pointe ved at bruge ordet jeg er, at man indbyder til et personligt møde med læseren. Man videregiver ikke kun et referat af en anmeldelse eller læser en bagsidetekst op, men åbner op for at knytte en personlig relation med brugeren. Noget som vi senere i artiklen skal se på vigtigheden af. Hvis man som bibliotek mener det alvorligt med litteraturformidling, er det også en god ting at skrive det ind i sin virksomhedsplan som et indsatsområde. Og i forlængelse heraf er det vigtigt, at man frigør personaleressourcer til området og opstiller konkrete arbejdsmetoder til at nå de opstillede mål. På Odense Centralbibliotek er arrangementsbudgettet decentraliseret ud til hver afdeling. Det betyder, at der er et stort ejerskab hos personalet for at lave arrangementer, da man har sit eget budget. Der er simpelthen mange som arbejder med arrangementer. For yderligere at understøtte litteraturformidling som et indsatsområde har biblioteket oprettet en arrangementskoordinatorstilling til at varetage den overordnede styring og sparring. Begge tiltag er med til at skabe sammenhæng og ejerskab i de skønlitterære arrangementstiltag. En anden fordel ved at indskrive formidling i virksomhedsplanen og opstille konkrete mål med indsatsen er, at organisationen får frigjort en masse energi og skabt et forhøjet aktivitetsniveau i modsætning til hvis man igen og igen skal finde på nye tiltag. Ved at udvælge særlige fokusområder opbygger organisationen både kompetencer og rutiner i relation til forskellige formidlingstiltag. Strategien med gentagelse og genkendelighed har endvidere den fordel, at bibliotekets brugere vil få et klarere billede af bibliotekets formidling. Har man faste traditioner omkring litterære arrangementer vil man desuden have bedre mulighed for at nå ud til en fast målgruppe end hvis man henvender sig til nye målgrupper hver eneste gang. Et andet tiltag til at skærpe og optimere bibliotekets formidlingsindsats er at indgå samarbejde med andre. Gennem at danne partnerskaber med eksterne aktører forstørrer man ikke alene sin målgruppe, man skærper ligeledes bibliotekets placering i lokalsamfundet, hvilket jeg vil komme med eksempler på senere. I det følgende vil jeg fremdrage nogle formidlingsmæssige succeser fra Odense Centralbibliotek samt eksempler på interessante formidlingstiltag fra andre 92

3 biblioteker, der forhåbentlig kan tjene som inspiration for andre. Biblioteksklubben - banalt og genialt I august 2010 åbnede Odense Centralbibliotek arrangementsklubben "De Nysgerrige", en klub for bibliotekets brugere, hvor de gennem gratis medlemskab tilbydes særlige aktiviteter og tilbud. Alle medlemmer har afleveret deres mailadresse til bibliotek og sagt ja til, at de gerne vil kontaktes, når der er aktiviteter på biblioteket. Ideen er inspireret af Gentofte bibliotek, som igennem flere år har haft en arrangementsklub, men også af den tradition som flere museer har for medlemsklubber. Baggrunden for at oprette en medlemsklub, var at vi som så mange andre biblioteker, har oplevet, at det ofte kan være svært at få folk til at komme til litterære arrangementer. Det har været en udfordring at få fat i målgruppen gennem de traditionelle markedsføringstiltag såsom pressemeddelelser, plakater, flyers og hjemmeside. Vi havde simpelthen svært ved effektivt at få fortalt vores målgruppe om bibliotekets arrangementer. Men andre ord kan også sige, at vores relation til vores målgruppe har været for svag. Det er der nu rettet op på. For i skrivende stund er klubben 2 år gammel og har over 2000 medlemmer. Det har betydet at Odense Centralbibliotek i 2011 havde flere besøgende til arrangementer end året før. Midlet har ud over den direkte markedsføring, bl.a. været nedsat pris til medlemmerne af De Nysgerrige eller noget ekstra til medlemmerne ved selve arrangementerne - f.eks. et glas gratis rødvin. Biblioteket har ligeledes afholdt et specielt brunchmøde kun for medlemmerne, noget som var med til at skabe en stærk relation til gruppen og gav gode input til, hvad vi sammen kan lave i fremtiden. En meget stor sidegevinst ved klubben er, at biblioteket nu er blevet en væsentligt mere interessant samarbejdspartner for andre kulturelle aktører i byen. Gennem arrangementsklubben har vi via mail direkte adgang til mere end 2000 personer, som alle er potentielle kulturbrugere. Dette har blandt andet ført til et samarbejde mellem musikbiblioteket i Odense og spillestedet Dexter, hvis musikarrangementer markedsføres gennem De Nysgerrige. Hovedbiblioteket har ligeledes indledt et samarbejde med AOF, hvor de fælles aktiviteter også markedsføres gennem klubben. Gennem de seneste 9 år har Odense Centralbibliotek arrangeret en årlig tur til Bogforum i Købehavn, en tur som tilbydes De Nysgerrige til rabatpris. De sidste 4 år har det været med to busser og tilsammen 90 læsere. Turen er i høj grad blevet en social begivenhed, hvor deltagerne oplever Bogforum i et fællesskab sammen med andre. Bøgerne og forfatterne er selvsagt i centrum i løbet af dagen, men det er deltagerne også. Biblioteket kommer til at stå som vært, igangsætter og ansvarlig for en hyggelig dag med et litterært indhold. Bibliotekarerne som deltager i turen, agerer rejseledere i løbet af dagen, hvor de server kaffe, uddeler programmer og står for andre praktiske ting, men selvfølgelig også griber mikrofonen, fortæller om litteratur og giver gode ideer til folks besøg på Bogforum. Biblioteksklubben er et eksempel på, hvordan man gennem en særlig målrettet indsats kan få flere kunder i butikken til sine arrangementer. Bag biblioteksklubben og tanken om at knytte relationer til brugerne ligger også erkendelsen af, at det kan være nødvendigt at lave et særligt benarbejde før det litteraturformidlende arbejde går i gang. Det er i dag ikke nok at hænge en plakat op i Brugsen om et forfatterarrangement. På sigt forestiller Odense Centralbibliotek sig, at nogle af klubbens medlemmer også kan drages ind i planlægning og afholdelse af udvalgte litterære arrangementer. På den måde vil medlemmernes relation til biblioteket blive endnu stærkere. Læseklubber på nettet Litteraturformidlingen kan og bør finde sted på mange forskellige måder og platforme i et forsøg på at nå ud til mange forskellige målgrupper. En af de mest åbenlyse er selvfølgelig internettet. Men hvordan sætter man det personlige i centrum på et tilsyneladende upersonligt medie? Det gør man blandt andet ved at sørge for, at læseren bliver set, hørt og sat i centrum. Internettet er fyldt med eksempler på at ligesindede mødes og deler interesser for nær sagt hvad som helst. Derfor er det også naturligt at læsere kan mødes og diskutere bøger online. Danmarks største hjemmeside om skønlitteratur er Litteratursiden.dk med mange besøgende hver eneste dag 1. Det er de danske folkebiblioteker der driver siden som et fælles projekt. Blandt de mange formidlingstilbud som siden tilbyder finder man også virtuelle læseklubber. Læseklubberne blev startet i 93

4 efteråret 2006, og har siden bevist, at det godt kan lade sig gøre at samtale om bøger på nettet (Vandborg, 2010). Erfaringerne har vist, at debatten og engagementer er størst i de klubber, hvor den bibliotekariske tovholder er meget aktiv i debatterne. Konceptet ligger således i forlængelse af litteraturformidling i det fysiske rum derved at det er af stor betydning at skabe en relation til læseren for at kunne formidle litteratur. De virtuelle læseklubber rammer en anden og bredere målgruppe end de fysiske læseklubber. Således finder flere mænd og yngre kvinder vej til det litterære debatforum. Undersøgelser viser, at det blandt andet er internettets fleksibilitet, der tiltrækker andre målgrupper end de som mødes i en læsekreds en gang om måneden på biblioteket (Balling, 2007). De senere år er læseklubberne på Litteratursiden.dk blevet yderligere forstærket ved at indgå i et samarbejde med Danmarks Radio om fire DR læseklubber. DR Romanklubben har bl.a. en digital platform på litteratursiden, hvor debatten faciliteres (Larsen, 2009). Rygraden i samarbejdet mellem DR og Litteratursiden er et stærkt ønske om at sætte læsernes oplevelser i centrum. Derfor bakker tovholderen i de virtuelle klubber altid anerkendende op omkring læsernes indlæg frem for at skrive en litterær analyse. Det viser sig ofte, at debatten bevæger sig i retning af en egentlig analyse, men udgangspunktet og omdrejningspunktet er først og fremmest den umiddelbare oplevelse ved at have læst værket. Som nævnt har det vist sig, at de mest vellykkede klubber er dem, der har en meget aktiv bibliotekartovholder, som tør bruge sig selv som person i debatten og ikke er bange for at gå forrest i aktiviteten. Der findes mange kommentarfelter på både forlagssider og boghandlersider på nettet, hvor brugerne kan skrive deres mening om en given bog, men den kommunikationsform synes ikke befordrende for en egentlig debat. Erfaringerne fra litteratursiden siger entydigt, at folk foretrækker at henvende sig til et andet menneske, når de skriver om bøger frem for et upersonligt kommentarfelt. Og derfor er det vigtigt med bibliotekarer som tør gå forrest og tage ansvar i de litterære snakke på nettet. Nedenstående citat viser med al tydelighed, hvad en god debat kan afstedkomme: "Jeg er med for at få læst, og diskuteret nogle bøger jeg ellers ikke selv ville have valgt og jeg får flere nuancer på min læseoplevelse - ved at dele bogen og læseoplevelsen med andre får jeg altså holdt min hjerne ved lige" (http://www.litteratursiden.dk/laeseklubber/dr-romanklubben) Inden for de seneste år har man i de virtuelle læseklubber udviklet en model, hvor også forfatterne deltager i debatterne om deres egne bøger, noget som er til glæde for både læserne som forfatterne. Forfatteren Svend Åge Madsen skrev i 2010 følgende: "Men det er først i løbet af den her diskussion, takket være nogle gode indspark og fordi jeg bliver tvunget til at tænke over, hvordan jeg skal forklare det ene og det andet, at jeg når frem til den forståelse, jeg har givet udtryk for i det foregående". Læseklubberne på Litteratursiden er en organisk størrelse, som hele tiden er i bevægelse og forandrer sig. Man kan som læser hoppe af og på alt efter ens ønsker, tid og muligheder. Men rygraden i klubben og Litteratursiden er det engagement og arbejde, som de danske folkebibliotekarer ligger i arbejdet. For godt nok er det læserne og deres læseoplevelser, der sættes i centrum, men uden det bibliotekariske lederskab var der ikke nogen klubber. De skæve ideer Som bibliotek og litteraturformidler anno 2012 er man i konkurrence med en række andre kulturtilbud, når det gælder brugernes tid og interesse. At tiltrække sig opmærksomhed, blandt andet gennem medieomtale, er derfor også et vigtigt redskab lavede Odense Centralbibliotek det opsigtsvækkende arrangement Speedlit, hvor kvinder og mænd mødtes til en kort samtale med en udvalgt bog som indgangsvinkel. Efterfølgende skulle de så tilkendegive, om de havde lyst at møde personen igen. Med andre ord var arrangementet et dating-arrangement tilsat en litterær vinkel. Hovedpersonerne var ikke bøgerne, men derimod læserne og deres litterære oplevelser. Arrangementet er et eksempel på, at litteraturen fungerer som bindemiddel til at skabe relation mellem 94

5 mennesker. Erfaringerne viste entydigt, at litteraturen var lige så meget i centrum som datingen. Det viste sig f.eks. ikke at være noget problem at aldersfordelingen var noget spredt eller at der var flere kvinder til stede end mænd. Et møde mellem en 63-årig herre og en 33-årig kvinde blev således ikke en pinlig affære, for interessen for bøger og læsning var i centrum og kunne sagtens fylde samtalen ud. Udfordringen ved arrangementet var snarere at biblioteket blev sat i bås med et datingbureau. Det var i hvert fald den vinkel som mange af de journalister, der kontaktede biblioteket, havde med på forhånd. Personligt mener jeg kun at det er dejligt, hvis interessen for litteratur kan blive integreret i en af de vigtigste begivenheder der findes - nemlig valget af partner. Spørgsmålene fra journalisterne blev derfor mere en åbning til at fortælle, at der faktisk var en mening med galskaben - nemlig at formidle litteratur og dele glæden ved bøger med andre. Arrangementet er et eksempel på, at en skæv vinkel på litteraturformidling kan være med til at tiltrække pressen. Tv-avisen sendte et direkte indslag fra aftenen, mens andre medier, såvel trykte som elektroniske, havde dækket begivenheden i dagene op til arrangementet. Et tilsvarende skævt formidlingstiltag, som fandt en vis genklang i pressen, var da Odense Centralbibliotek i 2007 isolerede 8 bøger i et hus, der blev placeret i bibliotekets indgangsområde. I bedste Big Brother-stil var der livesending fra boghuset til en hjemmeside, hvor man kunne følge det litterære liv i huset. I modsætning til Big Brother kunne man ikke stemme personer ud, men stemme bøger ud. Konceptet var, som tilfældet med speedlitt, med til at sætte en populær og kendt ramme omkring litteraturformidling. Gennem en særlig iscenesættelse fangede vi folks interesse og skabte opmærksomhed omkring læsning. Endelig kan nævnes læseprofil-testen som første gang blev præsenteret i 2008 på Litteratursidens stand på Bogforum. Konceptet er at folk kan teste sig selv og deres læsevaner via et spørgeskema. Ud fra svarene vil bibliotekaren så sætte nogle mere eller mindre bastante ord på, hvilken læsetype vedkommende er. Testen er meget enkelt og absolut uvidenskabelig. Og nogen vil måske mene at det er noget pjat, men testen har ikke desto mindre vist sig at være meget populær blandt læserne. Folk elsker simpelthen at få sat ord på sig selv. Men det er ikke sjov det hele, for testen er som regel et godt udgangspunkt for at snakke litteratur og henvise til mere inspiration på Litteratursiden. Dermed er testen også et eksempel hvordan anderledes indfaldsvinkler kan åbne for den gode og dialogbaserede relation til læserne, som er så væsentlig for litteraturformidling i dag. Testen har ligeledes været publiceret på Danmarks Radios hjemmeside, hvor brugerne har kunnet afprøve den selv, og har været bragt som en "ugebladstest" i Litteratursidens blad Litteratursider. Testen anvendes også på flere litteraturfestivaler og biblioteker. Dermed føjer læseprofiltesten sig til de andre nævnte litterære aktiviteter, som alle har vist deres værd i litteraturformidlingen rundt om på landets biblioteker. Bibliotekerne og forfatterne Når talen falder på litteraturformidling på biblioteket, tænker vi oftest på bøger og litteratur. Det er vores materialer, vi gør en indsats for at formidle. Forfatterne inviteres til at komme forbi og holde foredrag eller give oplæsninger, typisk i forbindelse med nyudgivelser. Men hvordan kan biblioteket og forfattere ellers samarbejde? Det har vi udforsket i Odense. Danske forfattere er en uens størrelse, hvor nogle sælger mange bøger og nogle sælger få. Nogle skriver for børn og andre for voksne. Ja, faktisk er der flere forskelle end ligheder når det kommer til stykket. Måske det er derfor, at ikke mange danske forfattere indgår i et kollegialt fællesskab. På Fyn er det dog tilfældet. Her har en stor del af de fynske forfattere organiseret sig i det uformelle netværk Fynske forfattere. Denne sammenslutning af forfattere har Odense Centralbibliotek inden for de seneste år samarbejdet en del med. I og med, at forfatterne (næsten) taler med en stemme, er det relativt nemt at samarbejde med gruppen til glæde for biblioteket, læserne og dem selv. Samarbejdet udmøntes i en lang række arrangementer, blandt andet den årlige fejring af Poesiens dag (et år var det med en udsolgt Poesibrunch), en åben rådgivning til kommende forfattere og Verdens Bogdag. 95

6 Endvidere kan nævnes, at forfatteren Jo Hermann bloggede på bibliotekets hjemmeside, mens hun var på arbejdsophold i Italien, og at forfatterne og læsere har spillet litteratur bingo-banko sammen på biblioteket. På samme måde som i de virtuelle læseklubber skaber disse arrangementer et uformelt rum, hvor forfattere og læsere kan mødes og diskutere litteratur og dele oplevelser. Dermed tilbyder denne type arrangementer en anden mere dialogisk kommunikationsform mellem forfatter og læser end et traditionelt forfatterforedrag, hvor kommunikationen ofte er envejs. En måde at indlede et sådant samarbejde er gennem en registrering af forfatterne, som bor i det lokale bibliotekets område. Biblioteket får derved et netværk af lokale forfattere og forfatterne bliver registreret på biblioteks hjemmeside. Lignende erfaringer har været gjort på Bergen bibliotek i Norge og altså også på Odense Centralbibliotek. Men husk dog, at det ikke er forfatterne, men læserne vi laver bibliotek for. Hvis man husker det, kan de danske folkebiblioteker skabe en meget stærk trekant bestående af sig selv, forfatterne og læserne. Bibliotekaren helt frem i angrebet Hvor udfarende kan en bibliotekar være i det litteraturformidlende arbejde? Er det nok at ringe efter en forfatter og stille stole op eller er det bedre selv at stille sig frem, slå en kolbøtte og anbefale gode bøger? Det er et godt spørgsmål, og et af de spørgsmål der er blevet diskuteret meget de senere år. Et eksempel på et litteraturarrangement, som har taget handsken op og bragt bibliotekaren i front som formidler, er de traditionelle book talks. Book talks er i bibliotekariske kredse et meget indarbejdet begreb, som dækker over et arrangement, hvor bibliotekaren fortæller om bøger - mest de gode af slagsen. Det kan være et helt nøgent arrangement nede i udlånet, men det kan også være ude i byen i et samarbejde med andre aktører. Selve arrangementet kan blive betydeligt forstærket ved at pakke det ind i mad og drikke plus gode fysiske rammer, noget som Odense Centralbibliotek flere gange har haft stor succes med. I 2010 lavede biblioteket det udsolgte arrangement Rule Britannia, hvor 5 bibliotekarer præsenterede britisk musik og britiske bøger, mens en medarbejder fra den lokal vinbutik præsenterede britisk øl. I efteråret 2011 lavede vi arrangementet Wir haben geöffnet, hvor temaet var tysk øl, musik og litteratur - selvfølgelig med rabatpris til medlemmerne af De nysgerrige. Den tyske temaaften blev til på opfordring fra flere deltagere af det totalt udsolgte bog- og vinsmagningsarrangement på Odense Centralbibliotek. Aalborg Hovedbibliotek er et af de danske biblioteker, som har forfinet book talk eventen mest. En gang om måneden åbner biblioteket op for anbefalinger i bogcafeen. Bibliotekarerne har modtaget undervisning af skuespillere, og står bogstaveligt talt helt ude på scenekanten i Det Nordjyske Landsbibliotek, hvor der sidder op mod 100 tilhørere. Selvfølgelig er arrangementerne også krydrede med musik og forplejning. Ovenstående eksempler viser, at det ofte kan være nødvendigt at bringe sig selv i spil som bibliotekar. Denne rolle kræver ofte andre kompetencer af bibliotekarerne end de har med fra deres uddannelse. Det er ikke alle, som føler sig klædt på til at stå foran en stor forsamling og anbefale bøger eller være quizmaster foran et publikum. Men alt andet lige er det lettere at bygge relationer til folk, når man som bibliotekar er synlig i sit virke. Den tilbagetrukne og neutrale bibliotekar er ikke den, som opbygger netværk eller som står for de litterære arrangementer. Det skal derimod den bibliotekar, som har engagement, lyst, energi og evner til at formidle litteratur i øjenhøjde med sit publikum. Nye formidlingsformers betydning for den bibliotekariske profession Overstående gennemgang af forskellige formidlingstiltag peger på en udvikling i det bibliotekariske arbejde i retning af en større grad af performativitet (Grøn, 2010). Vi skal ud på gulvet, op på stolen og gribe mikrofonen. Det er både en spændende, men også udfordrende udvikling, som fordrer nye og anderledes kompetencer end de traditionelle kompetencer knyttet til de bibliotekariske kerneopgaver. Begrebet web 2.0 har vundet indpas i diskussionerne om formidling og stor popularitet blandt internettets brugere i de senere år. Og lidt firkantet kan man sige, at de formidlingsinitiativer på landets biblioteker som har lavet web 2.0 i virkeligheden, forstået som dialogbaseret anerkendende formidling, også har oplevet succes. 96

7 På den måde har det bibliotekariske virke bevæget sig et godt stykke væk fra Bibliotekslovens formulering om at "stille til rådighed". Ja, faktisk har udviklingen de senere år ofte overhalet det traditionelle tankesæt og traditioner i folkebibliotekerne. Mange arrangementer har været drevet af sætninger som "nu prøver vi det, og ser hvordan det går". Når erfaringerne er kommet i hus, har man sat ord på og forsøgt at beskrive fordele og ulemper ved de valgte fremgangsmåder. Man kan selvfølgelig godt spørge, hvad det hele skal det til for. I biblioteksloven står jo højt og tydeligt, at vi blot skal arbejde for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed (LOV nr. 340 af 17/05/2000, 1). Imidlertid mener jeg, at hvis vi blot efterlever lovens bogstav, så er vores profession i fare for at blive forældet og overhalet af de teknologiske muligheder, som nettet tilbyder i forhold til digitalisering og tilgængelighed. Lidt firkantet sagt mener jeg, at hvis vi vil overleve som fag og som institution, så bliver vi nødt til at definere os selv bredere. Og vi bliver nødt til at indgå flere partnerskaber med såvel vores brugere som med andre kulturelle aktører og være mere aktive på formidlingsfronten 2. Samtidig betyder de nye formidlingstyper, at der er kommet fokus på de bibliotekariske kompetencer. Nye formidlingsstrategier og andre opgaver fordrer andre kompetencer end de traditionelle knyttet til varetagelse af samlingen. Nye kompetencer er søgt bragt ind i folkebibliotekerne ved efteruddannelse, f.eks. kulturtræneruddannelsen, som små 50 bibliotekarer gennemførte i 2009 og 2010 med fokus på idégenereringsmetoder, projektledelse, markedsføring og trænerrollen. For mig at se er det bydende nødvendigt at bibliotekarerne gives et kompetenceløft, som klæder os på til at løfte opgaven med at udvikle bibliotekerne i retning af levende kulturhuse og formidlingsinstitutioner. Som det ser ud nu, vil fremtiden byde på flere opgaver med at få mennesker til at gå i dialog frem for alene at arbejde med materialer. Et eksempel på det er læseklubberne på Litteratursiden, hvor den største kvalitet hos bibliotekaren ikke er en litterær forståelse, men evnen til at kommunikere med andre på nettet (Balling Skouvig, Alsted Henrichsen, 2008). Ovenstående vil for mig at se også betyde et mere spændende bibliotekarjob og en udvidelse af det bibliotekariske felt, hvor man i højere grad kommer til at arbejde som kulturarbejder end som bestyrer af en materialesamling. På Odense Centralbibliotek er der som nævnt megen fokus på bibliotekets litterære formidlingsdel, som derfor fylder meget i virksomhedsplanens indsatsområder (Odense Centralbibliotek, 2011). Men noget som vi kan blive bedre til på Odense Centralbibliotek, er at definere vores målgrupper. Ofte sker der det, at vi mere eller mindre tilsigtet rammer ned i læsekredsmålgruppen - dvs. kvinder plus 50 år. Og efterhånden er vi nået frem til den erkendelse, at vi ikke kan favne alle målgrupper i vores formidling. Dog kunne vi godt tænke os at blive stærkere i definitionen af målgruppen til vores arrangementsklub De nysgerrige. Samtidig lider vi, som nok de fleste folkebiblioteker, under forestillingen om, at vi er et folkebibliotek med streg under folke, som skal nå alle. Den tanke tror jeg, vi bliver nødt til at bevæge os væk fra. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at nå alle, og det er heller ikke ønskværdigt. I stedet mener jeg, at man som bibliotek skal udvælge sig nogle indsatsområder som skal gennemføres 100 % med en stor tro på succes. Som støtte til ovenstående tanker kunne jeg ønske mig, at det bibliotekariske sprog blev udvidet med flere begreber, der præcist var i stand til at sætte ord på den bibliotekariske virkelighed. Det kunne være nye ord som blev hentet fra eventverden, markedsføringsverden og oplevelsesindustrien. Ja, faktisk kunne jeg godt ønske mig, at Biblioteksloven blev revideret med henblik på at skrive mere oplevelseog handlingsorienterede aktiviteter ind i den, frem for det passive "at stille til rådighed". At vi udviklede os hen imod at blive et levende kulturhus, hvor de litterære aktiviteter i huset fyldte lige så meget som den litterære samling. Men jeg kunne også godt forestille mig, at biblioteksverden lod sig inspirere af landsdækkende butiks- og restaurationskæder, som arbejder målrettet og struktureret med deres ydelser og events. For det er jo det de danske folkebiblioteker også er. En stor landsdækkende kæde, som med fordel kunne arbejde mere sammen, og i fællesskab udvikle koncepter for en ny og mere aktiv litteraturformidling end tilfældet er nogle steder i dag. En litteraturformidling som laves i et samarbejde med læserne og det omkringliggende samfund. 97

8 Uanset hvad er der ingen tvivl om, at der ligger mange spændende udfordringer og tiltag og venter på den engagerede bibliotekar i fremtiden. Noter 1. Sitet havde 1,2 millioner besøgende i 2010, se 2. Jf. de anbefalinger som arbejdsgruppen bag den seneste rapport på biblioteksområdet, Folkebiblioteket i Videnssamfundet, kom med (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010). Referencer Balling, G (2007): Virtuelle læsekredse. På vej mod bibliotek 2.0. København: Center for Kulturpolitiske studier. Balling, G, Skouvig, L & Alsted Henrichsen, L (2008). Digital reading groups: renewing the librarian image. New Library World, 109. Grøn, R (2010). Oplevelsens rammer: former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Ph.d. afhandling fra forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi. Jochumsen, H & Rasmussen, CH (2006). Folkebiblioteket under forandring: Modernitet, felt og diskurs. København: Danmarks Biblioteksforenings forlag. Larsen, ML (2009). A successful literary library recipe. Scandinavian public library quarterly, 42/04 Lov om biblioteksvirksomhed, LOV nr 340 af 17/05/2000 lokaliseret d. 12. september 2011 på: aspx?itemguid={00f0018d-d6f3-437d-bab2- F43C06D3F4C2} Odense Centralbibliotek (2011). Virksomhedsplan Lokaliseret d. 12. september 2011 på: https:// Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010). Folkebiblioteket i videnssamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Lokaliseret d. 12 september 2011 på: folkebib_i_vidensamfundet/pdf/folkebib i_videnssamf.pdf Van Riel, R & Fowler, O (1996). Opening the book: finding a good read Bradford: Bradford Libraries. Vandborg, L. (2010). Litteratursiden - i det digitale og i det fysiske rum. Referencen, 40/ 98

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement. Inspirationskatalog

Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement. Inspirationskatalog Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement Inspirationskatalog Om Læs for Livet Læs for Livet indretter gratis og skræddersyede biblioteker på hjem og døgninstitutioner, hvor udsatte

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

FRA BRUGER TIL BRUGER

FRA BRUGER TIL BRUGER FRA BRUGER TIL BRUGER Af netværksgruppen Målgrupper og målrettet formidling Netværksgruppen Målgrupper og målrettet formidling Fokus i netværksarbejdet: Fra Bruger til Bruger Bibliotekerne er stadig et

Læs mere

vejledning til læsekredse aarhus kommunes biblioteker aakb.dk

vejledning til læsekredse aarhus kommunes biblioteker aakb.dk vejledning til læsekredse aarhus kommunes biblioteker aakb.dk Vejledning til læsekredse Aarhus Kommunes Biblioteker 2012 Vejledning til læsekredse er udarbejdet af Lone Bæk Neimann i samarbejde med Aarhus

Læs mere

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark

Hjørring Kommune. Bibliotekspolitik 2011-2014 for. Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Bibliotekspolitik 2011-2014 for Hjørring Kommune Folkebiblioteket uundværligt for at sikre fortsat velfærd i Danmark Når 1,3 mio. danskere har svage læse- og regnefærdigheder, og når ca. 2 mio. ikke har

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune

2010-13. Bibliotekspolitik for Randers Kommune 2010-13 Bibliotekspolitik for Randers Kommune BIBLIOTEKSPOLITIK FOR RANDERS KOMMUNE BIBLIOTEKET ER EN MENNESKERET v. formand for kultur- og fritidsudvalget Ellen Petersen De danske folkebiblioteker spiller

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

- Projektbeskrivelse

- Projektbeskrivelse - Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København E-bøger og library bypass Oplæg på temadag om e-bøger Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010 Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København Dagens ret Projektet: Deltagere Mål Arbejdet Fem

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

SMS-julekalender 2013

SMS-julekalender 2013 SMS-julekalender 2013 Dette års forfattere af SMS-julekalenderne er Kenneth Bøgh Andersen og Jacob Weinreich I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark Kære biblioteker

Læs mere

Halmstadkonferansen 2013

Halmstadkonferansen 2013 Halmstadkonferansen 2013 Del 1: Opsamling på konferencen Inspirasjon, innovasjon, involvering Framtid for folkebibliotek Bibliotekets oppdrag i eit globalisert, digitalt og multikulturelt samfunn Der er

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser

Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Balancen mellem digitale og traditionelle biblioteksydelser Hvordan udvikler man bibliotekernes ydelser med den rette balance mellem de traditionelle og de nye biblioteksydelser? Hvordan får bibliotekerne

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Temabåret Markedsføringssamarbejde

Temabåret Markedsføringssamarbejde Temabåret Markedsføringssamarbejde Konceptbeskrivelse På biblioteksledermødet den 4. december 2009 blev det på baggrund af oplæg fra erfagruppen for markedsføring besluttet at udfolde to markedsføringssamarbejder:

Læs mere

Digitale læremidler som forandringsmotor

Digitale læremidler som forandringsmotor Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens

TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens TENNISSPORTENS DAG ARRANGØRMANUAL Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres Tennissportens Dag-arrangement. Manualen er delt op tre i afsnit om henholdsvis

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE

NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE NYHEDSBREV FRA FARS KØKKENSKOLE December 2013 Fars Videokogebog er i luften Endelig blev den klar til de dejlige fædre og børn ude i det ganske land Fars Videokogebog er gået luften og er nu online på

Læs mere

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Dato 23. september 2013 kl. 17:30 Sted Voldum-Hallen Et tilbud til alle lokalsamfund i Østjylland Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015 1 Denne præsentation Denne præsentation er et midtvejsoplæg til Kultur- og sundhedsudvalget på

Læs mere

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13

KaareLBK. Interessentanalyse. - de væsentligste konklusioner. København 07.03.13 Interessentanalyse - de væsentligste konklusioner København 07.03.13 Interessentsondering Der er gennemført en mindre interessentsondering for at blive klogere på, hvilke fremtidsscenarier, som Tænketanken

Læs mere

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne

Udvalget for kultur 2009. Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Udvalget for kultur 2009 Bibliotekspolitik Slagelse Bibliotekerne Indhold 1. Mission............................................................ side 2 2. Vision for Slagelse Bibliotekerne....................................

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Et rollespil for udskolingsklasser om biblioteker og demokrati Partnerne bag rollespillet Det er MIT bibliotek! er resultatet af et samarbejde mellem Esbjerg Kommunes Biblioteker

Læs mere

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE

DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Københavns Hovedbibliotek Kultur og Kommunikation. Kulturelt knudepunkt, der danner åbne sociale rum for folkelig dannelse, kundskab og oplysning.

Københavns Hovedbibliotek Kultur og Kommunikation. Kulturelt knudepunkt, der danner åbne sociale rum for folkelig dannelse, kundskab og oplysning. Københavns Hovedbibliotek Kultur og Kulturelt knudepunkt, der danner åbne sociale rum for folkelig dannelse, kundskab og oplysning. Vi bliver klogere sammen Biblioteket skaber et åbent rum for fri meningsdannelse,

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Medborgercenteret: En ny fortælling om biblioteket i netværkssamfundet Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Gentænk biblioteket

Læs mere

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015

Din genvej til Danmarks mest populære bloggere. Mediekit 2015 Din genvej til Danmarks mest populære bloggere Mediekit 2015 25% af den danske befolkning læser ugentlig blogs. Det er en stigning på 80% over de seneste 5 år Kilde: Carat CCS Survey 2015 Kort fortalt

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG

Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 1 af 6 KOMMUNIKATIONSDREJEBOG Udarbejdet den 26-09-2011. Side 2 af 6 Kommunikationsdrejebog med informationer og hjælpemidler til kommunikationen omkring BITE, november

Læs mere

Evaluering - kommuner

Evaluering - kommuner Baggrund I forbindelse med afslutning af Spar 20% projektet har Energi tjenesten sendt et link til en elektronisk spørgeskemaundersøgelse til alle de deltagende kommuner, som hermed fik mulighed for at

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015

Dansk Sejlunion - Klubkonference. 21. november 2015 Dansk Sejlunion - Klubkonference 21. november 2015 Vi vil fortælle om Baggrunden for projekt Vild med Vand Status for projektet Hvad består projektet af Hvad leverer projektsekretariatet Hvordan kommer

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Bilag 2 Undersøgelse af brugerne og deres benyttelse af Ejby og Bjæverskov bibliotek Vi er to kvindelige studerende fra Danmarks biblioteksskole begge på 24

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015 1 Den digitale udvikling skaber nye rammer og muligheder, men også udfordringer for bibliotekernes formidling til tweens og børnefamilier. Børnene er digitale indfødte og stiller derfor naturligt store

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere