EN VERDEN AF BROER. - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN VERDEN AF BROER. - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE"

Transkript

1 EN VERDEN AF BROER - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE

2 Forord Broer er fascinerende mange har navne, en lang række er turistmål og fotomål. Broer udfylder en elementær funktion i verden og ikke mindst i et land som Danmark, hvor der er tusindvis af broer, lige fra Storebæltsbroen til en smal planke over et vandløb. Livet for den enkelte og samfundsfællesskabet, både det store og det lokale, ville blive vanskeligt, hvis ikke der var broer. Det handler overalt om at bygge bro hen over vanskelige eller umulige passager og dermed knytte noget sammen, som ellers ville være adskilt. På den baggrund bærer broer samtidig på en elementær symbolsk betydning i den menneskelige bevidsthed og erfaringsverden og derfor også i kulturen (litteratur, digtning, kunst og religion). Broen udtrykker og visualiserer en mulig vej i vanskelige overgange og skaber forbindelse mellem forskelligheder og hen over forskelligheder. Man kan både brænde alle sine broer og bygge bro. Hvis man googler bro, får man 306 milliarder hits. Hvis man søger på ordet i Bibelen, får man 0 hits! Broer spillede ingen rolle i landskabet i Israel, hvor der stort set ikke findes andre vandløb end Jordanfloden, der var en grænse og ikke en passage. Til gengæld er kristendommen en vejreligion. Både Gud og mennesker er i Bibelens Gamle Testamente og Nye Testamente hele tiden på vej. De første kristne menigheder i Bibelen bliver af deres omverden ligefrem kaldt dem på vejen. I den kristendom, der bevæger sig fra Israel over Tyrkiet og Grækenland til Romerriget og Norden, bliver broen derfor tidligt et centralt billede, der profilerer vejens betydning af bevægelse og mulighed mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes. Det er en grundlæggende påstand i kristendommen, at når noget bliver vanskeligt eller umuligt, er der en bro. Nogle gange er det sådan i den almindelige, menneskelige erfaringsverden, andre gange ikke men kristendommen påstår, at det altid gælder. I kristendommen hedder det: troen, håbet, kærligheden, tilgivelse, frelse, nåde. Regnbuen i Noa-fortællingen er et af de centrale bibelske billeder på det. Skole-kirke-samarbejdsprojektet 2013 udfolder denne centrale side ved den kristne tro i sammenhæng med den grundlæggende menneskelige forståelse af broens betydning, så eleverne i folkeskolens yngste klasser både får erfaring med og indsigt i væsentlige sider af natur og teknik, kultur og kristendom, og styrker deres egen omverdensforståelse og identitetsdannelse. En verden af broer. Undervisningsprojektet lægger op til et samarbejde mellem faget kristendomskundskab og fagene natur og teknik, dansk og idræt. Forløbet dækker væsentlige stofområder på de fire fags læseplaner. Se nærmere i afsnittet Projektet og Fælles Mål bagerst i dette hæfte. Der indgår i forløbet et feltarbejde og besøg på den lokale kirkegård og i den lokale kirke, hvor præsten i billeder og fortælling og i dialog med elevernes egne bro-billeder vil præsentere kristendommens centrale brofortælling. Besøget aftales med den/de lokale præster omkring skolen. Se adresselisten bagerst i dette hæfte.

3 PROJEKTSANG Der er skrevet og komponeret en sang til undervisningsprojektet. Tekst og melodi af Thomas Lennert. Hør sangen på 1. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en motorvejsbro over floden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over floden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 2. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en eventyrbro over trolden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over trolden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 3. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Så n en hyggelig bro mellem os to! Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå mellem os to Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 4. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en regnbuebro ind i himlen. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå ind i himlen. Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro!

4 Indhold Projektets mål og moduler s. 5 Undervisningsmaterialet s. 6 Skematisk oversigt over temaugeforløb s. 7 Temaugeforløbets forskellige led s. 8 Morgensamlinger s. 9 Temaarbejde I. Landskabets broer s.14 Temaarbejde II. Livets broer s.21 Temaarbejde III. Fællesskabets broer s.30 Temaarbejde IV. Kristendommes broer Feltarbejde og besøg ved den lokale kirke s.39 Projektet og Fælles Mål s.44 Litteraturliste s.45 Adresseliste s.46 Skole-kirke-samarbejde i Syddjurs Projektmedarbejder Annelise Nymark Glismosevej 30, Hvilsager, 8544 Mørke Projektets forside- og samtalebillede er tegnet af Sofie Halvorsen.

5 Projektets mål og moduler Projektets mål Eleverne skal opnå viden og erfaring med broerne i landskabet, deres betydning og konstruktion Eleverne skal opnå forståelse for broen som symbol, særligt symbolets relationelle betydning mellem mennesker Eleverne skal opnå viden og forståelse af broen som et centralt, kristent symbol. 5 Projektets moduler Undervisningsprojektet En verden af broer rummer følgende fire moduler I. Landskabets broer (natur/teknik og kristendomskundskab) II. Livets broer (dansk og kristendomskundskab) III. Fællesskabets broer (idræt og kristendomskundskab) IV. Kristendommens broer (skole-kirke-samarbejde). Temauge eller undervisningsforløb Modulerne med fire fag i samarbejde er udarbejdet, så de med fordel vil kunne udgøre indholdet af en temauge for klassen eller hele gruppen 0.-3.klasse (se skemaoversigt herunder). De enkelte temamoduler vil også kunne udformes som almindelige undervisningsforløb, ligesom der selvfølgelig vil kunne vælges ud af materialets ideer med tilpasning til den aktuelle elevgruppe. Børnehaveklassens deltagelse vil under alle omstændigheder kræve en tilpasning. Brev-bro mellem klasser eller generationer Undervisningsforløbet udfolder tanken om BREVET som en bro mellem mennesker. Oplægget rummer et forslag til, at der bygges (brev)bro til de ældre årgange på skolen eller skoler imellem i form at venskabsklasser, hvor eleverne sender breve til hinanden med små bro-fortællinger, tegninger osv. Der kan være tale om papirbrev eller digitalt brev. Skole-kirke-samarbejdet er behjælpelig med at etablere konktakt mellem skolerne. Brevbroen kan eventuelt også gå til det lokale plejehjem/dagcenter eller til elevernes bedsteforældre: broen mellem generationer. Fælles bro mellem projektklasserne Der er i undervisningsforløbet lagt op til, at eleverne selv tager bro-billeder med kamera, mobil eller ipad. Der er mulighed for at sende elevernes billeder ind til skole-kirke-samarbejdet, der vil sørge for, at de indgår i en fælles, digital billedbro for projektet.

6 Undervisningsmaterialet Projektmaterialet består af Et lærerhæfte med undervisningsvejledning og baggrundsstof til forløbet. Undervisningsvejledningen er bygget op som et grydeklart forløb. De sandfarvede felter er faktabokse med uddybende kommentarer og baggrundsstof til lærerens egen rygsæk. En IT-platform. IT-platformen finder man på 6 Den indeholder alt, hvad der skal til for at udfolde projektforløbet: Lærermateriale o Lærerens rygsæk I rygsækken ligger lærerhæfte, kopiark og instrukser. o Legerummet Legerummet indeholder en række læringsorienterede legemuligheder med afsæt i undervisningsforløbets temaer. Legene kan inddrages i undervisningsforløbet eller være en pause-mulighed for elevgruppen eller enkelte elever. Legemuligheder vil også kunne bruges i børnehaveklassen. Elevmateriale o Min billedbog Billedbogen indeholder et galleri af forskellige bro-billeder fotos med små undertekster, som eleverne kan udforske selv og anvende i forskellige sammenhænge i forløbet: Lokale broer i Syddjurs, Berømte broer i verden, Anderledes broer, Kristendommens broer. o Min børnebibel Børnebibelen indeholder udvalgte bibelske fortællinger, der profilerer bro-temaet. Tegneren Christina Ebbesen har illustreret korte og enkle fortællinger, som de ældste af eleverne i målgruppen selv kan læse. De yngre elever kan få teksterne læst op i forbindelse med, at de ser billederne eller få fortællingen fortalt og derefter selv bruge billederne til kvalificeret gættelæsning. Projekt-sang - lydfil Der er til undervisningsprojektet digtet en bro-sang. Tekst og musik er af Thomas Lennert. Der er et vers til hvert temamodul. Tekst og node findes også på IT-platformen. Samtalebillede Undervisningsprojektets logobillede Broen er tænkt som øjenåbner og oplæg til samtale. Det er tegnet af Sofie Halvorsen. Fællesbro Elevernes egne bro-billeder kan sendes ind til Skole-kirke-samarbejdet og vil blive samlet til en fælles billedbro, der er tilgængelig på IT-platformen og eventuelt kan optræde som projektudstilling lokalt på skoler, i sognegårde og i kirker.

7 Skematisk oversigt over temaugeforløb Varig hed Ca. 1/2 time MANDAG Tema: Landskabets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling TIRSDAG Tema: Livets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling ONSDAG Tema: Fællesskabets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling TORSDAG Tema: Kristendommens broer Ekskursion til kirken Aktivitet: - på jagt efter religiøse/kristne broer - fire bibelske brobilledfortællinger FREDAG Evt. 7 fællessamling med glimt fra ugens arbejde 3-4 timer Tema-arbejde I Konkrete broer Konstruktion og betydning i landskabet Tema-arbejde II Symbolske broer Livets overgange Tema-arbejde III Symbolske broer Det menneskelige fællesskab Tema-arbejde IV Symbolske broer Den religiøse bro mellem himmel og jord Evaluering Fag: Natur/teknik, kristendomskundskab, kreative fag Fag: Dansk, kristendomskundskab, kreative fag Fag: Idræt, Kristendomskundskab Fag: Kristendomskundskab / skolekirke-samarbejde Det vi ikke nåede Læringsrum / Aktivitet: På opdagelse i skolens nærområde. Broen som mulighed og udfordring. Beregninger Eksperimenter Brobyggerier Læringsrum / Aktivitet: Projektorienteret arbejde med Livsbroer : i billeder, musik, sang, drama, fortællinger, ritualer. Evt. ipad-forløb Læringsrum / Aktivitet: Leg og bevægelse, drama-pædagogik og refleksionsrum: Broer mellem mennesker Fællesskab. CL. Opfølgning og efterbearbejdelse af kirkebesøg Evt. fælles afslutning på kirkedagen Evt. kæmpe brokæde med alle skolens elever Evt. Værksted: Vi bygger en bro Værksted: Vi laver en bryllupsbro i drama, musik, sang og ritual Værksted: Vi laver en brev-bro til andre klassetrin / skoler / generationer Værksted: Vi laver en filmfortælling / tegneserie / bro-frise

8 Temaugeforløbets forskellige led Morgensamlinger Der er i temaugeforløbet lagt op til, at alle klasser samles en halv time ved starten af dagen. Dels giver det mulighed for at give fælles informationer og instrukser omkring dagens forløb, dels er det en fælles optakt, der skal styrke den tematiske profil og motivere til arbejde med dagens tema. Morgensamlingen begynder med indlæring af dagens bro-vers. Dernæst er der et kort tema-anslag med sketch-karakter. Til sidst følger et aktualiserende billede og en central fortælling fra den kristne grundfortælling, der udfolder dagens almene tema. 8 Temaarbejde med læringsaktivitet Dagens tema udfoldes i en række læringsaktiviteter, der er bygget op over erfaring/oplevelse og refleksion. Værksted Hvis man ønsker det, kan dagsforløbet afsluttes med et egentligt værkstedsarbejde, der kan etableres klassevis eller på tværs af klasser. Eventuelt kan det laves i samarbejde med skolepasningsordningen. Kirkebesøget Der indarbejdes en ekskursion til den lokale kirke i projektforløbet. 1 2 klasser ad gangen. Arrangementet er todelt: En afdeling med feltarbejde omkring kirken og i kirkerummet (1/2 time) En afdeling med fællesafslutning i kirken (1/2 time). Denne dag er der ingen morgensamling, men en efterbearbejdelse, når klasserne er tilbage på skolen. Afslutningsdag Fredag er sat af til hængepartier fra de foregående dage, samt eventuelt præsentation for de andre elever af noget af det, der er lavet undervejs. Det kan måske også være dagen, hvor de klasser, der har arbejdet med projektet, organiserer en kæmpe brokæde med alle skolens elever.

9 Morgensamlinger MANDAG Tema: Broer i landskabet Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en motorvejsbro over floden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over floden 9 Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! Tema-anslag: To lærere spiller henholdsvis personerne Bro og Pille. Eventuelt er de klædt lidt ud. De står på hver sin kasse med 1½ m afstand imellem. Ved siden af ligger en træplade, som siden kan lægges oven på kasserne, så den hviler på dem og danner en bro. B: Hej! P: Hej! B: Jeg hedder Bro! P: Det kan man da ikke hedde. En bro. B: Ikke en bro. Jeg hedder Bro. Det kan man godt hedde til efternavn. Hvad hedder du? P: Jeg hedder Pille. B: Pille? Det kan man da i hvert fald ikke hedde. Det er jo noget, man spiser. P: Nej, mit navn er Pille. Jeg er opkaldt efter min moster i Estland. Hun hed Pille. Derfor hedder jeg det. Hej, Bro! B: Hej, Pille! Kommer du ikke herover? P: Jo (prøver at svinge benet ud, men er ved at falde ned af kassen) øh, nej, kom du hellere over til mig. B: Nu kommer jeg! (prøver at svinge benet ud, men er også ved at falde ned af kassen). Nej, der mangler altså noget. Der mangler en bro (peger på sig selv og lægger sig mellem kasserne og lægger brættet over. Pille går derefter over broen til den anden kasse, og Bro rejser sig og står også op på kassen. De tager fat om hinanden. De peger på hinanden foran publikum og siger: Bro-Pille og modtager publikums bifald). Dagens tema og program broer i landskabet introduceres kort.

10 Dagens bro-billede: Motorvejsbroen ved Silkeborg bygges Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. Det kan koste store vanskeligheder at bygge en bro - hvorfor gør man det så? Silkeborg-motorvejen Der bygges i øjeblikket 29,2 km motorvej omkring Silkeborg. Det vil give en besparelse på 12 minutter at køre strækningen. Der kommer i gennemsnit til at køre biler om dagen på vejstykket. Der bygges 35 broer på hele vejstykket. I alt er der sat millioner kroner af til at bygge vejstykket. Engang var der nogen, der kom lettere til det, men de havde i høj grad også brug for det. Hør en historie fra Bibelen: 10 Dagens bro-fortælling: om en bro, hvor der ikke er nogen vej Moses vandrede med Israels folk i ørkenen. De var endelig sluppet ud af Egypten og væk fra storherskeren Farao, der havde holdt dem som slaver. Tre dage havde de nu gået i ørknen. Humøret var højt, fordi de var sluppet fri. Men nu opdagede de en støvsky i det fjerne. De vidste det. Det var Faraos hær. Han havde fortrudt. Nu kom han enten for at hente dem eller slå dem ihjel. Humøret sank, og snart sank det endnu mere. For nu var de nået til kanten af Det Røde Hav. Der var hav og vand foran dem, så langt øjet rakte. Vejen gik ikke længere. Folk knurrede mod Gud og Moses: Vi ville hellere være døde som slaver i Egypten end dø for Faraos hær i ørknen. Gud sagde til Moses: Du skal række din stav ud og kløve havet, så folket kan gå tørskoet over. Moses rakte staven ud, og en stærk østenstorm rejste sig hele natten og trængte vandet tilbage, så der blev en bro at gå på. Da Israels folk var nået sikkert over på den anden side, var Egyptens hær, som forfulgte dem, nået midtvejs. Ræk din stav ud igen!, sagde Gud til Moses. Og Moses gjorde, som Gud havde sagt. Vinden vendte, vandet kom fossende tilbage. Gudsbroen forsvandt. Egyptens hær druknede, men Israels folk var reddet. TIRSDAG Tema: Livets broer Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en eventyrbro over trolden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over trolden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro!

11 Tema-anslag Bro og Pille står på deres kasser med brættet imellem. De står og flirter lidt med hinanden. De har begge et stort rødt hjerte om halsen. De er forelskede. Bro: Pille, kommer du ikke herover? Pille (fniser lidt): Det tør jeg ikke! Bro: Det turde du da i går! Pille: Ja, men jeg tør ikke i dag. Bro: Kom nu! Pille: Nej! (fniser lidt igen) Bro: Jamen, hvorfor ikke? Pille: Sæt, de andre opdager det! Bro: Opdager hvad? Pille vifter med hjertet Pille: Jeg ved jo heller ikke, om du virkelig kan li mig, Bro! Bro: Det kan jeg da! Pille: Helt sikker? Bro nikker og rækker hjertet frem Pille: Helt bombe-hundrede-procent-sikker? Pille rækker sit hjerte frem. De nærmer sig hinanden. Bro og Pille (hopper ned og vender ryggen mod hinanden, ser ud mod publikum og siger i kor): Men kan man nu alligevel være bombe-hundrede-procent sikker? 11 Dagens tema livets broer introduceres kort: Det er vanskeligt at være forelsket, ligesom der er så mange andre vigtige skridt i denne verden, der er vanskelige. Dagens bro-billede: Sjellebro og maskestenen Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. Nogle gange når man skal over fra et sted til et andet, kan der være fare på færde. Sådan tænkte man i gamle dage, når man passerede en å. Men man tænkte det også, når et barn skulle fødes til verden, eller en pige skulle giftes ind i mandens familie, eller nogen skulle dø. Man havde fornemmelsen af, at der sad en farlig trold skjult det sted, man skulle over. Der skulle en sikker bro til. Sjellebro og Åmanden Ved Sjellebro, der fører over Alling Å i Syddjurs kommune har i 1000 år stået en sten med en stor og vild troldemaske. Det var det eneste vadested mellem Djursland og det øvrige Jylland, og det var et farligt, brusende væld at komme over. Måske har maskestenen været et billede på trolden under broen, som man skulle passe på eller også skulle troldemasken skræmme den farlige trold væk, så folk kunne komme sikkert over. Sagnet på stedet siger stadig, at Åmandens stemme lød: Tiden er kommet, men manden er endnu ikke kommet! når det var lige før, nogen omkom ved åen. Men efter at den nye landevej er anlagt og broen gjort bred, er stemmen blevet kvalt og stedet blevet fredeligt at passere.

12 Bibelen har en fortælling om en bryllupsfest, der var ved at gå i stykker. Men heldigvis viste der sig at være en sikker bro at gå på. Hør engang: Dagens bro-fortælling: om en bryllupsfest, der blev reddet Der var bryllup i Kana i Galilæa. Stor fest med mange gæster. Dengang festede de i flere dage, så der skulle virkelig mad og vin i mængder til. Også Jesus og hans mor var inviteret med. Men vinen slap op. Ham, der sørgede for festen, kom ind til ham, der holdt festen, og hviskede det i øret: Vi har ikke mere vin til gæsterne! Ham, der holdt fest, blev rød i hovedet og helt ude af det. Det var jo skrækkeligt! Det var pinligt! Der ville blive snakket om den mislykkede bryllupsfest alle vegne i mange, mange år. Der var slet ikke nogen vej igennem det. Jesus mor sagde til Jesus: Du må hjælpe ham! Han har virkelig brug for det! Og til ham, der holdt festen, sagde hun: Gør, ligesom Jesus siger! Udenfor var der seks store beholdere med mange hundrede liter vand i hver. De blev brugt, når folk skulle have skyllet vejstøvet af fødderne, inden de skulle spise altså lidt som vi vasker hænder. Jesus sagde til ham, der styrede festen: Hæld vandet op i kanderne og bring det ind til bordet. Han gjorde, sådan som Jesus havde sagt. Tjenerne kom ind til bordet med kanderne, og folk smagte på vandet men det var blevet til vin, endda vin, som var meget, meget bedre end den vin, der var sluppet op! Sådan blev festen reddet, fordi der viste sig en bro, hvor der slet ikke var nogen vej. 12 ONSDAG Tema: Fællesskabets broer Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Så n en hyggelig bro mellem os to! Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå mellem os to Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! Tema-anslag Bro og Pille står på hver deres kasse. Bro peger fingre af Pille, der ikke ser det. Bro: (hånende ud til publikum) Pille er den lille Bittelille, stille Hun kan næse pille, Dur ikke til det vilde

13 Pille reagerer vredt, men straks efter opgivende Bro (fortsætter): Æv bæv, du lille, dumme vitaminpille! Pille ser endnu mere nedslået og trist ud. Bro dratter ned fra kassen og får sin hånd i klemme under den. Bro: Av, av jeg sidder fast. Hjælp! Hjælp! Pille går hen og hjælper ham fri og tager ham i hånden og puster på den, og de går sammen. Dagens tema fællesskabets broer introduceres kort. Mange gange viser det sig, at der er en bro, hvor der ellers slet ikke gik en vej. 13 Dagens bro-billede: Skolegården Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. I skolegården er der rigtig mange broer mellem kammerater. Nogen gange kniber det med broer, og nogen havner alene udenfor. Men der kan vise sig at være en bro, der hvor vejen ellers var spærret. Hør en historie fra bibelen om det: Dagens bro-fortælling: om at blive inviteret med til bords En dag sagde folk, at de havde hørt, at Jesus kom til byen Jeriko. Det var nok værd at opleve. Ham, Jesus, som alle snakkede om, og som havde gjort så mange gode ting. Folk flokkedes i gaden, hvor Jesus skulle komme. Også Zakæus, som styrede byporten, ville virkelig gerne se ham. Men folk spærrede for ham, så han ikke havde en chance. De brød sig nemlig ikke om Zakæus. Han tog penge fra folk, alt for meget, for at slippe dem ind gennem porten. Nu kunne de hævne sig på ham. Ikke tale om, at Zakæus skulle få mulighed for at se bare et glimt af Jesus! Det var ikke let for Zakæus, for han var samtidig rigtig lille, så han ikke kunne se over hovedet på de andre. Det endte med, at han krøb op i et træ og gemte sig. Musestille sad han, så de ikke opdagede ham. Fra træets top kunne han få et glimt af Jesus, når han gik forbi. Jesus kom. Da han var lige ud for det træ, hvor Zakæus sad, standsede han. Det viste sig, at Jesus netop havde fået øje på den lille mand, der var nødt til at gemme sig. Kom ned, Zakæus! I dag vil jeg ind og være gæst hos dig! Så kom Jesus ind til Zakæus og spiste hos ham. De andre kunne ikke forstå det. Der burde være lukket for Zakæus. Men Zakæus blev så jubelglad over, at Jesus havde vist ham en vej ned fra træet, så han lovede, at betale dem tilbage, han havde taget penge fra. Ja, de skulle endda nok få det firedobbelte. Sådan kan der blive broer, hvor der ikke var nogen vej.

14 Temaarbejde I. Landskabets broer Mål: Eleverne skal, ikke mindst gennem oplevelse og erfaring, blive opmærksomme på broernes betydning, de landskabsmæssige betingelser, der aktualiserer dem, deres grundlæggende konstruktion og deres æstetiske betydning. Broer i landskabet Der 406 store og små øer i Danmark; dertil kommer tusindvis af vandløb, og jernbanestrækninger, der skal føres gennem landet på kryds og tværs. Hver gang kalder det på en bro, enten i form af en reel bro eller en dæmning eller en tunnel. Broer har været bygget siden forhistorisk tid. Måske har de første broer været trædestenen på vadestedet eller træstammen, der var væltet over åløbet, så et menneske kunne passere. Allerede for 5000 år siden byggede sumererne og egypterne buebroer af murværk. Kineserne fulgte snart efter, og romerne udviklede op mod vores tidsregning buebroen til perfektion. Mange af dem står stadig. I Danmark har der været bygget broer siden middelalderen. Byggematerialet var naturstenene, som der var rigeligt at tage af i landskabet, og som samtidig er i besiddelse af en enorm holdbarhed. I 1779 tog brobyggeriet et nyt spring med den første støbejernsbro i England, og op gennem tallet udviklede bromaterialet og dermed konstruktionsmulighederne sig med smedejernet og ikke mindst jernbetonen, altså den jernarmerede beton. Det gav samtidig muligheder for ikke kun at lægge broer over vandløb, men også over større stræder. Ligesom forskelligt udviklede konstruktionsformer pladebroer, hængebroer, buebroer, skråtagsbroer, gitterbroer, lavbroer og højbroer gav øgede tilpasningsmuligheder til forskellige landskabsformers udfordringer. I Danmark blev den første Lillebæltsbro bygget i 1935 som jernbanebro, og i 1998 blev Storebæltsforbindelsen etableret, i alt 17,5 km, når Østtunnellen, Østbroen og Vestbroen bliver lagt sammen. Storebælts højbro har samtidig verdens næststørste frie spænd på 1624 m mellem de to store pyloner. Hermed var hoveddelene af det danske land Jylland, Fyn og Sjælland blevet bundet sammen. De forskellige brotyper har hver deres fordele mht. stræk og spænd og fundament, men det gælder for dem alle, at der er fire geometriske former, som giver dem styrke: buen (jf. en halv nød/en cykelhjelm/et kranium holder til stort tryk), trekanten (der fordeler trykket på en bred flade), røret (der samtidig vejer væsentligt mindre end massivt materiale) og det bukkede jern (jf. den styrke, som bukket papir/bølgepap har sammenlignet med et fladt stykke papir). Hele infrastrukturen i det danske samfund er fuldstændig afhængig af broer, der fungerer. Om ikke andet, så opdager man nytten og afhængigheden af dem, når fejl eller dårligt vejr ved Storeeller Lillebæltsbroen lukker broerne og giver kaos. Broer har samtidig ofte stor æstetisk kvalitet. De er markante og fascinerende i landskabet, både for voksne og børn; fascinationen hænger måske også sammen med, at der altid indgår et eller andet element af farlighed i en bro: der skal trodses natur og naturkræfter, og for en tid anbringes den, der passerer, i en sårbar position. 14

15 1. Hvad er en bro? Delmål: Eleverne skal gøre sig elementære, legende erfaringer med, hvad en bro er. Det skal umiddelbart skærpe deres opmærksomhed på de udfordringer, broen svarer på, dens muligheder og konstruktion. Eleverne skal i en legende form udforske broens betydning og konstruktion, der giver muligheder og stiller krav til mennesker. Modulet vil sagtens kunne strække sig over en hel formiddag, men der er i sammenhængen kun sat 1½ time af til det, hvorefter det så kan fortsættes og udvides i det efterfølgende værkstedsarbejde. Udformningen vil være afhængig af, om der er tale om en enkelt klasse eller 0.-3.klasse på tværs af klasserne, hvor der nødvendigvis skal være flere lokaliteter og flere arbejdsmuligheder. 15 Det foregår i skolens nærområde, enten udendørs eller indendørs på skolen, eller ved skov, mose, åløb umiddelbart nær på skolen. I det følgende er udpeget en række muligheder, der har forskelligt incitament, forskellig sværhedsgrad, forskellige krav til fysisk udfoldelse, og derfor vil kunne matche forskellige grupper af elever og give en god mulighed for undervisningsdifferentiering. Nogle af mulighederne vil for en underviser i folkeskolen give sig selv, andre har en udførligere instruktion. Nogle stiller større sikkerhedskrav end andre. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på sikkerheden. Et egentligt brobygningsprojekt, som er tidskrævende, er henlagt til det afsluttende værkstedsarbejde, som man kan vælge at knytte til. Gå i gymnastiksalen og brug redskaberne til jorden er giftig. Det kan være alt fra vand til krokodiller, broerne skal sikre færdslen over. Byg broer af klodser, fx LEGO eller DUPLO. Det er kun fantasien og materialet, der sætter grænserne, men til gengæld også giver læringserfaringerne. Byg broer af løse trækasser og planker/brædder. Byg broer af almindeligt papir eller aviser. Det kan føre til opdagelsen af, hvilken mangedobling af styrken det giver at bøje og rulle papiret (jf. bølgepap). Se evt. Byg broer af sugerør eller spaghetti/makaroni (der tapes i bundter) og lasagneplader. Det giver erfaringen af, hvilken mangedobling af styrken det giver at lime flere stykker af den skrøbelige spaghetti sammen. Kviste i et bundt kan ikke knækkes (Bondei-ordsprog fra Uganda). Byg på gulvet en simuleret tovbro. To stykker reb lagt parallelt, eventuelt med blåt crepepapir ved siden eller blot stykker af crepepapir til at illudere vand. Eleverne skal

16 balancere over vandet på reb-broen. Lad dem undervejs prøve at passere nogen, der kommer fra den modsatte side. Tag et af rebene væk, og lad eleverne gentage forløbet. Læg et blåt klæde som vand ud på gulvet. Elever fordeler sig på begge breder. De har kasser eller klodser eller træskiver, som de kan kaste ud i vandet enten som trædesten eller som fundament for brædder. Målet er at få konstrueret en bro, så de kan gå til hinanden. Se evt. Prøv nogle af de brobygningsspil, der kan hentes ind på computeren eller ipad en. Instruktionen er ofte på engelsk, men det er ikke nødvendigvis en hindring. Elevene kan måske lege sig frem. Brobygningsspillene har læringskarakter, der træner erfaring i materialer og konstruktioner. Lav en enkel, rigtig tovbro mellem to træer udenfor. Der spændes et reb over forneden og foroven, så man kan gå over og holde balancen med armene. Prøv at lade elever finde ud af måder at passere hinanden undervejs fra begge sider. Lav en pontonbro over et åløb i nærheden af skolen ved hjælp af to tønder/beholdere og brædder og reb. Når man taler om broen på et skib, kommer udtrykket fra det stykke, der er lagt ud mellem hjuldamperens to hjul. 16 Der samles op på erfaringerne i mindre eller større grupper. Jo flere erfaringer, der er repræsenteret i gruppen, der samler op, desto større læring omkring: landskabets udfordringer mht. færdsel, broer, deres materialer, konstruktioner, sikkerhed og forskellige muligheder. Der kan være nogle enkelte fagudtryk, som eleverne skal have med sig: bropille, pylon, brobane (kørebanen), fundament, beton, konstruktion. 2. Broer i Danmark og nærområdet Delmål: Eleverne skal få indsigt i, hvilken afgørende rolle for infrastruktur og dagligt liv broer spiller i Danmark På ipad eller computer hentes et Danmarkskort ind. Eleverne orienterer sig på landkortet og finder land og vand og øer. Hvis det samtidig er et vejkort, vil det være synligt, at der gang på gang er skabt vigtige forbindelser broforbindelser, tunneler, færgetrafik mellem landsdele og øer. Men der er også steder, hvor der ikke er fastforbindelse. Lad eleverne selv fortælle om deres erfaringer fra ture rundt i Danmark. Et kort over nærområdet hentes ind, eventuelt et Krak-kort eller Google map (med både kort og satellitfoto). Eleverne skal opdage de tynde blå linjer (åløb), vandlinjerne (kyststrækningerne) og de sorte linjer (jernbanerne). Hver gang en vej skal passere et af de steder, kræver det en bro. Der er broer alle vegne i Danmark. Hvad kender eleverne af broer i nærområdet? Eventuelt lærer eleverne også i denne forbindelse kortsignaturen for en bro.

17 Der er mulighed for at se de største og mest markante danske broer på Der ligger også en række danske broer og broer fra nærområdet i Billedbogen, som eleverne selv kan blade i på projektets hjemmeside 3. Broer i verden Delmål: Eleverne skal opnå indsigt i broernes betydning i store dele af verden. De skal have styrket deres fascination og motivation for arbejdet med broer gennem brorekorder, særlige brohistorier og nogle af de markante æstetiske udtryk, som udvalgte broer i verden har. 17 Eleverne får mulighed for på computer eller ipad at se nogle af de markante broer i verden (ældst, bredest, mest trafikeret, flest mursten osv.) hængebroer, Wikipedia) (privat hjemmeside med en fin præsentation af smukke og sjove broer i verden) I projektets Billedbog kan eleverne også finde en række markante broer med små, tilknyttede historier på Researchen kan foregå samlet eller i grupper med en afsluttende opsamling i plenum. Ved research på egen hånd på nettet skal eleverne kun gå efter billederne. Hjemmesiderne vil ofte rumme stof og muligheder, som ikke er relevante i sammenhængen. Kan broer være andet end det, vi opfatter som broer? Eleverne kan selv prøve at melde ind for at se, at tunneller, færger, trapper, hæve-sænkeramper, rutsjebaner m.m. også er former for broer. Dertil kommer cykel- og gangbroer, der ikke nødvendigvis fører over åløb eller lignende, men er en hjælp til sikker færdsel i bytrafikken. Brotyper og brohistorie Hvis underviseren i forløbet ønsker at udvide elevernes viden om broernes historie og de forskellige typer broer, leverer natur/teknik-materialer til 3.-4.klassetrinnet glimrende stof. Se litteraturlisten. 4. Leg med bro-ord Delmål: Eleverne skal have styrket deres indsigt i den betydningsfuldhed, begrebet bro optræder med. Samtidig skal deres fantasi og lyst omkring temaet stimuleres i en legende form Alt efter tid og mulighed i aldersgruppen kan der laves et udvalg af følgende læringslege a. Hvor mange byer og steder og gader med bro kan I komme på?

18 Eleverne kan alt efter årgang lave det som en leg, hvor de sidder i kreds og kaster en bold til den, der skal komme med et broord, og derefter kaste bolden videre til en anden i kredsen i CL-strukturen Giv én tag én. De har et papir med to kolonner. I første kolonne skriver eleven alle de bro-byer/-steder/-gader, han/hun kan komme på. Dernæst udveksles med skuldermakkeren, og nye ord skrives i kolonnen ved siden af. Endelig rejser eleverne sig og fanger en makker og får udvekslet og fyldt yderligere bro-ord i 2.kolonne. Der samles hurtigt op til sidst. Eks. Holstebro Brostræde Åbybro Brovej Resenbro Brovænget Allingåbro Sjellebrovej Hobro Nørrebrogade Sjellebro Brokæret Nederbro Sønderbro Rødkjærsbro Højbro Plads Bjerringbro Vesterbrogade Bredebro Broparken Gredstedbro Brogade Bolbro Bromarksvej Kærbybro Brosvinget Brobyværk Brotorvet Tovbro Brotoften Knebelbro Brogården Broager Brolæggerstræde Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere navne, skriver man dem og sætter dem op. 18 b. Hvor mange personnavne med bro kan I komme på? Opgaven er vanskeligere for elevgruppen, så den skal måske snarere laves i plenum. Eks. Bro Brogaard Tovbro Broberg Bromann Brohus Bronæs Brosen Broløkke Brolev Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere navne, skriver man dem og sætter dem op.

19 c. Der er mange mærkelige ord i spil, når det gælder broer. Lad eleverne sige ordene højt for sig selv og til en kammerat. Lad dem bruge ordene som fantasiord, uden at de skal beskæftige sig med den eksakte betydning. Lad dem dele dem op på nye måder. Lad dem tegne deres egen betydning til dem: Skråtagsbro Pylon Brodrager Brofag Bropille Brobizz Broklap Hængekabler Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere ord, skriver man dem og sætter dem op Byg en bro mellem to Delmål: Eleverne skal ved slutningen af forløbet om broer i landskabet blive opmærksomme på, at der ligger en væsentlig relationel værdi i broen. Det er samtidig brobygning til de følgende dages temaarbejde med broens symbolbetydning. Eleverne ser på tegningen: to figurer står på hver sin side af kløften. Broen, som skal gøre det muligt for dem at møde hinanden, mangler endnu at blive bygget, altså tegnet. Opgaven: Du er bygmesteren. Du kan bygge, lige som du vil med former og farver og mønstre og konstruktioner. Byg en bro, der passer til de to, så de kan mødes og lave et eller andet godt med hinanden. Arbejd for dig selv. Når alle er færdige, viser og fortæller du til alle, hvad de to gør og siger, når de møder hinanden. Eleverne har billedkopi og farvekridt at arbejde med. Eller de kan skabe to figurer og tegne broen på computer/ipad Elevernes billeder bliver efterfølgende hængt op i klassen eller fællesrummet.

20 6. Hvad har vi lært om broer? Delmål: Eleverne skal blive bevidste om deres læring om broer indtil nu Eleverne er opdelt i grupper. De får udleveret kort med fem centrale begreber fra dagens temaarbejde, som de lægger midt på bordet med bagsiden opad: Landskab Broer Færdsel Konstruktion Møde. Gruppen vender et kort ad gangen. For hvert kort sidder gruppens medlemmer stille og tænker et øjeblik, eventuelt skriver de ned, hvad ordet handler om, når der tænkes tilbage på det, eleverne har lavet i temaarbejdet. Derefter deler de efter tur rundt om bordet deres ideer med hinanden og formulerer i fællesskab en fælles gruppe-erklæring. Der samles op på det i plenum. Ved grupper med ikke-læsere siger underviseren de fem begreber højt, og for hvert ord tænker eleverne over og tegner måske til hvad ordet handler om i forhold til det, de har lavet i temaarbejdet. 20 Værksted Byg en bro Mål: Eleverne skal opnå en uddybet indsigt og læring omkring broen i landskabet, dens konstruktion og muligheder. Værkstedsarbejdet, der er et tilvalg, kan laves klassevis eller på tværs af klasser. Det kan laves i et samarbejde med skolepasningsordningen. Det giver både en fagligt-pædagogisk tilvækst til forløbet og mere tid. Et egentligt værkstedsarbejde er tidskrævende. Eleverne kan enten et sted ude i landskabet i skolens nærområde eller på skolens grund, udendørs eller indendørs, bygge en konkret bro. Nogle af mulighederne fra formiddagens temaarbejde kan tages op og udbygges her med chance for en anden kvalitativ udførelse. Hvis man bygger en bro indendørs på skolen, kan den eventuelt blive samlingssted for andre elevprodukter, som udarbejdes i forløbet, så den får status af flagskib for undervisningsforløbet. Byggemuligheder: At bygge bro af aviser At bygge bro af spaghetti og lasagneplader At bygge en tovbro over åløb, slugter, mellem træer At bygge ponton-bro over åløb At bygge en pioneringsbro se evt. At bygge en da Vinci-bro i flade trælister (10 x 2½ cm) se byggemønsteret på

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 2. søndag i Advent 2015 06-12-2015 side 1. Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. 06-12-2015 side 1 Prædiken til 2.søndag i advent 2015. Tekst. Mattæus 25,1-13. Der er mange oplevelser i livet, og jo ældre man bliver, jo mere har man været med til. Også som præst har jeg fået lov til

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471

7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 7. søndag efter trinitatis I Salmer: 743, 36, 597, 492, 477, 471 Zakæus var nok blevet mobbet, fordi han var lille og sky. Nu hævned han sig gennem jobbet; som tolder i Jeriko by. Sådan lyder det første

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point.

Nu flyttes spanden til 2 meter fra start. Øvelsen gentages med gæt og kast og antallet af point noteres hvert pletskud giver nu 2 point. Naturskolerne.dk Kaste kogler i en spand Mål en linje på 4 meter op. Marker start (0 meter) tydeligt med en pind. Først stilles spanden 1 meter fra start. Hver elev samler tre kogler og får tre kast. Først

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Hvad er det, du siger -2

Hvad er det, du siger -2 Hvad er det, du siger -2 Alt, hvad Gud siger, er sandt og godt. Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver, ligesom han har sagt sikken en magt

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Gud er min far -6. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Gud er min far -6 For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Mål: Vi forklarer børn, at vi beder til Gud, fordi han er den største, der findes i hele verden. Ham tilhører alt for altid! Vi fortæller

Læs mere

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Gud har en plan -3. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Gud har en plan -3 Plan nr. 3: Jeg giver dig evigt liv! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 3: At give mennesker evigt liv. Gud giver sig selv, for at intet nogensinde vil kunne stå i vejen for et evigt

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid!

Gud har en plan -1. Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Gud har en plan -1 Plan nr.1: Jeg elsker dig altid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 1: At elske mennesker - altid. Gud har skabt os i kærlighed, og han fortsætter med at elske os, selvom vi fejler. Tekst:

Læs mere

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Hvordan underviser man børn i Salme 23 Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK

DAVID OG BATSEBA BESØG. Bibeltime 6 LEVENDE FORTÆLLING I M502. soendagsskoler.dk BIBELCAMPING 2016 LEDERARK LEVENDE FORTÆLLING I M502 DAVID OG BATSEBA Levende fortællinger er en opdigtet fortælling, hvor man møder Biblens personer live og ser den bibelske beretning ud fra en af hovedpersonernes synsvinkel. Klæd

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31)

Helliget Gud. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 7 Helliget Gud Ugens tekst og referencer: Luk 2,21-38. Den Store Mester, kap. 5. Huskevers: For mine øjne har set din frelse for alle folk (Luk 2,30-31) Hovedformålet er,

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn

Gud er min far -1. Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn Gud er min far -1 Vor Fader, du som er i himlene. Helliget blive dit navn Mål: Børnene ser Guds egenskaber som far: kærlig, tilgivende, givende og omsorgsfuld og børnene lærer nye måder at prise Gud på

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Vi gør det sammen -1

Vi gør det sammen -1 Vi gør det sammen -1 Sammen med Gud er der en vej frem. Mål: Enhed blandt mennesker og enhed med Gud er målet for undervisningsserien. I denne lektion vil vi vise børnene at Gud kan gøre det umulige. Han

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

Kursusmappe. HippHopp. Uge 14. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 14 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge14_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 12.04

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid!

Gud har en plan -2. Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Gud har en plan -2 Plan nr. 2: Jeg giver dig en fantastisk fremtid! Mål: Fortæl børn om Guds plan nr. 2: At give mennesker en fantastisk fremtid. Alt det, som Gud har beredt for os, går ud over vores fatteevne

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Jer er en vinder -1. Guds fulde rustning sandhedens bælte

Jer er en vinder -1. Guds fulde rustning sandhedens bælte Jer er en vinder -1 Guds fulde rustning sandhedens bælte Mål: Børnene ser hvor vigtigt det er, at holde fast i sandheden. Sandheden må omslutte hele deres liv. Bibeltekst: Ap. G. 9, 1-9 (Paulus møder sandheden)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse.

Hvem ka? Gud ka! -1. Betty Baxters liv og omvendelse. Hvem ka? Gud ka! -1 Betty Baxters liv og omvendelse. Mål: I denne undervisning kommer vi ind på frelsens budskab. Vi vil skabe plads til, at børn kan åbne deres hjerte op for Jesus, som Betty Baxter gjorde.

Læs mere

Jesus Guds gave til os -4

Jesus Guds gave til os -4 Jesus Guds gave til os -4 Freds Fyrste Mål: Fortæl børnene, at Jesus er Guds gave til os. Han er ikke kun en lille baby, han er også en Fyrste/Konge. Jesus Rige er et Rige af fred. I hans fredsrige skal

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB UNGE LIGHED FÆLLESSKAB TEMA: Kærester 2. årgang Nr. 2 Juni 2016 mener: Vi unge med særlige behov bestemmer selv, om vi vil have en kæreste. Vi bestemmer selv, hvem vi har sex med. Vi bestemmer selv, hvem

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej.

det høje besøger os, kommer til os, og giver os, leder vore fødder ind på fredens vej. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. december 2013 Kirkedag: 3.s.i advent/b Tekst: Luk 1,67-80 Salmer: SK: 87 * 12 * 76 * 89 * 90,2 * 88 LL: 87 * 70 *78 * 123 (Luciagudstj) Vi kender sikkert

Læs mere

Med Jesus i båden -2

Med Jesus i båden -2 Med Jesus i båden -2 Jesus redder Mål: At opmuntre børnene. Vi fortæller dem, at Jesus kender den situation, de befinder sig i. Vi fortæller dem, at Jesus hører dem og hjælper dem, når de kalder på ham.

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Gud er min far -4. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere

Gud er min far -4. Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere Gud er min far -4 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vores skyldnere Mål: Børnene lærer om Guds nåde og Guds måde at tilgive på. Børn får tillid til at tage imod Guds nåde og tilgivelse og indser

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Jeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn

Jeg er en vinder -7. Guds fulde rustning bøn Jeg er en vinder -7 Guds fulde rustning bøn Mål: Vi fortæller børnene at vi altid skal holde fast ved bøn. Vi fortæller at bøn ikke kun er at sætte sig, folde hænderne og bede nogle sætninger, men bøn

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN

BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN BLØDE CHIPS AF FREJA R. MADSEN 1 10 1. INT. S VÆRELSE. AFTEN. Vi er på et drengeværelse, der er fyldt med plakater, tegneserier og LEGO. (16 år) er ved at gøre sig klar til fest. Bertil skifter t-shirt

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

Vi fejrer Jesus -2. Fællessamling. Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter Vi fejrer Jesus -2 Jesus er kommet! Mål: Sammen med børnene fejrer vi, hvad julen handler om: Jesus. Vi fejrer, at Gud gav os sin søn, Jesus, som blev vores Frelser. Vi fejrer, at Jesus ønsker at komme

Læs mere

Halleluja, mere af dig -2

Halleluja, mere af dig -2 Halleluja, mere af dig -2 Mere tro Mål: At give børn en større tillid til Gud, Guds løfter og Guds ord. Tekst: 2. Kongebog 4, 1 7 (Elisa hjælper en enke). Visualisering: F.eks. slikposer i 3 størrelser,

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om

salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden sandhedens ånd, som udgår fra Faderen, skal han vidne om Livet og troen er ikke for fastholdere Prædiken til 6. søndag efter påske 2013 salmer:252,251,259,257, Helligånd tag mig v. hånden Jesus sagde; Når talsmanden kommer, som jeg vil sende til jer fra Faderen,

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

Morgensang i Vejen Kirke,

Morgensang i Vejen Kirke, Morgensang i Vejen Kirke, fredag d. 29. januar, kl. 9.00 Hermed links til salmetekster og inspirationsmateriale/idéer til arbejdet med salmerne. Materialet består af: 1) Salmeteksterne dels på papir dels

Læs mere

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25)

Nu kan jeg se! Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 4 Nu kan jeg se! Ugens tekst og referencer: Joh 9,1-38. Den store Mester, kap. 51. Huskevers: Én ting ved jeg: Jeg var blind, og nu kan jeg se. (Joh 9,25) Hovedformålet er,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere