Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Mødedato: 19. februar 2014 Mødetid: kl (inden politikerkonferencen) Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen

Transkript

1 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Mødedato: 19. februar 2014 Mødetid: kl (inden politikerkonferencen) Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Dato: Deltagere: Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Ann-Britt Wetche, Region Midtjylland Anders Kirkedal, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Lene Hornstrup, Struer Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Inglev Jensen, Skive Kommune Jens Peter Hegelund, Silkeborg Kommune Karin Holland, Horsens Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 21. februar 2014 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf Derudover deltog særligt inviterede vedr. punkt 3: Ken Engedal, Silkeborg Kommune Simon Østerbøg Foldager, Socialtilsyn Midt Torben Rugholm, Randers Kommune Referat fra DASSOS den 19. februar Velkomst og godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Henning Hansen orienterer om den kommende periode, herunder ny formand for DASSOS og sammensætningen af Forretningsudvalget Referat: Godkendt. 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 6. november 2013 v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 6. november 2013.

2 Referat: Godkendt: 3. Tilsyn fastsættelse af takster og objektiv finansiering På mødet deltager fra Socialtilsyn Midt, Ulla B. Andersen og Simon Foldager, fra Silkeborg Kommune, Ken Engedal samt fra Randers Kommune, Torben Rugholm. DASSOS drøftede på møde den 6. november 2013 dimensioneringen af Socialtilsyn Midt og besluttede følgende: For at bidrage til gennemsigtighed om grundlaget for dimensioneringen af Socialtilsynet nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Silkeborg Kommune/Socialtilsyn Midt og kommunerne. Arbejdsgruppens formand, Torben Rugholm, Randers Kommune, fremlage udkast til rapport for Forretningsudvalget på møde den 27. januar. Forretningsudvalgets bemærkninger har arbejdsgruppen indarbejdet i rapporten og fremkommer med følgende konklusion: På tilbudsområdet har dimensioneringen været forholdsvis let opgaven med det nye tilsyn omfatter nogle få flere opgaver, men her dækker DUT kompensationen. Den reelle udestående på tilbudsområdet knytter sig til antallet af enheder, der er lavere end først indmeldt. På plejefamilieområdet er udgiftsniveauet ikke fundet, idet der er et meget stort spænd mellem det hidtidige forbrug og den fremtidige dimensionering. DASSOS kontakter KL vedr. løsningen af den manglende DUT-kompensation De 5 tilsynskommuner har i fællesskab valgt at lægge intensiveret tilsyn og ny godkendelse af gamle plejefamilier oven i kerneydelsen, hvilket arbejdsgruppen ikke finder belæg for. DASSOS bør kontakte KL herom for en samlet forhandling med de 5 tilsynskommuner. Ellers bør der rejses krav om forhøjet DUT-kompensation. Socialtilsyn Midt bør fremadrettet ikke bliver lønførende på tilsynsområdet. Ændringerne i antallet af tilbud og antal plejefamilier er væsentligt at få indarbejdet fra starten, således virksomheden kan tilpasses. En merudgift vil ellers skulle betales af kommunerne. Arbejdsgruppen anbefaler tæt kontakt mellem kommuner/region og Socialtilsyn Midt i budgetlægningsperioden for Der bør anvendes en konkret beregning af det administrative overhead (og ikke Rammeaftale procenten) og at udgifterne til socialtilsynet tilpasses det reelle forbrug. Der indstilles: - DASSOS drøfter arbejdsgruppens anbefalinger Bilag: - Bilag 2. Notat vedr. dimensionering af Socialtilsyn Midt (eftersendes) Referat: Torben Rugholm gennemgik arbejdsgruppens anbefalinger. DASSOS kvitterede for et godt og brugbart notat. Ligeledes anerkendes Socialtilsyn Midt for et godt og konstruktivt samarbejde i arbejdsgruppen. DASSOS godkendte de enkelte anbefalinger i rapporten, herunder en tæt kontakt mellem kommuner/region og Socialtilsyn Midt i budgetlægningsperioden for Ligeledes orienterer DASSOS KL om rapportens anbefalinger. Socialtilsyn Midt deltager i kommende DASSOSmøder efter behov augustmødet i forhold til kvalitet og indhold (evt. også maj-mødet i forhold til budget). 2

3 4. Ministertema 2014, godkendelse og tilsyn I Rammeaftale 2014 er ministertemaet Godkendelse og tilsyn. Emnet er indarbejdet i Udviklingsstrategi 2014, hvor der står følgende: Ministertemaet i Rammeaftale 2014 er godkendelse og tilsyn. De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i 2013 igangsat processen med at løfte tilsynsopgaven mest hensigtsmæssigt. Dialog, samarbejde og koordinering er centrale elementer i denne proces. Parterne vil i løbet af 2013 og 2014 konkretisere de temaer, der er behov for at sætte fokus på, ligesom takster og et fortsat helhedsorienteret fokus på udvikling er opmærksomhedspunkter. Der henvises i den forbindelse til behandlingen af forrige punkt. Der indstilles: - DASSOS drøfter behandlingen af ministertemaet i 2014 med udgangspunkt i konklusionen på punkt 3 Bilag: - Bilag 3. Ministertema 2014, godkendelse og tilsyn Referat: Den konstruktive dialog mellem DASSOS og Socialtilsyn Midt er central, jf. drøftelserne i ovenstående punkt 3. DASSOS og Socialtilsyn Midt er enige om at fortsætte den tætte dialog og samarbejde i de kommende år og følger løbende op på DASSOS-møder, herunder inddrager erfaringer fra dialogen mellem Socialtilsyn Midt og de enkelte kommuner/region. 5. Udkast til Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi v. Henning Hansen Rammeaftale 2015 er opdelt i en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitetsog økonomidel (Styringsaftalen), der tidsmæssigt er adskilt - men som i høj grad skal spille sammen indholdsmæssigt. Udviklingsstrategien skal være fastlagt senest den 1. juni og Styringsaftalen den 15. oktober. Processen omkring udarbejdelsen af Udviklingsstrategien startede med Novemberkonferencen den 6. november 2013 for administrativt niveau og fortsætter med drøftelser af pejlemærker på den politiske konference 19. februar Forretningsudvalget blev orienteret om mulige pejlemærker ( bruttolisten ) for fokus- og udviklingsområder på møde den 27. januar. Følgende blev skrevet til referat: Fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2015 skal være mere langsigtede end blot ét år - gerne med afsæt i eventuelle socialpolitiske målsætninger. På DASSOS-mødet den 19. februar sammensættes en lille arbejdsgruppe, der samler op på drøftelserne i DASSOS og på Politikerkonferencen - i forhold til en tekst til Udviklingsstrategi Ministertema for 2015 er Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse, hvorved dette emne indgår som et naturligt fokus- og udviklingsområde i Udviklingsstrategi Den endelig udkast til Udviklingsstrategi 2015 sendes til drøftelse og godkendelse i Kd.-net den 28. februar og i KKR den 14. marts Der indstilles, at: 3

4 DASSOS drøfter udkast til Udviklingsstrategi med særlig fokus på langsigtede fokus- og udviklingsområder. DASSOS udpeger en arbejdsgruppe, der samler op på drøftelserne i DASSOS samt politikerkonferencen i forhold til Udviklingsstrategi Bilag: (ændringer i bilag 5 og 9 er markeret med rødt/blåt) Bilag 4. Opsamling på Novemberkonference 2013, fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2015 Bilag 5. Udkast til Udviklingsstrategi 2015 Bilag 6. Målgruppebeskrivelse (Bilag 1) Bilag 7. Udviklingsplan for Sølund (Bilag 2) Bilag 8. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger (Bilag 3) Bilag 9. Organisering på de specialiserede socialområde (Bilag 4) Referat: Udkast til Udviklingsstrategi 2015 samt bilag blev godkendt med forbehold for Udviklingsplan for Sølund. DASSOS henviser til referat fra DASSOS-møde den 21. februar 2013 hvor følgende ordlyd fremgår: "DASSOS opfordrer endvidere Skanderborg Kommune til fremadrettet, at involvere køberkommunerne via et kommune-bruger-råd i udarbejdelsen af Udviklingsplanen". Da dette ikke er sket, kan DASSOS ikke umiddelbart godkende Udviklingsplanen. Sekretariat for rammeaftaler retter henvendelse til Skanderborg Kommune herom. Med forbehold for resultaterne af den efterfølgende konference, kan følgende tre emner komme i spil vedr. fokus- og udviklingsområder: 1. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive tilbud (bør være en overskrift, der arbejdes videre med). 2. Socialpsykiatrien, jf. regeringens psykiatriudspil. 3. Ministertemaet for 2015 vedr. anbragte børn og unges uddannelse. Karin Holland, Henrik Beyer, Helle Bro og Henning Hansen indgår i nævnte arbejdsgruppe, der skal forsøge at sammenfatte drøftelserne fra DASSOS-mødet og Politikerkonferencen. Sammenfatningen rundsendes efterfølgende til godkendelse i DASSOS. Steinar Eggen Kristensen orienterede om, at 6-by samarbejdet har et udspil med fælles socialpolitisk mål klar i maj, som efterfølgende kan præsenteres for DASSOS. 6. Vurdering af behov for pladser/tilbud samt overvejelser om tilbudsviften 2015 v. Henning Hansen I forbindelse med de kommunale indberetninger til Rammeaftale 2015 har kommunerne vurderet behov for- og forventet forbrug af tilbud i Samtidig har kommuner og region indmeldt deres overvejelser om tilbudsviften i På baggrund heraf foretages et samlet skøn over behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Belægningssituationen DASSOS besluttede på møde den 23. februar 2012, at der udarbejdes en belægningsoversigt én gang årligt, således den procesmæssigt kan indgå i udarbejdelsen af Udviklingsstrategien. Der indstilles, at: - DASSOS foretager et samlet skøn over behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud i forhold til kapitel 4 i Udviklingsstrategi DASSOS godkender kommuner/regions overvejelser om tilbudsviften

5 Bilag: - Bilag 10. Overvejelser om tilbudsviften, Bilag 11. Belægningssituationen, 2013 (eftersendes) Referat: Overvejelser om tilbudsviften blev godkendt. Der er efter udsendelsen af dagsorden og bilag blevet indsendt yderligere materiale vedr. tilbudsviften. Sekretariat for rammeaftaler udarbejder ny revideret version, der rundsendes til DASSOS på mail til godkendelse. Der bør rettes særlig opmærksomhed på belægningsprocenterne på de sikrede institutioner, der visse steder i landet er lav (ikke i det midtjyske). Emnet blev ligeledes drøftet på møde i Koordinationsforum den 4. februar referat fra dette møde blev udsendt af Sekretariat for rammeaftaler den 19. februar 2014 (se punkt 2). Koordinationsforum har ligeledes opmærksomhed på dette emne. 7. Styringsaftale 2015, pejlemærker v. Henning Hansen Styringsaftale 2015 skal være godkendt i regionsråd og kommunalbestyrelser senest den 15. oktober Processen er tilrettelagt på følgende måde: Tidsplan for Styringsaftale, Rammeaftale februar DASSOS, pejlemærker 28. februar Kd.-net 13. marts KKR, pejlemærker 27. maj DASSOS, udkast til Styringsaftale 13. juni KKR, udkast til Styringsaftale Jul - Okt. Byråd/Regionsråd 15. oktober Servicestyrelsen I Rammeaftale 2012 blev der indgået en 3 årig aftale med følgende ordlyd: hver af driftsherrerne(19 kommuner og regionen) reducerer udgifterne over de næste 3 år med i alt 4,5 %. I 2012 skal der ikke ske en reduktion af taksterne. I 2013 reduceres taksterne med 2 % og med yderligere 2,5 % i Der indstilles, at: - DASSOS drøfter pejlemærker i Styringsaftalen Bilag: - Bilag 12. Styringsaftale 2014, Pejlemærker - udvikling i takster Referat: DASSOS drøftede forskellige forslag til pejlemærker. DASSOS besluttede, at der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger, som er fagligt og kvalitativt i orden - men, at der også skal undersøges nye måder at styre udgiftsudviklingen på. I DAS- SOS' drøftelser blev det understreget, at det fortsat er vigtigt at have fokus på visitationen og at der fortsat er potentiale i at tænke forskellige muligheder, metodeudvikling, mestring, flow mv. ind i styringen på området. 5

6 8. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne v/inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Den 15. august 2013 drøftede DASSOS Sundhedsaftale på oligofreniområdet. I forbindelse hermed blev spørgsmålet vedr. Ledsagelse af borgere i forbindelse med indlæggelse på hospitalerne også drøftet. Følgende blev skrevet til referat: Det er et generelt problem (ikke kun ifht. nævnte målgruppe), at hospitalerne oftere kræver, at kommunerne stiller personale til rådighed for at ledsage borgerne i forbindelse med indlæggelse. Af Sundhedsaftalen for "Lommehåndbog" side 21 står der: "Det er det enkelte hospitals ledelse, der har ansvaret for at sikre en tilstrækkelig opsyn med indlagte patienter, herunder vurdere behovet for evt. fast vagt samt ansvaret for de udgifter, som er forbundet hermed....en hospitalsafdeling kan ikke forlange, at en patient er ledsaget, ". Inge Marie Vestergaard giver på mødet et kort overblik over emnet og status i Ringkøbing- Skjern Kommune: Udfordringen er størst i forhold til målgrupperne voksne udviklingshæmmede og personer med sindslidelse. På ét center (Center Bakkehuset) har de anvendt 12,5 t. gennemsnitligt i første halvår af De øvrige centre har haft et mindre forbrug. Myndighedsnetværk på voksenområdet drøftede emnet på møde den 6. februar Der tegner sig et meget broget billede af dels kommunens egen praksis og/eller den praksis kommunerne oplever i forhold til hospitalerne. Der indstilles: - DASSOS drøfter emnet med henblik på den videre proces Referat: Der nedsættes en arbejdsgruppe med Karin Holland, Inge Marie Vestergaard samt repræsentant fra sundhed i Region Midtjylland (Ann-Britt Wetche finder nævnte deltager). Arbejdsgruppen udarbejder udkast til fælleskommunale retningslinjer for ledsagelse af borgere med inspiration fra Region Syddanmark. Sekretariat for rammeaftaler tager initiativ til et møde. Forslaget præsenteres for DASSOS/Forretningsudvalget og fremsendes efterfølgende til indarbejdelse i sundhedsaftalen. 9. Auditundersøgelse på hjerneskadeområdet På Novemberkonferencen den 6. november 2013 afrapporterede CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, på vegne af arbejdsgruppen bag undersøgelsen, auditundersøgelsen på hjerneskadeområdet. De væsentligste anbefalinger var følgende: Overgang og timing Overlevering af neurofaglig viden prioriteres af såvel hospital som kommune Kommunen sikre, at information om borgeren overdrages til de relevante fagpersoner Koordinering Koordineringsmøde tidligt efter udskrivelse, incl. personer med rette neurofaglig viden En koordinator er ikke en løsning på alle koordinationsudfordringer. Koordinatorens arbejde skal understøttes af en struktur, der er organisatorisk koordinerende Ledelsesmæssig opbakning med fokus på hurtig og rettidig bevilling Jobcentrene skal orienteres, således der arbejdes ud fra fælles målsætninger 6

7 Den 21. november 2013 blev rapporten drøftet i KOSU og samme dato blev rapporten også drøftet i Hjerneskadesamrådet. I vedhæftet dokument er tilbagemeldingerne fra KOSU og Hjerneskadesamrådet oplistet. Der indstilles: - DASSOS drøfter rapportens anbefalinger og næste skridt. Bilag: - Bilag 13. Kommunernes indsats på hjerneskadeområdet, auditundersøgelse - Bilag 14. Opsamling på auditundersøgelsen - KOSU og Hjerneskadesamrådet Referat: DASSOS besluttede, at der ikke igangsættes yderligere initiativer på området. Der er allerede en række initiativer i de enkelte kommuner, der enten er implementeret eller i gang med at blive implementeret. I fælleskommunalt regi arbejder Styregruppen for hjerneskadeområdet med udarbejdelse af informationsmateriale på området, ligesom der planlægges et fælles temamøde senere på året. 10. Pædagogisk bistand under ferie v/kate Bøgh På mødet i Forretningsudvalget den 25. september 2013 blev det besluttet, at Favrskov Kommune skulle videresende spørgsmålet om de øvrige kommuners praksis og efterlevelse af Ministeriets svar vedrørende pædagogisk bistand under ferier til Myndighedsnetværk på voksenområdet. Myndighedsnetværket har behandlet emnet på møde den 6. februar Baggrunden er, at Favrskov Kommune ophørte med at sælge pædagogisk bistand, da Socialog Integrationsministeriet i april 2013 svarede Holstebro Kommune, at dette var i strid med kommunalfuldmagten. Konklusion fra drøftelser i Myndighedsnetværk: Kommunerne har efterlevet (eller er i gang med det) de nye retningslinjer og sælger ikke pædagogisk bistand til beboerne under ferie. Ydelsen bliver nu indeholdt i de gældende takster om end på et andet niveau end tidligere. Nogle kommuner giver stort set ikke bistand under ferie, nogle kun i de første 4 dage og andre 1 uge om året (korte ture og i DK). Det er som oftest op til det enkelte botilbud, at finde løsninger inden for den eksisterende økonomiske ramme hvilket har afstedkommet stor kreativitet og opfindsomhed. 1-dags arrangementer forsøges også indeholdt i den gældende takst eks. festival mv. Enkelte kommuner og Region Midtjylland har samarbejde med private leverandører eller formidler kontakten. Der indstilles: - DASSOS drøfter konklusionen fra Myndighedsnetværk Bilag: - Bilag 15. Ministersvar, ferietilbud og salg af medarbejdertimer mv. - Bilag 16. KL notat, Borgeres betaling for ledsagelse Referat: Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune, orienterede om, at den ændrede praksis næppe kan undgås at påvirke taksterne. Billedet er meget forskelligt fra kommune til kommune. KL er i gang med en undersøgelse af problemstillingen. DASSOS afventer dette og muligt tiltag. 7

8 DASSOS anbefaler, at det bør undgås, at ændringen resulterer i takststigninger. Det kan i yderste konsekvens alligevel blive aktuelt. 11. Velfærdsteknologi, metodeudvikling og den aktive borger Omdrejningspunktet på Novemberkonferencen 2013 var Velfærdsteknologi, metodeudvikling og den aktive borger bl.a. med udgangspunkt i et meget inspirerende oplæg ved direktør i Socialt Udviklingscenter SUS, Per Holm. I den midtjyske region lød startskuddet til fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede løsninger tilbage i Siden da har DASSOS igangsat en række initiativer, herunder etablering af samarbejdet med Metodecentret en samarbejdsaftale, der løber i perioden medio 2012 til medio I både 2012 og 2013 er der udarbejdet meget roste og anvendte Inspirationskataloger med 2 3 forslag fra hver kommune incl. projektbeskrivelse og business case, ligesom der er etableret netværk om velfærdsteknologi. Resultaterne kommer imidlertid ikke af sig selv, hvorfor implementering af metoder er et særligt centralt element i Udviklingsstrategi Spørgsmålet er derfor hvilke fælleskommunale træk, der kan iværksættes - eksempelvis: Stimulere implementeringsnetværk Implementeringsprojekt i regi af Metodecentret Fælleskommunal ansøgning/henvendelse til Socialstyrelsen vedr. ét eller flere projekter i satspuljen , evt.: Helhed og sammenhæng på handicapområdet - Satspuljepartierne er enige om at afsætte 91 mio. kr. til en række initiativer, som skal sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på handicapområdet og fremme inklusionen af mennesker med handicap i alle samfundets fællesskaber. Sidstnævnte vil kræve en kontakt til Socialstyrelsen med henblik på at forsøge at påvirke udmøntningen af puljen eller som minimum søge information om, hvornår eventuelle puljer bliver udmeldt. Nogle meldes puljer bredt ud - andre gange prikkes udvalgte kommuner. En løsning kunne også være i regi af Metodecentret, hvor kommunerne i 2014 kan indgå en aftale med henblik på, at Metodecentret bistår kommunerne med at løfte implementeringsopgaven. Metodecentret har i vedhæftet notat opstillet mulige løsningsforslag: 1. En generel vejledning i implementering af nye metoder på det specialiserede socialområde. Vejledningen vil have til formål at udpege typiske barrierer for vellykket implementering og give anvisninger til, hvordan barriererne kan overkommes. 2. En række guides til implementering af ovenfor nævnte konkrete, velbeskrevne metoder. Nogle af metoderne har faste implementeringsprocedurer, men for en række af metoderne er implementeringsprocessen ikke velbeskrevet 3. Oprettelse af en webside, hvor implementeringsvejledningen og guiderne lægges ud sammen med beskrivelser af de enkelte metoder 4. Konsulentbistand fra Metodecentret til kommunerne og regionen i forbindelse med konkrete implementeringsopgaver. Der indstilles: - DASSOS drøfter, hvorledes implementering af metoder løftes i Bilag: - Bilag 17. Aftaletekst, satspuljen på socialområdet Bilag 18. Metodecentret, projektskitse implementering af metoder 8

9 Referat: DASSOS anbefaler, at samarbejdet med Metodecentret fortsætter. Der er enighed om, at Metodecentret kan løfte opgaven. Sekretariat for rammeaftaler indhenter endelig forslag og budget for Metodecentrets fremsendte projektskitse. Forslaget forelægges for Forretningsudvalget. Socialstyrelsen har bl.a. implementering som indsatsområde - det kan i den forbindelse overvejes, om Socialstyrelsen skal inviteres til et kommende møde. 12. Anvendelse af frit valgs-reglen DASSOS besluttede på sit møde d. 15. august 2013 at igangsætte en undersøgelse, der skulle afdække, i hvilket omfang kommunerne oplever, at borgere benytter sig af frit valgs reglerne og af egen drift ønsker at flytte til et andet tilbud. Forretningsudvalget fik forelagt undersøgelsens resultat på møde den 6. november 2013 men besluttede, at undersøgelsen skulle gennemføres på ny med en præcisering af, at undersøgelsen både omfatter borgere, der allerede er i et tilbud samt borgere, der står over for at skulle modtage et tilbud 1. gang. Undersøgelsen viser følgende: På baggrund af de indkomne besvarelser kan det konkluderes, at borgernes brug af det frie valg er forholdsvis begrænset. I 12 af de 17 kommuner, der har besvaret det fremsendte spørgeskema, har ingen borgere benyttet sig af frit-valgs reglerne i perioden fra 1. januar 2013 til og med 31. august Det drejer sig om Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Norddjurs, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skanderborg, Skive, Struer og Syddjurs Kommune. I de resterende 5 kommuner, der har besvaret spørgeskemaet, har i alt otte borgere benyttet sig af frit valgs-reglerne og er af egen drift er flyttet til et tilbud med anden driftsherre i perioden fra 1. januar 2013 til og med 31. august Det drejer sig om én borger i henholdsvis Favrskov, Horsens, Randers og Silkeborg Kommune samt fire borgere i Viborg Kommune. Der indstilles: - DASSOS drøfter undersøgelses resultat Bilag: - Bilag 19. Anvendelse af frit-valgs reglen - fornyet undersøgelse Referat: Taget til efterretning. 13. Samrådet for Voksne Udviklingshæmmede Lovovertrædere i Midtjylland Valgperioden for medlemmerne af Samrådet for Voksne Udviklingshæmmede Lovovertrædere i Midtjylland følger den kommunale valgperiode og udløb med udgangen af december Samrådets sekretariat (Aktuelt Lone Møller Jørgensen og Jytte Kidmose Andersen, Viborg Kommune) har på denne baggrund bedt de deltagende kommuner og Region Midtjylland om at tage stilling til udpegning af medlemmer til Samrådet for Voksne Udviklingshæmmede Lovovertrædere i Midtjylland, således at der er udpeges et nyt samråd. Alle medlemmer af Samrådet ønsker at fortsætte i Samrådet i den kommende periode. 9

10 Psykiater Kurt Sørensen har meddelt, at han går på pension med virkning fra , men fortsætter som privatpraktiserende psykiater. Han ønsker at fortsætte i Samrådet, såfremt dette er muligt. Alle kommuner anbefaler, at nuværende medlemmer fortsætter. Der indstilles: - til godkendelse Bilag: - Bilag 20. Samrådet for Voksne Udviklingshæmmede Lovovertrædere i Midtjylland Referat: Godkendt: 14. Psykiatriområdet Formand for SIND (og medlem af regeringens psykiatriudvalg), Knud Kristensen, deltager i drøftelserne af dette punkt. Der er generelt en øget fokus på psykiatriområdet og i oktober 2013 udkom regeringens psykiatriudvalg med deres afrapportering. Rapporten indeholder en række anbefalinger og ud fra anbefalingerne vil regeringen prioritere en række konkrete tiltag. I regi af DASSOS har afrapporteringen endnu ikke været drøftet. Psykiatriområdet er i den midtjyske region forankret i sundhedsgruppen og er således den fjerde sundhedspolitiske målsætning i KKR. Til at kvalificere drøftelse af rapporten og dens anbefalinger er Formand for SIND (og medlem af regeringens psykiatriudvalg), Knud Kristensen, inviteret med til behandlingen af dette punkt. Knud Kristensen er oplægsholder på eftermiddagens efterfølgende konference. Knud Kristensen vil orientere om status på arbejdet og give sit bud på de væsentligste anbefalinger/tiltag. Der indstilles: - DASSOS drøfter hvordan der kan arbejdes med det psykiatriske felt ud fra det specialiserede socialområde Bilag: - Bilag 21. Resume, rapport fra regeringens udvalg om psykiatri Referat: Knud Kristensen fra SIND orienterede DASSOS om arbejdet i regeringens psykiatriudvalg og gav en status på arbejdet. Ministerrokaden kan muligvis påvirke tidspunktet for regeringens kommende udspil. Der var enighed om, at Socialpsykiatri bør spille en fremtrædende rolle i de kommende års fælleskommunale arbejde. 15. Eventuelt Referat: 10

11 Bilag 1

12 Deltagere: DASSOS-kredsen Afbud: Mødedato: 6. november 2013 Mødetid: kl (incl. frokost inden Novemberkonferencen) Mødested: Viborg Rådhus, Multisalen Dato: Referat fra møde i DASSOS den 6. november 2013 Deltagere: Henning Hansen, Ikast-Brande Kommune (formand) Helle Bro, Holstebro Kommune Steinar Eggen Kristensen, Randers Kommune Kate Bøgh, Favrskov Kommune Jette Rud Knudsen, Odder Kommune Inge Marie Vestergaard, Ringkøbing-Skjern Kommune Helle Odde Poulsen, Region Midtjylland Ejgil Jessen Hansen, Hedensted Kommune Leif Gjørtz Christensen, Viborg Kommune Kjeld Berthelsen, Struer Kommune Jørgen Andersen, Syddjurs Kommune Inger-Lise Katballe, Ikast-Brande Kommune Lotte Henriksen, Aarhus Kommune Erik Kaastrup-Hansen, Aarhus Kommune Jesper Christiansen, Aarhus Kommune Dorthe Eastwood, Silkeborg Kommune Søren Grotkær, Horsens Kommune Henrik Beyer, Herning Kommune Kenneth Koed Nielsen, Norddjurs Kommune Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune Jane Andersen, Herning Kommune Eva Glæsner, KKR-sekretariatet Christina Lindgaard Ovesen, Sekretariat for rammeaftaler Keld Hørdum Sørensen, Sekretariat for rammeaftaler Karsten Binderup, Sekretariat for rammeaftaler (ref.). Dato: 8. november 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk Derudover deltog særligt inviterede: Ulla B. Andersen, Tilsynschef, Socialtilsyn Midt Ken Engedal, Silkeborg Kommune Jørgen Kvist, Silkeborg Kommune Else Lund Frydensberg, Socialstyrelsen 1. Godkendelse af dagsorden v. Henning Hansen Referat: Godkendt: 2. Godkendelse af referat fra møde i DASSOS den 15. august 2013v. Henning Hansen Der indstilles: - til godkendelse

13 Bilag: - Bilag 1. Referat, DASSOS-møde den 15. august Referat: Godkendt: 3. Tilsyn sammenhæng mellem indhold og pris, takster og objektiv finansiering Ken Engedal og Jørgen Kvist, Silkeborg Kommune deltager i mødet med oplæg om status, budget og takster, hvorefter de deltager i den efterfølgende dialog. Der henvises ligeledes til mail fra Ken Engedal til DASSOS-kredsen den 28. oktober. Den 3. oktober udsendte Socialtilsyn Midt de endelige takster for tilbud og for objektiv finansiering på plejefamilieområdet for Socialtilsyn Midt i Taksterne er baseret på de beregningsforudsætninger, som blev anvendt ved DUT-forhandlingen mellem kommuner, regioner og stat. Herudover er indregnet konsekvenser af opgaver, som yderligere forudsættes løst i bekendtgørelser og vejledning, og som ikke indgik i DUT-forhandlingen. Flere kommuner oplever en kraftig stigning i omkostningerne til tilsynsopgaven og har som følge heraf anmodet om, at der i regi af DASSOS sker en drøftelse om ydelsernes indhold og sammenhængen mellem indhold og pris, herunder dialog med Socialtilsyn Midt omkring beregningsgrundlaget. I forhold til tilsyn med familieplejen vil flertallet af kommuner opleve en væsentlig stigning i omkostningerne til tilsyn, jf. vedhæftet bilag. I forbindelse med indgåelse af styringsaftalen fremgår det af bekendtgørelse om rammeaftaler, at fastsættelse af takster og objektiv finansiering årligt skal drøftes i forbindelse hermed. I disse drøftelser bør fokus særligt være på principperne for beregning af finansieringsdelene, eftersom hverken taksterne eller den objektive finansiering skal godkendes i rammeaftaleregi. Det er udelukkende et anliggende for tilsynskommunen som drifts- og myndighedsansvarlig for socialtilsynet. Drøftelserne i rammeaftaleregi giver imidlertid kommunerne mulighed for at stille uddybende spørgsmål til prisfastsættelsen og giver dermed grundlag for en dialog om ydelsernes indhold og sammenhængen mellem indhold og pris. Der indstilles: - til drøftelse Bilag: - Bilag 2. Tilsyn med familieplejen, nuværende antal medarbejder og objektiv finansiering - Bilag 3. Samlet oversigt, objektiv finansiering og takster i de 5 regioner - Bilag 4. Aarhus Kommune, analyse af beregningsforudsætninger for socialtilsyn

14 Referat: Ken Engedal, Silkeborg Kommune, udleverede på mødet notat vedr. dimensionering, hvorefter notatet blev gennemgået. Notatet rundsendes også med referatet. DASSOS drøftede den beregnede dimensionering af det nye socialtilsyn set i forhold til de tilsynsopgaver, der i dag varetages af kommunerne og regionen. Det ser ud til at der er tale om meromkostninger for kommunerne, som ligger ud over det, som kommunerne er kompenseret for i DUT-aftalen. For at bidrage til gennemsigtighed om grundlaget for dimensioneringen af Socialtilsynet nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse fra Silkeborg Kommune/Socialtilsyn Midt og kommunerne. Arbejdsgruppen får til opgave at analysere: - Hvad det nuværende omkostningsniveau i kommunerne og regionen er. - Hvilke forudsætninger om det nuværende omkostningsniveau, der har været lagt til grund i forhandlingerne om DUT-kompensation. - Hvilke omkostninger, der følger af de nye opgaver i tilsynsreformen. Derudover redegøres for forudsætningerne, der ligger bag Socialtilsyn Midts takster. Endelig skal gruppen analysere hvordan Socialtilsyn Midts takster forholder sig til de forudsætninger, der er lagt til grund i DUT-forhandlingerne. Gruppen færdiggør sit arbejde senest den 10. januar 2014 Sekretariat for rammeaftaler forespørger kommunerne om deltagelse i arbejdsgruppen i forbindelse med rundsendelse af referatet. Århus og Randers har tilkendegivet at ville deltage i gruppen. 4. Politikerkonference 2014 og fælles målsætninger. Regeringens 2020-mål bliver højt profileret i de kommende år. Det vil derfor være oplagt, hvis emnerne kan spille sammen med politikerkonferencen primo 2014, hvor fokus bliver drøftelse af overordnede målsætninger for det specialiserede socialområde i den kommende valgperiode. En arbejdsgruppe med Henning Hansen, Leif Gjørtz Christensen, Henning Haahr, Eva Glæsner og Karsten Binderup arbejder med programmet for konferencen. Randers og Aarhus Kommuner er med i 6-by samarbejdet, hvor et tema netop har været udarbejdelse af fælles socialpolitiske mål. Lotte Henriksen vil orientere herom med henblik på den videre drøftelse i relation til politikerkonferencen. Der indstilles: - til drøftelse Referat: Henning Hansen gav en status på arbejdsgruppens arbejde. Politikerkonference afholdes den 19. februar 2014 kl på Viborg Rådhus, Multisalen.

15 Denne gang er fokus bl.a. på nye politiske målsætninger for næste valgperiode - på tværs af de 19 midtjyske kommuner. Et af emnerne bliver, at vi med udgangspunkt i regeringens 2020-målsætninger, skal have taget hul på formuleringen af tilsvarende målsætninger i den midtjyske region - med andre ord en forankring regeringens målsætninger i de midtjyske kommuner og med inddragelse af lokale midtjyske fokusområder. Andre socialpolitiske emner vil også komme i spil. 5. Eventuelt - næste DASSOS-møde afholdes umiddelbart inden politikerkonferencen den 19. februar kl Referat: DASSOS-kredsen besluttede på møde den 15. august 2013, at antal DASSOS-møder øges fra 2 til 4 årlige møder (FU-møder nedsættes), ligesom der sker ændringer på repræsentationen i Forretningsudvalget, herunder rotation i deltagerkredsen. DASSOS-kredsen spurgte ind til status herpå. En mødeplan for 2014 er undervejs, men afventer endelig udmelding fra KKR. Sekretariat for Rammeaftaler vil i forbindelse med udsendelse af referat få afdækket, hvilke kommuner der ønsker at være medlem af Forretningsudvalget. På baggrund heraf vil der blive arbejdet videre med at få kredsen til Forretningsudvalget på plads.

16 Bilag 2

17 Bilag 3

18 Til samtlige kommunalbestyrelser og regionsråd, KL og Danske Regioner Ministeren Holmens Kanal København K Tlf Fax sm@sm.dk Særligt tema til rammeaftalerne for 2014 godkendelse og tilsyn I november måned forelå de endeligt vedtagne rammeaftaler for 2013, og jeg vil også gerne i år kvittere for det arbejde, kommunalbestyrelser og regionsråd har lagt i dem, og for behandlingen af det særlige tema. Jeg håber, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan bruge rammeaftalerne i deres løbende arbejde, og at aftalerne og samarbejdet om dem til stadighed udvikler sig, så de bliver et hensigtsmæssigt arbejdsredskab for alle involverede. Dato: 21. december 2012 J.nr Som I ved, har regeringen og Folketingets partier den 25. november i år indgået aftale om Et Nyt Socialtilsyn. Udarbejdelsen af lovforslaget, der skal udmønte aftalen, er i fuld gang, og jeg ved også, at kommunerne drøfter udpegningen af de fem kommuner, der skal varetage opgaven som socialtilsyn, så reformen kan træde i kraft 1. november Jeg forventer, det vil ligge fast i januar 2013, hvilke kommuner der skal varetage opgaven. Som I ved, indebærer reformen, at fem socialtilsyn skal godkende og føre tilsyn med flere typer af tilbud, end der er omfattet af krav om godkendelse efter de gældende regler, og bl.a. betyder det, at godkendelseskravet også kommer til at omfatte kommunale og regionale tilbud. Det er derfor vigtigt at have fokus på dialog og samarbejde mellem alle parter i processen nu og fremover. Modellen indebærer et løbende samarbejde om opgaven på tværs af kommune- og regionsgrænser, og fremover vil godkendelse og tilsyn blive et fast tema i rammeaftalerne. I år vil jeg dog gerne benytte mig af min adgang til senest den 1. januar at udmelde et særligt tema til behandling i rammeaftalerne til at udmelde godkendelse og tilsyn som særligt tema til rammeaftalerne for 2014.

19 Jeg vil gerne bede om, at det som led i udarbejdelse af udviklingsstrategierne for 2014 drøftes mellem kommuner og regioner, hvordan det fremtidige samarbejde om opgaven mest hensigtsmæssigt kan tilrettelægges, så der tages hensyn til både kommuner, regioner og private som driftsherre, til kommunerne som købere af pladser i tilbuddene og til, at socialtilsynet kan udfylde den rolle, som de får efter loven. Jeg vil også gerne, at det drøftes, hvilke temaer der evt. fra starten er behov for at sætte fokus på, og til sidst vil jeg opfordre til, at der i forbindelse med indgåelse af styringsaftalen for 2014 tages en drøftelse af de takster, som socialtilsynet skal fastsætte. Med venlig hilsen Karen Hækkerup 2

20 Bilag 4

21 Dato: Opsamling på Novemberkonference fokus- og udviklingsområder Prinsens Allé 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Job-velfaerd@viborg.dk Fokus- og udviklingsområder Som oplæg til drøftelserne af nye fokus- og udviklingsområder i Udviklingsstrategi 2015, gav henholdsvis Chefnetværk på børn- og ungeområdet (Anton Rasmussen, Ikast-Brande Kommune) samt Myndighedsnetværk på voksenområdet (Jane Andersen, Herning Kommune) deres bud på mulige emner. Da Udviklingsstrategien, jf. lovgivningen, kan indeholde flerårige elementer, vil de oplistede bud også kunne have et flerårigt perspektiv. Dato: 16. december 2013 Sagsbehandler: Karsten Binderup Tlf kabi@viborg.dk I skemaet er desuden oplistet de hovedemner deltagerne noterede sig på konferencen. Listen vil fungere som bruttoliste og vil i redigeret form blive anvendt på den politiske konference den 19. februar 2014 med henblik på de videre drøftelser: Forslag fra henholdsvis Chefnetværk på børn- og ungeområdet samt Myndighedsnetværk på voksenområdet: 1. Borgere på Kontanthjælp med behov for en støtte de visiteres til! Hvordan etablerer vi dem i en bolig de Kontanthjælpsmodtagere har ikke råd til at modtage den social specialiseret indsats har råd til, så de kan modtage den nødvendige indsats? Skal vi Hvor skal de bo? udvikle botilbud på tværs af kommunerne? Borgerne bliver presset af reformerne på beskæftigelsesområdet = vi risikere flere bliver hjemløse/ udsatte 2. Snittet mellem Beskæftigelsesområdet og det specialiserede Socialområde 3. DHUV Betydning af et fælles metode redskab 4. Tidlig indsats / Invester før det sker 5. Overgange barn til voksen Sociale tiltag er ofte nødvendige for en succesfuld beskæftigelsesindsats, men den skal tænkes om, redefineres og sammentænkes med sociale tilbud - eller omvendt. Søjler skal nedbrydes, flere individualiserede forløb på tværs af søjler. Hvordan sikrer vi, at værdien omkring et ensartet fælles metoderedskab bevares. Kunne man yderligere udbygge værdien af standardiseringen og skabe tværkommunal sammenhæng i forhold til redskabet samt taksterne? Invester før det sker. Der er god livskvalitet og samfundsøkonomi i at investere i tidlige indsatser og forebyggelse. Fortsat behov for fokus på overgange. Måske behov for en anden form for tilbud ved overgangen til voksenlivet. En slags light udgave - gøre tilbuddene mere fleksible og omkostningseffektive. Indsats for at ændre børnekulturen og fremme ungdoms/voksenkulturen. Udligning af serviceniveauer. 6. Faglig udvikling Fokus på faglig udvikling og indsatser der baseres på aktuelt bedste viden, erfarings og forskningsmæssigt 7. Resultatdokumentati- Resultatdokumentation dokumenterer effekten af tilbud, der

22 on sættes i værk og samtidig sikre, at borgeren modtager det bedst mulige tilbud. Med resultatdokumentation kan vi følge op på indsatsen og se, om effekten er som forventet. Yderligere forslag, der fremkom under drøftelserne på konferencen: 8. Fælles metodeudvikling af omkostningseffektive og fagligt kvalificerede tilbud 9. Helheder på tværs af sektorer, herunder: - beskæftigelse og social - sundhed og social 10. Regeringens målsætninger Fortsat fokus på at udvikle bedre og billigere, herunder metodeudvikling på voksenlivet. Velfærdsteknologi skal systematisk indtænkes som metode til løsning af problemstillinger. Øget kvalitet, færre omkostninger og øget tilfredshed (brugere og personale). Herunder fokus på tilbud til borger med behov mellem sundhed og socialområdet. Hvordan omsætter vi regeringens 2020-målsætninger i fællesskab. Flere af målsætningerne bør også med fordel løftes i fællesskab og ikke kun i den enkelte kommune. 11. Socialt udsatte Økonomisk pres på borgerne pga. reformer 12. Fælles udvikling af misbrugsområdet 13. Samarbejde mellem psykiatri og social - kommune og region 14. Kommunikationsområdet 15. Den gode indlæggelse/udskrivelse, MEDCOM 16. Gennemsigtighed i ydelse og pris Dokumentation af effekter. Emnet har endnu ikke været et fokus- og udviklingsområde i regi af rammeaftalen. Vi bør opsætte recovery-orienterede mål på psykiatriområdet. Metoder og erfaringer fra ældreområdet integreres også på social- og psykiatriområdet. Forebygger indlæggelser. Høre, Tale og Syn (både børn, unge og voksne). Koordinering og udvikling af området mangler et skub. Vigtigt for stabiliseringen af den handicappede / psykisk syges situation. Fortsat takst- og udgiftsopfølgning samt øget brug af differentierede takster. Emnet var indarbejdet i Rammeaftale Boblere: Centrale initiativer i regeringens udspil om opfølgning på evalueringen af kommunalreformen - vedr. en kvalificeret indsats for grupper med særlige behov: 1. Sikring af den mest specialiserede sociale indsats 2. Fokus på indsatsen for mennesker med svære spiseforstyrrelser 3. Længere planlægningshorisont for de regionale tilbud 4. Sikring og udvikling af den mest specialiserede undervisningsindsats 5. Revision af takstregler skal understøtte effektiv drift 2

23 Bilag 5

24 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland

25 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Sammenfatning... 5 Kapitel 1. Indledning... 6 Kapitel 2. Fokus- og Udviklingsområder Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse... 7 Kapitel 3. Hvad er omfattet af rammeaftalen Samarbejdet om Udviklingsstrategien i Rammeaftale Fælles mål og visioner Bruger- og pårørendeinddragelse Samarbejde med Socialtilsyn Midt Kapitel 4. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser Det samlede behov for og forventet forbrug af tilbud i Kommunernes behov for pladser uden for kommunens eget regi Kapitel 5. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Lands- og landsdelsdækkende tilbud Sikrede afdelinger Kapitel 6. Specialundervisningsområdet Herudover omfatter Rammeaftale 2015, Udviklingsstrategien: Bilag 1. Målgruppebeskrivelse Bilag 2. Udviklingsplan for Sølund 2015 Bilag 3. Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 4. Organisering på det specialiserede socialområde Bilag 5. Udtræk fra Tilbudsportalen, samlet overblik over tilbud i den midtjyske region Bilag kan findes på kommunernes og Region Midtjyllands fælles socialportal ( samt på kommunernes og Region Midtjyllands hjemmesider, hvor også denne publikation kan hentes. 2

26 Forord Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Derudover er det formålet med rammeaftalen at: Sikre og styre den faglige udvikling af tilbuddene på tværs af kommunegrænser, så alle kommuner til stadighed er i stand til at tilbyde de rigtige tilbud af høj kvalitet til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer. Skabe synlighed og gennemskuelighed om kapacitet, behov for pladser samt takst- og udgiftsudviklingen. Sikre koordinering og udvikling af nye tilbud særligt til små målgrupper og målgrupper med komplicerede problemer, så ekspertise og ressourcer på særlige områder anvendes hensigtsmæssigt. Rammeaftalen er opdelt i henholdsvis en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien skal være offentliggjort senest den 1. juni 2014 og Styringsaftalen senest den 15. oktober Tilsammen udgør de Rammeaftale Udviklingsstrategien tager afsæt i indberetninger fra de 19 kommuner og Region Midtjylland om det forventede behov for tilbud på det sociale område og deres overvejelser om tilbudsviften det kommende år. Udviklingsstrategien er udarbejdet i tæt samarbejde med repræsentanter fra administrationen i kommunerne og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. For borgerne har det gode samarbejde stor betydning. Koordinering af indsatsen er medvirkende til at sikre, at der altid er tilbud af høj faglig kvalitet uanset om det er egen kommune, anden kommune eller Region Midtjylland, der driver tilbuddet. Samtidig har det stor betydning for kommunerne og Region Midtjylland, at koordineringen af tilbudsviften bliver en succes - at der sikres den bedst mulige anvendelse af tilbuddene på rammeaftalens område såvel fagligt som økonomisk. Et årshjul for rammeaftalearbejdet ser i grove træk ud som skitseret herunder: 3

27 15. oktober Socialstyrelsen Styringsaftalen September / Oktober Byråd og regionsråd Styringsaftale Novemberkonference - fagpersoner, næste års rammeaftale 1. januar Socialministertemaer Januarkonference - politikere og brugerorg., næste års rammeaftale Marts DASSOS Udviklingsstrate gi Marts Kd-net August/September KKR Styringsaftale August Kd-net Styringsaftale August DASSOS Styringsaftale 1. Juni Socialstyrelsen Udviklingsstrategi April KKR Udviklingsstrategi April / Maj Byråd og regionsråd Udviklingsstrategi Det er DASSOS, herunder Forretningsudvalget, som har deltagelse af embedsmænd fra kommunerne og Region Midtjylland, der har forberedt arbejdet omkring Udviklingsstrategien inden fremsendelse til Kommunaldirektørnetværket (Kd-net) samt Kommunekontaktråd (KKR) og Det Regionale Kontaktudvalg (RKU). Se bilag 4 for yderligere information om organiseringen på det specialiserede socialområde. 4

28 Sammenfatning Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre en åben dialog om udviklingen på det specialiserede socialområde. Aftalen skal dels fungere som et redskab, der sikrer balance i udbud og efterspørgsel efter specialiserede sociale tilbud ud fra hensyn til driftssikkerhed, forsyningssikkerhed og en rationel økonomi, og dels sikre fleksibilitet og faglig udvikling i tilbuddene. Fokus- og udviklingsområder I Rammeaftale 2015 har kommuner og Region Midtjylland i fællesskab en række fokusområder, hvor det findes særlig vigtigt, at der i det fremadrettede samarbejde er en øget bevågenhed: Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Ministertemaet i Rammeaftale 2014 er anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Anbringelse af børn og unge sker ofte på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem - med afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. Vurdering af nuværende og fremtidige behov for pladser I forbindelse med udarbejdelsen af Rammeaftale 2015 har kommunerne udarbejdet en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i Overordnet set tilkendegiver et flertal af kommunerne en uændret efterspørgsel efter de tilbud, som er omfattet af Rammeaftale Samtidig forventer kommunerne et uændret eller faldende behov for pladser uden for kommunens eget regi. 5

29 Kapitel 1. Indledning Et mål med det nye rammeaftalekoncept 1 har været at forenkle arbejdet med rammeaftalerne og kommunernes indberetninger i forbindelse med udarbejdelsen af aftalerne. Det betyder, at proceskravene til rammeaftalen er begrænsede, således at det i højere grad bliver op til kommunerne selv at vurdere, hvilke oplysninger der er nødvendige i forbindelse med indgåelse af rammeaftalen, herunder hvilke tilbudstyper, temaer eller målgrupper, der for et givet år skal være i fokus i Udviklingsstrategien. Dertil kommer ministerens nye mulighed for at udmelde særlige temaer eller tilbud, som skal behandles. I Rammeaftale 2015 er det udmeldte tema xxxxxx. Temaet udmeldes hvert år pr. 1. januar. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i de omfattende tilbud og skal samtidig også indeholde et samlet skøn over behovet for oprettelse af nye pladser og tilbud. I overensstemmelse med lovgivningen skal de respektive kommunalbestyrelser og regionsrådet derfor have en drøftelse af, om udbuddet af og behovet for pladser og tilbud i det eller de foregående år har været overensstemmende både i forhold til antal pladser og tilbud og i forhold til tilbuddenes indhold. I den midtjyske region er kommunerne derfor blevet bedt om at udarbejde en vurdering af behov for og forventet forbrug af tilbud i 2015 samt overvejelser om tilbudsviften. Kommunerne er i den forbindelse blevet bedt om at tage højde for de tendenser og udviklingstræk, som registreres i kommunen, ligesom der er blevet taget højde for eventuelle problemstillinger i forhold til ventelister. Med den nye lovgivning er der således lagt op til, at kommunalbestyrelserne og regionsrådet i høj grad selv beslutter, hvad Udviklingsstrategien skal indeholde. Samtidig kan Udviklingsstrategien have et flerårigt sigte, hvor der i årets aktuelle Udviklingsstrategi udvælges fokus- og udviklingsområder til nærmere beskrivelse. 1 Ny lovgivning pr. 3. marts

30 Kapitel 2. Fokus- og Udviklingsområder 2.1. Anbragte børn og unges undervisning / uddannelse Som led i de nye regler om rammeaftaler på det sociale område og det almene ældreboligområde, som trådte i kraft den 16. marts 2011, har socialministeren fået mulighed for at udmelde et særligt tema. Det særlige tema skal behandles i rammeaftalerne sammen med de temaer, der ifølge reglerne er obligatoriske, og de temaer, som aftaleparterne selv beslutter at behandle. Det særlige tema i Rammeaftale 2015 er anbragte børn og unges undervisning / uddannelse. En god skolegang og en efterfølgende ungdomsuddannelse er helt central for de udsatte børn og unges trivsel i det daglige. Det er også nøglen til selvforsørgelse og et velfungerende voksenliv. Med 2020 målene har regeringen understreget vigtigheden af at fokusere på udsatte børn og unges skolegang/uddannelse. Målet er, at mindst 50 % af de udsatte børn og unge som 25 årige har en ungdomsuddannelse. Anbringelse af børn og unge ofte sker på tværs af kommunegrænser. Derfor er det vigtigt med fokus på tværgående koordinering mellem den anbringende kommune, som står for den sociale indsats, og kommunen eller regionen, hvor barnet/den unge er anbragt og går i skole. Der er igennem de seneste år med Folkeskolereformen og kommuneøkonomiaftalerne for 2013 og 2014 iværksat en række initiativer for at styrke uddannelsesniveauet for børn og unge. Dertil kommer lovændringer og satspuljeprojekter, der skal understøtte og styrke kvaliteten i samarbejdet mellem de interne skoler på anbringelsessteder og de lokale folkeskoler og skolemyndigheder. Med udmeldingen af anbragte børn og unges undervisning/uddannelse som ministertema for Rammeaftale 2015 ønsker ministeren, at kommuner og regioner drøfter, hvordan den tværgående koordinering kan ske mest hensigtsmæssigt, så anbragte børn og unge får en sammenhængende og koordineret indsats. Ministeren opfordrer til, at der under drøftelserne sættes fokus på samarbejdet på tværs af interne skoler og inklusion i det almindelige skolesystem. Endvidere opfordrer ministeren til, at drøftelserne tager afsæt i de forskellige målgruppers behov og ressourcer. De midtjyske kommuners arbejde med anbragte børn og unges undervisning / uddannelse igangsættes allerede i Arbejdet tager afsæt i resultaterne af de midtjyske kommuners arbejde med ministertemaet for 2013, hvor en arbejdsgruppe netop anbefalede at sætte fokus på udsatte børn og unges skolegang. 7