Tilsynserklæring 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilsynserklæring 2014"

Transkript

1 Tilsynserklæring 2014 Skole Byens Skole, Høffdings vej 75, 2500 Valby Skolekode Tilsynsførende Lektor, ph.d. Camilla Hutters, Tilsynets art og omfang Tilsynet er gennemført 10. december 2013 og samt 20. marts 2014 på baggrund af en tilsynsplan udarbejdet i samarbejde med skolens ledelse. Der er i forbindelse med tilsynet aftalt et særligt fokus på tværfaglige afdelingsuger med mulighed for fordybelse. Derudover er der foretaget tilsyn i ordinær fagundervisning i matematik, samfundsfag og engelsk. Der er desuden gennemført et interview med skolens ledelsesteam om arbejdet med de tværfaglige uger. Følgende undervisning er overværet ifbm. besøget: Værkstedsforløb på mellemtrinnet om papirkunst med origami og klip som del af 2-ugers forløb med kreative juleuger (kreative fag og matematik). Teaterforløb på overbygningen om Det forsømte forår som del af 2 ugers tværfagligt forløb (kreative fag og dansk). Matematik i 4 klasse, del af forløb om målestoksforhold Samfundsfag i 9 klasse, avisprojekt om Berlin på baggrund af studietur. Engelsk i 6. klasse, del af forløb om filmen Bent it with Beckham I forbindelse med tilsynet er der gennemført observationer af skolens undervisning og øvrige aktiviteter samt ført samtaler med ledelse, lærere og elever. Lærernes undervisningsplaner samt de anvendte undervisningsmaterialer er indgået i tilsynet og sammenlignet med Fælles mål i de respektive fag. Desuden er karaktergennemsnit fra 9. klasses afgangsprøve de seneste tre år samt informationerne på skolens hjemmeside blevet gennemset sammen med udvalgte dokumenter om skolens virksomhed: Skolens nye Spisevision og manifest for skolens spiseordning samt program for pædagogisk weekend for skolens lærere og pædagoger. Det generelle indtryk af skolen Skolen er en åben plan skole opdelt i tre afdelinger; indskoling, mellemtrin og overbygning. Alle afdelinger råder over klasselokaler samt fællesområder, som kan bruges til gruppe- og værkstedsundervisning. Hver afdeling har tilknyttet et team af lærere og en afdelingsleder, som arbejder sammen om at afvikle undervisningen. Desuden indgår skolens pædagoger i undervisningen i indskolingen og på mellemtrinnet. Undervisningen er både organiseret som enkeltfagsundervisning og 1

2 tværfaglig pulje- og projektundervisning. Navnlig pulje- og projektundervisningen planlægges på tværs i de enkelte afdelinger, mens undervisningen i de øvrige fag primært foregår i klasser. Der er et godt og fleksibelt undervisningsmiljø i alle afdelinger - dog synes det åbne miljø på mellemtrinnet at skabe mindre støjproblemer. Skolens værdier: nysgerrig udvikling, anerkendende dialog og tolerante fællesskaber udfoldes tydeligt i skolens praksis. Den daglige omgang på skolen er præget af dialog mellem lærere og elever, og der er fokus på at inkludere alle elever i skolens fællesskaber. Der holdes jævnligt samlinger i afdelingerne, hvor fælles emner drøftes, og hvor eleverne har mulighed for at komme til orde. I indeværende skoleår er der desuden indført en ny spiseordning, der har haft til formål at styrke det fælles ansvar omkring spisningen samt fællesskabet mellem eleverne på tværs af klasser og årgange. Der er formuleret et fælles Spisemanifest og eleverne er inddelt i mindre spisegrupper bestående af både små og store elever, der har et fælles ansvar for spisning og oprydning. Som noget nyt deltager alle skolens lærere og pædagoger også i den fælles spisning (tidligere deltog kun dem, der havde spisevagt ). Skolen har en praktisk-musisk profil, der sætter sit præg på dagligdagen. Der er fællessang i forbindelse med samlingerne, der arbejdes med teaterforestillinger og avisproduktion og der inddrages kreative materialer i undervisningen. Der er desuden obligatorisk musikundervisning frem til 7. klasse, ligesom skolen har sin egen musikskole, som tilbyder instrumentundervisning. Skolen synes overordnet set at have en god balance mellem at være en lilleskole med fokus på tværfaglighed og kreativitet og samtidig arbejde systematisk med fælles mål for de forskellige fag. Elevernes standpunkter evalueres og drøftes regelmæssigt med både forældre og elever. Ligeledes er evaluering en integreret del af undervisningsplanlægningen, hvor der blandt andet tages afsæt i en fælles evalueringsmatrix. Derudover gennemføres der i slutningen 3. klasse evaluerende test i fagene dansk og matematik. Testen er et internt dokument til skolebrug, men danner afsæt for skolehjem samtalen det pågældende år. Fra 7. klasse får eleverne karakterer efter 7-trinsskalaen. Skolen tilbyder fuld afgangsprøve i 9. klasse. Gennemsnitskaraktererne i 2013 ligger en over eller en del over landsgennemsnittet i alle obligatoriske fag undtagen færdighedsregning, der ligger på niveau. Karaktergennemsnittet er steget i alle fag siden forrige skoleår. Det professionelle miljø Der synes at være et godt og professionelt miljø på skolen, præget af videndeling, samarbejde og dialog. Skolen arbejder målrettet og systematisk med fælles udviklingstiltag, og lærere og ledelse mødes jævnligt for at drøfte og koordinere undervisningen, både i dagligdagen og på ugentlige møder. Lærerne fremstår reflekterede og engagerede omkring deres undervisning, og de giver udtryk for stor lyst og vilje til at tage del i og udvikle skolens virksomhed. Teamsamarbejde er en integreret del af skolens virke, og lærerne er organiseret i afdelings- og fagteam. Skolens lærere deltager jævnligt i fælles efteruddannelsesforløb. Fx har der i efteråret 2013 været afholdt en pædagogisk weekend for skolens lærere og pædagoger om inklusion, som er fulgt op med udarbejdelse af handleplaner frem mod Det er desuden afsat en pulje til individuel kompetenceudvikling, som lærerne kan søge. 2

3 Der har i løbet af skoleåret været flere personaleudskiftninger både i ledelsen og blandt lærerne. Udskiftningerne betyder, at der har været fokus på at indkøre nye medarbejdere og opbygge samarbejdet på skolen. Samtidig har implementeringen af OK 13 taget tid. Skolens udviklingsarbejde skrider derfor langsommere frem end først planlagt. Det gælder blandt andet udmøntningen af skolens nye vision: Væksthus for de nysgerrige, som først igangsættes i skoleåret 14/15. Samtidig arbejder skolens ledelse på at lave en plan for implementeringen af den nye folkeskolelov, som i mødekommer de nye krav, men samtidig bevarer skolens pædagogiske profil. Ledelsen vil konkret i implementeringen skelne mellem: Nye tiltag, som skolen skal gennemføre (fx lektiecafe eller engelsk fra 1 klasse) Noget skolen skal gøre mere af og som falder sammen med skolens strategi. Fx mere undervisning, der forbinder teori og praksis. Ting som skolen ikke skal ændre, enten fordi man allerede praktiserer det (fx samtænkning med fritidsordning). Eller fordi det ikke passer med skolens profil (fx mere enkeltfaglig undervisning). Vurdering af undervisningen Undervisningen gennemføres på dansk. Undervisningen fremstår overordnet set som velovervejet, relevant og afvekslende, og som præget af en god vekslen mellem struktureret fagfaglig læring og tværfaglige forløb og projekter, hvor der er mulighed for at gå i dybden med et emne. Lærerne har en tydelig retning og struktur for undervisningen, og de er gode til at rammesætte hvad sigtet med de forskellige forløb er. Der er god dialog mellem lærere og elever, og langt de fleste elever er aktive i timerne. Eleverne fremstår gennemgående motiverede og deltagende. Eleverne er desuden gode til at organisere deres arbejde og til at sparre med hinanden og arbejde sammen om at løse opgaverne. I alle de overværede lektioner arbejder eleverne fokuseret og engageret med de opgaver, der stilles, ligesom de tager ansvar og har styr på hvor i processen, de er. Fx kunne alle de elever, der var med i avisprojektet i 9. klasse, redegøre for deres emnevalg og for deres arbejdsproces, ligesom de kunne forklare de grundbegreber, de benyttede i arbejdet (fx research, fakta bokse, reportage). Dette understøttes af, at lærerne har fokus på at vælge undervisningsformer, som er varierede og gør det muligt for alle elever at være aktive. I alle de overværede lektioner kombineres lærergennemgang således med elevaktiverende undervisning som eksempelvis værkstedsundervisning, projektarbejde samt opgaveløsning alene eller i par. Lærerne er endvidere gode til at anvende metoder og materialer, der styrker elevernes deltagelse og deres muligheder for at være medskabere af undervisningen. Nogle eksempler: Impro conversation i engelsk (6. klasse). Eleverne skal to af gangen improvisere en engelsk samtale. Start replikkerne er givne og eleverne trækker løbende kor med replikker, som de skal flette ind i samtalen. En god, dynamisk måde at træne mundtlig engelsk, som automatisk tilpasses elevernes niveau. Gange bingo i matematik (4. klasse). Eleverne skriver otte tal på et stykke papir. Læreren opråber forskellige gangestykker, og hver gang eleverne har de rigtige svar, kan de strege dem ud. Den elev, der først har alle svar får bingo. Eleverne får gennem spillet mulighed for at repetere deres tabeller på en sjov og aktiverende måde. 3

4 I forbindelse med klasseundervisning er lærerne generelt gode til at gå i dialog med eleverne og gøre undervisningen relevant for dem. Fx indledes samfundsfagsundervisningen i 9 kl. med en fælles drøftelse af, hvad der er sket af vigtige politiske begivenheder siden sidst (fx krisen i Krim). Tilsvarende startes matematikundervisningen i 4 kl. med en fælles drøftelse af målestok, som relateres til forhold eleverne har personlige erfaringer med; fx at finde vej efter et kort. Undervisningsdifferentiering er en integreret del af undervisning, hvor blandt andet de varierede undervisningsformer gør det muligt for lærerne at differentiere sparring og støtte til eleverne. Fx ved at give ekstra sparring til elever med særlige behov eller ved at rotere mellem forskellige grupper af elever og sparre på deres konkrete opgaveløsning. Et eksempel er i matematik 4 klasse, hvor en stor gruppe elever har forestået hvordan de skal tegne med målestoksforhold, mens en mindre gruppe elever markerer, at de ikke har forstået metoden. Læreren beder de elever der ved hvordan de skal gøre om at gå i gang. men de der har det svært kan melde sig til en uddybet lærergennemgang. Tre piger melder sig og efter min ekstra gennemgang af læreren har de forstået metoden og går i gang med opgaven. I flere undervisningssituationer er der dog tydelige faglige niveauforskelle mellem eleverne, hvilket blandt kommer til udtryk ved, hvor hurtigt forskellige elever løser de stillede opgaver. Udfordringen kan her være, at de dygtigste elever kommer til at kede sig, og de fagligt svage elever ikke når at komme igennem alle opgaver. Et eksempel er engelsk i 6 kl. hvor en gruppe elever hurtigt bliver færdigt med de stillede opgaver og derefter efter aftale med læreren - sætter sig til at læse bøger efter eget valg. Mens en anden gruppe elever kun når en del af opgaverne og derfor heller ikke når igennem alt det stof, der er gennemgået. Generelt synes IT bedre integreret end ved sidste tilsynsbesøg. IT anvendes som én blandt andre læringsressourcer, afhængig af den konkrete undervisningssituation. I nogle forløb anvendes IT som primær ressource. Det gælder fx forløb om produktion af avis om Berlin Studietur i 9. klasse, hvor eleverne dels bruger et online program fra Politiken til at strukturere og layoute avisen, dels bruger nettet til at researche efter baggrundmaterialer. I andre forløb som en dynamisk læringsressource (fx til filmproduktion i engelsk, finde manual til origami i værkstedsfag). Eleverne medbringer selv IT udstyr i form af pc eller tablet. IT udstyr er en del af nogle undervisningslokaler, men ikke alle, hvilket i nogle tilfælde kan sætte begrænsninger for inddragelsen af IT. Fx er der ikke projektorer i alle undervisningslokaler, og det betyder at elevproduktioner som eksempelvis film kun kan vises på tablet eller computerskærm. Særligt fokusområde: Fordybelsesuger Skolen afholder årligt 9,3 fordybelsesuger. Sigtet med fordybelsesugerne er at give rum til længerevarende forløb, hvor eleverne kan gå i dybden med et emne. Det kan både være enkeltfaglige emner (fx matematikdage) eller tværfaglige forløb, som primært er organiseret som projekt- eller værkstedsundervisning. Ofte etableres der hold på tværs af de enkelte klasser. Fordybelsesugerne afholdes i afdelingerne på nær en uge, som er fælles for hele skolen (med kroppen som tema). Der er udarbejdet undervisningsplaner for alle forløb, der beskriver de faglige mål for forløbene. I forbindelse med tilsynet blev der overværet undervisning i forbindelse med de såkaldte juleuger, der afholdes de to uger op til jul. Juleugerne bruges ofte til fordybelse indenfor de kreative fag men også til at bringe kreative fag i spil med mere boglige fag. På indskolingen har juleugerne dannet ramme om en fælles teaterforestilling samt et Luciaoptog. Mens mellemtrinnet har brugt ugerne til at etablere 4

5 værksteder indenfor de kreative fag (origami, håndarbejde, billedkunst, musik). Eleverne angiver her på et prioriteringsskema hvilke værksteder, de ønsker at komme på, og skolen søger så vidt muligt at imødekomme elevernes ønsker. Overbygningen har valgt at bruge dette års juleuger til at opsætte en teaterversion af Hans Scherfigs det forsømte forår, hvor eleverne i grupper skal skrive og opføre scener, der skildrer hvordan historien ville udspille sig i 1930erne, 40erne, 50erne, 60erne, 70erne, 80erne, 90erne og 00erne. Også her har eleverne via et prioriteringsskema angivet hvilken funktion de ønskede i forhold til forestillingen fx skuespil, manuskript, kostymer, scenografi etc. Der blev i forbindelse med tilsynet gennemført et interview med afdelingslederne om deres erfaringer med fordybelsesugerne. Afdelingslederne påpegede her, at et vigtigt sigte med fordybelsesugerne er, at muliggøre andre former for holddannelse end klassen. Det styrker samarbejdet og fællesskabet på tværs og udvikler elevernes sociale kompetencer. Samtidig giver den projekt- og værkstedsbaserede undervisning mulighed for at nedbryde gængse relationer (fx i klassen) og opbygge nye med fokus på opgaven. Det kom tydeligt til udtryk i den observerede undervisning, hvor eleverne generelt virkede fokuserede og enagerede i at løse deres respektive opgaver, og ligesom de tog et stort ansvar for at få de forskellige opgaver løst. Samtidig giver fordybelsesugerne eleverne mulighed for at påtage sig nye roller. Fx påtager de ældre elever sig ofte en lederrolle i forhold til at få processen til at fungere. Desuden giver det nye muligheder for undervisningsdifferentiering, hvor elever med særlige behov kan få særlige opgaver. Fx har de elever i overbygningen, der har vanskeligheder ved at indgå i en teaterforestilling, fået en særlig rolle som dokumentationsgruppe, der skal dokumentere processen bla gennem brug af IT, som mange af disse elever er dygtige til. På den måde kan fordybelsesugerne give disse elever mulighed for at opdage og udfolde særlige kompetencer. Fordybelsesugerne giver desuden mulighed for at arbejde med faktisk tværfaglighed, hvor man mødes om en opgave og så inddrager de kompetencer og fag, der skal til for at løse den. De juleuger, som blev observeret i forbindelse med tilsynet, inddrager således ikke bare de kreative fag, men også de boglige fag. Fx indgår dansk som et centralt fag i Scherfig forestillingen på overbygningen, mens værkstedet omkring origami på mellemtrinnet også inddrager matematiske færdigheder som geometri og trigonometri. Samtidig giver fordybelsesugerne også eleverne mulighed for at arbejde med nogle af de mere tværgående kompetencer, som der bla. lægges vægt på i skolens vision. Fx trænes elevernes projektkompetencer, når de skal arbejde fokuseret med en opgave og et emne frem mod at nå en bestemt deadline eller kumulation. Tilsvarende giver processen omkring prioritering og valg af hold eleverne erfaring med at træffe faglige valg og træner derved elevernes valgkompetence. Samtidig er lærernes udbud af værksteder og forløb også med til at rammesætte elevernes valg, og eleverne skal derfor også lære at håndtere, at ikke alle får deres førstevalg. I fordybelsesugerne er fokusset fordybelse som modvægt til den fagopdelte undervisning. Det betyder også, at alle elever ikke lærer det samme, idet deres læring afhænger af de emner og opgaver, som de fordyber sig i. Alle forløb er dog bygget op omkring en overordnet paraply, som de forskellige grupper arbejde indenfor. Fx en fælles teaterforestilling eller udstilling med efterfølgende auktion. Eleverne får på den måde erfaring med at arbejde sammen om at lave et fælles produkt, som skal præsenteres for andre. 5

6 Det giver lærerne en særlig rolle, fordi de først og fremmest skal facilitere en proces og understøtte eleverne i at løse opgaven. Både ved at give dem tid til at lære også af deres fejl, men også ved at give feed back og støtte, når det er nødvendigt. Det betyder, at lærerne både skal give bevidst plads til, at eleverne kan gøre sig deres egne erfaringer, men samtidig også skal kvalificere elevernes arbejde og relatere det til det fælles produkt. Det kom bla. til udtryk i den overværede undervisning på overbygningen. Her startes og sluttes hver dag med en fælles opsamling og afslutning, hvor der gøres status over de forskellige gruppers arbejde, hvor eleverne kan bede om hjælp og hvor lærerne kan kvalificere elevernes valg. Fx ved at spørge en gruppe hvilke rekvisitter, der er mest nødvendige, sådan at de kan fokusere deres arbejde på at skaffe dem. Fordybelsesuger, som i dette tilfælde juleugerne, er således med til at sikre faglig fordybelse såvel som en bred og alsidig læring hos eleverne. Afdelingslederne pegede i forlængelse heraf på en række udviklingsområder, som det fremadrettet kunne være relevant at arbejde videre med, hvis kvaliteten af ugerne skal styrkes yderligere: Det kan overvejes at lave forløb, hvor det i højre grad er elevernes interesser, der danner afsæt for hvilke konkrete aktiviteter, der udbydes, sådan at eleverne får større medbestemmelse i forhold til planlægningen af aktiviteterne (jvf. sidste års anbefalinger). Fordybelsesugerne kan i endnu højere grad bruges til at styrke de kompetencer, der er særlige for Byens skole (fx projektkompetencer og fællesskabskompetencer) og kan dermed understøtte arbejdet med at implementere visionen om væksthus for de nysgerrige. Videndelingen både i og på tværs af afdelingerne kan styrkes. Fx i forhold til hvordan lærerne bedst faciliterer elevernes proces, sådan at de både får mulighed for at gøre sig deres egne erfaringer og samtidig også får feedback og støtte til deres arbejde. Fokus på at finde eksemplariske temaer, som involverer flere forskellige fag og kompetencer og som har et tydeligt formål. Overbygningens tema med Det forsømte forår er et godt eksempel på dette. Samlet vurdering Samlet set er der ikke tvivl om, at undervisningen på Byens skole står mål med hvad der almindeligvist kræves i folkeskolen. Der arbejdes systematisk med Fælles mål, både i årsplanerne for de enkelte fag og i de konkrete undervisningsforløb, samtidig med at målene kobles og oversættes til skolens værdigrundlag og pædagogiske profil. I den overværede undervisning synes der desuden at være stor sammenhæng mellem undervisningsplaner og den faktiske undervisning. Det er derfor vurderingen, at elevernes standpunkter i de fag, tilsynet skal omfatte (dansk, matematik og engelsk) står mål med trinmålene i Fælles mål. Undervisningsformerne og deltagelsen i skolens fællesskab betyder desuden, at eleverne aktivt opdrages til frihed og folkestyre. De fælles samlinger, brugen af aktiverende undervisningsformer samt inddragelsen af elevernes erfaringer er alle forhold, som betyder, at eleverne deltager aktivt og lærer at tage stilling og fremføre deres synspunkter. Samtidig lægges der i undervisningen vægt på, at eleverne får mulighed for at sætte deres eget liv i forhold til børns liv andre steder. Fx afsluttes de kreative juleuger på mellem trinnet med, at elevernes produktioner sælges på auktion til fordel for børn i Syrien. Anbefalinger til videre udvikling Der kan endvidere på baggrund af tilsynet indkredses nogle områder, hvor skolen med fordel kan arbejde med at udvikle sin virksomhed. Der er alene tale om forslag til videre udvikling idet undervisningen på de nævnte områder allerede står mål med, hvad der kræves i folkeskolen. 6

7 Forslag til videre udvikling: Beskrive indhold og progression i forhold til de tværgående kompetencer, som der arbejdes med på skolen og som knytter sig til skolens vision og profil. Både i de enkelte fag og i forbindelse med de tværfaglige fordybelsesuger Eksempler på tværgående kompetencer er: projektkompetencer, fællesskabs/samarbejdskompetencer, kreative kompetencer og medbestemmelse/valgkompetencer. Sidstnævnte kompetence kan bla. styrkes ved, at øge elevernes muligheder for at være medbestemmende i valg af emner; fx i forbindelse med fordybelsesugerne. Øget fokus på undervisningsdifferentiering. Dels set i lyset af det øgede fokus på inklusion, dels som følge af større faglig spredning blandt eleverne. Det kan blandt andet ske ved at styrke mulighederne for holddannelser på tværs af klasser. Fx ved at have faglige bånd og værksteder, hvor eleverne kan træne grundfærdigheder med afsæt i deres niveau, eller ved at indtænke undervisningsdifferentiering i arbejdet med lektiecafe og lektieintegreret undervisning. Tilsvarende kunne et fokusområde være at udvikle nye former for feedback, der følger op på elevernes individuelle læreproces og hjælper dem med at kunne tage næste skridt. Formulering af en fælles strategi for anvendelse af IKT. Strategien bør dels forholde sig til hvordan infrastrukturen skal udbygges i de kommende år; blandt andet forhold til netværksadgang, projektorer og udstyr i klasselokalerne. Dels til hvordan skolen fremadrettet vil arbejde med at udvikle elevernes IT- og mediekompetencer, både i de enkelte fag og i forbindelse med tværfaglige projekter. Endelig bør strategien forholde sig til kompetenceudvikling af lærerne. Bedre lydisolering i forbindelse med mellemtrinnets område, sådan at både klasse- og fællesområder kan benyttes til undervisningen, uden at eleverne forstyrres af hinanden. 7

Tilsynserklæring 2015

Tilsynserklæring 2015 Tilsynserklæring 2015 Skole Byens Skole, Høffdings vej 75, 2500 Valby Skolekode 101111 Tilsynsførende Lektor, ph.d. Camilla Hutters, fam@koedhutters.dk Tilsynets art og omfang Tilsynet er gennemført 19.

Læs mere

Tilsynserklæring 2013

Tilsynserklæring 2013 Tilsynserklæring 2013 Skole Byens Skole, Høffdings vej 75, 2500 Valby Skolekode 101111 Tilsynsførende Lektor, ph.d. Camilla Hutters, fam@koedhutters.dk Tilsynets art og omfang Tilsynet er gennemført 4.

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2016 skolekode 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler, og valgt af bestyrelsen på Ådalens Privatskole til at føre

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12

Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Evaluering af skolens samlede undervisning skoleåret 2011-12 Indhold 1. Evalueringsformer der benyttes på skolen 2. Evaluering af den samlede undervisning i skoleåret 3. Plan for opfølgning på evalueringen

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

Tilsynserklæring 2014/2015

Tilsynserklæring 2014/2015 Tilsynserklæring 2014/2015 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

TILSYNSRAPPORT. Skole

TILSYNSRAPPORT. Skole TILSYNSRAPPORT Tilsynsførende Kent Lykke kent@uhrefriskole.dk Tlf. 28713934 Skole Feldborg Frie Børneunivers Bredgade 76 7540 Haderup Skolekode 280654 Tilsynsperiode 1.8.2015 til 19.4.2016 Kære bestyrelse,

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private

Tilsynet er foretaget og udarbejdet på baggrund af Bekendtgørelse af lov om friskoler og private Bjarne Møller Pedersen Møllestensparken 49 4300 Holbæk Tlf.: 61 50 14 14 E- mail: bjarnemp1@gmail.com Tilsynserklæring vedr. Hellested Friskole og Børnehus 2015-2016 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning

Evaluering af skolens samlede undervisning Evaluering af skolens samlede undervisning Fokuspunkter for evalueringen Elevernes faglige udbytte af undervisningen Elevernes trivsel Evalueringsformer der benyttes på skolen 1. Folkeskolens prøver 2.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013

Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige

Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 4.årgang (2016-17) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder:

Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering 2013 Der er i lærergruppen i forhold til den samlede evaluering og skolens 5. års evalueringsplan i 2013 fokus på følgende 3 områder: Evaluering, karakterer, udtalelser De praktisk-musiske fag

Læs mere

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression Langmarkskolen Horsens Mangfoldig elevgruppe - ca. 455 børn 25 forskellig nationaliteter Største grupper af børn kommer fra Bosnien,

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Kære forældre på Spurvelundskolen

Kære forældre på Spurvelundskolen Kære forældre på Spurvelundskolen Så er Spurvelundskolen klar til Den Sammenhængende Skoledag pr. 1. august 2013. Derfor har vi sammensat denne skrivelse, hvori vi vil fortælle jer, hvordan jeres barns

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Tilsynserklæring maj 2014 maj 2015 Marie Mørks Skole, Hillerød

Tilsynserklæring maj 2014 maj 2015 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynserklæring maj 2014 maj 2015 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit tredje år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede

Læs mere