Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009"

Transkript

1 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009

2 Biogas til nettet Torben Kvist Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

3 Titel : Biogas til nettet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben Kvist Jensen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : H:\732\34 Biogas på nettet\sammenfatning\endelig\01_resumerapport_rev 2_2.doc Sagsnavn : Biogas til nettet ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 FORORD BAGGRUND OPGRADERING AF BIOGAS Teknik Krav til gaskvalitet Brændværdi og wobbeindeks Karburering til naturgaskvalitet Krav i andre lande Opgraderingsomkostninger Effekt af anlægsstørrelse Transportomkostninger Energiforbrug og metanemission RAMMEBETINGELSER FOR OPGRADERING AF BIOGAS Afgifts- og tilskudsforhold Uudnyttede muligheder for salg af grøn gas Prisdannelse på og håndtering af opgraderet biogas STYRING AF NETTET Lagring ved linepack BIOGAS PÅ NATURGASNETTET - ROLLER OG ANSVAR Modeller for håndtering af opgradering af biogas Distributionsselskaber og opgraderingsaktiviteter MARKEDSMODELLER Den eksisterende danske markedsmodel for naturgas Mulige nye markedsmodeller DRIFTSØKONOMI SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE MILJØFORHOLD VED ANVENDELSE AF BIOGAS NO og kulbrinteemissioner x

5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag 1. Opgradering teknisk beskrivelse. Udført af DGC. Bilag 2. Gaskvalitet distribution af biogas via naturgasnettet. Udført af DGC. Bilag 3. Priser på opgradering af biogas fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Udført af DGC. Bilag 4. Barrierer for opgradering af biogas til naturgasnettet. Uudnyttede muligheder og direkte tab ved status quo. Udført af Helga Moos, Brancheforeningen for decentral kraftvarme. Bilag 5. Styring af naturgasnettet. Udført af Naturgas Midt-Nord. Bilag 6 Opgraderet biogas på naturgasnettet - roller og ansvar. Udført af HNG/Naturgas Midt-Nord. Bilag 7. Biogas i den danske markedsmodel. Udført af DONG Energy Sales & Distribution. Bilag 8. Afsætning af opgraderet biogas via naturgasnettet. Driftsøkonomisk analyse. Udført af Niras. Bilag 9. Afsætning af opgraderet biogas via naturgasnettet. Samfundsøkonomisk analyse. Udført af Niras. Bilag 10. Miljømæssige forhold ved forskellige anvendelser af biogas. Udført af DGC.

6 DGC-rapport 3 1 Forord Denne rapport giver et resume af undersøgelser, der er udført under fase 1 af ForskNG projekt Biogas til nettet. Rapporten er skrevet på baggrund af de notater, der er skrevet som en del af projektet. Disse er alle vedlagt som bilag. Følgende partner har deltaget i projektet: Naturgas Midt-Nord (projektleder) Dong Energy Sales & Distribution Dansk Gasteknisk Center (sekretær for projektgruppen) Niras Thorsø Biogas- og Miljøanlæg Foreningen Danske Kraftvarmeværker Brancheforening for decentral kraftvarme Brancheforening for Biogas Projektet er støttet økonomisk af Energinet.dk via ForskNG programmet. Per Jensen, Funktionschef, Naturgas Midt-Nord

7 DGC-rapport 4 2 Baggrund Thorsø Biogas- & Miljøanlæg (herefter THMB) leverer i dag biogas til Thorsø Kraftvarme. Kraftvarmeværket er udstyret med to motorer, der kan fyres med biogas og naturgas og blandinger af disse. Biogassen afsættes til Thorsø Kraftvarme via en ca. 4 km separat gasledning. Der er etableret et ca m 3 gaslager på biogasanlægget, der muliggør en vis tarifdrift. Kapaciteten på gaslageret udgør ca. 4 timers drift. Biogassen fra THMB biogas udgør ca. 60 % af Thorsø Kraftvarmes årlige behov. Det resterende energibehov hos Thorsø Kraftvarme dækkes af naturgas. På trods af at biogassen kun udgør 60 % af det årlige brændselsforbrug, må kraftvarmeværket bortkøle en energi svarende til % af den årlige biogasproduktion. Biogassen afregnes overfor Thorsø Kraftvarme i hht. den til enhver tid gældende naturgaspris (beregnet på energi). THMB Biogas har en kontrakt med Thorsø Kraftvarme om aftag af biogas. Aftalen udløber i 2014, hvorefter det er usikkert om aftalen vil blive forlænget, da Thorsø Kraftvarme undersøger andre muligheder. Thorsø Kraftvarme er dog interesseret i at aftage biogassen efter 2014, såfremt det er muligt at aftage gassen, når det er mest økonomisk fordelagtigt at producere strøm og ikke som nu, hvor man er nødsaget til at aftage kontinuerligt. Det har derfor været nødvendigt for THMB at se efter andre alternativer. Der har været ført indledende møder med Bjerringbro Kraftvarme, der er interesseret i at aftage, men dette vil medføre, at der skal etableres en ca. 15 km. lang gasledning til Bjerringbro. THMB ønsker desuden at udvide produktionen, så derfor blev det besluttet at undersøge mulighederne for at opgradere biogassen og sende gassen ud på naturgasnettet og anvende det eksisterende naturgasnet til distribution. Teknologien til opgradering af biogas til naturgaskvalitet er til rådighed og det praktiseres i dag i bl.a. Sverige. Der er dog er række barrierer, der besværliggør dette i Danmark.

8 DGC-rapport 5 3 Opgradering af biogas Før biogas uden risiko for komplikationer kan afsættes via det eksisterende naturgasnet, skal biogassen renses for bl.a. svovl og opgraderes, hvilket vil sige at dets indhold af CO 2 fjernes. 3.1 Teknik I det følgende gives en kort gennemgang af, hvordan biogas kan renses for forskellige uønskede komponenter. Svovlbrinte, H 2 S, er en giftig og korrosiv gasart, der dannes i reaktoren på biogasanlæg ud fra bl.a. proteiner og andre svovlholdige bestanddele. Svovlforbindelserne kan fjernes ved forskellige metoder. Ved at tilsætte 5-10 % luft til den producerede biogas og lede den igennem et biologisk filter, kan H 2 S koncentrationen reduceres fra ppm. til ppm. Denne metode er meget anvendt i Danmark. Fordelene ved metoden er, at den giver en høj reduktionsgrad, og at den er billig. Det resulterer dog i at den rensede gas indeholder ilt og kvælstof, hvilket er uhensigtsmæssigt hvis gassen skal opgraderes. Det er ligeledes muligt at fjerne svovl ved anvendelse af et filter bestående af aktivt kul eller direkte i biogasreaktoren ved tilsætning af jernsalte. Disse medfører, at svovlet udfældes. De mest anvendte teknologier til CO 2 -fjernelse er Pressure Swing Adsorption (PSA) Fysisk absorption - vandskrubberanlæg Kemisk absorption aminvaskeanlæg Ved PSA-processen udnyttes, at CO 2 i langt højere grad end metan vil adsorberes på overfladen af fx aktivt kul. Adsorption sker ved højt tryk, og den adsorberede CO 2 kan efterfølgende frigives ved lavt tryk. Ved tilsvarende for processer, der er baseret på fysisk absorption, udnyttes det, at CO 2 lettere opløses i vand eller anden væske end CH 4. I vandskrubberanlæg udnyttes at opløseligheden er størst ved højt tryk, og derfor sker kontakten mellem biogas og absorbent ved højt tryk. Efterfølgende kan absorbenten regenereres ved at sænke trykket.

9 DGC-rapport 6 Ved kemisk absorption udnyttes det, at CO 2 absorberes kemisk ved lav temperatur (40 C) ved kontakt med en absorbent, bestående af vandig opløsning f.eks. mono- og dietanolamin (MEA og DEA). For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Opgradering teknisk beskrivelse, vedlagt som Bilag Krav til gaskvalitet Biogas indeholder en række forskellige komponenter, hvoraf en del kan være skadelige. Det kan skyldes, at de er toksiske eller korrosive. Indholdet af skadelige komponenter afhænger af både procestekniske forhold og af råvarerne. Følgende risici skal vurderes ved tilsætning af biogas til naturgasnettet: Sundhedsmæssige forhold for slutbrugere og ansatte Skadesvirkning på naturgasnet Påvirkning af drift af gasforbrugende apparater Brændværdi og wobbeindeks I henhold Gasreglementet skal naturgas i det danske naturgasnet have et øvre Wobbetal mellem 50,8 og 55,8 MJ/m 3 (n). Biogas (65 % CH 4, 35 % CO 2 ) har et Wobbetal på 27,3 MJ/m 3 n, og ren metan har et på 53,5 MJ/m 3 (n). En opgraderet biogas med et metanindhold på 97,3 % metan vil lige netop kunne leve op til kravet til Wobbeindeks. Hvis den opgraderede biogas har et metanindhold lavere end 97,3 % er det muligt at øge Wobbeindekset til det ønskede ved at tilsætte propan til biogassen Karburering til naturgaskvalitet Ved tilsætning af opgraderet biogas til naturgasnettet kan man vælge at karburere med - dvs. tilsætte - propan sådan at gassen har en brændværdi svarende til naturgas. På opgraderingsanlægget i Bjuv i Sverige tilsættes ca. 7 % propan til den opgraderede biogas. Dette gøres af afregningsmæssige grunde i det man herved sikrer, at den producerede gas har den samme brændværdi som naturgas og dermed sikres korrekt afregning af leverede energimængder.

10 DGC-rapport Krav i andre lande Marcogaz, der er en teknisk sammenslutning med medlemmer fra den europæiske gasindustri, har samlet krav fra forskellige europæiske lande til ikkekonventionelle gasser, hvis de skal distribueres via naturgasnettet. Tabel 1. Krav til ikke-konventionelle gasser i naturgasnettet i forskellige europæiske lande. Østrig Frankrig Tyskland Sverige Schweiz Egenskab Ubegrænset Begrænset injektion injektion CH 4 > 96 % >97% >96% >50% CO 2 < 3 % <2,5% <6% <3% <4% <6% CO <2% Total S < 10 mg/m³ < 30mg/m³ <30 mg/m³ < 23 mg/m³ < 30mg/m³ < 30mg/m³ H 2 S < 5 mg/m³ < 5 mg/m³ (H 2 S+COS) < 5 mg/m³ 10 ppm. < 5 mg/m³ < 5 mg/m³ Mercaptan < 6 mg/m³ <6 mg/m³ 15 mg/m³ O 2 < 0,5 % <0,01% <0,5% 1 <1% <0,5% <0,5% H 2 < 4 % <6% <5 % <0,5% <5% <5% Vand dugpunkt MOP 2 peratur <5 C ved Jordtem- -8 C/40 bar <32 mg/m³ <60% <60% Kulbrintedugpunkt (1-70 bar) peratur 0 C ved OP 3 < 2 C Jordtem- 49,1-56,5 MJ/m³ for H Wobbe index 47,9 56,5 MJ/m³ gas 43,2-46,8 MJ/m³ for L gas 37,8 56,5 MJ/m³ 45,5-48,5 MJ/m³ 47,9-56,5 MJ/m³ Øvre brændværdi Relativ densitet Odorant Halogenerede komponenter 4 38,5-46,1 kwh/m³ 10,7-12,8 kwh/m³ for H gas 9,5-10,5 kwh/m³ for L gas 38,5-47,2 kwh/m³ 0,55-0,65 0,555-0,70 0,55-0,70 Gas to be odorized at consumer 0 mg/m³ mg THT/m³ < 1 mg Cl /m³ < 10 mg F /m³ Gas to be odorized at consumer Ammoniak Teknisk rent <20 mg/nm³ partikler Teknisk rent Teknisk rent Kviksølv < 1 μg/m³ Siloxaner mg THT/m³ mg THT/m³ < 10 mg/m³ (Si) For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Gaskvalitet distribution af biogas via naturgasnettet, vedlagt som Bilag 2. 1 Passer umiddelbart dårligt med, at der tilsættes både luft og propan i Tyskland at kunne matche både wobbeindeks og brændværdi. 2 MOP = Maximum operation pressure, dvs. maksimalt driftstryk. 3 OP = Operation pressure, dvs. driftstryk. 4 Typisk til stede i lossepladsgas. 5 Typisk til stede i gas fra spildevandsslam og lossepladsgas.

11 DGC-rapport Opgraderingsomkostninger I det følgende er omkostninger for de to mest udbredte teknologier til opgradering af biogas, PSA (Pressure Swing Adsorption) og vandskrubberanlæg. Begge teknologier vurderes at kunne anvendes i Danmark. Det er forsøgt, men det har endnu ikke været muligt at få tilsvarende detaljerede prisoplysninger om den sidste af tre konventionelle opgraderingsteknologier, MEA vask. Desuden redegøres kort for energiforbrug og metanemissioner i forbindelse med opgradering af biogas. Prisen for opgradering af en biogasproduktion på 5,6 mio. m 3 biogas pr. år og en biogas bestående af 65 % metan, er blevet vurderet ud fra leverandøroplysninger. Med en driftstid på 8300 timer pr. år svarer det til 675 m 3 /h. Med et PSA anlæg fra CarboTech bliver nettoprisen 1,13 kr. pr. m 3 opgraderet metan og for et vandskrubberanlæg fra Malmberg Water bliver prisen 1,09 kr. pr. m 3 opgraderet metan. Begge priser er inklusiv propantilsætning, sådan at gassen får brændværdi som dansk naturgas. Det er ikke nødvendigt, at tilsætte propan for at opgraderet biogas lever op til kravene til naturgas, som beskrevet i Gasreglementet, Appendiks 5. Hvis den opgraderede biogas afsættes uden propantilsætning, er omkostningerne til opgradering 0,88 og 0,85 kr. / m 3 metan ved anvendelse af hhv. et PSA anlæg fra CarboTech og et vandskrubberanlæg fra Malmberg Water. For begge anlæg gælder det, at der i prisen er inkluderet omkostninger til en enhed til reduktion af metanemission. De samlede priser er vist i Tabel 2 sammen med kapitalomkostningerne. I 2007 vurderede DGC opgraderingsomkostninger på baggrund af svenske erfaringer. Her betragtedes to forskellige anlægsstørrelser, nemlig anlæg til opgradering af hhv. 300 og 1000 m 3 rå biogas pr. time. Pris for opgradering, inkl. måling og kontrol var hhv og 0,78 kr./m 3 CH 4 af hhv. 300 og 1000 m 3 rå biogas pr. time. Dvs. der er overensstemmelse mellem priserne fra undersøgelsen fra 2007 og priserne fundet i dette projekt.

12 DGC-rapport 9 Tabel 2. Opgraderingsomkostninger ved en biogasproduktion på 5,6 mio. m 3 pr. år. Baseret på leverandøroplysninger. Kr. / m 3 CH 4 PSA CarboTech Vandvask Malmberg Water Kapitalomkostninger 0,40 0,51 Heraf propantilsætning 0,03 0,03 Driftsomkostninger (eksl. Propantilsætning) 0,51 0,36 Propan (nettoudgift 1 ) 0,22 0,22 Samlet inkl. propan 1,13 1,09 Samlet eksl. propan 0,88 0,85 1 Her er taget hensyn til det øgede gassalg, som propantilsætning giver anledning til Effekt af anlægsstørrelse De ovenfor beskrevne priser gælder for én anlægsstørrelse. For at vurdere anlægsstørrelsens betydning for den specifikke opgraderingspris er de af DGC fundne opgraderingspriser sammenlignet med en ny tysk undersøgelse, se Figur 1. Søjlerne i Figur 1 indikerer prisen for opgradering af en biogas med et metan indhold på 53 %. Det viste er eksklusiv eventuel propantilsætning. Den røde prik indikerer opgraderingspriserne fundet i projektet Biogas til nettet, uden propantilsætning, når disse konverteres til et metan indhold på 53 %. Der god overensstemmelse mellem værdierne fra de to undersøgelser. Data fra projektet Biogas til nettet uden propantilsætning. Omregnet til 53% metan. Figur 1. Specifik opgraderingspris for forskellige anlægsstørrelser.

13 DGC-rapport Transportomkostninger Omkostningerne til distribution af opgraderet biogas er de samme som distributionsomkostninger for naturgas. I notatet fra 2007 blev de samlede distributionsomkostninger opgjort til 0,50 kr./m 3. Hvorvidt disse skal inkluderes når prisen for opgraderet biogas sammenlignes med prisen for naturgas, afhænger af, hvorvidt distributionsomkostningerne er inkluderet i prisen for den naturgas, der sammenlignes med. Under forudsætning af at det samlede gasforbrug i Danmark ikke påvirkes af, at der distribueres opgraderet biogas i naturgasnettet, påvirkes hverken samfundsøkonomien eller driftsøkonomien for gaskunderne af distributionsomkostningerne. 3.6 Energiforbrug og metanemission Energiforbruget til opgradering er vist i Tabel 3 sammen for de tre mest anvendte opgraderingsteknologier. Elforbruget angivet i Tabel 3 til opgradering vha. PSA- og vandskrubberanlæg svarer til knap 4 % af energien den rå biogas. Varmeforbruget til opgradering vha. et MEA anlæg svarer til godt 7 % af energien i den rå biogas. Elforbruget svarer til omkring 0,5 % af energiforbruget i den rå biogas. CarboTech oplyser, at ca. 40 % af elforbruget kan genindvindes og anvendes til procesvarme til biogasproduktionen (ved T= 85 C / 50 C). Noget lignende må forventes for trykvandsanlæg. Metanslippet fra PSA-anlæg og vandskrubberanlæg er betydeligt højere end for aminvaskeanlæg, hvor metantabet er negligibelt. Det er muligt at eliminere metanemissionen ved en oxidationsproces. Varmen fra oxidationsprocessen kan erstatte en del af den varme, der er krævet til biogasproduktion. Dvs. metantabet fra selve opgraderingsprocessen kan nyttiggøres som procesvarme, hvis opgraderingen og biogasproduktionen foregår samme sted.

14 DGC-rapport 11 Tabel 3. Forskellige egenskaber for forskellige opgraderingsteknologier PSA Vandskrubber MEA vask Varmebehov C [kwh/m 3 biogas] El forbrug 0,25 0,25 0,031 [kwh/m 3 biogas] Tryk ca. 7 bar Ca. 7 bar Ikke tryksat Regulerbarhed +/- 15 % % % Metantab 1-3% 1-2% 1 <0,1% Metanslip <0,2 % 2 <0,2% 2 0,5% 3 <0,1% 1 Malmberg Water garanterer mindre end 2 % metantab. 2 Med katalystisk oxidation af metan 3 Malmberg Water har ioniseringsenhed til reduktion af H 2 S emission. Denne reducerer metanslippet med omkring 50 %. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Priser på opgradering af biogas fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, vedlagt som Bilag 3.

15 DGC-rapport 12 4 Rammebetingelser for opgradering af biogas Hele det danske system til håndtering af biogasproduktion er opbygget under forudsætning af at biogas anvendes til kraftvarmeproduktion alene Afgifts- og tilskudsforhold Tilskud til produktion af biogas udbetales ikke som et tilskud pr. produceret m 3 biogas. Støtten udmøntes gennem tilskud til biogasbaseret kraftvarmeproduktion og afgiftsfritagelser. Tilskud til produktion af biogas gives i tre led: - gennem tilskud til elproduktion - gennem afgiftsfritagelse på varme - ved fritagelse for CO 2 - afgift. Medmindre loven ændres, vil opgradering af biogas til naturgasnettet være økonomisk uinteressant. Ændres loven, så det kraftvarmebaserede tilskud konverteres til et m 3 - baseret tilskud, vil lokale forhold og den almindelige konkurrencesituation afgøre, om biogas anvendes til kraftvarmeproduktion eller opgraderes til naturgasnettet. Gældende kraftvarmetilskud har en værdi på 2,87 kr./m 3 naturgasækvivalent biogas (2009). 4.2 Uudnyttede muligheder for salg af grøn gas Efter gældende lovgivning fastsættes prisen på biogas lokalt efter forhandling med det kraftvarmeværk, der står som aftager af biogassen. Som leverandører til kraftvarmeværker er biogasanlæg underlagt varmeforsyningsloven. Det betyder, at prisen på biogas hverken må overstige substitutionsprisen eller den omkostningsbestemte pris. Den gældende lovgivning, hvor varmeforsyningsloven i vid udstrækning fastsætter rammerne for afregning af biogas, fjerner incitamentet til udbygning af biogassektoren. Loven er asymmetrisk, idet biogasanlægget godt

16 DGC-rapport 13 må høste tab, men ikke gevinst heller ikke selv om biogassen afsættes til en lavere pris end naturgas Prisdannelse på og håndtering af opgraderet biogas Bindingen mellem biogasanlæg og lokale kraftvarmeanlæg skævvrider prisdannelsen på biogas. Selv om biogas naturligt fortrænger fossil gas, spiller lokale forhold ind, så koblingen mellem biogaspris og naturgaspris udviskes. Den opgraderede biogas vil have samme egenskaber som fossil gas og vil indgå som en del af den gas, der leveres til forbrugerne. Der skal således ikke tages særlige hensyn til biogassen, når den efter opgradering er ledt ind på naturgasnettet. Den fysiske opgradering med eller uden propantilsætning og håndtering af tilskud i form af afregning af kubikmeterrelateret biogastilskud kan ske i selve opgraderingsvirksomheden. På den måde kan man i første omgang sikre en forenklet håndtering af gasmarkedet, idet både gasdistributørerne og forbrugerne kan friholdes fra en særskilt håndtering af VE-gas/grøn gas. På sigt når reglerne på et tidspunkt kommer på plads i EU vil det være muligt at skabe et marked for grøn gas/ve-gas, hvor prisen bestemmes af forholdet mellem produktion og efterspørgsel. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Barrierer for opgradering af biogas til naturgasnettet. Uudnyttede muligheder og direkte tab ved status quo., vedlagt som Bilag 4.

17 DGC-rapport 14 5 Styring af nettet I det følgende beskrives de styringsmæssige udfordringer i forbindelse med drift af distributionsnettet ved tilsætning af opgraderet biogas. Naturgas Midt-Nord har 875 km fordelingsledninger og km distributionsledninger, og nettet er derfor så udstrakt, at der er stor sandsynlighed for, at et biogasanlæg uden større ledningsarbejde kan tilsluttes naturgasnettet. Det er også tilfældet med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, som i dag er tilsluttet distributionsnettet og som udgangspunkt vil kunne levere opgraderet biogas til nettet, forudsat at ledningen har tilstrækkelig kapacitet. Med en forventet maksimal produktion fra opgraderingsanlægget på 400 Nm³/h vil der skulle anlægges ca. ½ km Ø90 PEM. Der er 458 forbrugere på distributionsnettet Rødkærsbro Thorsø, som i dag forsynes fra 40/4 bar MR-station 5007 Rødkærsbro. 6 af disse er større forbrugere, med hvem der er indgået distributionsaftaler. Det er 3 kraftvarmeværker, 2 industrivirksomheder og THMB. Analyser af forbruget viser, at det kun er få timer om året, hvor forbruget vil blive lavere end den forventede maksimale produktion på opgraderingsanlægget. Også i ferieperioden i juli er forbruget større end produktionen. Forbruget er angivet i Figur 2 for hhv. en vinterdag med højt forbrug og en sommernat, hvor forbruget er lavt. Rødkærsbro FVK 13 ; 732 Fabrik 1/2 10/370 ; 87/595 Forbrug Sommernat m 3 /h Forbrug Vinterdag m 3 /h Rødkærsbro 13 ; 52 Høbjerg 13 ; 52 M/R Rødkærsbro -120 ; Ans 43 ; 172 Vejerslev 16 ; 64 Aidt 17 ; 68 Ans FVV 1 ; 726 THMB 37 ; 148 Thorsø FV 1 ; 475 Sommer natforbrug: Fabrik 1og 2, fjv. Værker slukket, 10% for øvrige Vinter dagforbrug: Distributionsaftaler og 40% for øvrige Figur 2. Forbrug i distributionsnettet.

18 DGC-rapport 15 Der er dog enkelte timer, hvor den planlagte produktion af opgraderet biogas overstiger aftaget, se Figur 3, der viser en varighedskurve over naturgasforbruget i distributionsnettet i Den røde linje indikerer produktionen af opgraderet biogas fra THMB Nm³/h M/R 5007 Rødkærsbro - Varighedskurve Timer Flowet er mindre end 400 Nm³/h i 195 timer om året og mindre end 300 Nm³/h i 22 timer om året Figur 4. Varighedskurve over naturgasforbruget i distributionsnettet i Den røde linje indikerer produktionen af opgraderet biogas fra THMB Lagring ved linepack Som det fremgår af ovenstående, er det kun i få timer om året, at forbruget i distributionsnettet Rødkærsbro-Thorsø er under 400 m 3 (n)/time, som er den maksimale planlagte leverance fra opgraderingsanlægget. For en periode med meget lavt forbrug, dvs. en sommerweekend, hvor behovet fra rumopvarmning var meget lille, var den største ubalance mellem den planlagte produktion af opgraderet biogas og naturgasforbrug en periode på to timer, hvor produktionen af opgraderet biogas var 112 m 3 (n)/time større end forbruget i nettet. Denne overproduktion kan oplagres i nettet ved at hæve nettrykket med 0,27 bar. Dette er muligt samtidig med at krav til både minimumstrykket og maksimumtrykket overholdes. Dvs. at distributionsnettet Rødkærsbro Thorsø er velegnet til at modtage opgraderet biogas, hvis forbruget fortsætter på samme niveau, og produktionen af opgraderet biogas ikke overstiger den forventede maksimale produk-

19 DGC-rapport 16 tion på 400 Nm³/h. Nettet har mulighed for at aftage nogen overproduktion vha. linepack, hvis der etableres en trykstyring i MR-stationen. Denne trykstyring kan etableres for en anlægsinvestering på kr Hvis forbruget i et distributionsnet er så lavt, at det i perioder bliver nødvendigt at flare biogassen, vil det være et alternativ at injicere gassen på fordelingsnettet, som altid vil kunne aftage produktionen. Det vil kræve en kompressorløsning til omtrent 1½ mio. kr. Energiforbruget til komprimering fra 4 til 40 bar udgør ca. 1 % af den energi, der komprimeres. Injicering i fordelingsnettet er kun nødvendig i perioder, og derfor vil driftsomkostningerne være minimale. Der er endnu ikke opført anlæg i Europa, hvor gassen injiceres på et 40 bar net. Højeste niveau til nu er 16 bar. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Styring af naturgasnettet, vedlagt som Bilag 5. 6 Biogas på naturgasnettet - Roller og ansvar I det følgende beskrives og vurderes nogle modeller for, hvem der kan stå for opgradering af biogas og nogle konsekvenser heraf. Desuden er forskellige rammer beskrevet til hvordan kommunalt ejede distributionsselskaber kan varetage opgraderingsopgaven. 6.1 Modeller for håndtering af opgradering af biogas Model 1: Kommerciel gashandler Modellen indebærer, at en kommerciel gashandler etablerer og driver opgraderingsanlægget. Den kommercielle gashandler vil typisk være både grossist og detailhandler, som sælger naturgas til danske forbrugere. Den kommercielle aktør køber (ikke opgraderet) biogas af biogasproducenten, og giver dermed biogasproducenten sikkerhed for opgradering og afsætning af biogassen indenfor den aftalte periode. Den kommercielle gashandler er ansvarlig for gaskvaliteten og bringer selv opgraderet biogas på markedet.

20 DGC-rapport 17 Model 2: Teknisk operatør Modellen indebærer, at en teknisk operatør forestår opgraderingen af biogas. Den tekniske operatør er i denne sammenhæng kendetegnet ved, at aktøren ikke er interesseret i eller berettiget til at købe eller sælge biogas/naturgas, og derfor alene varetager den tekniske side af opgraderingen. Operatøren gøres ansvarlig for gaskvaliteten. Den tekniske operatør kan eksempelvis være en privat, sagkyndig investor eller et distributionsselskab, som har fået tilladelse til at drive opgraderingsvirksomhed som sideordnet aktivitet udskilt i et særligt selskab med begrænset ansvar. Model 3: Distributionsselskabet opgraderer Denne model indebærer, at distributionsselskabet etablerer og driver såvel opgraderings- som modtagefaciliteter og mod betaling stiller dem til rådighed for biogasproducenten. Hvis myndighederne bestemmer det, kan det også ske mod delvis eller slet ingen betaling. Biogasproducenten indgår aftale om køb og salg af opgraderet biogas med en kommerciel gashandler, som sørger for at bringe gassen på markedet. Modellen indebærer, at distributionsselskabet selv står inde for og bærer ansvaret for kvaliteten af den opgraderede biogas, der bringes ind i naturgasnettet. Model 4: Biogasproducenten opgraderer Modellen indebærer, at biogasproducenten selv forestår opgradering af biogassen. Det indebærer, at investeringsbyrden pålægges biogasproducenten. Der vil i givet fald skulle indgås en tilslutningsaftale mellem distributionsselskab og biogasproducent med samme indhold, som hvis en kommerciel gashandler forestår opgraderingen. Biogasproducenten pålægges af distributionsselskabet ansvaret for overholdelse af kravene til gaskvalitet i Gasreglementet.

21 DGC-rapport Distributionsselskaber og opgraderingsaktiviteter Hvis et kommunalt ejet distributionsselskab skal stå for etablering og drift af biogas opgraderingsanlæg, kan det principielt ske indenfor rammerne af en af følgende fire modeller. Model A: Opgradering som sideordnet virksomhed i særskilt selskab En forudsætning for modellen er, at Energistyrelsen godkender, at aktiviteten opgradering har status af en sideordnet aktivitet til distributionsvirksomheden, og at aktiviteten kan varetages i et særskilt selskab med begrænset ansvar. Ejerkommunerne vil skulle påtage sig ansvar og risiko, hvis bionaturgassen forårsager erstatningsberettigede skader på naturgasinstallationer. Det forventes de ikke at ville påtage sig. Model B: Opgradering som sideordnet virksomhed i distributionsselskabet En forudsætning for modellen er, at Energistyrelsen godkender, at aktiviteten opgradering har status af en sideordnet aktivitet til distributionsvirksomheden, og at aktiviteten kan varetages af samme selskab, som distributionsbevillingen er udstedt til. Model C: Opgradering som bevillingspligtig aktivitet En forudsætning for modellen er, at aktiviteten opgradering defineres (lovgivningsmæssigt?) som en del af den bevillingspligtige aktivitet, men med krav om særskilt tarifering af opgraderingsydelsen, således at brugerne af ydelsen kommer til at betale for den. Aktiviteten vil således ikke skulle betales af gasforbrugerne via distributionstariffen. Priser og vilkår vil være underlagt Energitilsynets kontrol. Model D: Opgradering som PSO-ydelse En forudsætning for modellen er, at aktiviteten opgradering defineres (lovgivningsmæssigt?) som en PSO-ydelse, som indgår som en del af den bevillingspligtige aktivitet, og som betales af gasforbrugerne via distributionstariffen. Opgraderingsaktiviteterne vil kunne finansieres meget fordelagtigt, med udgangspunkt i såvel ejerkommunernes hæftelse, som gasforbrugernes betaling af aktiviteten over distributionstariffen. Principperne for tarifering

22 DGC-rapport 19 vil skulle godkendes af Energitilsynet, og de konkrete priser være underlagt Energitilsynets kontrol. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Opgraderet biogas på naturgasnettet - roller og ansvar., vedlagt som Bilag 6. 7 Markedsmodeller Biogas i det danske naturgasnet repræsenterer sammen med (fysisk) import af naturgas fra Tyskland og/eller Norge nye udfordringer til organiseringen af naturgassystemet i Danmark. Norsk og/eller tysk gas indebærer udfordringer i forhold til bl.a. afregning af kunderne på grund af betydelige energiindholdsvariationer i forhold til den danske naturgas fra nordsøen. Fysisk import fra allerede eksisterende entry/exit-punkter i transmissionsnettet (Ellund m.v.) og/eller indførelse af et nyt entrypunkt i f.eks. Sæby som konsekvens af gennemførelsen af Skanled-projektet vurderes ikke at nødvendiggøre væsentlige ændringer i markedsmodellen. Biogasproduktion vil imidlertid gøre det, idet der ikke eksisterer decentral gasproduktion i markedsmodellen i dag Den eksisterende danske markedsmodel for naturgas Det danske transmissionssystem er kommercielt sammensat som en entryexit-model, jf. Figur 5. Transportkunderne skal købe kapacitet og derved retten til at sende naturgas ind i eller trække naturgas ud af transmissionssystemet for at få transporteret naturgas henholdsvis ind i entry-punkterne og ud af exit-zonen eller transitpunkterne. Modellen består af tre entry-punkter i henholdsvis Nybro, Ellund og Dragør. Den danske model har én samlet exitzone for hele landet. Det er derfor nok at reservere en samlet kapacitet, uanset hvor i landet man ønsker at forbruge naturgassen.

RAPPORT. Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

RAPPORT. Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Biogas til nettet Torben Kvist Jensen

Læs mere

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18.

Biogas til nettet. Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. Følgegruppemøde for FORSKNG projekter 18. Biogas til nettet Torben Kvist Jensen, DGC Biogas til nettet Faseopdeling af projekt Fase 1: Rammebetingelser for afsætning af biogas via gasnettet. Projektperiode 01.04.2008-31.12.2008. Fase 2: Opsætning

Læs mere

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet

Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Afregningsforhold i forbindelse med afsætning af biogas til naturgasnettet Notat december 2009 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk

Læs mere

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

Rundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca

Læs mere

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose

Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Biogassens vej ind i naturgasnettet (aspekter omkring opgradering, injektion mv.) Gastekniske dage 13-14. maj 2013 Carsten Rudmose Indhold Hvad vil det sige at opgradere biogas til naturgaskvalitet Krav

Læs mere

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009

RAPPORT. Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark. Rammebetingelser og tekniske forudsætninger. Projektrapport Maj 2009 Øget produktion og anvendelse af biogas i Danmark Rammebetingelser og tekniske forudsætninger Projektrapport Maj 2009 Deltagere: - Energistyrelsen - Energinet.dk - Naturgas Midt-Nord/HNG - DONG Energy

Læs mere

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken

Biogasopgradering. DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april Asger Myken Biogasopgradering DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Overview/Elements/Text boxes Agenda Status og udformning af DONG Energys anlæg i Fredericia Markedsmodel og

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008

Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning. Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Projektrapport Januar 2008 Import af gas fra Tyskland - Konsekvenser for måling og afregning Leo van Gruijthuijsen Dansk Gasteknisk Center

Læs mere

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas

Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Afregningsmæssige forhold ved import af tysk gas Konference - DGF Gastekniske Dage 13. & 14. maj 2008 John H. MølgaardM DONG Gas Distribution Agenda Baggrund for import af gas med anden kvalitet (tysk

Læs mere

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige

Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige Gas som transportbrændstof - erfaringer fra Sverige For at kunne udnytte biogas som drivmiddel i køretøjer skal energiindholdet først øges ved at udskille gassens indhold af kuldioxid, den såkaldte opgradering.

Læs mere

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s

T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S. RKSK Biogasnet. ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august Dansk Gasteknisk Center a/s RKSK Biogasnet ForskNG og Biogas følgegruppemøde 15. august 2011 Baggrund Ringkøbing Skjern kommune har en vision: Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Opgradering af biogas TECHNOLOGY FOR BUSINESS

Læs mere

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas)

Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Biogas i naturgasnettet (Bionaturgas) Flowtemadag FORCE Technology 07.10.2010 John Bo Siemonsen HMN Naturgas 12-10-2010 1 Adgang til naturgasnettet tt t Det følger af Europaparlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge

Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge Beslutningsgrundlag for Grøn Gas investeringer WP2 under Grøn Gas Erhvervsklynge 1 Grøn Gas Erhvervsklynge Består af en række erhvervsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, kommuner og forskningsinstitutioner

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Omlægning af støtten til biogas

Omlægning af støtten til biogas N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet

Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Gastekniske Dage 2014 Biometan på transmissionsnettet Onsdag den 14. maj 2014 kl. 16:30 v/jakob Kjær, Energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Energinet.dk s målsætning Biogas transporteret i naturgassystemet udgør

Læs mere

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet

Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Gas til transport Sikkerhed og gaskvalitet Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Temamøde i Dansk Netværk for Gas til transport 12.11.2013 Overskrifter Kort om DGC Hvilke gasser taler vi om? Krav til gaskvalitet Sikkerhed

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet

Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet Nye gaskvaliteter i det danske naturgasnet 1. November 2007 13. november 2007 Titel 1 Indhold Energinet.dks rolle Mulige nye infrastrukturprojekter Eksempel: Tysk gas til Danmark kort sigt Nye gaskvaliteter

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen

Rapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med

Læs mere

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.

Fjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar. NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Energiforligt eller energiforladt

Energiforligt eller energiforladt Temadag 2012 13. marts 2012 Energiforligt eller energiforladt - hvor står biogassen pt i energipolitikken? Bruno Sander Nielsen Biogas aktuelt og potentiale 13. marts 2012 Biogas - aktuelt og potentiale

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO

Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Støttemodeller ved afsætning til naturgasnettet Gas PSO Maja Klejs Pedersen mkp@energinet.dk Energinet.dk 9. December 2013 1 Agenda Gas PSO ordningen Hvad er rammerne? Hvordan søger man? Hvordan hænger

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Oversigt over støtteregler mv. for biogas

Oversigt over støtteregler mv. for biogas NOTAT Kontor/afdeling FOR Dato Marts 2017 Oversigt over støtteregler mv. for biogas Dette notat indeholder en beskrivelse af de nuværende støtteregler for biogas. Afregningsreglerne i dette notat er angivet

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60

Læs mere

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi 28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas

Læs mere

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas

Tilslutning af biometan til gasnettet og. Kort om Certifikater for bionaturgas Tilslutning af biometan til gasnettet og Kort om Certifikater for bionaturgas Gastekniske dage 14-15. maj 2014 Torben Kvist (tkv@dgc.dk) Indhold Del 1: Tilslutning af biometan til gasnettet Baggrund Parallel

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Biogas. Fælles mål. Strategi

Biogas. Fælles mål. Strategi Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding

Notat. Medforbrænding af affald. 1. Indledning. 2. Medforbrænding Notat Projekt Medforbrænding af affald Kunde RenoSam Notat nr. 1 Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen 31 DK-2830 Virum Danmark Fra Til Rambøll Allan Kjersgaard, RenoSam Telefon +45 4598 6000 Direkte 45 98

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig

Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. (+45) 96 82 04 00 Fax (+45) 98 39 24 98 E-mail: planenergi@planenergi.dk Optimal udnyttelse af biogas i Lemvig Hovedrapport Juni 2009 F:\573 Lemvig varmeplan\rapport\hovedrapport

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas

Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Opgraderet Biogas i naturgasnettet, Bio-naturgas Jan de Wit, Steen Andersen, Leo van Gruijthuijsen Disposition Gasnettet Biogas Bionaturgas Driften, eksempler Nyttige info-sider Hvad siger gasreglementet?

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015

Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen. Gastekniske dage 12. maj 2015 NGF NATURE ENERGY Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Biogasaktiviteter og visioner Gastekniske dage 12. maj 2015 20-05-2015 1 Først lidt generel overvejelse Vi skal selvfølgelig gøre os overvejelser

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status

Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status Håndtering af afregning ved varierende gaskvalitet Status DGF Gastekniske Dage 18-19 Maj 2009 på Munkebjerg Hotel John Bo Siemonsen Naturgas Midt-Nord Indhold Baggrund Gaskvaliteten Projekter/aktiviteter

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr. 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering af gasdata i konverteringsudstyr 3. udgave Marts 2014 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for kontrol og opdatering

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Naturgas/biogas til transport

Naturgas/biogas til transport Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser

Læs mere

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter

Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter Bekendtgørelse om gasreglementets afsnit C-12, Bestemmelser om gaskvaliteter I medfør af 15, stk. 1 og 2, og 25, stk. 2, i lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger,

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl

Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl Gassystemet - økonomi og udvikling 11. september 2013 Administrerende direktør Susanne Juhl 10. september 2013 1 Status - gasnettet Teknisk/økonomisk velfungerende system stor transportkapacitet stor lagerkapacitet

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net

Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Fremtidige forventninger til gaskvaliteten og bestemmelse af brændværdi i Energinet.dks net Informationsmøde Viborg den 31. maj 2011 Tine Lindgren 1 Import af gas fra Tyskland Ingeniøren 12. januar 2011

Læs mere

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016

NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner

Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner N O T AT 4. oktober 2016 Forsyning J.nr. 2016-9244 Ref. mni/bha Effekt af biogasproduktion på drivhusgasemissioner I dette notat opgøres den nuværende og forventede fremtidige effekt på udledningen af

Læs mere