Polar fronten. Dansk, men ikke for dansk 6 Bunden nået, sandsynligvis 8 Geologen som tog fejl 12

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Polar fronten. Dansk, men ikke for dansk 6 Bunden nået, sandsynligvis 8 Geologen som tog fejl 12"

Transkript

1 udgivet af Forsknings- og Innovationsstyrelsen NR. 2/2010 Polar fronten Dansk, men ikke for dansk 6 Bunden nået, sandsynligvis 8 Geologen som tog fejl 12

2 INDHOLD Mere på spil 4 Dansk, men ikke for dansk 6 Bunden er nået, sandsynligvis.. 8 Bæredygtig hvalsafari 10 Pukkelhvaler nok til alle 11 Geologen som tog fejl 12 Simpel løsning på et paradoks 14 En god kop kaffe 15 Sjældent skelet 16 Stemmer fra fortiden 17 Fra slædesporet til skærmen 18 Forsinket overblik 20 En hyldest til de gamle polarhelte 24 Polarfronten udgives af: Forsknings- og Innovationsstyrelsen Bredgade Kbh. K Tlf.: Oplag: 4000 Deadline for bidrag til næste nummer er 17. februar Abonnement kan tegnes vederlagsfrit gennem Forsknings- og Innovationsstyrelsen Redaktionen: Carsten Aabo, ansv. redaktør Poul-Erik Philbert, redaktør, DJ Jane Benarroch, DJ Anne Klitgaard Uffe Wilken, DJ Magasindesign: Spagat design studio Forsidefoto: Fiskeri i Ilulissat Isfjord Foto: Carsten Egevang, ARC-PIC.com Produktion og tryk: Datagraf Auning AS Artikler i Polarfronten giver ikke nødvendigvis udtryk for Forsknings- og Innovationsstyrelsens holdning. ISSN: Eftertryk er tilladt i uddrag med kildeangivelse. 2 Polarfronten NR.2/2010

3 Vinterens hjerte Knud Rasmussen og hans tid Den store fortryller er død! Den store troldmand er død! Sådan lyder én af linjerne i Tom Kristensens hyldestdigt til Knud Rasmussen, som han skrev ved polarfarerens død i For nylig udkom en bog, man roligt kan betegne som endnu en monumental mindesten over Knud Rasmussen. Det er Kirsten Hastrups Vinterens hjerte Knud Rasmussen og hans tid. Hastrups store bedrift er ikke kun, at hun i et medrivende, varieret og alt andet end akademisktørt sprog fortæller om forføreren, levemanden, opdageren og fortælleren Knud Rasmussens fascinerende liv. Alt det gør hun på en måde, så selv de mere detaljetunge afsnit vækker læseglæde, men den helt store bedrift er det greb, hun bruger til at tackle selve biografigenren med. I stedet for at holde blikket snævert fokuseret på Knud Rasmussen, fortæller Hastrup nemlig historien om polarhelten gennem uddybende og veloplagte fremlægninger af datidens åndelige og videnskabelige horisonter. Det greb fungerer ualmindeligt godt, for derved bliver beretningen om Knud Rasmussen også til eksempelvis en fortælling om den danske kolonialisme og de tanker, der prægede den. Det er indlysende, at den måde at fortælle og beskrive på både kræver stor viden og stort format, og det format har Hastrup. Kildematerialet er imponerende, og det er intet under, at bogen har været flere år undervejs. Med Vinterens hjerte Knud Rasmussen og hans tid har Kirsten Hastrup både litterært og videnskabeligt betragtet sat et fornøjeligt og imponerende mindesmærke over en polarfarer, der fortjener ikke at gå i glemmebogen. Kirsten Hastrup: Vinterens hjerte. Gyldendal sider Foto: Arktisk Institut Christian Lundager Grønland er et badekar! Forestil dig en veloppustet luftmadras i en svømmepøl. Forestil dig derpå, at du lægger dig op på madrassen. Hvad sker der? Ja, ud over at du nok umiddelbart får det mere afslappet, så vil madrassen naturligvis blive presset ned mest dér hvor du ligger, mindre ude i kanten. Således også med isen og Grønland. Et snit gennem Grønland fra kyst til kyst afslører, at øen under isen har form som et badekar. De isfri sider af badekarret udgør 19 % af landet og består af op til 3600 meter høje fjelde og af et hav af nunatakker. De centrale dele er til gengæld én stor lavning, der er trykket ned af den mere end 3 kilometer tykke iskappe. Bunden af badekarret ligger de dybeste steder et par hundrede meter under havniveau og består af grundfjeld. Smelter isen, vil der ske to ting. For det første vil havet stige med 6-7 meter. For det andet vil landet begynde at hæve sig, ligesom når man glider ned fra luftmadrassen i svømmepølen dog i et noget mere adstadigt tempo. Den tyngdemæssige ligevægt er væk, og en ny skal etableres. Det ville være det samme, der sker i Skandinavien i øjeblikket. Under den seneste istid var denne del af verden dækket af en iskappe som den grønlandske. Den er som bekendt smeltet, og det skandinaviske grundfjeld har siden istiden været i gang med at rette sig op og finde en ny ligevægt. I Danmark går der en vippelinje fra Ringkøbing over Fyn til Køge. Nord for linjen hæver landet sig syd for sænker det sig. Begge steder drejer det sig dog kun om et par millimeter om året. Selvom Grønland har form som et badekar, er det ikke spor af badedyr, man finder under isen. Geologer har konstrueret et kort, der viser et isfrit og lunere Grønland for 2,4 millioner år siden. Landet var da dækket af vegetation med heder, nåleskove og løvfældende træer. Måske geologerne har ret, for i bundisen fra DYE-3 boringen er der fundet dna-spor fra taks og birk. Men alt det var før, Grønland blev et badekar. Uffe Wilken gletsjerspalten Polarfronten NR.2/2010 3

4 Mere på spil Foto: Carsten Egevang, ARC-PIC.COM De senere år har grønlænderne som mange andre kastet sig over pengespil. En igangværende undersøgelse af ludomani viser foreløbig, at relativt mange i Grønland har problemer med spil. De senere år har forbipasserende bemærket, at rækkerne af parkerede barnevogne uden for de grønlandske bingohaller er vokset. I takt hermed er bekymringen vokset blandt især socialarbejdere, som er begyndt at tale om bingo-børn. De har set rækkerne af barnevogne som et symptom på en bredere afhængighed af pengespil, som i lighed med f.eks. hash og alkohol kan give problemer i familien. Derfor er pengespil kommet i de grønlandske politikeres søgelys, og det er blevet tydeligt, at der mangler viden om de sociale følger af afhængighed af spil, ludomani, og at det gør det svært at sætte ind med en forebyggende indsats. Det er baggrunden for, at Christina Viskum Lytken Larsen, som er ph.d.-studerende på Statens Institut for Folkesundhed, i 2008 gik i gang med at undersøge den grønlandske befolknings spillevaner og fik nogle spørgsmål ind i den store levevilkårsundersøgelse, som instituttet i disse år kører i Grønland. Hun søger svar på, hvilke spilletyper der er, hvem der spiller hvad, hvilke problemer det giver og i sidste ende hvordan sundhedssystemet skal reagere på udfordringerne. Mange ludomaner Der har været et stigende fokus på pengespil de senere år, men om det betyder, at grønlænderne spiller mere end tidligere, det ved Christina Viskum Lytken Larsen endnu ikke. Dertil er hun ikke langt nok i sin undersøgelse. Derimod har hun de første tal klar om, hvor udbredt ludomani er i Grønland. Man er ifølge en almindelig definition ludoman, når spillelidenskaben får konsekvenser for familie, arbejdsliv eller økonomi. Christina Viskum Lytken Larsen har derfor bl.a. undersøgt, hvor mange der har løjet om deres spil. Resultatet har været overraskende. - I vores spørgeskemaundersøgelse svarer 13%, at de enten har løjet over for familie og venner om økonomiske tab eller har haft behov for at øge deres indsatser i pengespil, en adfærd, der kan indikere ludomani. Det er overraskende højt sammenlignet med andre lande. For 7% gælder det samtidig, at de selv eller deres nærmeste familie mener, at de har eller har haft et problem, siger Christina Viskum Lytken Larsen. Der er ganske vist tale om foreløbige tal, men tendensen er klar: der er relativt mange i Grønland, som har problemer med spil, sammenlignet med de skandinaviske lande, hvor forekomsten af problematisk spilleadfærd ligger på 1-4%. Det er også tydeligt, at grønlændere og danskere lægger deres penge på forskellige spil. Der er mange i begge lande, der spiller lotto, men grønlænderne er langt mere tiltrukket af spillemaskiner, kort- og terningespil og ikke mindst bingo (se figur). Der spilles bingo dagligt eller næsten dagligt i lokalsamfundene. Nogle dage er der flere arrangementer, og specielt i Nordgrønland er radiobingo blevet meget populært. 4 Polarfronten NR.2/2010

5 Christina Viskum Lytken Larsen er ikke blind for, at bingo bidrager til livskvaliteten og det sociale fællesskab og dermed kan være en gevinst for folkesundheden. Ikke mindst i de små samfund, hvor der ikke er mange andre tilbud om underholdning og samvær. Men i en forebyggelsessammenhæng samler interessen sig om det mindretal, som får problemer med spillet. - Der er mange kvinder blandt bingo-spillerne, og da spillene typisk ligger mellem klokken 18 og 22, hvor børnene kan være sammen med forældrene, skal have mad, læse lektier og lægges i seng, så kan man frygte, at overdrevet bingospil kan gå ud over dem, fortæller Christina Viskum Lytken Larsen. Nogle kommuner har forsøgt at indføre en bingo-fri ugedag, men det er stødt på modstand fra lokale foreninger, idrætshaller og forsamlingshuse, som får deres væsentligste indtægt fra bingo. Ludomani på grønlandsk Christina Viskum Lytken Larsen har i sin undersøgelse et vågent øje for de samfundsmæssige forklaringer på ludomanien. Men hun tøver indtil videre med at servere en grydeklar forklaring på, hvorfor grønlænderne øjensynlig er mere afhængige af spil end danskerne. Hun nævner dog i flæng, at forskelle i erhverv og uddannelse påvirker de kulturelle fællesskaber. Men grundlæggende ser hun spilleafhængigheden som et mangehovedet uhyre. Ofte er ludomanien kun en del af en større belastning, og der er f.eks. en tendens til, at en problemfyldt barndom øger risikoen for at blive ludoman: - Der er mennesker, der spiller for at slippe væk fra en problemfyldt opvækst. Man kan bedøve sin hjerne med spil ligesom med alkohol. Jeg ser således en tendens til, at alkoholproblemer i hjemmet under opvæksten giver en højere forekomst af mennesker, der har spilleproblemer, end blandt folk, der ikke har haft problemer under opvæksten. Der er selvfølgelig også nogle mennesker, som er mere spændingssøgende, eller som forsøger at spille sig frem til et bedre liv eller bare keder sig. Behandlingen af ludomaner På trods af bekymringen i Grønland er det relativt få, der har været i behandling for ludomani. Der findes ingen sikre opgørelser, men Christina Viskum Lytken Larsen er sikker på, at det drejer sig om relativt få. Men det behøver ikke at betyde, at der ikke er behov for en indsats over for ludomani. Et af de store problemer er, at der kan gå lang tid, inden socialvæsnet får færten af et ludomaniproblem, og at mange ludomaner lever skjult med deres last. - Ludomaner er svære, for de lugter ikke, de ser ikke forhutlede ud, så det er meget nemt at skjule, som Christina Viskum Lytken Larsen formulerer det. - Mine foreløbige resultater tyder på, at det grønlandske samfund i høj grad bør sætte fokus på ludomanien, fortsætter hun. Men om der decideret er et misforhold mellem problemets størrelse og samfundets indsats, er det lidt for tidligt for mig at sige noget om. Christina Viskum Lytken Larsen fortæller, Foto:Christina Viskum Lytken Larsen at hun har et glimrende samarbejde og en god dialog med de sociale myndigheder, sundhedsvæsnet og politikerne på området, og at mange af dem afventer resultaterne af hendes undersøgelse. - Ludomaniproblemet har været oppe i Landstinget, hvor man også afventer min rapport, før de skrider til handling. Så selvom der ikke sker så meget på området lige nu, er det ikke nødvendigvis et udtryk for manglende vilje til at handle. Christina Viskum Lytken Larsens ph.d.-afhandling er færdig om halvandet år, men den første artikel er på trapperne. Poul-Erik Philbert Kontakt: Christina Viskum Lytken Larsen, Statens Institut for Folkesundhed, En anden spillekultur Det mest iøjnefaldende ved grønlændernes spillevaner sammenlignet med danskernes er, at grønlænderne har en høj score for alle fire undersøgte spilletyper, og at de ligger langt højere med spillemaskiner, kort- og terningespil og bingo. Tal fra Danske Spil viser, at omsætningen i Grønland på lotto, skrabespil, tips og lignende spil er steget med 50 % fra 1999 til Selvom over 60% af befolkningen spiller på Danske Spil, så brugte de omkring 20%, som spiller automatspil, med deres 80,3 mio. kr. (omkring kr. pr. person om året) i 2004 omkring dobbelt så meget som lottospillerne. Endelig viser undersøgelser i Grønland, at kvinder, lavtuddannede og ældre foretrækker bingo, mens mænd, højereuddannede og unge mest er til lotto. (Kilde: Paarisa: Undersøgelse af spillevaner, 2006) Spillevaner i Grønland og Danmark Spillevaner i Grønland og Danmark Spillemaskiner Kort/terninger Bingo Lotterisedler Procent Danmark 2006 Grønland Polarfronten NR.2/2010 5

6 Dansk, men ikke for dansk En ny ph.d.-afhandling ser på dansk kolonihistorie i Grønland med nye øjne og undersøger, hvordan borgerskabets kultur påvirker 1800-tallets kolonipolitik. Den sigtede på at fastholde grønlænderne som fangere og indpode borgerlige værdier som renlighed, flid og dygtighed. En verden til forskel og alligevel ikke. For var der én ting, som de fattige i København og den menige grønlænder i Danmarks nordlige koloni havde til fælles i 1800-tallet, var det at være genstand for borgerskabets væmmelse og bekymrede miner. Modsat rigets bedsteborgere levede de kummerligt og var forarmede. De stank og var udisciplinerede og dovne. Og da de ikke var i stand til at bringe sig selv ud af den håbløse livssituation, måtte de hjælpes på vej til en højere levefod. Metoden var kort og godt hjælp til selvhjælp gennem filantropiske initiativer, i København primært sat i værk af private borgere og i Grønland af det koloniale embedsværk. Sådan lyder i hovedtræk udgangspunktet for Søren Ruds nyligt forsvarede ph.d.-afhandling Subjektiveringsprocesser i metropol og koloni. København og Grønland i 1800-tallet. Heri forsøger historikeren fra Københavns Universitet at give et nyt bud på, hvordan man kan anskue den danskgrønlandske kolonihistorie. Tidligere har historieskrivningen fokuseret på særligt vigtige personer i administrationen, hvilket har givet den en høj grad af biografisk karakter. I 1960 erne indledtes en mere indigneret historieskrivning, der ville vise kolonimagtens overgreb i Grønland. Alt sammen med fokus på Grønland som et lukket rum. Koloni og metropol Men nu udvides blikket, og borgerskabets kultur i metropolen København tages med i betragtning. Fordi den prægede den koloniale elites måde at håndtere grønlændernes liv på, argumenterer Søren Rud. Og dermed fik betydning for, hvordan grønlændernes livsvilkår blev under den danske kolonimagt og i tiden derefter. - I stedet for traditionen tro at fokusere på Grønland som et særskilt rum har jeg set på fællestræk mellem kolonien og metropolen. Nærmere bestemt på, hvordan det danske borgerskab generelt forholdt sig til og handlede over for de mennesker, som de betragtede som deres modsætninger, nemlig de fattigste arbejdere i København og den oprindelige befolkning i Grønland. Både i metropolen og kolonien forsøgte borgerskabet at højne de lavere klassers levestandard gennem forskellige initiativer. Og begge steder var tanken at indpode befolkningerne borgerlige værdier som renlighed, flid og dygtighed og ad den vej lede dem til at lede sig selv ud af fattigdommen, siger Søren Rud. I København gik borgerskabet til værks ved at stifte velgørende foreninger, hvilket var helt i tråd med tidens liberale måde at håndtere fattigdom på. I kolonien Grønland var det primært embedsapparatets missionærer, læger, inspektører og kolonibestyrere, der gennem etableringen af forskellige medborgerskabsinitiativer drev grønlænderne til flid og stræbsomhed. Det skete blandt andet gennem oprettelsen af Forstanderskaberne. Søren Rud siger: - Forstanderskaberne var indrettet med lokale råd, hvor kun de dygtigste fangere blev optaget. Det kunne godt betale sig at stræbe efter at blive valgt, for det gav en vis politisk indflydelse og nogle økonomiske fordele. Hermed skabte koloniledelsen helt bevidst en elite og en masse, som havde til formål at fremme konkurrence og positionering blandt grønlænderne. En sådan differentiering tydeliggjorde, hvem der var på vej frem, og når det gjaldt uddeling af fattighjælp, som Forstanderskaberne også stod for, blev der som i København skelnet mellem værdigt og uværdigt trængende. At blive ved sin læst Nu skal man imidlertid ikke tro, at borgerskabet var ude på at eliminere klasseskellene. Snarere tværtom. - Selvom det københavnske borgerskab udspredte borgerlige værdier blandt de fattige, var det efter min mening aldrig hensigten, at de med tiden skulle inkluderes i borgerskabet. Ærindet har snarere været at håndtere den farlige og besværlige tilstedeværelse af store, ukontrollerede grupper i storbyen, lyder det fra Søren Rud. Og i Grønland var det for koloniledelsen alt om at gøre at holde grønlænderne ved fangsten og det traditionelle liv i bogstavelig forstand. Dansk, men ikke for dansk, lød kravet her. Som det hedder i Instruksen af 1782, Grønlands første egentlige lov: - Indbyggerne maae under høieste Straf ikke gives fulde med Øl og stærk Drik. De maae heller ikke forvænnes ved Kaffe, Thee og andre Europæiske Sager, da saadant allene skader Sundheden, forderver deres Levemaade og giver dem lyst til at hænge i Europæernes Huse. I forbindelse med, at man begyndte at sende grønlandske studerende til det nyoprettede Grønlænderhjemmet i 6 Polarfronten NR.2/2010

7 Under forstanderskaberne i Grønland blev der oprettet lokale råd, hvor de dygtigste fangere sad. Her underskriver rådsmedlemmer en protokol i Foto: Arktisk Institut Danmark, forholdt også Direktoratet for den Kongelige Grønlandske Handel sig til risikoen for, at grønlænderne kunne falde for danskerlivets fristelser. - Grønlænderne skulle under Opholdet paa Anstalten søge at lære saa meget af dansk Sprog og dansk Skik, som kan give dem den for deres tilkommende Stilling fornødne Anseelse ligeoverfor deres Landsmænd og tillige gjøre dem skikkede til at repræsentere disse paa passende Maade ligeover for Fremmede. De skulle derhos ikke forvænnes mere med Hensyn til Levemaaden, end at de vedblive at være Grønlændere, hvad Fordringer til Livet angaar. Mindre mobilitet i Grønland Det gjaldt altså om at indrette forholdene sådan, at de enkelte individer begyndte at efterstræbe det, som borgerskabet ønskede. Men især grønlænderne mødte en mur, hvis de ville gå længere i deres bestræbelser på at blive moderne, end kolonimyndighederne anså for godt. Det skyldes ikke mindst, at det i løbet af 1800-tallet blev stadig vigtigere at sikre en klasseforskel mellem koloniseret og kolonisator. - Tiden var præget af, hvad jeg kalder oprindelighedspolitik. Grønlænderen var og blev grønlænder, der skulle leve af fangst, være bofast om vinteren og nomadiserende om sommeren. Samtidig ville det koste økonomisk for den Kongelige Grønlandske Handel, hvis de ikke længere var i stand til at fange sæler og leve på traditionel vis. Det betød alt sammen, at det var sværere for grønlænderen at træde ud af sin grønlandskhed end for den fattige københavner at undslippe den ringe sociale position i storbyen, siger Søren Rud og uddyber: - Når de øvre klasser i både metropol og koloni ydede de lavere klasser hjælp til selvhjælp, gjorde de det primært for deres egen skyld. Borgerskabet havde brug for grupper, som de kunne identificere sig i modsætning til. Indsatsen over for de fattige og grønlænderne handlede i virkeligheden om at cementere borgerskabets legitimitet og sikre, at forskellige grupper havde forskellige funktioner i samfundet. Det ændrer dog ikke ved, at der også var tydelige forskelle i håndteringen af og synet på metropol og koloni, herunder at der i kraft af ideen om grønlandsk oprindelighed var en meget mere håndfast barriere imod social mobilitet end tilfældet var i København. Jane Benarroch Kontakt: Søren Rud, Saxo-Instituttet, KU, Polarfronten NR.2/2010 7

8 Bunden nået sandsynligvis Iskerneboret ramte denne sommer klippegrunden under Indlandsisen i 2,5 kilometers dybde. Samtidig kunne det fastslås, at den nederste del af iskernen dækkede hele den forrige mellemistid, og at det altafgørende mål med boringen dermed var nået. Men det er stadig uklart, om boret er nået helt i bund. Da professor Dorthe Dahl-Jensen og hendes kolleger på NEEM-projektet for snart 6-7 år siden planlagde deres nye iskerneboring, var der ét altoverskyggende mål. De skulle finde et sted at bore, hvor det var muligt at hente is op, som dækkede hele den forrige mellemistid Eem-tiden der for år siden for en tid smeltede det meste af klodens is væk (se boks). Derfor var det flere års forventningsfuld spænding, som fandt sin udløsning denne sommer, da Dorthe Dahl-Jensen kunne løfte den sidste iskerne i triumf over hovedet. Det nederste stykke is, der blev hentet op fra præcis 2537,36 meters dybde, var mere end år gammelt, så boringen havde skaffet is ikke blot fra Eem-tiden, men også fra den forrige istid. Succesen var hjemme. Vellykket boring De 2½ kilometer is er stort set blevet boret op på to år. I 2009 satte boreholdet ny verdensrekord med 1758 meter, som er det længste, der er boret i løbet af en sæson. Med omkring meter tilbage kunne det derfor på forhånd ligne en formssag at nå bunden i løbet af Alligevel var der tvivl blandt de rutinerede borefolk, fordi det i de kredse er en kendt sag, at varm is ved bunden kan gøre den sidste del af boringen vanskelig. - Det vil sikkert overraske mange, at isen er varmest ved bunden. Men forklaringen er, at isdækket isolerer for den geotermiske varme, som kommer op fra bunden og varmer isen nedefra, forklarer Dorthe Dahl-Jensen. Når isen når det såkaldte tryksmeltepunkt, som i to-tre kilometers dybde ligger på omkring 2 grader, begynder den at smelte, og det giver problemer for vores boring. Tæt på tryksmeltepunktet får boreskærene isen til at smelte på grund af friktionsvarme. Senere fryser dråberne, og det gør skærene ustabile og kan få boret til at sætte sig fast, som det skete under NordGRIP-boringen i Løsningen har i forbindelse med tidligere boringer været at hælde smørevæske ethanol ned i hullet. Det forhindrer vanddråberne på skærene i at fryse igen. Men det er en tidskrævende proces, som også kan forurene og beskadige isprøverne. - Vi så frossen vand på skæret, men vi nåede ikke helt ned på tryksmeltepunktet, fortæller Dorthe Dahl-Jensen. Så denne gang lykkedes det os at nå bunden uden at bruge ethanol. Faktisk er det lidt af et mirakel, og det sparede os megen tid. Til gengæld tabte man tid, fordi isen ved bunden var blandet godt op med sand, grus og sten. Det sløvede borets skær, som er konstrueret til is, og gjorde det nødvendigt at skifte til en anden type skær og slibe og skifte skærene mellem boringerne. Bunden nået? Dorthe Dahl-Jensen undrer sig stadig over, at boringen ikke nåede helt ned på smeltepunktet, for det er sket for de fleste andre dybdeboringer i Arktis og Antarktis. Hendes ene bud er, at isen bare ikke smelter ved bunden på dette sted. Det andet, at bunden ikke er nået endnu. - Der kan ifølge vores beregninger stadig være 30 meter tilbage ned til bunden. Så vi kan jo være blevet stoppet i et lag, som er en blanding af sten og is, og hvis der bare er 13 meter mere tilbage, så vil vi efter vores beregninger nå smeltepunktet. Sandheden vil komme for en dag, når boringen i 2012 med penge fra European Research Council fortsætter ned i undergrunden. Dorthe Dahl-Jensens program Water Under ICE har til formål at undersøge, hvordan overgangen er mellem is og klippe. - Det er klart, at når vi alligevel har åbnet ned til bunden, så vil vi gøre vores yderste for at få så meget viden samlet op som muligt. Vi vil f.eks. gerne vide, hvor meget sediment, fast klippe og vand der er, og hvordan vandet flyder. En boring ned i undergrunden vil samtidig endegyldigt besvare spørgsmålet, om der stadig er et stykke ned til grundfjeldet, fortæller Dorthe Dahl-Jensen. Men før det vil der i 2011 blive lavet en genboring af den netop gennemførte boring for at skaffe ekstra isprøver af de helt afgørende sidste 400 meter, som indeholder is fra forrige mellemistid. Det kræver, at det lykkes at få boret til at gå til siden og fortsætte parallelt med det nuværende borehul. - Vi har aldrig før prøvet at få boret til at gå til siden, så vi 8 Polarfronten NR.2/2010

9 Fotos: NEEM ved ikke, om det vil lykkes. Vi oplevede på NordGrip 2003 og 2004, hvor vi genborede gennem det frosne bundvand, at boret gik til siden. Det var ufrivilligt, men det viser dog, at det godt kan lade sig gøre. Desuden har russerne under deres boringer ved Vostok i Antarktis gjort det flere gange med en anden type bor. Om nødvendigt kan man skifte til denne type, selvom det vil være omstændeligt logistisk. Tid til fordybelse Ellers byder fremtiden på bearbejdning af de mange data, som den nye iskerne kan levere. - Det interessante forskningsmæssigt i den kommende periode er at undersøge, hvordan overgangen til den foregående mellemistid, Eem-perioden, er foregået, og hvordan den sidste istid tog sin start, slår Dorthe Dahl-Jensen fast. Det er en vigtig viden, hvis vi skal forudse, hvad der sker frem i tiden. Og det kan give et godt grundlag for at udvikle bedre modeller om fremtidens klima. Flere datasæt lå allerede klar ved feltsæsonens afslutning og var fordelt til forskergrupperne i de 14 deltagende lande. Der er nemlig ved siden af boringerne blevet foretaget avancerede målinger med helt moderne laserinstrumenter af f.eks. vandisotoper og drivhusgasser i specielt indrettede laboratorier i snehuler under sneoverfladen. De sidste to meter is over bunden indeholder sten og andet bundmateriale, som ikke har set dagens lys i hundreder tusinder af år. Det er derfor sandsynligt, at isen er rig på dna og pollen, som kan sige noget om plante- og dyrelivet i Grønland, før øen blev dækket af is for måske op til for 3 mio. år siden. Dorthe Dahl-Jensen forventer, at de første resultater bliver publiceret i begyndelsen af Poul-Erik Philbert Nyt fra gammelt is Videnskabsfolk fra 14 nationer deltager i NEEM (North Greenland Eemian Ice Drilling), hvilket er det hidtil største antal nationer i et iskerneprojekt. Efter fem års arbejde er der blevet hentet is op fra hele Eem-mellemistiden fra til år siden og endda endnu ældre is. Eem-perioden var varmere end vores nuværende mellemistid, og vandstanden i verdenshavene var 5 meter højere end i dag. NEEM-projektets hovedmål er at skaffe mere viden om den varme Eem-periode, fordi den på mange måder kan bruges som naturens eget eksempel på en fremtid med global opvarmning. Hvor meget mindre var Indlandsisen for år siden, da den globale temperatur var 2 3 grader højere? Hvor stort var Indlandsisens bidrag til havstigningen dengang? Og hvor stærkt gik afsmeltningen? Det forventes, at undersøgelser vil øge vores viden om fremtidens klima og forbedre vores evne til at forudsige, hvor hurtigt og hvor meget havvandet vil stige. Kontakt: Dorthe Dahl-Jensen, Center for Is og Klima, KU, Læs mere om NEEM på neem.nbi.ku.dk/about_neem De sidste 2 meter is før bunden indeholdt sten og andet materiale, som ikke har set dagens lys i flere hundred tusind år. Polarfronten NR.2/2010 9

10 Bæredygtig hvalsafari Det er populært at tage på fotohvalsafari ved Nuuk. Grønlands Naturinstitut undersøger, i hvilket omfang de nærgående både forstyrrer hvalerne. - Blåst, blåst, blåst oooog dyk, dikterer Tenna Boye fra Grønlands Naturinstitut ned i diktafonen. Den store halefinne fra en pukkelhval forsvinder med et elegant schwung lydløst ned i det kolde vand i Nuup Kangerlua, fjorden ved Nuuk. Polarfronten er på hvalsurvey med biolog Tenna Boye. De seneste år er en decideret hvalsafariindustri vokset op i Nuuk. Det er forståeligt, for hvem vil ikke gerne i nærkontakt med disse kolossale dyr? Resultatet har været, at der kommer stadigt flere både i fjorden, som sejler tæt hen til de store dyr. Derfor melder spørgsmålet sig også, om de nærgående både med de nysgerrige mennesker stresser hvalerne? Manglende madro Det er allerede blevet fastslået i et tidligere studie, at hvalsafari kan påvirke hvalerne. - De dykker ikke lige så dybt, som når de uforstyrret af mennesker får lov til at søge føde. Og de dykker heller ikke ned i lige så lang tid. Med andre ord så får de ikke madro, forklarer Tenna Boye. Denne ændring i adfærd resulterer i, at hvalerne ikke har lige så rig mulighed for at fange de mange ton krebsdyr og småfisk, som de plejer. - Det kan betyde, at de ikke får spist den føde, som er nødvendig for dem. Man skal jo huske på, at når sommeren er slut her oppe i Grønland, og hvalerne drager sydpå mod Caribien, så spiser de ikke, før de kommer tilbage til Grønland næste sommer, forklarer Tenna Boye. Hvalerne svømmer knap 5000 kilometer for at nå deres vinterkvarter, hvor de enten parrer sig eller kælver, hvorpå de skal svømme 5000 kilometer tilbage igen på tom mave for endelig at ankomme til deres forrådskammer i blandt andet Nuup Kangerlua. Hvis de så ikke kan få lov til at fouragere i fred og ro på grund af nærgående mennesker, så kan det blive et problem, for det er de samme hvaler, der søger tilbage til fjorden år efter år. - Vores tidligere studier har vist, at det er gamle kendinge, som kommer her i fjorden. Moderen tager sin kalv herop, og den vil sandsynligvis senere søge føde de samme steder, den besøgte sammen med sin mor. Og hvis de ikke får ro her, kan det være, at de søger helt andre steder hen. Men det er svært at forudsige, om forstyrrelser fra hvalsafaribåde og manglende madro i Nuup Kangerlua på lang sigt kan få konsekvenser, for hvalerne søger også føde andre steder langs den grønlandske kyst og bliver altså ikke kun i Nuuk-området. I alles interesse Det vil være rigtig skidt for turismen i Nuuk, hvis hvaler søger andre jagtmarker. Derfor er biologerne ved Grønlands Naturinstitut på opfordring af hvalsafarioperatørerne og Grønlands Turistog Erhvervsråd (GTE) i gang med at afprøve retningslinjer, som skal forbedre sejladsen omkring hvalerne. - Vi er selvfølgelig ikke interesseret i at udforme nogle retningslinjer, som er så restriktive, at ingen har lyst til at følge dem. Og jeg har stor forståelse for, at mennesker gerne vil i nærkontakt med disse store dyr. Derfor er det en balancegang mellem, hvad der generer hvalerne mindst muligt, og hvad hvalsafaribådene også kan leve med. I sommeren 2010 er retningslinjerne for hvalsafari blevet afprøvet af udvalgte hvalsafaribåde, og derefter skal Tenna Boye og hendes kollegaer vurdere effekten af dem. Bliver hvalerne mindre stressede, hvis bådene er mindre nærgående? Dette skal så munde ud i nogle endelige retningslinjer for bæredygtig hvalsafari. Charlotte Koldbye, Experimentarium Nyheder Kontakt: Tenna Boye, Grønlands Naturinstitut, Foto: Charlotte Koldbye, Experimentarium Nyheder Foto: Tenna Boye 10 Polarfronten NR.2/2010

11 Foto: Fernando Ugarte Pukkelhvaler nok til alle Grønland har fået tilladelse til at fange et bestemt antal pukkelhvaler hvert år. Kan det true f.eks. turistindustrien i Nuuk? Biolog Tenna Boye har sammen med kollegaerne Malene Simon fra Grønlands Naturinstitut og Peter Madsen fra Aarhus Universitet systematisk taget billeder af pukkelhvalernes halefinner hver sommer siden Hvalens fingeraftryk - Pukkelhvalens halefinnemønster er unikt. Mønsteret på kalvens halefinne kan forandre sig de første par leveår, men når det er sket, forbliver det stort set uforandret resten af dens liv. Så pukkelhvalens halefinne svarer til vores fingeraftryk, forklarer Tenna Boye. Derfor har de mange billeder af hvalernes halefinner kunnet dokumentere, at det i høj grad er de samme individer, som hver sommer kommer tilbage til Nuup Kangerlua, fjorden ved Nuuk, og senere søger videre til andre steder ved den grønlandske vestkyst. - Jeg har identificeret hvaler, som er blevet observeret her i Nuup Kangerlua allerede i Så det er nogle gamle kendinge, som jeg støder på i fjorden, og som kommer tilbage år efter år, fortæller hun. Ikke nogen trussel Grønland har gentagne gange bedt Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) om at få en fangstkvote på pukkelhvaler, men er hidtil blevet afvist. Den 25. juni i år lykkedes det. Grønland har fået lov til at fange ni pukkelhvaler per år fra 2010 til Med kvoten i hus melder spørgsmålet sig, hvor pukkelhvalerne skal fanges? Når nu hvalerne søger tilbage til den samme fjord år efter år, bekymrer det hvalsafarioperatørerne, hvad der vil ske, hvis man skyder de stedfaste hvaler i Nuup Kangerlua. Men den bekymring deler seniorforsker ved Grønlands Naturinstitut Mads Peter Heide-Jørgensen ikke. - For det første vil jeg sige, at hvis man ser på bestanden af pukkelhvaler i Nordatlanten, så er der intet til hinder for, at vi jager den. Bestanden er de sidste 20 år vokset støt med 9 procent hvert år og ligger nu på omkring 3000 individer, forklarer Mads Peter Heide-Jørgensen. De sidste par år er der ganske vist blevet observeret færre pukkelhvaler i Nuup Kangerlua, men det skyldes ikke nødvendigvis, at hvalsafarien forstyrrer hvalerne. Han anser det heller ikke for problematisk, hvis der bliver fanget et par pukkelhvaler i fjorden. - Jeg tror godt, at hvalerne kan tåle at blive lidt forstyrret en gang i mellem. Tænk på al den tid, hvor de får lov til at søge føde i fred og ro. Økologiske forandringer Mads Peter Heide-Jørgensen mener, at det snarere skyldes økologiske forandringer, at Nuup Kangerlua ikke har været så velbesøgt af pukkelhvaler de seneste år. - Det er næppe hvalsafarien, der har skræmt dem væk. Sandsynligvis er der færre kril og lodder, som er pukkelhvalernes føde. Så hvalerne er søgt andre steder hen for at finde føde. Der er for eksempel kommet mange flere pukkelhvaler længere oppe nordpå. Det bliver sikkert heller ikke noget problem, at man fanger de tre pukkelhvaler i området omkring Nuuk, som kvoten tillader, konstaterer Mads Peter Heide-Jørgensen. Af Charlotte Koldbye, Experimentarium Nyheder Kontakt: Mads Peter Heide-Jørgensen, Grønlands Naturinstitut, Polarfronten NR.2/

12 Foto: Minik Rosing Den internationalt kendte geolog Minik Rosing har udviklet teorier om livets opståen på jorden og interesserer sig særligt for, hvordan biologien og geologien spiller sammen. Han fortæller, at fejltagelserne ofte er det, der har ført ham frem til nye erkendelser. Geologen som tog fejl Med jævne mellemrum sker det, at danske forskere rydder forsiderne på de store videnskabelige tidsskrifter. Det skete for Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet, da han i 1999 publicerede en artikel i tidsskriftet Science. I artiklen kunne han fremvise, hvordan han under arbejdet med de ældgamle sedimenter i Isua i Vestgrønland var stødt på kemiske spor efter det til dato ældste liv på jorden. Sporene var ca. 3,8 mia. år gamle, og resultatet vakte stor international opsigt. En forskerhule Minik Rosings kontor på Geologisk Museum i København bærer tydeligt præg af, at det er en geolog, der har indrettet sig der. Et stort mikroskop falder i øjnene, når man træder ind, og den ene vindueskarm er fyldt med alskens forskellige sten. Over skrivebordet hænger et geologisk Europa-kort fra 1960 erne og dominerer den ene væg. Man får i det hele taget indtrykket af lidt af en forskerhule, der også kan fremvise gamle Beauvais-dåser af mærket Amundsen Pemmican en slags tørret kød af den slags, som blev medbragt på polarekspeditioner i det 19. og tidlige 20. århundrede. På en væg hænger en smuk tegning af en fjeldørred, tegnet af geologi-professorens far Jens Rosing, der er en af Grønlands mest anerkendte billedkunstnere. En anden væg er prydet af et maleri af Julius Thomsen. Thomsen var professor i kemi på Københavns Universitet, og det var ham, der opdagede, at det grønlandske mineral kryolit kunne anvendes i datidens aluminiumfremstilling, og det blev starten på et industri-eventyr, der også satte sine spor i Grønland. Minik Rosing selv fylder godt i lokalet, for trods grønlandske aner er han er en høj mand med en imponerende sort hestehale. Professorens udstråling er venlig og imødekommende, og han serverer te og kage. I 1999 havde du en artikel i tidsskriftet Science om dateringen af livets opståen. Det blev et internationalt gennembrud for dig? - Jo, man kan godt kalde det et gennembrud, men det betød måske i lige så høj grad et kursskifte. Jeg havde i mange år arbejdet med gamle bjergarter i Grønland og den tidlige jords miljø. Det havde som sideeffekt, at vi fandt spor efter levende organismer, og den opdagelse gav selvfølgelig en masse opmærksomhed. Men den gjorde også, at jeg ændrede retning. Tidligere var det mest traditionel geokemi, men jeg er blevet mere interesseret i, hvordan livet påvirker jorden. På den måde kan man sige, at det blev en form for wakeup-call ikke så meget omtalen, men snarere opdagelsen af, at livet har indflydelse på, hvordan jorden fungerer, fortæller Minik Rosing. Videnskab på tværs I 2006 kunne Minik Rosing fremsætte endnu en opsigtsvækkende teori. Beskrevet i korte træk går den ud på, at det var levende organismer, der stod bag dannelsen af kontinenterne en proces, der begyndte for 3,8 milliarder år siden. Dengang var jorden primært dækket af hav, hvor en tidlig form for bakterier kunne boltre sig. Minik Rosings teori beskriver, hvordan disse organismer med deres fotosyntese fik kontinenterne til at vokse frem, for fotosyntesen afgav massive mængder af kultstofpartikler, der lagrede sig i undergrunden. Processen frigav samtidig store mængder ilt, der ved reaktion med havbundens bjergarter dannede udgangspunktet for den granit, som kontinenterne består af. Biologer beskæftiger sig med levende organismer, og geologer beskæftiger sig med sten, og man skulle tro, at der ikke var den store sammenhæng mellem de to områder. Men sådan forholder det sig ikke helt, forklarer Minik Rosing. - I de seneste år er der opstået et nyt felt, som man kalder 12 Polarfronten NR.2/2010

13 Foto: Mette Mailand Minik Rosing har ledet og deltaget i mange feltture til Grønland. Især Isua-området nær Nuuk har haft hans interesse, da man her her finder Jordens ældste bjergarter. Borekerne fra Jordens ældste bjergarter i Isua i Vestgrønland. Foto: Minik Rosing geobiologi, hvor det her også hører hjemme, og det beskæftiger sig netop med samspillet mellem biologiske og geologiske processer. Det er et udtryk for en tendens, man også ser på andre felter, for hvor videnskaben traditionelt har handlet om at sætte navn og etiket på tingene, så er der de seneste år sket et skred, så det nu i højere grad handler om at se, hvordan de forskellige dele vekselvirker med hinanden. Jeg tror dog ikke, at man kan sætte sig ned og beslutte sig for at være tværvidenskabelig. Dybest set er man nødt til at være videnskabelig, og så må man have øjnene åbne for, hvordan ens felt påvirker andre felter og omvendt. Godt at tage fejl Hvad er med til at drive dig som forsker? Er det anerkendelsen, eller er det i højere grad det at være med til at skabe ny viden? - Jeg synes næsten, at man har den største tilfredsstillelse som forsker, når man har en klar forestilling om, hvordan noget hænger sammen, og man så efter en masse undersøgelser finder ud af, at man tog fejl. Det bliver for alvor interessant, når man finder ud af, at ens intuition er forkert. Vi har en tendens til at tro, at det, man går rundt og mener, er rigtigt. Men sådan er det interessant nok meget ofte ikke. Hvis forskningen altid bekræftede det, man troede i forvejen, ville man ikke være kommet længere, og det er faktisk, når man har taget fejl, at man har brugt tiden mest fornuftigt. Det handler om at blive overrasket og få den der svimlende fornemmelse, når man kan se et stykke længere, end man kunne før, fortæller Minik Rosing. Ser du også dig selv som et led i en lang videnskabelig udviklingshistorie? - Ja, på nogle måder. Når man taler om naturhistorie, har man ofte en tendens til at glemme den historiske del. Men jeg vil gerne være med til at fortælle de fantastiske historier, der er i verden. Jeg kan lide at undervise og formidle og bringe historierne videre både om forskningens indhold, men også om udførelsen af den. Jeg føler også en forbindelse til forskerne før mig, fordi vi træder i deres fodspor. Tit overser man, at stemning, ånd og historie også spiller en vigtig rolle for videnskaben. At forstå verden Hvor stammer din interesse for stenene fra? Er der tale om en hel grundlæggende fascination af sten som objekter? - Jeg er jo opvokset hovedsagelig i Danmark, men alligevel med en masse kontakt og rejser til Grønland i min barndom. Der er nok ingen tvivl om, at det at være i Grønland, hvor man faktisk kan se geologi alle vegne, har spillet en stor rolle. Det er nok en undren over, at stenene er forskellige, der har gjort det. Processerne i udviklingen af forskellige stenarter har fascineret mig. Du kommer jo fra en kunstnerisk familie. Spiller det en rolle i din måde at se på stenene? Er der også en form for æstetik med i spillet? - Jeg tror grundlæggende, at kunst og videnskab er to forskellige måder at forsøge at forstå verden på. Det kan være, at jeg er endt i det videnskabelige, fordi jeg ikke har de store kunstneriske evner. Men det er centralt i både kunst og videnskab, at det handler om at prøve at forstå, hvordan verden hænger sammen. Alle gamle universiteter har et fakultet for Arts and Sciences, og det er ikke tilfældigt, at de to ting er placeret sammen. Christian Lundager Kontakt: Minik Rosing, Statens Naturhistoriske Museum, Polarfronten NR.2/

14 Simpel løsning på et paradoks Undersøgelser i jordens ældste bjergarter i Isua i Vestgrønland har vist, at CO2-niveauet i jordens barndom ikke har været så højt som hidtil antaget. I stedet er jorden ifølge geologen Minik Rosing blevet opvarmet pga. sin mørke havoverflade og en anden type skyer. I 1972 beskrev de amerikanske astronomer Carl Sagan og George Mullen det, der kaldes den svage sols paradoks. De var blevet opmærksomme på, at stjerner har en livscyklus, hvor de brænder klarere og stærkere, jo ældre de bliver også vores egen sol. Det betyder, at vores planet tidligt i sin levealder må have været meget koldere end i dag, ja faktisk dybfrossen. Men samtidig vidste man fra geologiske undersøgelser, at der har været flydende vand på jorden i flere mia. år. Så man stod i en årrække med det paradoks, at begge forhold havde gjort sig gældende på én og samme tid. I begyndelsen af 1990 erne præsenterede geologen James Kasting en løsning på paradokset. Han 14 Polarfronten NR.2/2010 Isua jernmalm set i mikroskopet. Ved at studere malmens mineralsammensætning kan man beregne sammensætningen af den atmosfære, malmen blev dannet under engang i fortiden. havde udviklet en teori om, at indholdet af CO2 i atmosfæren måtte have været ekstremt højt op mod gange højere end i dag. Det havde skabt en voldsom drivhuseffekt, der kunne kompensere for den svage sol. Teorien har været omdiskuteret, men stod i flere år som den gængse forklaring på paradokset. Mørk jord og andre skyer I en artikel i tidsskriftet Nature (april Fotos: Minik Rosing I Felten i Grønland 2010) peger Minik Rosing, professor i geologi ved Københavns Universitet, imidlertid på en helt anden løsning. Rosing fortæller, at han tidligere har forsket i, hvordan levende organismer via deres fotosyntese fik kontinenterne til at vokse for flere milliarder år siden, og at jorden indtil da primært havde været dækket af vand. Da han i 2006 opholdt sig på Stanford i USA, fik den forskning betydning for en ny teori. - Vi kom til at tænke på, at jorden måtte have været meget mørkere, hvis den var dækket af vand, og at det ville have været med til at holde på varmen fra solen. Samtidig blev processen forstærket af, at der dengang var færre skyer end i dag, og at det var en anden type skyer. Dråberne i skyer dannes om kondensationskerner, som stammer fra planter og alger, der ikke eksisterede i jordens tidligste historie. Uden disse kondensationskerner får man en type skyer, der lader sollys passere og reflekterer varmestråling tilbage til jorden, forklarer Minik Rosing. Mindre CO 2 - Siden da har vi undersøgt klipper i Isua i Vestgrønland, og vi kan se, at CO 2 -niveauet i atmosfæren for 3,8 mia. år siden slet ikke har været i nærheden af det, som Kasting formodede. Det har snarere været på mellem tre og fem gange så meget som i dag. Vi mener, at jordens mørke overflade og de anderledes skydannelser kan forklare, hvorfor jorden alligevel har kunnet holde sig varm. I virkeligheden en meget simpel forklaring på et komplekst problem, siger Minik Rosing. Selvom forklaringen er simpel, kan den få en betydning, der rækker ud over løsningen af den svage sols paradoks. Også i klimadebatten har det nemlig været antaget, at CO 2 -niveauet igennem jordens historie har svinget ekstremt. Det har gjort det muligt at bagatellisere den menneskelige udledning af CO 2. Men det forhold, at CO 2 - niveauet har varieret meget mindre end hidtil antaget, sætter ifølge Minik Rosing menneskets udledninger af drivhusgasser i perspektiv. De menneskeskabte udslip er nemlig af en størrelsesorden, der stort set dækker variationen i hele jordens historie. Så store ændringer ville også springe i øjnene, hvis man så på tallene om millioner af år, pointerer Minik Rosing, der mener, at mennesket faktisk er en kraft af geologiske dimensioner. Christian Lundager Kontakt: Minik Rosing, Statens Naturhistoriske Museum,

15 Foto: Frederik Carl Peter Rüttel, Arktisk Institut Fra Arktisk Instituts arkiv: En god kop kaffe Fotografiet her er taget under Jubilæumsekspeditionen Ekspeditionen fik sit navn, da det var 200-året for Hans Egedes ankomst til Grønland. Geologen Lauge Koch foretog denne ekspedition med to mål for øje: dels at få udarbejdet en detaljeret kortlægning af Grønlands nordkyst på strækningen Inglefield Bredning over Kap Bridgman til bunden af Independence Fjorden og dels at undersøge de geologiske forhold i området. Som mange af de foregående ekspeditioner i Arktis var også denne præget af stort besvær og af kampen for at overleve i et område, hvor man var dybt afhængig af fangstdyr. Ud over slæder og hunde medbragte Koch og hans følge bl.a. pemmikan (blanding af fedt og protein) og ikke mindst kaffe på ekspeditionen: - Det havde hele Tiden været min Hensigt at foretage Rejsen over Indlandsisen saa nær Land som muligt for Kortlægningens Skyld, og trods den utilstrækkelige Proviant besluttede vi os enstemmigt til at gennemføre dette Program. - Den 18. Juli brød vi op fra Adam Dierings Land. Da vor Proviant var meget utilstrækkelig, maatte vi nøjes med Harekød, der som Regel kun blev tøet op, men midt paa Dagen fik vi en Kop varm Kaffe. Og hvem kan ikke trænge til en god kop kaffe i den arktiske ødemark? Citatet stammer fra Kochs rejseberetning, som findes i Arktisk Instituts dokumentarkiv. Det er i øvrigt nu muligt at søge i store dele af Arktisk Instituts dokumentarkiv via internettet: Lisbeth Valgreen, Arktisk Institut, Arktisk Instituts fotosamling rummer ca fotografier, hvoraf op mod halvdelen er skannet og lagt ud på Hjemmesiden er, efter et nedbrud over sommeren, nu igen i luften, og i løbet af efteråret vil en helt ny og væsentligt forbedret version blive præsenteret for brugerne. Polarfronten NR.2/

16 SJÆLDENT SKELET Det er ikke hver dag, Statens Naturhistoriske Museum får muligheden for at redde sig et skelet af en grønlandshval til sin ellers unikke samling af hvalskeletter. Sidst det skete er 150 år siden. Så da tilbuddet opstod ved et tilfælde, var det bare om at slå til. Hvalen skulle dog vise sig at rumme en overraskelse. - Det var lidt af et tilfælde, at vi fik fat i skelettet af grønlandshvalen. Vi var på Arktisk Station i april og hørte, at der netop var fanget to grønlandshvaler ved Aasiaat. Dem var vi ovre og se på, og jeg syntes, det var frygtelig ærgerligt at se de to skeletter, der bare ville blive smidt i havet og gå til grunde. Jeg vidste, at det var meget lang tid siden, der sidste havde været fangst på grønlandshval. Videnskabelig værdi Det er Hanne Strager, udstillingschef på Statens Naturhistoriske Museum, der ser tilbage på forårets store fangst. Hun fortsætter: - Grønlandshvalen er jo ikke en hval, der strander, og som man kommer i nærheden af særlig tit. Skelettet repræsenterer både en videnskabelig og en formidlingsmæssig værdi. Det grønlandske selvstyre har tilladt en kvote på tre grønlandshvaler i 2010, så da vi hørte, at der var mulighed for at fange en tredje, kontaktede vi fangerne og tilbød at hjælpe dem med parteringsarbejdet, så skelettet ikke skulle gå til grunde. Det var de med på. Da den tredje hval blev fanget ca. 14 dage senere, var vi med til at pakke kadaveret sammen. Det er ikke så meget udstillingsværdien som den videnskabelige værdi, der gør skelettet vigtigt for Statens Naturhistoriske Museum. Museet har allerede en grønlandshval i deres magasin, men den er 150 år gammel, og det er interessant at få indsamlet især sjældne dyr med jævne mellemrum. Foto: SNM Desuden har man fra museets side en tradition helt tilbage fra 1830 erne med at samle hvalskeletter, så man har efterhånden fået en komplet og spændende samling. Eksplosiv overraskelse Efter at hvalen var blevet parteret, pakket ned og sendt til Danmark i en frysecontainer, ankom skelettet til museet i slutningen af september. Inden da lå kadaveret i elefantmøg et sted i Nordsjælland, for at bakterier og andet småkravl kunne pille kødrester af benene. Under arbejdet i Nordsjælland opdagede man, at der sad en ueksploderet harpungranat i kraniet på hvalen. Forsvarets ammunitionsryddere blev tilkaldt, og de fik fjernet granaten uden problemer. Indtil videre bliver skelettet liggende i museets kælder. Uffe Wilken Kontakt Hanne Strager, SNM, Det nye Statens Naturhistoriske Museum Ambitionerne med det nye Statens Naturhistoriske Museum er at skabe et museum i hjertet af København. Det bliver rigdommene i magasinerne, der skal være hjørnestenen i udstillingerne. Målet er, at gæsten møder de ægte genstande, den levende forskning og den nyeste viden i rammer, der lægger op til interaktivitet og fordybelse. Med en egentlig Grønlandssal kommer der ifølge Hanne Strager særlig fokus på Grønland af to grunde: For det første har museet verdens største Grønlandssamling - hvad enten det drejer sig om geologi, botanik eller zoologi. Og så har museet for det andet stor viden om Grønland, fordi det er et centralt forskningsområde for museets forskere. Der udskrives i vinteren 2010/11 en arkitektkonkurrence om bygning af det nye museum. Læs mere på nyt.snm.ku.dk 16 Polarfronten NR.2/2010

17 Stemmer fra fortiden Nordboerne forsvandt fra Grønland for fem hundrede år siden, men efterlod redskaber og amuletter med runer, der giver et indblik i deres tankeverden. knogler og hvalben. Fundene er gjort i ruinerne af de man- Hjemturen over Nordatlanten blev dramatisk for den lille gruppe nordboere. Undervejs fra Norge eller Island blev Gudveg syg og døde. Og da det skete til havs, blev hun begravet i Kingitorssuaq-stenen er den nordligst fundne genstand med runer. Indskriften lyder: Grønlandshavets kolde dyb. Hendes Erling Sivardssøn og Bjarne Tordssøn og Endridi Oddsøn laugardagen før gangdag lod varde t familie hjemme i den sydgrønlandske og ryddede. De sidste seks runer er ikke tolket med sikkerhed. bygd Herjolfsnes syntes, det var vigtigt at fortælle for eftertiden, at hun havde ge nordbogårde, som ofte er velbevarede. Det er en kombination af koldt klima og begrænset landbrug, der har fået en kristen begravelse omend den var foregået til søs. Det ved vi, fordi der i en kiste på kirkegården i Herjolfsnes er skabt de exceptionelt gode bevaringsforhold for både runer og bygninger. De mange fund befinder sig i to samlin- fundet en træpind med runeindskriften: Denne kvinde, som hed Gudveg, blev kastet over bord i Grønlandshavet. ger én på Nationalmuseet i København og én i Grønlands Det er de gode bevaringsforhold i den grønlandske natur, Nationalmuseum og Arkiv i Nuuk. der gør, at arkæologerne har et omfattende materiale af runeristninger fra nordbotiden. Runerne er med til at give et massevis som amuletter i træ og ben. Amuletterne har haft Runerne findes på husgeråd, redskaber og inventar og i kulturhistorisk billede af de få hundrede år, hvor nordboerne en helt speciel funktion. Lisbeth Imer siger: befolkede Syd- og Vestgrønland. - De er fyldt med kristne bønner og bibelcitater på latin og har fungeret som sygdomsuddrivende amuletter. Man kan Politiske runer sige, at det var den eneste mulighed, de havde, hvis de blev Inden runerne kommer til Grønland, har de eksisteret i ca. syge der var jo ingen læge. Så kunne man give sygdommen 1000 år i andre egne af Europa. De begynder i det andet århundrede efter Kristi fødsel i Sydskandinavien et eller an- at kunne drive sygdommen ud. Navnet var altid fra et trold- et navn og fremsige det - det var nødvendigt med et navn for det sted, hvor der har været en fyrste, der havde magt og råd domsvæsen eller en jættekælling, og når man havde sagt til at få lavet et skriftsprog. Runerne er udviklet i et skriftløst det, kom der en kristen bøn bagefter. samfund, hvor det var revolutionerende at skulle omsætte Runerne sætter navne på folk og fortæller, hvor de boede, sprog og lyde til tegn. Arkæologen Lisbeth Imer er runolog og de er med til at tegne et billede af et samfund, hvor det er på Nationalmuseet og skriver på en bog om de grønlandske religiøsiteten, der falder mest i øjnene. De har gået med rosenkranse og sagt deres Ave Maria og Pater Noster. Når folk runer. Hun fortæller: - På den tid kendte man godt til skriftsprog. Alle de importerede luksusvarer fra Romerriget var mærket med latinske Thorleif gjorde dette kors for at tilbede og ære Gud den al- døde, fik de et kors med i graven med en indskrift som f.eks: bogstaver. Det er man blevet inspireret af og har gerne villet mægtige. Lisbeth Imer fortsætter: have sit eget. Så opfandt man et alfabetsystem med 24 tegn, - Man gjorde meget ud af at være en del af den europæiske kulturkreds. Når der kom noget nyt som f.eks. en ny som passede til sproget. I de følgende århundreder udvikler sproget sig voldsomt, så det bliver radikalt anderledes. Blandt runeform til Norge, gik der ikke mange år, før den kom til andet kommer der et latinsk islæt til på grund af kristne bibelcitater. Det færdige skriftsprog, der kommer til Grønland Atlanten. Grønland. Der har været en livlig trafik og kontakt hen over i Middelalderen, er vestnordisk med 32 tegn. Ud af i alt cirka Et særligt spændende fund viser, at nordboerne har været 150 runeindskrifter er en god håndfuld af dem bibelcitater. eventyrlystne. Verdens nordligst fundne genstand med runer er fra Upernavik-området. Det har sandsynligvis været Det vil sige, de er skrevet på latin men med runer. nogle fangstfolk, der har været langt nordpå langs Grønlands vestkyst og har efterladt en indskrift i en varde. Ave Maria og Pater Noster Runerne er skrevet på materialer som træpinde, rensdyr- Uffe Wilken Kontakt: Lisbeth Imer, Nationalmuseet, Foto: Lisbeth Imer. Polarfronten NR.2/

18 Forskerne monterer en radar - til venstre på slæden - til at indsamle isdata. Fra slædesporet til skærmen Det er altid svært at skaffe isdata fra Arktis. Her fortæller Susanne Hanson fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om, hvordan hun i et samarbejde med lokale fangere i Qaanaaq har udviklet en effektiv og billig metode til at måle havisens tykkelse gennem hele vinter- og forårsperioden. Lars lægger et præcist snit på sælen, skærer den nederste del af bugen op og tager indvoldene ud. Han tager sælen ved halen, løfter skindene op på slæden og smider kroppen nedenunder. Selvom radaren fylder hele den ene langside af den store vinterslæde, generer den ikke sælen kan sagtens være der. Mens Lars ordner hundenes skagler, spejder Rasmus i sin kikkert ud over fjordisen. Større variationer Lars og Rasmus kender fjorden og havisen ud og ind. Så snart isen dækker fjorden i oktober, bliver hundene lænket ved siden af slæden på isen neden for Qaanaaq. Frem til foråret bliver slæden flittigt brugt til både jagt, transport, ekspeditioner og sport. Og Lars og Rasmus er ikke de eneste. Mange familier i Qaanaaq har en slæde. At bruge slæde er ganske enkelt den nemmeste måde at komme rundt på, så snart isen har lagt sig, og den dækker fjorden mere end otte måneder om året eller gjorde. Lars har i en hel menneskealder set isen komme og gå. Det er helt normalt, at den varierer i tykkelse og udbredelse fra år til år. Men de sidste 10 år har ændringerne været mere markante. Isen lægger sig senere over fjorden, stormene kommer usædvanlig tidligt på vinteren, så den tynde is brækker op igen og igen, og om foråret må hundene slide stadigt tidligere i den grødede overflade på den smeltende havis. Behov for isdata De store afstande i Arktis gør, at meget havisforskning og vores viden om isens udbredelse i høj grad er baseret på de oplysninger, vi kan trække ud af satellitbillederne. Men vi mangler stadig en præcis metode til at bestemme havistykkelsen fra satellitbilleder. Derfor ved vi ikke præcist, hvor meget der er forsvundet i Arktis. Der ofres mange penge og megen tid på forskningsekspeditioner til Arktis i det tidlige forår, hvor havisen er tykkest. Her måler vi ofte isens tykkelse ved at bore et hul igennem den. En anden metode er at bruge en såkaldt EM31, der bæres eller trækkes over isen på en bobslæde. Det er et instrument, som udsender et signal, der bliver reflekteret af vandoverfladen under isen, og registrerer den tid, det tager signalet at nå ned til vandet og tilbage til radaren. Denne tid kan let omregnes til en præcis istykkelse. Disse målinger er forståeligt nok få i forhold til havisens samlede udbredelse, og da ekspeditionerne kun varer kort tid - måske en uge eller to - får vi kun data, der repræsenterer korte glimt af tid og sted på den Arktiske havis. Det er et problem. En stor del af vores viden om havis kommer i dag fra satellitter, og for at tolke dem korrekt må vi sammenholde og kalibrere dem med målte data. Endvidere har vi til stadighed brug for at få feltdata for at uddybe vores viden og udvikle vores modeller. Målinger hele vinteren Jeg har arbejdet med Lars og Rasmus i mange år. Jeg ved, at de har en intuitiv forståelse for og viden om havis, som 18 Polarfronten NR.2/2010

19 Foto: Rory MacKinnon enhver havisforsker må misunde dem. De kan klart fornemme isens tykkelse, bæreevne og bevægelse. Det er nemt og fleksibelt at arbejde med hundeslæde, når man laver feltarbejde på fjordisen: de to fangere kender mine metoder, og deres viden om isen er inspirerende. De færdes hele vinteren og foråret igennem på isen, på kryds og tværs af fjorden og helt ud til iskanten ved fjordens åbning mod Baffinbugten. Derfor ved de præcist, hvor det er godt at lave vores målinger. Det var under et sådant arbejde i 2007, at vi fik den ret indlysende idé, at vi kunne montere vores isradar på slæden, så vi kunne måle istykkelsen, mens vi kørte de lange afstande over isen trukket af hundene. Ikke bare den uge vi var der, men permanent i en hel vinterperiode mens vi sad hjemme på vores kontorer. En simpel løsning Et par år og mange projektansøgninger senere står vi igen i Qaanaaq i maj Med os har vi en testudgave af en modificeret radar, der forhåbentlig kan monteres på slæden uden at være for meget i vejen. Den har to væsentlige funktioner: For det første en GPS, der ud over at måle positionen også skal registrere slædens bevægelse. Når GPS en registrerer, at slæden begynder at bevæge sig, tænder den automatisk for radaren, som begynder at måle istykkelsen. Når slæden står stille, slukkes der igen for radaren. For det andet er systemet tilsluttet en satellittelefon, som med jævne mellemrum sender data direkte til en hjemmeside, som vi har adgang til. Derfor skal Lars og Rasmus ikke bekymre sig om at tænde og slukke for systemet eller rode med at downloade data og sende det hjem til os. De skal bare bruge slæden, som de altid har gjort, og vi får data for hele sæsonen på kryds og tværs af fjorden. På den måde får vi data, fra den tynde efterårsis begynder at vokse, til isen smelter igen i foråret. Ud fra de data, som Lars og Rasmus har indsamlet, udarbejder vi ca. en gang om ugen et kort over havistykkelsen i fjorden, som bliver hængt op i Brugsen i Qaanaaq. Online Efter mange dages test af udstyr er Lars og Rasmus for første gang af sted på jagt på fjorden med udstyret - uden os. Da Lars har ordnet hundenes skagler, ser han på Rasmus, der med kikkerten i den ene hånd peger på en lille sort plet langt ude på isen. Måske er de heldige at få skudt en sæl mere i dag? Da slæderne sætter i gang lyder der et lille klik fra dem. Det er radarerne, der starter, og havistykkelserne begynder at tikke ind på min computer i København. Susanne Hanson Kontakt: Susanne Hanson, DMI, Projektet INUIT foregår i et samarbejde mellem forskerne Susanne Hanson fra Polar Oceanografi ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) og Jeremy Wilkinson fra Scottish Association for Marine Science (SAMS), jægerne Lars Jeremiassen og Rasmus Avike fra Qaanaaq og professor Søren Rysgaard fra Grønlands Naturinstitut. Projektet er indtil videre støttet i perioden af UK Natural Environmental Research Council. Ny kurs i Joint Committee På årsmødet i Joint Committee den juni 2010 i Ilulissat, Grønland, blev det besluttet at omlægge den hidtidige struktur for samarbejdet inden for komiteen, der er et samarbejdsforum mellem Grønland, USA og Danmark. Joint Committee blev nedsat i 2004 med det formål at fremme samarbej-det og relationerne mellem USA og Grønland. En af de klare konklusioner på årsmødet var, at Joint Committee burde prioritere blandt sine indsatsområder, frem for at søge resultater i form af nye projekter på alle tematiske områder. På den baggrund præsenterede Grønland tre forslag, som man ønsker Joint Committee skal forfølge i det kommende år: Lette adgangen for grønlandske studerende til amerikanske uddannelsesinstitutioner Engelskundervisning for de ældste skoleelever og gymnasieelever Praktikpladser både i den private og den offentlige sektor Desuden enedes man om at bevare arbejdsgruppen om videnskab, sundhed, teknologi og miljø, som fortsætter sit hidtidige arbejde. Hvor muligt skal denne arbejdsgruppe dog også forsøge at fremme og understøtte prioriteter i samarbejdet. Det fremtidige arbejde inden for Joint Committee vil især finde sted i den nyoprettede prioritetsgruppe samt statusgruppe. En af de store udfordringer bliver at skabe kontakt til og involvere de relevante amerikanske stakeholders. Den amerikanske deltagelse i de forskellige arbejdsgrupper har en særlig rolle heri med henblik på at indfri Joint Committees prioriteter for samarbejdet. Anne Klitgaard Polarfronten NR.2/

20 Forsinket overblik Med fem års forsinkelse er Cryosat-satellitten kommet på plads i sin bane omkring Jordens poler. Den første opsendelse i 2005 slog fejl, men nu strømmer nye satellitdata om havisens og iskappernes tilstand ned til klimaforskerne. I 2005 gik det galt. En programmeringsfejl fik klimasatellitten Cryosat til at forulykke under opsendelsen. Skuffelsen var stor både blandt de mange klimaforskere, som havde set frem til satellittens strøm af isdata, og i ESA (European Space Agency), der stod bag opsendelsen. ESA fik dog hurtigt køreplanen for en ny satellit på plads, og i april i år lykkedes det så fra en underjordisk silo på Baikonur-rumcenteret i Kasakhstan at sende Cryosat-2 i omløb om polerne. Det betyder, at klimaforskerne de kommende år vil få mere sikre data om, hvor hurtigt klodens is smelter, og hvad der styrer afsmeltningen. Nøjagtige ismålinger Forskerne har de seneste syv år først og fremmest hentet deres isdata fra den amerikanske ICESat-satellit. Den anvender laserteknologi til at måle ændringer i ismasserne på land og til havs og har ud over sine mange fortrin - det problem, at laseren ikke kan se gennem skyer. Det kan Cryosat-2 med sin radarteknologi, og den er fra sin bane om Jorden i ca. 700 kilometers højde leveringsdygtig året rundt. Cryosat-2 har også et fortrin, når det drejer sig om at måle havis. Den kan nemlig i modsætning til ICESat se igennem snelaget oven på isen og er derfor i stand til at til at måle isens tykkelse mere præcist. Det er ikke kun vigtigt for klimaforskningen, men også for skibsnavigationen og for de olieselskaber, som planlægger efterforskning i det arktiske område. Da Cryosat kom på tegnebordet for mere end 10 år siden, var det især målinger af havisen, som var målet. Men da de grønlandske gletsjere i begyndelsen af 2000-tallet pludselig begyndte at bevæge sig hurtigere, kom der også fokus på de store ændringer i Indlandsisens randområder, så i dag er satellittens data fra dette område blevet meget værdifulde. Det var ved at være i 11. time, at Cryosat-satellitten kom op. ICESat, som blev opsendt i 2003, var udtjent og brændte op i atmosfæren i september De tre lasere, som den var udstyret med, brændte langsomt ud, og satellitten kørte i længere tid på stærkt nedsat kraft. Bygningen af ICESat-2 er allerede i gang, og efter planerne skal den sendes op i For at dække overvågningen af Indlandsisen og Antarktis i de mellemliggende år, har NASA investeret 50 mio. $ i et flyprogram, IceBridge, der skal indsamle isdata fra fly. Stor dansk interesse Der er et meget synligt dansk fingeraftryk på Cryosat-projektet. Danmarks største rumfartsvirksomhed Terma A/S har leveret stjernekameraer til missionen, og Rene Forsberg fra DTU Space sidder i Science Advisory Group for Cryosat. Også på den videnskabelige front har CryoSat dansk deltagelse, idet forskere fra Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland og Københavns Universitet har været involveret i planlægningen af feltkampagner til kalibrering og validering af missionen. Danske forskere vil også få et meget synligt udbytte af datastrømmen fra Cryosat i fremtiden, forklare Rene Forsberg: - Danske institutioner har allerede nu anmeldt, hvilke forskere der vil have data, og vi kan se, at der er tale om en forholdsvis bred kreds. Der er især mange, der vil bruge oplysningerne til at undersøge istykkelser, geofysik og lignende. Ikke mindst vil de nye data blive brugt til at følge, hvordan havisen i Polhavet udvikler sig, og til at få klarhed over, om afsmeltningen går så stærkt, som det bliver påstået. Rene Forsberg understreger, at de mange isdata fra Cryosat-2 også vil være meget værdifulde i forbindelse med de kommende olieefterforskninger og -udvindinger i Grønland. Interessen fra olieselskaberne har været meget stor i den netop afsluttede licensrunde for Baffin Bugten, og i øjeblikket er Råstofdirektoratet i Nuuk i gang med at forberede udbud af efterforskningslicenser ud for Nordøstgrønland. Poul-Erik Philbert Kontakt: Rene Forsberg, DTU Space, 20 Polarfronten NR.2/2010 Foto: ESA

Klima, kold krig og iskerner

Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

En vidunderlig bog om is

En vidunderlig bog om is 96 Litteratur En vidunderlig bog om is Bjørn Johanssen, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU Anmeldelse af The Fate of Greenland Lessons from Abrupt Climate Change af Philip Conkling, Richard Alley,

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Dengang det hele begyndte

Dengang det hele begyndte TEKST HENRIK OLSEN ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL FOTO SØREN SOLKÆR STARBIRD Dengang det hele begyndte De er flere milliarder år gamle. De skubbede livet på Jorden i gang. Uden dem var drivhuseffekten løbet

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424

1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424 1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN

LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN LUDOMANI TAL OM DET I SPORTSVERDENEN 3 Hvad tænker jeg på om morgenen? A. Første tanke er, at jeg gerne vil spille. B. Jeg vågner stille og roligt og tænker ikke på spil. C. Jeg tænker på, hvad jeg skal

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE

LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE LUDOMANI TAL OM DET TIL FÆNGSELS PERSONALE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som fængsels personale kan du hjælpe mennesker med spilleproblemer. Der spilles meget i fængslerne, og det kan føre til ludomani og andre

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET.

LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. LUDOMANI TAL OM DET TIL SUNDHEDSFAGLIGT PERSONALE 90% GENVINDER KONTROL OVER SPILLET. DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Gennem dit arbejde får du viden om menneskers livsforhold og helbred. Du kan sætte fokus på

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Klimaforandringer 2009

Klimaforandringer 2009 Børnerapport 4 November 2009 Klimaforandringer 2009 Det handler jo om, hvor lang tid menneskene bliver ved med at leve eller ej En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære tidligere medlemmer

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I

LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I LUDOMANI TAL OM DET TIL FINANSIELLE RÅDGIVERE L U GÆLDD O ØKONOMIM A N I DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Som finansiel rådgiver kan du følge dine kunders økonomi og transaktioner. Det giver dig en særlig mulighed

Læs mere

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland

Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen

Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen 4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES

DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER KONFERENCE SCANDIC ODENSE 29.01.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK DET PERFEKTE LIV - EN KONFERENCE OM UNGES FORTÆLLINGER Ungdomslivet

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta

Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst

15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst 15. søndag efter trinitatis II konfirmandvelkomst Når vi ser en film eller læser en rigtig god bog, sker der tit det, at vi kommer til at identificere os med en af figurerne. Det er som regel den, vi synes

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter

Grønland FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Titel. Forfatter A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Med postadresse på Nordpolen

Med postadresse på Nordpolen Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235 PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 25.APRIL 2011 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl.22,22b-32; Ap.G.10,34-41; Luk.24,13-35 Salmer: 237,233,224,244,235 Bliv hos os med din Ånd til stede, O mester, hver en

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. Anmeldelse Marianne Grønnow Magasinet Kunst Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar. WONDERWORLD 28. oktober 2014 Reportage

Læs mere

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE

LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE LUDOMANI TAL OM DET TIL SOCIALFAGLIGE MEDARBEJDERE DERFOR ER DU SÅ VIGTIG Du har mulighed for at hjælpe en borger med at erkende et misbrug og gøre noget ved det. Dermed kan du løfte en voldsom social

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag.

16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag. 16. søndag efter trintatis. Luk 7,11-17. Efterårets påskedag. Det er en beretning der går direkte ind og griber om vore hjerterødder. En hjerteskærende beretning et fotografi taget ud af vores hverdag.

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere