Biblioteket, bogen og brugeren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteket, bogen og brugeren"

Transkript

1 Biblioteket, bogen og brugeren Af Michael Linde Larsen Indledning Der var engang hvor litteraturen hovedsagligt var forbundet med alvor og det at læse var et dannelsesprojekt. Jørgen Thorgård bestyrede f.eks. bogprogrammet "Bøger" i Danmarks Radio, hvor de store spørgsmål blev stillet med udgangspunkt i litteraturens verden, og hvor målet var at snakke sig frem til en eller flere sandheder. Seerne var ikke i tvivl om, at det at læse var forbundet med lærdom og alvor. Samme tendens kunne identificeres på de danske folkebiblioteker. Her var forfatterne og værkerne i centrum, og en genre som krimi var ikke velset. De danske folkebibliotekarer så det som deres opgave at oplyse og berige befolkningen med det bedste af den litteratur som fandtes på bibliotekets hylder. Den tanke forplantede sig også i formidlingen, hvor man forsøgte at formidle den gode litteratur til lånerne (Jochumsen & Hvenegaard Rasmussen, 2006). Den "dårlige" litteratur var der derimod diskussioner omkring. Skulle Morten Korch stå på hylderne og hvad med Alistair Maclean? De senere år er der imidlertid sket noget. I stedet for at sætte værket og forfatteren i centrum er der sket en bevægelse hen imod at sætte læserne i centrum. Der er kommet en større respekt omkring den personlige læseoplevelse og et øget fokus på en brugerind- Michael Linde Larsen, bibliotekar og Litteraturkonsulent, Odense Centralbibliotek ) dragende formidling. Denne udvikling kan blandt andet ses hos lederen af den engelske læserbevægelse "Opening the book" Rachel van Riel, som i 1990 erne satte ord på nogle af de mekanismer, der ligger bag folks tilgang til læsning eller mangel på samme. Hendes simple hovedbudskab var, og er, at hvis man stimulerer glæden ved læsning, vil der være flere som opsøger bøgernes verden. Hvis man derimod ønsker at opdrage folk når de læser, vil det resultere i at folk mister lysten til at læse. Begreberne skyld og skam skal med andre ord fjernes fra folks hoveder, når det gjaldt læsning (van Riel & Fowler, 1996). Rachel von Riel tager i sit virke og sine kampagner udgangspunkt i de engelske folkebiblioteker. Hun ser bibliotekerne som en vigtig ressource til at stimulere læselysten, og bibliotekarerne som en vigtig udfarende kraft i litteraturformidlingens tjeneste. Først og fremmest er det dog læserne, som Rachel van Riel har ønsket at sætte i centrum, mens bibliotekarernes rolle er at støtte op omkring den enkelte læser og dennes læseoplevelser. Men hvordan kommer man så læseren i møde? Det vil denne artikel undersøge gennem at pege på en række nye formidlingsteknikker, som kan tages i anvendelse i det bibliotekariske arbejde for at engagere flere i aktiviteten læsning. Umiddelbart er læsning en individuel aktivitet, men det vil være artiklens påstand at ved at bringe den personlige læseoplevelse ind i et fællesskab med Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, årg. 1, nr. 3,

2 andre, vil oplevelsen blive forstærket. At gøre dette kræver respekt for hver enkelt læsers oplevelse, og det kræver, at den professionelle litteraturformidler udvikler nye modeller, hvor læseren og dennes læseoplevelse bliver bragt i centrum. Man kan derfor mene, at bibliotekarens fornemmeste opgave i fremtiden ikke bliver at varetage samlingen, men derimod at komme læseren i møde og sætte denne og dennes læseoplevelser i centrum, såvel i det fysiske rum som på nettet. Artiklen vil præsentere en række forskellige aktuelle formidlingstiltag i de danske folkebiblioteker, som alle sætter fokus på netop at sætte læseren og læseoplevelsen i centrum. Artiklen vil ligeledes diskutere hvilke udfordringer og kompetencekrav disse formidlingsformer sætter for det bibliotekariske arbejde. Indledende overvejelser om litteraturformidling Før vi kigger på nogle konkrete tiltag fra den danske biblioteksverden, er det værd at dvæle ved nogle generelle arbejdsmetoder omkring litteraturformidling. Det handler dels om relationen mellem formidler og læser og om organisatoriske prioriteringer i relation til litteraturformidling. Groft sagt skal bøger læses så alle hører dem. Det betyder, at for den moderne bibliotekar er det ikke nok at have læst bøgerne, stille dem til rådighed (som der står i biblioteksloven) og vente på at blive spurgt om dem. Det er nødvendigt, at man forpligtiger sig til at fortælle om de læste bøger på den ene eller anden måde. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Det kan være i en læsekreds, til en book talk, i udlånet, i radioen, i fjernsynet eller et andet sted, hvor der kan skabes rum til litteratursnak og dialog. I formidlingen er det ligeledes vigtigt, at bibliotekaren møder modtageren i øjenhøjde. Det vil sige at han eller hun skal tage udgangspunkt i sin egen læseoplevelse, så man skaber en identifikationsmulighed for læseren. Fra at have formidlet sin egen oplevelse af bogen kan man godt bevæge sig over til selve teksten og de litterære kvaliteter, men det er vigtigt at bruge ordet "jeg" og mene noget om den læste bog. Når bibliotekaren fortæller med udgangspunkt i sin egen læseoplevelse, anerkender man indirekte den personlige tilgang til læsning og værdsætter dermed de personlige oplevelser med læsningen. En anden vigtig pointe ved at bruge ordet jeg er, at man indbyder til et personligt møde med læseren. Man videregiver ikke kun et referat af en anmeldelse eller læser en bagsidetekst op, men åbner op for at knytte en personlig relation med brugeren. Noget som vi senere i artiklen skal se på vigtigheden af. Hvis man som bibliotek mener det alvorligt med litteraturformidling, er det også en god ting at skrive det ind i sin virksomhedsplan som et indsatsområde. Og i forlængelse heraf er det vigtigt, at man frigør personaleressourcer til området og opstiller konkrete arbejdsmetoder til at nå de opstillede mål. På Odense Centralbibliotek er arrangementsbudgettet decentraliseret ud til hver afdeling. Det betyder, at der er et stort ejerskab hos personalet for at lave arrangementer, da man har sit eget budget. Der er simpelthen mange som arbejder med arrangementer. For yderligere at understøtte litteraturformidling som et indsatsområde har biblioteket oprettet en arrangementskoordinatorstilling til at varetage den overordnede styring og sparring. Begge tiltag er med til at skabe sammenhæng og ejerskab i de skønlitterære arrangementstiltag. En anden fordel ved at indskrive formidling i virksomhedsplanen og opstille konkrete mål med indsatsen er, at organisationen får frigjort en masse energi og skabt et forhøjet aktivitetsniveau i modsætning til hvis man igen og igen skal finde på nye tiltag. Ved at udvælge særlige fokusområder opbygger organisationen både kompetencer og rutiner i relation til forskellige formidlingstiltag. Strategien med gentagelse og genkendelighed har endvidere den fordel, at bibliotekets brugere vil få et klarere billede af bibliotekets formidling. Har man faste traditioner omkring litterære arrangementer vil man desuden have bedre mulighed for at nå ud til en fast målgruppe end hvis man henvender sig til nye målgrupper hver eneste gang. Et andet tiltag til at skærpe og optimere bibliotekets formidlingsindsats er at indgå samarbejde med andre. Gennem at danne partnerskaber med eksterne aktører forstørrer man ikke alene sin målgruppe, man skærper ligeledes bibliotekets placering i lokalsamfundet, hvilket jeg vil komme med eksempler på senere. I det følgende vil jeg fremdrage nogle formidlingsmæssige succeser fra Odense Centralbibliotek samt eksempler på interessante formidlingstiltag fra andre 92

3 biblioteker, der forhåbentlig kan tjene som inspiration for andre. Biblioteksklubben - banalt og genialt I august 2010 åbnede Odense Centralbibliotek arrangementsklubben "De Nysgerrige", en klub for bibliotekets brugere, hvor de gennem gratis medlemskab tilbydes særlige aktiviteter og tilbud. Alle medlemmer har afleveret deres mailadresse til bibliotek og sagt ja til, at de gerne vil kontaktes, når der er aktiviteter på biblioteket. Ideen er inspireret af Gentofte bibliotek, som igennem flere år har haft en arrangementsklub, men også af den tradition som flere museer har for medlemsklubber. Baggrunden for at oprette en medlemsklub, var at vi som så mange andre biblioteker, har oplevet, at det ofte kan være svært at få folk til at komme til litterære arrangementer. Det har været en udfordring at få fat i målgruppen gennem de traditionelle markedsføringstiltag såsom pressemeddelelser, plakater, flyers og hjemmeside. Vi havde simpelthen svært ved effektivt at få fortalt vores målgruppe om bibliotekets arrangementer. Men andre ord kan også sige, at vores relation til vores målgruppe har været for svag. Det er der nu rettet op på. For i skrivende stund er klubben 2 år gammel og har over 2000 medlemmer. Det har betydet at Odense Centralbibliotek i 2011 havde flere besøgende til arrangementer end året før. Midlet har ud over den direkte markedsføring, bl.a. været nedsat pris til medlemmerne af De Nysgerrige eller noget ekstra til medlemmerne ved selve arrangementerne - f.eks. et glas gratis rødvin. Biblioteket har ligeledes afholdt et specielt brunchmøde kun for medlemmerne, noget som var med til at skabe en stærk relation til gruppen og gav gode input til, hvad vi sammen kan lave i fremtiden. En meget stor sidegevinst ved klubben er, at biblioteket nu er blevet en væsentligt mere interessant samarbejdspartner for andre kulturelle aktører i byen. Gennem arrangementsklubben har vi via mail direkte adgang til mere end 2000 personer, som alle er potentielle kulturbrugere. Dette har blandt andet ført til et samarbejde mellem musikbiblioteket i Odense og spillestedet Dexter, hvis musikarrangementer markedsføres gennem De Nysgerrige. Hovedbiblioteket har ligeledes indledt et samarbejde med AOF, hvor de fælles aktiviteter også markedsføres gennem klubben. Gennem de seneste 9 år har Odense Centralbibliotek arrangeret en årlig tur til Bogforum i Købehavn, en tur som tilbydes De Nysgerrige til rabatpris. De sidste 4 år har det været med to busser og tilsammen 90 læsere. Turen er i høj grad blevet en social begivenhed, hvor deltagerne oplever Bogforum i et fællesskab sammen med andre. Bøgerne og forfatterne er selvsagt i centrum i løbet af dagen, men det er deltagerne også. Biblioteket kommer til at stå som vært, igangsætter og ansvarlig for en hyggelig dag med et litterært indhold. Bibliotekarerne som deltager i turen, agerer rejseledere i løbet af dagen, hvor de server kaffe, uddeler programmer og står for andre praktiske ting, men selvfølgelig også griber mikrofonen, fortæller om litteratur og giver gode ideer til folks besøg på Bogforum. Biblioteksklubben er et eksempel på, hvordan man gennem en særlig målrettet indsats kan få flere kunder i butikken til sine arrangementer. Bag biblioteksklubben og tanken om at knytte relationer til brugerne ligger også erkendelsen af, at det kan være nødvendigt at lave et særligt benarbejde før det litteraturformidlende arbejde går i gang. Det er i dag ikke nok at hænge en plakat op i Brugsen om et forfatterarrangement. På sigt forestiller Odense Centralbibliotek sig, at nogle af klubbens medlemmer også kan drages ind i planlægning og afholdelse af udvalgte litterære arrangementer. På den måde vil medlemmernes relation til biblioteket blive endnu stærkere. Læseklubber på nettet Litteraturformidlingen kan og bør finde sted på mange forskellige måder og platforme i et forsøg på at nå ud til mange forskellige målgrupper. En af de mest åbenlyse er selvfølgelig internettet. Men hvordan sætter man det personlige i centrum på et tilsyneladende upersonligt medie? Det gør man blandt andet ved at sørge for, at læseren bliver set, hørt og sat i centrum. Internettet er fyldt med eksempler på at ligesindede mødes og deler interesser for nær sagt hvad som helst. Derfor er det også naturligt at læsere kan mødes og diskutere bøger online. Danmarks største hjemmeside om skønlitteratur er Litteratursiden.dk med mange besøgende hver eneste dag 1. Det er de danske folkebiblioteker der driver siden som et fælles projekt. Blandt de mange formidlingstilbud som siden tilbyder finder man også virtuelle læseklubber. Læseklubberne blev startet i 93

4 efteråret 2006, og har siden bevist, at det godt kan lade sig gøre at samtale om bøger på nettet (Vandborg, 2010). Erfaringerne har vist, at debatten og engagementer er størst i de klubber, hvor den bibliotekariske tovholder er meget aktiv i debatterne. Konceptet ligger således i forlængelse af litteraturformidling i det fysiske rum derved at det er af stor betydning at skabe en relation til læseren for at kunne formidle litteratur. De virtuelle læseklubber rammer en anden og bredere målgruppe end de fysiske læseklubber. Således finder flere mænd og yngre kvinder vej til det litterære debatforum. Undersøgelser viser, at det blandt andet er internettets fleksibilitet, der tiltrækker andre målgrupper end de som mødes i en læsekreds en gang om måneden på biblioteket (Balling, 2007). De senere år er læseklubberne på Litteratursiden.dk blevet yderligere forstærket ved at indgå i et samarbejde med Danmarks Radio om fire DR læseklubber. DR Romanklubben har bl.a. en digital platform på litteratursiden, hvor debatten faciliteres (Larsen, 2009). Rygraden i samarbejdet mellem DR og Litteratursiden er et stærkt ønske om at sætte læsernes oplevelser i centrum. Derfor bakker tovholderen i de virtuelle klubber altid anerkendende op omkring læsernes indlæg frem for at skrive en litterær analyse. Det viser sig ofte, at debatten bevæger sig i retning af en egentlig analyse, men udgangspunktet og omdrejningspunktet er først og fremmest den umiddelbare oplevelse ved at have læst værket. Som nævnt har det vist sig, at de mest vellykkede klubber er dem, der har en meget aktiv bibliotekartovholder, som tør bruge sig selv som person i debatten og ikke er bange for at gå forrest i aktiviteten. Der findes mange kommentarfelter på både forlagssider og boghandlersider på nettet, hvor brugerne kan skrive deres mening om en given bog, men den kommunikationsform synes ikke befordrende for en egentlig debat. Erfaringerne fra litteratursiden siger entydigt, at folk foretrækker at henvende sig til et andet menneske, når de skriver om bøger frem for et upersonligt kommentarfelt. Og derfor er det vigtigt med bibliotekarer som tør gå forrest og tage ansvar i de litterære snakke på nettet. Nedenstående citat viser med al tydelighed, hvad en god debat kan afstedkomme: "Jeg er med for at få læst, og diskuteret nogle bøger jeg ellers ikke selv ville have valgt og jeg får flere nuancer på min læseoplevelse - ved at dele bogen og læseoplevelsen med andre får jeg altså holdt min hjerne ved lige" (http://www.litteratursiden.dk/laeseklubber/dr-romanklubben) Inden for de seneste år har man i de virtuelle læseklubber udviklet en model, hvor også forfatterne deltager i debatterne om deres egne bøger, noget som er til glæde for både læserne som forfatterne. Forfatteren Svend Åge Madsen skrev i 2010 følgende: "Men det er først i løbet af den her diskussion, takket være nogle gode indspark og fordi jeg bliver tvunget til at tænke over, hvordan jeg skal forklare det ene og det andet, at jeg når frem til den forståelse, jeg har givet udtryk for i det foregående". Læseklubberne på Litteratursiden er en organisk størrelse, som hele tiden er i bevægelse og forandrer sig. Man kan som læser hoppe af og på alt efter ens ønsker, tid og muligheder. Men rygraden i klubben og Litteratursiden er det engagement og arbejde, som de danske folkebibliotekarer ligger i arbejdet. For godt nok er det læserne og deres læseoplevelser, der sættes i centrum, men uden det bibliotekariske lederskab var der ikke nogen klubber. De skæve ideer Som bibliotek og litteraturformidler anno 2012 er man i konkurrence med en række andre kulturtilbud, når det gælder brugernes tid og interesse. At tiltrække sig opmærksomhed, blandt andet gennem medieomtale, er derfor også et vigtigt redskab lavede Odense Centralbibliotek det opsigtsvækkende arrangement Speedlit, hvor kvinder og mænd mødtes til en kort samtale med en udvalgt bog som indgangsvinkel. Efterfølgende skulle de så tilkendegive, om de havde lyst at møde personen igen. Med andre ord var arrangementet et dating-arrangement tilsat en litterær vinkel. Hovedpersonerne var ikke bøgerne, men derimod læserne og deres litterære oplevelser. Arrangementet er et eksempel på, at litteraturen fungerer som bindemiddel til at skabe relation mellem 94

5 mennesker. Erfaringerne viste entydigt, at litteraturen var lige så meget i centrum som datingen. Det viste sig f.eks. ikke at være noget problem at aldersfordelingen var noget spredt eller at der var flere kvinder til stede end mænd. Et møde mellem en 63-årig herre og en 33-årig kvinde blev således ikke en pinlig affære, for interessen for bøger og læsning var i centrum og kunne sagtens fylde samtalen ud. Udfordringen ved arrangementet var snarere at biblioteket blev sat i bås med et datingbureau. Det var i hvert fald den vinkel som mange af de journalister, der kontaktede biblioteket, havde med på forhånd. Personligt mener jeg kun at det er dejligt, hvis interessen for litteratur kan blive integreret i en af de vigtigste begivenheder der findes - nemlig valget af partner. Spørgsmålene fra journalisterne blev derfor mere en åbning til at fortælle, at der faktisk var en mening med galskaben - nemlig at formidle litteratur og dele glæden ved bøger med andre. Arrangementet er et eksempel på, at en skæv vinkel på litteraturformidling kan være med til at tiltrække pressen. Tv-avisen sendte et direkte indslag fra aftenen, mens andre medier, såvel trykte som elektroniske, havde dækket begivenheden i dagene op til arrangementet. Et tilsvarende skævt formidlingstiltag, som fandt en vis genklang i pressen, var da Odense Centralbibliotek i 2007 isolerede 8 bøger i et hus, der blev placeret i bibliotekets indgangsområde. I bedste Big Brother-stil var der livesending fra boghuset til en hjemmeside, hvor man kunne følge det litterære liv i huset. I modsætning til Big Brother kunne man ikke stemme personer ud, men stemme bøger ud. Konceptet var, som tilfældet med speedlitt, med til at sætte en populær og kendt ramme omkring litteraturformidling. Gennem en særlig iscenesættelse fangede vi folks interesse og skabte opmærksomhed omkring læsning. Endelig kan nævnes læseprofil-testen som første gang blev præsenteret i 2008 på Litteratursidens stand på Bogforum. Konceptet er at folk kan teste sig selv og deres læsevaner via et spørgeskema. Ud fra svarene vil bibliotekaren så sætte nogle mere eller mindre bastante ord på, hvilken læsetype vedkommende er. Testen er meget enkelt og absolut uvidenskabelig. Og nogen vil måske mene at det er noget pjat, men testen har ikke desto mindre vist sig at være meget populær blandt læserne. Folk elsker simpelthen at få sat ord på sig selv. Men det er ikke sjov det hele, for testen er som regel et godt udgangspunkt for at snakke litteratur og henvise til mere inspiration på Litteratursiden. Dermed er testen også et eksempel hvordan anderledes indfaldsvinkler kan åbne for den gode og dialogbaserede relation til læserne, som er så væsentlig for litteraturformidling i dag. Testen har ligeledes været publiceret på Danmarks Radios hjemmeside, hvor brugerne har kunnet afprøve den selv, og har været bragt som en "ugebladstest" i Litteratursidens blad Litteratursider. Testen anvendes også på flere litteraturfestivaler og biblioteker. Dermed føjer læseprofiltesten sig til de andre nævnte litterære aktiviteter, som alle har vist deres værd i litteraturformidlingen rundt om på landets biblioteker. Bibliotekerne og forfatterne Når talen falder på litteraturformidling på biblioteket, tænker vi oftest på bøger og litteratur. Det er vores materialer, vi gør en indsats for at formidle. Forfatterne inviteres til at komme forbi og holde foredrag eller give oplæsninger, typisk i forbindelse med nyudgivelser. Men hvordan kan biblioteket og forfattere ellers samarbejde? Det har vi udforsket i Odense. Danske forfattere er en uens størrelse, hvor nogle sælger mange bøger og nogle sælger få. Nogle skriver for børn og andre for voksne. Ja, faktisk er der flere forskelle end ligheder når det kommer til stykket. Måske det er derfor, at ikke mange danske forfattere indgår i et kollegialt fællesskab. På Fyn er det dog tilfældet. Her har en stor del af de fynske forfattere organiseret sig i det uformelle netværk Fynske forfattere. Denne sammenslutning af forfattere har Odense Centralbibliotek inden for de seneste år samarbejdet en del med. I og med, at forfatterne (næsten) taler med en stemme, er det relativt nemt at samarbejde med gruppen til glæde for biblioteket, læserne og dem selv. Samarbejdet udmøntes i en lang række arrangementer, blandt andet den årlige fejring af Poesiens dag (et år var det med en udsolgt Poesibrunch), en åben rådgivning til kommende forfattere og Verdens Bogdag. 95

6 Endvidere kan nævnes, at forfatteren Jo Hermann bloggede på bibliotekets hjemmeside, mens hun var på arbejdsophold i Italien, og at forfatterne og læsere har spillet litteratur bingo-banko sammen på biblioteket. På samme måde som i de virtuelle læseklubber skaber disse arrangementer et uformelt rum, hvor forfattere og læsere kan mødes og diskutere litteratur og dele oplevelser. Dermed tilbyder denne type arrangementer en anden mere dialogisk kommunikationsform mellem forfatter og læser end et traditionelt forfatterforedrag, hvor kommunikationen ofte er envejs. En måde at indlede et sådant samarbejde er gennem en registrering af forfatterne, som bor i det lokale bibliotekets område. Biblioteket får derved et netværk af lokale forfattere og forfatterne bliver registreret på biblioteks hjemmeside. Lignende erfaringer har været gjort på Bergen bibliotek i Norge og altså også på Odense Centralbibliotek. Men husk dog, at det ikke er forfatterne, men læserne vi laver bibliotek for. Hvis man husker det, kan de danske folkebiblioteker skabe en meget stærk trekant bestående af sig selv, forfatterne og læserne. Bibliotekaren helt frem i angrebet Hvor udfarende kan en bibliotekar være i det litteraturformidlende arbejde? Er det nok at ringe efter en forfatter og stille stole op eller er det bedre selv at stille sig frem, slå en kolbøtte og anbefale gode bøger? Det er et godt spørgsmål, og et af de spørgsmål der er blevet diskuteret meget de senere år. Et eksempel på et litteraturarrangement, som har taget handsken op og bragt bibliotekaren i front som formidler, er de traditionelle book talks. Book talks er i bibliotekariske kredse et meget indarbejdet begreb, som dækker over et arrangement, hvor bibliotekaren fortæller om bøger - mest de gode af slagsen. Det kan være et helt nøgent arrangement nede i udlånet, men det kan også være ude i byen i et samarbejde med andre aktører. Selve arrangementet kan blive betydeligt forstærket ved at pakke det ind i mad og drikke plus gode fysiske rammer, noget som Odense Centralbibliotek flere gange har haft stor succes med. I 2010 lavede biblioteket det udsolgte arrangement Rule Britannia, hvor 5 bibliotekarer præsenterede britisk musik og britiske bøger, mens en medarbejder fra den lokal vinbutik præsenterede britisk øl. I efteråret 2011 lavede vi arrangementet Wir haben geöffnet, hvor temaet var tysk øl, musik og litteratur - selvfølgelig med rabatpris til medlemmerne af De nysgerrige. Den tyske temaaften blev til på opfordring fra flere deltagere af det totalt udsolgte bog- og vinsmagningsarrangement på Odense Centralbibliotek. Aalborg Hovedbibliotek er et af de danske biblioteker, som har forfinet book talk eventen mest. En gang om måneden åbner biblioteket op for anbefalinger i bogcafeen. Bibliotekarerne har modtaget undervisning af skuespillere, og står bogstaveligt talt helt ude på scenekanten i Det Nordjyske Landsbibliotek, hvor der sidder op mod 100 tilhørere. Selvfølgelig er arrangementerne også krydrede med musik og forplejning. Ovenstående eksempler viser, at det ofte kan være nødvendigt at bringe sig selv i spil som bibliotekar. Denne rolle kræver ofte andre kompetencer af bibliotekarerne end de har med fra deres uddannelse. Det er ikke alle, som føler sig klædt på til at stå foran en stor forsamling og anbefale bøger eller være quizmaster foran et publikum. Men alt andet lige er det lettere at bygge relationer til folk, når man som bibliotekar er synlig i sit virke. Den tilbagetrukne og neutrale bibliotekar er ikke den, som opbygger netværk eller som står for de litterære arrangementer. Det skal derimod den bibliotekar, som har engagement, lyst, energi og evner til at formidle litteratur i øjenhøjde med sit publikum. Nye formidlingsformers betydning for den bibliotekariske profession Overstående gennemgang af forskellige formidlingstiltag peger på en udvikling i det bibliotekariske arbejde i retning af en større grad af performativitet (Grøn, 2010). Vi skal ud på gulvet, op på stolen og gribe mikrofonen. Det er både en spændende, men også udfordrende udvikling, som fordrer nye og anderledes kompetencer end de traditionelle kompetencer knyttet til de bibliotekariske kerneopgaver. Begrebet web 2.0 har vundet indpas i diskussionerne om formidling og stor popularitet blandt internettets brugere i de senere år. Og lidt firkantet kan man sige, at de formidlingsinitiativer på landets biblioteker som har lavet web 2.0 i virkeligheden, forstået som dialogbaseret anerkendende formidling, også har oplevet succes. 96

7 På den måde har det bibliotekariske virke bevæget sig et godt stykke væk fra Bibliotekslovens formulering om at "stille til rådighed". Ja, faktisk har udviklingen de senere år ofte overhalet det traditionelle tankesæt og traditioner i folkebibliotekerne. Mange arrangementer har været drevet af sætninger som "nu prøver vi det, og ser hvordan det går". Når erfaringerne er kommet i hus, har man sat ord på og forsøgt at beskrive fordele og ulemper ved de valgte fremgangsmåder. Man kan selvfølgelig godt spørge, hvad det hele skal det til for. I biblioteksloven står jo højt og tydeligt, at vi blot skal arbejde for at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed (LOV nr. 340 af 17/05/2000, 1). Imidlertid mener jeg, at hvis vi blot efterlever lovens bogstav, så er vores profession i fare for at blive forældet og overhalet af de teknologiske muligheder, som nettet tilbyder i forhold til digitalisering og tilgængelighed. Lidt firkantet sagt mener jeg, at hvis vi vil overleve som fag og som institution, så bliver vi nødt til at definere os selv bredere. Og vi bliver nødt til at indgå flere partnerskaber med såvel vores brugere som med andre kulturelle aktører og være mere aktive på formidlingsfronten 2. Samtidig betyder de nye formidlingstyper, at der er kommet fokus på de bibliotekariske kompetencer. Nye formidlingsstrategier og andre opgaver fordrer andre kompetencer end de traditionelle knyttet til varetagelse af samlingen. Nye kompetencer er søgt bragt ind i folkebibliotekerne ved efteruddannelse, f.eks. kulturtræneruddannelsen, som små 50 bibliotekarer gennemførte i 2009 og 2010 med fokus på idégenereringsmetoder, projektledelse, markedsføring og trænerrollen. For mig at se er det bydende nødvendigt at bibliotekarerne gives et kompetenceløft, som klæder os på til at løfte opgaven med at udvikle bibliotekerne i retning af levende kulturhuse og formidlingsinstitutioner. Som det ser ud nu, vil fremtiden byde på flere opgaver med at få mennesker til at gå i dialog frem for alene at arbejde med materialer. Et eksempel på det er læseklubberne på Litteratursiden, hvor den største kvalitet hos bibliotekaren ikke er en litterær forståelse, men evnen til at kommunikere med andre på nettet (Balling Skouvig, Alsted Henrichsen, 2008). Ovenstående vil for mig at se også betyde et mere spændende bibliotekarjob og en udvidelse af det bibliotekariske felt, hvor man i højere grad kommer til at arbejde som kulturarbejder end som bestyrer af en materialesamling. På Odense Centralbibliotek er der som nævnt megen fokus på bibliotekets litterære formidlingsdel, som derfor fylder meget i virksomhedsplanens indsatsområder (Odense Centralbibliotek, 2011). Men noget som vi kan blive bedre til på Odense Centralbibliotek, er at definere vores målgrupper. Ofte sker der det, at vi mere eller mindre tilsigtet rammer ned i læsekredsmålgruppen - dvs. kvinder plus 50 år. Og efterhånden er vi nået frem til den erkendelse, at vi ikke kan favne alle målgrupper i vores formidling. Dog kunne vi godt tænke os at blive stærkere i definitionen af målgruppen til vores arrangementsklub De nysgerrige. Samtidig lider vi, som nok de fleste folkebiblioteker, under forestillingen om, at vi er et folkebibliotek med streg under folke, som skal nå alle. Den tanke tror jeg, vi bliver nødt til at bevæge os væk fra. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at nå alle, og det er heller ikke ønskværdigt. I stedet mener jeg, at man som bibliotek skal udvælge sig nogle indsatsområder som skal gennemføres 100 % med en stor tro på succes. Som støtte til ovenstående tanker kunne jeg ønske mig, at det bibliotekariske sprog blev udvidet med flere begreber, der præcist var i stand til at sætte ord på den bibliotekariske virkelighed. Det kunne være nye ord som blev hentet fra eventverden, markedsføringsverden og oplevelsesindustrien. Ja, faktisk kunne jeg godt ønske mig, at Biblioteksloven blev revideret med henblik på at skrive mere oplevelseog handlingsorienterede aktiviteter ind i den, frem for det passive "at stille til rådighed". At vi udviklede os hen imod at blive et levende kulturhus, hvor de litterære aktiviteter i huset fyldte lige så meget som den litterære samling. Men jeg kunne også godt forestille mig, at biblioteksverden lod sig inspirere af landsdækkende butiks- og restaurationskæder, som arbejder målrettet og struktureret med deres ydelser og events. For det er jo det de danske folkebiblioteker også er. En stor landsdækkende kæde, som med fordel kunne arbejde mere sammen, og i fællesskab udvikle koncepter for en ny og mere aktiv litteraturformidling end tilfældet er nogle steder i dag. En litteraturformidling som laves i et samarbejde med læserne og det omkringliggende samfund. 97

8 Uanset hvad er der ingen tvivl om, at der ligger mange spændende udfordringer og tiltag og venter på den engagerede bibliotekar i fremtiden. Noter 1. Sitet havde 1,2 millioner besøgende i 2010, se 2. Jf. de anbefalinger som arbejdsgruppen bag den seneste rapport på biblioteksområdet, Folkebiblioteket i Videnssamfundet, kom med (Styrelsen for Bibliotek og Medier, 2010). Referencer Balling, G (2007): Virtuelle læsekredse. På vej mod bibliotek 2.0. København: Center for Kulturpolitiske studier. Balling, G, Skouvig, L & Alsted Henrichsen, L (2008). Digital reading groups: renewing the librarian image. New Library World, 109. Grøn, R (2010). Oplevelsens rammer: former og rationaler i den aktuelle formidling af skønlitteratur for voksne på danske folkebiblioteker. Ph.d. afhandling fra forskningsprogrammet Videnskultur og vidensmedier på Danmarks Biblioteksskole. Aalborg: Det Informationsvidenskabelige Akademi. Jochumsen, H & Rasmussen, CH (2006). Folkebiblioteket under forandring: Modernitet, felt og diskurs. København: Danmarks Biblioteksforenings forlag. Larsen, ML (2009). A successful literary library recipe. Scandinavian public library quarterly, 42/04 Lov om biblioteksvirksomhed, LOV nr 340 af 17/05/2000 lokaliseret d. 12. september 2011 på: aspx?itemguid={00f0018d-d6f3-437d-bab2- F43C06D3F4C2} Odense Centralbibliotek (2011). Virksomhedsplan Lokaliseret d. 12. september 2011 på: https:// Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010). Folkebiblioteket i videnssamfundet. Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet. Lokaliseret d. 12 september 2011 på: folkebib_i_vidensamfundet/pdf/folkebib i_videnssamf.pdf Van Riel, R & Fowler, O (1996). Opening the book: finding a good read Bradford: Bradford Libraries. Vandborg, L. (2010). Litteratursiden - i det digitale og i det fysiske rum. Referencen, 40/ 98

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 <

STRATEGI > fo r Ve jle l Bibliote Bibliot ke k rne 2011 2014 < STRATEGI > for Vejle Bibliotekerne 2011 2014< VISIONEN for Vejle Bibliotekerne DIGITALT OMRÅDE OPLEVELSER, INSPIRATION OG LÆRING VISION PROFESSIONEL UDVIKLING Visionen angiver retningen, vi skal gå, i

Læs mere

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS?

HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? LÆSEKREDS SÅDAN! BØGER OG ROMANKASSER HVORDAN KAN SILKEBORG BIBLIOTEKERNE HJÆLPE MIN LÆSEKREDS? I Biblioteket hjælper gerne med at skaffe bøger til jeres læsekreds. Som en særlig service har vi en række

Læs mere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere

Velkommen til Get Moving 2010. Hånd i hånd med vores brugere Velkommen til Get Moving 2010 Hånd i hånd med vores brugere Regional udviklingsdag for bibliotekerne i Region Nordjylland Hvorfor? - Den brændende platform Samfundet uden for bibliotekerne Vidensamfundets

Læs mere

3 (store reoler med skråhylder)

3 (store reoler med skråhylder) Bilag 3 - Observationsskema: Udfyldte SKEMA TIL FORMIDLINGSANALYSE Albertslund bibliotek d 12. marts. FYSISK FORMIDLING FASTE UDSTILLINGER: Hvilke faste udstillinger: SKIFTENDE UDSTILLINGER: Hvilke skiftende

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen

Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Beskrivelse af projektet Den digitale oplevelse i formidlingen Projektets mål Projektet tager afsæt i afprøvning af et nyt medie som en anderledes formidlingsform: et digitalt magasin der indeholder video,

Læs mere

Budget 2013 Faktaboks 2013

Budget 2013 Faktaboks 2013 Randers Bibliotek er åbent og digitalt vidensskabende og fællesskabende. Sådan hedder det i aftalen med Randers Byråd for 2013-2014, og ligeså i den gældende bibliotekspolitik. Overskrifterne skal ses

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK!

DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! DU KAN REGNE MED DIT BIBLIOTEK! Udviklingsplan for Morsø Folkebibliotek 2015 I de seneste år har Morsø Folkebiblioteks strategiske pejlemærke været den årlige virksomhedsplan. Planen har beskrevet den

Læs mere

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om?

VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST. Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? VEJE TIL UNGES LÆSELYST OG BIBLIOTEKSLYST Hvad ved vi? Hvad vil vi vide mere om? Projekt Sms-fix - din motivation til læsning 328 unge i 9. klasse og 1.g i Aalborg deltager De modtager 3 forskellige sms-noveller

Læs mere

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER

MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER MANUAL TIL MARKEDSFØRING AF LICENSER 01-06- 2011 Beskrivelse af markedsføringsmodel for licenser Her beskrives den markedsføringsmodel for licenser, der er testet i projektet Licenser til masserne. Projektet

Læs mere

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012

Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16

BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 BALLERUP BIBLIOTEKERNES BIBLIOTEKSTILBUD TIL 0-9. KLASSE 2015/16 KÆRE LÆRERE OG PÆDAGOGER Vi vil gerne invitere jeres elever indenfor på Ballerup Bibliotekerne. For at i bedst muligt kan tilrettelægge

Læs mere

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket

Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket 2009 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og idékatalog til børnebiblioteket i Esbjerg Stine Hove Nielsen Danmarks Biblioteksskole Aalborg 2 Engelsk litteratur på børnebiblioteket: Rapport og

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek

Albertslund Bibliotek. Bibliotekspolitik 2012-2015. Kultur og Fritidsforvaltningen. Albertslund Bibliotek Bibliotekspolitik 2012-2015 Kultur og Fritidsforvaltningen Albertslund Bibliotek Albertslund Bibliotek Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk kulturforvaltningen@albertslund.dk

Læs mere

Hvem er Forlaget SMSpress?

Hvem er Forlaget SMSpress? Hvem er Forlaget SMSpress? 100% digitalt forlag etableret i 2010 med fokus på litteratur via mobilen Vi udgiver SMS-noveller, SMS-romaner, digte og anden SMS-litteratur Det Kongelige Bibliotek valgte i

Læs mere

Indholdsfortegnelse.

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse. Abstract side 2 Indledning side 3 Metode side 4 Litteraturformidling på folkebibliotekerne side 6 Reader development side 7 Læseklubben på Litteraturside.dk inspireret af Reader development

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET

ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET ÅRSBERETNING 2014 2 ÅRSBERETNING 2014 ENDNU FLERE SKAL BRUGE BIBLIOTEKET I 2014 har næsten 600.000 mennesker besøgt Randers Bibliotek, men vi bestræber os på at få endnu flere borgere til at bruge biblioteket

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april

Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Referat fra møde i den administrative styregruppe den 11. april Mødedeltagere: Anni Jensen, Jan Hermansen, Christian Tønnesen, Lili Jensen, Bo Stærke Jensen, Hans Jantzen, Peter Nielsen, Charlotte Pedersen,

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019

Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Biblioteker STRATEGI 2014-2019 Københavns Bibliotekers Strategi 2014-2019 Indledning Kultur- og Fritidsforvaltningens tilbud medvirker direkte til at gøre København til en attraktiv by København

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1

Allerød biblioteker. Handlingsplaner 2012-2013. Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød biblioteker Handlingsplaner 2012-2013 Endelig udgave 01/02/2012 1 Allerød Biblioteker Handlingsplaner 2012 Tema: Åbne biblioteker s. 3 Handlingsplan for tema: Åbne biblioteker s. 4-7 Tema: Inspiration

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice

Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014. Jakob Heide Petersen. Folkebibliotekernes ebogsservice Hvordan udvider vi bogsalget? Branchetræf 2014 Jakob Heide Petersen Indhold Folkebibliotekernes rolle Hvorfor e bøger? Konkurrence om opmærksomheden Den økonomiske klemme Udlånsmodeller Digitalisering

Læs mere

Vi prøver at opfylde folks drømme

Vi prøver at opfylde folks drømme Jann nne Børg rges esen en, afde deli ling ngsl sled er Tiltaget med brugerdrevet innovation startede i 2008, og indbragte Camillagården KLs Lille Innovationspris i 2010. Vi prøver at opfylde folks drømme

Læs mere

Resultatberetning 2014

Resultatberetning 2014 Resultatberetning 2014 HORSENS KOMMUNES BIBLIOTEKER En dejlig sommeraften med AOF koret i Tobaksgården Forsidefoto: Et kig ind i det nye bibliotek i Gedved På Krimimessen overrækker forfatteren Jens Henrik

Læs mere

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen!

Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Værsgo: Et katalog fyldt med inspiration til afholdelse af Seniorsurf-dagen! Dette katalog indeholder konkrete og lettilgængelige ideer til, hvordan I ude på datastuerne, bibliotekerne og andre it-undervisningssteder

Læs mere

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder

2. Formål. 3. Brug for alle unges rollemodeller tilbyder Samarbejdsaftale mellem Bibliotek og Medier og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om brug af Brug for alle unges rollemodeller på biblioteker. Bibliotek og Medier og Ministeriet for

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Formidling der brænder igennem

Formidling der brænder igennem Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS

TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL PROJEKTER I PRAKSIS TUREN GÅR TIL dækker følgende områder Projektets fødsel: gruppens dannelse og opgaveafgrænsningen Projektets indledningsfase: gruppen afprøver hinanden og ideer, opgaven

Læs mere

Slutrapport fra. projekt Del din stemme

Slutrapport fra. projekt Del din stemme Slutrapport fra projekt Del din stemme Indhold Projektresumé... 3 Projektets formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Målgruppen... 4 Rekruttering af frivillige... 5 Teknikker til brugergenereret indhold...

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013

Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Kommunikationsstrategi for Herlev Bibliotek 2013 Formål Herlev Biblioteks kommunikationsstrategi vil med udgangspunkt i vision, værdisæt og mission skabe grundlag for aktuelle og langsigtede kommunikationsopgaver.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006.

Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek. Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Projektarbejde på Det nordjyske Landsbibliotek Oplæg på Statsbibliotekets temadag Fundraising i bibliotekssektoren den 30. maj 2006. Introduktion Aktuelle projekter på NJL Hvad er et aktuelt og relevant

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Redskaber til god kommunikation med frivillige

Redskaber til god kommunikation med frivillige Køb bøgerne i dag Redskaber til god kommunikation med frivillige Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek

Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 1 vers. 18.12. Handlingsplan 2014 for Gentofte Centralbibliotek 2.1 Materialeoverbygning Centralbibliotekerne indkøber i fællesskab al udenlandsk litteratur (dog undtagen tidsskrifter, subskriptioner,

Læs mere

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk

Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg. 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Svendborg Bibliotek Svinget 1 5700 Svendborg 62 23 50 00 bibliotek@svendborg.dk www.svendborgbibliotek.dk Meget mere end bøger Svendborg Bibliotek er en af Fyns mest besøgte kulturinstitutioner med mere

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Temadag om Palles Gavebod den 26.2 v/jørgen Ledet, Randers Bibliotek Caseoplæg om arbejdet med Palles Gavebod på Randers bibliotek, v.

Temadag om Palles Gavebod den 26.2 v/jørgen Ledet, Randers Bibliotek Caseoplæg om arbejdet med Palles Gavebod på Randers bibliotek, v. Caseoplæg om arbejdet med Palles Gavebod på Randers bibliotek, v. Jørgen Ledet [Hvordan arbejder vi med Palles Gavebod?] [Temaer] [randersbib.dk] dk] [Sommerbogen] g ] [Konkurrencer] [Palles pølsebod]

Læs mere

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013

Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:

Læs mere

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag 1 Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag Er du god til at forklare din viden for andre? Synes du, det er sjovt at stå på en scene? Kan du gøre indtryk på publikum?

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år

Andel af julegavebudgettet, danskerne forventer at bruge på nettet i år Notat Danskernes e-julehandel En ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at danskerne forventer, at omkring en femtedel af julegavebudgettet bliver brugt på nettet i år. Bøger, elektronik og

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk

Udfordringen. Dato. Sted. 23. september 2013 kl. 17:30. Voldum-Hallen. Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Dato 23. september 2013 kl. 17:30 Sted Voldum-Hallen Et tilbud til alle lokalsamfund i Østjylland Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer og netværk Udfordringen Invitation til udvikling, værktøjer

Læs mere

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013

FORMIDLING UDEN UDLÅN. 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 FORMIDLING UDEN UDLÅN 1. Møde i udviklingsforløbet Gentofte Centralbibliotek Den 25.2.2013 Kort check in Korte møder omkring: 1. Hvad hedder du, og hvilket bibliotek kommer du fra? 2. Hvad håber du på

Læs mere

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed 9 F ASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED 1.1 Opmærksomhedskurven "Vi lægger hårdt ud, og så øger vi undervejs." Sådan svarede den mangedobbelte

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011

GRØNNE PLETTER. Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler. grønne pletter.dk. 1. udgave, marts 2011 GRØNNE PLETTER Kampagnemanual til medlemmerne af Danske Planteskoler 1. udgave, marts 2011 grønne pletter.dk 1 Nu får Danmark snart Grønne Pletter vær med til at gøre den nye kampagne fra Danske Planteskoler

Læs mere

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram

Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Film - Få fuldt udbytte af biblioteket Rapport under Koordineret markedsføring af folkebibliotekerne Nationalt tilskudsprogram Maj 2010 Projektleder: Sonja Ibach Nissen sin-kultur@aalborg.dk Se filmen:

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

KOMMUNIKATIONSINDSATSER

KOMMUNIKATIONSINDSATSER 27. august 2014 KOMMUNIKATIONSINDSATSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Nuværende ADD-kommunikationsindsatser... 2 5.1 Presse... 2 5.2 Digitale platforme... 3 5.3 Dialog... 3 5.4 Profilering... 4 3. Alternative

Læs mere

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 %

Bilag 1. Der er en rar og hyggelig atmosfære. interesseret i Frekvens Antal 85 102 147 43 Procent 54,5 % 65,4 % 94,2 % 27,6 % Bilag 1 Datasæt for Bjæverskov: Frekvenstabeller Tabel B.1 Bjæverskov Bibliotek Grunden til benyttelse af netop dette bibliotek Frekvenstabel Hvorfor benytter du netop dette bibliotek? Der er en rar og

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik

Fynske Årbøger. Nøddebo Præstegård. LitNet. Teater 95b. Historiefortæller Jens Peter Madsen. Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik December 2013 Odense Magasinet Nøddebo Præstegård Fynske Årbøger LitNet Teater 95b Jørgen de Myllius Bog om sit liv med musik Jul på gamle postkort 1 Historiefortæller Jens Peter Madsen Månedens Kunstner

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek

Danskernes Digitale Bibliotek Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.

Læs mere

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter

Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Forstå brugbarheden af Google Analytics på 10 minutter Hvad er Google Analytics? Hvem kan bruge det? Hvad kan Google Analytics bruges til? Google Analytics viser dig hvor dine kunder har fundet frem til

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Brænd igennem med dit budskab

Brænd igennem med dit budskab Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt

Læs mere

Arrangementer for børn

Arrangementer for børn Varde Bibliotek tlf. 75221088 Rådhusstræde 2 6800 Varde biblioteket@vardebib.dk Arrangementer for børn Bibliotekerne i Varde Kommune Januar-juli 2013 Læs mere på www.vardebib.dk Arrangementer for børn

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi Udarbejdet af Copenhagen Economics for Tænketanken Fremtidens Biblioteker med støtte fra Kulturstyrelsens udviklingspulje for folke- og skolebiblioteker og

Læs mere

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september Presseguide Det lokale arbejde med pressen skaber opmærksomhed, der rækker ud over morgeneventen. Jeres indsats for at tiltrække god presseomtale er derfor et vigtigt bidrag til kampagnens succes. Denne

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010

Biblioteket er dødt længe. Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Biblioteket er dødt længe leve biblioteket! Statsbibliotekets kontaktdag 20. maj 2010 Og det er? Mogens Vestergaard Formand for Bibliotekschefforeningen (2009- ) Bibliotekschef i Roskilde (2002- ) Medlem

Læs mere