Prædiken til d.15/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen. Lemvig Bykirke kl Thisted kl

Transkript

1 Prædiken til d.15/ s.e.trinitatis v/ Brian Christensen Lemvig Bykirke kl Thisted kl Tekst: Dan 7, ; Kol 1,9b-14; Matt 9,18-26 Mens Jesus talte til dem om dette, kom der en synagogeforstander og kastede sig ned for ham og sagde:»min datter er lige død. Men kom og læg din hånd på hende, så vil hun leve.«v19 Jesus rejste sig og fulgte med ham sammen med sine disciple. v20 Men se, en kvinde, der i tolv år havde lidt af blødninger, nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved kvasten på hans kappe. v21 For hun sagde ved sig selv:»bare jeg rører ved hans kappe, bliver jeg frelst.«v22 Jesus vendte sig om, så hende og sagde:»vær frimodig, datter, din tro har frelst dig.«og fra det øjeblik var kvinden frelst. v23 Da Jesus kom til synagogeforstanderens hus og så fløjtespillerne og skaren, der larmede, v24 sagde han:»gå væk! Pigen er ikke død, hun sover.«de lo ad ham; v25 men da skaren var jaget bort, gik han ind og tog hendes hånd, og pigen rejste sig op. v26 Og rygtet derom kom ud over hele den del af landet.

2 Der er mange ting, som man skal tage i betragtning, hvis man flytter til et nyt sted. Er man ung og flytter hjemmefra, så skal man finde ud af, hvor man skal bo. Der er måske et arbejde eller en uddannelse eller måske en kæreste eller venner, som man er med til at bestemme det. Så skal man finde et passende sted, der er stort nok, men som man også har råd til at betale og når det er lykkes, så skal man måske have malet og til sidst flyttet sine ejendele. Er man allerede etableret med familie, så er det endnu mere kompliceret, for så er der måske to der skal have arbejde, børn skal flytte skole eller daginstitution. Har man boet i ejerbolig, så skal den sælges og det er ikke altid lige nemt. Men har man fundet det rette sted, så skal der ryddes op og males, sættes i stand og hele habenguttet skal flyttes. Til sidst sætter man sig ned og puster ud. Er der mon noget man har glemt. Jo, man skal da huske at melde flytning.

3 Jeg kan stadig huske, hvordan jeg tog ned på kommunekontoret i Risskov og meldte flytning, da jeg kom til Århus som studerende. Nu om dage klares det meget nemt på borger.dk. Her kan man melde flytning, det er meget enkelt og hvis man har brug for det, så har digitaliseringsstyrelsen lavet en grundig vejledning til det. Det skal gøres senest 5 dage efter at man er flyttet. På samme måde, som vi kan flytte fra et sted til et andet i denne verden, sådan taler Paulus også til menigheden i Kollossæ om at vi som kristne er flyttet. Vi bor nu i Guds rige, men det har vi ikke altid gjort. Det gælder for alle kristne, at vi er begyndt et andet sted. Da vi blev født ind i denne verden, så var vi udenfor Guds rige. Ethvert menneske fødes med arvesynd, vendt væk fra Gud, i mørke. Der står sådan her i et af vore bekendelsesskrifter: alle mennesker som fødes på naturlig måde, efter Adams fald fødes med synd, det

4 vil sige uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begærlighed, og at denne arvelige sygdom eller ufuldkommenhed i sandhed er synd, som virker fordømmelse, og som også nu medfører evig død for dem, der ikke genfødes ved dåben og Helligånden. Vi begynder altså vores liv i denne verden i mørket, underlagt mørkets magt. Vi fødes i åndeligt mørke. Det er et grundvilkår ved at være menneske. Det er den åndelige realitet, som har været på jorden siden syndefaldets dage. Men ved dåben genfødes vi til et nyt liv. Paulus siger: Tak med glæde, vor Fader, for han har friet os ud af mørkets magt og flyttet os over i sin elskede søns rige. Gud har flyttet os. Så nu bor vi ikke i mørket, nej, en kristen bor i lyset. Og det har ikke kostet os besvær eller penge til en flyttefirma eller noget som helst. Vi har ikke skullet knokle med istandsættelse eller maling. Det er Gud der har stået for det hele.

5 Han har flyttet os. Så vi kan sætte os i sofaen og slappe af og nyde det. Men er der så noget vi har glemt? Ja, desværre så er der noget som mange kristne har glemt. For vi skal også huske at melde flytning. Det gøres ikke på borger.dk og det er heller ikke noget som skal ske inden 5 dage efter dåben. Men som ved en flytning i denne verden, hvor vi erkender overfor de danske myndigheder at vi er flyttet, sådan skal vi også erkende/bekende overfor de guddommelige myndigheder. En kristen melder flytning ved at tro på Jesus Kristus og glæde sig over at bo i Lysets rige. Det lyder måske som en selvfølge, men jeg tror faktisk at en del kristne mangler for alvor at erkende, hvor de bor. Det kan være at man tænker mørke tanker om sig selv og man har svært ved at se noget positivt. Man får øje på det man ikke kan, de begrænsninger man har, det man mangler.

6 Det fører til lav selvværd, lille selvtillid. Men Gud ønsker at vi skal erkende, hvor vi bor. Vi bor i lyset, vi er skabt i Guds billede, elsket og værdifulde børn af vores himmelske far. Vi skal se os selv i lyset af Guds kærlighed. Eller man er optaget af at ligne den verden vi bor i. Begær efter anseelse, efter succes, efter materiel velstand, efter det som lige nu føles rart og behageligt. Men al den slags begær hører til i mørket det er som om man stadig bor i mørket. Mærker du at alt det har tag i dig, så meld flytning. Bekend overfor dig selv og overfor Gud, hvor du hører til. Måske også over for en kristen bror/søster. Ved dåben har Gud flyttet os over i lyset, så derfor skal vi bo der og glæde os over, hvor godt det er at være i Guds rige. Paulus skriver om det menigheden i Kollessæ.

7 Vi skal leve som det er Guds vilje: - tro på Jesus og leve Gud til behag. Det gør vi, når vi 1) bærer gode frugter, 2) vokser i kundskab om Gud og 3) styrkes med hans kraft. 1. del Vi skal vokse i kundskab om Gud. Det sker hver dag. Hver dag lærer vi mere om Gud ved at leve sammen med ham. Hvad er det så, at vi særligt i dag skal lære om Gud? Jo, vi skal lære, at døden er det sidste, der sker i denne verden. Det lærer vi af teksten fra Daniels bog. Her ser vi i et af Daniels syner et glimt ind i den himmelske verden og ser hvordan det vil være ved tidernes ende. Når denne verden får ende vil retten blive sat, bøgerne blive åbnet og menneskesønnen vil indtage sin plads som hersker over alle folk, stammer og tungemål på jorden.

8 Den bibelske fortælling om menneskene, der begyndte med Adam og Eva og faldet fra Paradisets have vil have nået sin afslutning og Jesu herredømme skal være et evigt herredømme. Vi som sidder til gudstjeneste i dag her i Lemvig er blot en lille del af den fortælling. Vi er alle blevet født på et tidspunkt indenfor de seneste 100 år og om 100 år vil vi alle være døde. Hvis der er noget, som er sikkert, så er det at vi lever en tid på denne jord og så skal vi dø. Som vi læser det i Hebræerbrevet: det er menneskenes lod at dø én gang og derefter dømmes, (Hebr 9,27). Sådan tales der klart og tydeligt om det i bibelen og i vores kirkes bekendelse. Alligevel viser undersøgelser at op til en femtedel af alle danskere tror på reinkarnation i en eller anden form. Det centrale i troen på reinkarnation er, at sjælen adskilles fra kroppen ved døden og at man så kan blive født igen til en nyt liv på denne jord.

9 I dens oprindelige form, hvor denne forestilling er knyttet sammen med karmalære og f.eks. buddistisk tankegang, så får handlinger i dette liv konsekvenser for, hvor godt eller dårligt man får det i næste liv. I den mest populære vestlige udgave er der ikke den slags konsekvenser, de fleste danskere som er tiltrukket af reinkarnationstanken har skåret den del væk og tror blot at livet fortsætter i en tilfældig ny krop. En slags evig liv på jord med utallige genfødsler. Men hvad er det der gør denne tankegang populær? Så populær at flere præster i folkekirken er villige til at skifte opstandelsestroen ud med en tro på reinkarnation. Det er fordi den er en gentagelse af Slangens løgn til Eva: Du skal ikke dø. Når dette liv er slut, så får du bare en ny chance. Samtidig er man fri for tanken om, at skulle stå til regnskab for Gud i forhold til, hvad man har troet

10 eller gjort i livet. Mennesket er endelig blevet sin egen herre, sin egen Gud. Men der er grund til at takke Roskildes biskop for at han overfor Anette Berg, (præsten i Vig, der blev kendt for at tro på reinkarnation) har slået fast, at reinkarnation ikke kan forenes med den kristne lære og tro på opstandelsen. En kristen kirke og en kristen præst må forkynde, at et menneske er skabt med krop og sjæl som en enhed, skabt i Guds billede, så vi ligner ham. Som helt unikke skabninger. Vi får et liv på denne jord og de ord som lyder på kirkegården ved begravelsen er sande: Af jord er du kommet, til jord skal du blive, af jord skal du igen opstå. Med hud og hår, krop og sjæl, forandret og forvandlet ganske vist, sådan som Jesus var det efter sin opstandelse, men helt og fuldt mig og ingen anden. Det skal vi huske at holde fast ved, når vi møder nogen, som fortæller at de tror på reinkarnation.

11 Vi kan godt sige: Tror du på det, det lyder interessant, hvad mener du der sker når vi dør? altså gå ind i en samtale om det. Men når vi får anledning til det, så må vi sige: Sådan er den kristne tro, altså ikke. Jesus opstod som sig selv og det tror jeg også at jeg skal gøre engang. Jeg har et håb om et evigt liv, hvor al smerte, død og lidelse er forsvundet. Hvor alt skal være godt i evighed. Lad os vokse i kundskab om Gud og holde fast ved at døden er det sidste vi oplever på denne jord, så mennesker ikke efterlades med falske forestillinger om at de genfødes som en ny person. 2. del Døden er ikke det sidste. Men sammen med det vidnesbyrd, at døden er det sidste, er der også en anden kundskab om Gud, som vi får i dag. Nemlig at døden ikke er det sidste, for den der tror på Jesus. Den som tror på Jesus, tror på ham, der er stærkere end døden.

12 Det centrale i den tro handler selvfølgelig om Jesu opstandelse at graven var tom påskemorgen. Men Jesus demonstrerede flere gange, at han har magt over døden i Lukas 7 har vi fortællingen om opvækkelsen af enkens søn i Nain, i Joh 11 fortælles om opvækkelsen af Lazarus i Bethania og i dag har vi hørt om synagogeforstanderens datter, som vækkes til live igen. Lad os prøve at se lidt nærmere på hvad Mattæus fortæller om den begivenhed, for på den måde kan vi opleve, hvor forunderlig Jesus er. Vi har gøre med en fortælling, der gengives i 3 af evangelierne: Mattæus, Markus og Lukas. At det er den samme fortælling og ikke blot det samme, som sker flere gange, ser vi ved at der er flettet en anden helbredelse ind i historien På vej hen til den synagogeforstanderens hus bliver Jesus rørt af en kvinde, som har lidt af blødninger i mange år og hun bliver helbredt.

13 I de tre versioner af den samme beretning er der nogle forskelle, men man kan samtidig se, hvad det vigtigste er, for det har de alle med. Det første er de sørger over døden, fordi de oplever at en lille pige bliver alvorlig syg og dør. Det er de alle sikre på og da Jesus kommer hen til huset, så er dødsklagen allerede i gang. Men ser man på overskriften i bibelen til det her afsnit, så står der helbredelsen af synagogeforstanderens datter og det er fordi Jesus siger til dem: Hun er ikke død, hun sover. Det kan forståes på to måder. Enten at der var tale om at hun var skindød/nærdødsoplevelse (Markus/Lukas fortæller om at hendes ånd vendte tilbage) eller at hun var død og Jesus bruger et billede og siger, at døden kun er som en søvn. Sådan fortolkes det i bibelen på hverdagsdansk, hvor overskriften er: En pige oprejses fra de døde. Det er ikke så vigtigt om det er det ene eller det andet.

14 Det vigtige er menneskenes sorg og deres reaktion på at Jesus kommer og vil hjælpe den ulykkelige familie. Der står nemlig at de lo (de havde ingen tro på, at det ville gøre en forskel, at Jesus kom). Det var ikke en glad latter, men en hånlig latter. De vidste bedre. De kendte døden og dens magt. Men den dag lærte de noget nyt. De oplevede en mand, som havde magt over døden. Tænk om vi reagerer på samme måde, når vi står overfor et tab, en sygdom, en bekymring, som fylder os helt. At vi ler ved tanken om at det hele skulle kunne forandres. Det kan det. Jesus kan forandre alt. Når Jesus kommer, så vil han jage alle triste tanker ud, så vi kan lære ham at kende, som den der skaber nyt, som heler, helbreder og tager vores bekymringer. Så kald på ham og luk ham ind. Noget andet, som går igen i de tre evangelisters fortælling er tallet 12. Kvinden som Jesus helbredte på vejen havde lidt af blødninger i 12 år.

15 Pigen som blev rejst fra sit dødsleje var 12 år (fortæller Lukas og Markus). Se så forskellige liv de havde levet. Pigen have løbet og leget og oplevet livet, haft forældre, som havde sørget for hende. I 12 år. Og i alle de år havde kvinden været syg og Lukas fortæller, hvordan hun havde brugt alle sine penge på læger og forsøgt at blive helbredt på alle mulige måder. Men efter den dag, så var det ligemeget, hvordan de 12 år var gået, for de mødte begge Jesu kærlighed. Vær frimodig, datter, din tro har frelst dig sagde Jesus til den syge kvinde. Og Pige, rejs dig op, sagde han til den 12-årige datter af synagogeforstanderen. Og de tog imod det nye liv, som Jesus gav dem. Uanset, hvordan vores liv har formet sig, om vi kan se tilbage på sygdom/smerter og vanskelige ting eller vi har haft et ubekymret liv indtil nu, så tilbyder Jesus os det samme: Tro på ham og et fællesskab, der fører

16 til et evigt liv. Jesus har magt over døden derfor er døden ikke det sidste. Afslutning Vi bor i Guds rige. Her skal vi leve som Herren vil det og være ham til behag. Dvs. bære frugt, vokse i kundskab og styrkes med hans kraft. I dag har jeg særligt sagt noget om det med at vokse i kundskab. At vi skal lære Jesus bedre at kende. Men lad mig slutte med nogle få ord om de to andre. Kristne bærer frugt og gør gode gerninger. Det er ikke kun en formaning, at det skal vi gøre, men en konstatering. For sådan er det med enhver, der er i en levende forbindelse med Jesus Kristus. Målet for os er at bære mange frugter, at de gode gerninger må blive flere og at vi må ære Gud og være ham til behag, jo mere vi erkender og gør Guds vilje i vores hverdag.

17 I dag får vi lidt mere at vide om, hvordan det kan ske, nemlig ved at vi bruger hænderne. Kvinden rakte ud og rørte Jesu kappe. Jesus tog pigens hånd. Paulus skriver om, hvordan han beder for dem. Vi skal bruge vores hænder og først række dem frem til Gud, bede ham om hjælp og tage imod den, og gang på gang folde vore hænder og lade os fylde af Guds kraft. På den måde melder vi flytning. Erkender og bekender at vi bor i Lyset. Her vil vi være. Vi vil følge Jesus. Det er ved hele tiden at søge Guds kraft, takke ham for det han har givet og gjort for os, som giver os mulighed for at vokse i troen og som kan give os fantasi og kærlighed til at gøre gode gerninger. Amen.