Tilsynserklæring 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynserklæring 2014"

Transkript

1 Tilsynserklæring 2014 Skole Byens Skole, Høffdings vej 75, 2500 Valby Skolekode Tilsynsførende Lektor, ph.d. Camilla Hutters, Tilsynets art og omfang Tilsynet er gennemført 10. december 2013 og samt 20. marts 2014 på baggrund af en tilsynsplan udarbejdet i samarbejde med skolens ledelse. Der er i forbindelse med tilsynet aftalt et særligt fokus på tværfaglige afdelingsuger med mulighed for fordybelse. Derudover er der foretaget tilsyn i ordinær fagundervisning i matematik, samfundsfag og engelsk. Der er desuden gennemført et interview med skolens ledelsesteam om arbejdet med de tværfaglige uger. Følgende undervisning er overværet ifbm. besøget: Værkstedsforløb på mellemtrinnet om papirkunst med origami og klip som del af 2-ugers forløb med kreative juleuger (kreative fag og matematik). Teaterforløb på overbygningen om Det forsømte forår som del af 2 ugers tværfagligt forløb (kreative fag og dansk). Matematik i 4 klasse, del af forløb om målestoksforhold Samfundsfag i 9 klasse, avisprojekt om Berlin på baggrund af studietur. Engelsk i 6. klasse, del af forløb om filmen Bent it with Beckham I forbindelse med tilsynet er der gennemført observationer af skolens undervisning og øvrige aktiviteter samt ført samtaler med ledelse, lærere og elever. Lærernes undervisningsplaner samt de anvendte undervisningsmaterialer er indgået i tilsynet og sammenlignet med Fælles mål i de respektive fag. Desuden er karaktergennemsnit fra 9. klasses afgangsprøve de seneste tre år samt informationerne på skolens hjemmeside blevet gennemset sammen med udvalgte dokumenter om skolens virksomhed: Skolens nye Spisevision og manifest for skolens spiseordning samt program for pædagogisk weekend for skolens lærere og pædagoger. Det generelle indtryk af skolen Skolen er en åben plan skole opdelt i tre afdelinger; indskoling, mellemtrin og overbygning. Alle afdelinger råder over klasselokaler samt fællesområder, som kan bruges til gruppe- og værkstedsundervisning. Hver afdeling har tilknyttet et team af lærere og en afdelingsleder, som arbejder sammen om at afvikle undervisningen. Desuden indgår skolens pædagoger i undervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Undervisningen er både organiseret som enkeltfagsundervisning og 1

2 tværfaglig pulje- og projektundervisning. Navnlig pulje- og projektundervisningen planlægges på tværs i de enkelte afdelinger, mens undervisningen i de øvrige fag primært foregår i klasser. Der er et godt og fleksibelt undervisningsmiljø i alle afdelinger - dog synes det åbne miljø på mellemtrinnet at skabe mindre støjproblemer. Skolens værdier: nysgerrig udvikling, anerkendende dialog og tolerante fællesskaber udfoldes tydeligt i skolens praksis. Den daglige omgang på skolen er præget af dialog mellem lærere og elever, og der er fokus på at inkludere alle elever i skolens fællesskaber. Der holdes jævnligt samlinger i afdelingerne, hvor fælles emner drøftes, og hvor eleverne har mulighed for at komme til orde. I indeværende skoleår er der desuden indført en ny spiseordning, der har haft til formål at styrke det fælles ansvar omkring spisningen samt fællesskabet mellem eleverne på tværs af klasser og årgange. Der er formuleret et fælles Spisemanifest og eleverne er inddelt i mindre spisegrupper bestående af både små og store elever, der har et fælles ansvar for spisning og oprydning. Som noget nyt deltager alle skolens lærere og pædagoger også i den fælles spisning (tidligere deltog kun dem, der havde spisevagt ). Skolen har en praktisk-musisk profil, der sætter sit præg på dagligdagen. Der er fællessang i forbindelse med samlingerne, der arbejdes med teaterforestillinger og avisproduktion og der inddrages kreative materialer i undervisningen. Der er desuden obligatorisk musikundervisning frem til 7. klasse, ligesom skolen har sin egen musikskole, som tilbyder instrumentundervisning. Skolen synes overordnet set at have en god balance mellem at være en lilleskole med fokus på tværfaglighed og kreativitet og samtidig arbejde systematisk med fælles mål for de forskellige fag. Elevernes standpunkter evalueres og drøftes regelmæssigt med både forældre og elever. Ligeledes er evaluering en integreret del af undervisningsplanlægningen, hvor der blandt andet tages afsæt i en fælles evalueringsmatrix. Derudover gennemføres der i slutningen 3. klasse evaluerende test i fagene dansk og matematik. Testen er et internt dokument til skolebrug, men danner afsæt for skolehjem samtalen det pågældende år. Fra 7. klasse får eleverne karakterer efter 7-trinsskalaen. Skolen tilbyder fuld afgangsprøve i 9. klasse. Gennemsnitskaraktererne i 2013 ligger en over eller en del over landsgennemsnittet i alle obligatoriske fag undtagen færdighedsregning, der ligger på niveau. Karaktergennemsnittet er steget i alle fag siden forrige skoleår. Det professionelle miljø Der synes at være et godt og professionelt miljø på skolen, præget af videndeling, samarbejde og dialog. Skolen arbejder målrettet og systematisk med fælles udviklingstiltag, og lærere og ledelse mødes jævnligt for at drøfte og koordinere undervisningen, både i dagligdagen og på ugentlige møder. Lærerne fremstår reflekterede og engagerede omkring deres undervisning, og de giver udtryk for stor lyst og vilje til at tage del i og udvikle skolens virksomhed. Teamsamarbejde er en integreret del af skolens virke, og lærerne er organiseret i afdelings- og fagteam. Skolens lærere deltager jævnligt i fælles efteruddannelsesforløb. Fx har der i efteråret 2013 været afholdt en pædagogisk weekend for skolens lærere og pædagoger om inklusion, som er fulgt op med udarbejdelse af handleplaner frem mod Det er desuden afsat en pulje til individuel kompetenceudvikling, som lærerne kan søge. 2

3 Der har i løbet af skoleåret været flere personaleudskiftninger både i ledelsen og blandt lærerne. Udskiftningerne betyder, at der har været fokus på at indkøre nye medarbejdere og opbygge samarbejdet på skolen. Samtidig har implementeringen af OK 13 taget tid. Skolens udviklingsarbejde skrider derfor langsommere frem end først planlagt. Det gælder blandt andet udmøntningen af skolens nye vision: Væksthus for de nysgerrige, som først igangsættes i skoleåret 14/15. Samtidig arbejder skolens ledelse på at lave en plan for implementeringen af den nye folkeskolelov, som i mødekommer de nye krav, men samtidig bevarer skolens pædagogiske profil. Ledelsen vil konkret i implementeringen skelne mellem: Nye tiltag, som skolen skal gennemføre (fx lektiecafe eller engelsk fra 1 klasse) Noget skolen skal gøre mere af og som falder sammen med skolens strategi. Fx mere undervisning, der forbinder teori og praksis. Ting som skolen ikke skal ændre, enten fordi man allerede praktiserer det (fx samtænkning med fritidsordning). Eller fordi det ikke passer med skolens profil (fx mere enkeltfaglig undervisning). Vurdering af undervisningen Undervisningen gennemføres på dansk. Undervisningen fremstår overordnet set som velovervejet, relevant og afvekslende, og som præget af en god vekslen mellem struktureret fagfaglig læring og tværfaglige forløb og projekter, hvor der er mulighed for at gå i dybden med et emne. Lærerne har en tydelig retning og struktur for undervisningen, og de er gode til at rammesætte hvad sigtet med de forskellige forløb er. Der er god dialog mellem lærere og elever, og langt de fleste elever er aktive i timerne. Eleverne fremstår gennemgående motiverede og deltagende. Eleverne er desuden gode til at organisere deres arbejde og til at sparre med hinanden og arbejde sammen om at løse opgaverne. I alle de overværede lektioner arbejder eleverne fokuseret og engageret med de opgaver, der stilles, ligesom de tager ansvar og har styr på hvor i processen, de er. Fx kunne alle de elever, der var med i avisprojektet i 9. klasse, redegøre for deres emnevalg og for deres arbejdsproces, ligesom de kunne forklare de grundbegreber, de benyttede i arbejdet (fx research, fakta bokse, reportage). Dette understøttes af, at lærerne har fokus på at vælge undervisningsformer, som er varierede og gør det muligt for alle elever at være aktive. I alle de overværede lektioner kombineres lærergennemgang således med elevaktiverende undervisning som eksempelvis værkstedsundervisning, projektarbejde samt opgaveløsning alene eller i par. Lærerne er endvidere gode til at anvende metoder og materialer, der styrker elevernes deltagelse og deres muligheder for at være medskabere af undervisningen. Nogle eksempler: Impro conversation i engelsk (6. klasse). Eleverne skal to af gangen improvisere en engelsk samtale. Start replikkerne er givne og eleverne trækker løbende kor med replikker, som de skal flette ind i samtalen. En god, dynamisk måde at træne mundtlig engelsk, som automatisk tilpasses elevernes niveau. Gange bingo i matematik (4. klasse). Eleverne skriver otte tal på et stykke papir. Læreren opråber forskellige gangestykker, og hver gang eleverne har de rigtige svar, kan de strege dem ud. Den elev, der først har alle svar får bingo. Eleverne får gennem spillet mulighed for at repetere deres tabeller på en sjov og aktiverende måde. 3

4 I forbindelse med klasseundervisning er lærerne generelt gode til at gå i dialog med eleverne og gøre undervisningen relevant for dem. Fx indledes samfundsfagsundervisningen i 9 kl. med en fælles drøftelse af, hvad der er sket af vigtige politiske begivenheder siden sidst (fx krisen i Krim). Tilsvarende startes matematikundervisningen i 4 kl. med en fælles drøftelse af målestok, som relateres til forhold eleverne har personlige erfaringer med; fx at finde vej efter et kort. Undervisningsdifferentiering er en integreret del af undervisning, hvor blandt andet de varierede undervisningsformer gør det muligt for lærerne at differentiere sparring og støtte til eleverne. Fx ved at give ekstra sparring til elever med særlige behov eller ved at rotere mellem forskellige grupper af elever og sparre på deres konkrete opgaveløsning. Et eksempel er i matematik 4 klasse, hvor en stor gruppe elever har forestået hvordan de skal tegne med målestoksforhold, mens en mindre gruppe elever markerer, at de ikke har forstået metoden. Læreren beder de elever der ved hvordan de skal gøre om at gå i gang. men de der har det svært kan melde sig til en uddybet lærergennemgang. Tre piger melder sig og efter min ekstra gennemgang af læreren har de forstået metoden og går i gang med opgaven. I flere undervisningssituationer er der dog tydelige faglige niveauforskelle mellem eleverne, hvilket blandt kommer til udtryk ved, hvor hurtigt forskellige elever løser de stillede opgaver. Udfordringen kan her være, at de dygtigste elever kommer til at kede sig, og de fagligt svage elever ikke når at komme igennem alle opgaver. Et eksempel er engelsk i 6 kl. hvor en gruppe elever hurtigt bliver færdigt med de stillede opgaver og derefter efter aftale med læreren - sætter sig til at læse bøger efter eget valg. Mens en anden gruppe elever kun når en del af opgaverne og derfor heller ikke når igennem alt det stof, der er gennemgået. Generelt synes IT bedre integreret end ved sidste tilsynsbesøg. IT anvendes som én blandt andre læringsressourcer, afhængig af den konkrete undervisningssituation. I nogle forløb anvendes IT som primær ressource. Det gælder fx forløb om produktion af avis om Berlin Studietur i 9. klasse, hvor eleverne dels bruger et online program fra Politiken til at strukturere og layoute avisen, dels bruger nettet til at researche efter baggrundmaterialer. I andre forløb som en dynamisk læringsressource (fx til filmproduktion i engelsk, finde manual til origami i værkstedsfag). Eleverne medbringer selv IT udstyr i form af pc eller tablet. IT udstyr er en del af nogle undervisningslokaler, men ikke alle, hvilket i nogle tilfælde kan sætte begrænsninger for inddragelsen af IT. Fx er der ikke projektorer i alle undervisningslokaler, og det betyder at elevproduktioner som eksempelvis film kun kan vises på tablet eller computerskærm. Særligt fokusområde: Fordybelsesuger Skolen afholder årligt 9,3 fordybelsesuger. Sigtet med fordybelsesugerne er at give rum til længerevarende forløb, hvor eleverne kan gå i dybden med et emne. Det kan både være enkeltfaglige emner (fx matematikdage) eller tværfaglige forløb, som primært er organiseret som projekt- eller værkstedsundervisning. Ofte etableres der hold på tværs af de enkelte klasser. Fordybelsesugerne afholdes i afdelingerne på nær en uge, som er fælles for hele skolen (med kroppen som tema). Der er udarbejdet undervisningsplaner for alle forløb, der beskriver de faglige mål for forløbene. I forbindelse med tilsynet blev der overværet undervisning i forbindelse med de såkaldte juleuger, der afholdes de to uger op til jul. Juleugerne bruges ofte til fordybelse indenfor de kreative fag men også til at bringe kreative fag i spil med mere boglige fag. På indskolingen har juleugerne dannet ramme om en fælles teaterforestilling samt et Luciaoptog. Mens mellemtrinnet har brugt ugerne til at etablere 4

5 værksteder indenfor de kreative fag (origami, håndarbejde, billedkunst, musik). Eleverne angiver her på et prioriteringsskema hvilke værksteder, de ønsker at komme på, og skolen søger så vidt muligt at imødekomme elevernes ønsker. Overbygningen har valgt at bruge dette års juleuger til at opsætte en teaterversion af Hans Scherfigs det forsømte forår, hvor eleverne i grupper skal skrive og opføre scener, der skildrer hvordan historien ville udspille sig i 1930erne, 40erne, 50erne, 60erne, 70erne, 80erne, 90erne og 00erne. Også her har eleverne via et prioriteringsskema angivet hvilken funktion de ønskede i forhold til forestillingen fx skuespil, manuskript, kostymer, scenografi etc. Der blev i forbindelse med tilsynet gennemført et interview med afdelingslederne om deres erfaringer med fordybelsesugerne. Afdelingslederne påpegede her, at et vigtigt sigte med fordybelsesugerne er, at muliggøre andre former for holddannelse end klassen. Det styrker samarbejdet og fællesskabet på tværs og udvikler elevernes sociale kompetencer. Samtidig giver den projekt- og værkstedsbaserede undervisning mulighed for at nedbryde gængse relationer (fx i klassen) og opbygge nye med fokus på opgaven. Det kom tydeligt til udtryk i den observerede undervisning, hvor eleverne generelt virkede fokuserede og enagerede i at løse deres respektive opgaver, og ligesom de tog et stort ansvar for at få de forskellige opgaver løst. Samtidig giver fordybelsesugerne eleverne mulighed for at påtage sig nye roller. Fx påtager de ældre elever sig ofte en lederrolle i forhold til at få processen til at fungere. Desuden giver det nye muligheder for undervisningsdifferentiering, hvor elever med særlige behov kan få særlige opgaver. Fx har de elever i overbygningen, der har vanskeligheder ved at indgå i en teaterforestilling, fået en særlig rolle som dokumentationsgruppe, der skal dokumentere processen bla gennem brug af IT, som mange af disse elever er dygtige til. På den måde kan fordybelsesugerne give disse elever mulighed for at opdage og udfolde særlige kompetencer. Fordybelsesugerne giver desuden mulighed for at arbejde med faktisk tværfaglighed, hvor man mødes om en opgave og så inddrager de kompetencer og fag, der skal til for at løse den. De juleuger, som blev observeret i forbindelse med tilsynet, inddrager således ikke bare de kreative fag, men også de boglige fag. Fx indgår dansk som et centralt fag i Scherfig forestillingen på overbygningen, mens værkstedet omkring origami på mellemtrinnet også inddrager matematiske færdigheder som geometri og trigonometri. Samtidig giver fordybelsesugerne også eleverne mulighed for at arbejde med nogle af de mere tværgående kompetencer, som der bla. lægges vægt på i skolens vision. Fx trænes elevernes projektkompetencer, når de skal arbejde fokuseret med en opgave og et emne frem mod at nå en bestemt deadline eller kumulation. Tilsvarende giver processen omkring prioritering og valg af hold eleverne erfaring med at træffe faglige valg og træner derved elevernes valgkompetence. Samtidig er lærernes udbud af værksteder og forløb også med til at rammesætte elevernes valg, og eleverne skal derfor også lære at håndtere, at ikke alle får deres førstevalg. I fordybelsesugerne er fokusset fordybelse som modvægt til den fagopdelte undervisning. Det betyder også, at alle elever ikke lærer det samme, idet deres læring afhænger af de emner og opgaver, som de fordyber sig i. Alle forløb er dog bygget op omkring en overordnet paraply, som de forskellige grupper arbejde indenfor. Fx en fælles teaterforestilling eller udstilling med efterfølgende auktion. Eleverne får på den måde erfaring med at arbejde sammen om at lave et fælles produkt, som skal præsenteres for andre. 5

6 Det giver lærerne en særlig rolle, fordi de først og fremmest skal facilitere en proces og understøtte eleverne i at løse opgaven. Både ved at give dem tid til at lære også af deres fejl, men også ved at give feed back og støtte, når det er nødvendigt. Det betyder, at lærerne både skal give bevidst plads til, at eleverne kan gøre sig deres egne erfaringer, men samtidig også skal kvalificere elevernes arbejde og relatere det til det fælles produkt. Det kom bla. til udtryk i den overværede undervisning på overbygningen. Her startes og sluttes hver dag med en fælles opsamling og afslutning, hvor der gøres status over de forskellige gruppers arbejde, hvor eleverne kan bede om hjælp og hvor lærerne kan kvalificere elevernes valg. Fx ved at spørge en gruppe hvilke rekvisitter, der er mest nødvendige, sådan at de kan fokusere deres arbejde på at skaffe dem. Fordybelsesuger, som i dette tilfælde juleugerne, er således med til at sikre faglig fordybelse såvel som en bred og alsidig læring hos eleverne. Afdelingslederne pegede i forlængelse heraf på en række udviklingsområder, som det fremadrettet kunne være relevant at arbejde videre med, hvis kvaliteten af ugerne skal styrkes yderligere: Det kan overvejes at lave forløb, hvor det i højre grad er elevernes interesser, der danner afsæt for hvilke konkrete aktiviteter, der udbydes, sådan at eleverne får større medbestemmelse i forhold til planlægningen af aktiviteterne (jvf. sidste års anbefalinger). Fordybelsesugerne kan i endnu højere grad bruges til at styrke de kompetencer, der er særlige for Byens skole (fx projektkompetencer og fællesskabskompetencer) og kan dermed understøtte arbejdet med at implementere visionen om væksthus for de nysgerrige. Videndelingen både i og på tværs af afdelingerne kan styrkes. Fx i forhold til hvordan lærerne bedst faciliterer elevernes proces, sådan at de både får mulighed for at gøre sig deres egne erfaringer og samtidig også får feedback og støtte til deres arbejde. Fokus på at finde eksemplariske temaer, som involverer flere forskellige fag og kompetencer og som har et tydeligt formål. Overbygningens tema med Det forsømte forår er et godt eksempel på dette. Samlet vurdering Samlet set er der ikke tvivl om, at undervisningen på Byens skole står mål med hvad der almindeligvist kræves i folkeskolen. Der arbejdes systematisk med Fælles mål, både i årsplanerne for de enkelte fag og i de konkrete undervisningsforløb, samtidig med at målene kobles og oversættes til skolens værdigrundlag og pædagogiske profil. I den overværede undervisning synes der desuden at være stor sammenhæng mellem undervisningsplaner og den faktiske undervisning. Det er derfor vurderingen, at elevernes standpunkter i de fag, tilsynet skal omfatte (dansk, matematik og engelsk) står mål med trinmålene i Fælles mål. Undervisningsformerne og deltagelsen i skolens fællesskab betyder desuden, at eleverne aktivt opdrages til frihed og folkestyre. De fælles samlinger, brugen af aktiverende undervisningsformer samt inddragelsen af elevernes erfaringer er alle forhold, som betyder, at eleverne deltager aktivt og lærer at tage stilling og fremføre deres synspunkter. Samtidig lægges der i undervisningen vægt på, at eleverne får mulighed for at sætte deres eget liv i forhold til børns liv andre steder. Fx afsluttes de kreative juleuger på mellem trinnet med, at elevernes produktioner sælges på auktion til fordel for børn i Syrien. Anbefalinger til videre udvikling Der kan endvidere på baggrund af tilsynet indkredses nogle områder, hvor skolen med fordel kan arbejde med at udvikle sin virksomhed. Der er alene tale om forslag til videre udvikling idet undervisningen på de nævnte områder allerede står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. 6

7 Forslag til videre udvikling: Beskrive indhold og progression i forhold til de tværgående kompetencer, som der arbejdes med på skolen og som knytter sig til skolens vision og profil. Både i de enkelte fag og i forbindelse med de tværfaglige fordybelsesuger Eksempler på tværgående kompetencer er: projektkompetencer, fællesskabs/samarbejdskompetencer, kreative kompetencer og medbestemmelse/valgkompetencer. Sidstnævnte kompetence kan bla. styrkes ved, at øge elevernes muligheder for at være medbestemmende i valg af emner; fx i forbindelse med fordybelsesugerne. Øget fokus på undervisningsdifferentiering. Dels set i lyset af det øgede fokus på inklusion, dels som følge af større faglig spredning blandt eleverne. Det kan blandt andet ske ved at styrke mulighederne for holddannelser på tværs af klasser. Fx ved at have faglige bånd og værksteder, hvor eleverne kan træne grundfærdigheder med afsæt i deres niveau, eller ved at indtænke undervisningsdifferentiering i arbejdet med lektiecafe og lektieintegreret undervisning. Tilsvarende kunne et fokusområde være at udvikle nye former for feedback, der følger op på elevernes individuelle læreproces og hjælper dem med at kunne tage næste skridt. Formulering af en fælles strategi for anvendelse af IKT. Strategien bør dels forholde sig til hvordan infrastrukturen skal udbygges i de kommende år; blandt andet forhold til netværksadgang, projektorer og udstyr i klasselokalerne. Dels til hvordan skolen fremadrettet vil arbejde med at udvikle elevernes IT- og mediekompetencer, både i de enkelte fag og i forbindelse med tværfaglige projekter. Endelig bør strategien forholde sig til kompetenceudvikling af lærerne. Bedre lydisolering i forbindelse med mellemtrinnets område, sådan at både klasse- og fællesområder kan benyttes til undervisningen, uden at eleverne forstyrres af hinanden. 7

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015

Nyt om implementering af skolereformen. Skoleforum d.17. marts 2015 Nyt om implementering af skolereformen Skoleforum d.17. marts 2015 Hvad er vi optaget af for tiden? Ro og tid til arbejdet med reformen Læring Understøttende undervisning Kommunikation 2 Ting tager tid

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014

Aftale mellem. Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Hadsundvejens Skole 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger

Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole som uddannelsessted Brøndbyvester Skole har godt 1000 elever, 150 lærere og pædagoger Brøndbyvester Skole er firesporet og rummer ud over almenklasser også kommunens specialklasserække

Læs mere

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014

17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 17 STK. 4 UDVALG 4. SEPTEMBER 2014 Folkeskolens udskoling v/ Skoleleder Lene Hasling Peder Syv Skolen PEDER SYV SKOLEN UDSKOLINGENS ORGANISERING Hvad er meningen? Lars Goldschmidt, DI Vi lever af at skabe

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen

Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Palle Kure Skolekode: 400034 Rønne d. 1.3.2015 Tilsynserklæring for skoleåret 2014/2015 vedr. Davidskolen Tilsynet er

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen NOTAT 31. marts 2014 Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen - med analyser og vurderinger udarbejdet af Vordingborg Kommune, og samlet notat udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Resultataftale 2012-2013 for

Resultataftale 2012-2013 for Resultataftale 2012-2013 for Evaluering af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Vi ønskede at øge bevidstheden om personlig udvikling, social trivsel og dialog mellem skole og hjem. Målet var

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

Alle besøgene beskrives og kommenteres mere detaljeret nedenfor.

Alle besøgene beskrives og kommenteres mere detaljeret nedenfor. Tilsynserklæring Freinetskolen 2014/15 Valby Langgade 117, 2500 Valby Skolekode 101133 Tilsyn: Tilsynserklæringen er udarbejdet på baggrund af 5 besøg på skolen, 4 på almindelige hverdage og 1 på en fremvisningsaften.

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Velkommen til valgmøde

Velkommen til valgmøde Velkommen til valgmøde Gladsaxe Kommune Vadgård Skole 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Tilsynserklæring 2013/2014

Tilsynserklæring 2013/2014 Tilsynserklæring 2013/2014 2014 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole

Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Tilsynsrapport 2014 Langsø Friskole Søndag den 16. marts 2014 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011/2012

Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport 2011/2012 Kvalitetsrapport Højagerskolen 1 Indhold 1. Resultater... 3 1.1 Uddannelsesforankring... 3 1.2 Overgangsfrekvenser... 3 1.3 Gennemsnitskarakterer ved afgangsprøverne... 4 1.4

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune

På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune På vej mod en ny skoledag i Fredensborg Kommune PÅ VEJ MOD EN NY SKOLEDAG Center for Skoler og Dagtilbud December 2013 Forord Verden i dag er i konstant udvikling og forandring. Der stilles højere og anderledes

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere