Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biogas til nettet. Projektrapport Maj 2009"

Transkript

1 Biogas til nettet Projektrapport Maj 2009

2 Biogas til nettet Torben Kvist Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2009

3 Titel : Biogas til nettet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Torben Kvist Jensen Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : H:\732\34 Biogas på nettet\sammenfatning\endelig\01_resumerapport_rev 2_2.doc Sagsnavn : Biogas til nettet ISBN :

4 DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side 1 FORORD BAGGRUND OPGRADERING AF BIOGAS Teknik Krav til gaskvalitet Brændværdi og wobbeindeks Karburering til naturgaskvalitet Krav i andre lande Opgraderingsomkostninger Effekt af anlægsstørrelse Transportomkostninger Energiforbrug og metanemission RAMMEBETINGELSER FOR OPGRADERING AF BIOGAS Afgifts- og tilskudsforhold Uudnyttede muligheder for salg af grøn gas Prisdannelse på og håndtering af opgraderet biogas STYRING AF NETTET Lagring ved linepack BIOGAS PÅ NATURGASNETTET - ROLLER OG ANSVAR Modeller for håndtering af opgradering af biogas Distributionsselskaber og opgraderingsaktiviteter MARKEDSMODELLER Den eksisterende danske markedsmodel for naturgas Mulige nye markedsmodeller DRIFTSØKONOMI SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE MILJØFORHOLD VED ANVENDELSE AF BIOGAS NO og kulbrinteemissioner x

5 DGC-rapport 2 Bilag Bilag 1. Opgradering teknisk beskrivelse. Udført af DGC. Bilag 2. Gaskvalitet distribution af biogas via naturgasnettet. Udført af DGC. Bilag 3. Priser på opgradering af biogas fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg. Udført af DGC. Bilag 4. Barrierer for opgradering af biogas til naturgasnettet. Uudnyttede muligheder og direkte tab ved status quo. Udført af Helga Moos, Brancheforeningen for decentral kraftvarme. Bilag 5. Styring af naturgasnettet. Udført af Naturgas Midt-Nord. Bilag 6 Opgraderet biogas på naturgasnettet - roller og ansvar. Udført af HNG/Naturgas Midt-Nord. Bilag 7. Biogas i den danske markedsmodel. Udført af DONG Energy Sales & Distribution. Bilag 8. Afsætning af opgraderet biogas via naturgasnettet. Driftsøkonomisk analyse. Udført af Niras. Bilag 9. Afsætning af opgraderet biogas via naturgasnettet. Samfundsøkonomisk analyse. Udført af Niras. Bilag 10. Miljømæssige forhold ved forskellige anvendelser af biogas. Udført af DGC.

6 DGC-rapport 3 1 Forord Denne rapport giver et resume af undersøgelser, der er udført under fase 1 af ForskNG projekt Biogas til nettet. Rapporten er skrevet på baggrund af de notater, der er skrevet som en del af projektet. Disse er alle vedlagt som bilag. Følgende partner har deltaget i projektet: Naturgas Midt-Nord (projektleder) Dong Energy Sales & Distribution Dansk Gasteknisk Center (sekretær for projektgruppen) Niras Thorsø Biogas- og Miljøanlæg Foreningen Danske Kraftvarmeværker Brancheforening for decentral kraftvarme Brancheforening for Biogas Projektet er støttet økonomisk af Energinet.dk via ForskNG programmet. Per Jensen, Funktionschef, Naturgas Midt-Nord

7 DGC-rapport 4 2 Baggrund Thorsø Biogas- & Miljøanlæg (herefter THMB) leverer i dag biogas til Thorsø Kraftvarme. Kraftvarmeværket er udstyret med to motorer, der kan fyres med biogas og naturgas og blandinger af disse. Biogassen afsættes til Thorsø Kraftvarme via en ca. 4 km separat gasledning. Der er etableret et ca m 3 gaslager på biogasanlægget, der muliggør en vis tarifdrift. Kapaciteten på gaslageret udgør ca. 4 timers drift. Biogassen fra THMB biogas udgør ca. 60 % af Thorsø Kraftvarmes årlige behov. Det resterende energibehov hos Thorsø Kraftvarme dækkes af naturgas. På trods af at biogassen kun udgør 60 % af det årlige brændselsforbrug, må kraftvarmeværket bortkøle en energi svarende til % af den årlige biogasproduktion. Biogassen afregnes overfor Thorsø Kraftvarme i hht. den til enhver tid gældende naturgaspris (beregnet på energi). THMB Biogas har en kontrakt med Thorsø Kraftvarme om aftag af biogas. Aftalen udløber i 2014, hvorefter det er usikkert om aftalen vil blive forlænget, da Thorsø Kraftvarme undersøger andre muligheder. Thorsø Kraftvarme er dog interesseret i at aftage biogassen efter 2014, såfremt det er muligt at aftage gassen, når det er mest økonomisk fordelagtigt at producere strøm og ikke som nu, hvor man er nødsaget til at aftage kontinuerligt. Det har derfor været nødvendigt for THMB at se efter andre alternativer. Der har været ført indledende møder med Bjerringbro Kraftvarme, der er interesseret i at aftage, men dette vil medføre, at der skal etableres en ca. 15 km. lang gasledning til Bjerringbro. THMB ønsker desuden at udvide produktionen, så derfor blev det besluttet at undersøge mulighederne for at opgradere biogassen og sende gassen ud på naturgasnettet og anvende det eksisterende naturgasnet til distribution. Teknologien til opgradering af biogas til naturgaskvalitet er til rådighed og det praktiseres i dag i bl.a. Sverige. Der er dog er række barrierer, der besværliggør dette i Danmark.

8 DGC-rapport 5 3 Opgradering af biogas Før biogas uden risiko for komplikationer kan afsættes via det eksisterende naturgasnet, skal biogassen renses for bl.a. svovl og opgraderes, hvilket vil sige at dets indhold af CO 2 fjernes. 3.1 Teknik I det følgende gives en kort gennemgang af, hvordan biogas kan renses for forskellige uønskede komponenter. Svovlbrinte, H 2 S, er en giftig og korrosiv gasart, der dannes i reaktoren på biogasanlæg ud fra bl.a. proteiner og andre svovlholdige bestanddele. Svovlforbindelserne kan fjernes ved forskellige metoder. Ved at tilsætte 5-10 % luft til den producerede biogas og lede den igennem et biologisk filter, kan H 2 S koncentrationen reduceres fra ppm. til ppm. Denne metode er meget anvendt i Danmark. Fordelene ved metoden er, at den giver en høj reduktionsgrad, og at den er billig. Det resulterer dog i at den rensede gas indeholder ilt og kvælstof, hvilket er uhensigtsmæssigt hvis gassen skal opgraderes. Det er ligeledes muligt at fjerne svovl ved anvendelse af et filter bestående af aktivt kul eller direkte i biogasreaktoren ved tilsætning af jernsalte. Disse medfører, at svovlet udfældes. De mest anvendte teknologier til CO 2 -fjernelse er Pressure Swing Adsorption (PSA) Fysisk absorption - vandskrubberanlæg Kemisk absorption aminvaskeanlæg Ved PSA-processen udnyttes, at CO 2 i langt højere grad end metan vil adsorberes på overfladen af fx aktivt kul. Adsorption sker ved højt tryk, og den adsorberede CO 2 kan efterfølgende frigives ved lavt tryk. Ved tilsvarende for processer, der er baseret på fysisk absorption, udnyttes det, at CO 2 lettere opløses i vand eller anden væske end CH 4. I vandskrubberanlæg udnyttes at opløseligheden er størst ved højt tryk, og derfor sker kontakten mellem biogas og absorbent ved højt tryk. Efterfølgende kan absorbenten regenereres ved at sænke trykket.

9 DGC-rapport 6 Ved kemisk absorption udnyttes det, at CO 2 absorberes kemisk ved lav temperatur (40 C) ved kontakt med en absorbent, bestående af vandig opløsning f.eks. mono- og dietanolamin (MEA og DEA). For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Opgradering teknisk beskrivelse, vedlagt som Bilag Krav til gaskvalitet Biogas indeholder en række forskellige komponenter, hvoraf en del kan være skadelige. Det kan skyldes, at de er toksiske eller korrosive. Indholdet af skadelige komponenter afhænger af både procestekniske forhold og af råvarerne. Følgende risici skal vurderes ved tilsætning af biogas til naturgasnettet: Sundhedsmæssige forhold for slutbrugere og ansatte Skadesvirkning på naturgasnet Påvirkning af drift af gasforbrugende apparater Brændværdi og wobbeindeks I henhold Gasreglementet skal naturgas i det danske naturgasnet have et øvre Wobbetal mellem 50,8 og 55,8 MJ/m 3 (n). Biogas (65 % CH 4, 35 % CO 2 ) har et Wobbetal på 27,3 MJ/m 3 n, og ren metan har et på 53,5 MJ/m 3 (n). En opgraderet biogas med et metanindhold på 97,3 % metan vil lige netop kunne leve op til kravet til Wobbeindeks. Hvis den opgraderede biogas har et metanindhold lavere end 97,3 % er det muligt at øge Wobbeindekset til det ønskede ved at tilsætte propan til biogassen Karburering til naturgaskvalitet Ved tilsætning af opgraderet biogas til naturgasnettet kan man vælge at karburere med - dvs. tilsætte - propan sådan at gassen har en brændværdi svarende til naturgas. På opgraderingsanlægget i Bjuv i Sverige tilsættes ca. 7 % propan til den opgraderede biogas. Dette gøres af afregningsmæssige grunde i det man herved sikrer, at den producerede gas har den samme brændværdi som naturgas og dermed sikres korrekt afregning af leverede energimængder.

10 DGC-rapport Krav i andre lande Marcogaz, der er en teknisk sammenslutning med medlemmer fra den europæiske gasindustri, har samlet krav fra forskellige europæiske lande til ikkekonventionelle gasser, hvis de skal distribueres via naturgasnettet. Tabel 1. Krav til ikke-konventionelle gasser i naturgasnettet i forskellige europæiske lande. Østrig Frankrig Tyskland Sverige Schweiz Egenskab Ubegrænset Begrænset injektion injektion CH 4 > 96 % >97% >96% >50% CO 2 < 3 % <2,5% <6% <3% <4% <6% CO <2% Total S < 10 mg/m³ < 30mg/m³ <30 mg/m³ < 23 mg/m³ < 30mg/m³ < 30mg/m³ H 2 S < 5 mg/m³ < 5 mg/m³ (H 2 S+COS) < 5 mg/m³ 10 ppm. < 5 mg/m³ < 5 mg/m³ Mercaptan < 6 mg/m³ <6 mg/m³ 15 mg/m³ O 2 < 0,5 % <0,01% <0,5% 1 <1% <0,5% <0,5% H 2 < 4 % <6% <5 % <0,5% <5% <5% Vand dugpunkt MOP 2 peratur <5 C ved Jordtem- -8 C/40 bar <32 mg/m³ <60% <60% Kulbrintedugpunkt (1-70 bar) peratur 0 C ved OP 3 < 2 C Jordtem- 49,1-56,5 MJ/m³ for H Wobbe index 47,9 56,5 MJ/m³ gas 43,2-46,8 MJ/m³ for L gas 37,8 56,5 MJ/m³ 45,5-48,5 MJ/m³ 47,9-56,5 MJ/m³ Øvre brændværdi Relativ densitet Odorant Halogenerede komponenter 4 38,5-46,1 kwh/m³ 10,7-12,8 kwh/m³ for H gas 9,5-10,5 kwh/m³ for L gas 38,5-47,2 kwh/m³ 0,55-0,65 0,555-0,70 0,55-0,70 Gas to be odorized at consumer 0 mg/m³ mg THT/m³ < 1 mg Cl /m³ < 10 mg F /m³ Gas to be odorized at consumer Ammoniak Teknisk rent <20 mg/nm³ partikler Teknisk rent Teknisk rent Kviksølv < 1 μg/m³ Siloxaner mg THT/m³ mg THT/m³ < 10 mg/m³ (Si) For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Gaskvalitet distribution af biogas via naturgasnettet, vedlagt som Bilag 2. 1 Passer umiddelbart dårligt med, at der tilsættes både luft og propan i Tyskland at kunne matche både wobbeindeks og brændværdi. 2 MOP = Maximum operation pressure, dvs. maksimalt driftstryk. 3 OP = Operation pressure, dvs. driftstryk. 4 Typisk til stede i lossepladsgas. 5 Typisk til stede i gas fra spildevandsslam og lossepladsgas.

11 DGC-rapport Opgraderingsomkostninger I det følgende er omkostninger for de to mest udbredte teknologier til opgradering af biogas, PSA (Pressure Swing Adsorption) og vandskrubberanlæg. Begge teknologier vurderes at kunne anvendes i Danmark. Det er forsøgt, men det har endnu ikke været muligt at få tilsvarende detaljerede prisoplysninger om den sidste af tre konventionelle opgraderingsteknologier, MEA vask. Desuden redegøres kort for energiforbrug og metanemissioner i forbindelse med opgradering af biogas. Prisen for opgradering af en biogasproduktion på 5,6 mio. m 3 biogas pr. år og en biogas bestående af 65 % metan, er blevet vurderet ud fra leverandøroplysninger. Med en driftstid på 8300 timer pr. år svarer det til 675 m 3 /h. Med et PSA anlæg fra CarboTech bliver nettoprisen 1,13 kr. pr. m 3 opgraderet metan og for et vandskrubberanlæg fra Malmberg Water bliver prisen 1,09 kr. pr. m 3 opgraderet metan. Begge priser er inklusiv propantilsætning, sådan at gassen får brændværdi som dansk naturgas. Det er ikke nødvendigt, at tilsætte propan for at opgraderet biogas lever op til kravene til naturgas, som beskrevet i Gasreglementet, Appendiks 5. Hvis den opgraderede biogas afsættes uden propantilsætning, er omkostningerne til opgradering 0,88 og 0,85 kr. / m 3 metan ved anvendelse af hhv. et PSA anlæg fra CarboTech og et vandskrubberanlæg fra Malmberg Water. For begge anlæg gælder det, at der i prisen er inkluderet omkostninger til en enhed til reduktion af metanemission. De samlede priser er vist i Tabel 2 sammen med kapitalomkostningerne. I 2007 vurderede DGC opgraderingsomkostninger på baggrund af svenske erfaringer. Her betragtedes to forskellige anlægsstørrelser, nemlig anlæg til opgradering af hhv. 300 og 1000 m 3 rå biogas pr. time. Pris for opgradering, inkl. måling og kontrol var hhv og 0,78 kr./m 3 CH 4 af hhv. 300 og 1000 m 3 rå biogas pr. time. Dvs. der er overensstemmelse mellem priserne fra undersøgelsen fra 2007 og priserne fundet i dette projekt.

12 DGC-rapport 9 Tabel 2. Opgraderingsomkostninger ved en biogasproduktion på 5,6 mio. m 3 pr. år. Baseret på leverandøroplysninger. Kr. / m 3 CH 4 PSA CarboTech Vandvask Malmberg Water Kapitalomkostninger 0,40 0,51 Heraf propantilsætning 0,03 0,03 Driftsomkostninger (eksl. Propantilsætning) 0,51 0,36 Propan (nettoudgift 1 ) 0,22 0,22 Samlet inkl. propan 1,13 1,09 Samlet eksl. propan 0,88 0,85 1 Her er taget hensyn til det øgede gassalg, som propantilsætning giver anledning til Effekt af anlægsstørrelse De ovenfor beskrevne priser gælder for én anlægsstørrelse. For at vurdere anlægsstørrelsens betydning for den specifikke opgraderingspris er de af DGC fundne opgraderingspriser sammenlignet med en ny tysk undersøgelse, se Figur 1. Søjlerne i Figur 1 indikerer prisen for opgradering af en biogas med et metan indhold på 53 %. Det viste er eksklusiv eventuel propantilsætning. Den røde prik indikerer opgraderingspriserne fundet i projektet Biogas til nettet, uden propantilsætning, når disse konverteres til et metan indhold på 53 %. Der god overensstemmelse mellem værdierne fra de to undersøgelser. Data fra projektet Biogas til nettet uden propantilsætning. Omregnet til 53% metan. Figur 1. Specifik opgraderingspris for forskellige anlægsstørrelser.

13 DGC-rapport Transportomkostninger Omkostningerne til distribution af opgraderet biogas er de samme som distributionsomkostninger for naturgas. I notatet fra 2007 blev de samlede distributionsomkostninger opgjort til 0,50 kr./m 3. Hvorvidt disse skal inkluderes når prisen for opgraderet biogas sammenlignes med prisen for naturgas, afhænger af, hvorvidt distributionsomkostningerne er inkluderet i prisen for den naturgas, der sammenlignes med. Under forudsætning af at det samlede gasforbrug i Danmark ikke påvirkes af, at der distribueres opgraderet biogas i naturgasnettet, påvirkes hverken samfundsøkonomien eller driftsøkonomien for gaskunderne af distributionsomkostningerne. 3.6 Energiforbrug og metanemission Energiforbruget til opgradering er vist i Tabel 3 sammen for de tre mest anvendte opgraderingsteknologier. Elforbruget angivet i Tabel 3 til opgradering vha. PSA- og vandskrubberanlæg svarer til knap 4 % af energien den rå biogas. Varmeforbruget til opgradering vha. et MEA anlæg svarer til godt 7 % af energien i den rå biogas. Elforbruget svarer til omkring 0,5 % af energiforbruget i den rå biogas. CarboTech oplyser, at ca. 40 % af elforbruget kan genindvindes og anvendes til procesvarme til biogasproduktionen (ved T= 85 C / 50 C). Noget lignende må forventes for trykvandsanlæg. Metanslippet fra PSA-anlæg og vandskrubberanlæg er betydeligt højere end for aminvaskeanlæg, hvor metantabet er negligibelt. Det er muligt at eliminere metanemissionen ved en oxidationsproces. Varmen fra oxidationsprocessen kan erstatte en del af den varme, der er krævet til biogasproduktion. Dvs. metantabet fra selve opgraderingsprocessen kan nyttiggøres som procesvarme, hvis opgraderingen og biogasproduktionen foregår samme sted.

14 DGC-rapport 11 Tabel 3. Forskellige egenskaber for forskellige opgraderingsteknologier PSA Vandskrubber MEA vask Varmebehov C [kwh/m 3 biogas] El forbrug 0,25 0,25 0,031 [kwh/m 3 biogas] Tryk ca. 7 bar Ca. 7 bar Ikke tryksat Regulerbarhed +/- 15 % % % Metantab 1-3% 1-2% 1 <0,1% Metanslip <0,2 % 2 <0,2% 2 0,5% 3 <0,1% 1 Malmberg Water garanterer mindre end 2 % metantab. 2 Med katalystisk oxidation af metan 3 Malmberg Water har ioniseringsenhed til reduktion af H 2 S emission. Denne reducerer metanslippet med omkring 50 %. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Priser på opgradering af biogas fra Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, vedlagt som Bilag 3.

15 DGC-rapport 12 4 Rammebetingelser for opgradering af biogas Hele det danske system til håndtering af biogasproduktion er opbygget under forudsætning af at biogas anvendes til kraftvarmeproduktion alene Afgifts- og tilskudsforhold Tilskud til produktion af biogas udbetales ikke som et tilskud pr. produceret m 3 biogas. Støtten udmøntes gennem tilskud til biogasbaseret kraftvarmeproduktion og afgiftsfritagelser. Tilskud til produktion af biogas gives i tre led: - gennem tilskud til elproduktion - gennem afgiftsfritagelse på varme - ved fritagelse for CO 2 - afgift. Medmindre loven ændres, vil opgradering af biogas til naturgasnettet være økonomisk uinteressant. Ændres loven, så det kraftvarmebaserede tilskud konverteres til et m 3 - baseret tilskud, vil lokale forhold og den almindelige konkurrencesituation afgøre, om biogas anvendes til kraftvarmeproduktion eller opgraderes til naturgasnettet. Gældende kraftvarmetilskud har en værdi på 2,87 kr./m 3 naturgasækvivalent biogas (2009). 4.2 Uudnyttede muligheder for salg af grøn gas Efter gældende lovgivning fastsættes prisen på biogas lokalt efter forhandling med det kraftvarmeværk, der står som aftager af biogassen. Som leverandører til kraftvarmeværker er biogasanlæg underlagt varmeforsyningsloven. Det betyder, at prisen på biogas hverken må overstige substitutionsprisen eller den omkostningsbestemte pris. Den gældende lovgivning, hvor varmeforsyningsloven i vid udstrækning fastsætter rammerne for afregning af biogas, fjerner incitamentet til udbygning af biogassektoren. Loven er asymmetrisk, idet biogasanlægget godt

16 DGC-rapport 13 må høste tab, men ikke gevinst heller ikke selv om biogassen afsættes til en lavere pris end naturgas Prisdannelse på og håndtering af opgraderet biogas Bindingen mellem biogasanlæg og lokale kraftvarmeanlæg skævvrider prisdannelsen på biogas. Selv om biogas naturligt fortrænger fossil gas, spiller lokale forhold ind, så koblingen mellem biogaspris og naturgaspris udviskes. Den opgraderede biogas vil have samme egenskaber som fossil gas og vil indgå som en del af den gas, der leveres til forbrugerne. Der skal således ikke tages særlige hensyn til biogassen, når den efter opgradering er ledt ind på naturgasnettet. Den fysiske opgradering med eller uden propantilsætning og håndtering af tilskud i form af afregning af kubikmeterrelateret biogastilskud kan ske i selve opgraderingsvirksomheden. På den måde kan man i første omgang sikre en forenklet håndtering af gasmarkedet, idet både gasdistributørerne og forbrugerne kan friholdes fra en særskilt håndtering af VE-gas/grøn gas. På sigt når reglerne på et tidspunkt kommer på plads i EU vil det være muligt at skabe et marked for grøn gas/ve-gas, hvor prisen bestemmes af forholdet mellem produktion og efterspørgsel. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Barrierer for opgradering af biogas til naturgasnettet. Uudnyttede muligheder og direkte tab ved status quo., vedlagt som Bilag 4.

17 DGC-rapport 14 5 Styring af nettet I det følgende beskrives de styringsmæssige udfordringer i forbindelse med drift af distributionsnettet ved tilsætning af opgraderet biogas. Naturgas Midt-Nord har 875 km fordelingsledninger og km distributionsledninger, og nettet er derfor så udstrakt, at der er stor sandsynlighed for, at et biogasanlæg uden større ledningsarbejde kan tilsluttes naturgasnettet. Det er også tilfældet med Thorsø Miljø- og Biogasanlæg, som i dag er tilsluttet distributionsnettet og som udgangspunkt vil kunne levere opgraderet biogas til nettet, forudsat at ledningen har tilstrækkelig kapacitet. Med en forventet maksimal produktion fra opgraderingsanlægget på 400 Nm³/h vil der skulle anlægges ca. ½ km Ø90 PEM. Der er 458 forbrugere på distributionsnettet Rødkærsbro Thorsø, som i dag forsynes fra 40/4 bar MR-station 5007 Rødkærsbro. 6 af disse er større forbrugere, med hvem der er indgået distributionsaftaler. Det er 3 kraftvarmeværker, 2 industrivirksomheder og THMB. Analyser af forbruget viser, at det kun er få timer om året, hvor forbruget vil blive lavere end den forventede maksimale produktion på opgraderingsanlægget. Også i ferieperioden i juli er forbruget større end produktionen. Forbruget er angivet i Figur 2 for hhv. en vinterdag med højt forbrug og en sommernat, hvor forbruget er lavt. Rødkærsbro FVK 13 ; 732 Fabrik 1/2 10/370 ; 87/595 Forbrug Sommernat m 3 /h Forbrug Vinterdag m 3 /h Rødkærsbro 13 ; 52 Høbjerg 13 ; 52 M/R Rødkærsbro -120 ; Ans 43 ; 172 Vejerslev 16 ; 64 Aidt 17 ; 68 Ans FVV 1 ; 726 THMB 37 ; 148 Thorsø FV 1 ; 475 Sommer natforbrug: Fabrik 1og 2, fjv. Værker slukket, 10% for øvrige Vinter dagforbrug: Distributionsaftaler og 40% for øvrige Figur 2. Forbrug i distributionsnettet.

18 DGC-rapport 15 Der er dog enkelte timer, hvor den planlagte produktion af opgraderet biogas overstiger aftaget, se Figur 3, der viser en varighedskurve over naturgasforbruget i distributionsnettet i Den røde linje indikerer produktionen af opgraderet biogas fra THMB Nm³/h M/R 5007 Rødkærsbro - Varighedskurve Timer Flowet er mindre end 400 Nm³/h i 195 timer om året og mindre end 300 Nm³/h i 22 timer om året Figur 4. Varighedskurve over naturgasforbruget i distributionsnettet i Den røde linje indikerer produktionen af opgraderet biogas fra THMB Lagring ved linepack Som det fremgår af ovenstående, er det kun i få timer om året, at forbruget i distributionsnettet Rødkærsbro-Thorsø er under 400 m 3 (n)/time, som er den maksimale planlagte leverance fra opgraderingsanlægget. For en periode med meget lavt forbrug, dvs. en sommerweekend, hvor behovet fra rumopvarmning var meget lille, var den største ubalance mellem den planlagte produktion af opgraderet biogas og naturgasforbrug en periode på to timer, hvor produktionen af opgraderet biogas var 112 m 3 (n)/time større end forbruget i nettet. Denne overproduktion kan oplagres i nettet ved at hæve nettrykket med 0,27 bar. Dette er muligt samtidig med at krav til både minimumstrykket og maksimumtrykket overholdes. Dvs. at distributionsnettet Rødkærsbro Thorsø er velegnet til at modtage opgraderet biogas, hvis forbruget fortsætter på samme niveau, og produktionen af opgraderet biogas ikke overstiger den forventede maksimale produk-

19 DGC-rapport 16 tion på 400 Nm³/h. Nettet har mulighed for at aftage nogen overproduktion vha. linepack, hvis der etableres en trykstyring i MR-stationen. Denne trykstyring kan etableres for en anlægsinvestering på kr Hvis forbruget i et distributionsnet er så lavt, at det i perioder bliver nødvendigt at flare biogassen, vil det være et alternativ at injicere gassen på fordelingsnettet, som altid vil kunne aftage produktionen. Det vil kræve en kompressorløsning til omtrent 1½ mio. kr. Energiforbruget til komprimering fra 4 til 40 bar udgør ca. 1 % af den energi, der komprimeres. Injicering i fordelingsnettet er kun nødvendig i perioder, og derfor vil driftsomkostningerne være minimale. Der er endnu ikke opført anlæg i Europa, hvor gassen injiceres på et 40 bar net. Højeste niveau til nu er 16 bar. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Styring af naturgasnettet, vedlagt som Bilag 5. 6 Biogas på naturgasnettet - Roller og ansvar I det følgende beskrives og vurderes nogle modeller for, hvem der kan stå for opgradering af biogas og nogle konsekvenser heraf. Desuden er forskellige rammer beskrevet til hvordan kommunalt ejede distributionsselskaber kan varetage opgraderingsopgaven. 6.1 Modeller for håndtering af opgradering af biogas Model 1: Kommerciel gashandler Modellen indebærer, at en kommerciel gashandler etablerer og driver opgraderingsanlægget. Den kommercielle gashandler vil typisk være både grossist og detailhandler, som sælger naturgas til danske forbrugere. Den kommercielle aktør køber (ikke opgraderet) biogas af biogasproducenten, og giver dermed biogasproducenten sikkerhed for opgradering og afsætning af biogassen indenfor den aftalte periode. Den kommercielle gashandler er ansvarlig for gaskvaliteten og bringer selv opgraderet biogas på markedet.

20 DGC-rapport 17 Model 2: Teknisk operatør Modellen indebærer, at en teknisk operatør forestår opgraderingen af biogas. Den tekniske operatør er i denne sammenhæng kendetegnet ved, at aktøren ikke er interesseret i eller berettiget til at købe eller sælge biogas/naturgas, og derfor alene varetager den tekniske side af opgraderingen. Operatøren gøres ansvarlig for gaskvaliteten. Den tekniske operatør kan eksempelvis være en privat, sagkyndig investor eller et distributionsselskab, som har fået tilladelse til at drive opgraderingsvirksomhed som sideordnet aktivitet udskilt i et særligt selskab med begrænset ansvar. Model 3: Distributionsselskabet opgraderer Denne model indebærer, at distributionsselskabet etablerer og driver såvel opgraderings- som modtagefaciliteter og mod betaling stiller dem til rådighed for biogasproducenten. Hvis myndighederne bestemmer det, kan det også ske mod delvis eller slet ingen betaling. Biogasproducenten indgår aftale om køb og salg af opgraderet biogas med en kommerciel gashandler, som sørger for at bringe gassen på markedet. Modellen indebærer, at distributionsselskabet selv står inde for og bærer ansvaret for kvaliteten af den opgraderede biogas, der bringes ind i naturgasnettet. Model 4: Biogasproducenten opgraderer Modellen indebærer, at biogasproducenten selv forestår opgradering af biogassen. Det indebærer, at investeringsbyrden pålægges biogasproducenten. Der vil i givet fald skulle indgås en tilslutningsaftale mellem distributionsselskab og biogasproducent med samme indhold, som hvis en kommerciel gashandler forestår opgraderingen. Biogasproducenten pålægges af distributionsselskabet ansvaret for overholdelse af kravene til gaskvalitet i Gasreglementet.

21 DGC-rapport Distributionsselskaber og opgraderingsaktiviteter Hvis et kommunalt ejet distributionsselskab skal stå for etablering og drift af biogas opgraderingsanlæg, kan det principielt ske indenfor rammerne af en af følgende fire modeller. Model A: Opgradering som sideordnet virksomhed i særskilt selskab En forudsætning for modellen er, at Energistyrelsen godkender, at aktiviteten opgradering har status af en sideordnet aktivitet til distributionsvirksomheden, og at aktiviteten kan varetages i et særskilt selskab med begrænset ansvar. Ejerkommunerne vil skulle påtage sig ansvar og risiko, hvis bionaturgassen forårsager erstatningsberettigede skader på naturgasinstallationer. Det forventes de ikke at ville påtage sig. Model B: Opgradering som sideordnet virksomhed i distributionsselskabet En forudsætning for modellen er, at Energistyrelsen godkender, at aktiviteten opgradering har status af en sideordnet aktivitet til distributionsvirksomheden, og at aktiviteten kan varetages af samme selskab, som distributionsbevillingen er udstedt til. Model C: Opgradering som bevillingspligtig aktivitet En forudsætning for modellen er, at aktiviteten opgradering defineres (lovgivningsmæssigt?) som en del af den bevillingspligtige aktivitet, men med krav om særskilt tarifering af opgraderingsydelsen, således at brugerne af ydelsen kommer til at betale for den. Aktiviteten vil således ikke skulle betales af gasforbrugerne via distributionstariffen. Priser og vilkår vil være underlagt Energitilsynets kontrol. Model D: Opgradering som PSO-ydelse En forudsætning for modellen er, at aktiviteten opgradering defineres (lovgivningsmæssigt?) som en PSO-ydelse, som indgår som en del af den bevillingspligtige aktivitet, og som betales af gasforbrugerne via distributionstariffen. Opgraderingsaktiviteterne vil kunne finansieres meget fordelagtigt, med udgangspunkt i såvel ejerkommunernes hæftelse, som gasforbrugernes betaling af aktiviteten over distributionstariffen. Principperne for tarifering

22 DGC-rapport 19 vil skulle godkendes af Energitilsynet, og de konkrete priser være underlagt Energitilsynets kontrol. For yderligere detaljer og referencer refereres til projektnotatet Opgraderet biogas på naturgasnettet - roller og ansvar., vedlagt som Bilag 6. 7 Markedsmodeller Biogas i det danske naturgasnet repræsenterer sammen med (fysisk) import af naturgas fra Tyskland og/eller Norge nye udfordringer til organiseringen af naturgassystemet i Danmark. Norsk og/eller tysk gas indebærer udfordringer i forhold til bl.a. afregning af kunderne på grund af betydelige energiindholdsvariationer i forhold til den danske naturgas fra nordsøen. Fysisk import fra allerede eksisterende entry/exit-punkter i transmissionsnettet (Ellund m.v.) og/eller indførelse af et nyt entrypunkt i f.eks. Sæby som konsekvens af gennemførelsen af Skanled-projektet vurderes ikke at nødvendiggøre væsentlige ændringer i markedsmodellen. Biogasproduktion vil imidlertid gøre det, idet der ikke eksisterer decentral gasproduktion i markedsmodellen i dag Den eksisterende danske markedsmodel for naturgas Det danske transmissionssystem er kommercielt sammensat som en entryexit-model, jf. Figur 5. Transportkunderne skal købe kapacitet og derved retten til at sende naturgas ind i eller trække naturgas ud af transmissionssystemet for at få transporteret naturgas henholdsvis ind i entry-punkterne og ud af exit-zonen eller transitpunkterne. Modellen består af tre entry-punkter i henholdsvis Nybro, Ellund og Dragør. Den danske model har én samlet exitzone for hele landet. Det er derfor nok at reservere en samlet kapacitet, uanset hvor i landet man ønsker at forbruge naturgassen.

Er der penge i skidtet?

Er der penge i skidtet? Er der penge i skidtet? Gasnettet, oprindelsescertifikater og ny støtteordning Foreningen for Danske Biogasanlæg Dorte Gren Kristiansen dgk@energinet.dk Dato - Dok.nr. 1 Indhold 1. Energinet.dk s opgaver

Læs mere

Kontrolmanual til måling af bionaturgas

Kontrolmanual til måling af bionaturgas Kontrolmanual til måling af bionaturgas Naturgasselskabernes kontrolmanual til måling af bionaturgas 2. udgave Kontrolmanual Juni 2012 Titel : Kontrolmanual til måling af bionaturgas Rapport kategori :

Læs mere

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt

Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet. - kort fortalt Tilførsel af opgraderet biogas til gassystemet - kort fortalt Indhold Introduktion... 3 Tilslutning til gasnettet... 5 Salg af opgraderet biogas... 6 Bionaturgascertifikater... 7 Yderligere information...

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE

Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Energinet.dk Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Energinet Biogas SAMFUNDSØKONOMISK ANALYSE Med fokus på betydning af afsætningssiden Marts 2010 Denne

Læs mere

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas

Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:

Læs mere

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013

RAPPORT. Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet. Kunderapport December 2013 Omkostning ved tilslutning af biometan til naturgasnettet Kunderapport December 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2.

Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr. med støtte til biogasanvendelse. Sammenfatning. 1. Tilskudsmuligheder. Version 2. Vejledning om installation og kontrol af måleudstyr ved støtte til biogasanvendelse Version 2.0 April 2013 Denne vejledning beskriver krav til installation og kontrol af måleudstyr i forbindelse med støtte

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.

Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010

Kontrolmanual. Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet. 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi i distributionsnettet 1. udgave August 2010 Kontrolmanual Naturgasselskabernes kontrolmanual for allokering af brændværdi Dansk

Læs mere

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren)

Firma Adresse Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) Mellem Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende kaldet Gasforbrugeren) og Postnr. og By CVR-nr.: (i det følgende betegnet Gasleverandøren) er der dags dato indgået følgende KONTRAKT om levering af naturgas

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

Information om reduktion af NO x -emission

Information om reduktion af NO x -emission Information om reduktion af NO x -emission Program Reduktion af NO x -emission ved ændring af motorindstillinger. v/torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center Rolls-Royce erfaringer med drift ved lav NO x-emission.

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet

DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Notat DONG Gas Distribution A/S - Investerings- og stikledningsbidrag ved etablering af ny kapacitet i distributionssystemet Forbrugerkategoriers betaling af investerings- og stikledningsbidrag, samt sikkerhedsstillelse

Læs mere

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE

SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE SYMBIOSEMULIG- HEDER FOR BIOGAS GENERISK CASE Efterår 2014 1 HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input

Læs mere

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1

Transport af gas i Danmark. - kort fortalt. November 2006 Version 6.1 Transport af gas i Danmark - kort fortalt November 2006 Version 6.1 Indhold 1. Det danske naturgassystem...2 2. Markedsmodellen for gas...3 3. Aktørerne i det danske naturgassystem...4 4. Optagelse på

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland.

2. Hvilken gassammensætning accepteres af Sikkerhedsstyrelsen i Danmark og af de tilsvarende myndigheder i Sverige og Tyskland. N O T AT 17. maj 2011 J.nr. 3401/1001-3077 Ref. fbe/hla Energiforsyningsområdet Biogas svar på diverse spørgsmål fra SF 1. Kan det bekræftes at tilsætning af propan til biogas før tilledning til gasnettet

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt

Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt Skatteudvalget L 126 - Bilag 7 Offentligt 19. juni 2008 hjo/03.02.0006 NOTAT Til: Ledergruppen Fra: sekretariatet Miljøvurdering af energiudnyttelse af Med de stigende smængder i Danmark er der behov for

Læs mere

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,!

VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! VURDERING(AF(ENERGIPRODUKTION,! MILJØEFFEKTER!OG#ØKONOMI#FOR# BIOGASANLÆG! Modelbeskrivelse,og,vejledning,til,regnearksmodel,, SamarbejdsprojektmellemBiogassekretariatetogRoskildeUniversitet AndersM.Fredenslund&TygeKjær

Læs mere

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1

NGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1 NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet

Læs mere

En række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være

Læs mere

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk

PROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Reduktion af NOx emission

Reduktion af NOx emission Reduktion af NOx emission Gastekniske dage 16.05.2012 Torben Kvist, DGC, tkv@dgc.dk Baggrund NO x -afgiften øges fra 5 til 25 kr./kg Afgiften kan opgøres på baggrund af Naturgasforbrug Emissionsmåling

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013.

Tre stk. gylletanke med et samlet volumen på 14.342 m³ etableres i løbet af sommeren 2013. Lemvig den 31. juli 2013 SFJ/SEB Lemvig Kommune Lemvig Rådhus Teknik & Miljø Rådhusgade 2 7620 Lemvig Høringssvar fra Lemvig Varmeværk A.m.b.a (LV)/ Lemvig Kraftvarme A/S (LKV) vedr. Projektansøgning fra

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y.

Måling af biogas. NO x og CH 4 afgifter. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. Måling af biogas NO x og CH 4 afgifter Per G. Kristensen pgk@dgc.dk Program I Biogas måling af mængde - Hvorfor vil vi måle energimængden? - Energimåling og gas - Gaskvalitet - Eksempler på måler systermer

Læs mere

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE

Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Energinet.dk Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 Energinet Biogas DRIFTS- OG SAMFUNDSØKONOMISK ANA- LYSE Sæsonvariation September 2010 D Udkast 17.12.10 ASM/TRN

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde

Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Tværkommunalt fjernvarmesamarbejde Hvilke roller og opgaver skal kommunernes energiselskaber have i udvikling af optimale rammer for fjernvarmen, og hvordan skal selskaberne samarbejde på tværs af kommuner?

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT

Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling. Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Gastekniske dage Maj 2015 Gasmåling Afgifter på biogas herunder opgørelses metoder og krav til målesystemer Ved Lars Hansen / SKAT Afgifter på biogas Opgørelses metoder og krav til målesystemer Hvilke

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas

BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE. Forretningsmodeller for biogas BIOGASMULIGHEDER I RANDERS KOMMUNE Forretningsmodeller for biogas Kolofon Beregningsværktøjet til denne forretningsmodel er udviklet i samarbejde mellem Randers Kommune og Innovationsnetværket for Biomasse

Læs mere

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.

Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:

Læs mere

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby.

Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme til Nr. Broby. Faaborg Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg Att. Helge Müller Dato: 5. september 2014 Kommentarer til Naturgas Fyn Distribution A/S bemærkninger til projektforslag for forbindelsesledning for fjernvarme

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark

Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark Udvikling af bæredygtig udnyttelse af varme fra biogasanlæg i Europa Projekt nr.: IEE/11/025 Rammebetingelser for udnyttelse af varmeproduktion fra biogasanlæg i Danmark (National policy enforcement for

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Nye afgifter på affald

Nye afgifter på affald Nye afgifter på affald Afgiftsændringer vedtaget i maj 2009 v/jens Holger Helbo Hansen, Skatteministeriet Dakofa 15. juni 2009 Tre forlig og en aftale Omlægning af afgifter på brændbart affald L 126 Forårspakke

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG

Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed

Læs mere

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009

Anlæg # 20. Gasmotor, Caterpillar G16CM34. Målerapport 731-28-20 November 2009 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Målerapport 731-28-20 November 2009 DGC-rapport 731.28 Anlæg # 20 1/15 Anlæg # 20 Gasmotor, Caterpillar G16CM34 Danny Lovett Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye

Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye Strategiplan for 2012 2013 /Investeringsplan. Indkøb af nye motorer fra Jenbacher type Jenbacher JMS 620, varmeeffekt 4,4 MW Indkøb af nye røggasvekslere for motorer type Danstoker Indkøb af ny Elkedel

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag

Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Præstø Fjernvarme a.m.b.a. Projektforslag Etablering af 1 MW træpillekedel NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Aarhus

Læs mere