Dette speciale er et produktionsspeciale, der består af en akademisk rapport samt de tre artikler, vi selv har produceret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette speciale er et produktionsspeciale, der består af en akademisk rapport samt de tre artikler, vi selv har produceret."

Transkript

1 LÆSEGUIDE Kære læser Dette speciale er et produktionsspeciale, der består af en akademisk rapport samt de tre artikler, vi selv har produceret. For at få det optimale ud af specialet er det hensigtsmæssigt at læse det i en bestemt rækkefølge. Den akademiske rapport er bygget op omkring en analyse af seks artikler fra magasinet Filter. Du kan med fordel læse de artikler inden analysen. De er at finde i bilagsmappen fra side 40. Hvis du ikke har mod på at læse de lange artikler, har vi også lavet et kort resumé af hver artikel. Det finder du i bilagsmappen fra side 163. Efter analysen vil vi opfordre til, at du giver dig i kast med vores egne artikler, som vi har lavet ud fra den model, analysen munder ud i. De danner nemlig baggrund for diskussionen, hvor vores erfaringer bliver inddraget. Produktionen er at finde i bilagsmappen fra side 3 og er rettet mod henholdsvis Filter, Politikens 1. sektion og Berlingske Magasin. Specialet er blevet til i tæt samarbejde mellem Hans Christian Kromann og Sofie Hviid, og det er ikke muligt reelt at opdele efter, hvad vi hver især har lavet. Det skal vi imidlertid ifølge reglerne, og hvem der har hovedansvaret for hvilke afsnit fremgår af indholdsfortegnelsen. Hans Christian Kromann har haft hovedansvar for afsnit markeret med H og Sofie Hviid har haft hovedansvar for afsnit markeret med S. Produktionen har vi været fælles om. Specialet udgør anslag, som svarer til 40 normalsider. 1

2 2

3 INDHOLD Fra langsom mad til langsomme medier H... 5 Problemformulering S... 6 Metode H... 6 Teoretiske overvejelser S... 6 Afgrænsning H... 7 Begrebsafklaring S... 7 Hvad er Slow Journalism? H... 8 Slow Journalism i den virkelige verden S... 9 Filter H... 9 Filter om Filters metode S Slow Journalism i Filter - Fra idé til artikel H Idéfasen S Adgang H Udfordringen S Researchfasen H God tid giver gode scener S Interviews H Skrivefasen S Klassiske fortællinger H Litterære træk S Citater og dialog H Journalistens rolle i artiklen S Filter-formen H Idéfasen S Researchfasen H Skrivefasen S Slow Journalism i praksis H Idéfasen S At finde en udfordring H Tingene ændrer sig S At få adgang H Er adgang så vigtig? S Researchfase H En observerende flue på væggen S Et problematisk forhold H At snakke med eksperter S Alt godt kommer til den, der venter H Skrivefasen S Modellen i brug H Kill your darlings S Citater og observationer H Når journalisten er hovedpersonen S Intet er bedre end en god historie H Den langsomme skriveproces S Er vores egne historier Slow Journalism? HS Konklusion HS Litteraturliste Abstract Ro i nyhedsstormen

4 4

5 FRA LANGSOM MAD TIL LANGSOMME MEDIER Den 20. marts 1986 åbnede McDonald s en ny restaurant ved foden af Den Spanske Trappe i Rom. Som en protest mod fastfoodgigantens indtog organiserede kokken Carlo Petrini sammen med en gruppe madelskere en protestaktion, hvor de delte frisklavede pastapenne ud til gæsterne foran McDonald s under parolen Slow Food. 1 Denne første lille aktion førte tre år efter til dannelsen af den internationale Slow Food-bevægelse, hvis hovedformål er at kæmpe mod det hurtige og homogene samfund, vi lever i, gennem den kulinariske verden. 2 Omkring årtusindeskiftet begyndte begrebet at brede sig til andre dele af hverdagen fra Slow Reading til Slow Travel, Slow Sex og endda Slow Gardening. I 2007 blev journalistik første gang kædet sammen med Slow-bevægelserne i tidsskriftet Prospect, 3 som et opråb til en medieverden i krise, hvor aviserne må se læsertallene falde år efter år. Slow Journalism er først og fremmest et opgør med tidens nyhedsfetich, hvor det at være først ofte bliver et kriterium i sig selv. I stedet for at jagte de samme historier skal journalister have god tid til at finde de uskrevne historier og sætte sig grundigt ind i stoffet for at lave journalistik af højeste kvalitet med fokus på den gode fortælling og fordybelse for læseren. Flere medier har allerede taget den meget åbne filosofi til sig, og de har hver især deres måde at tolke Slow Journalism på. Men begrebet er stadig fuldstændig ubeskrevet i den akademiske verden. Ingen har endnu undersøgt, hvad det dækker over, og om det overhovedet kan noget eller bare er en ny kreativ måde at markedsføre sig på. Derfor har vi sat os for at finde frem til, hvad Slow Journalism er for en størrelse, og om man kan bruge det til noget i den danske medieverden, hvor deadlines og plads ofte kommer på bekostning af fordybelse. Ved at kigge nærmere på det svenske Slow Journalism-magasin Filter, har vi undersøgt, hvordan Slow Journalism kommer til udtryk i Filter og udarbejdet en model for, hvordan man kan bruge det i praksis. Med den i hånden har vi prøvet kræfter med filosofien i tre artikler, hvoraf to er tilpasset danske medier, for at se, om Slow Journalism har noget at tilbyde danske journalister. 1 Bertini, Carlo: Slow Food: The Case for Taste 2001, New York: Columbia University Press s. 9 2 ibid s Greenberg, Susan Slow Journalism, Prospect Magazine, februar 2007, s. 15 5

6 PROBLEMFORMULERING Først og fremmest vil vi forsøge at finde svar på, hvordan Slow Journalism kan bruges i praksis? Herunder vil vi undersøge, hvad fænomenet Slow Journalism dækker over, hvordan det kommer til udtryk i magasinet Filter, og med udgangspunkt i vores egne erfaringer, om det kan tilpasses en dansk medievirkelighed. METODE For at blive klogere på, hvad Slow Journalism er, vil vi afdække, hvad der allerede er skrevet om fænomenet. Herefter vil vi foretage en analyse af udvalgte artikler fra magasinet Filter med det formål at finde ud af, hvordan Filters skribenter arbejder, og hvordan Slow Journalism kommer til udtryk i deres artikler. Vi har valgt Filter, fordi magasinet gennem de seneste tre år har haft stor succes med at lave et magasin efter principper, de selv betegner som Slow Journalism. Bladet er kun ét af tre erklærede Slow Journalism-magasiner 4 i Europa, men det er det eneste, som er udkommet i flere eksemplarer og derfor kan give os et passende grundlag for analysen. Analysen er baseret på et interview med Filters chefredaktør, Mattias Göransson, som har givet os et indblik i bladets overordnede fremgangsmåder og idealer. På baggrund af interviewet har vi udvalgt en række artikler fra bladet, som vi har nærstuderet. Da Filter ikke har en nedskreven policy eller opskrift for, hvordan de arbejder, har vi også sendt en række spørgsmål til journalisterne bag artiklerne for at få et indblik i deres arbejdsmetoder. Analysen af Filters artikler og arbejdsmetoder munder ud i en arbejdsmodel, som vi kan bruge på vores egne artikler. Ud fra den model prøver vi kræfter med Filters arbejdsmetode i tre forskellige artikler. Den første artikel er rettet mod Filter og lavet fuldstændig efter Filters fremgangsmåde. Den udgør et erfaringsmæssigt udgangspunkt for os selv, som vi sammenligner de to andre historier med. Den næste artikel er rettet mod Berlingske Magasin. Formålet med denne er at lave en artikel ud fra Filters arbejdsmetoder, men samtidig i et format, der er tilpasset et dansk medie. Vi har valgt Berlingske Magasin, fordi man her kan skrive forholdsvis langt og kan være kreativ i sin udtryksform. Den sidste artikel er skrevet til Politikens 1. sektion ud fra realistiske forhold, da artiklen har været trykt. Her prøver vi for alvor kræfter med at bedrive Slow Journalism i praksis, da deadline og format er tilpasset virkeligheden på et dansk dagblad. De tre artikler og vores erfaringer i processen skal danne grundlag for en diskussion om, hvilke problemstillinger denne metode bringer med sig. Vi har også lavet opfølgende interviews med alle vores kilder for at få svar på, hvordan de har oplevet processen. TEORETISKE OVERVEJELSER Slow Journalism er endnu et ubeskrevet blad i den akademiske verden. Da ingen har sat sig for at beskrive fænomenet før, kan vi ikke læne os op ad andres forskning og må derfor kaste os ud i uudforsket terræn og forsøge at afdække, hvad Slow Journalism er, ved at trække på kendte teorier og modeller. Chefredaktøren Mattias Göransson betegnede en typisk Filter-historie som en fortælling med en hovedperson, der forsøger at opnå noget. 5 For at komme nærmere ind på, hvad for en type historie det er, vil vi trække på aktantmodellen, der er kendt fra historiefortællingens verden. 4 De to andre magasiner er Plot fra Norge og Delayed Gradification fra England. 5 Bilag s

7 Artiklernes opbygning er i høj grad baseret på det, Mattias Göransson selv har valgt at kalde Hollywood-modellen, 6 hvor historien bygges langsomt op hen mod et klimaks. For at kunne bestemme denne metode nærmere benytter vi os af berettermodellen, som er kendt fra dramaturgiens verden og bygger på det samme grundprincip. Da Slow Journalism lige fra begyndelsen er blevet kædet sammen med fortællende eller litterær journalistik, og Filters lange fortællende artikler lægger sig tæt op ad featuregenren, har vi også valgt at trække på Pulitzer-vinderen Jon Franklins bog om fortællende journalistik Writing for Story, 7 samt Mikkel Hvids bog om featurejournalistik. 8 Sidste del af opgaven har fokus på den metode, Filters skribenter benytter sig af, når de indhenter research. Det grundlæggende element i researchen er, at journalisterne bruger en stor mængde tid med deres kilder, i visse tilfælde flere uger. Denne metode er ikke ukendt i den akademiske verden og bygger på elementer, der ligger tæt op ad etnografien og antropologien. Vi vil derfor se nærmere på samfundsvidenskabelige teorier som deltagerobservation og såkaldt etnografisk journalistik og intimjournalistik for at få et bedre indblik i, hvad denne metode har af fordele og ulemper. AFGRÆNSNING Ud over magasinet Filter, som er fokus for analysen, eksisterer der to andre blade, der benytter betegnelsen Slow Journalism: det engelske magasin Delayed Gradification og det norske magasin Plot. Begge magasiner er helt nystartede, så vi har valgt dem fra i analysen, da magasinerne med kun få udgivelser bag sig stadig ikke har fundet deres ben at stå på. For eksempel har Delayed Gradification kun lavet en enkelt historie, de selv betegner som rendyrket Slow Journalism. 9 Netop fordi vi har valgt at koncentrere vores undersøgelse omkring ét bestemt magasin, kan vi ikke komme med nogen universel model for Slow Journalism, men nærmere en model for, hvordan Slow Journalism kommer til udtryk i Filter. Da vores målsætning er at afdække fænomenet Slow Journalism og komme tættere på en reel definition og arbejdsmetode, der kan bruges af journalister på en avis, vil specialet ikke have til hensigt at komme med et svar på, hvorvidt der er økonomisk grundlag for at bruge Slow Journalism. Slow Journalism trækker på elementer fra litterær journalistik. Vi vil derfor inddrage teori omkring fortællende journalistik for at se, om det adskiller sig eller blot er en nyfortolkning. Vores rapport skal dog ikke ses som en undersøgelse af tendenser og udvikling inden for fortællende journalistik. Formålet med specialet er udelukkende at undersøge fænomenet Slow Journalism, og vi vil kun beskæftige os med medier, der betegner sig selv som et Slow Journalism-produkt. BEGREBSAFKLARING Slow Journalism er opstået som modpol til de hurtige og konkurrenceprægede nyheder, der er baseret på nyhedstrekanten og nyhedskriterierne, og som især er kendt fra netjournalistikken. Vi vil gennem rapporten referere til denne type nyheder som nyhedsjournalistik. Der findes ingen central organisation for Slow Journalism, som har defineret hvad det er, og der findes ligeledes heller ikke akademiske afhandlinger, som har undersøgt emnet. Så i rapporten vil vi henvise til Slow Journalism som en filosofi eller et fænomen, der endnu ikke er fuldt udviklet. 6 ibid 7 Franklin, Jon Writing for Story: Craft Secrets of Dramatic Nonfiction 1986 New York: Penguin Books 8 Hviid, Mikkel Fascinerende Fortælling: Den Journalistiske Fortælling 2002, Århus: CFJE 9 The English Defence League 7

8 HVAD ER SLOW JOURNALISM? Slow Journalism blev introduceret første gang i 2007 af Susan Greenberg, journalist og underviser ved Roehampton Universitet. I en kort artikel i tidsskriftet Prospect spurgte hun, hvorfor engelske journalister ikke stilede efter at lave seriøs non-fiktion journalistik, som amerikanerne har haft tradition for i mange år. 10 Susan Greenberg trækker på den kendte marketingsteori the end of the middle, der bygger på den hypotese, at der ikke længere er behov for mellemvarer i et moderne samfund, hvor forbrugerne har adgang til billige produkter. Enten vælger folk det billigste, eller også betaler de mere for kvalitet. Dette koncept overfører Greenberg til journalistik. Hun sidestiller den stadigt voksende online-journalistik med billige lettilgængelige produkter og udleder derfor, at der ikke er et marked for klassisk avisjournalistik. Til gengæld er der blevet plads til såkaldt luksusjournalistik, som eksempelvis essays og lange reportager, som hun betegner som Slow Journalism. 11 Fællesnævnere for disse luksusprodukter er ifølge Susan Greenberg, at»(it) takes its time to find things out, notices stories that others miss, and communicates it all to the highest standards.«12 For at kickstarte en egentlig bevægelse mener Susan Greenberg, at den litterære journalistik skal fremhæves i medierne og ved prisuddelinger, så de hurtige nyheders dominans kan stoppes. 13 Fire år efter Susan Greenbergs første opråb er der stadig ingen reel Slow Journalism-bevægelse. I stedet er det blevet en flydende filosofi, som ingen har taget patent på. Gennem årene har flere forsøgt at definere, hvad det er, primært på debatfora og blogs. Allerede i november 2007 forsøgte den engelske journalist David Leigh at definere det nærmere på sin blog på The Guardians hjemmeside. Hans tilgang var noget mere dyster end Greenbergs. Han betragter journalistikken som et døende erhverv, som må vige pladsen for bloggere og andre former for amatørjournalister. Og det eneste, der kan redde faget, er Slow Journalism, da det kun er hårdtarbejdende journalister, der har evnen og viljen til at grave de nyheder frem, som samfundet har brug for at høre. 14 Fænomenet har kortvarigt sneget sig ind i den akademiske verden, da University of Southern California s Getty Arts Journalism Programme i 2008 afholdt en paneldiskussion, hvor Slow Journalism var emnet. Her kom panelet for første gang frem til dogmet om, at man skal gøre op med mediernes fetich med at være hurtigst med nyhederne og i stedet fokusere på den gode historie, der påvirker samfundet. 15 En enkelt journalist har forsøgt at opstille en række kriterier for, hvad fænomenet dækker over. Mark Berkely, der er amerikansk journalist og underviser ved Rowan University i Glassboro, New Jersey, skrev i juli 2009 et indlæg på sin blog, hvor han definerer Slow Journalism som noget, der: Opgiver fetichen med at være hurtigst Prioriterer nøjagtighed, kvalitet og indhold, ikke bare at være hurtig og først Undgår kendte, sensationer og begivenheder, der bliver dækket af horder af journalister Tager sig tid til at finde ud af tingene Søger efter de uskrevne historier Beror på fortællingen Opfatter publikum som kollaboratører 16 Berkleys definition er det tætteste, man kommer på en egentlig model for Slow Journalism, men bærer stadig kraftigt præg af at være en løst defineret filosofi. 10 Greenberg, Susan op. cit. s ibid s ibid s ibid s ( ) 15 ( ) 16 slow-journalism -movement/ ( ) 8

9 SLOW JOURNALISM I DEN VIRKELIGE VERDEN I dag har mindst tre magasiner taget Slow Journalism til sig; Svenske Filter, engelske Dealyed Gratification og norske Plot. Fælles for alle tre magasiner er, at de bærende historier ofte er lange og i Filters og Plots tilfælde strækker sig over 20 sider. Plot fra Norge er det nyeste skud på stammen. I maj måned 2011 blev første udgave sendt på markedet af en lille gruppe journalister. I lederen til den første udgave definerer redaktøren Erlend Frafjord magasinet som et blad, der tør gå i dybden i en tid, hvor andre norske medier fokuserer på overfladiske nyheder.»plot går den andre veien. Vi kaller det langsom journalistikk. Plot gir deg hele historien, fortalt så grundig som den fortjener.«17 Magasinet har ikke noget gennemgående tema, men fokuserer på lange reportager, hvor de eksempelvis følger en norsk families kamp for at få et barn via en indisk rugemor. Bladets udformning og indhold er lavet med inspiration fra det svenske blad Filter, men i modsætning til Filter, som næsten udelukkende satser på bløde reportager og portrætter, er det tanken, at Plot også skal indeholde afslørende nyheder og graverjournalistik. 18 Magasinet er indtil videre kun udkommet i tre udgivelser, så det er endnu for tidligt at se noget mønster i deres fremgangsmåde. Ligesom Plot er Delayed Gratification også et relativt nyt magasin, der udkom første gang i januar Magasinet bliver udgivet af The Slow Journalism Company og slår sig op på at være UK s quarterly almanac. Bladet bygger på baggrundshistorier og analyser af de forgangne tre måneders vigtigste nyheder og begivenheder. I introduktionen til hver udgave hedder det;»as the weeks and months zip by, we will be keeping track, picking out the patterns, and seeing what is left after the dust has settled.«19 Ifølge chefredaktør Rob Orchard har modtagelsen af bladet været»absolutely fantastic,«20 men første udgave blev dog stadig kun solgt i eksemplarer, og indtil videre har de kun produceret en enkelt artikel, som han for alvor vil betegne som Slow Journalism. 21 FILTER Det svenske magasin udkom første gang i 2008 og kommer på gaden hver anden måned. Bladet er i dag oppe på abonnenter. Formatet er en mellemting mellem en bog og et magasin og har et layout, hvor der er god plads til billeder. Grundtanken bag Filter er, at»læseværdige fortællinger kan findes overalt,«22 som magasinets chefredaktør Mattias Göransson skrev i sin leder i første udgave. De bærende elementer i hver udgave er to-tre lange artikler på omkring 20 sider, som han betragter som de klareste eksempler på Slow Journalism. 23 Disse historier er som regel portrætter eller baggrundshistorier, hvor reportageelementer spiller en stor rolle og er indsamlet ved at bruge flere dage, og i nogle tilfælde uger, sammen med kilden. De bærende historier er altid bundet op på en kommende begivenhed, så læserne er velinformerede, før den finder sted. Filter opererer ikke med en målgruppe eller konceptbeskrivelse, 24 og dette reflekteres også i bladets slogan, som blot er»til alle der er nysgerrige.«filters artikler har mange lighedspunkter med featureartikler, da disse netop er karakteriseret ved at være underholdende, tidløse og ofte omhandler bløde emner frem for hardcore nyheder. Der er ikke lagt hovedvægt på at informere læseren, og journalisten bruger ofte egne observationer med brug af alle sanser i researchen Plot #1, maj 2011, s kortlink.dk/9cfm 19 Delayed Gratification #1, Oct. Nov. - Dec 2010, s Bilag s Bilag s Filter #1, april/maj 2008, s Bilag s Bilag s Mejlby, Mogens Journalistikkens Grundtrin 2007, Randers: Klim, s. 68 9

10 FILTER OM FILTERS METODE Filter har ingen nedskreven policy eller drejebog for, hvordan deres artikler skal skrives, men ifølge Mattias Göransson følger de bærende historier altid de samme grundprincipper. Historierne tager ofte udgangspunkt i personer fra det svenske kulturliv. Det kan være en berømt klovn, en falleret grand prix stjerne, en kunstskøjteløber eller en erhvervsmand. Det bærende kriterium er at lave historier, der er spændende at læse. 26 Det vigtigste for enhver artikel i Filter er et krav om adgang. Hvis ikke journalisten har fuld adgang til kilden til historien, kan det ikke lade sig gøre. Typisk er det adgang i form af tiden, som journalisten får lov til at bruge sammen med kilden, men det kan også være adgang til materiale som dagbøger eller andet, som giver indsigt i et menneskes liv. 27 Dernæst kommer, at historien er vigtigere end emnet hvis historien er god, kan man beskæftige sig med et hvilket som helst emne. 28 På Filter er den gode historie defineret som en fortælling, der indeholder en form for udfordring og dramatisk udvikling. Disse udfordringer kan komme i tre forskellige former: 1. Indbygget dramatisk struktur. Det vil typisk være sportshistorier, hvor der er en indbygget spændingskurve og forløsning, eksempelvis et VM. Det kan også være et såkaldt syntetisk drama, hvor man selv finder dramaet og er til stede for at følge det. 29 Hvad enten det er den naturlige eller syntetiske struktur, er der et givent dramatisk forløb 2. Personlig udfordring er en historie, hvor hovedpersonen kæmper med et personligt dilemma eller står over for en personlig udvikling. Denne form er sværere at finde og mere subtil og er den mest krævende form for historie Journalistens udfordring er en historieform, hvor man skaber sin egen udfordring eller tese og ikke har en ydre struktur eller en personlig udfordring. I stedet opstiller journalisten selv et dilemma, og der behøver ikke være et definitivt svar. Tiden sammen med kilderne bliver betegnet som hæng ud -tid på Filter. 31 Her skal journalisten være fluen på væggen, mens historien udfolder sig og indsamle dialog og scener. Magasinet opererer ikke med nogen fast model for, hvordan historierne skal skrives. Dog fortalte Filters to journalister, Christopher Frimann og Erik Almqvist, at de begge opererer med en uformel model, når de skriver. Den går under navnet den klassiske Filter-model, 32 og den vil vi granske nærmere i den forestående analyse. 26 Bilag s Bilag s ibid 29 Et eksempel er Filters historie om en restaurant, der måske ville få en michelin-stjerne. De udvalgte en restaurant og var så heldige at være til stede, da guiden kom. 30 Bilag s Bilag s Bilag s

11 SLOW JOURNALISM I FILTER - FRA IDÉ TIL ARTIKEL For at komme nærmere en karakterstik af, hvordan Slow Journalism kommer til udtryk i Filter, har vi foretaget en analyse af en række Filter-artikler. Analysen er struktureret ud fra produktionens tre faser, så vi kommer hele vejen rundt fra idéen opstår til det færdige produkt. De tre faser har vi valgt at kalde: o o o Idéfasen Her ser vi nærmere på, hvordan historien er opstået, og hvad en god Filter-historie er set i lyset af den klassiske aktantmodel. Researchfasen hvor fokus er på selve indsamlingen af data til artiklerne, og hvordan den finder sted enten i form af interviews eller anden form for research. Skrivefasen Her vil vi granske artiklernes opbygning ud fra berettermodellen og Jon Franklins litterære værktøjer. Vi har udvalgt seks forskellige artikler, der alle som før nævnt er typiske eksempler på en klassisk Filter-historie. De fem ud af seks artikler er skrevet ud fra den personlige udfordring eller indbyggede dramatiske struktur, men en enkelt er skrevet med journalistens udfordring som udgangspunkt. IDÉFASEN Ligesom på alle andre redaktioner opstår idéer på Filter på mange forskellige måder, der er noget nær umulige at sætte i system. Det gør det heller ikke nemmere, at Filter ikke har et konkret fokusområde eller en defineret målgruppe. For eksempel kom idéen til artiklen om kunstskøjteløberne fra en praktikant på Filter, som selv dyrkede sporten og fortalte om rivaliseringen mellem de to bedste løbere. Selvom idéerne opstår tilfældigt, er der dog en række fællestræk, som tilsammen kan give et billede af, hvilke ideer der egner sig til at bruge Slow Journalism, som Filter tolker det, frem for en traditionel reportage, et interview eller et stykke fortællende journalistik. ADGANG Det første og fuldstændig ufravigelige krav er, at journalisten skal have adgang. Længden af artiklerne i Filter gør, at der skal bruges meget mere materiale, end der bruges på andre medier. Filter kan dog gå på kompromis med det ellers altoverskyggende krav. Til historien om Lykke Li fik journalisten kun lov til at være sammen med sangerinden et par gange, hvor det passede ind i hendes kalender. Men historien blev alligevel prioriteret højt, fordi Lykke Li havde en CD på gaden og derfor var åben over for at lave interviews. 33 Kravet om fuldstændig adgang blev altså slækket til fordel for at få adgang til en kilde, som er berømt og meget aktuel. Journalisten bag artiklen understreger selv, at historien blev langt sværere at skrive, fordi han havde begrænset adgang, og i sidste ende blev artiklen fyldt med baggrundsinterviews og flashbacks, fordi han ikke have brugt tid nok sammen med hende. 34 UDFORDRINGEN Det centrale element i Filters historier er udfordringen, som skal bære historien fra start til slut og holde spændingen ved lige. I dramaturgiens verden kommer udfordringen til udtryk som en ydre eller indre konflikt, som er det afgørende element i konstruktionen i enhver god historie i den vestlige verden. 35 Manuskriptforfattere benytter sig ofte af aktantmodellen som et værktøj til at finde historiens overordnede præmis 36 og få et overblik over de forskellige aktører i historien og deres roller ibid 34 Bilag s Hansen, Per Helmer: Den dramaturgiske værktøjskasse 2006, København:Frydelund, s ibid s ibid s

12 Aktantmodellen har seks forskellige aktører. En giver, et objekt, en modtager, en hjælper, et subjekt og en modstander. Som en hovedregel vil præmissen altid være kan subjektet, ved hjælp af hjælper og giver, give objektet til modtageren, på trods af modstanderen? Denne præmis lægger sig tæt op ad Mattias Göranssons eget udsagn om, at en typisk Filter-historie handler om en hovedperson, der forsøger at opnå noget. Eller et subjekt, der forsøger at få et objekt. 38 Historien om jockeyen Inez Karlsson skulle oprindeligt bare have været en historie om, hvordan en ukendt svensk pige blev verdens bedste kvindelige jockey. Men da journalisten ringede til hende for at spørge, om hun ville medvirke, fortalte hun, at hun havde indstillet sin karriere, fordi hun var alvorligt syg. Frem for at lægge historien død øjnede journalisten i stedet muligheden for at lave en historie, som var endnu bedre end succeshistorien. 39 Præmissen for historien var klar: Kunne Inez (subjektet) nogensinde komme til at ride igen (objektet). Historien blev dermed en personlig udfordring, hvor hovedpersonen skal forsøge at overvinde sig selv, i dette tilfælde sin egen krop. Hvis vi placerer de to roller i aktantmodellen (fig. 1) sammen med de andre elementer fra historien, er præmissen pludselig endnu tydeligere. I andre tilfælde er der tale om en indbygget dramatisk struktur. Dette er især gældende for sportshistorier, hvor der er konkurrencer involveret. For eksempel i historien om de svenske kunstskøjteløbere. Her er hele historien bundet op omkring de nationale mesterskaber i kunstskøjteløb, hvor det skal afgøres, hvem der kommer til VM. Her er der ikke tvivl om placeringen af de forskellige roller. De udfylder nærmest sig selv. Kristoffer vil vinde en konkurrence over sine modstandere, og derfor får han hjælp af sin træner. De forskellige aktører indtager så at sige deres egen rolle fra det virkelige liv, og journalisten behøver derfor ikke at skulle tænke de forskellige personer ind i en større sammenhæng. I stedet er den mere eller mindre givet på forhånd. Begge disse historier er artikler, hvor hovedpersonen og dennes konflikt er drivkraften. I historier, der er bygget op omkring journalistens udfordring ligesom i artiklen Den Sista Biffen, indtager journalisten hovedrollen ved at tage en problemstilling op, som han har undret sig over. Idéen til Den Sista Biffen opstod, fordi skribenten selv er opvokset på en bondegård og derfor har en grundlæggende viden om emnet, der ikke stemmer overens med mediernes fremstilling af debatten. Derfor satte han sig for at undersøge emnet, og han kalder også selv den slags historie for et opinion piece. Her er målet, at læsere selv skal danne deres mening på baggrund af de oplysninger, han præsenterer Bilag s Bilag s Bilag s

13 Grundprincippet i denne historie minder om det, man i dramaturgien betegner som vidensformidlende faktahistorier, hvor det bærende element i modsætning til fiktionshistorier ikke er en reel konflikt i form af en kamp eller et opgør, men i stedet et overordnet tema, 41 som eksempelvis; Kan man med god samvittighed spise en bøf?. I faktahistorier ligger publikums sympati hos hovedpersonen, som ofte er en repræsentant for én side i konflikten, 42 men det kan også være en synlig fortæller i form af journalisten selv, som dermed indtager rollen som subjekt i aktantmodellen (fig. 3), mens kilderne er hjælperne, der skal hjælpe ham med at finde svar på hans spørgsmål. Modtageren i denne model bliver dermed læserne, og deres fordomme er modstanderen, som journalisten indirekte kæmper mod gennem hele historien. Fælles for modellerne er dermed, at der altid skal være en udfordring eller et dilemma, som skal holde læseren fanget igennem artiklen. RESEARCHFASEN At lave en Filter-artikel kræver meget tid. Det kan ikke gøres hurtigt, hvilket også er hele essensen af Slow Journalism. Filters journalister har ofte mange måneder til at færdiggøre deres artikler, og det betyder også, at researchen kan strækkes over lang tid, og man har tid til at vente på de rigtige scener. GOD TID GIVER GODE SCENER I arbejdet med artiklen om Bingo Rimer brugte journalisten 6-7 dage sammen med ham over tre uger, hvor han var med ham i hans studie, hjemme hos ham og kæresten, til træning, til en PR-event samt deltog på et møde omkring Bingos kommende selvbiografi. 43 Netop at være sammen med kilderne på forskellige tidspunkter og observere dem i forskellige situationer er vigtigt for historien. 44 I artiklen Rädda Bingo er reportageelementerne meget tydelige, og journalisten bruger aktivt mange af de oplevelser, han har haft med Bingo. Han har nogle scener, som er helt afgørende for fortællingen og som man ikke kunne have researchet sig til på anden vis. Det gælder eksempelvis scenen, hvor der er en jordemor på besøg hos Bingo og kæresten. Netop denne scene fremhævede Mattias Göransson som et eksempel på, hvor godt det kan være, når det lykkes at fange det rette øjeblik. 45 Journalisten havde tilbragt mange timer med Bingo, som han ikke havde fået noget som helst ud af, men så kommer denne ene scene, der gør det hele værd. De er i parrets hjem, hvor jordemoren er på besøg for at lave fødselsforberedelse med dem. Hun sætter elektroder på kærestens gravide mave for at simulere veer, og det leder Bingo på helt andre tanker:»bingo får en idé. Om hon låtsas vrida upp effekten till tio och sedan drabbas av några teatraliska spasmer, skulle han dessutom kunna göra en effektfull liten film at lägga upp på bloggen: Här elchocker Bingo och Katrin sitt barn! Det vore lagom galet för att kunna bli en internetsnackis.«46 Scenen er med til at understrege Bingos karaktertræk som legebarn og vise, hvordan han har svært ved at tage noget seriøst. Den underbygger dermed den grundlæggende udfordring i artiklen, om Bingo kan blive seriøs. Med scenen 41 Hansen, Per Helmer op. Cit. s ibid s Bilag s Bilag s Bilag s Bilag s

14 bliver niveauet for Bingos barnlighed sat ret tidligt i artiklen, og vi ved, at det ikke bare er et spørgsmål om at komme hjem til tiden eller spille for meget computer, men at han rent faktisk har et problem, der bliver svært at overkomme. INTERVIEWS Filters metode bygger ikke kun på observation, og journalisten laver også 2-3 længere interviews med hovedpersonen i den tid, de hænger ud med dem. Under researchen taler journalisterne også med andre kilder tæt på hovedpersonen, og de interviews bliver brugt aktivt i artiklen. Når man bruger interviews på den måde, bliver de en naturlig del af fortællingen og bliver brugt som reportageelement frem for citater indhentet over telefon. Det er netop et af Filters kriterier, at man skal bevæge sig væk fra skrivebordet. Mattias Göransson forklarede også, at det er et princip, man kan bruge til alle slags historier. Folk giver mere af sig selv, hvis man har brugt tre timer på at køre hen og besøge dem frem for at ringe dem op. 47 Han benytter selv dette princip i artiklen Den Sista Biffen. Denne historie bygger på ekspertudsagn fra de kilder, han har besøgt, og kunne i princippet være indhentet over telefonen. Men her mener han selv, at han har fået langt mere ud af sine interviews ved at besøge kilderne. 48 Som en del af sin research tilbragte han blandt andet en hel dag på en bondegård, en dag hos en slagtermester, og en halv dag med forfatteren Michael Pollan i San Fransisco. Hvorvidt det er rigtigt, at han fik mere ud af kilderne ved at besøge dem, er svært at vurdere. Når man laver denne slags historier, er det ifølge Mattias Göransson vigtigt, at man ikke er for kategorisk. 49 Man skal være nøgtern i sine beskrivelser og virkelig sætte sig ind de modstridende kilders årsager for at gøre som de gør, for ellers kan læseren gætte sig til, hvad svaret bliver. SKRIVEFASEN Filter opererer som nævnt ikke med nogen egentlig model for deres artikler. De har skabt en særlig Filter-stil, men den er ikke eksplicit. Man kan derfor ikke opstille en definitiv model for en Filter-historie, men det er muligt at identificere flere elementer fra andre kendte modeller. KLASSISKE FORTÆLLINGER Ifølge Mattias Göransson trækker Filter på år gamle fortælleteknikker, der oprindeligt stammer fra antikkens Grækenland. Selv betegner han opbygningen som Hollywood-metoden med henvisning til deres fokus på en problemstilling og personlig udvikling på vej mod et endeligt mål. 50 Samme struktur finder man i berettermodellen, som netop er baseret på Aristoteles klassiske dramaer. I dag bliver den brugt flittigt i teater og film, hvor den er en af de mest brugte formler for, hvordan en fortælling bygges op omkring aktantmodellen. Modellen er bygget op omkring syv forskellige faser, hvis rækkefølge og indbyrdes forhold skaber maksimal spænding, indlevelse og oplevelse: Anslag Præsentation Uddybning Point of no return Konfliktoptrapning Klimaks Udtoning 47 Bilag s ibid 49 Bilag s Bilag s

15 Alle scenerne er knyttet til en spændingskurve, som den enkelte scene kan hægtes op på. 51 Med vold og magt kan man godt finde syv forskellige faser i Filters historier, men da de ikke er lavet specifikt ud fra denne model, kan man heller ikke forvente at finde alle syv. Det er imidlertid muligt at identificere tre faser, som tydeligt går igen i alle historierne: anslag, point of no return og klimaks. Anslaget er historiens første scene, som»fanger tilskuerens interesse og anslår historiens hovedtema.«52 Formålet med anslaget er blandt andet at skabe fremdrift, så publikum stiller spørgsmål til det videre forløb. Derfor skal det gøres klart for læserne, at der står noget vigtigt på spil, at der er nogle, der skal tage en vigtig beslutning eller har nået et vendepunkt i deres liv. 53 I historien om jokeyen Inez er anslaget tydeligt. På første side bliver temaet præsenteret, da Inez afslører, at hun hver dag tog hjem fra ridebanen og overvejede, hvordan hun skulle tage sit eget liv. 54 Anslaget i Nomaden finder sted på de to første sider, hvor Lykke Li efter den vellykkede koncert sætter sig ned og græder. 55 Her er man ikke i tvivl om, at temaet for historien er, at hun har svært ved at finde glæde ved sin succes som sanger. I begge tilfælde får skribenten på meget lidt plads slået tonen an for resten af artiklen og tydeliggør, at der er en konflikt på vej, uden at han afslører for meget. Efter anslaget bygges spændingen op frem mod point of no return, gennem præsentation og uddybning, hvor baggrunden for konflikten uddybes for publikum. Point of no return er historiens hidtidige højdepunkt, og her er»en eller flere afgørende begivenheder, hvor hovedkarakteren involveres så kraftigt i konflikten, at han eller hun skal søge en afgørelse.«56 Det er også her, at tilskueren bliver involveret i sådan en grad, at de vil have slutningen med. Point of no return bliver brugt flittigt i Filters historier. Lidt over halvvejs igennem historien om Inez Carlsson beskriver journalisten en scene, hvor Inez efter at have undergået en operation, som skal hjælpe på hendes underlivssmerter, bliver ved med at ride, selv om lægerne fraråder det.»jag var i badrummet och något kom ur mig. En klump kött. ( ) Eftersom hon tävlade de följande dagarna dröjde det tre dygn innan hon kom in till sjukhuset. Där konstaterade läkarna att Inez hade varit i tredje månaden och fått ett missfall.«57 Herefter er der ingen tvivl om, at Inez er tvunget til at forholde sig til sin sygdom og passe på sin krop, hvis hun nogensinde vil have børn. Et meget klart signal, som sætter en tyk streg under fortællingens tema. Efter en historie har ramt sit foreløbige højdepunkt bliver tempoet sænket, hvorefter spændingen langsomt bygges op igen frem mod det endelige klimaks, hvor præmissen bliver afgjort. Alt efter hvordan historien er bygget op enten med en indre konflikt eller en naturlig dramatik, kan klimakset være enten selvreflekterende eller en scene, der beskriver, hvordan det hele ender. I artiklen om skøjteløberne afsluttes den helt naturligt med de nationale mesterskaber, da selve artiklen er bygget op omkring en sportsbegivenhed. I historien om Carola Häggkvist og hendes comeback er klimaks en koncert på Færøerne, hvor hun skal optræde. Reportagen fra koncerten rundes af med uddrag fra to koncertanmeldelser for at give læseren svar på, om det lykkedes hende at få sit comeback.»i Expressen nästa dag får hon en geting. Aftonbladet skriver att showen vinglar som om den vore en repetition.«58 51 Hansen, Per Helmer op. Cit. s ibid s Ibid s Bilag s Bilag s Hansen, Peter Helmer op. cit. s Bilag s Bilag s

16 Artiklen Den Sista Biffen følger ikke i lige så høj grad modellen som de andre artikler, men journalisten opererer stadig med et anslag og et klimaks. Anslaget finder sted til slut i første afsnit, hvor journalisten har fået serveret en stor bøf:»på restaurangbordet mellan oss ryker min biff fortfarende inbjudande. Jeg tar ännu en tugga. Borde den vara min sista?«59 I sidste afsnit af artiklen kommer klimaks, der er taget fra samme scene, som artiklen indledes med. Her kommer eksperten Michael Pollan, der er blevet brugt som et af de bærende elementer i artiklen, med sin holdning til problematikken.»om vi ska äta kött eller inte är inte längre rätt fråga. Frågan är snarere: Vilket kött äter du?«60 I modsætning til de andre historier giver klimakset ikke nogen afklaring på konflikten fra aktantmodellen. Det skyldes, at artikler som denne beror på vidensformidling 61 og har fokus på temaet i stedet for et reelt opgør mellem hovedpersonen og modstanderen, som i dette tilfælde er publikum selv. Fælles for alle historierne er dog, at udfaldet af historiens klimaks altid er hemmeligholdt indtil sidste øjeblik. Der er ingen mulighed for at hoppe af historien tidligt uden at gå glip af den endelige konklusion. LITTERÆRE TRÆK Slow Journalism kædes sammen med litterær journalistik, og Filter bruger også nogle af de elementer, man kender fra denne genre. 62 Artiklernes opbygning med anslag og klimaks minder i høj grad om den model for fortællende journalistik, som forfatter og journalist Jon Franklin 63 opererer med. Franklins model er baseret på fem fokusser, der alle skal være til stede for at opbygge en god fortælling. 64 Det første fokus, kaldet komplikationsfokus, fungerer som en introduktion til historiens problemstilling, og det afsluttende fokus er et forløsningsfokus, som giver svar på problemstillingen. 65 På samme måde som anslag og klimaks fungerer i berettermodellen. Alle de personlige historier i vores gennemgang indeholder også et flashback, hvor hovedpersonens fortid gennemgås i detaljer. Ifølge Jon Franklin skal dette afsnit altid komme umiddelbart efter, at man har fået præsenteret konflikten i historien. Det er her, læseren er mest opmærksom og derfor mest villig til at springe tilbage i tiden. Læseren tænker kronologisk, og derfor kræver det mere at få dem til at hoppe med på et flashback. 66 Denne praksis benytter Filterjournalisterne sig også af. Umiddelbart efter at historiens dilemma er præsenteret, kommer der et flashback. Dette gælder både i artiklerne om Lykke Li, Bingo Rimér, Inez Carlson og Carola Häggkvist. Men hvor flashbacks i den litterære journalistik ofte beror på rekonstruktioner, er Filters flashbacks baseret på interviews med kilderne selv og krydret med deres egne refleksioner i form af citater, som i følgende eksempel fra Nomaden.»Hennes tonåriga syster vantrivades och ville tilbaka til Sverige, dit familijen brukade resa på somrarna. Föräldrarna kom fram till att de kanske trots allt var bäst för barnen, och packede in familj och tillhörigheter i en blå, portugisisk bil utan värme. - Vi hadde det idyllisk på många sätt. Men samtidigt var det jävligt tufft alltsåm att hela tiden flacka omkring.«67 59 Bilag s Bilag s Hansen, Peter Helmer op. cit. s Bilag s Jon Franklin har vundet to Pulitzer priser og har skrevet seks bøger om bl.a. fortællende journalistik. 64 Franklin, Jon Writing for story: Craft Secrets of Dramatic Nonfiction 1986 New York: Penguin Books, s Franklin, Jon op. cit. s Franklin, Jon op. cit. s Bilag s

17 Det er også i afsnit med flashback, at man i Filters artikler får de hårde fakta, man har brug for, for at forstå hovedpersonens konflikt. De afsnit er ofte vævet sammen med hovedpersonens personlige historie, i stedet for at være placeret i særskilte afsnit, hvilket understreger Filters fokus på den gode fortælling kontra information. Det er ikke artikler, der skal gøre folk klogere på verden, men målet er i højere grad bare at fortælle en god historie. CITATER OG DIALOG Et af kendetegnene ved litterær eller fortællende journalistik er, at man skal bruge dialog frem for citater. 68 Mennesker taler ikke i citater, og skal man beskrive kilderne som rigtige mennesker, er dialog en langt mere effektiv metode end citater. Dialog er et af skribentens stærkeste virkemidler, der engagerer læseren og inddrager dem i historien. 69 Samtidig er det med til at styrke læsernes oplevelse af, at det er en virkelig historie, der udfolder sig for øjnene af dem. 70 Her adskiller Filters stil sig fra den klassiske fortællende journalistik. Journalisterne benytter sig af dialog, som Mattias Göransson også fremhævede som et vigtigt element, 71 men skribenterne bruger i høj grad også citater fra interviews med kilderne, der ofte kommenterer på de scener, der bliver beskrevet. I følgende eksempel fra historien om Lykke Li, er det et citat fra hende selv, som journalisten har medtaget i artiklen:»i alla andra situationer kände jag mig jätteosäker, jätteotrygg, jättekänslig, men på scen försvann allt det. Allt det jag inte hade eller har i mitt vanliga liv kunde jag känna där. Så jag har bare följt det.«72 Havde det været ren fortællende journalistik skulle dette afsnit være opbygget uden at bruge hendes eget citat. 73 På den måde, Filter gør det, bliver det en del af fortællingen, ligesom man ville se det i et traditionelt portræt. Dialog har dog stadig en fremtrædende rolle i Filters historier. Journalisterne bruger blandt andet dialog imellem journalisten og kilderne, når kilderne taler indbyrdes og fra telefonsamtaler. Sidstnævnte bliver blandt andet brugt i artiklen om Carola Häggkvist, hvor journalisten beskriver en vanvittig scene, hvor hun får massage, manicure og pedicure samtidig med, at hun taler manisk i telefon og synger højlydt. 74 Den form for dialog gør teksten mere levende. Det er scener, som ikke kan beskrives, med mindre journalisten har været til stede som fluen på væggen. Carola har formentlig glemt journalistens tilstedeværelse, og derfor kan han beskrive nogle oplevelser, som ellers havde været umulige at gengive. Her viser Filters metode, hvad man får ud af at tilbringe lang tid sammen med folk. JOURNALISTENS ROLLE I ARTIKLEN I nyhedsjournalistikken er journalisten for det meste helt fraværende, og der er ikke tradition for at bruge jegfortæller. Nyhedsjournalisten ved ikke noget selv, men formidler andres viden som en skjult tredjepersonsfortæller. I featurejournalistikken er jeg-fortælleren mere udbredt, her er fortælleren»nærværende, personlig og åbenlys.«75 Filter-journalisterne optræder sjældent i de historier, som indeholder en personlig udfordring eller indbygget dramatisk struktur, og når de gør, er det kun i situationer, hvor de selv har deltaget aktivt i handlingen. Eksempelvis beskriver Eric Almqvist en samtale med Inez Carlssons kæreste i artiklen Det Som Inta Dödar, fordi den er med til at understrege, at Inez ikke har det godt, selv om hun påstår noget andet.»medan jag snörar på mig en Asicssko med luftkuddar säger Anthony: - Jag har varit så orolig för Inez. Innan hon lade av kunde jag vakna klockan tre på natten. Inez låg bredvid mig ihoprullad i smärtor och grät. Det var hemskt att se, för där fanns inget jag kunde göra. ( ) - Och nu sedan hon slutade är det ingen av hennes arbetskamrater som ringt.«76 68 Hvid, Mikkel op. cit. s ibid s Harrington, Walt op. cit. s. xx 71 Bilag s Bilag s At vise læseren handlingen frem for at genfortælle den er et af grundtrinene i fortællende journalistik, Hvid, Mikkel op. cit. s Bilag s Hvid, Mikkel op. cit. s Bilag s

18 I Den Sista Biffen, som er baseret på journalistens egen udfordring, optræder journalisten som hovedpersonen i historien. Denne fortælleform kalder den norske journalist og forfatter Jo Bech-Karlsen for en åben jeg-fortæller. 77 I denne fortælleform er journalisten tydeligt til stede i historien som subjekt og aktør, der forholder sig til handlingen og kan tale direkte til læseren. 78 Journalisten fungerer i artiklen som læserens guide. Hans rolle er tydelig, og han bruger både sine egne erfaringer og baggrund som landmandssøn aktivt i artiklen. Han benytter sig af det, man i dramaturgien betegner som en»naiv dummepeterrolle.«79 Denne karakter er ikke problematiserende i sin attitude og forsøger at få eksperter til at forklare komplicerede ting på en enkel måde. 80 Dermed fremstår han både som upartisk i forhold til historiens tema og kildernes forklaringer. Denne type fortæller minder også om de seneste års populære dokumentarfilm, hvor dokumentaristen selv medvirker i fortællingen ved at stå foran kameraet Bech-Karlsen, Jo Åpen eller skjult: Råd og uråd I fortellende journalistikk 2007 Oslo: Universitetsforlaget, s ibid 79 Hansen, Per Helmer op. cit. s ibid s Som eksempelvis i Bowling for Columbine, hvor Michael Moore jager svaret på, hvorfor der er så mange skoleskyderier i USA. 18

19 FILTER-FORMEN Ud fra vores gennemgang af historierne fra Filter har vi kunnet identificere et mønster, som går igen i hver artikel. Samtidig har vi identificeret flere ligheder mellem Filters arbejdsmetode og de forskellige modeller fra både den fortællende journalistik og dramaturgien. Sat i system fører det os frem til følgende model for, hvordan Slow Journalism kommer til udtryk i Filter. IDÉFASEN Hvis journalisten ikke kan få fuld adgang til kilden, bliver historien som hovedregel droppet. Historierne indeholder enten en indbygget dramatisk struktur, en personlig udfordring eller journalistens egen udfordring og indeholder elementer fra aktantmodellen. Emnet er ikke afgørende, så længe historien i sig selv er god, og aktualitet behøver ikke være i højsædet. RESEARCHFASEN Journalisten. bruger som minimum 5-7 dage sammen med kilden. observerer kilden og indsamler scener og dialog. laver et eller flere interviews med kilden. forsøger så vidt muligt at følge kilden på tidspunkter, hvor der sker noget. laver interviews med relevante personer tæt på kilden. SKRIVEFASEN Artiklen har et indledende anslag, hvor hovedpersonens målsætning kommer til udtryk. Det indledende afsnit følges som regel op af et flashback. Historierne indeholder et point of no return, hvor konflikten sættes på spidsen. Dialog er vigtigt, men citater bliver brugt til at understøtte vigtige passager. Historien afsluttes med en klar forløsning. Fortælleren er af den åbne type, og journalisten optræder selv, når det giver mening. I det næste kapitel vil vi diskutere fordelene og ulemperne, når metoden tilpasses artikler til danske dagsblade. 19

20 Intermezzo: Tre artikler Kære læser Du skal nu læse vores forsøg med at bedrive Slow Journalism, som de gør i Filter. De tre artikler har intet andet til fælles, end at vi har forsøgt at komme så tæt på Filters arbejdsform som muligt. Artiklerne er at finde i billagsmappen fra side 3. 20

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri

Opgavehæfte. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Opgavehæfte Hæleri - er det prisen værd? Undervisning for 8.-9. klasse om hæleri Hæleri - er det prisen værd? Opgavehæfte Indhold Novellen Straffe, opgaver..................................... 3 Filmen

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere

På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2

idé og udvælgelse KORT 1 KORT 2 IDÉ OG UDVÆLGELSE idé og udvælgelse I skal nu arbejde videre med jeres problemstiling. Det første I skal gøre for at finde en løsning på jeres problem er at få en masse idéer. Det gør I bedst ved at lave

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer

10/START MED HISTORIEN præmateriale 1 lærer præmateriale 1 lærer Kære lærer Her er nogle aktiviteter, der kan sætte fokus manuskriptskrivning, så eleverne gennem deres forberedelse får mere ud af kurset på Station Next. Nedenstående aktiviteter

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53

Forord...1. 4. Konkurrencegenet vågner... 29. 5. Iværksætteri er også et fag...41. 6. Forretningen eksploderer...53 Bog 1 af 3 Forfattere : Casper Blom og journalist Carsten Lorenzen Udgiver, salg og distribution: Casperblom.dk Forlag: Video2web.dk Korrekturlæsning: Maria Jensen Sat med The Serif 10/14 pt Trykt hos:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

SPECIALE 1 INNOVATION & IVÆRKSÆTTERI

SPECIALE 1 INNOVATION & IVÆRKSÆTTERI SPECIALEKATALOG SPECIALER Efter basisperiode 3 er det tid til at fordybe sig i et specialefag. Specialeperioden finder sted i ugerne 14 og 15, og eleverne skal sammen med primærlærerne lave tre prioriteringer.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER

DEADLINE ATHEN. et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER DEADLINE ATHEN et interaktivt rollespil ELEVAKTIVITETER INDHOLD Klar, parat, start flygt ind i spillet 3 Fakta 4 Sådan arbejder du journalistisk med Deadline Athen 5 Aktiviteter 6 Indledende aktiviteter

Læs mere

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen

Udfordringen med at fastholde branchens unge. Til kamp for bedre retshjælp. Advokater viser vejen til vækst. Skud fra Borgen # 2 Maj 2013 MAGASIN FOR ADVOKATVIRKSOMHEDER Til kamp for bedre retshjælp Advokater viser vejen til vækst Skud fra Borgen MF Ole Birk Olesen: Når det koster at vinde Outsourcing af juristarbejde påvirker

Læs mere

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg

10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole - et vigtigt valg 10. klasse på Skt. Josefs Skole er for dig, der gerne vil styrke din faglighed og samtidigt blive mere afklaret på dit valg af ungdomsuddannelse. Et år

Læs mere

Personlig branding og netværk Peter Horn Peter Horn & Co.

Personlig branding og netværk Peter Horn Peter Horn & Co. Personlig branding og netværk Peter Horn Peter Horn & Co. Magasinet Ejendom 15. September 2011 Peter Horn & Co. 2011 Peter Horn Ledelsesrådgiver og direktør for Peter Horn & Co. Aps. (www.peterhorn.dk).

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation

Læs mere

Sådan leder du et forumspil!

Sådan leder du et forumspil! Sådan leder du et forumspil! En praktisk vejledning i hvordan du leder en gruppe igennem forumspil - beregnet til 9. eller 10. klasses elever skrevet af Peter Frandsen, Forumkonsulent p@frandsen.mail.dk

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne?

Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Hvad er en god historie - og hvor finder jeg den henne? Kirkernes Mediedag 2014 Hvem er jeg? Rikke Bøgh, journalist Danmarks Kirkelige Mediecenter rb@dkm.dk Hvad er en god historie? Hvad er en god historie

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen

teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen teknikker til at bryde isen, skabe energi & fremme dialogen [navnelegen] Introduktion af deltagerne 3 minutter At skabe tryghed i gruppen inden start Bruges som en hurtig og kort præsentation af navne

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog

Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv. Uddannelse: Folkeskole / STX. Erhverv:Biolog Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse og Erhverv Uddannelse: Folkeskole / STX Erhverv:Biolog 1 Drejebog i projekt Samspil mellem uddannelse og erhverv Generel beskrivelse af samspillet Fag Hvilke(t)

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING

REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING REG X CLUSTER FACILITATOR TRAINING MODUL 6: BRAND YOU! 4 5 OKTOBER 2011 PROGRAM 1 BRAND YOU!: REG X træning, 4. 5. oktober 2011, Marselis Hotel, Aarhus Baggrund: På Brand YOU! modulet fokuserer vi på DIN

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Beboerbladets grundlov sådan laver vi det

Beboerbladets grundlov sådan laver vi det Beboerbladets grundlov sådan laver vi det Indledning Der er sat nogle overordnede ord på, hvad meningen i det hele taget er med at udgive Beboerbladet i 560.000 eksemplarer til alle beboere i den almene

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier

Skrive-/fototeam. SKRIVE & FOTO // KLF, Kirke & Medier Skrive-/fototeam Fortæl hele KLF, Kirke & Medier, hvad vi laver. Tag med til arrangementer eller følg med i debatter, og lav en artikel til hjemmesiden og nyhedsbrevet. Hvorfor har KLF et skrive/foto-team

Læs mere

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler

Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Foto: Scanbox Fag: Dansk Niveau: 6. 10. klasse Emne: Filmens temaer og filmfaglige vinkler Formål: Udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd Fremlægge og formidle stof Analysere og forstå brugen og betydningen

Læs mere

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING

PRØVEOPGAVER 10. KL. - PRØVEOPGAVE 1 FORLØBSVEJLEDNING Om Prøveopgaver i modtagerrettet kommunikation Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner

Læs mere

Nordens bedste avistegneserier!

Nordens bedste avistegneserier! Nordens bedste avistegneserier! Rocky er de seneste års største seriesucces i Sverige og er blevet utroligt godt modtaget i nabolandet Norge. Gennem at forklæde sig selv og vennerne som dyrefigurer har

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Love Birds. Handling. 1. Blind date

Love Birds. Handling. 1. Blind date Titel: Love Birds Instruktør: Trylle Vilstrup Produktionsår: 2000 Filmens længde: 9 min. 38 sek. Målgruppe: Udskoling Alderscensur: Tilladt for alle Timetal for undervisningsforløb: 3 4 lektioner Love

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

FORTÆLLENDE JOURNALISTIK - PORTRÆTARTIKLER, REPORTAGE/FEATURE & T V-DOKUMENTAR

FORTÆLLENDE JOURNALISTIK - PORTRÆTARTIKLER, REPORTAGE/FEATURE & T V-DOKUMENTAR FORTÆLLENDE JOURNALISTIK - PORTRÆTARTIKLER, REPORTAGE/FEATURE & T V-DOKUMENTAR FORTÆLLENDE JOURNALISTIK / FEATURES Fortællende behandling af et bestemt emne, der giver et karakteristisk billede af scener

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører,

PH.D. CUP. Informations medieskole: foråret 2014. Gennem et forløb af seks seminarer møder forskerne en række af landets førende redaktører, Informations medieskole: foråret 2014 Lær at bruge nyhedsmedierne, så de kan bruge dig og din forskning uden at du kaster din faglighed og saglighed overbord. Som forsker balancerer man på et tveægget

Læs mere

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER

SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER SKOLERNE I ODSHERRED NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE INTRODUKTION TIL LINJER FOR ELEVER I KOMMENDE 7. KLASSER 1 NÅR DU SKAL VÆLGE LINJE Denne folder er en oversigt over, hvilke linjer, du som elev kan vælge imellem,

Læs mere

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase

Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Sådan kommer du igennem din blogs 5 stadier i opstartsfase Nogle af de absolut skarpeste bloggere tjener over 100.000 i måneden, men det er typisk på den internationale scene, men her i Danmark har vi

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen Valg af TV program og begrundelse: Vi har valgt at lave en strategi for brugerinvolvering for Robinson Ekspeditionen (RE). Programmet er stadig kongen

Læs mere

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! Gode tekster er lette at skrive 2008 Mikkel Hvid, UPDATE & Forlaget Ajour Redaktør: Torben Nielsen Udgivet af UPDATE Olof Palmes Allé 11 8200 Århus

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?

Velkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi? Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier

Læs mere

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP

Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Praktiske råd vedrørende udformningen af SRP Du skal nu skrive dit studieretningsprojekt. Formålet med din SRP er formidling af faglig viden til dine vejledere og en censor. Derfor er det vigtigt, at du

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8

KOMMUNIKATION. JYSKs kommunikationskanaler 2. Hjemmeside 3. Reklamer 4. Pressemeddelelser 5. Facebook og YouTube 6. Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 KOMMUNIKATION JYSKs kommunikationskanaler 2 Hjemmeside 3 Oms 3,9b Reklamer 4 Pressemeddelelser 5 Facebook og YouTube 6 Karriere- og elevavis 7 GO JYSK 8 Lars Larsens bog 9 Events 10 1 JYSKS KOMMUNIKATIONSKANALER

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere