Forklarin g. Beskrivelse. i dominansrækkefølge. Farvegenerne Pigmenteri ngsgen

Transkript

1 Farveenetik Gen-parrene Disse ener er i enhver kanin o alle pladser er besat af et en. For hvert Locus (bostav, der aniver ener) er der 2 pladser den ene plads indeholder et en der kommer fra kaninens mor o den anden plads er besat fra faderen. De forskellie varianter er listet op neden for o den variant der står øverst i skemaet bestemmer kaninens farve. F.eks. Aa er en kanin med 1 anlæ for fuld pimenterin (A) o 1 anlæ for albino (a), Da A står højere placeret end a har kanin fuld pimenterin Loc -us Forklarin Farveenerne A B Pimenteri nsen Gult farveen Varianter i dominansrækkeføle A a chi am an a Be B bj b Beskrivelse Normalt pimenteret Chincillaen: Brune farver erstattes af sort ule farver blees til hvid Zobelen: farven lysnes (blees) o spidserne (snude, ører, poter o hale) tenes mørkere Russeren: hvid med røde øjne o mørke spidser Albinoen: hvid med røde øjne Jernen: Mørkner vildtfarven Oprindelit en: pelsen er ikke ul eller tonet heraf Japaneren: Gule felter i pelsen Gulten: Pelsen er tonet ul C Brunten C Oprindelit en: den sorte farve er ikke fortyndet til brun (chokoladebrun) c Brunt-en: den sorte farve er fortyndet til brun (chokoladebrun)

2 Loc -us D G LU (ikk e off.) Forklarin Blåt farveen Vildt><ens -farve Varianter i dominansrækkeføle Teninsen D d G o k Beskrivelse Oprindelit en: Den sorte farve er ikke fortyndet til blå Dillutionsen: Den sorte farve er fortyndet til blå Vildten: Pelsstrået i de pimenterede områder er bæltedelt, så pelsen fremstår nistret. Der er vildtzoner (hvid i næsebor, ører om øjne på bu under halen o ul i nakken Otteren: iver hvide stikkelshår o hvide felter under haen, buen, halen, om øjnene o i ørerne, samt ul nakkekile Ensfarveen: Pelsstrået er ikke bæltedelt det er enten ens i hele sin lænde ellers ændrer farven si radvist. Teninsen: større eller mindre områder af pelsen er hvide, således at de farvede områder fremstår som tenin (Schecke-, kappe-,hotot- eller dalmatinertenin Ikke-teninsen: inen afvielse, fra oriinalen Lutino Lu Ikke lutionen normal øjenfarve lu Lutinoen vildtul kanin med røde øjne X Wieneren X Ikke-wieneren: intet anlæ for hvid blåøjet Pelsstrukturener x Wieneren: anlæ for hvid blåøjet en kanin der er Xx kan have hvide felter (fra hvid blis, snip, klo eller lin. til en komplet hollændertenin). Hvis en kanin er xx, så er den hvid blåøjet M Mankeen M Mankeen: Lan behårin som en manke om hovedet o evt. som skørt nederst på siderne o på balårene. Fuchsen m Ikka-mankeen: normalbehårin Lanhåret ulden pels kræver 2 fuchsener V Anoraen v Lanhåret uld-pels, der skal klippes hele livet- kræver 2 anoraener Sat Satinen sat Semilanhåret skindende pels kræver 2 satinener Rex Rex rex Helt korthåret, nærmest velourati pels kræver 2 rexener

3 Supplerinsener S Teninsen kappeforstærknin Hollænder anlæ k k1k2k3 s1s2s3 P Sølv p1p2p3 Giver hvide hårspidser Y rødforstær knin Teninsen: større eller mindre områder af pelsen er hvide, således at de farvede områder fremstår som tenin (Schecke-, kappe-,hotot- eller dalmatinertenin Ikke-teninsen: inen afvielse, fra oriinalen Der er delte meniner om hvorvidt denne forstærknin findes, men je tror på at det er her forklarinen lier på hvorvidt en kanin bliver kappetenet o ikke blot schecketenet, der ellers har samme enkode Giver en ensfarvet kanin hollændertenet eller en schecketenet til hotot Giver pelsen en rødere farve De forskellie farver Genkoder for de forskellie farver. De pladser der er markeret med _ kan indeholde alle ener fra det anivne locus, der ikke overstier det først anivne Et par eksempler: A_ kan betyde; AA, Aachi, Aam, Aan o Aa OG achi_ kan betyde achiachi, achiam, achian o achia Genkode Ensfarvede kaniner A_ B_ C_ D_ A_ bb C_ D_ A_ bb cc D_ A_ bb cc D_ y1y2 A_ bb C_ dd A_ bb cc dd A_ B_ cc D_ A_ B_ cc dd A_ B_ C_ dd A xx achi_ bb C_ D_ achi_ bj_ C_ D_ Farve Sort Rødbrun (Madaascar) anel Sachenold Gulbrun (Isabella) Beie Brun (Havana) Marburer eern (Eern) (Gråblå) Blå Hvid blåøjet Sallander Sort/hvid japaner (achi_ kunne oså være am_, så er farven bare dårliere)

4 achi_ bj_ C_ dd achi_ bj_ cc Dd A_ bj_ C_ D_ A_ bj_ C_ dd A_ bj_ cc Dd Vildtfarver A_ B_ C_ D_ G_ A_ Be_ C_ D_ G_ A_ BeBe C_ D_ G_ A_ B_ C_ D_ G_ y1y2 A_ bb C_ D_ G_ A_ bb C_ D_ G_ A_ bb cc D_ G_ A_ bb C_ dd G_ A_ bb cc dd G_ A_ B_ cc D_ G_ A_ B_ cc dd G_ A_ B_ C_ dd G_ Blå/hvid japaner (achi_ kunne oså være am_, så er farven bare dårliere) Brun/hvid japaner (achi_ kunne oså være am_, så er farven bare dårliere) Sort/ul japaner (kan oså være G_, men så er farven dårliere) Blå/ul japaner (kan oså være G_, men så er farven dårliere) Brun/ul japaner (kan oså være G_, men så er farven dårliere) Vildtrå Jernrå Vildtsort Vildtrød Vildtul Ræverød Vildtkanel Vildtisabella Vildtbeie Vildtbrun Lux Vildtblå Genkode Chincillafarverne achi_ B_ C_ D_ G_ achi_ bb C_ D_ G_ achi_ B_ cc D_ G_ achi_ B_ C_ dd G_ Zobelfarverne am_ B_ C_ D_ am_ bb C_ D_ am_ bb C_ dd am_ B_ cc D_ am_ B_ C_ dd am_ B_ C_ D_ G_ Farve Chincilla Schwartzrannen Brun chincilla Blå chincilla Brun zobel Brun siameser Blå siameser Havana zobel Blå zobel Vildtzobel

5 Zobelfarverne am_ bb C_ D_ G_ Russerfarverne o albino an_ B_ C_ D_ a_ bb C_ D_ am_ B_ cc D_ am_ B_ C_ dd aa Otterfarverne A_ B_ C_ D_ o_ A_ bb C_ D_ o_ A_ bb cc D_ o_ A_ bb C_ dd o_ A_ bb cc dd o_ A_ B_ cc D_ o_ A_ B_ cc dd o_ A_ B_ C_ dd o_ A_ B_ C_ D_ o_ A_ B_ cc_ D_ o_ achi_ B_ C_ D_ o_ achi_ B_ cc D_ o_ achi_ B_ cc dd o_ achi_ B_ C_ dd o_ Am_ B_ C_ D_ o_ Vildtsiameser Russer sort Russer brun Russer blå Albino Sort otter Gul otter anel otter Isabella otter Beie otter Brun otter Eern otter Blå otter Sort tan Brun tan Sort white Brun white Eern white Blå white Zobel and white (ZAW)