Ingen julehjælp til fattige enlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ingen julehjælp til fattige enlige"

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 12 december årgang pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb af sælgere med synligt id-kort organisationer er presset i bund Ingen julehjælp til fattige enlige kaotisk udslusning Beboere på herberger stresses stoffer på statens regning Heroinforsøg diskriminerer stofbrugerne

2 h u sfo r bi REDAKTION ANSVARSHAVENDE Ole Skou REDAKTØR Simon Ankjærgaard SKRIBENTER og FOTOGRAFER på dette nummer: Morten Bruun Trine Kit Jensen Niels Ole Qvist Morten Nøhr Mortensen Marisa Matarese Sanne Maja Funch Birgitte Höegh Holger Erik Henriksen (foto) Flemming Schiller (foto) Rasmus Weng Karlsen (foto) FORSIDEFOTO Joachim Rode KORREKTUR Bro Kommunikation A/S LAYOUT salomet grafik KONTAKT REDAKTIONEN tlf , SALGSAFDELING Jimmy Rohde, tlf , Rikke Kratholm, tlf , SÆLGERKONTAKT tlf / SÆLGERPLEJE Leif Baran, tlf , UDGIVER Foreningen Hus Forbi Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N Tlf , DEBATINDLÆG DISTRIBUTION Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf / (se listen af distributører på ABONNEMENT STANDARDABONNEMENT: 340 kroner (12 numre om året inklusive moms, porto og gebyr). STØTTEABONNEMENT: 540 kroner Henvendelser om abonnement på tlf eller BIDRAG Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på kontonummer (9541) Mærk indbetalingen bidrag. TRYK Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG LÆSERTAL (2. og 3. kvartal 2010) ifølge Index Danmark/Gallup ANTAL SÆLGERE Cirka 500 ISSN Næste nummer udkommer den 30. december OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. leder Sorteper På den sidste dag i november afsluttede den danske regering officielt EU s fattigdomsår. Det skete med en stor konference, hvor politikere og eksperter diskuterede, hvordan den danske fattigdom bedst håndteres. Udenfor langt fra skåltaler og konferencelokaler er fattigdommen ikke til diskussion. Over danskere lever i fattigdom. Danmark bliver skævere og skævere, og den lave middelklasse er langsomt ved at synke ned i den sociale underklasse. Det bliver blandt andet tydeligt i denne søde juletid, hvor tusindvis stiller sig i kø til julehjælp, og hvor langt hovedparten af disse vil blive præsenteret for et afslag, når de kommer frem til skranken. Og da julen i første omgang er børnenes fest, er det i overvejende grad de enlige fattige, der må gå tomhændet hjem. Det er en sørgelig og alarmerende udvikling. Den globale finanskrise har bestemt gjort sit, men det er på Christiansborg, at man skal finde de afgørende årsager til den sociale slagside. Her har man i årevis spillet det klassiske kortspil om at undgå at sidde tilbage med sorteper. Alt for få viser politisk mod til at gribe om nældens rod, tage de sociale udfordringer seriøst og anerkende, at dyb fattigdom også viser sit grimme ansigt i den danske andedam. Hjemløse og socialt udsatte er blevet brikker, man kan flytte rundt med og som man derfor også kan fralægge sig ansvaret for. Det politiske flertals mantra er, at al social succes afhænger af at få et job. En plads på arbejdsmarkedet er en billet ud af den sociale sump, og derfor skal det ikke kunne betale sig at være på overførselsindkomst, som derfor er sat så lavt som overhovedet muligt. De sociale konsekvenser er klokkeklare. Flere og flere får færre og færre penge mellem hænderne. Flere og flere skrues ned i en fattigdomsspiral, de ikke kan komme op fra. Flere og flere risikerer at ende på gaden. På den måde er socialpolitikken rykket over i beskæftigelsesministeriet. Sorteper er givet videre. Ligesom sorteper gives videre andre steder i det politiske og administrative system. Kan man rykke de socialt udsatte rundt mellem kommunale forvaltninger eller på tværs af kommunegrænserne, så gør man det. Kan man som i Århus flytte de skæve eksistenser væk fra handelsstrøgene og helt ned til kanten af havnebassinet, så gør man det. Kan man flytte de sociale problemer fra det offentlige system og over i privat regi, så gør man det. Kan man som stat flytte fattige udlændinge over på den anden side af landegrænsen, så gør man det. Men man løser ikke problemerne ved at flytte dem, og derfor er det også svært at se, at de ansvarlige og beslutningsdygtige politikere tager et reelt socialt ansvar. Alt for få viser politisk mod til at gribe om nældens rod, tage de sociale udfordringer seriøst og anerkende, at dyb fattigdom også viser sit grimme ansigt i den danske andedam. Fattigdomsåret kunne have været den gyldne anledning til at skabe sammenhængende og bæredygtige strategier for de allerfattigste. Det skete ikke. I stedet endte det med masser af snak og ingen handling. Og derfor vil tusindvis af danskere fejre jul i fattigdom. Både de, de ansvarlige politikere og alle Hus Forbis øvrige læsere ønskes en glædelig jul. Simon Ankjærgaard, redaktør Vi støtter Hus Forbi v/annemette Lyngh Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kroner om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til 2 HUS FORBI nr. 12 december årgang

3 indhold 4 For første gang nogensinde er det kun børnefamilier, der kan komme i betragtning til julehjælp hos Frelsens Hær. Antallet af fattige er vokset så enormt, at organisationen ikke længere har råd til at hjælpe pensionister og andre enlige. Thomas Larsen er én af dem, der må gå tomhændet ind i julen. 9 I princippet er forsorgshjem og herberger tænkt som midlertidige løsninger, men flere beboere som Jette Ring Nielsen bliver der i årevis, fordi de ikke har noget at komme ud til Siden marts er der blevet uddelt gratis lægeordineret heroin til danske stofbrugere. Hus Forbi har fulgt tre af de første brugere. I Værestedet i Jægergårdsgade i Århus mødes byens udsatte for at fixe, kokse, hygge og forhåbentlig tage de første skridt væk fra gaden og på vej mod et nyt liv noter Hus Forbi-fotografen Holger Erik Henriksen udgiver et familiealbum med billeder fra sit liv med de hjemløse. et billede fra gaden foto Holger Erik Henriksen Glædelig jul: Charlotte og Knasten julehygger på Kultorvet i København skarpe Hus Forbi skyder med skarpt mod Venstres socialordfører, Ellen Trane Nørby. 23 læserne skriver 32 bagside-portræt Mød Søren, der har svært ved at være indendørs. HUS FORBI nr. 12 december årgang 3

4 Fattige enlige må klare julen uden hjælp Antallet af fattige er vokset så voldsomt, at Frelsens Hær ikke længere har råd til at hjælpe pensionister og andre enlige med et gavekort juleaften. Nu er det kun fattige med børn, der får julehjælp. af Morten Bruun Alene i Storkøbenhavn var der sidste år enlige og fattige danskere, der modtog en lille julehilsen fra Frelsens Hær: Et gavekort på 400 kroner til et supermarked og en lille æske chokolade, som skulle være med til at forsøde deres juleaften. Det kommer de ikke til at opleve igen i år. Frelsens Hær har set sig nødsaget til at bryde med en årelang tradition for ikke at skelne mellem ansøgerne til den årlige uddeling af julehjælp. Når organisationen, der er landets største private udbyder af julehjælp, uddeler gavekort, slik og legetøj i dagene op mod jul, skal modtagerne være forældre til børn under 18 år. Enlige uden børn eksempelvis pensionister og ensomme, fattige unge vil gå forgæves. Det er børnenes aften Det er de seneste års konstante og voldsomme vækst i antallet af ansøgere, der er årsagen til, at organisationen for første gang nogensinde er så konsekvent i sine kriterier. Og ifølge Hanne Wahl, leder af Frelsens Hærs familietjeneste og ansvarlig for julehjælpen i København, var det ikke nogen nem beslutning. - Det er vores princip at hjælpe alle værdigt trængende, så det var selvfølgelig svært at vælge de enlige fra. Men da vi sad med budgettet for årets julehjælp, kunne vi se, at vi ikke havde andre muligheder. Julen er børnenes - Det er vores princip at hjælpe alle værdigt trængende, så det var selvfølgelig svært at vælge de enlige fra. Men da vi sad med budgettet for årets julehjælp, kunne vi se, at vi ikke havde andre muligheder. Hanne Wahl, leder af Frelsens Hærs familietjeneste fest, og det er i første omgang dem, vi skal tænke på. Alternativet var at reducere julehjælpen til både enlige og børnefamilier, men så var bidraget blevet så lille, at der ikke var tale om god julehjælp, siger hun. Hun understreger, at Frelsens Hær i den forbindelse ikke skeler til, om børnene bor hjemme, er delebørn eller er anbragt uden for eget hjem. Bare de er under 18 år. - Det afgørende er, at der er tale om børn, hvor forældrene har brug for hjælp til at give deres unger den ekstra opmærksomhed, som alle andre børn også får i julen, siger Hanne Wahl. Med Frelsens Hærs beslutning har de enlige fået endnu sværere ved at få julehjælp. Langt flertallet af de øvrige humanitære organisationer, der uddeler julehjælp, har i forvejen målrettet deres bidrag til familier og enlige forsørgere. I enkelte tilfælde skal børnene endda være under skolealderen. Inviteres til julefest Til gengæld ser Hanne Wahl det som en lille trøst, at Frelsens Hær ligesom andre sociale og kirkelige organisationer landet over åbner dørene juleaften. - De enlige, som vi nu giver afslag, vil i stedet blive inviteret til at deltage i et af vores julearrangementer, siger Hanne Wahl, som forventer, at Frelsens Hær inviterer til juleaften ti steder i landet heraf halvdelen i København. Rekordmange ansøgere Frelsens Hær har siden 2002 oplevet en konstant stigning i behovet for julehjælp. For otte år siden blev der uddelt julepakker på landsplan. Sidste år steg det tal til og samtidig fik tæt på ansøgere afslag. Allerede i oktober fortalte Hus Forbi, at Frelsens Hær ligesom en række andre organisationer regner med at slå den kedelige rekord i år og de foreløbige prognoser tyder på, at det også bliver tilfældet. Da Frelsens Hær åbnede for ansøgninger 1. november, modtog man således 420 henvendelser på blot en dag. Det er aldrig sket før. Og ved redaktionens deadline havde fattige danskere søgt - Hos os kører vi med en sindssygt lav grænse for det rådighedsbeløb, der udløser en julepakke. Hanne Wahl, leder af Frelsens Hærs familietjeneste om hjælp. Det er flere end på samme tidspunkt i fjor. - Det bekræfter, at der bliver stadig flere fattige danskere. Den tendens har vi især oplevet siden 2004, hvor der blandt andet blev indført starthjælp og loft over kontanthjælpen, siger Hanne Wahl. Sindssygt lav grænse Den udvikling har i sig selv gjort det vanskeligere at få julehjælp. - Hos os kører vi med en sindssygt lav grænse for det rådighedsbeløb, der udløser en julepakke, siger Hanne Wahl. - Vi plejer ikke at udtale os om, hvor lav grænsen er, fordi det hvert år afhænger af pengene. Hvis vi pludselig får en større donation, som vi ikke havde regnet med, kan det jo påvirke den grænse. Men jeg kan sige, at det kriterium, vi går ud fra, er meget, meget lavere end den grænse, bankerne bruger til at vurdere privatkunders kreditværdighed. Der er tale om familier, som virkelig ikke har mange penge. 4 HUS FORBI nr. 12 december årgang

5 Frelsens Hær bryder med en årelang tradition om ikke at skelne mellem modtagerne af julehjælpen. Nu bliver enlige uden børn skåret fra i første hug. foto Polfoto Nok er nok Normalt værner Frelsens Hær om sin uafhængighed, som betyder, at organisationen passer meget på med at involvere sig med eksempelvis politiske interesseorganisationer. Derfor var det opsigtsvækkende, da Frelsens Hær 30. oktober allierede sig med blandt andre Rådet for Socialt Udsatte, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Socialrådgiverforening og LO og foreslog en dansk fattigdomsgrænse. De i alt otte organisationer præsenterede et forslag, hvor fattigdommen blandt andet måles ud fra indkomst og afsavn og således både tager hensyn til, om man har råd til de mest basale ting og er afskåret fra eksempelvis sociale aktiviteter. Frelsens Hærs deltagelse i det fælles udspil skyldes det stigende antal henvendelser, organisationen modtager om julehjælp, feriehjælp og gældssanering. Henvendelser, der dokumenterer en stadigt større ulighed: - Der er opstået så store skel herhjemme, at nok er nok. Det er derfor, vi er gået med, siger Hanne Wahl, leder af Frelsens Hærs familietjeneste. I modsætning til resten af EU og OECD har Danmark ikke en fattigdomsgrænse. Ud fra deres målestok er der mindst danskere, der lever underfattigdomsgrænsen. Heraf børn. HUS FORBI nr. 12 december årgang 5

6 Ingen julegaver til familien 6 HUS FORBI nr. 12 december årgang

7 24-årige Thomas Larsen er en af dem, der ikke kommer i betragtning til julehjælp i år. Han søgte også sidste år og fik afslag. Det betød, at der ikke var råd til julegaver og til at invitere familien på julehygge. Det samme frygter han, vil ske i år. af Simon Ankjærgaard foto Joachim Rode Sidste år holdt Thomas Larsen jul hos sine forældre. Det var hyggeligt nok, og han følte sig som altid velkommen. Alligevel var han ikke rigtig glad eller i julestemning. Han var nemlig mødt tomhændet op. Uden julegaver til familien. Budgettet for december var simpelthen brugt op, og en ansøgning om julehjælp var endt i et afslag. I år søger han igen julehjælp, men er indstillet på endnu et nej. Og på endnu en jul, hvor der ikke er råd til at købe gaver eller invitere familien hjem til julehygge i lejligheden i Sorø. - Jeg bliver rigtig ked af det, når jeg ikke kan få den jul, som jeg virkelig ønsker mig. Jeg ville så gerne have råd til at give julegaver til familien. Og til at kunne købe lidt lækkert julemad ind, som jeg kan servere for mine forældre og min kæreste, men der er ikke meget tilbage, når huslejen er betalt, siger han. En fremtid med smalhals Selvom Thomas Larsen blot er 24 år, er han på invalidepension med en månedlig udbetaling på kroner, som hurtigt udhules af de faste udgifter og helt basale leveomkostninger. Han har ellers aldrig lidt af arbejdsvægring. Han har elsket at arbejde, hvilket han har gjort siden han var 13 år. I flere år arbejdede han timer om dagen, blandt andet som landmand, mekaniker, slagter og gartner. Det havde desværre sin pris og sled hans ryg, hofte og håndled op i en sådan grad, at han frygter at han aldrig igen kommer i arbejde. - Jeg skal leve med aldrig at få en ordentlig indtægt og hele tiden at skulle vende hver en krone. Hver måned er svær at komme igennem, men det er helt klart værst, når det er jul, siger han. Han kigger med slet skjult misundelse på de kulørte reklamer med julegaveidéer og julemad. De er billeder på en verden, der ikke er hans og måske aldrig bliver det. Han ved, at han hvert år kan risikere at stå med det svære valg mellem julegaver til familien eller mad på bordet. - Jeg ved jo ikke, hvordan mit liv ser ud om fem-ti år, men som det ser ud nu, så vil min indkomst altid være så lav, at det vil være en kamp for mig at få råd at holde jul som alle andre. Med julehjælpen ville jeg være hjulpet et godt stykke på vej, siger Thomas Larsen. - Så kunne jeg også få lov til at være den glade giver og ikke bare ham, der møder tomhændet op, og som aldrig inviterer. HUS FORBI nr. 12 december årgang 7

8 8 HUS FORBI nr. 12 december årgang

9 Tidsbegrænsede ophold på forsorgshjem stresser Ingen bør bo på forsorgshjem eller herberg længere end højst tre-fire måneder, mener regeringen. Men mangel på støtte og skæve boliger kolliderer med de gode intentioner og sætter de svageste hjemløse under yderligere pres. af Trine Kit Jensen Ifølge Lov om Social Service skal forsorgshjem og herberger være et tilbud om midlertidigt ophold til hjemløse. Men ofte trækker opholdet i langdrag, og det vil regeringen gerne ændre på. Som et led i hjemløsestrategien skal brugerne af de såkaldte 110-boformer nu sluses hurtigere ud, men den målsætning er svær at opfylde, så længe der er mangel på ordentlige alternativer, mener fagfolk. - Som udgangspunkt er jeg enig i, at ophold på forsorgshjem og herberger skal vare så kort tid som muligt, men det kræver, at der er noget at sluse beboerne ud til, siger Thomas Søndberg, formand for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark. Thomas Søndberg peger blandt andet på, at der ofte er alenlange ventelister til de akut-boliger, kommunerne råder over, og at mange ikke kan få lån til indskud fra kommunen, fordi de allerede har fået én gang. Lykkes det at få en bolig, kniber det ofte med at få tildelt den nødvendige støtte, og uden den går udslusningen ofte galt. - Der er tale om mennesker med en anderledes adfærd. De har mistet deres bolig masser af gange og er ofte dybt forgældede, og de har brug for massiv støtte for at klare sig i egen bolig. Ellers er de tilbage på forsorgshjemmet i løbet af en måned, og så er vi lige vidt, siger han. Thomas Søndberg mener, at der i højere grad skal tildeles støttekontaktpersoner, som for eksempel kan være med til at sikre, at huslejen bliver betalt, og at fremmøde til aktivering ikke glipper, så kontanthjælpen ryger. Mange skal også lære, hvordan de omgås naboer, og hvordan de skaber sig et netværk, så de ikke havner i social isolation. - Ellers kan det let ende med, at de sætter sig ned på den nærmeste bænk med en flok bajere for i det mindste at opnå en eller anden form for fællesskab, siger han. Peder Larsen er souschef på - Der er tale om mennesker med en anderledes adfærd. De har mistet deres bolig masser af gange og er ofte dybt forgældede, og de har brug for massiv støtte for at klare sig i egen bolig. Ellers er de tilbage på forsorgshjemmet, og så er vi lige vidt. Thomas Søndberg, formand for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark forsorgshjemmet St. Dannesbo i Odense og formand for et landsdækkende netværk af socialpædagoger og andre fagfolk, der arbejder med marginaliserede og socialt udstødte. Han vurderer, at udslusning til egen bolig i traditionel forstand selv med støtte er helt urealistisk for en del af de mennesker, der i dag opholder sig på forsorgshjem og herberger. - For procents vedkommende vil det være direkte uansvarligt og inhumant at sende dem ud i egen bolig, siger han. Han oplever, at mange føler sig pressede og bange, fordi de godt kender hjemløsestrategiens målsætning om, at ophold på 110-boformer ikke bør vare mere end 90 til 120 dage. De kan for eksempel give udtryk for, at de ved, det vil gå helt galt, hvis de skal bo alene i en lejlighed eller vælge at flytte til et andet forsorgshjem for at undgå udslusning. En plads på forsorgshjem koster efter statsrefusion kommunen kroner om måneden, og selv om en lejlighed umiddelbart kan være en billigere løsning, kan en udslusning, der går galt, i sidste ende koste menneskeligt dyrt, mener Peder Larsen. - Jeg kunne derfor godt ønske mig, at det i højere grad var op til institutionerne at vurdere, hvornår folk er parate til at lade sig sluse ud, og hvilke tilbud de har behov for, siger han. Prioriteres ikke højt nok Et reelt alternativ til forsorgshjem, herberg eller det man normalt forstår ved egen bolig er de såkaldte skæve boliger, mener Peder Larsen. Her er der mulighed for tæt kontakt til personale, som i et trygt miljø kan yde den nødvendige støtte og omsorg. Også Thomas Søndberg peger på specialiserede botilbud som en løsning, for eksempel i form af opgangsfællesskaber eller alternative plejehjemspladser. Men de tilbud er en udpræget mangelvare, og Pensionskassernes Projektselskab, der tilbyder at finansiere byggeriet af skæve boliger og leje dem ud, oplever mildt sagt ikke den store interesse. - Vi har ikke haft nogen henvendelser fra kommuner siden 2007, siger Kirsten Nissen, bestyrelsesformand i selskabet og formand for Socialpædagogernes Landsforbund. Kirsten Nissen ser den manglende interesse som udtryk for, at socialt udsatte ikke prioriteres højt nok ude i kommunerne. Men også fra centralt hold stikkes der en kæp i hjulet, mener hun. Komplicerede regler for leje- og leasingaftaler betyder, at kommunerne skal deponere et beløb svarende til lejeaftalens værdi, og det kan gøre projekterne lige så dyre, som hvis de selv skulle bygge. - Bliver deponeringsreglen ikke fjernet, må vi derfor overveje at lukke selskabet, for vi kan ikke blive ved med at holde liv i noget, ingen vil bruge, siger hun. Kommuner og andre interessenter har siden 1999 haft mulighed for at søge statsstøtte til byggeri af skæve boliger. På den konto er der givet tilsagn til i gennemsnit 20 boliger om året. Det antal vil regeringen gerne øge til 60 om året ved at gøre ordningen mere attraktiv for kommunerne. Op til satspuljeforhandlingerne har den derfor lagt op til at hæve det maksimale tilskud pr. bolig fra til kroner og gøre ansøgningsprocedurerne mere enkle. Medlem af folketingets socialudvalg, Özlem Sara Cekic (SF), har tidligere advaret om, at for meget bureaukrati bremser byggeriet, og regeringens nye udspil imponerer hende ikke skæve boliger om året er slet ikke ambitiøst nok og kan langt fra dække behovet. Vi har over hjemløse i Danmark, og det er dem, der betaler prisen for ventetiden, siger hun. Özlem Sara Cekic bebuder samtidig, at hun nu vil bede socialministeren indskærpe over for parterne ude i kommunerne, at formålet med strategien er at hjælpe ikke at stresse de hjemløse. HUS FORBI nr. 12 december årgang 9

10 foto Polfoto Midlertidigt ophold gradbøjes Selv om forsorgshjem og herberger er tænkt som midlertidige løsninger, kan nogle bo der i årevis. Som led i regeringens hjemløsestrategi er der nu lagt op til hurtigere udslusning, men flere steder får beboere lov til at blive, fordi de ikke har noget at komme ud til. af Niels Ole Qvist, Morten Nøhr Mortensen og Trine Kit Jensen Servicelovens 110 taler om midlertidigt ophold, men nogle bor på forsorgshjem i årevis. Andre fører en nomadetilværelse, hvor de pendler fra det ene sted til det andet og kommer således også nærmest til at bo permanent på institutionerne. - Der er over 60 forsorgshjem i Danmark, og hvert hjem har sin egen måde at fortolke loven på, siger Dennis Lindhardt, afdelingsleder på forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg ved Århus. - Af princip smider vi ikke folk ud. Det er med vores beboere, ligesom det er med en klovborgost. Det tager nu engang den tid, det tager at blive klar. Ebbe Larsen, forstander på Møltrup Optagelseshjem Afdelingslederen mener, at nogle forsorgshjem udelukkende indretter sig på at modtage folk, og han finder det problematisk, hvis lovens krav om midlertidigt ophold ikke bliver taget alvorligt. - Vores fornemmeste opgave bør trods alt være at sluse dem ud i samfundet igen, siger han. I 110 er begrebet midlertidigt ophold ikke defineret nærmere. Men i hjemløsestrategien fra 2007 har regeringen sat en målsætning op for, hvor længe et ophold bør vare. Den lyder på tre-fire måneder for personer, der er parate til at flytte i egen bolig med den fornødne 10 HUS FORBI nr. 12 december årgang

11 - Det ville muligvis være i orden, hvis der slet ingen problemer var med selve udslusningen, men det er der jo. Hvis du ikke er i særligt god stand, nytter det altså ikke, at du sættes ud i en lille lejlighed. Så reagerer fyren bare ved at flygte fra sted til sted. Leif Jensen, hjemløseorganisationen Sand støtte. Men egen bolig er for mange helt uden for rækkevidde og heller ikke altid et ønske. Nogle forstandere vælger derfor at administrere lempeligt, og på Møltrup Optagelseshjem uden for Herning kan det midlertidige ophold strække sig langt. I nogle tilfælde over 10 år. - De fleste beboere er her tre-fire måneder, men vi har også nogle, som har været her væsentlig længere. Af princip smider vi ikke folk ud. Det er med vores beboere, ligesom det er med en klovborgost. Det tager nu engang den tid, det tager at blive klar, siger forstander på stedet Ebbe Larsen. John Eriksen er forstander på forsorgshjemmet Toften i Slagelse, og han melder bramfrit ud, at fortolkningen af midlertidigt ophold er fleksibel. - Hos os kan du bo midlertidigt, så længe du har behov. Man kan ikke med rimelighed forlange, at folk skal kastes ud i job og egen bolig med det liv, de har levet med årelangt misbrug, siger han. Fra forsorgshjemmet Vibohøj i Viborg lyder meldingen, at fire-fem beboere har boet på stedet rigtig længe. Enten fordi det er dét, de helst selv vil, eller fordi boligselskaberne ikke vil vide af dem på grund af gæld. - Jeg vil helst ikke sparke nogen ud, som ikke har noget ordentligt at komme ud til. Så i visse tilfælde forsøger vi at snørkle os uden om lovgivningen, siger forstander Jørgen Kratmann. Manglende realitetssans Ifølge flere forstandere er det udtryk for manglende realitetssans at forestille sig, at alle kan sluses hurtigt ud. - Selvfølgelig kan det tolkes som stor produktivitet og måske give goodwill hos myndighederne, hvis et forsorgshjem kan nedbringe opholdene til et par måneder. Men hos os er vi ikke optagede af at producere statistikker, der viser et stort flow. Vi er optagede af at give folk et værdigt liv, siger Ebbe Larsen. Helt overordnet mener Møltrup-forstanderen, at servicelovens paragraf om midlertidigt ophold er på sin plads. - Den er med til at holde os skarpe. For selvfølgelig skal unge mennesker ikke på forsorgshjem i årevis. Reglerne skal bare ikke tolkes så rigidt, at det går ud over den midaldrende mand, der måske har boet på forsorgshjem eller herberg hele livet, siger Ebbe Larsen. Leif Jensen fra de hjemløses landsorganisation Sands afdeling i Midt- og Vestjylland har selv boet på forsorgshjem i en årrække, men bor nu i en såkaldt skæv bolig. Han er godt tilfreds med, at forstandere er fleksible med hensyn til midlertidigheden og ikke kører benhårdt på udslusning efter de 90 til 120 dage, der er nedfældet i hjemløsestrategien. - Det ville muligvis være i orden, hvis der slet ingen problemer var med selve udslusningen, men det er der jo. Hvis du ikke er i særligt god stand, nytter det altså ikke, at du sættes ud i en lille lejlighed. Så reagerer fyren bare ved at flygte fra sted til sted, siger Leif Jensen. Kommuners indsats halter Forsker på Socialforskningsinstituttet, SFI, Lars Benjaminsen peger på, at et passende botilbud er forudsætningen for en vellykket udslusning. Her halter det ude i kommunerne, mener han og ser det som en væsentlig årsag til, at nogle strander på forsorgshjem og herberger uden at komme videre. - Der skal være noget at sluse folk ud til, og da hjemløse er meget forskellige, er der brug for en bred vifte af tilbud, så indsatsen kan tilpasses den enkeltes behov, siger han. Ifølge Lars Benjaminsen er vejen frem blandt andet flere specialiserede botilbud af permanent karakter og mere social støtte til de, der flytter i egen bolig. Netop dét er også indfaldsvinklen i hjemløsestrategien, hvor en pulje på 500 millioner skal hjælpe indsatsen - Jeg vil helst ikke sparke nogen ud, som ikke har noget ordentligt at komme ud til. Så i visse tilfælde forsøger vi at snørkle os uden om lovgivningen. Jørgen Kratmann, forstander på Vibohøj på vej. Men den gør det ikke alene, mener forskeren. - Kommunerne skal også selv være opmærksomme på at understøtte indsatsen og ikke være tilbageholdende af for eksempel økonomiske årsager, siger han. Formand for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, Thomas Søndberg, mener den er gal, hvis et ophold på forsorgshjem varer 10 år. Men han understreger samtidig, at barrierer i det offentlige system er med til at forsinke udslusningen, når hjemmene har løst deres del af opgaven. - Vores opgave er at foretage en ordentlig udredning og få afklaret, hvad der skal til, for at borgeren kan klare sig. Men det er kommunerne, der skal lave handleplaner og også dem, der skal bevilge pengene, siger han. Før en handleplan kan sættes i værk, skal det først opklares, i hvilken kommune den hjemløse har folkeregisteradresse. I betalingskommunen er det samtidig forskellige kasser, der skal finde pengene til udslusningen, og med så mange parter involveret kan sagsbehandlingen tage sin tid. - Én sagsbehandler kan ikke træffe beslutning i hele sagen, og derfor trækker det ofte i langdrag, siger Thomas Søndberg. I Socialministeriet understreger souschef Frode Svendsen, at paragraffen om midlertidigt ophold på forsorgshjem og herberger skal tages alvorligt. Han kan dog godt se fornuften i, at forsorgshjem lader enkelte beboere blive boende på et værelse. - Har du en 55-årig alkoholiker, der har fundet husly på et forsorgshjem, kan det jo godt være, at man ikke ligefrem står i kø for at lave en handleplan for ham, siger han. Tal fra Ankestyrelsen viser, at de godt pladser på landets 64 forsorgshjem og herberger i 2008 alle var besat hver nat. Samme år tilbragte hver bruger i gennemsnit 104 døgn på de midlertidige boformer, og det er en stigning på 13 procent i forhold til havde i 2008 permanent husly det samme sted hele året. HUS FORBI nr. 12 december årgang 11

12 12 HUS FORBI nr. 12 december årgang 45-årige Jette Ring Nielsen bor på kvindeafdelingen på forsorgshjemmet Svenstrupgård ved Aalborg. Hun er blevet tilbudt en plejehjemsplads, men vil hellere blive boende på forsorgshjemmet.

13 Her føler jeg mig tryg Da Jette Ring Nielsen mistede sine tvillinger, gik tilværelsen i stykker. Nu har hun fundet roen på forsorgshjemmet Svenstrupgaard og håber, at hun aldrig skal flytte derfra. af Niels Ole Qvist og Morten Nøhr Mortensen På mange forsorgshjem er der forbud mod, at beboerne hænger ting op på væggene i deres værelser. Det må ikke blive for hjemligt. Sådan er det også på Svenstrupgaard 12 kilometer syd for Aalborg. 44-årige Jette Ring Nielsen gør dog, hvad hun kan for at skabe lidt hygge på de 12 kvadratmeter, hun har rådet over de seneste to år. - Jeg har altså slået rødder og vil blive her. Helst resten af mine dage. Jeg føler mig så tryg her. Hvis jeg kommer ud i min egen lejlighed, er jeg bange for at blive ensom og falde i med alkohol og misbrug, siger hun og viser indenfor på sit værelse, som i modsætning til mændenes er med eget bad og toilet. Jette har hængt Basic Instinct-plakaten med Michael Douglas og Sharon Stone op på den ene væg og pyntet med blomster, blonder, nipsting, lysestager og spejle i resten af rummet. Drømmen bristede Nedturen begyndte for 15 år siden. På det tidspunkt var hun gift og havde sammen med sin mand lagt planer for livet. Hus, børn og bil. Desværre lod børnene vente på sig, og da hun endelig via kunstig befrugtning blev gravid med tvillinger, endte det med, at hun aborterede i tredje måned. Sorgen var ved at slå hende ud. Skilsmissen gjorde det. - Pludselig var jeg alene. Og alt det, jeg havde forestillet mig, bristede. Midt i det hele døde min mor også, og så begyndte det for alvor at gå skævt, forklarer hun. For halvandet år siden kulminerede den dramatiske nedtur. Jette Ring Nielsen fik hjertestop og faldt om midt på gaden. - Heldigvis var lægeambulancen fremme i løbet af kort tid. Redderne fik mig tilbage til livet. Den dag i dag forstår jeg ikke, hvorfor jeg skulle være så heldig. Plejehjemmet er næste stop På Svenstrupgaard er der kommet struktur på dagligdagen. 35 timer om ugen arbejder hun på produktionsværkstedet Dippedutten, hvor hun pakker legetøj. Det giver et tilskud på 300 kroner til førtidspensionen. I sidste måned sagde Svenstrupgaard farvel til en beboer, som havde boet på hjemmet i fem år, og for nylig blev Jette Ring Nielsen tilbudt en bolig på plejehjemmet Riishøjcentret i Aalborg-forstaden Vejgaard, men hun kan ikke lide tanken. - Er jeg ikke alt for ung til at komme på plejehjem? Det siger mine venner i hvert fald. Hvis jeg siger ja til det, vil det være det samme som at acceptere, at mit liv er ved at være forbi, siger hun. - Nej, så hellere blive her, hvor jeg kan være sammen med jævnaldrende. - Jeg føler mig så tryg her. Hvis jeg kommer ud i min egen lejlighed, er jeg bange for at blive ensom og falde i med alkohol og misbrug. HUS FORBI nr. 12 december årgang 13

14 Heroinforsøg stavnsbinder stofbrugerne Forsøget med lægeordineret heroin i Valmuen i København stiller skrappe krav til fremmøde for stofbrugerne. Det er en regulær stavnsbinding, lyder kritikken. Samtidig diskrimineres de stofbrugere, der sniffer eller ryger heroin. af Marisa Matarese - Valmuen stavnsbinder stofbrugerne, men det er ikke Valmuens skyld. De følger bare reglerne fra Sundhedsstyrelsen, siger Jørgen Kjær, der siden 1997 har været formand for BrugerForeningen af aktive stofbrugere, i København. Reglerne, der henvises til, er, at stofbrugerne skal møde op to gange dagligt på Valmuens adresse på Tomsgårdsvej i Københavns nordvestkvarter mellem klokken ni og 11 om morgenen og igen mellem klokken 15 og 17, - Ved ikke at give stofbrugerne mulighed for at arbejde eller uddanne sig fastholder vi dem som marginaliserede. Nanna W. Godtfredsen, gadejurist fordi der skal gå fem timer mellem hver injektion. Derfor har Jørgen Kjær selv sagt nej til at deltage i forsøget, og han noterer sig, at foreningen har måttet ændre sin praksis af hensyn til de fem medlemmer, der i øjeblikket er en del af forsøget. - Jeg skulle opgive mit nuværende liv, for jeg ville ikke kunne passe arbejdet her i foreningen, hvis jeg skulle møde op på klinikken to gange dagligt, siger han. - Samtidig må vi udsætte vores udflugter, fordi fem af vores medlemmer først skal ud i Valmuen og have deres heroin. Det begrænser vores udadrettede aktiviteter, at vi først kan komme af sted så sent på eftermiddagen, siger Jørgen Kjær. Afskåret fra virkeligheden Rammerne for, hvornår man kan få sin heroin, begrænser også brugernes mulighed for at få en tilknytning til omverden. Det mener Christian Hvidt, der er overlæge i Valmuen. - Jeg kunne forestille mig at med længere åbningstider, ville man kunne give plads til relationer til arbejdsmarkedet. Min drøm var, at vi fik lavet en tilknytning til virkeligheden, så brugerne kunne komme ud i samfundet. Desværre er arbejdsmarkedet i Danmark meget krævende, siger han. - Hvem vil også ansætte en person i tidsrummet fra klokken til 14.30, spørger gadejuristen Nanna W. Godtfredsen. Hun mener, at man berøver stofbrugerne i heroinbehandling muligheden for at få og fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet netop på grund af åbningstiderne. - Ved ikke at give stofbrugerne mulighed for at arbejde eller uddanne sig fastholder vi dem som marginaliserede, siger hun. I en mail til Hus Forbi siger Sundhedsstyrelsen: - Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning skal heroinklinikkerne være åbne for behandling 8-10 timer dagligt alle årets dage. Hvordan den enkelte klinik administrerer åbningstiden, er derudover deres egen beslutning. De fleste patienter i heroinbehandling benytter tilbuddet om ledsagende social støtte, aktiviteter, madordning med videre. Det vil de fleste steder have medindflydelse på åbningstiderne. Lad dem ryge Jørgen Kjær fra BrugerForeningen kritiserer også beslutningen om, at den heroin, stofbrugerne får på Valmuen, udelukkende skal injiceres og ikke sniffes eller ryges. Nina Ginnerup, sygeplejerske i Valmuen, ville også ønske, at brugerne kunne indtage heroin på andre måder end ved at fixe. - Nogle kan ikke længere bruge deres vener. I stedet for at lade dem sidde og svede med deres abstinenser og ryste over ikke at kunne ramme ville det være mere skadereducerende, hvis de kunne ryge det i stedet for, siger hun og forklarer, at de må stikke sig i musklen eller under huden, hvis de efter tre forsøg ikke har ramt en vene, men at det ikke giver samme virkning. - Vi ville kunne give et helhjertet tilbud med mening og menneskelighed, hvis vi tilbød, at man kunne ryge heroinen. Som det er lige nu, diskriminerer vi stofbrugerne. Vi tager kun dem, der er dårligst, dyrest og pådrager mest skade på andre ved at lade deres blodfyldte kanyler ligge og flyde på Vesterbro. De andre mindre skadelige, der ryger eller sniffer, lader vi blive på gaden. Jeg håber, at vi på længere sigt vil kunne rumme samtlige misbrugere, der har behov for hjælp, siger Nina Ginnerup. - Som det er lige nu, diskriminerer vi stofbrugerne. Vi tager kun dem, der er dårligst, dyrest og pådrager mest skade på andre ved at lade deres blodfyldte kanyler ligge og flyde på Vesterbro. De andre mindre skadelige, der ryger eller sniffer, lader vi blive på gaden. Nina Ginnerup, sygeplejerske i Valmuen norge går i danmarks fodspor Også i Norge arbejder man hen mod at tilbyde lægeordineret heroin til stofbrugere. I den såkaldte Stoltenbergrapport anbefales det, at der bør åbnes for at også heroin inkluderes blandt medikamenterne, der er tilladt at bruge i behandling af opioidafhængige. Rapporten er sendt til høring, men det norske sundhedsministerium kan endnu ikke sige, hvornår høringen forventes afsluttet. Efter høringen vil det norske parlament beslutte, om der er grundlag for at vedtage en ny lov om lægeordineret heroin. -mm 14 HUS FORBI nr. 12 december årgang

15 Narkoman på statens regning Den 22. marts i år blev der for første gang uddelt gratis lægeordineret heroin til danske stofbrugere. Uddelingen er et forsøgsprojekt, og ud over København deltager byerne Glostrup, Odense, Esbjerg og Århus i projektet. I alt skal de fem kommuner kunne behandle mellem 300 og 600 misbrugere. Vi har fulgt tre af de første patienter gennem seks måneder. Her følger beretningen om Kinga, Kristian F og Kristian K, der alle er tilknyttet Valmuen København Kommunens specialinstitution for heroinbehandling. HUS FORBI nr. 12 december årgang 15

16 af Marisa Matarese foto Flemming Schiller 22. marts 2010 Det første fix - Jeg går lige ned og hiver noget heroin frem, siger sygeplejersken Tina grinende. Uret over døren til caféen i Valmuen viser Om 23 minutter åbner stedet for de første fem stofbrugere, der skal have lægeordineret heroin. Selvom personalet på Tomsgårdsvej i Københavns Nordvestkvarter længe har vidst, at de denne mandag, 22. marts, skulle være klar til første uddeling, stresser sygeplejersken bag skranken alligevel lidt: - Vi har jo ikke den store erfaring med det her, siger hun. Kinga, en pige på 30 år med tynde sorte og blå fletninger stikkende ud under en hvid hue, er kommet ind ad bagdøren. Nu står hun foran den lukkede dør til sygeplejerskerne og råber: - Skal vi ikke ha' noget heroin? Hun får at vide, at hun lige skal ned til lægen først, og sætter sig utålmodigt til at vente yderst i den brune koksesofa foran sygeplejerskernes skranke. - Nu må hun godt snart komme, siger hun. Centrets leder, Torben Ballegård, går hen til hende og forklarer på sagte jysk, at det tager lidt længere tid i dag, end det vil gøre i fremtiden. Man vil gerne have den rigtige procedure kørt ind fra starten. - Kan I ikke bare give os den heroin? Jeg har fixet i 10 år. Jeg ved godt, hvordan man gør, svarer Kinga. Siden hun for 13 år siden kom til Danmark med sin familie fra Polen, har hun stort set kun fixet sin heroin. - Jeg siger til folk, der ryger heroin: Hvorfor køre på cykel, når man kan flyve i F16. Hvis man skal være narkoman, kan man ligeså godt køre linen helt ud. Jeg vil ikke være narkoman på deltid, siger hun. Kinga bliver den første, der får en dosis heroin på statens regning. Da hun kommer ud i caféen igen, venter de andre spændt på at høre, hvordan det var. - Det er rigtig gode varer, men jeg skal have øget min dosis, forklarer pioneren. Hun har fået 150 milliliter og styrer nu målrettet over mod bordet med boller og Nutella. Med besvær smører hun en bolle. Hænderne ryster, og øjenlågene er tunge. - Jeg har gået og talt dagene til i dag, og så er det bare som at tage et fix, som man har gjort så mange gange før, siger hun og tager en bid af bollen - Der er bare den forskel, at vi ikke skal ud og købe det på gaden. Det er Kristian F, der 16 HUS FORBI nr. 12 december årgang

17 blander sig. Han er en mager mand i 40 erne og har valgt at sige ja tak til behandlingen netop for at slippe for gadehandel og politiets konstante søgelys. Nu venter han spændt på, at det bliver hans tur. - I er ved at have travlt, hvis I skal nå det mellem ni og 11, driller han personalet, der forsvarer sig med, at de jo skal øve sig. - Det kan I bare lade os om. Vi har mange års erfaring, får de igen. Ved bordet ved siden af sidder Kristian K bøjet over en nutellamad. Han skutter sig under FCK-huen og den sorte jakke. - Jeg er spændt, for jeg ved ikke rigtig, hvor jeg skal injicere. Det ville være bedre, hvis man kunne sniffe det, ryge det eller spise det. Så ville der ikke være problemer med at finde et sted at injicere, siger han og fortæller, at han har valgt at gå i behandling for at få ro på; for ikke hele tiden kun at skulle tænke seks timer frem, og på hvordan han skaffer penge til det næste fix. Han har været på metadon i år og haft sideforbrug af heroin og hash. 26. marts 2010 Forandringer efter fire dage Kristian K gemmer sig ikke længere under den sorte FCK-hue. Han stikker hovedet ud på terrassen og stiller et spørgsmål: - Kinga, er det dig, der vasker? Kan du så ikke sige til, når du er færdig? Jeg vil gerne vaske. Han ligner ellers ikke en, der har akut behov for vasketid. Kondiskoene er kridhvide og cowboybukserne er rene og ser næsten nye ud. På den nye fleecetrøje står der: freedom of the people. Hans navnebror Kristian F har også fået overskud til at tænke på andet end at skaffe stoffer. Han kommer ind ad døren lidt over ti med nyvasket hår og sideskilning. Også hans bukser er både rene og nye. - Jeg har solgt 20 aviser ude foran Føtex på Vesterbrogade, siger han og lægger de resterende fem Hus Forbi på bordet: - Tag en avis og læg en 20 er. Han går hen til bordet, hvor stedets dagbog ligger opslået. Med kantede kragetæer skriver han: Jeg vil håbe, I får en fed dag. og så går han ned for at få dagens første dosis heroin. 29. marts 2010 Papirklip og drømme af fineste slags En uge efter det første fix har Kinga fået så megen ro på, at hun kan sidde og lave kollager af medbragte udklip, som hun stille og roligt klipper til, så de passer. - Jeg skal være clean, inden jeg bliver 35 år. Vi har kun et liv, og jeg gider ikke være narkoman hele livet, siger hun. 1. april 2010 Kaos og frustrationer Kristian K ligger og sover på sofaen med et blåt tæppe over sig. Kristian F danser krigsdans foran morgenmadsbordet. Kinga kommer ind i caféen med lange skridt: - Hvorfor fanden er der aldrig mere kaffe, når jeg skal have noget. Jeg gider fandeme ikke altid lave kaffe. Kirsten, en af pædagogerne, forsøger at få hende til at falde ned og tilbyder at lave kaffe. Men Kinga afviser tilbuddet. - Det tager kraftedeme hundrede år, siger hun og tager i stedet en kop te med masser af sukker og går ud på terrassen for at ryge en smøg. Kristian F kommer tilbage efter sit fix. Han holder sig for ørene, mens han klagende messer: - Jeg kan ikke klare det mere. Jeg kan ikke klare det mere. Jeg vil sælge mine egne aviser. Jeg vil hjem og sove. En af sygeplejerne følger ham uden et ord hen til døren. Han vender sig og siger: - Nogle gange er der nogle underlige mennesker heroppe. Sygeplejersken Nina forklarer om situationen, da han er gået. Han gik rundt inde i fixerummet med sprøjten siddende i armen og havde også sprøjtet med blod fra kanylen, og da personalet prøvede at få ham til at slappe af, blev han udad-reagerende. Det er ikke første gang, han har opført sig på den måde, så derfor har man valgt at bortvise ham i fire uger. I mellemtiden er Kristian K vågnet fra sin døs i sofaen. Han går ud i køkkenet, hvor Winnie, en af de andre brugere, står: - Du skal ikke bestemme om jeg må tage mælk eller ej. Du skal ikke blande dig. Det er slet ikke din opgave at kontrollere noget som helst her. Prøv at tænke dig om. Synes du ikke, der er kontrol nok i forvejen? siger han og går tilbage til caféen. HUS FORBI nr. 12 december årgang 17

18 - Vi bliver tjekket i hoved og røv. Det er ærgerligt med al den kontrol og irriterende med sygeplejersker, der kigger dig over skulderen, når du sidder og fixer. Man mærker, at de er usikre på situationen, og de har ingen erfaring med stofferne. Det har vi, så hvorfor stoler de ikke på, at vi kan selv? Han sætter sig tilbage i sofaen: - Jeg savner nogle andre spilleregler. Noget mindre styring og kontrol. Jeg ville ønske, man kunne ryge det eller få det på recept og tage det med hjem. Det er åndssvagt, at man skal nå det mellem ni og 11 og så tager det hele dagen. Jeg savner det med ikke at have faste tider. Han har indimellem haft problemer med at holde tiden og er kommet for sent til morgenfixet mellem klokken ni og 11. De dage må han klare sig med metadon indtil om eftermiddagen. 25. maj 2010 Sundere men stadig svag Efter to måneder i heroinbehandling kan Kinga godt mærke forskel. En forskel, der også kan ses i spejlet. - Jeg er blevet sundere. Jeg har taget 10 kilo på, og så er jeg blevet et mere stabilt menneske. Jeg holder mine aftaler med tandlægen for eksempel. Det gjorde jeg ikke før. Jeg har fået lavet mine to huller i undermunden, men nu gør det ondt i en anden tand, så jeg skal tilbage til Bisserne (gratis tandklinik på mændenes hjem, red.) torsdag. Et er at overholde tandlægeaftalerne, noget andet er at holde sig til den lægeordinerede heroin. - Nina var med sidste gang. Vi havde aftalt at mødes halv et ude foran Mændenes Hjem, men vores aftale var først klokken kvart i et, så jeg købte et fix coke og fixede det udenfor. Nina flippede selvfølgelig ud, men det gad jeg ikke høre på. Kristian F har fået sit første fix heroin efter sin karantæne. Han sidder helt stille og roligt ved et bord og drikker sin morgenkaffe, fuld af anger og gode intentioner. - Det er dejligt at være tilbage. Det var min egen skyld, at jeg fik karantæne, siger han hæst og lavt. - Jeg er færdig med coke. Det er ti dage siden, jeg sidst tog noget. Nu vil jeg kun tage heroin her og falde helt ned. Kroppen har det også meget bedre på heroin. Det kan også få mig til at lade være med at lave ballade. 8. juni 2010 Gode og dårlige nyheder - Der er ikke rigtig noget nyt at fortælle. Jeg kommer her hver dag og henter min medicin, og så går jeg og venter på svar om min førtidspension. Nu får jeg bistand. Kristian K blev 44 for et par dage siden, og et job er ikke det, der er højest prioriteret. - Det er svært at passe det sammen med medicinuddelingen, siger han og fortæller, at 18 HUS FORBI nr. 12 december årgang

19 han ikke vil skippe medicinuddelingen: - Jeg er glad for at komme her, få mad og hilse på de andre. Der er også en rimelig god stemning. Da Kristian tænker efter, er der dog sket noget nyt: - Jeg var ude og besøge min søster, og jeg fik også hilst på min far. Vi havde en rigtig familiedag og hyggeaften i haven. Jeg har ikke set min far i tre år, og det er endnu flere år siden, vi har spist et måltid sammen. De ved godt, at jeg er i behandling. Det synes de, er okay. Et par minutter over 11 springer Kristian F ind ad døren med plastikposer med tomme, klirrende flasker. - Jeg har ikke tid nu, siger han til en af brugerne og iler ned mod fixerummet. Døren er lukket. Han kom for sent til sit fix. Han sætter sig på gulvet foran døren og råber: - I må godt lave fejl, men jeg må ikke. Han skælder sygeplejersken ud, og hendes kolleger kommer til. Efterhånden får de ham talt til ro. Han går duknakket gennem caféen og ud på terrassen, hvor han gemmer sig i et hjørne bag grillen, hvor han manisk roder i sine plastikposer, samtidig med, at han rokker frem og tilbage. Han fik ikke sin heroin i dag og må nøjes med metadon. Hans tidligere opførsel betyder, at han atter ryger i karantæne. Denne gang får han dog lov til at komme og få sin heroin mellem ni og 11, men han må ikke opholde sig i Valmuen. 26. juni 2010 Tid til turpas Kinga sidder i solen på terrassen og lakerer negle. Hun skal på Bakken med Tommy, når vi har fri klokken halv fire. - Bare som venner, tilføjer hun og stråler, da hun fortæller, at de skal have turpas. 23. juli 2010 Bingo i sommervarmen Kristian K sidder alene i caféen og spiller enarmet tyveknægt på computeren, mens han venter på næste fix. De andre er taget i Zoologisk Have. - Hvis de var taget til stranden, var jeg taget med. Jeg gider ikke rigtig Zoologisk Have. Det er alt for varmt. Kristian stopper midt i sin forklaring, da tre appelsiner på rad giver bingo på computeren. Han tjekker antallet af vundne poletter og fortsætter så: - Vi har været på Amager Strand og Charlottenlund Fort med personalet. Det var hyggeligt, men der er stadig mange ting, der ikke fungerer. Det er stadig pædagogerne, der arbejder i køkkenet. Det er ikke tilfredsstillende for os, at det er vores kontaktpersoner, der skal stå for køkkentjansen. Det betyder jo, at de ikke har tid til at tage sig af os. 9. august 2010 Møllehjul og fremtidsdrømme De seks måneder, Kinga har været i behandling har rykket hende og hendes omgivelser. - Jeg ser min søn flere gange om ugen, fortæller hun glad. I mere end et år har hun ikke set sønnen Dean på 13 år. Hun prøvede at tage kontakt til ham, efter hun var startet i Valmuen, men han ville ikke have noget med hende at gøre, så længe hun tog stoffer. Så tog hun sig sammen. - Jeg er kommet ud af mit sidemisbrug, og jeg spiser ikke piller, før jeg har sagt farvel til ham, så jeg kan være frisk. Helt frisk. Ikke som nu. Hendes øjenlåg hænger tungt. - Jeg har prøvet det her liv med stoffer. Stofferne er det fedeste. Det er konsekvenserne, jeg har fået nok af - som ikke at kunne se sin søn. Nu vil jeg have et liv med min mand og min søn uden at tage stemningsforandrende stoffer. Kinga har hele tiden holdt fast i, at hun vil være clean, inden hun bliver 35. En drøm, der er rykket nærmere de seneste seks måneder. - Nu er jeg nede på halvandet møllehjul (svarer til fire metadoner, red.). Da jeg startede, fik jeg 12 møllehjul. Min plan er, at jeg skal ud af metadon og kun have heroin. 11. august 2010 Kristian F's kamp De seneste seks måneder har været hårde for Kristian F. Han kæmper stadig for at blive i behandling. Denne morgen beder han ydmygt om lov til at tage en kop kaffe og et bad. Det får han lov til. - Kirsten siger, at jeg tæller for to-tre personer, når jeg er her. Det ved jeg godt. Han ved også godt, at han bliver nødt til at overholde tiderne i Valmuen, ellers får det konsekvenser. - Det er den anden karantæne, jeg får. Jeg er den eneste, der er blevet sendt ud af huset. Det er hårdt, fordi når du kommer om morgenen, sidder alle dem, du kender, rundt om bordet og hygger. Jeg må kun få en halv kop kaffe, og så skal jeg ud. Det er hårdt, at jeg ikke kan være sammen med de andre, og at jeg ikke længere må bruge faciliteterne. Det er først i denne uge, at der er blevet åbnet lidt op for, at jeg kan tage bad. Sveden pibler frem i hans ansigt, og hans stemme knækker. Han begynder at græde, vender hovedet væk og snøfter: - De må godt bryde mig ned, men jeg kan ikke gøre noget. Så stærk er jeg ikke. 31. August 2010 Ro på giver tro på Kinga har ikke fået metadon i syv dage. - Jeg vil være clean. Jeg gider ikke det her liv mere. Jeg vil til at aflægge urinprøver, så min søn kan se, at jeg ikke tager metadon ved siden af. Når jeg har været clean i et år, flytter han hjem til mig. Det kan jeg godt. Jeg har været clean før, og det var faktisk ret fedt. Kristian K smider sig i en stol på terrassen. - Jeg er lidt bombet. Sissel (en sygeplejerske, red.) og jeg har været i Grøndalscentret. Han og sygeplejersken er begyndt at spille badminton sammen, og for anden gang har de været i sportshallen. Han retter sig op i stolen. De seneste seks måneder har givet ham mere stabilitet og ro, så han nu kan fokusere på andet end at hekse. - Jeg dealede i Istedgade for at få råd til stoffer og var hele tiden jagtet af politiet. Nu kommer jeg her, og det har givet mig mere ro på. Ro på til at bygge et hjem op. Læs flere historier om heroinforsøget på husforbi.dk HUS FORBI nr. 12 december årgang 19

20 julegaver til frederiksbergs fattigste børn Igen i år beder Frederiksberg- Falconér Rotary Frederiksbergs borgere om at give julegaver til de lokale børn, der intet eller kun lidt har. Det sker med projektet 'Ønsketræet' og i samarbejde med Frederiksberg Centret og en række organisationer. Frem til 20. december har kunderne i Frederiksberg Centret mulighed for at give gaver til de trængte børn. Fra centrets store juletræ kan de vælge et kort med et gaveønske, købe den ønskede gave, få den pakket ind i julepapir og aflevere den sammen med det kulørte kort fra ønsketræet. En kode på kortet sikrer anonymitet, og lige inden jul vil medlemmer af Frederiksberg-Falconér Rotary distribuere gaverne til de deltagende organisationer, som sørger for, at gaven havner hos rette barn. - Vi har glædet os til at gentage succesen med 'Ønsketræet' fra sidste år, siger Henrik Slotsaa fra Frederiksberg-Falconér Rotaryklub. - Vi håber, at Frederiksbergborgerne igen i år har overskud til de, som ikke har så meget. I 2009 fik knap 100 mennesker en julegave, og det er vores ambition at skaffe 300 julegaver i år. -sia sommersko og skude inviterer til hjemløse-jul Traditionen tro inviterer hjemløsepræsten Asser Skude og Café Sommersko, Kronprinsensgade 6 i København, alle hjemløse til juleaften 24. december. Arrangementet starter kl. 18 og slutter to timer senere. Da der kun er plads til i alt 90 deltagere, er det nødvendigt at melde sig til. Det sker hos Morgencaféen i Kapernaumskirken, Frederikssundsvej 45 i København. Ud over arrangementet juleaften holder Asser Skude åbent i sit Projekt Gjaestebud hos Bethesda, Rømersgade 17, første juledag, anden juledag og nytårsaftensdag alle dage kl sia Peter, på gaden kaldet Røde Orm, er en af de hjemløse, som Holger Erik Henriksen har fotograferet et utal af gange og som han efterhånden har et helt særligt venskab med. Gadens Konger i bogform Hus Forbi-fotograf Holger Erik Henriksen udgiver i december bogen Gadens Konger med billeder af livet på gaden. af Simon Ankjærgaard I årevis har Holger Erik Henriksen fotograferet for Hus Forbi. I samarbejde med hjemløseorganisationen Sand udgiver han nu et udsnit af sine billeder i bogen Gadens Konger, der vel nærmest er at betragte som et familiealbum med billeder af alle de, han har lært at kende på gaden. Holger Erik Henriksen har været en flittig fotograf for Hus Forbi. Hans arkiv tæller i øjeblikket billedet af livet på gaden. Og der er i langt de fleste tilfælde tale om billeder, som kun Holger Erik Henriksen har kunnet få i kassen, for er der nogen, der nyder gadens tillid, så er det ham. Han er kommet helt tæt på de hjemløse og socialt udsatte, og billederne i bogen vil give et helt unikt indblik i tilværelsen på kanten af samfundet. Ud over de mange billeder vil bogen også rumme både tankevækkende og livsbekræftende anekdoter og historier. Bogen er på gaden i december og koster 159 kroner. Overskuddet af salget går til de hjemløse. Find ud af hvor bogen kan købes, på Foto: Holger Erik Henriksen mindeord per alfred olsen, 58 år Per Alfred Olsen var hjemløs og levede et tilbagetrukket liv. Derfor var der ikke mange, der kendte ham og trods et ihærdigt forsøg fra både politi og Københavns Kommune lykkedes det heller ikke at finde frem til hans familie, da han skulle bisættes. Hjemløsepræsten Asser Skude mødte ham første gang sidste år, da Per Alfred Olsen dukkede op til det ugentlige Gjaestebud og hjalp med at stille stole og borde på plads. Da det blev koldt og vinter, dukkede han op og skrabede sne og saltede. De få, der kendte ham, bekræfter, at han godt nok var en enspænder, men at han også når man lærte ham lidt at kende var et hjælpsomt menneske. -sia jørgen benjamin jacob johansen, 33 år Grønlandske Jørgen Benjamin Jacob Johansen døde 1. oktober i herberget i Stengade, kun 33 år gammel. Han var et strålende eksempel på, at man sagtens kan være afholdt, selvom man ikke er afholdsmand. Han gik ind i alle med træsko på og var elsket af alle, han kom i kontakt med. Det lidt, han havde, delte han med andre og dagen inden han døde, gav han en omgang til hele vennekredsen. Det var, som om han vidste, hvor det bar hen, som en af hans venner efterfølgende har konkluderet. Jørgen Benjamin Jacob Johansen kom til København fra Grønland i 2003 sammen med faren, der var syg og skulle i behandling. Jørgens far vendte senere tilbage til Grønland, men Jørgen Benjamin Jacob Johansen blev i Danmark, hvor han levede som hjemløs frem til sin alt for tidlige død. -sia 20 HUS FORBI nr. 12 december årgang

Jeg bor lige derovre

Jeg bor lige derovre UNGE HJEMLØSE I 'Den første nat var ikke så slem' Jens er 19 år og har været hjemløs de sidste tre måneder. Han er en af de cirka 1.300 hjemløse unge, der udgør en fjerdedel af alle hjemløse i Danmark.

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN

AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN heroin Brugerperspektiver på heroinbehandling de første resultater I marts 2010 startede de første brugere her i landet i behandling med heroin. Hvordan er det gået? AF KATRINE SCHEPELERN JOHANSEN Beslutningen

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Bilag 1: Interview med Søren

Bilag 1: Interview med Søren 1 0 1 0 1 Bilag 1: Interview med Søren Søren, år. Søren er en dreng på år, som har boet på Birkedalen i to og et halv år. Søren oplevede, ligesom sin lillebror, at være i klemme mellem forældrene efter

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk

De skjulte unge. Af Kristian Bang Larsen, Redaktionen.dk De skjulte unge Flere unge mænd bliver hjemløse. Det melder gadeplansmedarbejdere og bosteder, der arbejder med unge. De unge mænd bruger ikke de etablerede tilbud og optræder ikke i hjemløsestatistikkerne.

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro

Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro 1 Undersøgelse om stofindtagelsesrum blandt borgere som anvender rusmidler og opholder sig på indre Vesterbro April 2011 Mændenes Hjem, Sundhedsrummet, Cafe D. Vesterbrokoordinator 2 Undersøgelse om stofindtagelsesrum

Læs mere

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014

UngeSamtalen Udarbejdet af UngeBasen Randers Kommune 2014 1 Kontaktpersonens navn: Den unges navn: Dato: 2 Boligforhold Profil 1: Jeg er meget tilfreds med at bo på Rismøllegården og har det godt med de andre beboere og personalet. Profil 2: Jeg er hovedsagligt

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg

AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg AS-IS BRUGERREJSE // Laila - Personligt tillæg Jeg havde det ad helvede til. PROCES FØR SITUATION / HANDLING Laila er 55 år og bor i en mindre by på Sjælland. Hun er på førtidspension og har været det

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja

Af Mathias Overgaard & Peter Lilja Stor forskel på mulighed for uddannelse Hvis du er arbejdsløs, er det ikke lige meget, hvor i landet, du bor. Der er nemlig stor forskel på, hvor mange penge de kommunale jobcentre bruger på uddannelse

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1

607354 Fattigdom 13/08/10 11:44 Side 1 84 mio. mennesker eller 17 % af Europas befolkning lever i, eller er truet af fattigdom. Derfor har EU sat sig som mål, at Europas fattigdom skal mindskes med 25 % inden år 2020. Det betyder, at 20 mio.

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark

Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?

Læs mere

Helle Helle: Afløb (2000)

Helle Helle: Afløb (2000) Helle Helle: Afløb (2000) 5. 10. 15. 20. 25. 30. Min bror er i dårligt humør. Han ligger på knæ på mit badeværelse og renser afløbet i brusekabinen med en lang metalgenstand. Det har været stoppet nogle

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk

Beretning 2012-2013. KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Beretning 2012-2013 KIRKENS KORSHÆR I HOLBÆK Klosterstræde 5 4300 Holbæk 5943 9090 holbaek@kirkenskorshaer.dk Indledning Én gang årligt skal de lokale by-arbejder afgive en skriftlig beretning. I denne

Læs mere

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2.

1. Indledning 4. 1.1 Rådets formål 4. 1.2 Rådets sammensætning 4. 2. Rådets fokusområder i 2011 5. 2.1 Ordinære møder 5. 2. ÅRSBERETNING FOR UDSATTERÅDET 2010/2011 INDHOLD: 1. Indledning 4 1.1 Rådets formål 4 1.2 Rådets sammensætning 4 2. Rådets fokusområder i 2011 5 2.1 Ordinære møder 5 2.2 Seminar 5 3. Formidling af viden

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer

Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare. Livet på hjemløseboformer Solen går op, solen går ned, og jeg venter bare Livet på hjemløseboformer Udvalgte resultater fra brugerundersøgelse af SFI 15 Kolofon Februar 15 Oplag: 1.5 Fotograf: Peter Elmholt (elmholt.dk) Grafisk

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Fattigdom i København

Fattigdom i København Fattigdom i København Den, der lever fattigt, lever ofte skjult D a jeg blev socialborgmester i København, fik jeg også ansvaret for en række små legater for københavnere i økonomisk nød. Og jeg skal

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT

EFTERVÆRN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER EFTERVÆRN Når du fylder 18 år OM AT KLARE SIG SELV EFTER MAN HAR VÆRET ANBRAGT EFTERVÆRN 3 NÅR DU FYLDER 18 ÅR 6 FACTS OM EFTERVÆRN 10 CASE: SIMONE FIK HJÆLP, DA HUN VAR FLYTTET

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en

Grønland. Solopgang. Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en Grønland Solopgang Det var til mit store held, at jeg kom til Grønland. Jeg vidste, at jeg ville ud og have en praktik i udlandet. Jeg kunne ikke helt finde ud af om det skulle være USA eller Grønland,

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014

Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Bestyrelsesmøde Sønderjylland d. 20-08- 2014 Til stede: Formand :Martin T. Christensen Næstformand: Lone Marquardt Kasserer: Erik Grønnehave Hansen Annelise Klausen: Medlem Henning (Bruger af Oasen og

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43

KØD 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen. niels@falk.dk 27 64 46 43 "KØD" 4. Draft af Niels H. F. Jensby Station Next Toppen niels@falk.dk 27 64 46 43 2. EXT. S HUS - AFTEN En 70 er forstadsvilla. Gående ned af indkørselen kommer (30). Han er klædt i et par jeans og en

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder

Kære Aisha. Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Kære Aisha Et rollespilsdigt om håb og svar For en spiller og en spilleder Introduktion I den senere tid hører vi af og til I medierne om et ungt, kompetent og elskeligt menneske, som får afvist sin ansøgning

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen)

Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Randers / Udredning og plan (Hjørnestenen) Udredning og plan Indledning Denne målgrupperapport viser, hvordan der er et for borgerne i metodeforløbet ved den seneste indberetning. For hvert spørgsmål i

Læs mere

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal

Af Jette Damgaard Foto: Anette Damgaard Bjørndal Fotograf ved 22 et tilfælde Hun har selvfølgelig altid fotograferet sine egne tre børn. Men det var først, da Anette Damgaard Bjørndal ved et tilfælde blev skolefotograf, at hun fandt ud af, at hobbyen

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune

Tilbudsdeklaration. Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter. Næstved Kommune Tilbudsdeklaration Præstehaven Socialpsykiatrisk Støttecenter Næstved Kommune Indholdsfortegnelse: Tilbudsdeklaration... 1 Præstehaven... 1 Socialpsykiatrisk Støttecenter... 1 Næstved Kommune... 1 Indholdsfortegnelse:...

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Hvad så med kirkernes sociale ansvar?

Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Hvad så med kirkernes sociale ansvar? Konference og høring på Christiansborg Tirsdag d. 22. oktober 2013 Der er mange sociale udfordringer at tage fat på i dagens, og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide

HJÆLPE GUIDEN. Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide HJÆLPE GUIDEN Fredericia Kommune UDSATTERÅDETS kvikguide Denne lille kvikguide er tænkt som en hurtig hjælp til dig, når det hele brænder sammen. Brug den eller lad en god ven og fortrolig hjælpe dig.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Villa, vovse og. weed

Villa, vovse og. weed Villa, vovse og weed Ved ordet stofmisbrugere tænker de fleste mennesker uvægerligt på kanyler i rendestenen og socialklasse fem. Men der findes også en anden slags stofafhængige, som indtil for få år

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme.

1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. Få eller have 1) Have bruger man om noget permanent: Jeg har en cykel derhjemme. 2) Få bruger man om en forandring eller udvikling. Derfor er det næsten altid få, når årsagen til forandringen er nævnt

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Min Fars Elsker. [2. draft]

Min Fars Elsker. [2. draft] 1. SCENE INT.-MORGEN-KØKKEN Min Fars Elsker [2. draft] (15) går rundt i køkkenet, og stiller morgenmad på køkkenbordet. Hun har lavet kaffe. (45) træder ind i køkkenet, fuldt påklædt i jakkesæt og med

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

Unge iværksættere mangler hjælp

Unge iværksættere mangler hjælp Unge iværksættere mangler hjælp Den danske iværksætterverden efterlyser mere hjælp til unge under 18 år, der ønsker at starte egen virksomhed. Processen i dag er for bøvlet, mener uafhængige kilder. Dansk

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

Med kurs mod kærligheden

Med kurs mod kærligheden Med kurs mod kærligheden Dating-junglen: Henrik Gehrt opgav de krævende danske kvinder og søgte i stedet en østeuropæisk. Hans nye kæreste er fra Ukraine, og alt virker bedre og nemmere Af Rikke Struck

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere