EN VERDEN AF BROER. - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EN VERDEN AF BROER. - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE"

Transkript

1 EN VERDEN AF BROER - i landskab, fællesskab og kristendom 0.-3.klasse Efterår 2013 LÆRERHÆFTE

2 Forord Broer er fascinerende mange har navne, en lang række er turistmål og fotomål. Broer udfylder en elementær funktion i verden og ikke mindst i et land som Danmark, hvor der er tusindvis af broer, lige fra Storebæltsbroen til en smal planke over et vandløb. Livet for den enkelte og samfundsfællesskabet, både det store og det lokale, ville blive vanskeligt, hvis ikke der var broer. Det handler overalt om at bygge bro hen over vanskelige eller umulige passager og dermed knytte noget sammen, som ellers ville være adskilt. På den baggrund bærer broer samtidig på en elementær symbolsk betydning i den menneskelige bevidsthed og erfaringsverden og derfor også i kulturen (litteratur, digtning, kunst og religion). Broen udtrykker og visualiserer en mulig vej i vanskelige overgange og skaber forbindelse mellem forskelligheder og hen over forskelligheder. Man kan både brænde alle sine broer og bygge bro. Hvis man googler bro, får man 306 milliarder hits. Hvis man søger på ordet i Bibelen, får man 0 hits! Broer spillede ingen rolle i landskabet i Israel, hvor der stort set ikke findes andre vandløb end Jordanfloden, der var en grænse og ikke en passage. Til gengæld er kristendommen en vejreligion. Både Gud og mennesker er i Bibelens Gamle Testamente og Nye Testamente hele tiden på vej. De første kristne menigheder i Bibelen bliver af deres omverden ligefrem kaldt dem på vejen. I den kristendom, der bevæger sig fra Israel over Tyrkiet og Grækenland til Romerriget og Norden, bliver broen derfor tidligt et centralt billede, der profilerer vejens betydning af bevægelse og mulighed mellem Gud og mennesker og mellem mennesker indbyrdes. Det er en grundlæggende påstand i kristendommen, at når noget bliver vanskeligt eller umuligt, er der en bro. Nogle gange er det sådan i den almindelige, menneskelige erfaringsverden, andre gange ikke men kristendommen påstår, at det altid gælder. I kristendommen hedder det: troen, håbet, kærligheden, tilgivelse, frelse, nåde. Regnbuen i Noa-fortællingen er et af de centrale bibelske billeder på det. Skole-kirke-samarbejdsprojektet 2013 udfolder denne centrale side ved den kristne tro i sammenhæng med den grundlæggende menneskelige forståelse af broens betydning, så eleverne i folkeskolens yngste klasser både får erfaring med og indsigt i væsentlige sider af natur og teknik, kultur og kristendom, og styrker deres egen omverdensforståelse og identitetsdannelse. En verden af broer. Undervisningsprojektet lægger op til et samarbejde mellem faget kristendomskundskab og fagene natur og teknik, dansk og idræt. Forløbet dækker væsentlige stofområder på de fire fags læseplaner. Se nærmere i afsnittet Projektet og Fælles Mål bagerst i dette hæfte. Der indgår i forløbet et feltarbejde og besøg på den lokale kirkegård og i den lokale kirke, hvor præsten i billeder og fortælling og i dialog med elevernes egne bro-billeder vil præsentere kristendommens centrale brofortælling. Besøget aftales med den/de lokale præster omkring skolen. Se adresselisten bagerst i dette hæfte.

3 PROJEKTSANG Der er skrevet og komponeret en sang til undervisningsprojektet. Tekst og melodi af Thomas Lennert. Hør sangen på 1. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en motorvejsbro over floden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over floden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 2. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en eventyrbro over trolden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over trolden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 3. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Så n en hyggelig bro mellem os to! Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå mellem os to Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! 4. Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en regnbuebro ind i himlen. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå ind i himlen. Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro!

4 Indhold Projektets mål og moduler s. 5 Undervisningsmaterialet s. 6 Skematisk oversigt over temaugeforløb s. 7 Temaugeforløbets forskellige led s. 8 Morgensamlinger s. 9 Temaarbejde I. Landskabets broer s.14 Temaarbejde II. Livets broer s.21 Temaarbejde III. Fællesskabets broer s.30 Temaarbejde IV. Kristendommes broer Feltarbejde og besøg ved den lokale kirke s.39 Projektet og Fælles Mål s.44 Litteraturliste s.45 Adresseliste s.46 Skole-kirke-samarbejde i Syddjurs Projektmedarbejder Annelise Nymark Glismosevej 30, Hvilsager, 8544 Mørke Projektets forside- og samtalebillede er tegnet af Sofie Halvorsen.

5 Projektets mål og moduler Projektets mål Eleverne skal opnå viden og erfaring med broerne i landskabet, deres betydning og konstruktion Eleverne skal opnå forståelse for broen som symbol, særligt symbolets relationelle betydning mellem mennesker Eleverne skal opnå viden og forståelse af broen som et centralt, kristent symbol. 5 Projektets moduler Undervisningsprojektet En verden af broer rummer følgende fire moduler I. Landskabets broer (natur/teknik og kristendomskundskab) II. Livets broer (dansk og kristendomskundskab) III. Fællesskabets broer (idræt og kristendomskundskab) IV. Kristendommens broer (skole-kirke-samarbejde). Temauge eller undervisningsforløb Modulerne med fire fag i samarbejde er udarbejdet, så de med fordel vil kunne udgøre indholdet af en temauge for klassen eller hele gruppen 0.-3.klasse (se skemaoversigt herunder). De enkelte temamoduler vil også kunne udformes som almindelige undervisningsforløb, ligesom der selvfølgelig vil kunne vælges ud af materialets ideer med tilpasning til den aktuelle elevgruppe. Børnehaveklassens deltagelse vil under alle omstændigheder kræve en tilpasning. Brev-bro mellem klasser eller generationer Undervisningsforløbet udfolder tanken om BREVET som en bro mellem mennesker. Oplægget rummer et forslag til, at der bygges (brev)bro til de ældre årgange på skolen eller skoler imellem i form at venskabsklasser, hvor eleverne sender breve til hinanden med små bro-fortællinger, tegninger osv. Der kan være tale om papirbrev eller digitalt brev. Skole-kirke-samarbejdet er behjælpelig med at etablere konktakt mellem skolerne. Brevbroen kan eventuelt også gå til det lokale plejehjem/dagcenter eller til elevernes bedsteforældre: broen mellem generationer. Fælles bro mellem projektklasserne Der er i undervisningsforløbet lagt op til, at eleverne selv tager bro-billeder med kamera, mobil eller ipad. Der er mulighed for at sende elevernes billeder ind til skole-kirke-samarbejdet, der vil sørge for, at de indgår i en fælles, digital billedbro for projektet.

6 Undervisningsmaterialet Projektmaterialet består af Et lærerhæfte med undervisningsvejledning og baggrundsstof til forløbet. Undervisningsvejledningen er bygget op som et grydeklart forløb. De sandfarvede felter er faktabokse med uddybende kommentarer og baggrundsstof til lærerens egen rygsæk. En IT-platform. IT-platformen finder man på 6 Den indeholder alt, hvad der skal til for at udfolde projektforløbet: Lærermateriale o Lærerens rygsæk I rygsækken ligger lærerhæfte, kopiark og instrukser. o Legerummet Legerummet indeholder en række læringsorienterede legemuligheder med afsæt i undervisningsforløbets temaer. Legene kan inddrages i undervisningsforløbet eller være en pause-mulighed for elevgruppen eller enkelte elever. Legemuligheder vil også kunne bruges i børnehaveklassen. Elevmateriale o Min billedbog Billedbogen indeholder et galleri af forskellige bro-billeder fotos med små undertekster, som eleverne kan udforske selv og anvende i forskellige sammenhænge i forløbet: Lokale broer i Syddjurs, Berømte broer i verden, Anderledes broer, Kristendommens broer. o Min børnebibel Børnebibelen indeholder udvalgte bibelske fortællinger, der profilerer bro-temaet. Tegneren Christina Ebbesen har illustreret korte og enkle fortællinger, som de ældste af eleverne i målgruppen selv kan læse. De yngre elever kan få teksterne læst op i forbindelse med, at de ser billederne eller få fortællingen fortalt og derefter selv bruge billederne til kvalificeret gættelæsning. Projekt-sang - lydfil Der er til undervisningsprojektet digtet en bro-sang. Tekst og musik er af Thomas Lennert. Der er et vers til hvert temamodul. Tekst og node findes også på IT-platformen. Samtalebillede Undervisningsprojektets logobillede Broen er tænkt som øjenåbner og oplæg til samtale. Det er tegnet af Sofie Halvorsen. Fællesbro Elevernes egne bro-billeder kan sendes ind til Skole-kirke-samarbejdet og vil blive samlet til en fælles billedbro, der er tilgængelig på IT-platformen og eventuelt kan optræde som projektudstilling lokalt på skoler, i sognegårde og i kirker.

7 Skematisk oversigt over temaugeforløb Varig hed Ca. 1/2 time MANDAG Tema: Landskabets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling TIRSDAG Tema: Livets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling ONSDAG Tema: Fællesskabets broer Morgensamling Dagens bro-vers Dagens tema-anslag Dagens brobillede og fortælling TORSDAG Tema: Kristendommens broer Ekskursion til kirken Aktivitet: - på jagt efter religiøse/kristne broer - fire bibelske brobilledfortællinger FREDAG Evt. 7 fællessamling med glimt fra ugens arbejde 3-4 timer Tema-arbejde I Konkrete broer Konstruktion og betydning i landskabet Tema-arbejde II Symbolske broer Livets overgange Tema-arbejde III Symbolske broer Det menneskelige fællesskab Tema-arbejde IV Symbolske broer Den religiøse bro mellem himmel og jord Evaluering Fag: Natur/teknik, kristendomskundskab, kreative fag Fag: Dansk, kristendomskundskab, kreative fag Fag: Idræt, Kristendomskundskab Fag: Kristendomskundskab / skolekirke-samarbejde Det vi ikke nåede Læringsrum / Aktivitet: På opdagelse i skolens nærområde. Broen som mulighed og udfordring. Beregninger Eksperimenter Brobyggerier Læringsrum / Aktivitet: Projektorienteret arbejde med Livsbroer : i billeder, musik, sang, drama, fortællinger, ritualer. Evt. ipad-forløb Læringsrum / Aktivitet: Leg og bevægelse, drama-pædagogik og refleksionsrum: Broer mellem mennesker Fællesskab. CL. Opfølgning og efterbearbejdelse af kirkebesøg Evt. fælles afslutning på kirkedagen Evt. kæmpe brokæde med alle skolens elever Evt. Værksted: Vi bygger en bro Værksted: Vi laver en bryllupsbro i drama, musik, sang og ritual Værksted: Vi laver en brev-bro til andre klassetrin / skoler / generationer Værksted: Vi laver en filmfortælling / tegneserie / bro-frise

8 Temaugeforløbets forskellige led Morgensamlinger Der er i temaugeforløbet lagt op til, at alle klasser samles en halv time ved starten af dagen. Dels giver det mulighed for at give fælles informationer og instrukser omkring dagens forløb, dels er det en fælles optakt, der skal styrke den tematiske profil og motivere til arbejde med dagens tema. Morgensamlingen begynder med indlæring af dagens bro-vers. Dernæst er der et kort tema-anslag med sketch-karakter. Til sidst følger et aktualiserende billede og en central fortælling fra den kristne grundfortælling, der udfolder dagens almene tema. 8 Temaarbejde med læringsaktivitet Dagens tema udfoldes i en række læringsaktiviteter, der er bygget op over erfaring/oplevelse og refleksion. Værksted Hvis man ønsker det, kan dagsforløbet afsluttes med et egentligt værkstedsarbejde, der kan etableres klassevis eller på tværs af klasser. Eventuelt kan det laves i samarbejde med skolepasningsordningen. Kirkebesøget Der indarbejdes en ekskursion til den lokale kirke i projektforløbet. 1 2 klasser ad gangen. Arrangementet er todelt: En afdeling med feltarbejde omkring kirken og i kirkerummet (1/2 time) En afdeling med fællesafslutning i kirken (1/2 time). Denne dag er der ingen morgensamling, men en efterbearbejdelse, når klasserne er tilbage på skolen. Afslutningsdag Fredag er sat af til hængepartier fra de foregående dage, samt eventuelt præsentation for de andre elever af noget af det, der er lavet undervejs. Det kan måske også være dagen, hvor de klasser, der har arbejdet med projektet, organiserer en kæmpe brokæde med alle skolens elever.

9 Morgensamlinger MANDAG Tema: Broer i landskabet Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en motorvejsbro over floden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over floden 9 Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! Tema-anslag: To lærere spiller henholdsvis personerne Bro og Pille. Eventuelt er de klædt lidt ud. De står på hver sin kasse med 1½ m afstand imellem. Ved siden af ligger en træplade, som siden kan lægges oven på kasserne, så den hviler på dem og danner en bro. B: Hej! P: Hej! B: Jeg hedder Bro! P: Det kan man da ikke hedde. En bro. B: Ikke en bro. Jeg hedder Bro. Det kan man godt hedde til efternavn. Hvad hedder du? P: Jeg hedder Pille. B: Pille? Det kan man da i hvert fald ikke hedde. Det er jo noget, man spiser. P: Nej, mit navn er Pille. Jeg er opkaldt efter min moster i Estland. Hun hed Pille. Derfor hedder jeg det. Hej, Bro! B: Hej, Pille! Kommer du ikke herover? P: Jo (prøver at svinge benet ud, men er ved at falde ned af kassen) øh, nej, kom du hellere over til mig. B: Nu kommer jeg! (prøver at svinge benet ud, men er også ved at falde ned af kassen). Nej, der mangler altså noget. Der mangler en bro (peger på sig selv og lægger sig mellem kasserne og lægger brættet over. Pille går derefter over broen til den anden kasse, og Bro rejser sig og står også op på kassen. De tager fat om hinanden. De peger på hinanden foran publikum og siger: Bro-Pille og modtager publikums bifald). Dagens tema og program broer i landskabet introduceres kort.

10 Dagens bro-billede: Motorvejsbroen ved Silkeborg bygges Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. Det kan koste store vanskeligheder at bygge en bro - hvorfor gør man det så? Silkeborg-motorvejen Der bygges i øjeblikket 29,2 km motorvej omkring Silkeborg. Det vil give en besparelse på 12 minutter at køre strækningen. Der kommer i gennemsnit til at køre biler om dagen på vejstykket. Der bygges 35 broer på hele vejstykket. I alt er der sat millioner kroner af til at bygge vejstykket. Engang var der nogen, der kom lettere til det, men de havde i høj grad også brug for det. Hør en historie fra Bibelen: 10 Dagens bro-fortælling: om en bro, hvor der ikke er nogen vej Moses vandrede med Israels folk i ørkenen. De var endelig sluppet ud af Egypten og væk fra storherskeren Farao, der havde holdt dem som slaver. Tre dage havde de nu gået i ørknen. Humøret var højt, fordi de var sluppet fri. Men nu opdagede de en støvsky i det fjerne. De vidste det. Det var Faraos hær. Han havde fortrudt. Nu kom han enten for at hente dem eller slå dem ihjel. Humøret sank, og snart sank det endnu mere. For nu var de nået til kanten af Det Røde Hav. Der var hav og vand foran dem, så langt øjet rakte. Vejen gik ikke længere. Folk knurrede mod Gud og Moses: Vi ville hellere være døde som slaver i Egypten end dø for Faraos hær i ørknen. Gud sagde til Moses: Du skal række din stav ud og kløve havet, så folket kan gå tørskoet over. Moses rakte staven ud, og en stærk østenstorm rejste sig hele natten og trængte vandet tilbage, så der blev en bro at gå på. Da Israels folk var nået sikkert over på den anden side, var Egyptens hær, som forfulgte dem, nået midtvejs. Ræk din stav ud igen!, sagde Gud til Moses. Og Moses gjorde, som Gud havde sagt. Vinden vendte, vandet kom fossende tilbage. Gudsbroen forsvandt. Egyptens hær druknede, men Israels folk var reddet. TIRSDAG Tema: Livets broer Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Som en eventyrbro over trolden. Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå over trolden Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro!

11 Tema-anslag Bro og Pille står på deres kasser med brættet imellem. De står og flirter lidt med hinanden. De har begge et stort rødt hjerte om halsen. De er forelskede. Bro: Pille, kommer du ikke herover? Pille (fniser lidt): Det tør jeg ikke! Bro: Det turde du da i går! Pille: Ja, men jeg tør ikke i dag. Bro: Kom nu! Pille: Nej! (fniser lidt igen) Bro: Jamen, hvorfor ikke? Pille: Sæt, de andre opdager det! Bro: Opdager hvad? Pille vifter med hjertet Pille: Jeg ved jo heller ikke, om du virkelig kan li mig, Bro! Bro: Det kan jeg da! Pille: Helt sikker? Bro nikker og rækker hjertet frem Pille: Helt bombe-hundrede-procent-sikker? Pille rækker sit hjerte frem. De nærmer sig hinanden. Bro og Pille (hopper ned og vender ryggen mod hinanden, ser ud mod publikum og siger i kor): Men kan man nu alligevel være bombe-hundrede-procent sikker? 11 Dagens tema livets broer introduceres kort: Det er vanskeligt at være forelsket, ligesom der er så mange andre vigtige skridt i denne verden, der er vanskelige. Dagens bro-billede: Sjellebro og maskestenen Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. Nogle gange når man skal over fra et sted til et andet, kan der være fare på færde. Sådan tænkte man i gamle dage, når man passerede en å. Men man tænkte det også, når et barn skulle fødes til verden, eller en pige skulle giftes ind i mandens familie, eller nogen skulle dø. Man havde fornemmelsen af, at der sad en farlig trold skjult det sted, man skulle over. Der skulle en sikker bro til. Sjellebro og Åmanden Ved Sjellebro, der fører over Alling Å i Syddjurs kommune har i 1000 år stået en sten med en stor og vild troldemaske. Det var det eneste vadested mellem Djursland og det øvrige Jylland, og det var et farligt, brusende væld at komme over. Måske har maskestenen været et billede på trolden under broen, som man skulle passe på eller også skulle troldemasken skræmme den farlige trold væk, så folk kunne komme sikkert over. Sagnet på stedet siger stadig, at Åmandens stemme lød: Tiden er kommet, men manden er endnu ikke kommet! når det var lige før, nogen omkom ved åen. Men efter at den nye landevej er anlagt og broen gjort bred, er stemmen blevet kvalt og stedet blevet fredeligt at passere.

12 Bibelen har en fortælling om en bryllupsfest, der var ved at gå i stykker. Men heldigvis viste der sig at være en sikker bro at gå på. Hør engang: Dagens bro-fortælling: om en bryllupsfest, der blev reddet Der var bryllup i Kana i Galilæa. Stor fest med mange gæster. Dengang festede de i flere dage, så der skulle virkelig mad og vin i mængder til. Også Jesus og hans mor var inviteret med. Men vinen slap op. Ham, der sørgede for festen, kom ind til ham, der holdt festen, og hviskede det i øret: Vi har ikke mere vin til gæsterne! Ham, der holdt fest, blev rød i hovedet og helt ude af det. Det var jo skrækkeligt! Det var pinligt! Der ville blive snakket om den mislykkede bryllupsfest alle vegne i mange, mange år. Der var slet ikke nogen vej igennem det. Jesus mor sagde til Jesus: Du må hjælpe ham! Han har virkelig brug for det! Og til ham, der holdt festen, sagde hun: Gør, ligesom Jesus siger! Udenfor var der seks store beholdere med mange hundrede liter vand i hver. De blev brugt, når folk skulle have skyllet vejstøvet af fødderne, inden de skulle spise altså lidt som vi vasker hænder. Jesus sagde til ham, der styrede festen: Hæld vandet op i kanderne og bring det ind til bordet. Han gjorde, sådan som Jesus havde sagt. Tjenerne kom ind til bordet med kanderne, og folk smagte på vandet men det var blevet til vin, endda vin, som var meget, meget bedre end den vin, der var sluppet op! Sådan blev festen reddet, fordi der viste sig en bro, hvor der slet ikke var nogen vej. 12 ONSDAG Tema: Fællesskabets broer Dagens bro-vers Projektets brosang kan ses og høres på IT-platformen: tekst, node og musikindspilning Bingo! Daw do! Bring mig en bro! Så n en hyggelig bro mellem os to! Værsgo! Træsko! Her er en bro! Nu det nemt nok at nå mellem os to Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Det kan du tro! Det kan du tro! Uhhh! Så n en bro! Den ku være go! Så n en værsgo træsko go bro! Tema-anslag Bro og Pille står på hver deres kasse. Bro peger fingre af Pille, der ikke ser det. Bro: (hånende ud til publikum) Pille er den lille Bittelille, stille Hun kan næse pille, Dur ikke til det vilde

13 Pille reagerer vredt, men straks efter opgivende Bro (fortsætter): Æv bæv, du lille, dumme vitaminpille! Pille ser endnu mere nedslået og trist ud. Bro dratter ned fra kassen og får sin hånd i klemme under den. Bro: Av, av jeg sidder fast. Hjælp! Hjælp! Pille går hen og hjælper ham fri og tager ham i hånden og puster på den, og de går sammen. Dagens tema fællesskabets broer introduceres kort. Mange gange viser det sig, at der er en bro, hvor der ellers slet ikke gik en vej. 13 Dagens bro-billede: Skolegården Billedet ligger i Lærerens rygsæk på IT-platformen. I skolegården er der rigtig mange broer mellem kammerater. Nogen gange kniber det med broer, og nogen havner alene udenfor. Men der kan vise sig at være en bro, der hvor vejen ellers var spærret. Hør en historie fra bibelen om det: Dagens bro-fortælling: om at blive inviteret med til bords En dag sagde folk, at de havde hørt, at Jesus kom til byen Jeriko. Det var nok værd at opleve. Ham, Jesus, som alle snakkede om, og som havde gjort så mange gode ting. Folk flokkedes i gaden, hvor Jesus skulle komme. Også Zakæus, som styrede byporten, ville virkelig gerne se ham. Men folk spærrede for ham, så han ikke havde en chance. De brød sig nemlig ikke om Zakæus. Han tog penge fra folk, alt for meget, for at slippe dem ind gennem porten. Nu kunne de hævne sig på ham. Ikke tale om, at Zakæus skulle få mulighed for at se bare et glimt af Jesus! Det var ikke let for Zakæus, for han var samtidig rigtig lille, så han ikke kunne se over hovedet på de andre. Det endte med, at han krøb op i et træ og gemte sig. Musestille sad han, så de ikke opdagede ham. Fra træets top kunne han få et glimt af Jesus, når han gik forbi. Jesus kom. Da han var lige ud for det træ, hvor Zakæus sad, standsede han. Det viste sig, at Jesus netop havde fået øje på den lille mand, der var nødt til at gemme sig. Kom ned, Zakæus! I dag vil jeg ind og være gæst hos dig! Så kom Jesus ind til Zakæus og spiste hos ham. De andre kunne ikke forstå det. Der burde være lukket for Zakæus. Men Zakæus blev så jubelglad over, at Jesus havde vist ham en vej ned fra træet, så han lovede, at betale dem tilbage, han havde taget penge fra. Ja, de skulle endda nok få det firedobbelte. Sådan kan der blive broer, hvor der ikke var nogen vej.

14 Temaarbejde I. Landskabets broer Mål: Eleverne skal, ikke mindst gennem oplevelse og erfaring, blive opmærksomme på broernes betydning, de landskabsmæssige betingelser, der aktualiserer dem, deres grundlæggende konstruktion og deres æstetiske betydning. Broer i landskabet Der 406 store og små øer i Danmark; dertil kommer tusindvis af vandløb, og jernbanestrækninger, der skal føres gennem landet på kryds og tværs. Hver gang kalder det på en bro, enten i form af en reel bro eller en dæmning eller en tunnel. Broer har været bygget siden forhistorisk tid. Måske har de første broer været trædestenen på vadestedet eller træstammen, der var væltet over åløbet, så et menneske kunne passere. Allerede for 5000 år siden byggede sumererne og egypterne buebroer af murværk. Kineserne fulgte snart efter, og romerne udviklede op mod vores tidsregning buebroen til perfektion. Mange af dem står stadig. I Danmark har der været bygget broer siden middelalderen. Byggematerialet var naturstenene, som der var rigeligt at tage af i landskabet, og som samtidig er i besiddelse af en enorm holdbarhed. I 1779 tog brobyggeriet et nyt spring med den første støbejernsbro i England, og op gennem tallet udviklede bromaterialet og dermed konstruktionsmulighederne sig med smedejernet og ikke mindst jernbetonen, altså den jernarmerede beton. Det gav samtidig muligheder for ikke kun at lægge broer over vandløb, men også over større stræder. Ligesom forskelligt udviklede konstruktionsformer pladebroer, hængebroer, buebroer, skråtagsbroer, gitterbroer, lavbroer og højbroer gav øgede tilpasningsmuligheder til forskellige landskabsformers udfordringer. I Danmark blev den første Lillebæltsbro bygget i 1935 som jernbanebro, og i 1998 blev Storebæltsforbindelsen etableret, i alt 17,5 km, når Østtunnellen, Østbroen og Vestbroen bliver lagt sammen. Storebælts højbro har samtidig verdens næststørste frie spænd på 1624 m mellem de to store pyloner. Hermed var hoveddelene af det danske land Jylland, Fyn og Sjælland blevet bundet sammen. De forskellige brotyper har hver deres fordele mht. stræk og spænd og fundament, men det gælder for dem alle, at der er fire geometriske former, som giver dem styrke: buen (jf. en halv nød/en cykelhjelm/et kranium holder til stort tryk), trekanten (der fordeler trykket på en bred flade), røret (der samtidig vejer væsentligt mindre end massivt materiale) og det bukkede jern (jf. den styrke, som bukket papir/bølgepap har sammenlignet med et fladt stykke papir). Hele infrastrukturen i det danske samfund er fuldstændig afhængig af broer, der fungerer. Om ikke andet, så opdager man nytten og afhængigheden af dem, når fejl eller dårligt vejr ved Storeeller Lillebæltsbroen lukker broerne og giver kaos. Broer har samtidig ofte stor æstetisk kvalitet. De er markante og fascinerende i landskabet, både for voksne og børn; fascinationen hænger måske også sammen med, at der altid indgår et eller andet element af farlighed i en bro: der skal trodses natur og naturkræfter, og for en tid anbringes den, der passerer, i en sårbar position. 14

15 1. Hvad er en bro? Delmål: Eleverne skal gøre sig elementære, legende erfaringer med, hvad en bro er. Det skal umiddelbart skærpe deres opmærksomhed på de udfordringer, broen svarer på, dens muligheder og konstruktion. Eleverne skal i en legende form udforske broens betydning og konstruktion, der giver muligheder og stiller krav til mennesker. Modulet vil sagtens kunne strække sig over en hel formiddag, men der er i sammenhængen kun sat 1½ time af til det, hvorefter det så kan fortsættes og udvides i det efterfølgende værkstedsarbejde. Udformningen vil være afhængig af, om der er tale om en enkelt klasse eller 0.-3.klasse på tværs af klasserne, hvor der nødvendigvis skal være flere lokaliteter og flere arbejdsmuligheder. 15 Det foregår i skolens nærområde, enten udendørs eller indendørs på skolen, eller ved skov, mose, åløb umiddelbart nær på skolen. I det følgende er udpeget en række muligheder, der har forskelligt incitament, forskellig sværhedsgrad, forskellige krav til fysisk udfoldelse, og derfor vil kunne matche forskellige grupper af elever og give en god mulighed for undervisningsdifferentiering. Nogle af mulighederne vil for en underviser i folkeskolen give sig selv, andre har en udførligere instruktion. Nogle stiller større sikkerhedskrav end andre. Det er selvfølgelig vigtigt at være opmærksom på sikkerheden. Et egentligt brobygningsprojekt, som er tidskrævende, er henlagt til det afsluttende værkstedsarbejde, som man kan vælge at knytte til. Gå i gymnastiksalen og brug redskaberne til jorden er giftig. Det kan være alt fra vand til krokodiller, broerne skal sikre færdslen over. Byg broer af klodser, fx LEGO eller DUPLO. Det er kun fantasien og materialet, der sætter grænserne, men til gengæld også giver læringserfaringerne. Byg broer af løse trækasser og planker/brædder. Byg broer af almindeligt papir eller aviser. Det kan føre til opdagelsen af, hvilken mangedobling af styrken det giver at bøje og rulle papiret (jf. bølgepap). Se evt. Byg broer af sugerør eller spaghetti/makaroni (der tapes i bundter) og lasagneplader. Det giver erfaringen af, hvilken mangedobling af styrken det giver at lime flere stykker af den skrøbelige spaghetti sammen. Kviste i et bundt kan ikke knækkes (Bondei-ordsprog fra Uganda). Byg på gulvet en simuleret tovbro. To stykker reb lagt parallelt, eventuelt med blåt crepepapir ved siden eller blot stykker af crepepapir til at illudere vand. Eleverne skal

16 balancere over vandet på reb-broen. Lad dem undervejs prøve at passere nogen, der kommer fra den modsatte side. Tag et af rebene væk, og lad eleverne gentage forløbet. Læg et blåt klæde som vand ud på gulvet. Elever fordeler sig på begge breder. De har kasser eller klodser eller træskiver, som de kan kaste ud i vandet enten som trædesten eller som fundament for brædder. Målet er at få konstrueret en bro, så de kan gå til hinanden. Se evt. Prøv nogle af de brobygningsspil, der kan hentes ind på computeren eller ipad en. Instruktionen er ofte på engelsk, men det er ikke nødvendigvis en hindring. Elevene kan måske lege sig frem. Brobygningsspillene har læringskarakter, der træner erfaring i materialer og konstruktioner. Lav en enkel, rigtig tovbro mellem to træer udenfor. Der spændes et reb over forneden og foroven, så man kan gå over og holde balancen med armene. Prøv at lade elever finde ud af måder at passere hinanden undervejs fra begge sider. Lav en pontonbro over et åløb i nærheden af skolen ved hjælp af to tønder/beholdere og brædder og reb. Når man taler om broen på et skib, kommer udtrykket fra det stykke, der er lagt ud mellem hjuldamperens to hjul. 16 Der samles op på erfaringerne i mindre eller større grupper. Jo flere erfaringer, der er repræsenteret i gruppen, der samler op, desto større læring omkring: landskabets udfordringer mht. færdsel, broer, deres materialer, konstruktioner, sikkerhed og forskellige muligheder. Der kan være nogle enkelte fagudtryk, som eleverne skal have med sig: bropille, pylon, brobane (kørebanen), fundament, beton, konstruktion. 2. Broer i Danmark og nærområdet Delmål: Eleverne skal få indsigt i, hvilken afgørende rolle for infrastruktur og dagligt liv broer spiller i Danmark På ipad eller computer hentes et Danmarkskort ind. Eleverne orienterer sig på landkortet og finder land og vand og øer. Hvis det samtidig er et vejkort, vil det være synligt, at der gang på gang er skabt vigtige forbindelser broforbindelser, tunneler, færgetrafik mellem landsdele og øer. Men der er også steder, hvor der ikke er fastforbindelse. Lad eleverne selv fortælle om deres erfaringer fra ture rundt i Danmark. Et kort over nærområdet hentes ind, eventuelt et Krak-kort eller Google map (med både kort og satellitfoto). Eleverne skal opdage de tynde blå linjer (åløb), vandlinjerne (kyststrækningerne) og de sorte linjer (jernbanerne). Hver gang en vej skal passere et af de steder, kræver det en bro. Der er broer alle vegne i Danmark. Hvad kender eleverne af broer i nærområdet? Eventuelt lærer eleverne også i denne forbindelse kortsignaturen for en bro.

17 Der er mulighed for at se de største og mest markante danske broer på Der ligger også en række danske broer og broer fra nærområdet i Billedbogen, som eleverne selv kan blade i på projektets hjemmeside 3. Broer i verden Delmål: Eleverne skal opnå indsigt i broernes betydning i store dele af verden. De skal have styrket deres fascination og motivation for arbejdet med broer gennem brorekorder, særlige brohistorier og nogle af de markante æstetiske udtryk, som udvalgte broer i verden har. 17 Eleverne får mulighed for på computer eller ipad at se nogle af de markante broer i verden (ældst, bredest, mest trafikeret, flest mursten osv.) hængebroer, Wikipedia) (privat hjemmeside med en fin præsentation af smukke og sjove broer i verden) I projektets Billedbog kan eleverne også finde en række markante broer med små, tilknyttede historier på Researchen kan foregå samlet eller i grupper med en afsluttende opsamling i plenum. Ved research på egen hånd på nettet skal eleverne kun gå efter billederne. Hjemmesiderne vil ofte rumme stof og muligheder, som ikke er relevante i sammenhængen. Kan broer være andet end det, vi opfatter som broer? Eleverne kan selv prøve at melde ind for at se, at tunneller, færger, trapper, hæve-sænkeramper, rutsjebaner m.m. også er former for broer. Dertil kommer cykel- og gangbroer, der ikke nødvendigvis fører over åløb eller lignende, men er en hjælp til sikker færdsel i bytrafikken. Brotyper og brohistorie Hvis underviseren i forløbet ønsker at udvide elevernes viden om broernes historie og de forskellige typer broer, leverer natur/teknik-materialer til 3.-4.klassetrinnet glimrende stof. Se litteraturlisten. 4. Leg med bro-ord Delmål: Eleverne skal have styrket deres indsigt i den betydningsfuldhed, begrebet bro optræder med. Samtidig skal deres fantasi og lyst omkring temaet stimuleres i en legende form Alt efter tid og mulighed i aldersgruppen kan der laves et udvalg af følgende læringslege a. Hvor mange byer og steder og gader med bro kan I komme på?

18 Eleverne kan alt efter årgang lave det som en leg, hvor de sidder i kreds og kaster en bold til den, der skal komme med et broord, og derefter kaste bolden videre til en anden i kredsen i CL-strukturen Giv én tag én. De har et papir med to kolonner. I første kolonne skriver eleven alle de bro-byer/-steder/-gader, han/hun kan komme på. Dernæst udveksles med skuldermakkeren, og nye ord skrives i kolonnen ved siden af. Endelig rejser eleverne sig og fanger en makker og får udvekslet og fyldt yderligere bro-ord i 2.kolonne. Der samles hurtigt op til sidst. Eks. Holstebro Brostræde Åbybro Brovej Resenbro Brovænget Allingåbro Sjellebrovej Hobro Nørrebrogade Sjellebro Brokæret Nederbro Sønderbro Rødkjærsbro Højbro Plads Bjerringbro Vesterbrogade Bredebro Broparken Gredstedbro Brogade Bolbro Bromarksvej Kærbybro Brosvinget Brobyværk Brotorvet Tovbro Brotoften Knebelbro Brogården Broager Brolæggerstræde Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere navne, skriver man dem og sætter dem op. 18 b. Hvor mange personnavne med bro kan I komme på? Opgaven er vanskeligere for elevgruppen, så den skal måske snarere laves i plenum. Eks. Bro Brogaard Tovbro Broberg Bromann Brohus Bronæs Brosen Broløkke Brolev Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere navne, skriver man dem og sætter dem op.

19 c. Der er mange mærkelige ord i spil, når det gælder broer. Lad eleverne sige ordene højt for sig selv og til en kammerat. Lad dem bruge ordene som fantasiord, uden at de skal beskæftige sig med den eksakte betydning. Lad dem dele dem op på nye måder. Lad dem tegne deres egen betydning til dem: Skråtagsbro Pylon Brodrager Brofag Bropille Brobizz Broklap Hængekabler Nogle kan skrive ordene ud og sætte dem op i klassen eller på samlingsstedet for klasserne. Hvis man senere kommer i tanke om flere ord, skriver man dem og sætter dem op Byg en bro mellem to Delmål: Eleverne skal ved slutningen af forløbet om broer i landskabet blive opmærksomme på, at der ligger en væsentlig relationel værdi i broen. Det er samtidig brobygning til de følgende dages temaarbejde med broens symbolbetydning. Eleverne ser på tegningen: to figurer står på hver sin side af kløften. Broen, som skal gøre det muligt for dem at møde hinanden, mangler endnu at blive bygget, altså tegnet. Opgaven: Du er bygmesteren. Du kan bygge, lige som du vil med former og farver og mønstre og konstruktioner. Byg en bro, der passer til de to, så de kan mødes og lave et eller andet godt med hinanden. Arbejd for dig selv. Når alle er færdige, viser og fortæller du til alle, hvad de to gør og siger, når de møder hinanden. Eleverne har billedkopi og farvekridt at arbejde med. Eller de kan skabe to figurer og tegne broen på computer/ipad Elevernes billeder bliver efterfølgende hængt op i klassen eller fællesrummet.

20 6. Hvad har vi lært om broer? Delmål: Eleverne skal blive bevidste om deres læring om broer indtil nu Eleverne er opdelt i grupper. De får udleveret kort med fem centrale begreber fra dagens temaarbejde, som de lægger midt på bordet med bagsiden opad: Landskab Broer Færdsel Konstruktion Møde. Gruppen vender et kort ad gangen. For hvert kort sidder gruppens medlemmer stille og tænker et øjeblik, eventuelt skriver de ned, hvad ordet handler om, når der tænkes tilbage på det, eleverne har lavet i temaarbejdet. Derefter deler de efter tur rundt om bordet deres ideer med hinanden og formulerer i fællesskab en fælles gruppe-erklæring. Der samles op på det i plenum. Ved grupper med ikke-læsere siger underviseren de fem begreber højt, og for hvert ord tænker eleverne over og tegner måske til hvad ordet handler om i forhold til det, de har lavet i temaarbejdet. 20 Værksted Byg en bro Mål: Eleverne skal opnå en uddybet indsigt og læring omkring broen i landskabet, dens konstruktion og muligheder. Værkstedsarbejdet, der er et tilvalg, kan laves klassevis eller på tværs af klasser. Det kan laves i et samarbejde med skolepasningsordningen. Det giver både en fagligt-pædagogisk tilvækst til forløbet og mere tid. Et egentligt værkstedsarbejde er tidskrævende. Eleverne kan enten et sted ude i landskabet i skolens nærområde eller på skolens grund, udendørs eller indendørs, bygge en konkret bro. Nogle af mulighederne fra formiddagens temaarbejde kan tages op og udbygges her med chance for en anden kvalitativ udførelse. Hvis man bygger en bro indendørs på skolen, kan den eventuelt blive samlingssted for andre elevprodukter, som udarbejdes i forløbet, så den får status af flagskib for undervisningsforløbet. Byggemuligheder: At bygge bro af aviser At bygge bro af spaghetti og lasagneplader At bygge en tovbro over åløb, slugter, mellem træer At bygge ponton-bro over åløb At bygge en pioneringsbro se evt. At bygge en da Vinci-bro i flade trælister (10 x 2½ cm) se byggemønsteret på

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Hjælp Julemanden. Lærerark

Hjælp Julemanden. Lærerark Hjælp Julemanden Lærerark Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 60 min. I bliver budt velkommen af Tivolis underviser, der viser jer til rette i julemandens stue. Eleverne får at vide,

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Hvad er det, du siger -4

Hvad er det, du siger -4 Hvad er det, du siger -4 Dine ord skaber Mål: Børn indser, at det, vi siger, gør noget i os selv, andre og den verden, vi lever i. Ord bliver ofte til handling. At sige gode og positive ord skaber noget

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost

Farver i en grå tid. En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Farver i en grå tid En fællesoplevelse på Børneskolen Bifrost Vi kender ikke fremtiden, og derfor må vi lære vores børn at kæmpe med det ukendte og at klare sig i hvilket som helst miljø i hele spektret

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber

Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem inddragelse af digitale redskaber - nytænkning og videreudvikling i det pædagogiske arbejde Juni 2014 Der var engang.. I 2010 begyndte Selvejerområdet

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt.

GPS 37-43. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m.fl. www.opdagnyt. GPS 37-43 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m.fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 37: Salomon Nøglesætning: Gud kan hjælpe dig Bibelvers 1 Petersbrev

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden;

Gud er min far -2. Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Gud er min far -2 Komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; Mål: Børnene oplever forventningsglæde: Guds rige vokser der, hvor Guds vilje sker. Gud ønsker at vi er med til at opbygge

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Den Motiverende Samtale og børn

Den Motiverende Samtale og børn Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen.

Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Undervisningsmateriale til PAX-serien. Første bog: Nidstangen. Nidstangen Skrevet af Åsa Larsson og Ingela Korsell, illustreret af Henrik Jonsson. Resume De to brødre Alrik og Viggo kommer i pleje hos

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner)

Lektion 1 VENSKAB (Den barmhjertige samaritaner) Lektion 1 (Den barmhjertige samaritaner) MÅL Børnene skal vide, hvad et venskab er, hvordan det dobbelte kærlighedsbud lyder, og hvem der er deres næste. TIL LEDEREN Dette efterår starter vi med 4 lektioner

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere