kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression

Transkript

1 Tekst: Alex Kjær Foto: Michael Bo Rasmussen NÅR LYKKEN IKKE MELDER SIG Præst Therese Strand Nielsen efterlyser åndelig hjælp og støtte til gravide med ondt i livet Der er fokus på faldende dåbstal i folkekirken. Derimod er der ikke den store opmærksomhed på forløbet inden dåben. Therese Strand Nielsen er præst i Rebild Provsti og har observeret, at der er brug for hjælp og støtte til kvinder, som ikke oplever graviditet og fødsel som den store lykke. Der er i samfundet og hos den enkelte en forventning om, at svangerskab og fødsel er et af livets store højdepunkter, som automatisk fører lykke med sig. Nogle oplever imidlertid det modsatte. Det bliver en svær tid, hvor moderen oplever at befinde sig i en eksistentiel krise. For de kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. Der findes i dag en række tilbud, hvis man er i risiko for at udvikle fødselsdepression eller lignende. Men der er ingen tilbud til kvinder, som ikke er syge, men blot oplever at have ondt i livet. Therese Strand Nielsen understreger, at der er forskel på at opleve livsmerte og lidelse. Hvis en kvinde er i en situation, hvor hun lider og er psykisk syg, så skal der hjælp til i form af fx medicin samt psykiatere og psykologer. Men hvorfor ikke lade psykologer tage sig af den del, der handler om at have ondt i livet, som det allerede sker i dag? Psykologer kan være et godt tilbud i visse situationer. Men præster kan noget andet. De kan knytte an til noget større i åndelig forstand og dermed give kvinderne en oplevelse af ikke at stå alene i deres krise. Min tanke er ikke, at præster skal erstatte psykologer. De to tilbud skal eksistere side om side. En fødsel er et livsfaseskift, og det er Therese Strand Nielsens erfaring, at mange nye ting dukker frem i den situation. Det kan være bagagen fra barndommen eller parforholdet, der bliver udfordret. Ofte kommer den største udfordring indefra. Mange kvinder har høje forventninger til sig selv. Der er risiko for, at moderskabet bliver en opgave, der skal løses og klares lidt på samme måde som en eksamensopgave. Får man ikke et 12 tal, er man ikke lykkes med opgaven. Men at blive mor er en proces, 14 Menighedsrådenes blad Nr

2 Der er i samfundet og hos den enkelte en forventning om, at svangerskab og fødsel er et af livets store højdepunkter, som automatisk fører lykke med sig. Nogle oplever imidlertid det modsatte. Det bliver en svær tid, hvor moderen oplever at befinde sig i en eksistentiel krise. For de kvinder kunne samtaler med en præst være en hjælp. PRÆST THERESE STRAND NIELSEN hvor man udvikler sig og vokser undervejs med opgaven. I denne proces kan det være nødvendigt at acceptere, at tilværelsen i perioder også er hård. Smerten er en del af livet Præsten har observeret et behov hos nogle kvinder for at løse det, som er svært og gør ondt i livet, så hurtigt og nemt som muligt. Men livsudfordringer har det med at indhente mennesker inden om, hvis man forsøger at løbe væk fra dem. Nogle forhold i livet kan man ikke løbe væk fra, så præsten foreslår, at man i stedet finder fred med tilværelsen, som den er, og tager livet på sig. Der er en tendens til, at vi fixer problemer i vores samtid. Fx får flere kvinder kejsersnit, fordi de på den måde undgår smerterne, der er forbundet med en fødsel, samt belastningen af kroppen. Men vi risikerer at snyde os selv, når vi fixer problemer. Vi holder livet på afstand, når vi holder os på afstand af smerten. For smerte ER en del af livet. Det er naturligt, at det nogle gange er hårdt at være menneske. Therese Strand Nielsen mener, vi fjerner os fra det naturlige, når vi ikke accepterer smerte som en del af livet. Vi risikerer at få vanskeligere ved at klare de udfordringer, livet naturligt byder på, også i andre sammenhænge end fødsel og moderskab. I den kontekst kan smerten være en gave. Det gælder også den eksistentielle smerte, man kan opleve, når man som kvinde står med ansvaret for et lille barn. Man kommer i kontakt med nogle lag i sig selv, som måske er blevet skubbet til side på grund af karriere, uddannelse eller andet. Therese Strand Nielsen tænker, at tilbuddet om samtaler med en præst skal være et frivilligt tilbud i tilknytning til det etablerede sundhedstilbud, man er sikret ret til som fødende. Konkret forestiller hun sig, at det skal foregå på stiftsniveau eller måske i de store provstier i byområder. Selv er hun ansat i et provsti med mange landsogne, og her er antallet af fødende kvinder for spinkelt til, at tilbuddet vil kunne fungere på provstiniveau. Jeg mener, det er vigtigt at gøre en indsats på det her område. Problemet kan måske være, at mange af kvinderne i målgruppen er velfungerende og ikke udadtil virker som mennesker med behov for hjælp. De har måske heller ikke selv tænkt den tanke, at de kan få noget godt ud af at mødes med en præst. Therese Strand Nielsen oplever troen som en psykisk ressource. Det er en ressource, mange mennesker møder ved dødsfald, hvor der ofte er samtaler med en præst. Når nu det for mange er naturligt at tale om tro og åndelighed ved dødsfald, reflekterer præsten, hvorfor så ikke gøre det samme ved andre livsfaseskift? Faserne hænger sammen. For mig er det naturligt, at præsten skal være der, hvor det er svært at leve. Og hvis det er svært at finde glæden ved at være gravid og blive mor, så kan en samtale med en præst måske være det, der skal til for at sætte nogle ting på plads. Jo mere vi tør forholde os til smerten ved selve livet, jo glædeligere bliver det at leve. 15

3 Tekst: Heiner Lützen Ank Foto: Henrik Petit På Vesterbro Sognepræst Leif G. Christensen har aldrig mødt en sur mine, når han banker på hos nybagte forældre. banker præsten på I flere år har nogle af præsterne i Vor Frue-Vesterbro Provsti opsøgt nybagte forældre med fødselsregistreringsattesten i hånden for at byde nye sognebørn velkommen For fire-fem år siden kom nogle af præsterne i Vor Frue-Vesterbro Provsti til at tale om, at dåbstallet var faldende. De undrede sig i fællesskab over, hvorvidt man kunne gøre noget ved det. Domprovst Anders Gadegaard havde fra sin tid som sognepræst på Østerbro gjort sig nogle erfaringer med personligt at overbringe fødselsregistreringsattesten til nybagte forældre. Domprovsten og præsterne blev på denne baggrund enige om at gøre et forsøg med at tage ud og personligt overbringe fødselsregistreringsattesten for at vise forældrene, at præsterne og kirkerne var til at komme i kontakt med, og at kirkens forskellige tilbud måske kunne være noget for dem. Godt at formulere sig på ny Eva-Maria Schwarz, sognepræst ved Vor Frue Kirke, bakkede straks op om ideen: Mange bliver glade for at få besøg af præsten. Der er aldrig nogen, der 16 Menighedsrådenes blad Nr

4 er blevet sure. Jeg er flere gange blevet inviteret indenfor til en snak. Ikke nødvendigvis om dåben, men så om noget andet, der melder sig, når man uanmeldt får besøg af præsten. Anledningen til Eva-Maria Schwarz s besøg har været, at fødselsregistreringsattesten skulle afleveres. Dermed har der altid været en grund til, at præsten pludselig stod og bankede på hos forældre, der måske ikke havde været i kirken før: Forældrene bliver glade for at få attesten. Det opfatter de som god service. Jeg har så også haft en invitation med til børnegudstjeneste og har også nogle gange fortalt om kirkens øvrige tilbud. Og ellers har jeg fornemmet mig frem i situationen. Eva-Maria Schwarz er præst ved en kirke, hvor der møder mange mennesker op til gudstjenesterne og arrangementerne. Det, at skulle begive sig uden for kirken og være opsøgende, er derfor en sund udfordring for præsterne: Vi er på mange måder privilegerede her i kirken. Når vi laver noget, er der altid stor opbakning. At skulle begive sig uden for de sikre rammer er derfor sundt. Det gør, at man må gennemtænke tingene på en ny måde. Når forældre kommer her i kirken, ved de i mange tilfælde godt, hvad det handler om. Det samme er ikke altid tilfældet, når man kommer til folk. Så bliver man nødt til at forklare tingene på en anden og måske enklere måde. Det er meget sundt. Positiv forventning Leif G. Christensen, præst ved Helligåndskirken, har også været med i flere år: De mere end 100 gange, jeg har banket på hos forældrene, har jeg aldrig mødt en sur mine. Jeg ved ikke, om jeg har ændret noget i forhold til den store medlemsstatistik, men det her har været mit lille, beskedne forsøg på at gøre noget på et hverdagsniveau. Ifølge Leif G. Christensen er det vigtigt, man er sig selv, når man begiver sig ud på uanmeldte besøg: Det er mange forskellige slags mennesker, man møder. Personligt har jeg ikke noget problem med at gøre det, men hvis man har det svært i rollen, skal man nok lade være. Leif G. Christensen har nu besøgt så mange nybagte forældre, at der er skabt en forventning i sognet: Nogle gange, for eksempel, hvis jeg skal på ferie, har jeg sendt attesten med posten. Når jeg efterfølgende har mødt forældrene, har de nogle gange sagt: Hvorfor kom du ikke på besøg som sidste gang? Det her har været mit lille, beskedne forsøg på at gøre noget på et hverdagsniveau. LEIF G. CHRISTENSEN, SOGNEPRÆST Historien bag Da domprovst Anders Gadegaard i 1980 erne var præst på Østerbro, slog det ham, at en del nybagte forældre ikke kom i kirken for at lade deres børn døbe. Ikke fordi de valgte kirken og dåben fra, men fordi det ikke var noget, de tænkte på. Det fik Anders Gadegaard til at opsøge de nybagte forældre med fødselsregistreringsattesten for at byde det nye sognebarn velkommen og for at vise forældrene, at præsten ikke var så farlig. For nogle år siden overbeviste Anders Gadegaard præsterne i Vor Frue-Vesterbro Provsti om, at de skulle gør det samme, nemlig at banke på hos de nybagte forældre for at vise, at kirken også kan være opsøgende. For at styrke præsterne i arbejdet har der været afholdt kurser i, hvordan man gør, når man skal lave opsøgende arbejde. I 2014 blev fødselsregistreringen digitaliseret, og præsterne havde dermed ikke længere et stykke papir, de kunne bruge som begrundelse for at opsøge de nybagte forældre. Af den grund bliver der lige nu arbejdet på at lave et informationsmateriale og en CD med salmer, som præsterne i stedet kan give, når de tager ud på det, Anders Gadegaard i dag hellere vil kalde medlemspleje. 17

5 Tekst: Alex Kjær Foto: Hung Tien Vu Der var bred opbakning til bestyrelsens oplæg om et folkekirkeligt dåbsinitiativ på årsmødet i maj. Stor opbakning til dåbsinitiativ Bestyrelsen fik på årsmøde 2015 opbakning til at gøre en indsats over for det faldende dåbstal Bestyrelsen for Landsforeningen af Menighedsråd fremlagde på årsmøde 2015 sine overvejelser om det faldende dåbstal i folkekirken. Per Damgaard Pedersen, medlem af bestyrelsens udvalg om kirkelige anliggender, gik på talerstolen og talte om det planlagte initiativ. Der er ikke sat konkrete tiltag i gang endnu, men der kan blandt andet kigges på, om potentialet i de mange eksisterende aktiviteter for forældre og småbørn udnyttes godt nok i forhold til samtalen om dåb. En oplagt aktivitet at kigge på er babysalmesang, som netop blev sat i gang for cirka 30 år siden på grund af faldende dåbstal i folkekirken. En række delegerede valgte efter bestyrelsens fremlæggelse at tage ordet. Ivan Jacobsen fra Frederiksværk- Vinderød Sogn gjorde opmærksom på, at det er medarbejderens ansvar at gøre babysalmesang til dåbsoplæring. Karsten Fledelius fra Vor Frue Kirke i København pegede på det væsentlige i at gå ud og opsøge forældre, et initiativ som også bestyrelsen har med i sine overvejelser. Jens Peder Baggesgaard fra Endelave Sogn kommenterede på det opsøgende dåbsarbejde. Vi skal passe på med at bruge navneattesten som anledning til at opsøge forældre for at få en teologisk samtale. Vi kan miste registreringsretten på det grundlag, og derfor mener jeg, at det skal undersøges grundigt, inden vi fx opfordrer menighedsråd til at opsøge forældre med navneattesten i hånden. Carsten Mulnæs fra Lillerød Sogn efterlyste fokus på de voksne. Det er dem, som får barnet døbt, så derfor giver det mening at have aktiviteter og tilbud rettet mod dem. Han sagde desuden, at dåben er mere end et teologisk spørgsmål. Det handler ikke kun om frelse, men også om identitet. Det handler om at høre til en bestemt gruppe og blive optaget i den gruppe. I alt valgte en håndfuld delegerede at kommentere på det planlagte initiativ, og ud fra bifaldene fra salen at dømme var der stor opbakning hos de 600 fremmødte menighedsrådsmedlemmer. Næste punkt på vejen mod et konkret tiltag er, at bestyrelsen på baggrund af drøftelserne på årsmøde 2015 vil arbejde videre med spørgsmålet og søge finansiering til specifikke initiativer. Det er hensigten, at arbejdet skal foregå i et bredt, folkekirkeligt samarbejde. 18 Menighedsrådenes blad Nr