Biblioteket, bogen og brugeren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteket, bogen og brugeren"

Transkript

1 Biblioteket, bogen og brugeren Af Michael Linde Larsen Indledning Der var engang hvor litteraturen hovedsagligt var forbundet med alvor og det at læse var et dannelsesprojekt. Jørgen Thorgård bestyrede f.eks. bogprogrammet "Bøger" i Danmarks Radio, hvor de store spørgsmål blev stillet med udgangspunkt i litteraturens verden, og hvor målet var at snakke sig frem til en eller flere sandheder. Seerne var ikke i tvivl om, at det at læse var forbundet med lærdom og alvor. Samme tendens kunne identificeres på de danske folkebiblioteker. Her var forfatterne og værkerne i centrum, og en genre som krimi var ikke velset. De danske folkebibliotekarer så det som deres opgave at oplyse og berige befolkningen med det bedste af den litteratur som fandtes på bibliotekets hylder. Den tanke forplantede sig også i formidlingen, hvor man forsøgte at formidle den gode litteratur til lånerne (Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006). Den "dårlige" litteratur var der derimod diskussioner omkring. Skulle Morten Korch stå på hylderne og hvad med Alistair Maclean? De senere år er der imidlertid sket noget. I stedet for at sætte værket og forfatteren i centrum er der sket en bevægelse hen imod at sætte læserne i centrum. Der er kommet en større respekt omkring den personlige læseoplevelse og et øget fokus på en brugerind- Michael Linde Larsen, bibliotekar og Litteraturkonsulent, Odense Centralbibliotek (mil@odense.dk ) dragende formidling. Denne udvikling kan blandt andet ses hos lederen af den engelske læserbevægelse "Opening the book" Rachel van Riel, som i 1990 erne satte ord på nogle af de mekanismer, der ligger bag folks tilgang til læsning eller mangel på samme. Hendes simple hovedbudskab var, og er, at hvis man stimulerer glæden ved læsning, vil der være flere som opsøger bøgernes verden. Hvis man derimod ønsker at opdrage folk når de læser, vil det resultere i at folk mister lysten til at læse. Begreberne skyld og skam skal med andre ord fjernes fra folks hoveder, når det gjaldt læsning (van Riel & Fowler, 1996). Rachel von Riel tager i sit virke og sine kampagner udgangspunkt i de engelske folkebiblioteker. Hun ser bibliotekerne som en vigtig ressource til at stimulere læselysten, og bibliotekarerne som en vigtig udfarende kraft i litteraturformidlingens tjeneste. Først og fremmest er det dog læserne, som Rachel van Riel har ønsket at sætte i centrum, mens bibliotekarernes rolle er at støtte op omkring den enkelte læser og dennes læseoplevelser. Men hvordan kommer man så læseren i møde? Det vil denne artikel undersøge gennem at pege på en række nye formidlingsteknikker, som kan tages i anvendelse i det bibliotekariske arbejde for at engagere flere i aktiviteten læsning. Umiddelbart er læsning en individuel aktivitet, men det vil være artiklens påstand at ved at bringe den personlige læseoplevelse ind i et fællesskab med Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 3,

2 andre, vil oplevelsen blive forstærket. At gøre dette kræver respekt for hver enkelt læsers oplevelse, og det kræver, at den professionelle litteraturformidler udvikler nye modeller, hvor læseren og dennes læseoplevelse bliver bragt i centrum. Man kan derfor mene, at bibliotekarens fornemmeste opgave i fremtiden ikke bliver at varetage samlingen, men derimod at komme læseren i møde og sætte denne og dennes læseoplevelser i centrum, såvel i det fysiske rum som på nettet. Artiklen vil præsentere en række forskellige aktuelle formidlingstiltag i de danske folkebiblioteker, som alle sætter fokus på netop at sætte læseren og læseoplevelsen i centrum. Artiklen vil ligeledes diskutere hvilke udfordringer og kompetencekrav disse formidlingsformer sætter for det bibliotekariske arbejde. Indledende overvejelser om litteraturformidling Før vi kigger på nogle konkrete tiltag fra den danske biblioteksverden, er det værd at dvæle ved nogle generelle arbejdsmetoder omkring litteraturformidling. Det handler dels om relationen mellem formidler og læser og om organisatoriske prioriteringer i relation til litteraturformidling. Groft sagt skal bøger læses så alle hører dem. Det betyder, at for den moderne bibliotekar er det ikke nok at have læst bøgerne, stille dem til rådighed (som der står i biblioteksloven) og vente på at blive spurgt om dem. Det er nødvendigt, at man forpligtiger sig til at fortælle om de læste bøger på den ene eller anden måde. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Det kan være i en læsekreds, til en book talk, i udlånet, i radioen, i fjernsynet eller et andet sted, hvor der kan skabes rum til litteratursnak og dialog. I formidlingen er det ligeledes vigtigt, at bibliotekaren møder modtageren i øjenhøjde. Det vil sige at han eller hun skal tage udgangspunkt i sin egen læseoplevelse, så man skaber en identifikationsmulighed for læseren. Fra at have formidlet sin egen oplevelse af bogen kan man godt bevæge sig over til selve teksten og de litterære kvaliteter, men det er vigtigt at bruge ordet "jeg" og mene noget om den læste bog. Når bibliotekaren fortæller med udgangspunkt i sin egen læseoplevelse, anerkender man indirekte den personlige tilgang til læsning og værdsætter dermed de personlige oplevelser med læsningen. En anden vigtig pointe ved at bruge ordet jeg er, at man indbyder til et personligt møde med læseren. Man videregiver ikke kun et referat af en anmeldelse eller læser en bagsidetekst op, men åbner op for at knytte en personlig relation med brugeren. Noget som vi senere i artiklen skal se på vigtigheden af. Hvis man som bibliotek mener det alvorligt med litteraturformidling, er det også en god ting at skrive det ind i sin virksomhedsplan som et indsatsområde. Og i forlængelse heraf er det vigtigt, at man frigør personaleressourcer til området og opstiller konkrete arbejdsmetoder til at nå de opstillede mål. På Odense Centralbibliotek er arrangementsbudgettet decentraliseret ud til hver afdeling. Det betyder, at der er et stort ejerskab hos personalet for at lave arrangementer, da man har sit eget budget. Der er simpelthen mange som arbejder med arrangementer. For yderligere at understøtte litteraturformidling som et indsatsområde har biblioteket oprettet en arrangementskoordinatorstilling til at varetage den overordnede styring og sparring. Begge tiltag er med til at skabe sammenhæng og ejerskab i de skønlitterære arrangementstiltag. En anden fordel ved at indskrive formidling i virksomhedsplanen og opstille konkrete mål med indsatsen er, at organisationen får frigjort en masse energi og skabt et forhøjet aktivitetsniveau i modsætning til hvis man igen og igen skal finde på nye tiltag. Ved at udvælge særlige fokusområder opbygger organisationen både kompetencer og rutiner i relation til forskellige formidlingstiltag. Strategien med gentagelse og genkendelighed har endvidere den fordel, at bibliotekets brugere vil få et klarere billede af bibliotekets formidling. Har man faste traditioner omkring litterære arrangementer vil man desuden have bedre mulighed for at nå ud til en fast målgruppe end hvis man henvender sig til nye målgrupper hver eneste gang. Et andet tiltag til at skærpe og optimere bibliotekets formidlingsindsats er at indgå samarbejde med andre. Gennem at danne partnerskaber med eksterne aktører forstørrer man ikke alene sin målgruppe, man skærper ligeledes bibliotekets placering i lokalsamfundet, hvilket jeg vil komme med eksempler på senere. I det følgende vil jeg fremdrage nogle formidlingsmæssige succeser fra Odense Centralbibliotek samt eksempler på interessante formidlingstiltag fra andre 92

3 biblioteker, der forhåbentlig kan tjene som inspiration for andre. Biblioteksklubben - banalt og genialt I august 2010 åbnede Odense Centralbibliotek arrangementsklubben "De Nysgerrige", en klub for bibliotekets brugere, hvor de gennem gratis medlemskab tilbydes særlige aktiviteter og tilbud. Alle medlemmer har afleveret deres mailadresse til bibliotek og sagt ja til, at de gerne vil kontaktes, når der er aktiviteter på biblioteket. Ideen er inspireret af Gentofte bibliotek, som igennem flere år har haft en arrangementsklub, men også af den tradition som flere museer har for medlemsklubber. Baggrunden for at oprette en medlemsklub, var at vi som så mange andre biblioteker, har oplevet, at det ofte kan være svært at få folk til at komme til litterære arrangementer. Det har været en udfordring at få fat i målgruppen gennem de traditionelle markedsføringstiltag såsom pressemeddelelser, plakater, flyers og hjemmeside. Vi havde simpelthen svært ved effektivt at få fortalt vores målgruppe om bibliotekets arrangementer. Men andre ord kan også sige, at vores relation til vores målgruppe har været for svag. Det er der nu rettet op på. For i skrivende stund er klubben 2 år gammel og har over 2000 medlemmer. Det har betydet at Odense Centralbibliotek i 2011 havde flere besøgende til arrangementer end året før. Midlet har ud over den direkte markedsføring, bl.a. været nedsat pris til medlemmerne af De Nysgerrige eller noget ekstra til medlemmerne ved selve arrangementerne - f.eks. et glas gratis rødvin. Biblioteket har ligeledes afholdt et specielt brunchmøde kun for medlemmerne, noget som var med til at skabe en stærk relation til gruppen og gav gode input til, hvad vi sammen kan lave i fremtiden. En meget stor sidegevinst ved klubben er, at biblioteket nu er blevet en væsentligt mere interessant samarbejdspartner for andre kulturelle aktører i byen. Gennem arrangementsklubben har vi via mail direkte adgang til mere end 2000 personer, som alle er potentielle kulturbrugere. Dette har blandt andet ført til et samarbejde mellem musikbiblioteket i Odense og spillestedet Dexter, hvis musikarrangementer markedsføres gennem De Nysgerrige. Hovedbiblioteket har ligeledes indledt et samarbejde med AOF, hvor de fælles aktiviteter også markedsføres gennem klubben. Gennem de seneste 9 år har Odense Centralbibliotek arrangeret en årlig tur til Bogforum i Købehavn, en tur som tilbydes De Nysgerrige til rabatpris. De sidste 4 år har det været med to busser og tilsammen 90 læsere. Turen er i høj grad blevet en social begivenhed, hvor deltagerne oplever Bogforum i et fællesskab sammen med andre. Bøgerne og forfatterne er selvsagt i centrum i løbet af dagen, men det er deltagerne også. Biblioteket kommer til at stå som vært, igangsætter og ansvarlig for en hyggelig dag med et litterært indhold. Bibliotekarerne som deltager i turen, agerer rejseledere i løbet af dagen, hvor de server kaffe, uddeler programmer og står for andre praktiske ting, men selvfølgelig også griber mikrofonen, fortæller om litteratur og giver gode ideer til folks besøg på Bogforum. Biblioteksklubben er et eksempel på, hvordan man gennem en særlig målrettet indsats kan få flere kunder i butikken til sine arrangementer. Bag biblioteksklubben og tanken om at knytte relationer til brugerne ligger også erkendelsen af, at det kan være nødvendigt at lave et særligt benarbejde før det litteraturformidlende arbejde går i gang. Det er i dag ikke nok at hænge en plakat op i Brugsen om et forfatterarrangement. På sigt forestiller Odense Centralbibliotek sig, at nogle af klubbens medlemmer også kan drages ind i planlægning og afholdelse af udvalgte litterære arrangementer. På den måde vil medlemmernes relation til biblioteket blive endnu stærkere. Læseklubber på nettet Litteraturformidlingen kan og bør finde sted på mange forskellige måder og platforme i et forsøg på at nå ud til mange forskellige målgrupper. En af de mest åbenlyse er selvfølgelig internettet. Men hvordan sætter man det personlige i centrum på et tilsyneladende upersonligt medie? Det gør man blandt andet ved at sørge for, at læseren bliver set, hørt og sat i centrum. Internettet er fyldt med eksempler på at ligesindede mødes og deler interesser for nær sagt hvad som helst. Derfor er det også naturligt at læsere kan mødes og diskutere bøger online. Danmarks største hjemmeside om skønlitteratur er Litteratursiden.dk med mange besøgende hver eneste dag 1. Det er de danske folkebiblioteker der driver siden som et fælles projekt. Blandt de mange formidlingstilbud som siden tilbyder finder man også virtuelle læseklubber. Læseklubberne blev startet i 93

4 efteråret 2006, og har siden bevist, at det godt kan lade sig gøre at samtale om bøger på nettet (Vandborg, 2010). Erfaringerne har vist, at debatten og engagementer er størst i de klubber, hvor den bibliotekariske tovholder er meget aktiv i debatterne. Konceptet ligger således i forlængelse af litteraturformidling i det fysiske rum derved at det er af stor betydning at skabe en relation til læseren for at kunne formidle litteratur. De virtuelle læseklubber rammer en anden og bredere målgruppe end de fysiske læseklubber. Således finder flere mænd og yngre kvinder vej til det litterære debatforum. Undersøgelser viser, at det blandt andet er internettets fleksibilitet, der tiltrækker andre målgrupper end de som mødes i en læsekreds en gang om måneden på biblioteket (Balling, 2007). De senere år er læseklubberne på Litteratursiden.dk blevet yderligere forstærket ved at indgå i et samarbejde med Danmarks Radio om fire DR læseklubber. DR Romanklubben har bl.a. en digital platform på litteratursiden, hvor debatten faciliteres (Larsen, 2009). Rygraden i samarbejdet mellem DR og Litteratursiden er et stærkt ønske om at sætte læsernes oplevelser i centrum. Derfor bakker tovholderen i de virtuelle klubber altid anerkendende op omkring læsernes indlæg frem for at skrive en litterær analyse. Det viser sig ofte, at debatten bevæger sig i retning af en egentlig analyse, men udgangspunktet og omdrejningspunktet er først og fremmest den umiddelbare oplevelse ved at have læst værket. Som nævnt har det vist sig, at de mest vellykkede klubber er dem, der har en meget aktiv bibliotekartovholder, som tør bruge sig selv som person i debatten og ikke er bange for at gå forrest i aktiviteten. Der findes mange kommentarfelter på både forlagssider og boghandlersider på nettet, hvor brugerne kan skrive deres mening om en given bog, men den kommunikationsform synes ikke befordrende for en egentlig debat. Erfaringerne fra litteratursiden siger entydigt, at folk foretrækker at henvende sig til et andet menneske, når de skriver om bøger frem for et upersonligt kommentarfelt. Og derfor er det vigtigt med bibliotekarer som tør gå forrest og tage ansvar i de litterære snakke på nettet. Nedenstående citat viser med al tydelighed, hvad en god debat kan afstedkomme: "Jeg er med for at få læst, og diskuteret nogle bøger jeg ellers ikke selv ville have valgt og jeg får flere nuancer på min læseoplevelse - ved at dele bogen og læseoplevelsen med andre får jeg altså holdt min hjerne ved lige" ( Inden for de seneste år har man i de virtuelle læseklubber udviklet en model, hvor også forfatterne deltager i debatterne om deres egne bøger, noget som er til glæde for både læserne som forfatterne. Forfatteren Svend Åge Madsen skrev i 2010 følgende: "Men det er først i løbet af den her diskussion, takket være nogle gode indspark og fordi jeg bliver tvunget til at tænke over, hvordan jeg skal forklare det ene og det andet, at jeg når frem til den forståelse, jeg har givet udtryk for i det foregående". Læseklubberne på Litteratursiden er en organisk størrelse, som hele tiden er i bevægelse og forandrer sig. Man kan som læser hoppe af og på alt efter ens ønsker, tid og muligheder. Men rygraden i klubben og Litteratursiden er det engagement og arbejde, som de danske folkebibliotekarer ligger i arbejdet. For godt nok er det læserne og deres læseoplevelser, der sættes i centrum, men uden det bibliotekariske lederskab var der ikke nogen klubber. De skæve ideer Som bibliotek og litteraturformidler anno 2012 er man i konkurrence med en række andre kulturtilbud, når det gælder brugernes tid og interesse. At tiltrække sig opmærksomhed, blandt andet gennem medieomtale, er derfor også et vigtigt redskab lavede Odense Centralbibliotek det opsigtsvækkende arrangement Speedlit, hvor kvinder og mænd mødtes til en kort samtale med en udvalgt bog som indgangsvinkel. Efterfølgende skulle de så tilkendegive, om de havde lyst at møde personen igen. Med andre ord var arrangementet et dating-arrangement tilsat en litterær vinkel. Hovedpersonerne var ikke bøgerne, men derimod læserne og deres litterære oplevelser. Arrangementet er et eksempel på, at litteraturen fungerer som bindemiddel til at skabe relation mellem 94

5 mennesker. Erfaringerne viste entydigt, at litteraturen var lige så meget i centrum som datingen. Det viste sig f.eks. ikke at være noget problem at aldersfordelingen var noget spredt eller at der var flere kvinder til stede end mænd. Et møde mellem en 63-årig herre og en 33-årig kvinde blev således ikke en pinlig affære, for interessen for bøger og læsning var i centrum og kunne sagtens fylde samtalen ud. Udfordringen ved arrangementet var snarere at biblioteket blev sat i bås med et datingbureau. Det var i hvert fald den vinkel som mange af de journalister, der kontaktede biblioteket, havde med på forhånd. Personligt mener jeg kun at det er dejligt, hvis interessen for litteratur kan blive integreret i en af de vigtigste begivenheder der findes - nemlig valget af partner. Spørgsmålene fra journalisterne blev derfor mere en åbning til at fortælle, at der faktisk var en mening med galskaben - nemlig at formidle litteratur og dele glæden ved bøger med andre. Arrangementet er et eksempel på, at en skæv vinkel på litteraturformidling kan være med til at tiltrække pressen. Tv-avisen sendte et direkte indslag fra aftenen, mens andre medier, såvel trykte som elektroniske, havde dækket begivenheden i dagene op til arrangementet. Et tilsvarende skævt formidlingstiltag, som fandt en vis genklang i pressen, var da Odense Centralbibliotek i 2007 isolerede 8 bøger i et hus, der blev placeret i bibliotekets indgangsområde. I bedste Big Brother-stil var der livesending fra boghuset til en hjemmeside, hvor man kunne følge det litterære liv i huset. I modsætning til Big Brother kunne man ikke stemme personer ud, men stemme bøger ud. Konceptet var, som tilfældet med speedlitt, med til at sætte en populær og kendt ramme omkring litteraturformidling. Gennem en særlig iscenesættelse fangede vi folks interesse og skabte opmærksomhed omkring læsning. Endelig kan nævnes læseprofil-testen som første gang blev præsenteret i 2008 på Litteratursidens stand på Bogforum. Konceptet er at folk kan teste sig selv og deres læsevaner via et spørgeskema. Ud fra svarene vil bibliotekaren så sætte nogle mere eller mindre bastante ord på, hvilken læsetype vedkommende er. Testen er meget enkelt og absolut uvidenskabelig. Og nogen vil måske mene at det er noget pjat, men testen har ikke desto mindre vist sig at være meget populær blandt læserne. Folk elsker simpelthen at få sat ord på sig selv. Men det er ikke sjov det hele, for testen er som regel et godt udgangspunkt for at snakke litteratur og henvise til mere inspiration på Litteratursiden. Dermed er testen også et eksempel hvordan anderledes indfaldsvinkler kan åbne for den gode og dialogbaserede relation til læserne, som er så væsentlig for litteraturformidling i dag. Testen har ligeledes været publiceret på Danmarks Radios hjemmeside, hvor brugerne har kunnet afprøve den selv, og har været bragt som en "ugebladstest" i Litteratursidens blad Litteratursider. Testen anvendes også på flere litteraturfestivaler og biblioteker. Dermed føjer læseprofiltesten sig til de andre nævnte litterære aktiviteter, som alle har vist deres værd i litteraturformidlingen rundt om på landets biblioteker. Bibliotekerne og forfatterne Når talen falder på litteraturformidling på biblioteket, tænker vi oftest på bøger og litteratur. Det er vores materialer, vi gør en indsats for at formidle. Forfatterne inviteres til at komme forbi og holde foredrag eller give oplæsninger, typisk i forbindelse med nyudgivelser. Men hvordan kan biblioteket og forfattere ellers samarbejde? Det har vi udforsket i Odense. Danske forfattere er en uens størrelse, hvor nogle sælger mange bøger og nogle sælger få. Nogle skriver for børn og andre for voksne. Ja, faktisk er der flere forskelle end ligheder når det kommer til stykket. Måske det er derfor, at ikke mange danske forfattere indgår i et kollegialt fællesskab. På Fyn er det dog tilfældet. Her har en stor del af de fynske forfattere organiseret sig i det uformelle netværk Fynske forfattere. Denne sammenslutning af forfattere har Odense Centralbibliotek inden for de seneste år samarbejdet en del med. I og med, at forfatterne (næsten) taler med en stemme, er det relativt nemt at samarbejde med gruppen til glæde for biblioteket, læserne og dem selv. Samarbejdet udmøntes i en lang række arrangementer, blandt andet den årlige fejring af Poesiens dag (et år var det med en udsolgt Poesibrunch), en åben rådgivning til kommende forfattere og Verdens Bogdag. 95

6 Endvidere kan nævnes, at forfatteren Jo Hermann bloggede på bibliotekets hjemmeside, mens hun var på arbejdsophold i Italien, og at forfatterne og læsere har spillet litteratur bingo-banko sammen på biblioteket. På samme måde som i de virtuelle læseklubber skaber disse arrangementer et uformelt rum, hvor forfattere og læsere kan mødes og diskutere litteratur og dele oplevelser. Dermed tilbyder denne type arrangementer en anden mere dialogisk kommunikationsform mellem forfatter og læser end et traditionelt forfatterforedrag, hvor kommunikationen ofte er envejs. En måde at indlede et sådant samarbejde er gennem en registrering af forfatterne, som bor i det lokale bibliotekets område. Biblioteket får derved et netværk af lokale forfattere og forfatterne bliver registreret på biblioteks hjemmeside. Lignende erfaringer har været gjort på Bergen bibliotek i Norge og altså også på Odense Centralbibliotek. Men husk dog, at det ikke er forfatterne, men læserne vi laver bibliotek for. Hvis man husker det, kan de danske folkebiblioteker skabe en meget stærk trekant bestående af sig selv, forfatterne og læserne. Bibliotekaren helt frem i angrebet Hvor udfarende kan en bibliotekar være i det litteraturformidlende arbejde? Er det nok at ringe efter en forfatter og stille stole op eller er det bedre selv at stille sig frem, slå en kolbøtte og anbefale gode bøger? Det er et godt spørgsmål, og et af de spørgsmål der er blevet diskuteret meget de senere år. Et eksempel på et litteraturarrangement, som har taget handsken op og bragt bibliotekaren i front som formidler, er de traditionelle book talks. Book talks er i bibliotekariske kredse et meget indarbejdet begreb, som dækker over et arrangement, hvor bibliotekaren fortæller om bøger - mest de gode af slagsen. Det kan være et helt nøgent arrangement nede i udlånet, men det kan også være ude i byen i et samarbejde med andre aktører. Selve arrangementet kan blive betydeligt forstærket ved at pakke det ind i mad og drikke plus gode fysiske rammer, noget som Odense Centralbibliotek flere gange har haft stor succes med. I 2010 lavede biblioteket det udsolgte arrangement Rule Britannia, hvor 5 bibliotekarer præsenterede britisk musik og britiske bøger, mens en medarbejder fra den lokal vinbutik præsenterede britisk øl. I efteråret 2011 lavede vi arrangementet Wir haben geöffnet, hvor temaet var tysk øl, musik og litteratur - selvfølgelig med rabatpris til medlemmerne af De nysgerrige. Den tyske temaaften blev til på opfordring fra flere deltagere af det totalt udsolgte bog- og vinsmagningsarrangement på Odense Centralbibliotek. Aalborg Hovedbibliotek er et af de danske biblioteker, som har forfinet book talk eventen mest. En gang om måneden åbner biblioteket op for anbefalinger i bogcafeen. Bibliotekarerne har modtaget undervisning af skuespillere, og står bogstaveligt talt helt ude på scenekanten i Det Nordjyske Landsbibliotek, hvor der sidder op mod 100 tilhørere. Selvfølgelig er arrangementerne også krydrede med musik og forplejning. Ovenstående eksempler viser, at det ofte kan være nødvendigt at bringe sig selv i spil som bibliotekar. Denne rolle kræver ofte andre kompetencer af bibliotekarerne end de har med fra deres uddannelse. Det er ikke alle, som føler sig klædt på til at stå foran en stor forsamling og anbefale bøger eller være quizmaster foran et publikum. Men alt andet lige er det lettere at bygge relationer til folk, når man som bibliotekar er synlig i sit virke. Den tilbagetrukne og neutrale bibliotekar er ikke den, som opbygger netværk eller som står for de litterære arrangementer. Det skal derimod den bibliotekar, som har engagement, lyst, energi og evner til at formidle litteratur i øjenhøjde med sit publikum. Nye formidlingsformers betydning for den bibliotekariske profession Overstående gennemgang af forskellige formidlingstiltag peger på en udvikling i det bibliotekariske arbejde i retning af en større grad af performativitet (Grøn, 2010). Vi skal ud på gulvet, op på stolen og gribe mikrofonen. Det er både en spændende, men også udfordrende udvikling, som fordrer nye og anderledes kompetencer end de traditionelle kompetencer knyttet til de bibliotekariske kerneopgaver. Begrebet web 2.0 har vundet indpas i diskussionerne om formidling og stor popularitet blandt internettets brugere i de senere år. Og lidt firkantet kan man sige, at de formidlingsinitiativer på landets biblioteker som har lavet web 2.0 i virkeligheden, forstået som dialogbaseret anerkendende formidling, også har oplevet succes. 96

7 På den måde har det bibliotekariske virke bevæget sig et godt stykke væk fra Bibliotekslovens formulering om at "stille til rådighed". Ja, faktisk har udviklingen de senere år ofte overhalet det traditionelle tankesæt og traditioner i folkebibliotekerne. Mange arrangementer har været drevet af sætninger som "nu prøver vi det, og ser hvordan det går". Når erfaringerne er kommet i hus, har man sat ord på og forsøgt at beskrive fordele og ulemper ved de valgte fremgangsmåder. Man kan selvfølgelig godt spørge, hvad det hele skal det til for. I biblioteksloven står jo højt og tydeligt, at vi blot skal arbejde for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed (LOV nr. 340 af 17/05/2000, 1). Imidlertid mener jeg, at hvis vi blot efterlever lovens bogstav, så er vores profession i fare for at blive forældet og overhalet af de teknologiske muligheder, som nettet tilbyder i forhold til digitalisering og tilgængelighed. Lidt firkantet sagt mener jeg, at hvis vi vil overleve som fag og som institution, så bliver vi nødt til at definere os selv bredere. Og vi bliver nødt til at indgå flere partnerskaber med såvel vores brugere som med andre kulturelle aktører og være mere aktive på formidlingsfronten 2. Samtidig betyder de nye formidlingstyper, at der er kommet fokus på de bibliotekariske kompetencer. Nye formidlingsstrategier og andre opgaver fordrer andre kompetencer end de traditionelle knyttet til varetagelse af samlingen. Nye kompetencer er søgt bragt ind i folkebibliotekerne ved efteruddannelse, f.eks. kulturtræneruddannelsen, som små 50 bibliotekarer gennemførte i 2009 og 2010 med fokus på idégenereringsmetoder, projektledelse, markedsføring og trænerrollen. For mig at se er det bydende nødvendigt at bibliotekarerne gives et kompetenceløft, som klæder os på til at løfte opgaven med at udvikle bibliotekerne i retning af levende kulturhuse og formidlingsinstitutioner. Som det ser ud nu, vil fremtiden byde på flere opgaver med at få mennesker til at gå i dialog frem for alene at arbejde med materialer. Et eksempel på det er læseklubberne på Litteratursiden, hvor den største kvalitet hos bibliotekaren ikke er en litterær forståelse, men evnen til at kommunikere med andre på nettet (Balling Skouvig, Alsted Henrichsen, 2008). Ovenstående vil for mig at se også betyde et mere spændende bibliotekarjob og en udvidelse af det bibliotekariske felt, hvor man i højere grad kommer til at arbejde som kulturarbejder end som bestyrer af en materialesamling. På Odense Centralbibliotek er der som nævnt megen fokus på bibliotekets litterære formidlingsdel, som derfor fylder meget i virksomhedsplanens indsatsområder (Odense Centralbibliotek, 2011). Men noget som vi kan blive bedre til på Odense Centralbibliotek, er at definere vores målgrupper. Ofte sker der det, at vi mere eller mindre tilsigtet rammer ned i læsekredsmålgruppen - dvs. kvinder plus 50 år. Og efterhånden er vi nået frem til den erkendelse, at vi ikke kan favne alle målgrupper i vores formidling. Dog kunne vi godt tænke os at blive stærkere i definitionen af målgruppen til vores arrangementsklub De nysgerrige. Samtidig lider vi, som nok de fleste folkebiblioteker, under forestillingen om, at vi er et folkebibliotek med streg under folke, som skal nå alle. Den tanke tror jeg, vi bliver nødt til at bevæge os væk fra. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at nå alle, og det er heller ikke ønskværdigt. I stedet mener jeg, at man som bibliotek skal udvælge sig nogle indsatsområder som skal gennemføres 100 % med en stor tro på succes. Som støtte til ovenstående tanker kunne jeg ønske mig, at det bibliotekariske sprog blev udvidet med flere begreber, der præcist var i stand til at sætte ord på den bibliotekariske virkelighed. Det kunne være nye ord som blev hentet fra eventverden, markedsføringsverden og oplevelsesindustrien. Ja, faktisk kunne jeg godt ønske mig, at Biblioteksloven blev revideret med henblik på at skrive mere oplevelseog handlingsorienterede aktiviteter ind i den, frem for det passive "at stille til rådighed". At vi udviklede os hen imod at blive et levende kulturhus, hvor de litterære aktiviteter i huset fyldte lige så meget som den litterære samling. Men jeg kunne også godt forestille mig, at biblioteksverden lod sig inspirere af landsdækkende butiks- og restaurationskæder, som arbejder målrettet og struktureret med deres ydelser og events. For det er jo det de danske folkebiblioteker også er. En stor landsdækkende kæde, som med fordel kunne arbejde mere sammen, og i fællesskab udvikle koncepter for en ny og mere aktiv litteraturformidling end tilfældet er nogle steder i dag. En litteraturformidling som laves i et samarbejde med læserne og det omkringliggende samfund. 97

8 Uanset hvad er der ingen tvivl om, at der ligger mange spændende udfordringer og tiltag og venter på den engagerede bibliotekar i fremtiden. Noter 1. Sitet havde 1,2 millioner besøgende i 2010, se 2. Jf. de anbefalinger som arbejdsgruppen bag den seneste rapport på biblioteksområdet, Folkebiblioteket i Videnssamfundet, kom med (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010). Referencer Balling, G (2007): Virtuelle læsekredse. På vej mod bibliotek 2.0. København: Center for Kulturpolitiske studier. Balling, G, Skouvig, L & Alsted Henrichsen, L (2008). Digital reading groups: renewing the librarian image. New Library World, 109. Grøn, R (2010). Oplevelsens rammer: former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Ph.d. afhandling fra forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi. Jochumsen, H & Rasmussen, CH (2006). Folkebiblioteket under forandring: Modernitet, felt og diskurs. København: Danmarks Biblioteksforenings forlag. Larsen, ML (2009). A successful literary library recipe. Scandinavian public library quarterly, 42/04 Lov om biblioteksvirksomhed, LOV nr 340 af 17/05/2000 lokaliseret d. 12. september 2011 på: aspx?itemguid={00f0018d-d6f3-437d-bab2- F43C06D3F4C2} Odense Centralbibliotek (2011). Virksomhedsplan Lokaliseret d. 12. september 2011 på: Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010). Folkebiblioteket i videnssamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Lokaliseret d. 12 september 2011 på: folkebib_i_vidensamfundet/pdf/folkebib i_videnssamf.pdf Van Riel, R & Fowler, O (1996). Opening the book: finding a good read Bradford: Bradford Libraries. Vandborg, L. (2010). Litteratursiden - i det digitale og i det fysiske rum. Referencen, 40/ 98

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

Litteratursiden i din undervisning

Litteratursiden i din undervisning Litteratursiden i din undervisning Hvad er Litteratursiden? Litteratursiden er bibliotekernes website om litteratur. Sitet er for alle, der vil inspireres til gode læseoplevelser, diskutere litteratur

Læs mere

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser

Sorø Kommune. Strategi for Sorø Bibliotek Nationale udviklingstendenser Sorø Kommune Strategi for Sorø Bibliotek 2016-2019 2019 Sorø Bibliotek er et traditionelt folkebibliotek med to afdelinger beliggende i historiske bygninger i henholdsvis Sorø Bymidte og Dianalund. Begge

Læs mere

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

ARRANGØRGUIDE. Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag. D O F S N O I T O M 2018 DAG guide r ø g n Arra S N E D L O B ARRANGØRGUIDE Denne korte manual giver et overblik over, hvad I som klub kan gøre for at optimere jeres arrangement på Motionsfodboldens Dag.

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning

Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Danske børn: Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning Det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning

Læs mere

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere.

Københavns Bibliotekers kerneopgave er at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Biblioteksudvikling og Hovedbiblioteket NOTAT 16. januar 2019 Kerneopgave, mål, fokusområder, indsatser og greb i en ny biblioteksplan Københavns Bibliotekers

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

Bilag: Oversigt over afholdte aktiviteter. Odense

Bilag: Oversigt over afholdte aktiviteter. Odense Odense Dato Arrangement Brugerinvolvering 3. september 2018 Du bestemmer. Den gode bog og det gode bibliotek (signaturdebat) Optakt: Debat på Facebook og Instagram. Under arrangement: Debat med salen,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

RE-PUBLISHED 2018-strategi

RE-PUBLISHED 2018-strategi E-PUBLISHED RE- RE-PUBLIS RE-P Silkeborg Bibliotekerne Strategi 2018 Silkeborg Bibliotekernes 2018-strategi handler om, det vi VIL som lokalt folkebibliotek. De handlingsplaner, vi sammen skaber og udvikler

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ

Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Vollsmose Bibliotek, 5240 Odense NØ Erfaringer og arbejdsmetoder Familieklubben Vollsmose Bibliotek Strategi, arbejdsmetode og målgruppe - ved Bente Weisbjerg Overvejelser i forbindelse med arrangementer

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1 Aktivering af netværket omkring Landsstævnet Netværksstrategi del 1 Indledning Dette dokument er første del af netværksstrategien. Her præsenteres det strategiske fundament for en mere netværksbaseret

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Vejledning til LÆSEKREDSE. Læsekreds

Vejledning til LÆSEKREDSE. Læsekreds Vejledning til LÆSEKREDSE 1 INDHOLD: Introduktion til hæftet Hvad er en læsekreds? Hvordan starter du en læsekreds? Hvordan finder du medlemmer til en læsekreds? Hvornår og hvor skal læsekredsen mødes?

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge

Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge Strategiske trædesten: På vej mod en national læsestrategi for børn og unge Møde i Danmarks Biblioteksforenings Lærings- og Digitaliseringsudvalg, 26. november 2018 Vartov, København Dagsorden Fem pointer

Læs mere

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G

Nyhedsbrev. Velkommen. De gode historier MG- U D V I K L I N G MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 1 2 J u l i 2 0 1 4 Velkommen I d

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Kontakt. Vi glæder os til at høre fra dig

Kontakt. Vi glæder os til at høre fra dig Kontakt Hvis du ønsker at booke et eller flere af tilbuddene i denne folder, eller hvis du har forslag, spørgsmål eller andre kommentarer, kan du rette henvendelse til de forskellige biblioteker. Hedensted

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Strategiske indsatsområder

Strategiske indsatsområder 5 Strategiske indsatsområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske indsatser og handleplan 2017 Slots- og Kulturstyrelsen tog i

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

Kort sagt: succes med netdating.

Kort sagt: succes med netdating. Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

Koncept 1, Brugermatch.

Koncept 1, Brugermatch. Koncept 1, Brugermatch. Beskrivelse af idé: En mobilapp som hjælper bibliotekets brugere med at finde ligesindede. Grundidéen er at når en bruger har app en installeret og aktiv så vil brugeren udsende

Læs mere

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker

Mål for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker for Budget 2017 / Opfølgning Serviceområde 14: Biblioteker Serviceområde Udgøre et uforpligtende møde-, være- og oplevelsessted for borgere i Herning kommune Det nye hovedbibliotek i Østergade er Herning

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement. Inspirationskatalog

Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement. Inspirationskatalog Læs for Livet og Danske Forlags samarbejde for samfundsengagement Inspirationskatalog Om Læs for Livet Læs for Livet indretter gratis og skræddersyede biblioteker på hjem og døgninstitutioner, hvor udsatte

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

- lev livet grønnere, sjovere og smartere...

- lev livet grønnere, sjovere og smartere... Reklamer & kampagner V i ser dem i tv, biografer og busser. I aviser og blade. På internettet. Hver eneste dag og alle vegne fra bliver vi bombarderet med reklamer og kampagner for alle mulige varer og

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilbud til skolerne 2019/2020

Tilbud til skolerne 2019/2020 Tilbud til skolerne 2019/2020 SE OGSÅ WWW.BIBLIOTEKERNE.FREDERIKSSUND.DK Tilbud til skolerne 2019/2020 Vores tilbud har som overordnet formål, at bidrage positivt til børn og unges: Læselyst og selvlæsning.

Læs mere

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.

Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig

Læs mere

Strategiske fokusområder

Strategiske fokusområder 5 Strategiske fokusområder Stemannsgade 2. 8900 Randers C. Tlf.: 8710 6800. www.randersbib.dk. hovedbiblioteket@randersbib.dk Strategiske fokusområder og handleplan 2018 Randers Bibliotek bestræber sig

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

Velkommen til Borgernes Hus

Velkommen til Borgernes Hus Velkommen til Borgernes Hus VELKOMMEN TIL BORGERNES HUS Hvad kan vi? Borgernes Hus er din indgang til bibliotek, musik, borgerservice, frivillighed og foreningsliv i Odense. Her kan du mødes med andre

Læs mere

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske

Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de årige s brug af og tilfredshed med, de danske Rapporten er bestilt og finansieret af Slots og Kulturstyrelsen og er en rapport over de 16-99 årige s brug af og tilfredshed med, de danske folkebiblioteker Er det ikke mere interessant at kigge på

Læs mere

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer

E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer E-Ligaen 2010 Oplevelser & erfaringer Aalborg Hovedbibliotek 24. november 2010 Claus Østergaard Konsulent og koordinator ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi claus@apex-center.dk tlf. 9940 3134 Indhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret juni 2017 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken. I denne workshop inviteres du til at arbejde med og diskutere overvejelser,

Læs mere

Bibliotekernes krise. Ole Münster

Bibliotekernes krise. Ole Münster Bibliotekernes krise Ole Münster Udlån CD er 2009-2015 Udlån DVD er 2009-2015 Udlån fysiske lydbøger 2009-2015 Udlån multimediematerialer 2009-2015 Bibliotekernes materiale krise Der i dag ikke grundlag

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

ASSENS KOMMUNE. Læsemesse for læseglade Foredragssalen på Vissenbjerg Bibliotek Dato for afholdelse Dato for 1. annoncering

ASSENS KOMMUNE. Læsemesse for læseglade Foredragssalen på Vissenbjerg Bibliotek Dato for afholdelse Dato for 1. annoncering ASSENS KOMMUNE Assens Kommune Rådhus AM 5 5610 Assens Dato 27.02.2017 Ansøgning om tilskud til kulturelle aktiviteter - De frie Kulturmidler Aktivitet Overskrift Sted for afholdelse Læsemesse for læseglade

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS

KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS KUNDEN I CENTRUM RØDE1 KORS GENBRUGSKUNDEN I CENTRUM I Røde Kors tjener vi mange penge på at sælge genbrug. Penge som vi bruger på at hjælpe både i Danmark og ude i verden. Og behovet for Røde Kors indsats

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

FRA BRUGER TIL BRUGER

FRA BRUGER TIL BRUGER FRA BRUGER TIL BRUGER Af netværksgruppen Målgrupper og målrettet formidling Netværksgruppen Målgrupper og målrettet formidling Fokus i netværksarbejdet: Fra Bruger til Bruger Bibliotekerne er stadig et

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde

Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord: Blev buddhist ved et tilfælde Efter morens selvmord havde Bodil Wellendorf svært ved at se meningen med livet. Men så fandt hun ro som nonnen Ani Tenzin Af Marie Varming, februar

Læs mere

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019

STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 Børns læsning Levende lokalområder Digital dannelse og digital formidling Bibliotekernes fysiske rum 1 STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2018/2019 FIRE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv

Råmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv Kommuneperspektiv Inddragelse skal være konkret og tage udgangspunkt i borgeres særlige kompetencer Kommunen skal ikke inddrage på politik og strateginiveau, men være gode til at dele inddragelsen op i

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING KURSER FOR ANSATTE I DAGINSTITUTIONER, DAGPLEJER, BØRNEHAVEKLASSER SAMT PÆDAGOGSTUDERENDE HANNE HTCompany HTTROLLE I/S OM KURSET STYRK BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING ET KURSUS

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Børns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund

Børns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund Børns læsning 2017 et indblik En kvalita*v undersøgelse foretaget af S*ne Reinholdt Hansen og Henrie8e Romme Lund Det skal I høre om Lidt om undersøgelsen Børns læsning Inspira*on *l læsning Børns biblioteksbrug

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. "Læs igen"

Ringkøbing-Skjern. Tovholder. Læs igen Ringkøbing-Skjern "Læs igen" Her undersøges, hvorvidt konkurrenceelementet kan bidrage til at øge læsning og læselyst blandt en gruppe medarbejdere på to større produktionsvirksomheder. Medarbejderne på

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet:

Projektskema. Vanløse Lokaludvalg Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Projektskema Vanløse Lokaludvalg 2017 Før projektet påbegyndes: Titel: Dato: Ansvarspersoner i lokaludvalget: Ansvarlig i sekretariatet: Formål: * Hvorfor skal lokaludvalget lave projektet? Hvad vil vi

Læs mere

Vejen Kommunes Biblioteker

Vejen Kommunes Biblioteker Vejen Kommunes Biblioteker Drifts- og Afdelingschef Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Borgmester Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler i Vejen Kommune Aftalestyring er en central

Læs mere

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk!

UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015. FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! UDSTILLERINVITATION KØBENHAVN TERMINALERNE 29/9 2015 FYR OP UNDER DIN FORRETNING - og udvid dit netværk! 1 Hvem kommer på værk&vækst? Vær med til at styrke og inspirere fremtidens Vækst Danmark og skab

Læs mere

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København

Oplæg på temadag om e-bøger. Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010. Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København E-bøger og library bypass Oplæg på temadag om e-bøger Gentofte Centralbibliotek d. 2. december 2010 Piet Dahlstrøm-Nielsen, Hovedbiblioteket i København Dagens ret Projektet: Deltagere Mål Arbejdet Fem

Læs mere

SMS-julekalender 2013

SMS-julekalender 2013 SMS-julekalender 2013 Dette års forfattere af SMS-julekalenderne er Kenneth Bøgh Andersen og Jacob Weinreich I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark I samarbejde med Bibliotekerne i Danmark Kære biblioteker

Læs mere