Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 3 Interview med ledelsesteamet viceskoleleder og

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 3 Interview med ledelsesteamet viceskoleleder og"

Transkript

1 Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Trekronerskolen Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 3 Interview med ledelsesteamet viceskoleleder og leder af SFO og SI... 7 Interview af Teamfacilitatorer... 9 Interview af Skolebestyrelsesmedlemmer Noget om skoleledelse Ledelsesgrundlag i Jammerbugt Kommune skoleledere, Undervisning & Fritid Skolelederens overordnede ansvar Kompetenceudvikling og ledersparring Opfølgning på Kvalitetsrapport

2 Baggrund Skolelederen på Trekronerskolen har fået nyt job er kommet til en større skole i Jammerbugt Kommune. Vi står overfor at skulle ansætte en ny skoleleder pr. 1. maj For at kvalificere grundlaget for ansættelse har vi i skolevæsnet valgt at lade dette være anledningen til at skabe fælles opmærksomhed mod vigtige forhold i den videre udvikling og ledelse af Trekronerskolen. De involverede parter, skolebestyrelse, medarbejdere, ledelsesteamet, forvaltning og politikere ser det som en yderst centrale opgave at ansætte en skoleleder, der kan begå sig i et komplekst og spændende område, hvor sikker drift er forudsætningen og pædagogisk ledelse og udvikling nødvendig. Processen, som ligger forud for nærværende forventningsgrundlag, har bestået i, at der har været afholdt et temamøde den 8. januar 2015, hvor hensigten var at få flere af de implicerede parter inddraget i processen omkring ansættelse af en kommende leder. Temamødet skulle give anledning til at få skabt større opmærksomhed om betydningen af ledelse og efterfølgende få kvalificeret grundlaget for ansættelse af en ny leder. Temamødets oplæg og drøftelser skabte ikke nødvendigvis enighed, men forhåbentlig et bedre og bredere grundlag for ansættelse af en leder med relevante kompetencer til skolen. Som supplement til temamødet har forskellige interessenter på skolen gennem interview bidraget med synspunkter på forventninger til den fremtidige skoleleder på Trekronerskolen. Nærværende forventningsgrundlag er udarbejdet på baggrund af temamødet den 8. januar 2015 samt efterfølgende drøftelser i skolebestyrelsen og forvaltningen. Endvidere er der medtaget uddrag af skolepolitikken i Jammerbugt Kommune, hvor forventninger til skoleledelse er beskrevet. Afslutningsvis er der i forventningsgrundlaget fremhævet nogle særlige forhold, der angår den ledelsesmæssige opmærksomhed på at arbejde med udviklingen af skolens undervisningsmæssige og pædagogiske kompetence til at inkludere flere elever og børn i skolen. Michael Stilling Skolechef 2

3 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder I relation til hensigten med aftenen, som fremgår af invitationen, blev aftenens arbejde organiseret i 2 sessioner med strukturerede samtaler i de 4 grupper sammensat af repræsentanter fra bestyrelse, ledelse og alle de pædagogiske- og teknisk/administrative medarbejdere ved skolen. Første session tog afsæt i spørgsmålet: Hvad er den ledelsesmæssige opgave? hvad er opgaven i tiden i perspektiv af den nationale og kommunale kontekst? Der blev i særlig grad sat fokus på spændet mellem eksterne krav og forventninger til opgaveløsning og de interne opgaver i relation til udvikling af struktur, kultur og kompetence i organisationen. Forholdet mellem den pædagogiske, den personalemæssige, den administrative og den politiske del af ledelsesopgaven blev sat i spil og begrebsmæssigt udredt. Der blev efterfølgende sat fokus på konkrete aktuelle ledelsesopgaver i perspektiv af Jammerbugt Kommunale skolevæsen, hvor Ledelse af kvalitet i undervisningen og det pædagogiske arbejde og Ledelse i den teambaserede organisation er sat på dagsordenen for alle skoler. Konkretiseret i forhold til de kommunale indsatsområder, som er mere fyldigt beskrevet i kommunale grundlagsdokumenter og omtalt i arbejdspapiret til aftenen. 1 Oplæg blev fulgt op af drøftelse i grupperne: Hvad ser du som de største ledelsesmæssige udfordringer på Trekronerskolen? 2 Gruppernes svar er bearbejdet i nedenstående. Anden session beskæftigede sig med spørgsmålet: Hvad skal lederen være god til? hvilke kvalifikationer og kompetencer fordres af en kommende leder? Oplæg til inspiration for deltagernes drøftelse tog afsæt i beskrivelsen Skoleledelse i Jammerbugt Kommunesådan forstår vi skoleledelse 3 sat i 1 Trekronerskolen - oplæg og arbejdspapirer til temaaften om ansættelse af skoleleder. 2 Samme arbejdspapir side Skoleledelse i Jammerbugt Kommune- sådan forstår i skoleledelse. April

4 perspektiv af nogle teoretiske synspunkter og undersøgelser om kernekompetencer i forhold til ledelse 4, hvor der redegøres for krav og forventninger til ledelsens opgaveløsning, kvalifikationer og kompetencer. Gruppernes drøftelse af spørgsmålene er bearbejdet i nedenstående. Processen er vigtig I forhold til aftenens hensigt er målet med oplæg at få en større fælles forståelse af krav og forventninger til skoleledelse i tiden og give anledning til at få skabt større fælles opmærksomhed om betydningen af ledelse og ikke mindst at få deltagerne til at lytte til hinandens synspunkter på lokale og kommunale udfordringer til den kommende leder. Gruppernes tilbagemeldinger Hvad ser du som de største ledelsesmæssige udfordringer på Trekronerskolen? Følgende udfordringer får særlig opmærksomhed i tilbagemeldingerne: a. Udfordringen er at fastholde skolen som en selvstændig enhed Det vil sige, at sikre, at skolen fortsat består som selvstændig skole med egen ledelse og bestyrelse at forvalte problematikken omkring faldende børnetal og små årgange at udvikle lokalområdets skole - samarbejde mellem landdistriktudvikling og skoleudvikling at have opmærksomhed omkring kommende strukturændringer i kommunen at være en samlende leder, så alle føler sig som én institution at forhandle og samarbejde med forældre, personale, bestyrelse og andre interessenter 4 Undersøgelse gennemført af Væksthus for ledelse. KTO og KL 4

5 b. Udfordringen er at fastholde udviklingsprocessen Det vil sige, at fortsætte implementering af folkeskolereformen at lede medarbejdernes tid som konsekvens af Lov 409 at fortsætte den pædagogiske udviklingsproces bl.a. med implementering af MLE at bevare vores teamkultur og styrke rummet for det tværfaglige samarbejde og fag faglige samarbejde at opprioritere tiden til samarbejde, fællesskabsfølelse og trivsel i og mellem enhederne at bibeholde en rummelig kultur at have fokus på inklusion elever/medarbejdere c. Udfordringen er at holde fokus på alles læring og trivsel Det vil sige, at være læringsleder for ALLE sætte fokus på pædagogisk sparring i klasserummet, medarbejderteam og ledelsesteam arbejde for at bibeholde det faglige niveau både blandt elever og personale i forhold til baseline og alles trivsel Hvad skal jeres leder være god til? En af grupperne skriver det således: At lytte, at tage styringen, at være nysgerrig, at udfordre/stille undrende spørgsmål og derigennem løfte fagligheden, ikke være konfliktsky, at turde tage (de upopulære) beslutninger men på baggrund af andres ideer, altså turde tage ledelsen, være god til kommunikation på flere forskellige niveauer herunder tage den svære samtale, at samle institutionen, at udvikle, at gå foran, være en god ambassadør udadtil, være åben og kreativt tænkende, være anerkendende, være synlig både overfor børn, forældre og medarbejdere, vægte trivsel højt, være troværdig, at uddelegere, støttende og give opbakning, være forbillede for os andre, have en indre ro, teamudvikler frem for afvikler så vi løfter i flok. Mere specifikt skriver grupperne om de personlige og faglige kompetencer En gruppe skriver: En kommende leder skal primært have pædagogisk faglige og ledelses-fagligekompetencer. De stikord, der skrives om kompetencer er i uddrag: Vores leder skal være offensiv, modig, velfunderet, selvstændig og nytænkende et ordentligt menneske - ydmyg over for opgaven og respekt for andres synspunkter være god til at kommunikere - turde dialogen, handle og beslutte 5

6 have gode relationelle kompetencer være empatisk og god relationsskaber holde personlig distance - være professionel i relationen lede, fordele og tage ansvar - være handlekraftig, beslutningsdygtig og kunne stå fast Konsulentens sammenfatning og vurdering Trekronerskolens egenart er, at den ser sig selv som lokalsamfundets skole. Bestyrelse og medarbejdere lægger vægt på at optimere det interne samarbejde mellem de forskellige enheder og betydningen af at koble sig på lokalsamfundet. Der synes at være en udbredt opmærksomhed om, at det kræver et udbredt samarbejde og evnen til at finde fleksible og differentierede løsninger at opretholde skolen og dens kvaliteter i en tid med faldende elevtal og politisk tendens til større skoler. Viljen til at ville samarbejde, fornyelse, udvikling, tilpasning - skal ikke skabes den er til stede hos de implicerede parter. Skolen er, efter min opfattelse, kendetegnet ved en meget flad ledelsesstruktur med mange ansvarstagende medarbejdere forankret i team pædagog og lærerfaglige og ikke mindst på tværs af faggrupper og enheder. Der synes at være en holdånd og man holder hånden om vores skole. Det er min opfattelse, at alle står bag ønsket om at få en leder ude fra og at ledelsesrummet er åbent. Jeg ser den udbredte medledelse som en styrke for en kommende leder. Legitimiteten som leder skal skabes i respekt for medarbejdere, der gerne vil være tage ansvar og være med-skabere. Det vil være vigtigt, at en kommende leder har de pædagogisk faglige og ledelses-fagligekompetencer, som medarbejderne efterspørger. Man vil ikke koble sig på en leder, der ikke er pædagogisk velfunderet og besidder gode kommunikative og relationelle kompetencer. Ole Harrit 6

7 Interview med ledelsesteamet viceskoleleder og leder af SFO og SI Gitte Bislev, konstitueret skoleleder (søger ikke skolelederstillingen) og viceskoleleder Tenna Andersen, leder af SFO`en og børnehaven (SI`en) Hvad ser I som den vigtigste opgave for den kommende skoleleder på Trekronerskolen? Det er en vigtig opgave, at det er en, der kan træffe beslutning ud fra de modstridende krav, der kommer fra elever, forældre og medarbejdere. En vi kan læne os op ad. En der kan skære igennem. Det er en vigtig opgave, at have is i maven og holde noget ud i strakt arm. At man ikke tager det personligt, men at det er i forhold til den rolle, man har som skoleleder. At man ikke bliver ramt og reagerer ud fra følelser. At man kan gå i metaperspektiv. At man er synlig i lokalsamfundet. Man skal være nærværende på skolen og til arrangementer med forældre. Man behøver ikke bo her, men man skal være synlig. Det er vigtigt, at man viser sig til lokale arrangementer ud over skoleaktiviteter, sportsarrangementer i hallen osv. Hvilken opgave ser du/i, at den kommende leder har ift. udvikling af teamsamarbejdet og ledelsesteamet? Det opleves som et savn, at ledelsen ikke længere deltager i teamsamarbejdet. Opgaven er at sikre, at relationerne i teamsamarbejdet er god. At tonen er god. At alle får taletid og bliver hørt. Man skal også kunne håndtere det uformelle i teamsamarbejdet. Teamkoordinatoren skal være den, der styre processen, det er ikke en leder. Lederen er den, der i teamet stiller de undrende og udfordrende spørgsmål. Så det ikke kun kommer til at handle om drift. Som leder skal man lave en passende forstyrrelse. I vores teamsamarbejde skal vi udvikle at alting ikke bliver drift. Min opgave i forhold til funktionaliteten er at være læingsleder i forhold til at blive et højt-ydende team. Der sker læring i teamet, når man er reflekterende i forhold til praksis. Jeg er et stort ansvar for at skabe passende forstyrrelse. Vi har talt om, at når der kommer en ny skoleleder, skal vi huske tilbage på, at det har vi efterspurgt at nogen skaber forstyrrelse hos os. Vi skal huske ikke altid at løse problemerne, men forsøge at hjælpe med sammen med medarbejderne at løse problemerne. Det er der, der sker udvikling. Synlig ledelse kan også ses i dette perspektiv. Skolelederen som leder af et ledelsesteam: Skolelederne skal være læringsleder for os. I vores ledelsesteam er det vigtigt at holde fast i, at vi også skal være refleksive og ikke altid være i produktionsdomæne. Vi kan hjælpe ved at holde fast. Vi må hjælpe med at prioritere. Jeg tror, det bliver nemmere, når vi bliver 3. Det forpligter mere, end når vi bare er 2. Sekretæren har været bufferen der holder folk væk skaber ro. Det giver os mulighed for at tage ud af huset. Det er vigtigt at skabe mulighed for at være refleksive. 7

8 Vi har brug for en, som har økonomisk flair. Det er ikke vores spidskompetencer. Sekretæren er dygtig, men det er ikke nok. Ansøgerfeltet vil nok ikke være så stort, så vi må jo se på, hvilke kompetencer vedkommende har, så kan det være vi alle, skal sætte os ind i noget nyt. Desuden kan man få sparring af kolleger. Ledelsesteamet som facilitator og læringsleder af medarbejderne: I hvilken grad får I talt om den enkelte medarbejder? Vi har sat på dagsorden, at vi vil sætte fokus på MUS-samtalerne. Hvad vil vi bruge dem til i et organisationsperspektiv? Det kunne være et fokuspunkt. Vi taler tit team, men vi taler ikke så meget de enkelte medarbejdere. Men har prioriteret teamsamarbejdet. Ved at arbejde med det, anerkender vi det arbejde og den udvikling, der sker i teamsamarbejdet. Eksempel på hvornår vi har lært noget: Vi har optaget det. Vi har talt meget om rammen for samtaler. Ved en vanskelig samtale, var det meget vigtigt for mig, at vi havde talt om rammen inden. Det gør, at jeg bedre kan gå i metaperspektiv, at jeg er afklaret om rammen. Hvilken opgave har den kommende leder ift. MLE? Sandsynligvis skal den kommende leder sætte sig ind i, hvad det er. Medarbejderne er langt bedre end os til det. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan bruge det til medarbejderudvikling. Udviklingen af et fælles fagsprog var intensionen. Specielt indskolingen er gode til det. Som ledelsesteam skal vi arbejde videre med, at vi som ledelse bliver bedre til at bruge terminologien. Den skoleleder, vi skal have, skal være forskellig fra os. Det vil betyde en udvikling af os alle. Hvordan er jeres opgave i forhold til at understøtte den kommende leder få legitimitet? Det er en fin balancegang. Hvilke dele af kulturen og traditionerne vil vi gerne beholde og hvor skal der ske udvikling. Vi skal bakke op. Være loyal. Være oversætter af, hvad det betyder i vores kontekst. Hvordan har I det med, hvis det bliver nødvendigt med genopslag. Jeg er afklaret med, at der kommer genopslag. Jeg håber nok mere end Tenna, at det ikke bliver nødvendigt. Men det er vigtigt, at det er italesat allerede nu, at der er risiko for, at det kan blive tilfældet. 8

9 Vigtigt at få med: Kommunikationsevne er vigtig. Både i forhold til forældre og medarbejdere. Det er også vigtigt, at der er mænd på en arbejdsplads, eller også så skal man kunne håndtere det at være leder af mange kvinder. Interview af Teamfacilitatorer Bjarne, lærer, teamfacilitator og TR og Dorthe, pædagog og TR Hvad ser I som den vigtigste opgave for den kommende skoleleder på Trekronerskolen? Det er svært at komme uden om, at vi lige har startet en proces op om skolens overlevelse. Det kan godt afskrække nogen, men søger man alligevel, så er det sikkert fordi, man synes, det er en spændende udfordring. Det skal være en skoleleder, der både er forvaltningens og lokalsamfundets, skolens mand. Vi skal have en skoleleder, der er klar over at, vi har flere afdelinger. Det er ikke kun skole(undervisning). At man har viljen til at være synlig alle steder. Skolen er en vigtig del af lokalsamfundet. Det er man nødt til som skoleleder at være villig til. Man skal være god til at prioritere sin tid og sine opgaver. Tilstedeværelse er vigtig. Man skal kende sine medarbejdere og vide hvordan de har det. Det skal vedkommende selv, der prioritere. Det er vigtigt at have pejlemærker, som medarbejderne udstikker. Som leder skal man have mulighed for at gøre det, man brænder for. Det skal være en skoleleder, som kan give skolen en klar profil. Under hensynstagen til vores historie og det, vi har beskæftiget os med indtil nu. Det, vi synes er godt, skal vi fortsætte med, og så skal en ny skoleleder sætte sit eget præg. Men vi skal indstille os på, at der sker ændringer, og at der er noget, vi må ofre. Selvfølgelig skal en skoleleder sætte sit præg på udviklingen. Hvordan kan I være med til at fremme en kommende skoleleders muligheder? Vi skal være lydhøre. Vi har en sund skepsis og vil gerne i dialog. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at få det til at fungere. Både som tillidsrepræsentant og teamfacilitator. Som TR kan jeg give råd og vejledning om, hvilke forhold en ny skoleleder skal være opmærksom på. Vi har mange møder med skolelederen. Vi er garanter for, hvordan tingene bliver foldet ud hos medarbejderne. 9

10 Hvilken opgave ser du/i, at den kommende leder har ift. udvikling af teamsamarbejdet? Skal lederen være med i teamsamarbejdet? Når jeg problematiserede det, var det fordi, jeg var igennem teamfacilitatoruddannelsen. Så jeg stillede spørgsmål ved, hvad det betød for teamsamarbejdet. Kim kunne godt administrere det. Og så kunne man hurtigt få en ledelsesbeslutning. Vi har også gjort det. Og det har fungeret godt. Jeg tænker ikke, det er nødvendigt fremadrettet. Man det kan være en god idé for at få kendskab til medarbejderne og opgaven. Opgaven for lederen i forhold til teamsamarbejde er benspænd - at udfordre praksis og den måde, vi gør tingene på. Og den måde man taler om børnene. Det gør, at teamet udvikler sig. Rolle i forhold til teamfacilitatorer: Lederen skal ikke blive styrende for teamsamarbejdet. De skal være bisiddere. Vi får ingen sparring på rollen som teamfacilitator af ledelsen. Vi tager det op i medarbejdergruppen. Det er altid godt at få feedback. Det vil være godt med en leder, der har en idé med opgaven som teamfacilitator. Rollen er uklar. Den er lidt ulden. Derfor bliver det vigtigt, at lederen er tydelig i sine forventninger til teamfacilitatoren. Hvad er jeres bud på rollen: Det er svært. Det afhænger af teamet, og hvor teamet er i sin udvikling. Lige nu er min opgave at observere, hvor teamets udviklingspotentiale er. At vi bevæger os rundt i alle domæner og ikke kun er i det personlige domæne. En leder kan understøtte mig i arbejdet i TUS-samtalerne. Der er stor forskel på teamene. Størrelsen bl.a. man kan blive for lille. Hvilken opgave har den kommende leder ift. MLE? Det skal være en, der vil sætte sig ind i, hvad det er. At vedkommende vil bakke op om det. Det giver mening for medarbejderne at arbejde med det, så det vil være ærgerligt, hvis det slutter. 10

11 Hvad er det vi skal gøre anderledes? Flere ressourcer! En lærer og en pædagog i alle undervisningstimer. Det vil gøre en forskel. Der er mange bestræbelser, der går ud på, at skabe indlæringsgevinster, uden at det koster noget. Måske skulle vi sige til dem, at de skal lave noget andet, måske skal vi vente, til de er klar til at lære noget. I MLE skal vi udvikle hjerner. Og alle hjerne kan udvikles. Og det tror vi på. Så hvordan kan vi gøre det? Vi skal selv lære håndværket. Vi skal lære at finde ind til, hvordan det enkelte barn lærer. Forældrene er blevet mere optaget af, hvorfor vi gør, som vi gør. Den pædagogiske praksis skal begrundes. Afslutningsvis, gode råd til ny skoleleder: Brug tid på at lære os og skolen at kende. Holde medarbejdersamtaler, så man kan fortælle om kompetencer og udfordringer. Det er ikke gjort nemt. Det er et højt krav at stille at vedkommende skal have en fuld lederuddannelse. Det kunne være et krav, man lettede på. Interview af Skolebestyrelsesmedlemmer De to forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer har siddet i bestyrelsen siden 1. august. Hvad ser I som den vigtigste opgave for den kommende skoleleder på Trekronerskolen? På kort sigt være med til at føre det ud i livet, som vi har besluttet i forhold til lokal skoleudvikling. Det skal være en, som er innovativ, idérig og ville det. Man skal ville stedet, lokalsamfundet. Skolelederens rolle i lokalsamfundet: Være synlig og støtte op om lokalsamfundet. Skolen har en vigtig rolle i udviklingen i lokalsamfundet. Promoverer området. Skolelederen skal være, Trekroner bys ansigt. Det er ikke et krav om, at man skal bo her. Det kan også både være en fordel og en ulempe. Det har ikke været et problem, at Kim boede langt væk. Hvilken opgave ser du/i, at den kommende leder har ift. skolebestyrelsen? Jeg savner, at man tænker på forældre som kunder i butikken. Skolen være så attraktiv at lokalbefolkningen vil bruge skolen. Skolebestyrelsen skal bruges til at lytte efter ønsker. Bestyrelsernes udtalelser skal man være lydhør overfor. 11

12 Er der nogle opmærksomhedspunkter i forhold til skolebestyrelsens kompetenceudvikling? Jeg bliver motiveret af at have indflydelse og blive lyttet til. Vi er ikke ret langt i skolebestyrelsesarbejdet. Skolelederen skal være den, der er udfarende. Problemet med dette sted er, at det er en helt ny skolebestyrelse. Så vi har ingen erfaring. På hvilken måde kan I være med til at fremme vilkårene for en ny skoleleder? Det bliver vigtigt, at der skabes tillid. At vi mødes og lærer hinanden at kende. Det er et svært job. Der er et krav om, at vi præsterer for at have vores berettigelse. Det er vigtigt, at skolelederen bruger meget tid på at være synlig. En konkret opgave, er at vi er udfordret på, at vi har 2 små årgange. Det skal man være klar til. En med skæve idéer. Det skal være en med optimisme og håb. Karma og udstråling er vigtigt. Det skal også være en, der vil holde fast i nogle traditioner. Være grundtvigsk. Traditionerne er vigtige for os. Bjarne er vores kulturbærer, ham kommer vi til at mangle. Morgensangen er vigtig. Vi har mange kvinder. Så enten skal det være en kvinde med stor gennemslagskraft, eller også skal det være en mand. Forskellighed er vigtig for udvikling og dynamik. Det bliver vigtigt, at de gode ting ved Trekronerskolen bevares. Vi har ry for at være gode til at støtte op. Det skal være en, der kan skabe tillid, så der er grobund for forandringer. Man kan godt udvikle på samarbejdet med lokale foreninger og lokalsamfundet. At der er vilje og lyst til det fra ledelsens side. Bruge mere forældrehjælp. Vi er mere friskole-agtige end i Fjerritslev det er en kvalitet herude. Vores opgave er at støtte op om ledelsen og at sikre, at der sker udvikling. Og sikrer at vi får indflydelse. Støtte lærerne i deres projekter og andre gange skubbe til deres udvikling. Skolebestyrelsesarbejdet har handlet meget om lokal skoleudvikling og udfordringer på ledelsesfronten. 12

13 Noget om skoleledelse Skoleledelse (uddrag af skolepolitikken) - vi vil skabe en skoleledelse, der - i samarbejde med skolebestyrelsen - udvikler overordnede strategier for skolens udvikling og som har fokus på ledelse af læring Skoleledelse er et særligt fokusområde i de kommende år med henblik på at styrke udviklingen i folkeskolen i Jammerbugt Kommune. Skoleledelse omfatter pædagogisk ledelse, personaleledelse, strategisk ledelse og administrativ ledelse. Pædagogisk ledelse og personaleledelse er de to kerneaspekter af ledelsens opgave med at lede læring i skolen læringsledelse. Læringsledelse handler om, at skoleledelsen tager ansvar for det pædagogiske arbejde og den pædagogiske udvikling på den enkelte skole. Det skal ske på baggrund af en professionel tolkning af lovgivning, vejledninger samt de mål og rammer, politikerne i kommunen har vedtaget. I den fireårige periode denne skolepolitik er gældende, skal skoleledelsen have fokus på, hvordan skolen som organisation udvikler sin kompetence til at løse sin kerneopgave. Læringsledelse foregår således på flere niveauer ledelse af læring i spændet mellem ledelse og medarbejdere, ledelse af læring i kollegiale sammenhænge og ledelse af læring i spændet mellem den professionelle og barnet/den unge. Et særligt forhold, der skal have ledelsesmæssig opmærksomhed er udviklingen at et funktionelt teamsamarbejde. En væsentlig ledelsesmæssig strategisk opgave består i prioritering af ressourcer til initiativer og handlinger, der har fokus på udvikling teamsamarbejdet. I Jammerbugt Kommune ønsker vi ledere, der er velkvalificerede. Det er vigtigt, at kommunens skoleledere overordnede og afdelingsledere - har eller får en diplomuddannelse i ledelse. Vi forventer, at vores skoleledere: besidder grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at befordre skolens læring og udvikling har fokus på udvikling af såvel den enkelte medarbejder som teamsamarbejdet arbejder for at udvikle sociale og faglige netværk, som styrker fællesskabet og stimulerer til indlevelse, engagement og ansvar for løsning af opgaverne, bidrager til udviklingen af skolen som en lærende organisation, hvor medarbejderne oplever den fælles opgaveløsning og fælles kompetenceudvikling som sider af samme sag. De grundlæggende ledelsesmæssige kompetencer til at kunne understøtte udviklingen af skolens opgaveløsning tager afsæt i professionel kommunikation om praksis. Vi vægter samarbejdet mellem skoleledelsen og skolebestyrelserne højt. Derfor har vi politisk vedtaget at give forældrene meget indflydelse i de enkelte bestyrelser. Skolen er blevet en stor og kompleks organisation. Derfor er det vigtigt, at skolebestyrelserne er medvirkende til at formulere fælles mål og værdier for den enkelte skole inden for rammerne af denne overordnede skolepolitik. Både skolebestyrelse og skoleleder har ansvar for et godt og fremadrettet samarbejde, der er baseret på gensidig tillid og kommunikation. 13

14 Ledelsesgrundlag i Jammerbugt Kommune skoleledere, Undervisning & Fritid Når du beskæftiger dig med ledelse i Jammerbugt Kommune, er det grundlag, som du udøver ledelse på baggrund af et væsentligt forhold at være bevidst som. Dette grundlag udtrykker og beskriver noget om, hvad god ledelse er i Jammerbugt Kommune. Grundlaget skulle ligeledes være udtryk for tydelighed i de forventninger der er til dig som leder. Krav og forventninger 1. Du påtager dig ansvaret for at de politiske og administrative beslutninger føres ud i livet Du sikrer at love og bekendtgørelser overholdes. Du sikrer at der arbejdes målrettet med de politiske fastsatte mål, og at der følges op på ændringer i grundlaget. 2. Du signaler retning og udvikler en lydhør samt forandringsparat organisation Du står forrest og sikrer gennem kommunikation og information at alle i skolen ved hvad opgaven er og hvordan den løses. Der sættes fokus på hvordan I bruger jeres ressourcer bedst og hvordan I prioriterer opgaverne. 3. Du involverer medarbejderne, sætter fokus på personaleledelse og er i dialog med medarbejderne om deres udvikling og trivsel Som leder af skolens ledelsesteam har du fokus på teamets udvikling og er eksemplarisk i forhold til at skabe kultur for refleksion over den ledelsesmæssige praksis på skolen. Som afdelingsleder medvirker du til i skolens ledelsesteam til at udvikle en kultur for refleksion i forhold til den ledelsesmæssige praksis og ledelsesteamets udvikling. Du er i stadig dialog med dine medarbejdere og opgaveløsninger du afholder MUS; MED møder og laver opfølgning på APV. 4. Du påtager dig ansvaret for faglig udvikling, økonomi, personale og bygninger mm. Du sikrer at I arbejder målrettet med skoleudviklingsplanen som et ledelsesmæssigt redskab til at holde fokus på skolens udviklingsprocesser, samt dokumentation og evaluering her af. Du har fokus på den ledelsesmæssige opgave i spændet mellem de økonomiske rammer og vilkår samt en faglig kompetent opgaveløsning. 5. Du og din nærmeste chef afklarer ledelsesrummet og sikrer gensidig sparring Du træffer daglige beslutninger. Du husker at bede om hjælp hvis det bliver nødvendigt. Du får opbakning i svære situationer. Du kender din kompetence og får feedback på din ledelsesmæssige opgavevaretagelse i forbindelse med medarbejder udviklingssamtalen. 14

15 6. Du sikrer at der er fokus på mål og resultater Du arbejder målrettet med at skabe en evalueringskultur på din Skole. Du arbejder struktureret med fokusområderne i din skoleudviklingsplan som en del af aftalestyring 7. Du er forpligtet til at træffe de nødvendige beslutninger også vanskelige og upopulære Du håndterer omplaceringer, interne omrokeringer og afskedigelser. Du håndterer de svære samtaler enten alene eller får hjælp til det. 8. Du opfatter dig selv som en del af kommunens samlede ledelse Du tænker i helheder og arbejder herefter. Du deltager aktivt i ledermøder og fællesledermøder 9. Du sikrer, at din organisation tænker i helheder, ser på ressourceanvendelsen i sin helhed og skaber sammenhæng for borgerne Du skaber en VI kultur i stedet for en DEM og OS kultur. Du sikrer personalets loyalitet overfor udmeldte beslutninger. Du arbejder både med et borger/bruger- og et professionsperspektiv i din opgaveløsning. 10. Du praktiserer ledelsesgrundlaget (værdierne) i det daglige arbejde Du får jeres mål gjort operationelle og omsætter ledelsesgrundlag samt værdier i jeres praksis. Du fokuserer på løsninger frem for barrierer og forhindringer. 15

16 Skolelederens overordnede ansvar Skolelederen har mange opgaver at varetage og mange arenaer at udøve sit ansvar indenfor. Nedenstående beskrivelse er nogle væsentlige forhold som skolelederen forventes at udøve ledelse i forhold til. Det er skolelederens ansvar at: Skolens virksomhed planlægges, gennemføres, udvikles og evalueres i overensstemmelse med Folkeskoleloven, kommunale skolepolitiske mål og skolebestyrelsens principper. Sikre at de overordnede politiske og administrative beslutninger formidles og følges op. Sikre overblik over og sikkerhed omkring skolens økonomi og over den løbende planlægning og ressourceanvendelse Varetage den overordnede ledelse af skolen, herunder sikre, at der på alle områder indenfor givne ressourcer og politiske udmeldinger arbejdes fagligt og pædagogisk kompetent, driftssikkert og efter synlige fælles værdier og mål, så skolen kan matche og udvikle sig med omverdenens krav Den overordnede ledelse gennemføres i overensstemmelse med Jammerbugt Kommunes ledelsesgrundlag. Sikre helhed og sammenhæng i skolen fra de mindste til de største børn og forældre - i medarbejdergruppen og mellem medarbejdere og en velfungerende ledelse. Sikre fokus på en løbende udvikling af medarbejdere og lederes pædagogiske, faglige og samarbejdsmæssige kompetencer, herunder gennem udvikling af teamtankegang og et helhedspræget, rummeligt og fælles børnesyn. Endvidere fordres, at lederen indgår i den samlede skoleledergruppe i Jammerbugt Kommune og tager medansvar for udviklingen af det kommunale skolevæsen. Skolelederen må være indstillet på fælles kommunale initiativer i.f.t. uddannelse og kompetenceudvikling, indgå i netværksdannelse samt andre forhold, der har betydning for den enkelte skole og skolevæsnet. 16

17 Kompetenceudvikling og ledersparring I Jammerbugt Kommune vægter vi kompetent og dygtig lærer-, pædagog- og ledelsesarbejde, som en altafgørende forudsætning for at facilitere alle børns læring og udvikling. Vi ser kompetenceudvikling som en naturligt del af udviklingen af skolevæsnets og den enkelte skoles opgaveløsning. Skolens samfundsmæssige opgave med at sikre fundamentet for en god folkeskole er, at medarbejdere og ledere er godt klædt på til denne vigtige opgave. I perspektivet af reformen af Folkeskolen, som vi forventes at kunne efterleve intentionerne i, så fordrer det et altafgørende fokus på skolens kerneopgave elevens læring. Imidlertid har vi også erfaret, at uddannelse i sig selv ikke gør det. At udvikle kvaliteten i skolens opgaveløsning sker ikke bare ved at sende flere lærere og pædagoger på kurser og efteruddannelse. Ej heller ved at alle ledere har en lederuddannelse. Kompetenceudvikling i den daglige kontekst, hvor den daglige opgaveløsning genererer kompetenceudvikling, altså hvor vi bliver klogere og mere kompetente gennem vores arbejde og refleksioner over vores praksis, er et vigtigt fokus at have. Vores forståelse af kompetenceudvikling og den kompleksitet denne udfoldes i kan illustreres nedenfor: INDIVIDUEL - jeg E K S T E R N Fagkurser Linjefag Uddannelse Læring - kurser Team - diplom Ledelsesteam - kommunale teamfac. Netværk afd.ledere lederkonferencer I N T E R N KOLLEKTIV - vi Skolelederens fortsatte kompetenceudvikling kan ske på flere arenaer, hvoraf formelle uddannelser en mulighed, som forhåbentlig kan generere en mere kvalificeret refleksion over den daglige ledelsesmæssige praksis. Vi se nødvendigheden af at indgå i tætte ledernetværk i skolevæsnet, hvor kan få støtte og sparring på den ledelsesmæssige opgave. I erkendelse af at, ledernetværk ikke dække alle behov for skolelederen til at få sparring på sin ledelsesmæssige udfordring, vil den kommende skoleleder skulle indgå i et forløb med en ekstern konsulent, som en støtte og sparring i den ledelsesmæssige opgave. I denne sammenhæng vil skolechefen indgå efter nærmere aftale mellem skoleleder og konsulent. 17

18 Opfølgning på Kvalitetsrapport 2011 Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kommune har som opfølgning på kvalitetsrapporten for 2011 efter indstilling for forvaltning og skoleledere sat fokus på udvikling af skolernes teamsamarbejde. Der er iværksat et kommunalt udvikling forløb i efteråret 2012, hvor medarbejdere fra skolerne i Jammerbugt Kommune som en del af en diplomuddannelse i ledelse uddannes som teamfacilitatorer med henblik på at understøtte teamsamarbejdets udvikling på den enkelte skole. Teamfacilitatorernes opgave er i et tæt samspil med teammedlemmerne og skolens ledelse at medvirke til udvikling af mere funktionelle og fagligt forankrede team. Trekronerskolen har haft medarbejdere på teamfacilitatoruddannelsen siden efteråret Det sidste hold i denne omgang på teamfacilitatoruddannelsen blev afsluttet i februar Uddannelsesforløbet er afsluttet med en eksamensopgave, hvor deltagerne bl.a. har foretaget en analyse af konteksten for udvikling af teamsamarbejdet det vil sige en analyse på deres egen skole. Uddannelsesforløbet har været organiseret som et rotationsprojekt, hvor deltagerne lærere og pædagoger har været væk fra egen skole i de fire uger uddannelsesforløbet har varet. Deltagerne har i uddannelsesforløbet indgået i netværk med henblik på både at understøtte kvaliteten i udbyttet af uddannelsesforløbet men ligeledes også får at kunne udveksle viden og erfaringer med deltagere fra andre skoler, hvor der er sat fokus på teamsamarbejdets udvikling. Som opfølgning på de to første forløb i teamfacilitatoruddannelsen er der i februar-marts 2013 foretaget interview med repræsentanter fra deltagerne på uddannelsesforløbene. Konklusionen på interviewene er, at indholdet i uddannelsesforløbet er yderst relevant og at formen med at kunne være koncentreret alene om uddannelse i en måned er en god måde at organisere efter- og videreuddannelse på. Endvidere har uddannelsesforløbet givet deltagerne nye perspektiver på skoleledelse og de udfordringer, som disse medfører. Tilbagemeldingerne er imidlertid også, at der fra teamfacilitatorernes side er klare og tydelige forventninger om, at lederne på de enkelte skoler følger op på strategien ved lokalt ledelsesmæssigt at have fokus på at understøtte teamsamarbejdets udvikling. Der er således nogle lokale ledelsesmæssige udfordringer, som efterfølgende påkalder sig opmærksomhed. Det forventes at den nye skoleleder har et særligt fokus på at udvikle skolens opgaveløsning med henblik på at flere elever inkluderes i skolen. Denne opgave forfølges bl.a. ved ledelsesmæssigt at have fokus på udvikling af teamsamarbejdet. 18

19 I Jammerbugt Kommunale Skolevæsen ønsker vi skoler, der er inkluderende, således at børnene og de unge er en del af fællesskabet, giver børnene og de unge passende udfordringer, som skaber lærelyst, engagement og gå på mod, har et udviklende miljø, der fremmer børn og unges trivsel og sundhed, arbejder ud fra et anerkende perspektiv, hvor alle børnene og de unge bliver mødt og set, fremmer børn og unges læring og dannelse, arbejder ud fra et undervisningsbegreb, som støtter og udfordrer det enkelte barns læring og udvikling, har særlig fokus på ledelse med henblik på at styrke udviklingen i skolerne, styrker dialogen og samarbejdet med forældrene, giver børnene og de unge en oplevelse af, at der er sammenhæng i deres hverdag, har en glidende overgang fra én del af skolesystemet til den næste, har gode fysiske rammer for børnenes og de unges trivsel, sundhed, læring og udvikling. 19

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion2030... 8 Noget om skoleledelse... 10 Ledelsesgrundlag

Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion2030... 8 Noget om skoleledelse... 10 Ledelsesgrundlag Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Gjøl Skole Baggrund... 2 Gjøl skole en tilbagemelding på baggrund af temaaften... 3 Udkast til PixiVersion2030... 8 Noget om skoleledelse... 10 Ledelsesgrundlag

Læs mere

Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering...

Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering... Forventningsgrundlag til Ny skoleleder på Fjerritslev Skole Baggrund... 2 Tema-aften som led i processen med afklaring af forventninger til ny skoleleder... 2 Konsulentens sammenfatning og vurdering...

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog

Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog 5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole

NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder for Heldagsskolen Munkgård en afdeling af Snejbjerg Skole 1. Indledning Da vores tidligere afdelingsleder har fået nyt job, er stillingen som afdelingsleder ledig

Læs mere

Kompetenceudvikling i Billund kommune.

Kompetenceudvikling i Billund kommune. Kompetenceudvikling i Billund kommune. Lederudvikling i Billund kommune Dato: 28. april 2008 Kompetenceudviklingen af ledere i Billund kommune tager udgangspunkt i det vedtagne ledelsesgrundlag, herunder

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil

Afdelingsleder Søndersøskolen. Job- og Kravprofil Afdelingsleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Søndersøskolen

Læs mere

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Ådalskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Ådalskolen 4) Skoleområdet i Ringsted Forventningerne

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Viceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil

Viceskoleleder distrikt Kystskole. Job- og Kravprofil Viceskoleleder distrikt Kystskole Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 3 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Viceskoleleder

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil

Skoleleder distrikt Kystskolen. Job- og Kravprofil Skoleleder distrikt Kystskolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommune... 3 Ledelsesopgaven... 5 Lederprofil... 6 Ansættelsesvilkår... 6 1 Skoleleder

Læs mere

Skatteministeriets ledelsespolitik

Skatteministeriets ledelsespolitik Skatteministeriets ledelsespolitik Ledelsespolitikken sætter rammerne for, hvad der kendetegner god ledelse i Skatteministeriet. Skatteministeriet betragter god ledelse som afgørende for at kunne sikre

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne-

Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- Randers Kommune Job- og personprofil for skolelederne- niveau 1 1. april 2015 1. Baggrund Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at sikre fagligt og økonomisk

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd

NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd NOTAT vedr. ansættelse af fællesleder til LÆringscenter Syd 1. Indledning LÆringscenter Syd er et læringscenter fordelt på fem afdelinger. Centeret består af de to skoler i Kølkær og Arnborg med tilhørende

Læs mere

Ledelsesgrundlag Gug Skole

Ledelsesgrundlag Gug Skole Ledelsesgrundlag Gug Skole Redigeret september 2012 Vi udøver strategisk ledelse - Vi tager os tid til at afholde møder hvor strategi er på dagordenen. Med strategi mener vi, at vi arbejder med at udvikle

Læs mere

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen

Job- og Kravprofil. Skoleder Havrehedskolen Job- og Kravprofil Skoleder Havrehedskolen Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3 Havrehedskolen... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaven... 5 Lederprofil...

Læs mere

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Strategi for ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål med strategi for ledelsesudvikling... 3 2. Ledelsesudviklingsstrategiens

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jesper Madsen Aarhus, 11. august 2015 Skoleleder - genopslag Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK

Læs mere

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse

Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Dilemmaer i og med Kodeks for god ledelse Når regelstyring afløses af værdibaseret ledelse, stiller det ofte ændrede krav til lederen. Hvor reglerne i mange tilfælde kan afgøre, hvad der er rigtigt eller

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Stillings- og personprofil

Stillings- og personprofil Stillings- og personprofil Skoleleder Søgårdsskolen April 2017 Adresse Søgårdsskolen C.L. Ibsens Vej 3 2820 Gentofte Tlf. 39 98 51 60 http://soegaardsskolen.skoleporten.dk Stilling Reference Ansættelsesvilkår

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

God ledelse. i Sorø Kommune

God ledelse. i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune God ledelse i Sorø Kommune Sorø Kommune er en værdibaseret organisation. De fælles værdier skal gennemsyre det daglige samspil mellem ledere, medarbejdere, brugere og borgere.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereform På vej mod en ny og bedre skoledag Børne- og Ungdomsforvaltningen Lidt om BUF Den største af de 7 forvaltninger i København Ca. 17.000 ansatte Ca. 500 niveau 4 ledere fx pædagogiske ledere

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen

NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen NOTAT vedr. ansættelse af skoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Da vores tidligere leder er gået på pension, er stillingen som skoleleder ledig til besættelse 1. marts 2015. Stillingen annonceres på

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole

NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole NOTAT vedr. ansættelse af pædagogisk afdelingsleder til Lind Skole 1. Indledning Lind Skole syd for Herning er kommunens største folkeskole med 725 elever fra 0.-9. årgang, en specialklasse og et fritidshjem.

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen.

Jammerbugt Kommunes skolepolitik. Jammerbugt Kommunes skolepolitik er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Version: 28.1.2008 "Jammerbugt Kommunes skolepolitik" er Jammerbugt Kommunes første formulerede politik for folkeskolen. Det er målet, at "Skolepolitik i Jammerbugt Kommune" vil bidrage til, at vi i Jammerbugt

Læs mere

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil

Viceskoleleder. Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Viceskoleleder Særslev-Hårslev-Skolen Job- og Kravprofil Indhold Indledning 2 Ansættelsesudvalg 2 Tidsplan 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen 3 Særslev-Hårslev-Skolen 4 Ledelsesopgaven 4 Lederprofil 5 Ansættelsesvilkår

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune

Ringsted Kommune. Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune Lundgaard Konsulenterne rekrutterer Skoleleder til Dagmarskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1. Stillingen 2. Ansættelsesvilkår 3. Skoleområdet

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere

Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Lederfeedback i Jammerbugt Kommune Guide til ledere Jammerbugt Kommune Version 1 d. 10.03.2008 Udviklingsafdelingen Forord Der er fokus på lederudvikling i Jammerbugt Kommune. Som ét af initiativerne i

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune

Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune JOB- OG KRAVPROFIL Jesper Madsen & Winnie Rechnagel Aarhus, 27. januar 2015 Skoleleder Trekronerskolen, Fjerritslev Børne- og Familieforvaltningen, Jammerbugt Kommune AUSTRALIA AUSTRIA BELGIUM BRAZIL DENMARK

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune

Job- og personprofil for teamledere. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Aarhus Kommune Job- og personprofil for teamledere Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune Ansættelsesområde er ansat i Aarhus Kommune og indtil videre med ansættelse i Sundhed og Omsorg. Reference

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere