Friluftsrådets årsberetning 2011

Transkript

1 Friluftsrådets årsberetning 2011

2 Indhold 3 Friluftsrådet et Råd i udvikling 4 Friluftspolitik 6 Friluftsrådet lokalt 7 Friluftsprojekter 10 Formidling og undervisning 13 Tilskud til Friluftsliv 14 Internationalt 16 Sekretariatet 17 Bestyrelsen Læs mere om Friluftsrådet på Friluftsrådets samlede årsberetning består af formandens mundtlige beretning på Generalforsamlingen 26. april 2012 (findes på nettet umiddelbart efter generalforsamlingen), et overblik over Friluftsrådets økonomi samt beretning fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. Tekst Astrid Bjørg Mortensen Layout og grafisk produktion: Meyer & Bukdahl as Forsidefoto: Søren Balle

3 Friluftsrådet et Råd i udvikling Velkommen til Årsberetningen 2011, der giver et tilbageblik på et udsnit af Friluftsrådets aktiviteter i Friluftsrådet arbejder med en bred vifte af opgaver, initiativer og projekter, men formålet med det hele er det samme: at støtte og opmuntre til friluftsliv og naturforståelse og skabe de bedst mulige rammer for befolkningens friluftsliv. Børn og unge skal opleve naturen Og det formål er der i høj grad brug for i vores samfund i dag! Vi ser en stigende tendens til, at børn og unge ikke kommer nær så meget ud i naturen, som de tidligere generationer gjorde. De får således ikke lejlighed til at udfolde fantasien i den frie leg, som naturen opfordrer til, og de får ikke i samme omfang første håndsoplevelser og egne erfaringer med naturens mange mysterier. Derfor bliver det sværere at oparbejde det personlige forhold til naturen, der er forudsætningen for deres lyst til at tage vare på den og være aktive i naturen senere i livet. På vej mod en ny strategi for Friluftsrådet De udfordringer, der venter Friluftsrådet og friluftslivet i det hele taget, er i løbet af 2011 også blevet kortlagt og diskuteret i den proces, der leder frem mod en ny strategi for Friluftsrådet. Tak til alle, der har ladet sig involvere i strategiprocessen! Medlemsorganisationer, samarbejdspartnere, lokale kredsbestyrelser, kredsrepræsentanter og bestyrelsesmedlemmer har stillet spørgsmål, debatteret, fokuseret, formuleret og dermed bidraget aktivt til at forme den strategi, der skal udstikke retningen for Friluftsrådets virke i årene fremover. Vi glæder os til at fortsætte processen i 2012 og til det endelige resultat kan implementeres efter generalforsamlingen i april Natur til glæde for alle Naturen er et fælles velfærdsgode, som alle skal have adgang til og alle skal have glæde af, uanset hvor gammel man er, og hvor i landet man bor! Der skal gøres en seriøs indsats for at skabe mere bynær natur, der gør det let at komme ud for de mange mennesker, der har deres hverdag i byerne. Ude på landet, hvor der er natur, er problemet snarere, at det ikke er muligt at komme ud i den. Markveje bliver nedlagt og det betyder, at store dele af det åbne land bliver lukket for offentlighedens færdsel. Den rekreative værdi som naturen rummer, har svære vilkår. Friluftsrådet må gang på gang påpege, at naturen skal være åben for folk, der vil nyde den, og at det langt fra er friluftslivet, der udgør naturens største trussel. Det er dokumenteret i flere undersøgelser af gener ved færdsel i naturen og i den publikation, som Friluftsrådet har udgivet sammen med seks andre organisationer Sådan ligger landet. Lars Mortensen, formand for Friluftsrådet Friluftsrådet et Råd i udvikling 3

4 Friluftspolitik Friluftsrådet mener, at alle har ret til friluftsliv. Gennem politisk lobbyarbejde og rådgivning af myndigheder er Friluftsrådet med til at sætte vilkårene for friluftsliv på den politiske dagsorden, både lokalt, regionalt og nationalt. Dialog, kompromis og hensyntagen I en paraplyorganisation, der favner modsatrettede interesser og for en interesseorganisation, der arbejder i et ofte konfliktfyldt felt, er dialog og viljen til fælles løsninger nøgleord. Det har det været i det forgangne år, og det vil de fortsat være fremover. Friluftsrådet vælger hellere at gå ind i forhandlinger med et kompromis, som parterne kan mødes om, end at stå stejlt på en særlig interesse, og dermed risikere, at forhandlingerne går i hårdknude og helt må opgives. Men bliver det en dialog uden lydhørhed og kommer kompromiset udenfor rækkevidde, siger Friluftsrådet fra. Det var den situation, der var opstået, da Friluftsrådet meldte sig ud af arbejdet i Skovpolitisk Udvalg ved sidste års generalforsamling. Friluftsrådet fik ikke sat underskriften på udvalgets anbefalinger til den daværende minister, men Rådet markerede, at der er en grænse for, hvor lidt man kan få ud af et udvalgsarbejde med et kommissorium, der klart tilkendegav at også befolkningen skulle have glæde af skovene. Fornyet debat om adgang I forlængelse af arbejdet i Skovpolitisk Udvalg blev adgangspolitik sat til fornyet debat. Friluftsrådet tager udgangspunkt i de arbejdspunkter, der er vedtaget i Rådets Adgangspolitiske handlingsplan fra 2009, og har taget til genmæle i debatten om Rådets adgangspolitiske holdninger. I foråret 2011 da loven om 10-meter dyrkningsfrie randzoner langs vandløb blev vedtaget, argumenterede Friluftsrådet således også for offentlig adgang i randzonerne, bakket op af de daværende oppositionspartier. Derfor er det en sejr for Friluftsrådet og befolkningen, at regeringen efter få måneder foreslår at fjerne den særregel, der ville forhindre folk i at færdes i de udyrkede randzoner. Det er rimeligt, fordi færdsel er tilladt på andre udyrkede arealer og fordi landmanden får kompensation for skatteborgernes penge. Dertil kommer at Skov & Landskab har udarbejdet ny dokumentation, der viser, at meget få lodsejere oplever gener ved færdsel langs vandløb, og frygten for gener er langt værre end de reelt oplevede gener. Adgangspolitisk handlingsplan Friluftsrådet arbejder for: At det bliver tilladt at færdes og gøre ophold i umiddelbar nærhed af stier og veje i privatejet skov (Anemonereglen) At det tillades, at færdsel på udyrkede arealer også omfatter vandløbsbræmmer og andre udlagte udyrkede arealtyper, herunder brakarealer samt udyrkede arealer i skov. Det skal også være tilladt at gå i land fra vandløb og søer og tage kortvarigt ophold på bræmmerne. At færdsel i privatejede skove tillades i tidsrummet fra ½ time før solopgang til ½ time efter solnedgang (lygtetændingstiden - for at sikre befolkningens mulighed for at se solen stige op og gå ned). En ny politisk virkelighed 2011 blev på den politiske scene præget af valgkamp og regeringsskifte. Om end Friluftsrådet foretrækker brede forlig og arbejder systematisk med relationer til miljøordførere i alle partier, er det glædeligt, at det nye regeringsgrundlag Et Danmark, der står sammen prioriterer en rig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle. Ikke mindst er det glædeligt, at regeringen med regeringsgrundlaget markerer en stor åbenhed overfor NGO-verdenen og en lyst til at lytte, vise tillid og samle interesserne. Natura friluftsliv er ikke naturens største trussel Friluftsrådets frivillige i kredsene har de seneste år lagt et stort og solidt arbejde i Natura Derfor var Friluftsrådet tilfreds med, at en ny regering lige inden udgangen af 2011 omsider prioriterede at bringe vand- og naturplanerne videre mod en endelig vedtagelse. Friluftspolitik 4

5 Friluftsrådet har kommenteret på 103 af de 246 planer. Høringssvarene har baggrund i bekymring for en unødvendig regulering af adgangen til naturen i Natura 2000-områderne. Adgangen skal kun begrænses, hvis det kan dokumenteres, at færdslen forstyrrer. Der skal ikke være generel adgangsbegrænsning for alle, over det hele, hele døgnet og hele året rundt. Friluftsrådets anbefaling er en fleksibel naturforvaltning, der sikrer, at befolkningen kan få glæde af Natura 2000-områderne og dermed også sikrer opbakningen til at beskytte en særlig sårbar natur. Arbejdet med Natura 2000 har betydet, at Friluftsrådet har sat et markant aftryk på vand- og naturplanerne, så befolkningens adgang til de nye naturområder ikke forhindres unødigt, og så friluftsliv ikke optræder som trussel mod naturen. Tal om landbruget - der taler for sig selv I 2011 var Friluftsrådet medudgiver af publikationen Sådan ligger landet tal om landbruget Den stiller skarpt på konsekvenserne af industrilandbruget med udgangspunkt i faktuelle tal. Publikationen har vist sig at være et seriøst og anvendeligt redskab i debatten om landbrugets bidrag til samfundet på både lokalt og nationalt plan. For Friluftsrådet er det især ny dokumentation af konsekvenserne af strukturudviklingen i landbruget, der er interessant. Større bedrifter og større marker betyder, at op mod halvdelen af markvejene er nedlagt over de seneste 50 år. Det medfører mange steder, at befolkningen ikke har adgang til naturen og det åbne land. Friluftsrådet har i 2011 klaget til Natur- og Miljøklagenævnet i en række sager om nedlagte markveje og stier, ligesom en pressekampagne med udgangspunkt; lokale medier og lokale sager fra Friluftsrådets kredse, har sat fokus på nedlæggelsen af markveje. Stier en vej ud i naturen Arbejdet med stier som et politisk indsatsområde førte i 2011 til udgivelse af håndbogen Stier inspiration til planlægning og forvaltning, der giver inspiration til alle faserne i lokale stiprojekter. Udgivelsen blev fulgt op af en velbesøgt konference om stier i oktober For Friluftsrådet er det glædeligt at opleve stor efterspørgsel på bogen, der blev udgivet i april med støtte fra Realdania. Det vidner nemlig om, at stier er populære som et planlægningsværktøj, der både sikrer hensyn til naturens sårbarhed, befolkningens behov for at opleve naturen og dyrke friluftsliv, og til forskellige friluftsudøveres muligheder for at komme ud i naturen. Samtidig har de øvrige aktiviteter i det politiske indsatsområde Stier og en stor presseomtale af bogen, også betydet, at flere har fået øjnene op for Friluftsrådet som en resurse og en kapacitet i forbindelse med etablering af nye stier. Bestyrelsen besluttede, at Tips- og Lottomidler til Friluftslivet i 2011 også skulle prioritere stiprojekter, og derfor er mulighederne for at søge tilskud til stiprojekter udvidet de to kommende år. Bæredygtig organisation gode intentioner møder virkeligheden De gode intentioner var absolut på plads og derfor er det med stor ærgrelse, at det politiske indsatsområde Bæredygtig Organisation i 2011 måtte lukkes ned, uden at være nået frem til den ønskede mærkningsordning for organisationer. På trods af stor hjælp fra entusiastiske medlemsorganisationer, og møder med mange ideer, øvelser og initiativer var det i denne omgang ikke muligt at finde frem til en mærkningsordning, der kunne gøre organisationernes møder, aktiviteter og administration mere bæredygtig. Derfor blev beslutningen om at lukke indsatsområdet taget, ud fra en erkendelse af, at det ville blive for kompliceret at gennemføre og for tungt at administrere i praksis. Nye regler for sikkerhed ved sejlads Søfartsstyrelsen har i det forgangne år taget fat på at revidere reglerne for sejlads med småbåde, herunder kanoer og kajakker. I første omgang var der lagt op til, at alle sejladsaktiviteter skulle være omfattet af de generelle regler, og det ville få store konsekvenser for skoler, efterskoler og ikke mindst organisationernes muligheder for sejladsaktiviteter. Friluftsrådet og Grejbankerne afholdt derfor en workshop, og har også deltaget aktivt i processen med revision af reglerne. For Friluftsrådet er det afgørende, at sikkerheden naturligvis er i orden i enhver situation, men også at organisationer og skoler har mulighed for at give børn og unge friluftsoplevelser med vand. Et nyt regelsæt ligger klar til sejlsæsonen Friluftspolitik 5

6 Friluftsrådet lokalt Friluftsrådets 23 kredse, der dækker alle landets kommuner, er en uvurderlig del af Friluftsrådets lokale forankring. De frivillige kredsbestyrelsers engagement og store arbejdsindsats gør det muligt at sætte friluftsliv på dagsordenen i den kommunale og regionale planlægning blev et aktivt år for kredsbestyrelserne, der har arbejdet på forskellig vis med projekter og planlægning. Nogle har fokuseret på kommuneplanstrategier, nogle på at starte projekter i særlige naturområder og atter andre har koncentreret kræfterne om regionale udviklingsstrategier. Kredsbestyrelserne er både med til at påvirke beslutningstagere, så der skabes nye gode rammer for friluftslivet, men er også med til at bevare de rekreative muligheder, der allerede er. Det sås blandt andet da nogle af kredsbestyrelserne i løbet sommeren var med til at sætte fokus på nedlæggelsen af markveje med udgangspunkt i lokale sager. Kredsenes indspil til mål og strategi I marts 2011 var kredsbestyrelserne samlet til seminar i Esbjerg, og det blev to spændende dage med debatter og workshops. Der var også tid til en tur i det fri for at se nærmere på de friluftsfaciliteter, der findes i Danmarks Friluftskommune Kredsbestyrelserne har i løbet af året også deltaget i Friluftsrådets strategiproces og kommet med indspil til de udfordringer, Friluftsrådet skal arbejde med de kommende år. Friluftsliv på regionalt plan Sidst på året drøftede Regionskontaktudvalget (REKU) og de 23 kredse det fremtidige samarbejde mellem Friluftsrådet og landets fem regioner. Friluftsrådets ønske er, at oparbejde gode relationer til alle regioner og deltage aktivt i den regionale udvikling af landskab, natur og friluftsliv. Fremover intensiveres samarbejdet med regionerne på tre områder: friluftsliv i de regionale udviklingsplaner og turismeudviklingsstrategier etablering af en regional pendant til kommunernes grønne råd Friluftsliv som en del af de regionale råstofplaner (velvidende at det er kommunerne, der har ansvaret for efterbehandlingsplanerne) Kredsene på nettet Lanceringen af Friluftsrådets nye hjemmeside betød, at hver kreds også fik en ny side til referater, informationer og andet, de har brug for at kommunikere om. Mange kredse har givet sig i kast med opgaven og deltaget på kursus i den tekniske del af hjemmesiden. Friluftsrådet lokalt 6

7 Friluftsprojekter Friluftsrådet arbejder med en række projekter, der alle sigter mod at skabe bedre betingelser for natur og friluftsliv, på hver deres måde. Nogle projekter har som mål at sætte fokus på naturen i stor målestok, og dermed skabe rammerne for friluftsliv og naturoplevelser, mens andre sigter mod at udvikle koncepter eller faciliteter, der kan tilføre et lokalområde stor værdi. Nationalparkerne to skridt tilbage og et skridt frem Friluftsrådet havde både ønsket og forventet, at vi i 2011 kunne være med til at åbne endnu en nationalpark, men uenighed om afgrænsningen har forsinket åbningen af Nationalpark Skjern Å. Også dialogen i Nationalpark Kongernes Nordsjælland synes at trække ud. Det er beklageligt, at det i løbet af 2011 ikke var muligt at opnå enighed om at etablere nye nationalparker. Friluftsrådet vil fortsat gøre sit til at holde dialogen i gang, så der kan findes løsninger, parterne kan leve med. Glædeligt er det imidlertid, at der er kommet så meget skub i processen i både Roskilde-Lejre og Det Sydfynske Øhav, at der er indsendt en anmodning til Miljøministeriet om at blive udpeget som nationalparker. Formidling, friluftsliv og frivilligt engagement Formidling og friluftsliv er fortsat omdrejningspunktet for Friluftsrådets arbejde i de tre eksisterende nationalparker. I både nuværende og kommende nationalparker er der ansat i alt syv formidlingskoordinatorer med tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. Koordinatorerne arbejder med at udvikle formidlingstilbud og friluftsfaciliteter på tværs af institutioner, museer, foreninger, turistbranchen, kommuner m.fl. i nationalparkområderne. I 2011 fik Esrum Kloster & Møllegård ansat en koordinator til formidling i den kommende nationalpark Kongernes Nordsjælland. Koordinatorerne mødes to gange årligt og udveksler erfaringer på tværs af parkerne. I løbet af 2011 har der flere steder været fokus på at styrke det frivillige arbejde i nationalparkerne, og der er bl.a. blevet udviklet kurser for frivillige formidlere, ligesom koordinatorer har skrevet bidrag til et temahæfte om formidling i nationalparkerne, bidraget til nationalparkplaner, udviklet hjemmesider, udstillinger og foldere. Også konkrete formidlingstiltag så dagens lys i Nationalparkerne i Øhavets dage på Sydfyn, et kystformidlingsprojekt med snorkelsti, havkajakrute, udstillinger mm. i Nationalpark Mols Bjerge samt samarbejde mellem virksomheder og organisationer om udvikling af nationalparksafari i Nationalpark Thy er gode eksempler på dette. Nyt friluftsliv i nationalparkerne I 2011 udskrev Friluftsrådet en konkurrence, der skal forbedre friluftsmulighederne i nationalparkerne. I alt deltog 22 friluftsprojekter i konkurrencen, og vinderprojekterne i hver nationalpark vandt kroner til at realisere projektet. Det store lokale engagement i nationalparkernes udvikling vidner om, at nationalparkerne i den grad er forankret i lokalbefolkningernes bevidsthed. Naturparker planlægning med stor effekt 2011 var et år med stor aktivitet i Friluftsrådets projekt, Danske Naturparker, der arbejder på at udvikle en mærkningsordning for naturparkerne. Danske Naturparker kan se tilbage på et år, hvor naturpark-begrebet er blevet mere kendt. Presseomtale af naturparkerne, lanceringen af og afholdelse af en konference for alle med interesse i naturparker, har alt sammen medvirket til at forankre naturpark-begrebet og tydeliggøre værdien af at fokusere på sammenhængende landskaber og helhedsorienteret forvaltning. Friluftsprojekter 7

8 Med opførelsen af et formidlings- og oplevelsescenter i Middelfart, succes med borgerinddragelse i Randers Fjord og millionbevillinger til flere Naturparker er der også sket en mærkbar udvikling i de naturparker, der deltager i projektet. Samtidig går det toårige pilotprojekt ind i sin afsluttende fase, og der arbejdes med at indsamle erfaringer fra de deltagende naturparkprojekter, opstille kriterier og formulere en mærkningsordning for Naturparker i Danmark. Danmarks Friluftskommune 2011 For tredje år i træk kunne Friluftsrådet kåre en kommune, der gør en særlig indsats for at give borgerne mulighed for friluftsliv. I år blev præmien på kroner overrakt til Faaborg-Midtfyns Kommune til en festlig ceremoni under åben himmel. Temaet for årets konkurrence var adgang til natur og landskaber. Faaborg Midtfyn fik prisen for blandt andet at have etableret en 75 km lang riderute og en vandresti på en nedlagt jernbane. En særlig prisværdig indsats har kommunerne ligeledes gjort for at bevare stier og markveje og inddrage brugerne i sagerne. 14 kommuner deltog i konkurrencen om at blive Danmarks Friluftskommune 2011, og det betyder at 32 kommuner, dvs. en tredjedel af landets kommuner, nu har deltaget i konkurrencen i dens 3-årige levetid. I 2012 præmieres kommuner der gør en særlig indsats for at fremme friluftsliv i de blå områder dvs. hav, fjord, å, sø, kanal osv. Kløverstier find lykken i det fri 2011 blev året, hvor Danmark fik de første Kløverstier, der åbnede 10 steder i landet i oktober. Masser af børn og voksne deltog i de festlige åbningsarrangementer, og var med til at gøre dagen til noget særligt for kommunerne, der har arbejdet intensivt for at blive de første, der blev en del af Kløverstikonceptet. Forud for åbningen var der travlhed hos Friluftsrådet, Nordeafonden, i samarbejdsorganisationerne DIF, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, og ikke mindst i de deltagende kommuner. Kløverstierne fik designet et logo, der blev tegnet ruter og opstillet pæle og formidlingsposter. En stor del af arbejdet i den sidste fase inden åbningen havde til formål at gøre brugerne opmærksomme på den nye mulighed. Kløverstierne har været formidlet på Facebook og i fag-, livsstils- og nyhedsmedier, og i kraft af samarbejdet med det landsdækkende motions-community Endomondo findes Kløverstierne også på Endomondos app som anbefalede ruter. Ruterne kan også ses på Stor interesse for stier med motion, friluftsliv og oplevelser Friluftsrådet inviterede i efteråret kommuner, planlæggere og andre interesserede til seminar om Kløverstier og interessen for stikonceptet, der forbinder motion, kultur og naturoplevelser er stor. Flere kommuner er allerede i gang med at etablere nye Kløverstier, så også i 2012 er der udsigt til at danskerne får nye muligheder for ture i det fri med tilhørende formidling af friluftsliv, natur og kultur. Faaborg-Midtfyn Kommune har på forbilledlig vis arbejdet for at sikre og forbedre borgernes adgang til natur og landskaber, og vi er meget imponerede over omfanget af kommunens indsats Kløverstierne åbnede i oktober 2011 i Aabenraa, Brøndby, Høje-Taastrup, Kolding, Middelfart, Norddjurs, Vejle, Odsherred, Rebild og Ringkøbing- Skjern Kommuner. Jeppe Jørgensen, næstformand Friluftsrådet ved overrækkelsen af præmien, der skal bruges til at realisere kommunens friluftsstrategi. Friluftsprojekter 8

9 Naturrum Projektet Naturrum har de seneste tre år arbejdet på at skabe ubemandede væresteder i naturen, som et rum for fordybelse og aktiviteter for alle besøgende i områderne. Naturrum skal også være en tryg og inspirerende platform for den mere uvante naturbruger og give en fornemmelse af, hvad naturen kan byde på. Indtil videre er kun det ene af de fire naturrum i projektet, Skovsnogen i Døvling ved Herning, åbnet, de øvrige Naturrum afventer fortsat myndighedsbehandling. I 2011 er der taget initiativ til at udvikle et mobilt naturrum som Fugleværnsfonden har ansvaret for at udvikle og virkeliggøre. Fra udviklingsprojekt til koncept Samtidig er Naturrum som udviklingsprojekt ved at runde af. Der er samlet erfaringer fra de fire Naturrum, og de skal bruges som baggrund for vejledninger, konceptbeskrivelse og kriterier for fremtidige Naturrum. Og så skal Naturrum konceptet formidles ud til nye initiativtagere, der vil skabe rum i naturen til glæde for nye og erfarne naturgæster. Dette er omdrejningspunktet for arbejdet med projektet i 2012, fortsat i frugtbart samarbejde med Lokale- og Anlægsfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond. Margueritruten svinger sig sikkert ind i det 21. århundrede Friluftsrådet sagde ved udgangen af 2011 farvel til Margueritruten. Fremover er det Naturstyrelsen, som har ansvaret for at formidle og vedligeholde ruten. Takket være midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond og Tips- og Lottomidler til Friluftslivet blev det muligt for Friluftsrådet at modernisere Margueritrutens forløb, og formidlingen af den, i samarbejde med turistbureauer, kommuner og andre centrale aktører. Det lokale ansvar for Margueritruten ligger fortsat hos de lokale vejmyndigheder. Friluftsrådet har haft succes med at formidle den nye Margueritrute ved hjælp af både traditionelle og digitale medier. Således findes Margueritruten nu på og på applikationer til iphone og Android. Margueritruten har også produceret filmklip fra ruten, der kan ses på YouTube og en række andre hjemmesider. De levende billeder inspirerer til steder og aktiviteter undervejs på ruten. Danmarksrejsen 30 naturperler du skal opleve I april blev den nye dannelsesrejse, Danmarksrejsen, lanceret i et samarbejde mellem Friluftsrådet og forlaget Condidact. Danmarksrejsen omfatter 30 naturperler over hele landet, der både findes på Danmarksrejsen.dk og en smartphone applikation. Her kan man finde kort over alle naturperlerne samt beskrivelser af naturen og kulturhistorien,en guide til friluftsoplevelser og naturaktiviteter samt billeder, ruteforslag, og de gode historier ved hver enkelt naturperle. På hjemmesiden kan brugere følge deres egen rejse rundt i Danmark, uploade billeder og dele informationer, tips og oplevelser med andre. Denne del af Danmarksrejsen skal der dog fortsat arbejdes på, så brugerne både bliver flere og mere aktive. Fin omtale ved lanceringen på blandt andet landsdækkende radio og TV har førte til at mange downloadede app en. Det er dog ambitionen, at Danmarksrejsen skal nå endnu længere ud og de næste skridt er at målrette Danmarksrejsen til undervisningsbrug og tage nye genrer og virkemidler i brug, som f.eks. edutainment, der blander undervisning og underholdning, og flere muligheder for interaktion og brugerinvolvering. Friluftsprojekter 9

10 Formidling og undervisning Oplevelser i og med naturen er med til at give større forståelse for naturen, og lyst til at passe på den. Derfor ser Friluftsrådet arbejdet med naturformidling som en vigtig del af Rådets virke. Grønne Spirer med vokseværk 2011 blev året hvor Grønne Spirer programmet nærmest blev væltet omkuld af interesse fra dagplejere, der vil have de mindste børn med ud. 125 grupper af dagplejere har tilmeldt sig Grønne Spirer, og over 200 små flag er allerede blevet tildelt enkelte dagplejere, der har særligt fokus på udeliv. Samtidig ser det ud til, at dagplejer-certificeringen åbner op for samarbejdet med kommuner. Grønne Spirer har i 2011 indledt samarbejde med Vordingborg Kommune, der har tilmeldt 140 dagplejere, og flere aftaler er på vej. Kurser og konferencer er et centralt omdrejningspunkt for Grønne Spirer. I 2011 har næsten 1000 pædagoger og dagplejere herigennem fået inspiration og ny viden om børn i naturen, og det er vigtigt for Friluftsrådet at kunne tilbyde det, i en tid hvor mange pædagoger oplever, at nedskæringer i personale gør det vanskeligere at tage på tur og give børn oplevelser med naturen. Samtidig er kurserne med til at profilere Grønne Spirer som et forum for viden og udvikling indenfor børn og natur. For at gøre det nemmere at deltage i programmet og få hjælp til miljøundervisningen, udviklede Grønt Flag Grøn Skole i 2011 et nyt tilbud til enkelte klasser om at blive Grønt Flag Grøn Klasse. Det har 30 klasser taget imod, mens 190 skoler deltager i netværket indenfor miljøundervisning. I 2011 udvidede Grønt Flag Grøn Skole med stor succes programmet til også at omfatte gymnasieskolerne, for at eleverne gennem hele deres uddannelsesliv kan arbejde med miljøundervisning. Der har været stor interesse fra gymnasiernes side og 25 gymnasier deltager allerede i programmet. Også flere efterskoler har været åbne overfor Grønt Flag Grøn Skole, og den skoleform giver nye muligheder for miljøundervisning, fordi eleverne lever en større del af deres hverdagsliv på skolen. Sidst men ikke mindst er Grønt Flag Grøn Skole også i gang med et samarbejde med læreruddannelserne, så fremtidens lærere er godt rustet til miljøundervisningen. Det grønne flag vajer således også allerede over seminarier. Fakta om Grønne Spirer 2011 Grønne Spirer har mere end 500 medlemmer, heraf cirka 125 dagpleje-grupper. I alt 211 dagplejere har fået flag. I 2011 har 115 daginstitutioner modtaget det grønne flag. Håbets flag Det grønne flag er håbets flag, for alt det I laver her, er med til at skabe håb om, at vi i fremtiden passer bedre på miljøet Grønt Flag Grøn Skole - håb for fremtidens generationer Skolelukninger, sammenlægninger og besparelser på de kommunale skolebudgetter er den virkelighed som Grønt Flag Grøn Skole arbejder i. Trods det er der stadig mange engagerede lærere og ildsjæle rundt omkring på skolerne, der arbejder for at få det grønne flag. Heldigvis er der også kommuner, der ser Grønt Flag Grøn Skole som et vigtigt led i deres klimastrategier, og derfor beslutter, at alle skoler i kommunen skal være certificeret. Klimaminister Martin Lidegaard ved overrækkelse af Grønt Flag til Utterslev Skole Blå Flag - mere end rent badevand 60 havne og 220 strande opnåede at kunne hejse Blå Flag i Blå Flag er således en stabil mærkningsordning, som er kendt af kommunerne og af borgerne, der genkender det Blå Flag som symbol for rent badevand. Men Blå Flag er mere end rent badevand, og det har mange af årets aktiviteter haft Formidling og undervisning 10

11 til formål at slå fast. Blå Flag er også naturformidling og aktiviteter ved vandet, det er miljøinitiativer og sikkerhed på havnene alt sammen noget, der er med til at give besøgende på havne og strande en god oplevelse. Blå Flag åbnede i 2011 en ny og moderniseret hjemmeside, udviklede informationsmaterialer og udgav en smartphone applikation, med kort over landets Blå Flag strande og havne og en kalender med aktiviteter ved vandet. I løbet af året skiftede Blå Flag Stationerne navn til Blå Flag Centre for at understrege de mange oplevelser, der samles på disse steder. Besøgstallet på de 14 Blå Flag-centre har været stigende over de seneste år, og i 2011 blev der indgået aftale med to nye centre henholdsvis på Enø, der åbnede sommeren 2011 og i Thyborøn, der åbner i Rent badevand trues af regnmængder Men der også udfordringer for Blå Flag og de mange kommuner, der bruger Blå Flag som attraktivt trækplaster for turister. I 2011 måtte det Blå Flag flere steder i landet nedtages pga. forhøjede bakterieværdier i vandet, fordi kloakker blev oversvømmet under de heftige regnskyl i løbet af sommeren. Der er ved årsskiftet 2011/2012 indført en ny metode til vurdering af badevandskvaliteten. Fremover vurderes badevandkvaliteten på badevandsdata indsamlet over en periode på 4 år. Det ændrer dog ikke ved, at flaget skal tages ned ved akut forurening. Hold stranden ren Igen i 2011 samarbejdede Blå Flag med Frisko og Hold Danmark Rent om en sommerkampagne om henkastet affald på strandene og rent miljø ved vandet. Kampagnen var en succes og fortsætter sammen med Hold Danmark Rent sommeren Naturvejledning I slutningen af 2011 indgik Naturstyrelsen og Friluftsrådet en ny aftale om Naturvejledningen i Danmark. Aftalen styrker samarbejdet om naturvejledningen, og sikrer en klar arbejdsdeling mellem parterne, der udover Friluftsrådet og Naturstyrelsen også omfatter Naturvejlederforeningen. Friluftsrådet har fremover ansvaret for at uddanne nye naturvejledere, udbyde efteruddannelse og kurser til naturvejlederne. I 2011 inviterede Friluftsrådet naturvejlederne til et innovationsdøgn med fokus på mobile og digitale muligheder i naturformidlingen. Det blev begyndelsen på en spændende udvikling, som mange har interesse i og mange har også erfaringer med, som de gerne vil dele med andre. Og udvikling, synliggørelse og dokumentation og kommunikation af effekten af naturvejledning er nødvendigt for en ordning, der ofte kommer under pres. I 2011 valgte Århus Kommune at nedlægge naturvejlederstillinger og naturcenter, på trods af, at naturvejlederne løser en række kommunale opgaver ved at tilbyde kurser for kommunens pædagoger og lærere, og arrangere aktiviteter for børn og unge og grupper som psykisk syge og handicappede, der også skal have muligheden for at opleve glæden ved natur- og friluftsoplevelser. Put Danmark i Lommen naturformidling på mobilen I 2011 åbnede de to sidste testområder ud af i alt fire i projektet Put Danmark i Lommen, der handler om natur- og kulturformidling via mobiltelefonen. Således kan besøgende ved Præstø Fjord og ved Vadehavet nu også møde standere, hvor de kan hente filmklip om naturen til deres mobiltelefon ved hjælp af Bluetooth-teknologien. Der er filmklip til hver årstid og de kan ses på dansk og tysk. I de to andre testområder, Naturpark Åmosen og på Paradisruten i Guldborgsund Kommune, er Put Danmark i Lommen-projektet videregivet til kommunerne, der vedligeholder ruter og informationsposter de næste to år. Den digitale udvikling fortsætter og der bliver hele tiden nye muligheder for stedbaseret formidling via ny teknologi. Put Danmark i Lommen har været en indgang for Friluftsrådet til hele tiden at følge med i de muligheder, der opstår for naturformidling, når især de unge ikke bare sidder hjemme foran computeren, men altid har den med i lommen. Friluftsrådet samler denne viden om elektronisk naturformidling på så interesserede hurtigt kan få et overblik over mulighederne og de nye tendenser. Formidling og undervisning 11

12 Naturens dag børn og voksne fik en oplevelse i naturen I 2011 var Friluftsrådet igen arrangør af Naturens Dag sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Denne gang med temaet Oplev livet i vandet. Den årligt tilbagevendende begivenhed anden søndag i september er efterhånden en fast del af årets program for mange organisationer, foreninger, naturvejledere og lokale initiativtagere. Derfor var der i 2011 over 200 arrangementer over hele landet som trak deltagere ud i naturen. Friluftsrådets medlemsorganisationer stod for 70 af de i alt 213 arrangementer. For Friluftsrådet er Naturens Dag med et nyt tema hvert år en god anledning til at udvikle og vise nye sider af friluftsliv og naturoplevelser til en bred gruppe af danskere. I 2012 bliver temaet Smag på naturen. Naturens Dag i tal 1880 skoler og institutioner med tilsammen børn var ude 213 arrangementer over hele landet med ca deltagere 422 medieklip og et bruttolæser tal på læsere. Naturens Dag er med til at synliggøre Friluftsrådet som en væsentlig aktør indenfor friluftsliv og naturoplevelser. Naturens Dag for institutioner og skoler blev skudt i gang på stranden ved Helsingør i silende regn, så de deltagende børn på mere end en måde fik lov at opleve vandet. Forinden havde 800 daginstitutioner modtaget udstyr, der gjorde det nemt og sjovt at tage ud og opleve livet i vandet. Friluftsrådet udviklede også et inspirationshæfte med aktiviteter til daginstitutioner, der samtidig fik tilbud om at blive medlemmer af Grønne Spirer. Det tilbud tog 70 institutioner imod, mens 450 institutioner tog imod tilbuddet om at høre mere fra Grønne Spirer vinteren over. Generelt deltog færre institutioner end tidligere år og godt 2/3 af dem, der tidligere har været med, deltog ikke i igen i Markedsføring af Naturens Dag er nødvendigt, og det kræver en stor indsats at fastholde kontakten til deltagerne året igennem. Formidling og undervisning 12

13 Tilskud til friluftsliv Friluftsrådet administrerer puljen Tips- og Lottomidler til Friluftslivet, som er en del af overskuddet fra Danske Spil. Ved udgangen af 2011 betød liberaliseringen af spillemarkedet, at Friluftsrådet og de andre overskudsmodtagere fremover kun modtager overskuddet fra heldspillene såsom Onsdags Lotto, Quick, Joker og Bingo. I 2011 blev et nyt elektronisk ansøgningsskema taget i brug. Det letter den administrative behandling af ansøgningerne, og frigiver tid til rådgivning, så ansøgere vejledes i processen til at lave bedre ansøgninger. I alt blev der modtaget 1029 ansøgninger i I 2011 blev der uddelt 58 millioner kroner til 601 projekter, der varierer i størrelse fra et par tusinde kroner til flere millioner kroner. Tips- og Lottomidler til Friluftslivet prioriterer fortsat projekter, der udføres i et samarbejde mellem flere parter, for eksempel mellem forskellige foreninger, eller offentlige og private aktører. Derudover skal projekterne være til gavn for offentligheden og ofte være baseret på frivillig arbejdskraft. Tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet bliver givet indenfor fire kategorier: Driftstilskud til foreninger Løntilskud til naturvejledere. Hvert år uddeles ca. 10 millioner i løntilskud til naturvejledere på naturcentre, i foreninger, på museer og i kommuner. Lokale projekter Snorkelstier tag på opdagelsestur i havet! Den frivillige netværksgruppe, Bustergruppen, i Helsingør vil lave seks snorkelstier langs de Nordsjællandske kyster. Formålet er at gøre det kystnære hav mere tilgængeligt ved at tage snorkeldykkere i hånden og guide dem rundt i det spændende havmiljø. Stierne består af afmærkede ruter med informationsposter på havbunden. På kysten opstilles skilte, der informerer om snorkelstierne samt naturen og friluftsmulighederne i området. Information kan også hentes via mobiltelefon i form af lyd- og videoklip. Der er givet et tilskud på kr. Bevillingen er givet på baggrund af den nyskabende formidlingsform og projektets indsats for at gøre det marine miljø mere trygt og dermed mere tilgængeligt for den almindelige borger. Forskning og udviklingsprojekter, der er med til at udvikle friluftslivet i Danmark. Grejboks medlemskab giver adgang til udstyr Fordeling 2011 på de fire kategorier 27,3% Driftstilskud 21,9% Løntilskud til naturvejledere 35,8% Lokale projekter 15,1% Udvikling og forskning Som en udvikling af Grejbank-konceptet er der i København opstået en ny ide om en ubemandet base med friluftsudstyr. Grejboksen, som ideen kaldes, er en base med friluftsgrej ved vandet, hvor skoler, institutioner, foreninger, spejdere, naturvejledere m.fl. kan tegne medlemskab og dermed benytte undersøgelses- og friluftsudstyr i ubegrænset omfang. Der blev givet et samlet tilskud til kajakker og andet friluftsudstyr samt undersøgelsesudstyr på i alt kroner til Grejboksen i København. Tilskud til friluftsliv 13

14 Internationalt Friluftsrådets mange relationer og repræsentationer i både nordiske, europæiske og globale sammenhænge beriger det daglige arbejde i Rådet. Men det internationale fokus er også en nødvendighed, for klimaudfordringerne er globale og løsningen af klodens problemer kræver, at alle kan og vil se ud over sine egne grænser. Friluftsrådet føler et ansvar for at hjælpe og løse miljøproblemerne i de dele af verden, der ikke selv har resurserne til det, og det er baggrunden for engagementet i de tre aktuelle projekter i Afrika. Friluftsrådet gør sig gældende som interesseorganisation i en række internationale sammenhænge, dels ved at være initiativtager til projekter og dels gennem repræsentationer og poster i internationale organisationer. Friluftsrådet er engageret i FEE, (Foundation of Environmental Education), hvor direktør Jan Eriksen bestrider præsidentposten ligesom Friluftsrådets sekretariat også huser også FEE s internationale sekretariat. Friluftsrådets direktør er også formand for den danske National Comitée under IUCN (International Union for Conservation of Nature), og har i 2011 været opstillet til UNESCOs Verdensarvskomité. Bæredygtighed skal forstås globalt Bæredygtighed skal forstås i et globalt perspektiv, og Friluftsrådets engagement i Eco-Schools i Afrika skal netop ses i dette perspektiv. Rådets kompetencer og erfaringer indenfor miljøundervisning har også vist sig relevante og brugbare i afrikanske udviklingslande, hvor der er stigende opmærksomhed omkring vigtigheden af bæredygtig forvaltning af naturens ressourcer. Ulige fordeling af naturresurser Forbruget af de globale naturressourcer er i dag ulige fordelt. 30 procent af verdens befolkning (den vestlige verden) lægger beslag på 70 procent af verdens naturressourcer samtidig med, at 70 procent af jordens befolkning forsøger at højne deres levestandard med adgang til kun 30 procent af klodens naturressourcer. Derfor er der brug for et globalt fokus. Grønt Flag Grøn Skole i Afrika Friluftsrådet har siden 2003 med støtte fra Danida stået i spidsen for en række miljøundervisningsprojekter, der introducerer Eco-Schools (Grønt Flag Grøn Skole) i grundskoler i det østlige og sydlige Afrika. Afsættet for indsatsen har været det FN udpegede tiår for Undervisning for Bæredygtig Udvikling. Eco-Schools er anerkendt som et af de absolut bedste undervisningsprogrammer til at skabe forståelse for, hvordan begrebet bæredygtighed kan omsættes til praktisk handling. Friluftsrådets afrikanske projektaktiviteter foregår i Uganda, Malawi og senest Tanzania, mens det tidligere engagement i Kenya er udfaset. Det største projekt er i Uganda, hvor Friluftsrådet i samarbejde med en lokal organisation har arbejdet for at udbrede Eco-Schools siden I 2011 har Friluftsrådet endvidere fået yderligere støtte til at fortsætte arbejdet i Malawi, der oprindelig blev igangsat i samarbejde med Danmarks Jægerforbund. Opbygning af lokale organisationer Fælles for alle projekterne er, at Friluftsrådet fungerer som rådgiver for en eller flere lokale organisationer, der står for implementeringen lokalt og er den primære kontakt til de deltagende skoler. En af Friluftsrådets centrale funktioner er at opbygge kapaciteten hos de lokale partnere til at kunne fungere som værtsorganisation for Eco-Schools i de respektive lande, og alle er de medlemmer af FEE eller på vej til at blive det. I alle samarbejdslandene har Eco-Schools programmerne også et tæt samarbejde med undervisnings- og miljømyndighederne, der følger introduktionen af Eco- Schools med stor interesse. Internationalt 14

15 Skoler som udviklingsmotor for lokalsamfundene Projekternes mål er at fremme elevernes viden og handlekompetencer i forhold til lokale miljø- og fattigdomsproblemer. Det sker bl.a. ved at stimulere samarbejde mellem skole og lokalsamfund omkring konkrete projekter, der direkte bidrager til en bæredygtig udvikling og bedre velfærd lokalt. Skolerne arbejder med konkrete projekter, der forankres i lokalsamfundet og her er emnerne eksempelvis regnvandsopsamling, affaldshåndtering, træplantning, bæredygtige grønsagshaver, og tiltag til reduktion af energiforbruget (primært brænde og trækul). Det er centralt for projekterne, at indholdet let skal kunne kopieres i det omkringliggende samfund, hvilket også sker. Herved bliver skolerne en slags forandringsagenter for udviklingen i lokalsamfundet, og projekterne bidrager direkte til at mindske fattigdommen lokalt. Projekternes status 2011 Projektet i Uganda viser ved udgangen af 2011 særdeles god fremdrift. Halvvejs inde i den 3-årige projektperiode deltager 161 skoler (900 lærere, elever). Der er etableret et velfungerende samarbejde med et lokalt universitet og en række lærer-seminarier om efteruddannelse af lærere hvilket danner et godt afsæt for at understøtte projektets langsigtede mål om at forankre og institutionalisere Eco- Schools i undervisningssektoren. I Malawi og Tanzania har de lokale samarbejdspartnere gennemgået træningsforløb og udvælgelsen af projektskoler er henholdsvis igangsat/ afsluttet. Projekternes samarbejdsflader til relevante myndigheder er tillige etableret som led i projekternes opstartsfaser. Projekterne i Uganda, Tanzania og Malawi løber foreløbig frem til sommeren Internationalt 15

16 Sekretariatet Friluftsrådet har i 2011 udvidet indsatsen for at blive en bæredygtig organisation på det miljømæssige område med en ny CO 2 neutral hjemmeside og en fordobling af vindmølleandelene i Hvidovre Vindmøllelaug, så Rådet nu har 30 andele. I august fejrede Friluftsrådet og gæster Jan Eriksens 25 års jubilæum. Friluftsrådet sagde også farvel til medarbejdere, heriblandt Vibeke Dalum, der gik på pension efter 29 år i Friluftsrådet. Skiftende kunstudstillinger præger hvert år kontormiljøet i sekretariatet. I 2011 udstillede blandt andet Torhild Tolfsen med færøske landskabsmalerier, Fukjiu Weiss med japansk kalligrafi og Inger Tribler med dansk keramik, bl.a. fugleklokker og fuglekasser. Ny hjemmeside Sekretariatet lagde i 2011 mange kræfter i at udvikle en ny og moderne hjemmeside, både visuelt og indholdsmæssigt. Hjemmesiden præsenterer Friluftsrådet, de friluftspolitiske holdninger, nyt om projekterne osv. og vejleder ansøgere til Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. Men derudover er der også lagt vægt på formidling af og inspiration til friluftsoplevelser til den almene friluftsinteresserede borger. Sammen med Friluftsrådets profiler på sociale medier er hjemmesiden således direkte med til at opmuntre til friluftsliv og naturforståelse, og med disse platforme kan Friluftsrådet udfolde formålet til rigtig mange mennesker. Sekretariatet 16

17 Bestyrelsen Friluftsrådets bestyrelse 2011 Lars Mortensen, formand Opstillet af KFUM-Spejderne i Danmark samt Danske Baptisters Spejderkorps, Det Danske Spejderkorps, Landsforbundet DUI-Leg og Virke, De Grønne Pigespejdere og FDF, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund. Jeppe Jørgensen, næstformand Opstillet af Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger Kirsten Nielsen, næstformand Opstillet af LandboUngdom og 4H Marco Brodde Opstillet af Dansk Ornitologisk Forening, Naturvejlederforeningen, Natur & Ungdom, Dyrenes Beskyttelse og WWF Verdensnaturfonden. Nanna Ilmer Opstillet af Dansk Kano og Kajak Forbund. Torben Kaas Opstillet af Danmarks Sportsfiskerforbund Flemming Larsen Opstillet af Dansk Vandrelaug Leif Nielsen Opstillet af Danske Tursejlere Kristine Roug Opstillet af Danmarks Idræts-Forbund Preben Schmidt Opstillet af Dansk Orienterings-Forbund Flemming Torp Opstillet af Ungdomsringen, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Efterskoleforeningen, Landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem samt Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund. Bestyrelsen 17

18 Scandiagade 13 DK-2450 København SV Tel Fax