ON/OFF AARHUS TEATER SCALA SÆSON 2014/15

Transkript

1 UNDERVISNINGSMATERIALE ON/OFF AARHUS TEATER SCALA SÆSON 2014/15. R K NY 0 5 et -d b er i ere ll ig e b nd i ARTWORK: YELLOW1.DK IS R TP E L L n! I f fe B

2 2 INDHOLD PRAKTISK INFO... 3 FORORD DEN VIRKELIGE HISTORIE INTERVIEW MED INSTRUKTØRERNE ANDREAS DALSGAARD OG JESPER PEDERSEN INTERVIEW MED SKUESPILLERNE MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER OG WAHID SUI DE TO VERDNER ON OG OFF PERSONGALLERI SCENOGRAFI OG KOSTUMER TEMAER a) Fortællekunstens magt b) ON/OFF i teaterhistorisk sammenhæng c) Taler du emoji? ;-) d) Inspiration til videre arbejde og perspektivering TEKSTUDDRAG TIL ARBEJDE MED ON OG OFF a) Scene b) Scene ARTWORK: YELLOW1.DK 9. EN MODEL TIL FORESTILLINGSANALYSE KOMMENDE FORESTILLINGER PÅ AARHUS TEATER... 27

3 ON/OFF PRAKTISK INFO MEDVIRKENDE AF ANDREAS M. DALSGAARD OG JESPER PEDERSEN Tilmeld dig AARHUS TEATERS NYHEDSBREV Få info om alle vores aktiviteter for skoler Tilmeld dig på: 3 NYT 50 KR. - det er billigere end biffen! KREATIVT TEAM Iscenesættelse ANDREAS M. DALSGAARD OG JESPER PEDERSEN Scenografi og kostumer TOM SCUTT Lysdesign KASPER DAUGBERG Lysdesign KIM ENGELBREDT Michael L. Slebsager Waheid Sui Sara Kim Hjortborg SPILLEPERIODE Aarhus Teater Scala 17. april - 16.maj 2015 Læs mere om ON/OFF på SKOLEBILLETTER Tlf (man-fre kl ) eller billet@aarhusteater.dk Ordinære billetter (bl.a studenter- og ungdomsbilletter) købes direkte på PRISER OG RABATTER Skolepris: 50 kr. (man-tor) Studerende og unge under 25 år: 50 KR. SKUESPILLERE MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER WAHEID SUI MARIE LOUISE WILLE JACOB MADSEN KVOLS KIM VEISGAARD MARIA MARSCHNER STEFFEN NIELSEN Marie Louise Wille Steffen Nielsen Jacob Madsen Kvols Kim Veisgaard Rina Nathalie Hirschorn Thomas Porup PÆDAGOGISKE TILBUD Teater- og skriveværksted i forbindelse med forestillingen (gratis) Mød skuespillerne (gratis) Læs mere på I ØVRIGE MEDVIRKER PETER BORG ROTHGARDT THOMAS PORUP RINA NATHALIE HIRSCHORN SARA KIM HJORTBORG Marie Marschner Peter Borg Rothgardt

4 4 FORORD KÆRE LÆRER OG ELEVER Offline er du bundet af en fysisk virkelighed. Af en krop, et ansigt, et navn. Online sætter kun fantasien grænser for, hvem du kan være, og hvad du kan gøre. Her kan du skabe din egen virtuelle virkelighed faktisk lige så mange forskellige virkeligheder, det skal være. Men hvad sker der, hvis du mister kontrollen over dine virtuelle virkeligheder? Hvis de pludselig vikler sig ind i hinanden og helt ind i den fysiske verden, der eksisterer, når du slukker for computeren? Det finder drengene Jakob og Alexander ud af ON/OFF er baseret på en sand historie om venskab og kærlighed, der løber løbsk. Fortællingen er en hyldest til fantasiens evne til at opdigte en forførende spændende verden fjernt fra en grå hverdag, men samtidig et uhyggeligt eksempel på, hvor farligt det kan blive. Stykket blander kærlighed, komedie, action og gys i et tragisk univers, hvor dyb ensomhed og behov for anerkendelse får legen til at gå amok. ON/OFF er en forestilling med fuld knald på, hvor den online verden smelter sammen med den offline. Et crazy drama, hvor internettet vækkes til live uden brug af digitale virkemidler. Undervisningsmaterialet til ON/OFF er skrevet med dansk og dramatik i tankerne. Det fokuserer på produktionsprocessen og giver flere forskellige bud på, hvordan man kan arbejde sig ind på ON/OFF et stykke, der i skrivende stund stadig er ved at finde sin form i prøvesalen oppe under taget i et baghus bag Aarhus Teater. Interviewet med iscenesætterne og de to hovedrolleindehavere er fra produktionens spæde start og giver et indblik i alle de tanker og ideer, der ligger til grund for at de har kastet sig ud i ON/OFF. Og her fortæller de også om, hvordan de konkret arbejder med udfordringen at skulle flyttet internettet fra cyberspace til Scala. Det handler om legepladser og regler! ARTWORK: YELLOW1.DK Til sidst i materialet er et forslag til hvordan I kan arbejde med en forestillingsanalyse af den færdige forestilling. En forestilling, som ingen af os endnu ved, hvordan kommer til at se ud! God arbejdslyst, Sissel Worm Glass Cand. mag. i Nordisk og Teatervidenskab, gymnasielærer i dansk og dramatik

5 5 1. DEN VIRKELIGE HISTORIE ON/OFF er baseret på en virkelig historie om to drenge, hvis kærlighedshistorie på internettet endte i blodigt alvor. Sådan lød den sidste chat-besked mellem to drenge engelske teenagedrenge. Den blev sendt d. 28. juni 2003 og dagen efter blev B stukket ned af A, som havde fået ordre til at slå ham ihjel af en britisk agent. Hvad A ikke vidste, var, at det var B, der optrådte som agenten og dermed selv stod bag tilskyndelsen. Tilskyndelse til drab er en meget alvorlig forbrydelse, men hvad så, når man udgiver sig for at være en anden for at tilskynde til drabet på sig selv? Og hvad så, når man kun er hhv. 14 og 16 år? Og når udgangspunktet er en kærlighedshistorie? Men det er også en historie om at være ung, om at lege, om at lade legen gå alt for langt, om at være forelsket, om at være en fantastisk fortæller og om alt det, der kan ske på internettets legeplads, når regler skabes og regler brydes og hvad der sker, når On og Off smelter sammen til én. Læs hele historien her (på engelsk): Bag knivstikkeriet lå måneders chat-kommunikation mellem de to drenge, hvor B gennem ikke mindre end 97 forskellige identiteter havde spundet en virtuel virkelighed omkring A. B hentede inspiration til de mange identiteter fra nettet, fra folk i den virkelige verden og ikke mindst fra film, hvor det var genrer som horror, sci-fi og agentfilm, der optog ham. A blev fuldstændig fanget i nettet og opdagede ikke før de skæbnesvangre knivstik, at det var B, der stod bag alle de mennesker, der optrådte i deres fælles virtuelle verden. Det var endda også B, der var den pige, som A blev brændende forelsket i Så ja, det er en historie om bedrag.

6 6 2. INTERNETTET OG TEATRET SOM LEGEPLADS INTERVIEW MED ANDREAS M. DALSGAARD OG JESPER PEDERSEN, AARHUS TEATER D. 4. MARTS 2015 AF SISSEL WORM GLASS Andreas M. Dalsgaard Jesper W. Pedersen Til læseprøven introducerede I legepladsen som et rum, hvorfra I vil skabe forestillingen. Gælder der særlige regler for netop det rum? JESPER: Ideen om legepladsen opstod ud fra, at der på en måde er en konsekvensløshed på internettet, som vi også kender fra legepladsen. Der er selvfølgelig konsekvenser, men man opstiller selv sine regler og leger sammen med andre ud fra dem, fx good guy, bad guy, nu skyder jeg dig og så skal du tælle til ti, før du må være med igen. Der er en masse frihed på en legeplads, en masse ting som voksne ikke kan se, men som børn kan se og som er ret virkelige inden for legens grænser. Og så snart du træder ud af legepladsen, så er det bare gummidæk og brædder med maling på. Og den her rodfæstede menneskelige egenskab til ligesom at tage en hvilken som helst ting og begynde at lege med den som noget helt andet; det er en frihed til at se nye muligheder. Rent teknisk kan man tale om internettet som noget radikalt nyt, men menneskeligt set er det en meget naturlig forlængelse af vores fysiske virkelighed. Vi har altid forlænget vores virkeligheder - bøger, oliemalerier, plakater og nettet er bare et ekstremt udtryk for det. I ON OFF levendegør vi vores egen fantasi og synliggør, at nettet ikke kun er et sted for informationsudveksling, men også en legeplads. Nettet er også et udtryk for kreativitet. Det er samtidig også på legepladsen, at de største dramaer udspiller sig. Når man er barn, gør man sig de erfaringer, at man kan være helt opslugt af en leg sammen med nogen og så pludselig #snap# - så er der nogen, der bryder reglerne og man kommer op at slås for alvor. Den der skelnen mellem hvornår er det bare en leg og hvornår er det alvor?, den grænse er helt vildt svær at finde på samme måde, som når man bliver voksen og legepladsen bliver en arbejdsplads og man skal følge andre regler. Det er dog stadig de samme spørgsmål, der presser sig på: Hvornår er vi ON? Hvornår er vi OFF? Hvornår er vi inde i legen og hvornår er vi ude af den? Og måske kommer vi aldrig ud ANDREAS: Vi har jo en skelnen mellem ON og OFF, hvilket i sig selv er helt forkert, fordi vi aldrig er hverken det ene eller det andet fuldstændigt. Vi bliver også de roller, vi spiller. Stykket reflekterer dermed teatrets verden og det at skabe, og vi er virkelig forkælede, når vi får lov at lege på den måde. Rigtig meget af det, der skaber et teaterrum, er at lege med andre mennesker og det at lege er måske undervurderet, for det er en meget afgørende del af det at blive menneske. Og vi skabes i mødet med andre mennesker og det er jo det, legen handler om!

7 7 Gælder de regler også i prøvesalen under arbejdet med iscenesættelsen? ANDREAS: Vi sætter hele tiden regler. Vi er hele tiden omgivet af regler for, hvordan vi leger sammen. Og i det øjeblik man begynder at se det som regler, så kan man også lege med, hvad der sker, når man ændrer reglerne. Og når vi så smider noget nyt ind i legen, så sker der noget andet, fordi der sættes nye dynamikker i gang. Og det er det, der er ret sjovt i arbejdet med skuespillerne, i arbejdet med iscenesættelsen. Det handler hele tiden om at skabe regler og det er også sjovt i forhold til publikum, for de er enormt afhængige af de regler, vi har sat op. Vi har fx sat en skillelinje for skuespillerne midt på scenen og overskrides den, så er det nye regler der gælder. Og det er det scenesprog vi hele tiden arbejder med. JESPER: Titlen ON/OFF er også dramaturgien og tematikken; det er en binær verden, hvor vi hele tiden rejser og søger ekstremerne. Vi indeholder alle modsætninger. Drengene ER ikke psykopater, ej heller homoseksuelle, men de indeholder potentialet til at gå i begge retninger og leger hele tiden med grænserne. Vi har alle både det gode og det onde i os. Som teenager er du et råmateriale på godt og ondt. ANDREAS: Og det er præcis på det tidspunkt i livet man for alvor kan ændre et menneske: Hjernen kan forstå vanvittigt komplekse sammenhænge og er samtidig pivåben. Som teenager er du ofte i en situation, hvor du enten elsker eller hader, hvor du enten er arrogant eller skrøbelig, du ser op til dine forældre den ene dag og kaster dig ud i et kæmpe oprør den næste. Det er en ekstrem tid i et menneskes liv. ANDREAS: I ON/OFF kollapser adskillelsen af de to verdener undervejs. I kraft af nettet har vi en konstant stream of consciousness, som fylder os alle mulige steder fra. Karakteren Jacob er en fantastisk fortæller og gennem sine fortællinger og sine mange identiteter, tilfredsstiller han Alexan- ders behov. Jacob aflæser Alexanders behov og lyster og gennem denne aflæsning, så fodrer han ham med historier og fortællinger, mennesker og identiteter. JESPER: Jacob påtager sig mange forskellige identiteter og han er en fantastisk forfatter. Han har ikke nogen masterplan, det er ikke en roman, han har skrevet på forhånd og han tager en dag ad gangen. Han er i virkeligheden som en DJ, der sampler fra alle verdener, lægger det sammen i nogle tracks, så dansen fortsætter. Jacob sætter legepladsen og opstiller de regler, Alexander må lege indenfor han inviterer Alexander ind og giver ham det, han gerne vil have og kan se, hvad han vil have næste gang. Det er en specifik form for storytelling. ANDREAS: Det, der er det risikable, men også det fascinerende ved nettet er, at det sådan set bare er en fortsættelse af en leg, vi altid har leget; den er bare ret grænseløs i sine muligheder. Jacob skaber 97 karakterer og de to drenge får udvekslet siders tekst over ret kort tid. Og det er jo en vanvittig produktivitet. På den måde udgør nettet jo også noget, der kan minde om et misbrug. Flere undersøgelser har vist, hvor meget adrenalin, der udskilles i hjernen, når vi er på nettet og for de her to drenge, bliver det kørt ud i ekstremer. Hvordan flytter man så det univers ind på Scala? JESPER: Det ved vi ikke! Du er for tidligt ude! (smiley der blinker) Ok, lad mig spørge på anden måde: De regler I sætter op for jeres arbejde med iscenesættelsen, hvordan ser de ud? ANDREAS: Det er jo så her, at vi tager legen meget bogstaveligt og reglerne! Alt det vi skaber på scenen skal være fysiske repræsentationer af, hvad der sker på nettet - og der er ingen projektioner, der er intet digitalt. Og det er så de regler, der definerer vores leg og det rum vi er kreative indenfor. Hvordan gør vi fx Wikipedia til noget, der er fysisk på scenen, hvilke karaktertræk har han? Han har klæbehjerne, han er nok lidt tung i det, for han skal bruge rigtig lang tid på at fortælle og han har ikke rigtig nogen fornemmelse for, om folk synes det er spændende eller ej, fordi han mener, at al viden er interessant. Han har et kostume, som folk hele tiden kan skrive på, for det er sådan, han indsamler viden. Og så har vi Google til gengæld, som er lidt smart i en fart og kan hjælpe dig med alt. Han er lidt en kleptoman, der stjæler dine informationer og sælger dem tilbage til dig samtidig med, at han hele tiden uddeler småkager (cookies). Og det skaber et virkelig interessant rum for, hvordan man kan finde på ting. JESPER: Google og Wikipedia er også et helt særligt sæt fysikaliteter. Det, der er specielt for dem, er, at den ene er en søgemaskine og den anden en open source site. Og de er selvfølgelig med, fordi de er to store tilstedeværelser på nettet. Måden, som de er på, måden vi arbejder med dem på, når de er uden baggrundshistorie er at sætte dem op i kontraster i det binære system på den ene side en søgemaskine på den anden side en, der ved noget. Viden over for hastighed. Google og Wikipedia farves gennem stykket af den måde drengene bruger dem på og i takt med, at drengenes univers bliver mere og mere paranoidt og mærkeligt, så gør deres også. ANDREAS: Og så er vi igen tilbage ved ON OFF-tankegangen: I første halvdel af stykket er nettet lyst, det er ON, det er fyldt med kærlighed, det er sjovt og bringer gode ting frem i dem. Alexander får lov at være en bedre udgave af sig selv i kraft af alt det, Jacob bringer frem i ham - og så er det, at det ligesom skifter over i OFF, hvor det, der kunne være et godt forhold, bliver destruktivt. Det, der kunne have været gode følelser, bliver til destruktion. Nettet kan være harmløst på overfladen, ganske som Google bare giver dig

8 8 småkager, men så dukker der også en anden side op, som kan være vanvittigt farlig. Hvad så med de tre karakterer fra den virkelige verden: Jacob, Alexander og Sofie. Hvordan arbejder I fysisk med dem? ANDREAS: Det er også noget af det vi er ved at finde ud af nu, men her handler det mere om at lave et psykologisk arbejde. Verax Woynich fx, har ikke så meget psykologisk dybde og det er der en pointe i, at han ikke har. Men lige nu arbejder vi os ned i nogle psykologiske dybder for at skabe det følelsesrum, som de skal kunne spille i fordi lige så meget som det er sjov og ballade og tivoli, så er det også en rørende historie om to små ensomme drenge i det mest skrøbelige tidspunkt i deres liv. Det skal de to skuespillere (Michael Lundbye Slebsager og Wahid Mahmoud) ned at have fat i det skal de kunne gestalte. De er på hårdt arbejde, for de skal have fat i hjertet fat i det, der gør, at det bliver virkelige følelser på scenen. Og her har jeg vanvittig stor respekt for, hvordan skuespillerne er i stand til at gå ned og arbejde i det felt og finde de ting frem. Skuespillet er for mig den totale kunstform, fordi du med din egen krop dels skal arbejde med det fysiske, men også arbejde dig ned i følelsesrummet. Du skal forbinde de ting i et udtryk, hvor du har kontrol over, hvad du gør. JESPER: Og så er der stykkets naturalistiske indslag som er Sofie. På nogle punkter er hun en funktionskarakter (der er brug for hende til at få handlingen fremad) og på mange måder, er hun den eneste voksne i stykket og en intelligent fornuftens stemme. Hun spejler de to drenge, taler sig ind i deres verden, og hun er menneskelig og realistisk. Hun er den eneste karakter i stykker, der kun er i den her verden og hun bliver på den måde publikums repræsentant på scenen. ON/OFF er baseret på en virkelig historie; hvornår stødte I på den og hvilke tanker har I gjort jer i processen? ANDREAS: Jeg var for mange år siden på ferie i Mexico og stødte på historien i magasinet Vanity Fair. Jeg arbejdede et års tid på ideen at lave historien til en spillefilm, men stødte konstant på det problem og den udfordring, at størstedelen af historien foregår på nettet og inde i drengenes hoveder. Noget der er meget svært at gestalte på film. Det fantastiske ved teaterrummet er, at du er ude over den konvention, der siger om det er virkeligt eller ikke virkeligt. Vi sidder her, der står en skuespiller deroppe. Det er mærkeligt at bilde sig ind, at det er virkeligt og det giver en frihed til at bevæge sig imellem virkeligheder, mellem verdener. Og der var tanken, at det i virkeligheden også giver en frihed til at udfolde den her verden, som er online inde i drengenes hoveder i langt højere grad end et filmsprog vil kunne. JESPER: I lang tid var arbejdstitlen: ON/OFF, en virtuel kærlighedshistorie. Altså ideen om alt det, der næsten er virkeligt. Den største virtuelle verden er i virkeligheden vores hjerner, vores eget hoved og hele den dramatik, der ligger i den problematik, at vi tror, vi oplever verden på den samme måde, indtil den dag vi oplever, at fuck mand ; du har oplevet verden på en helt anden måde!! Det er der et fundamentalt drama i. Teatret er, også som en medieform, måske et af de første virtuelle rum vi har. Og vi skaber de her mærkelige rum, de her huler, hvor vi ligesom kan udleve nogle fantasier og hvor teatret virkelig er et sted, hvor vi kan afprøve de her rum. Og vi kan tage et af de nyeste rum, vi har (internettet) og gestalte det i et af de ældste kollektive rum vi har (teatret) og undersøge det. Og her går den binære logik igen. ANDREAS: Langt hen ad vejen er stykket en kærlighedserklæring til det at skabe et rum, hvor kunsten lever. Teatrets og kunstens rolle er jo netop at skabe en udvidelse af det rum, som jo i bund og grund er ret normalt og måske kedeligt? Det er ret fantastisk, at mennesket har den her evne til at skabe alternative verdener og arbejde med komplekser af virkeligheder på én gang. Og vi er vanvittigt dygtige til at operere på mange virkelighedsplaner. Og DJ e virkeligheder frem i et tempo som er helt vanvittigt DJ e skal de to instruktører få lov til - og de bliver nu sendt tilbage i prøvesalen. Der er regler, der skal følges og brydes - og fysikalitet, der skal leges med det bliver spændende at se den færdige forestilling!

9 9 3. DET ER EDDERMAME SJOVT AT VÆRE MED TIL INTERVIEW MED SKUESPILLERNE MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER OG WAHEID SUI, AARHUS TEATER, 27. MARTS 2015 AF HANNE HEDETOFT Michael Lundbye Slebsager Waheid Sui Du spiller Alexander. Hvem er han? WAHEID: Det er et svært spørgsmål. Især på den her side af processen, hvor vi stadig øver. For Alexander er én ting for mig, men ikke nødvendigvis det samme for instruktøren og de andre spillere. Instruktørens vision ser ud på en bestemt måde inde i hans eget hoved og kan ikke nødvendigvis realiseres. Medmindre han selv spiller rollen. Jeg kan jo ikke nøjagtigt se, hvad han tænker. Og hvem ved, om vi overhovedet ser den samme farve, når vi siger blå? Jesper Pedersen har sagt det så godt: Den virtuelle verden findes i vores hoveder, og vi har ingen chance for at se ind i hovedet på hinanden. I forlængelse af det kan man desuden sige, at Alexander ikke bare er én Alexander. I den fysiske verden er han en ret almindelig, lidt buttet dreng med dunk, der sidder foran sin computerskærm. Men virtuelt, og altså inde i sit hoved, er han en action-figur med en fantastisk stemme, der både kan synge sig lige ind i pigernes hjerter og lave cirkelspark. I den virtuelle verden er Alexander en dreng, der kan næsten alt. Godt hjulpet på vej af Jakob. Og hvem er så Jakob, som er den rolle, du spiller? MICHAEL: Ja, hvem er Jakob? Der er i hvert fald en ret vild dualitet i ham, som igen viser sig meget tydeligt i skiftet mellem virtuel og fysisk virkelighed. I den fysiske virkelighed er Jakob en meget introvert og socialt akavet fyr, som på mange måder virker låst i sin kejtethed. Men samtidig er han en super, super forelsket teenager, ramt af denne her hardcore og fuldstændigt vilde og vanvittige førstegangsteenageforelskelse. I det virtuelle rum er han så edderkoppen, der sidder og spinder det net og den verden, hvor alle andre bevæger sig. Han er forfatteren, der med stor intelligens digter en hel verden for sig, med maser af forskellige karakterer. Og han er i stand til at give sig ud for at være både en ung fyr og en midaldrende kvinde. Måske fordi han med sit indadvendte sind er vant til at være tilskuer er vant til lidt fra sidelinjen at betragte og observere andre mennesker, og hvordan de opfører sig. Han er knivskarp og superanalytisk, men han er også bare en dreng og det spænd er interessant. WAHEID: Begge drenge er jo år, og det er en alder, hvor man oplever det meste for første gang, eksempelvis den første, stormende forelskelse, som Michael var inde på før. Man oplever derfor tingene ekstremt stærkt, og selv mindre ting kommer nogle gange til at betyde og fylde enormt meget. Også på den måde lever de her drenge i deres helt egen verden. MICHAEL: Og der er en tvetydighed i den her særlige verden, Alexander og Jakob har sammen. For hvor meget kender Alexander rent faktisk til det spil, som Jakob spiller

10 10 ved at opfinde en masse figurer og karakterer i den virtuelle verden? Måske mere, end han umiddelbart lader som om Jesper og Andreas har lagt op til, at både prøve- og scenerummet er en slags legeplads. Hvordan har I oplevet det? Hvordan har I leget karaktererne frem? MICHAEL: Scenerummet skifter jo hele tiden mellem at være en offline og en onlineverden en onlineverden, hvor alt kan ske. Som at for eksempel Alexander pludselig er en action-helt, og at Jakob både kan optræde som ung fyr og midaldrende kvinde. Det giver selvfølgelig en enorm frihed, men samtidig har jeg haft det lidt, som når man i skolen skulle skrive en fristil; hvor man nærmest slet ikke ved, hvad man skal stille op med al den frihed. Så det har været en udfordring rent faktisk at finde frem til nogle begrænsninger og bespænd at arbejde ud fra. WAHEID: Jeg er meget enig med Micael. Og så har det også været en udfordring at skulle finde ud af at forene alle vores forskellige visioner om karakterer og temaer til én samlet vision for forestillingen. Her har Andreas og Jesper været gode til at inddrage os. Så meget af forestillingen er blevet til ved, at vi har leget eller eksperimenteret os frem, og så bagefter talt om, hvad vi alle sammen syntes fungerede. Jesper og Andreas taler også om, at det er interessant at se, hvad der sker, hvis man pludselig ændrer reglerne på legepladsen. Hvordan har I helt konkret mærket det? WAHEID: Helt konkret er vi gået fra en regel om, at vi overhovedet ikke måtte have kontakt på scenen, til at vi skal have kontakt det har været en ret stor befrielse. MICHAEL: Vi er lige rykket fra prøvesalen ned på selve scenen, og det betyder i sig selv, at der sker noget, fordi tingene virker anderledes, når vi kommer på den rigtige scene. Og det er godt! For jeg var ved at blive sindssyg af ikke at have kontakt med Waheid, når vi stod lige over for hinanden på scenen. WAHEID: Men der er jo faktisk mange forskellige arbejdsrum og scenerum hver eneste scene i stykket har jo sine egne regler. Jeg har det samme tøj på gennem hele forestillingen, og i offline verdenen er det sådan søndagssofatøj, men i den virtuelle verden er det pludselig træningstøj. MICHAEL: Waheids eller Alexanders kropssprog skifter til gengæld enormt tydeligt mellem offline- og onlineverdenen. Her er forskellen på Jakob mere diskret, det er sådan små ting, der er forskellige. Måske hæver han stemmen lidt mere online, holder hænderne lidt anderledes. Hvad er det, denne her historie kan, synes I? MICHAEL: Jeg synes, der er rigtigt mange ting på færde i stykket. Nu spiller jeg Jakob og har en vis sympati eller forståelse for ham, men samtidig har jeg da tænkt over, om han simpelthen er et ondt menneske? Stykket handler i høj grad om kontroltab, men handler det faktisk også om ondskab? Findes ren ondskab? Eksempelvis skaber Jakob en figur, som Alexander bliver super glad for. Derpå lader han det gå dårligt for samme figur og udnytter det til at trøste Alexander. Uden at have forståelse for eller indlevelse i Alexanders smerte. Jakob er tilsyneladende ligeglad med, tænker i hvert fald slet ikke nærmere over, at han på mange måder ødelægger en anden drengs liv. Stykket viser selvfølgelig også meget tydeligt, hvordan vi på de sociale medier lynhurtigt kan skabe nogle selvbilleder, der måske nærmer sig at være fri fantasi. Men spørgsmålet er, om vi ikke altid har gjort det? Har taget det pæne tøj på og lagt ansigtet i de rette folder, når vi skulle præsentere os for andre mennesker? Båret masker? Det er måske bare blevet hurtigere og lettere med de sociale medier. WAHEID: Forskellen er så selvfølgelig, at du på de sociale medier ikke har fysikken med. Og det at fornemme hinanden rent fysisk, betyder jo virkelig noget. Jeg har en lille søn, som er i den alder, hvor der prøves grænser af, og hvor han eksempelvis kan finde på at slå. Slår han ud efter mig,

11 11 laver jeg et trist ansigt. Man kan simpelthen se, hvordan han får det dårligt med det triste ansigt, og så kommer han stavrende og giver mig en krammer. Den mulighed har man ikke, når man sidder bag en skærm. Den nærhed og den empati risikerer meget nemt at gå tabt på de sociale medier. Det kan man jo også se i programmer som Nethaderne. Her konfronterer man folk, der har skrevet virkelig grove ting til andre på de sociale medier uden at tænke videre over det. Og de bliver så selv chokerede over voldsomheden i deres beskeder, når de får dem læst høj i den virkelige, fysiske verden. MICHAEL: Ja, det er, som om der er et sprog, der hele tiden rykker sig med og på de sociale medier. Og det påvirker vel også, hvordan man håndterer det her med enten at skabe næsten fiktive selvbilleder eller at acceptere, hvem man er. Hvad man er. Da drengene i stykket er omkring år, har de jo lige præcis en alder, hvor man for alvor er ved at skabe sig en identitet. WAHEID: På de sociale medier kan du lege med din identitet, du kan bruge din fantasi og din skaberkraft, og det er på mange måder godt. Men stykket viser, hvor galt det også kan gå. Og når tingene udvikler sig så voldsomt hænger det igen sammen med, at hovedpersonerne er i en fase af livet, hvor man oplever rigtigt mange ting som voldsomme. På den måde handler stykket egentlig også bare om det at være teenager. MICHAEL: Ja, om den første store kærlighed, om seksualitet. Om for alvor at finde ud af, at de andre heller ikke altid er lige så cool, som de lader som om. At de måske slet ikke er dem, de giver sig ud for at være. Med ON/OFF får du din første hovedrolle, selvom du faktisk stadig er elev på Skuespillerskolen. Hvordan er det? WAHEID: Det er jo vildt allerede nu at få en hovedrolle, det er spændende og sjovt, men også noget, jeg har en stor ydmyghed overfor. Det, at nogen viser mig så stor tillid, at de lader mig prøve kræfter med en størrelse som Alexander nu. På den ene side er jeg bevidst om, at jeg jo altså er elev og stadig i en læreproces. Så det er okay at være søgende og prøve sig lidt frem. Det kommer så på den anden side hverken mine kolleger eller publikum ved derfor skal der også virkelig leveres. På den måde kan det både føles som en slags åndehul og som et ekstra pres at være elev. Du har været en del af ensemblet på Aarhus Teater, siden du for snart et par år siden blev færdiguddannet, men med ON/OFF får du også din første hovedrollen. Hvordan er det? MICHAEL: Det at spille hovedrollen, men også selve stykket, er jo noget helt, helt, helt andet, end hvad jeg tidligere har prøvet med eksempelvis rollerne i Besøget og Karlas Kabale i denne sæson. Så jeg er super spændt, super bange og super begejstret på én gang. Det er en fed historie og universet er helt fantastisk og meget frisættende. I udgangspunktet kan alle karakterer i alle stykker i princippet spilles på vidt forskellige måder, men spiller du Strindberg, vil du alligevel som regel have lidt mere snævre rammer, end vi har haft. Jesper og Andreas har været virkelig generøse. Vi har virkelig fået lov at udfolde os frit. Det er jo fantastisk men det kan selvfølgelig også være lidt farligt og svært at have så frie rammer. WAHEID: Visionen har været at blande et væld af forskellige genrer, så vi kombinerer gys, gru, komedie, action og tragedie. MICHAEL: Dermed er der også enormt mange forskellige teatergreb, som blander sig og skaber det her vilde univers. Og det er eddermame sjovt at få lov til at være med til! WAHEID: Forhåbentligt også som publikum.

12 12 4. DE TO VERDNER I ON/OFF optræder to verdener, en offline og en online. De fleste karakterer findes kun online og er altså en del af drengenes virtuelle univers: OFFLINE ONLINE Sofie Jacob Alexander Pop-ups emojis vira reklamer m.fl. Maria Sommer Hermann Wurmloch Verax Woynich Daniel Clark Cool Cupid Wikipedia Google

13 13 5. PERSONGALLERIET I ON/OFF FRA 1. SIDE I ON/OFF MANUSKRIPTET KARAKTERER (OFF) KARAKTERER (ON) Derudover medvirker en række statister som agerer venneanmodninger, pop-up, reklamer, opdateringsmeddelelser, virus alert, memer, osv. Alle vil blive fremført på scenen af en eller flere statister, iført passende kostumer. De bør leve op til kravene til enhver online marketingbaseret identitet: En striks karikatur af køn, værdier, race, og etnicitet Hovedparten af dette materiale forefindes i teksten. Det resterende materiale genereres i prøveperioden, baseret på aktuelt og populært viralt indhold Scenerummet vil have adskillige lemme i gulvet, samt en bagvæg som udgør en farvestrålende og omskiftelig internetvæg fyldt med objekter og symboler fra internettet. En række skjulte døre tillader skuespillere at komme hurtigt ind og ud på scenen. Væggen er mobil og kan deles på midten. JACOB NIELSEN skoleelev, en virtuel edderkop ALEXANDER CHRISTENSEN skoleelev, den populære dreng SOFIE efterforsker ved politiet MARIA SOMMER Jacobs søster og Alexanders kæreste HERMANN WURMLOCH tysk professor i astrofysik ved CERN i Schweiz. VERAX WOYNICH psykopatisk massemorder DANIEL CLARK hemmelig agent fra MI6 COOL CUPID - et datingsite WIKIPEDIA en encyklopædi ARTWORK: YELLOW1.DK HVOR: En by i Danmark HVORNÅR: Nutid, eftermiddag, 3 uger efter overfaldet NOTE: Hovedparten af forestillingen foregår i et virtuelt univers hvor søgemaskiner får menneskelige egenskaber igennem interaktionen med dem. I denne ON verden har Jacob skabt et chatroom dedikeret til Alexander alexandermånehjerte. Med mindre andet er angivet foregår scenerne mellem Maria og Alexander der.

14 14 6. SCENOGRAFI OG KOSTUMER A. GOOGLE Google er en søgemaskine til internettet. Den ejes af Google Inc. Google er den største søgemaskine på internettet i dag, da den har over 200 millioner forespørgsler om dagen gennem dens forskellige portaler. - OG WIKIPEDIA Wikipedia er en flersproget encyklopædi, der er skrevet af sine brugere. Indholdet er frit og vil, ifølge Wikipedia, altid forblive frit. OPGAVE: HVIS GOOGLE VAR ET MENNESKE... Hvordan forestiller du dig, at Google vil se ud som menneske? Flere har leget med tanken og du kan få ideer ved fx at søge på If Google was a guy. Og hvad nu hvis Google var en kvinde? OPGAVE: HVIS WIKIPEDIA VAR ET MENNESKE... Hvordan forestiller du dig, at Wikipedia vil se ud som menneske? Flere har leget med tanken og du kan få ideer ved fx at søge på If Wikipedia was a guy. Og hvad nu hvis Wikipedia var en kvinde? Scenograf og kostumedesigner Scenografen og kostumedesigneren Tom Scutt bringer internettet til live på scenen og det helt uden brug af digitale virkemidler. Her er hans første spæde tegninger og forslag til scenografi og kostumer. På hvilken måde løser han denne opgave? OPGAVE: HVIS FACEBOOK, INSTAGRAM VAR ---> Man kan jo lege videre med samme tankegang om de sociale medier. Hvad nu hvis Facebook var et menneske? LinkedIn? Instagram? Hvordan vil de fysisk se ud?

15 15 B. INTERNETTET internettet, nettet, verdensomspændende netværk af computere, hvori data kan sendes fra en computer til en anden. For at kunne kommunikere indbyrdes skal computerne overholde et bestemt regelsæt, en såkaldt protokol. Ordet internettet kommer af inter- og net, dvs. imellem net, et netværk af netværk. Internettet er et pakke-baseret net, hvor kommunikation omformes til pakker med data, som sendes fra maskine til maskine. Internet Protocol (IP) specificerer, hvordan pakkerne udformes og maskinerne adresseres. Se mere på og_naturvidenskab/informatik/hardware/internettet OPGAVE: SCENETEGNINGER ---> I scenografien er den virtuelle verden omdannet til en virkelig (fysisk) verden. Hvordan stemmer scenografien overens med din forestilling om, hvordan internettet ser ud?

16 Undervisningsmateriale til ON/OFF OPGAVE: MARIA ---> Maria er en person i den virtuelle verden. Hun har flere kostumer: her er to af dem. Sammenlign de to i en personkarakteristik af hende. 16

17 17 7. TEMAER A. FORTÆLLEKUNSTENS MAGT Jacob er den karakter, der skaber historien; det er ham, der er fortælleren, ham der trækker i trådene og jonglerer mellem de mange online-karakterer. Et meget berømt Shakespeare-citat fra komedien Som man behager fra 1599 lyder: Hele verden er en skueplads og alle, mænd og kvinder, blot komedianter. Hver har sin sortie og sin entré og hver har mange roller at spille i sin livstid. OPGAVE: På hvilken måde kan Shakespeare-citatet overføres til den verden, der skal skabes på scenen i ON/OFF? Sammenlign karakteren Jacob med Sheherezade. Hun fortæller historier for at overleve, men hvad med Jacob? Hvorfor bliver han ved med at skabe nye online-karakterer? Men går vi endnu længere tilbage, støder vi på Sheherezade, som er fortællerinden i den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat. Sheherezade er blevet gift med den skinsyge kong Shahriyar, der plejer at lade sine hustruer dræbe efter bryllupsnatten. Men Sheherezade redder sit liv, ved at hun om natten begynder at fortælle ham historier, hvis slutning først kommer den følgende nat. Således udsættes henrettelsen, og til sidst er hun blevet uundværlig for kongen. Og hendes figur bliver brugt som et symbol på fortællekunstens magt. Sheherezade. Maleri af Sophie Gengembre Anderson ( )

18 18 B. ON/OFF I EN TEATERHISTORISK KONTEKST ER ON/OFF POLITISK TEATER? Betegnelsen politisk teater er lidt støvet, men ser man bort fra 1970 ernes løftede pegefingre, så giver det alligevel mening at tale om politisk teater i dag. Historisk er politisk teater som regel en betegnelse for teater i tydelig opposition til magthaverne og kritisk over for samfundets tilstand. Men eftersom teater handler om menneskers relationer til hinanden og deres livsvilkår, kan man hævde, at alt teater er politisk. Teatret skildrer noget og udelader noget andet, og denne skildring har også en retning, en mening. Det teater, der bekræfter og understøtter dominerende samfundsmæssige ideologier, holdninger og adfærd og gør dem til noget naturgivent, er således også politisk teater uden at få betegnelsen. Ud over det indholdsmæssige kan begrebet politisk teater også referere til det oplevelsespolitiske, dvs. at teatret gennem sin form og funktion udfordrer gængse måder at se og forstå teater og verden på, med henblik på at øge tilskuernes indsigt og handlingskompetence. - efter Jørn Langsted, Gyldendals Teaterleksikon OPGAVE: På hvilken måde kan ON/OFF siges at være politisk teater? Dels på det indholdsmæssige plan? Og på det oplevelsespolitiske? ON/OFF SOM REFLEKTERENDE SAMTIDSTEATER. I bogen Teater i det nye årtusinde af Jette Mortensen og Lotte Thulstrup (2012) foreslår de to forfattere, at man i diskussionen om hvorvidt det politiske teater eksisterer i dag indfører en ny betegnelse, nemlig det reflekterende samtidsteater. Det er en teaterform, hvor man vender blikket ud mod verden og opfordrer og provokerer sit publikum til at tænke over egne handlinger og motiver og kaster tilskueren ud i selvrefleksion: Hvad nu hvis det var mig? Hvordan påvirker det der sker på scenen mit menneskesyn?. I det reflekterende samtidsteater stilles der flere spørgsmål, end der gives svar det er et teater, der sætter tanker i gang et teater, der udfordrer sit publikum. ON/OFF går i kødet på virkeligheden, både den virtuelle og den fysiske. ON/OFF går i dialog med de to verdener og undersøger, hvad der sker, når grænserne mellem dem krydses eller måske endda udviskes. ON/OFF fortæller en historie om verden, som den (også) ser ud i dag. Om den virkelighed, der findes uden for teatrets verden og undersøger, hvordan denne virkelighed kan gestaltes på en scene. ON/OFF undersøger og nytænker, hvad det vil sige at være menneske i en verden, hvor forskellige virkeligheder er i spil. En sådan form for teater kræver grundig research og både instruktører, skuespillere og scenograf har været vidt omkring for at indfange og indkredse de to drenges onlineunivers. OPGAVE: Hvor ville du begynde din research, hvis du skulle flytte den virtuelle verden over på teaterscenen? Hvilke spørgsmål ville du gerne have, at dit publikum skulle stille sig selv? Hvilke tanker ville du gerne sætte i gang?

19 19 C. TALER DU EMOJI? ;-) I drengenes online-univers i ON OFF er der fyldt med emojis. Men hvad er det egentlig for nogle størrelser og har de mon deres eget sprog, der kan kommunikere på tværs af nationaliteter og sprogbarrierer? Emojis er tegneseriesymboler, som bruges flittigt online, på sociale medier og i sms er. De små smilende, grædende, mjavende, kyssende, surmulende karakterer og symboler fylder efterhånden mere og mere på de digitale platforme. Og måske også her ude i den fysiske verden? For hvornår sneg Thumbs up sig ind i vores fysiske verden igen? Var det mon ikke efter, at facebook lod os synes godt om hinandens opslag? Nogle vil mene, at emojis giver bedre kommunikation, fordi de forlænger vores kropssprog, tonefald og følelser ud i den digitale verden. Og de er efterhånden så integreret en del af manges chatsprog, at man bliver beskyldt for at være sur, hvis ikke ens besked indeholder en smiley af den ene eller den anden afskygning. MEN HVOR KOMMER DE FRA, DE SMÅ GLADE ANSIGTER, KÆLNE KATTE, LYNTOG, HESTE, FRØER OG HJERTER? Emojis blev opfundet i 1999 af japaneren Shigetaka Kurita for at appellere til de helt unge brugere af det japanske mobilnetværk. Han kaldte symbolerne for emoji, som betyder noget i retning af billedord. De japanske teenagere tog emojierne til sig, og siden har det meste af især den vestlige ungdom gjort det samme og en hel del voksne mennesker også. Ifølge New York Magazine bliver omtrent 470 millioner emojis sendt frem og tilbage døgnet rundt alene på Twitter og det er endda muligt at se, hvilke emojis, der bliver brugt lige i dette sekund. På registreres det, hver gang en ny emoji bliver postet og viser eksempelvis også, at den mest populære emoji lige nu er ansigtet, der griner, så tårerne står ud af øjnene. Vil du vide mere om emojis og måske selv prøve kræfter med dine evner til at tale, skrive og læse emojis? På kan du selv lægge sætninger og ytringer ud eller få hjælp til at oversætte engelsk til emoji. Fx har brugeren simon4nando lagt følgende spørgsmål ud: På findes en komplet liste over emojiernes officielle navne og deres betydning. Det sproginteressante er her, at der ikke altid er overensstemmelse mellem billedordets oprindelige betydning og den måde det bliver brugt på nu (ganske som på vores talte sprog, hvor ord også ind imellem ændrer mening over tid) Læs mere om emojis i artiklen Taler du :-)? Emoji er ved at blive til et sprog på Opfinderen af emojies Shigetaka Kurita

20 20 D. INSPIRATION TIL VIDERE ARBEJDE OG PERSPEKTIVERING WE LIVE IN PUBLIC Dokumentarfilm af Ondi Timoner (Interloper Films 2009) I ET FORHOLD MED Produktion og tilrettelæggelse: Krister Moltzen (2013) Det er lige til en Facebook-paranoia. Så foruroligende er Ondi Timoners We Live in Public, der gennem den legendariske internet-pioner Josh Harris fortæller historien om, hvordan vi velvilligt overgiver dele af os selv til internettet i selveksponeringens tjeneste. Josh Harris forudså mange år før nogen anden den udvikling. Han opfandt Big Brother, før det var opfundet, og indlogerede som en Warhol of the Web 100 mennesker i en kælder i New York under konstant net-overvågning, ligesom han senere broadcastede sit og kæresten Tonyas liv på nettet under titlen We Live in Public. I begge tilfælde viser filmen, hvordan eufori over selveksponeringen knækker over i sammenbrud. Filmen er både en beskrivelse af en essentiel del vores kollektive historie og et tankevækkende portræt af en vanvittig visionær, der tvinger os til at spørge os selv: Do I want to live in public? Er du på Facebook? Hvem er du venner med? Hvad kan du lide? Er du i et forhold med nogen? Eller måske du har mødt en på Facebook? Third Ear er et digitalt magasin, der fortæller historier med ord, lyd og billeder. Deres podcast #027 er en kærlighedshistorie mellem en dreng med mange identiteter og en pige, der først meget sent opdager, hvad der er på spil. Kærlighedshistorien begynder på Facebook og fortsætter langt ud i det virkelige liv. Den er fyldt med uforudsigelige drejninger og masser af modstand. Det er en af den slags historier, hvor skæbnen vil sætte enorme forhindringer i vejen for det stakkels elskende par.