Bypetrografisk projekt
|
|
- Simone Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue
2 Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side 5 Sedimentdannelse: side 5 Anvendelse af bjergarter i byggeindustrien: side 8 Plutoniske bjergarter: side 8 Sedimenter og sedimentære bjergarter: side 9 Statistik: side 11 Lokaliteter: side 13 Site 1: side 13 Site 2: side 13 Site 3: side 14 Site 4: side 14 Konklusion: side 16 2
3 Indledning Hensigten med denne opgave er at undersøge hvilke bjergarter der er blevet brugt til at anlægge og udsmykke Århus. I dagligdagen, går man ikke og spekulerer over hvor meget stenmateriale, der egentlig bliver brugt i en by som Århus, men hver eneste gade indeholder tonsvis af natursten, fx i skikkelse af brosten, som er fragtet hertil over store afstande eller udvundet herhjemme. Dette betyder at bypetrografien ikke er af ubetydelig økonomisk størrelse. Fremgangsmåden er at efter sondering finder nogle sten, som vi vil analysere. Samtidig prøver vi at danne os et overblik over hvor stor en del af området de forskellige sten udgør. Et kort over området er vedlagt. Ud fra de natursten vi finder, vil vi beskrive stenens vej fra smelte til bygning eller skulptur. Vi bemærkede hurtigt at det mest anvendte materiale i mure og tage er tegl. Et produkt som har ler, silt som hovedbestanddel. Her vil vi komme ind på eventuel metamorfose, udvinding, transport, behandling og anvendelse af stenene. Derudover har vi engageret en kompetent fotograf, hvilket naturligvis betyder at vi vil illustrere en del af vores fund. Derudover har vi fået til opgave at udvælge to sites fra vores område, som skal fremlægges under en byvandring. Disse sites vil også blive diskuteret i opgaven. Så er der vist bare at sige af sted, ud på knæ for at kigge på kantsten i den kolde rimfrosne by. 3
4 Byggematerialernes geologiske opståen I bygge- og anlægsbranchen bruges et meget bredt udvalg af bjergarter. Disse kan i store træk opdeles i to hovedgrupper: 1. De endogene bjergarter, der er dannet i jordens indre under højt tryk og temperatur. Disse opdeles endvidere i to typer: 1a. De plutoniske bjergarter, som består af størknet magma fra jordens indre og 1b. De metamorfe bjergarter, som består af plutoniske bjergarter omdannet under højere tryk og temperatur således at den mineralmæssige sammensætning ændres fra en type mineraler til en anden. Metamorfe og plutoniske bjergarter betegnes under ét som grundfjeld. Som bekendt kan grundfjeld besigtiges på Bornholm, i hvert fald på overfladen. Boringer har vist at man også støder på grundfjeld i Jylland og på Sjælland, i 1-2 km s dybde. 2. De exogene bjergarter, der er dannet på jordens overflade eller på havbunden. Disse kaldes også sedimenter; sediment er betegnelsen for de korn/partikler, der fremkommer når grundfjeldet nedbrydes. Vi opdeler udviklingen af sedimentær i 5 forskellige faser, nemlig: 1. Forvitring 2. Erosion 3. Transport 4. Aflejring 5. Diagenese Punkt 1-2 er den nedbrydende del, 3-5 er den opbyggende del. Vores tre vigtigste sedimenter er ler, sand og kalk. Plutoniske bjergarter Vi vil i denne opgave ikke komme ind på magma og magmakamres opståen, blot kort forklare hvilke mineraler og bjergarter, der dannes ved størkning af smelte. Vi er endvidere kun interesserede i smelter, der størkner i jorden og ikke på overfladen efter vulkanudbrud. Basalter bruges generelt ikke i byggeindustrien, men herhjemme kan den dog anvendes til bygningsformål hvis kompaktionen er høj. Langt hovedparten af smelten størkner under jorden og der dannes hårde sammenhængende bjergarter, opbygget af mineraler. Mineralerne udkrystalliseres under afkøling af magmaen. Hvert mineral har en særegen kemisk og ofte også krystalstruktur, hvilket betyder at de dannes ved forskellige temperaturer under afkøling af smelten. Først dannes olivin ved omkring 1900 grader C, derefter går det slag i slag med pyroksen, amphiboler, glimmermineraler, plagioklas, alkalifeldspat og kvarts i nævnte rækkefølge. Når smelten har nået en temperatur på grader C er alle mineraler udkrystalliseret, og smelten vil dermed være fuldt størknet. En typisk bjergart, der er dannet i magmakammeret og som i stor stil bruges i byggeindustrien vil være det allestedsnærværende granit, som hovedsageligt består af plagioklas, alkalifeldspat, glimmer og kvarts. Desuden bruges i mindre omfang gabbro, som består af plagioklas, pyroksen og olivin. 4
5 Metamorfe bjergarter Som tidligere nævnt kan disse plutoniske bjergarter igen udsættes for større tryk og temperaturer (end under hvilke de var dannet), hvilket vil resultere i en ændring af bjergartens mineralsammensætning og struktur. Det er ved denne proces de metamorfe bjergarter opstår. Gnejs er f.eks. den metamorfe ækvivalent til den plutoniske bjergart granit. En granit fremtræder strukturløst og med mineralkornene orienteret tilfældigt, men metamorfosen vil typisk omdanne biotit til hornblende og alle de andre mineraler bliver orienteret i forhold til deres spændingsretning. Dette giver dem folierede struktur og den tydelige stribning som vi kender så godt fra gnejs. Endvidere skal det nævnes at også vores sedimentaflejringer udsættes for metamorfose, når de udsættes for tryk og temperaturstigninger, som her vil sige at de har nået en vis dybde (overlejring) og en temperatur på omkring o C. Sedimentdannelse Først en kort beskrivelse af de bjergartsnedbrydende processer, nemlig forvitring og erosion. 1: Forvitring. - Mekanisk forvitring kan f.eks. være frostsprængninger eller saltsprængninger - Kemisk forvitring kan være forårsaget af surt vand, som dannes ved en CO2- opløsning i vand. Der er en sammenhæng mellem et minerals smeltepunkt og dets modstandsdygtighed overfor kemisk forvitring, således at feks olivin med smeltepunkt omkring 1900 o C er mindre modstandsdygtigt end alkalifeldspat med smeltepunkt 1100 o C. - Oxidation er en anden måde at forvitre på; for især metaller som omdannes til ioner. - Det ses endvidere at klimaet har stor indflydelse på forvitringsraten. Hvor forvitringen i tørt og koldt klima er beskeden, er den helt anderledes effektiv i varme og fugtige omgivelser. Vi ser således bjergområder i Grønland som i mange år har været blotlagt uden en nævneværdig nedbrydning, mens vi i subtropiske områder har en så aggressiv kemi i jordbunden at bjerge med samme mineralske sammensætning ser helt anderledes nedbrudte ud feks granitmassiver. Kemisk forvitring er langt den vigtigste. Når en granit nedbrydes vil første stadie f.eks. være fragmenter skabt ved frostsprængning. Herfter overtager kemien og en totalt forvitret granit vil have et opløsningsprodukt bestående af kvarts, lermineraler og opløste ioner. Kvarts har et meget lavt smeltepunkt og er derfor kemisk modstandsdygtigt. 5
6 2: Erosion Ved dette begreb forståes en fjernelse af materiale fra en forvitringszone til en anden lokalitet. Dette arbejde kan udføres af f.eks. regnvand på en bjergskråning; floden kan i sig selv erodere en dalbund; bølger kan erodere en klint, osv. Man skelner i hovedtræk mellem: 1: Partikelerosion, f.eks. vindbåren sand. 2: Masseerosion, når hele jordmasser flyttes (skred, forårsaget af f.eks. jordskælv). 3: Kemisk erosion, når f.eks. opløste ioner fjernes. Generelt er partikelerosion vand- eller vindbåren, afhængig af tyngdekraften. Denne erosionsform betinger et landskab, der er nøgent eller ringe bevokset. Masseerosion er stærkt afhængig af et kuperet landskab. Man skelner mellem tre typer: skred, flydning og krybning. Kemisk erosion ses tydeligst i områder hvor overfladen udgøres af kalksten. Den kemiske erosion er størst hvis kalken kun indeholder ringe mængder af kvarts og ler, som vi jo ved er vanskeligt kemisk opløseligt. 3,4: Transport og aflejring Dette er to meget tæt forbundne processer, idet det transporterende medie ofte også står for aflejringen. I nogle tilfælde ses det faktisk at erosion, transport og aflejring foretages af et og samme medie. F.eks. ved vi at en flod både kan erodere materiale (f.eks. fra en bjergdal), transportere materialet i suspension og aflejre det grove hen ad vejen, for endeligt at aflejre et finkornet materiale i en aluvialfane og til sidst på shelfen af en kyststrækning. Mere generelt findes fem vigtige metoder til sedimenttransport og aflejring: 1: Rindende vand 2: Direkte af tyngdekraften 3: Havet, ved hjælp af strømme, bølger og turbiditter 4: Vindsystemer 5: Gletchere Alt efter materiale, størrelse og struktur, findes der yderligere underinddelinger af ovennævnte punkter. Billed 1: Kalksten dannet af koraller 6
7 5. Diagenese Nu skal vi endelig have omdannet vores løst aflejrede sediment til fjeld. De vigtige faktorer i denne proces er tryk, temperatur, permeabilitet og porevandets indhold af ioner. Vi skelner mellem to typer: 1: Mekanisk diagenese Efterhånden som et sediment aflejres af andre vil det indre tryk stige. Denne proces kaldes konsolidering og betyder at sedimentet sammentrykkes (=>volumen mindskes). Porevandet bliver presset ud og porøsiteten falder. Sand er meget permeabelt og her vil alt porevand kunne presses ud, mens ler og siltaflejringer er så finkornede at deres sammenpresning medfører impermeabilitet og derfor fanges porevandet i sedimentet. 2: Kemisk diagenese Som nævnt optræder porevand i mange aflejrede sedimenter og disse indeholder opløste ioner. Bliver koncentrationen af ioner høj nok (altså ved højt tryk og høj permeabilitet), kan man se en egentlig udfældning. Dette kaldes cementering. Kvarts og calcit regnes for de vigtigste cementdannende mineraler. Generelt vil man se kraftigst cementering i store dybder i gamle aflejringer, men er vilkårene optimale forekommer calcitcementerede sedimenter, som kun er få tusinde år gamle. Vi skelner mellem diagenese og egentlig metamorfose, når sedimenter bliver begravet så dybt at temperaturen overstiger o C. Her bliver f.eks. lermineraler ustabile og omdannes til glimmer. Mineralkornene vokser og shale bliver til skifer. Yderligere temperaturforøgelse omdanner glimmer til hornblende. Dette vil faktisk sige at man ikke længere kan se om den amfibolit man står med i hånden er dannet ud fra sediment eller plutonisk bjergart. 7
8 Anvendelse at bjergarter i byggeindustrien. På vores byvandring kunne vi forvente at finde følgende bjergarter der benyttes som bygningsmaterialer i Danmark: Bjergarter dannet ved endogene processer: Granit og gabbro. Bjergarter dannet ved eksogene processer: Skifer, sandsten, kalksten / marmor (af organisk oprindelse, marmor dannet ved omkrystallisation af sedimentære kalkbjergarter). Vi fandt følgende aggregater som beskrives udfra materialeanvendelse. 1. Granit, Gnejs: Fundamenter, springvand, portalsøjler, bro- kantsten, stenkastningsmoler. 2. Skifer: Facadebeklædning, tag- og gulvbelægning. 3. Sandsten: Gesimser. 4. Kalk (kalksten): Kalk indgår i cement og mørtel, der bruges overalt f.eks. beton. Endvidere berøres oprindelse/forekomst i Danmark og bearbejdnings muligheder. Plutoniske bjergarter: Den plutoniske bjergart granit har siden civilisationens begyndelse spillet en væsentlig rolle som byggemateriale. Fundering af bygningsværker har været en udbredt anvendelse, men indbygning af enkelte granitsten forekommer. Der er dog landet over eksempler på hele bygningsværker opført i granit. Det er typisk kirker og slotte. Ligeledes er er der stor forekomst af granit på kirkegårde. Havneområder er et andet sted hvor granitten benyttes i stort omfang, bl.a. til stenkastningsmoler. I dagligdagen ses granit overalt som brosten og kantsten samt i forskellige anlægsarbejder. En god egenskab ved granit er dens modstandsevne over for forvitring, der er større end mange andre bjergarter. Granit findes i mange farver/nuancer hvilket kan frembringe bemærkelsesværdige virkninger i murværket. Kunstnere arbejder også med granit, hvor der hovedsageligt lægges været på runde og kompakte former. Kontraster i form af højglanspolering sammenholdt med mere rå overflader og forskellige farver er interessante. I Danmark brydes granit på Bornholm og en større forarbejdning kan påbegyndes for at nå det ønskede resultat. Plutoniske bjergarter med mere basisk sammensætning (gabbro), bliver som granit brugt til brosten, fliser, bordplader, mm. og således nogle gange solgt som sort granit. Basiske bjergarter er dog ikke lige så modstandsdygtige overfor forvitring som f.eks. granit. 8
9 Vulkanske bjergarter, som basalter og bjergarter af mere rhyolitisk art ses sjældent i byggeindustrien, fordi de er meget porøse, og derfor ikke særlig holdbare (der skal dog lige nævnes at pumice (pimpsten) er et glimrende byggemateriale med en høj isolationsevne). I byggeindustrien bruges i stedet gasbeton, som har de samme egenskaber. Sedimenter og sedimentære bjergarter: Den sedimentære bjergart skifer, der ofte er lagdelt, kan kløves i tynde plader. Skifer er derfor let at forarbejde, hvilket gør den meget attraktiv i byggeindustrien. Desuden har skifer stor holdbarhed og styrke der yderligere udvider dens anvendelse. I århundreder har man benyttet skifer som facade- og tagbelægning, fliser, tavler, bordplader mm. I Danmark er der stor forekomst af skifer på Bornholm som også udnyttes. Den sedimentære bjergart sandsten varierer meget i farve afhængig af sammensætningen. Sandstens udnyttelse kan sammenholdes med historisk politik i Danmark. Fra 1550 erne hvor Skåne og Gotland (der er et kalkstensplateau) tilhørte Danmark blev der brudt sandsten cementeret med karbonat. Disse er nemmere at bearbejde (hærdnet, H3), og herregårde landet over brugte dem som portaler og indfatningssten. Samme funktion har kalkstenen haft, dog i mindre omfang. Gotland blev svensk i 1645 og Skåne blev afstået ved Roskildefreden Sandstenen benyttes stadig som bygningsmateriale. Eksempler herpå er: Gesimser, bygningssten og havefliser som er lavet af Neksøsandsten (disse er stærkt hærdnet, H4). De sedimentære bjergarter er generelt lettere at bearbejde, hvilket også gør det muligt at benytte sandsten til ornamenter. Almindelige danske kalkbjergarter; kridt, bryozokalk, koralkalk er alle af organiske oprindelse. Kildekalk og kedelsten er begge af uorganisk oprindelse, men dem ses der bort fra i det følgende. Kalksten udgør ca. 10% af alle sedimentære aflejringer og de ældste bjergarter kan være op til 2700 mio. år. Kalks vigtigste anvendelser er indenfor fremstilling af cement og som læsket kalk til fremstilling af mørtel. Kalk bruges også som fyldstof i papir, gummi, maling og indenfor medicinindustrien i tabletter. I glasfremstilling er kalk en af råvarerne, ligesom det er anvendt som slaggedanner i stålindustrien. En anden vigtig anvendelse af kalk er til fremstilling af gips, som bruges i stort omfang til skillevæge i bygninger. Gips produceres i store mængder som biprodukt af røgrensning fra kraftværkerne. Listen af anvendelsesmuligheder af kalk er næsten uudtømmelig. Sedimenter Løse sedimenter, som sand/grus og ler bliver også i høj grad brugt i byggeindustrien. Sand og grus er hovedbestanddelen i beton, hvor det udgør fyldstoffet, og bindes sammen af cement. I Danmark graves der utallige steder sand og grus i de glaciale aflejringer. Sand består hovedsagligt af kvarts (SiO 2 ) og nogle steder findes der aflejringer bestående af næsten 100% kvarts. Disse forekomster kan være ret indbringende. Kvartssand bruges bl.a. til fremstilling af glas, og som slibemiddel fx til sandblæsning. 9
10 Ler. Mennesket har lige siden tidernes morgen anvendt dette fantastiske materiale, dels i husholdningen til skåle, krukker, kander, mv., men i høj grad også til at bygge huse med. Ler har den egenskab, at det i våd tilstand kan formes og bearbejdes med hænderne, men når det brændes bliver det meget hårdt. Dette udnyttes af teglværkerne, der således fabrikerer mursten og tegl til byggeindustrien. I den danske undergrund findes der, lige som sand, også meget ler. Dels i de glaciale aflejringer, men også i ældre aflejringer. Af de ældre aflejringer kan vi ikke komme uden om moleret, som er helt specielt. Det er dannet af diatomeer og består, i modsætning til almindeligt ler (fyllosilikater), af kisel, SiO 2. Mursten af moler har en helt fantastisk isoleringsevne, men er derimod ikke særlig holdbare. Derfor anvendes de til indervægge og skillevægge. I disse miljø rigtige tider, bliver der eksperimenteret meget med lerklinede huse, hvor leret ikke brændes, men blot plastres på et skelet (bl.a. de meget omtalte halmhuse). Ler er i ubrændt tilstand ret diffus, og en lerklinet væg kan derfor ånde hvilket skulle give et bedre indeklima. 10
11 Statistik Når der skal udformes statistikker over forekomsterne af de forskellige bjergarter i området, er det ikke nok bare at konstatere, hvor stor en procentdel af hver type, der forekommer. Det må nødvendigvis medtages hvorledes bjergarten er blevet brugt. Dette skal registreres, da der er stor forskel på om stenene er brugt til et praktisk formål (f.eks. fortovsbelægning), eller om den er brugt æstetisk (f.eks. gravstene). Når begge disse punkter er vurderet hver for sig, kan det dog være interessant at se hvordan stenene oftest bruges; æstetisk eller praktisk, om visse typer sten foretrækkes til enten den ene eller anden type anvendelse, og om de to ting måske kan spille sammen; hvad der er praktisk, kan også være æstetisk? Den praktiske brug af bjergarter i bygninger og anlæg Gnejs og granit er de klart almindeligst forekommende bjergarter, idet det er disse to typer der bruges i brosten, ved kajanlæg og som kantsten, og til dette er disse slidstærke bjergarter velegnede. Derudover bliver skifer brugt som tagbeklædning, men betegner sig ikke for nær så stor en procentdel som granitten og gnejsen. Netop pga. denne omfattende forekomst er det ikke umiddelbart muligt at lave en præcis statistik, men via observationer i området tegner der sig et helt tydeligt billede, der siger: Gnejs: ~45 % Granit: ~50 % Skifer: ~ 5 % (Fordelingen er bedømt pr. antal af hver, og skal altså ikke opfattes som procentvolumen, der dog vil være ca. det samme, da alle brosten har stort set den samme volumen.) Men dette er ikke den mest interessante observation rent statistisk; ~50/50-fordelingen af granit og gnejs gør sig kun generelt gældende, hvis hele området bliver brugt som grundlag. Hvis man studerer stenene i mindre og mere koncentrerede områder, f.eks. en udkørsel, vil fordelingen rykke sig og snarere tegne et billede, hvor typerne fordeler sig således: Gnejs: ~70 % Granit: ~30 % eller vice versa, alt efter hvilket område, der vil være til grund for statistikken. Dette kan forklares ved at brosten til samme område også er hentet samme sted. Den æstetiske brug Når stenene bruges æstetisk, bliver variationen af bjergarter større. Dette skyldes primært at der netop ønskes et bestemt fremtræden i den givne sten, f.eks. ved facadebeklædning eller gravstene. At stenen skal have et mere dekorativt udtryk udelukker dog langt fra favoritterne fra den praktiske brug, granit og gnejs, der stadig gør sig mest gældende. Herudover kommer marmoren til. Så derfor bliver billedet fra den praktiske brug ikke ændret meget, kun forskubbet: Gnejs: ~35 % Granit: ~45 % Marmor: ~5 % Skifer: ~5 % Glimmerskifer: <5 % 11
12 Det skal nævnes at al marmoren forekommer på kirkegården, der også står for ca. 50 % af granitten og gnejsen. Derudover står beklædninger af bygninger for al skiferen og en del gnejs og granit, mens springvandet er lavet af granit. Altså vil fordelingen sandsynligvis se anderledes ud i andre områder (f.eks. uden kirkegårde), med en langt mindre andel marmor. Her skal det dog huskes at det drejer sig om den æstetiske brug og derfor kan det ikke umiddelbart forudsiges hvad der måtte forekomme andre steder. Forekomster af statuer, bygningsbeklædning o.a. er ikke nødvendigvis ligeligt fordelt over hele byen, men sandsynligvis vægtet højere i mere besøgte dele. Forholdet mellem den praktiske og æstetiske brug Idet vi har en kirkegård (der jo indeholder mange æstetiske sten) i vores område, kan det, som nævnt, ikke regnes for betegnende eller generelt i forhold til resten af byen. Men dette skal dog ikke hindre os i at foretage en statistik over forholdet mellem de forskellige former for brug af bjergarter og endvidere hvilke bjergarter der bruges hvor. Det er vigtigt at erindre at det er vores område denne statistik betegner, og derfor ikke nødvendigvis er gældende for resten af byen. Granit Gnejs Marmor Skifer Brolægning 50 % 50 % - - Tagbeklædning % Beklædning af bygninger 60 % 20 % - 10 % Kirkegård 60 % 25 % 10 % - Springvand oa. 95 % Statistikken viser stadig en klar overvægt af gnejs og granit, både indenfor det æstetiske og det praktiske felt. Dette skyldes en stor slidstyrke, kombineret med en smuk fremtræden. Disse faktorer opvejer en arbejdskrævende udvinding. 12
13 Lokaliteter Site 1: Lerskifer På hjørnet af mejlgade og molsgade. Her ses en murstensfacade, som er blevet renoveret og iklædt en lerskiferbeklædning. Der er tale om 15 mm. tykke plader monteret med 4 bolte pr. stk. Der ses en fin mellemkornet mørk skifer, som står råt med synlige brudflader og kun oliebehandlet. Omkring 75% af jordens siliciklastiske materiale består af lersten dvs. siltede leraflejringer udsat for forskellig grad af diagenese, eks. shale, mudrock og mudstone. Den mørke farve skyldes organisk materiale. Site 2: Glimmerskifer På et hus på kystvejen, har ejerne valgt at lade den nederste del prydes af diverse bjergarter. Blandt disse sten fandt vi et interesse eksemplar til nærmere undersøgelse. Selvom det er svært at se på billedet, drejer det sig om et folieret/skifret stykke. Størstedelen af mineralerne er glimmermineraler, langt størsteparten er biotit. Derudover er der nogle meget store og flotte porfyroblaster af granat. Stykket indeholder endvidere kvarts. Der er derfor tale om en meta-pelit, og på grund af det høje glimmerindhold og skifrighed klasificeres stenen som glimmerskifer. En mere præcis benævnelse er granatførende-kvarts-glimmerskifer. Metamorfiseringsgraden er lav. 13
14 Site 3: Sandsten i form af gesims. Lokalitet: Kystvejen. Hærdningsgrad: Materialet kan ridses med en kniv, men de enkelte korn lader sig ikke løsne, og brudflader følger korngrænserne. Dette leder til at sandstenen er stærkt hærdnet og betegnes som H4. Det kunne meget vel være Neksøsandsten. Tekstur: De sedimentære partiklers størrelse er ved visuel bedømmelse fastsat til 0,6-0,2 mm, der svare til mellemkornet sand. De grovklastiske partiklers form og afrunding vurderes til at være: subrounded/subangular. Cementering: Kvartskorn er vokset sammen under tryk og har i processen indkapslet feldspat. Matrix er silt/ler, og udgør ca. 15% af sedimentet. Vægt og farve: vægten som kvarts og farve kan ikke bedømmes pga. Forurening. Dannelsesmiljø: Bjergarten Neksøsandsten er aflejret af lavvandede udbredte floder eller af nederoderet granitterræn i begyndelsen Kambrium for ca. 540 mio. år siden. Den danner en lagserie på 110 m. af Kompositionen af sedimentet resulterer i bjergarten Feldspathic Quartzite. Forvitring/tilstand af gesimsen. Bygningen er ca. 100 år og det ses tydeligt at regn og frost har forårsaget skade på den oprindelige form. Stenen har dog bevaret sin bæreevne. Site 4: Brostens Vi har også kigget på en brostensbelægning, med henblik på at under søge spektret af stentyper, der var anvendt. Generelt bruges alle typer af plutoniske bjergarter, selvfølgelig mest granit, og dens metamorfe ækvivalens gnejs. Kigger man på et enkelt afgrænset område, er variationerne af forskellige typer af bjergarter ret små. Det vil sige at man finder ikke tit fx granit og gabbro i den samme sektion. Derimod er granitter og gnejser blandet godt og grundigt med hinanden. Således kan man finde mange forskellige varianter af disse bjergarter bare ved at se på et lille område af belægning, (et par M2) Kigger man udelukkende på granitterne finder vi alt lige fra mørke til lyse typer (større eller mindre indhold af mafiske mineraler), hvide til røde (større eller mindre indhold at plagioklas/alkalifeldspat), altså typer med meget forskellige sammensætninger af mineraler. 14
15 Her er vist 3 tilfældige typer granit, for af illustrere hvor forskellige de kan være. Lys/hvid type Mellemkornet, inækvigranular, hornblende, granit QAPF fordeling på Q35%,A25%,P40% Rød type Mellemkornet, ækvigranular, biotit, hornblende, granit (alkalifeldspat-granit) Denne sten har et meget højt indhold af alkalifeldspat, som giver den røde farve. Grovkornet, inækvigranular, hornblende, granit. 15
16 Konklusion Vores område viste sig at være meget præget af granit, som tabellerne viser. Rent faktisk var det meste af bydelen meget ensidig. Der viste sig en klar tendens: jo længere man nærmede sig centrum, jo flere forskellige bjergarter blev brugt, dog mest som udsmykning, her kan nævnes sandsten og skifre. Vores område indbefattede en kirkegård, som vi valgte at gå let henover. Dels fordi der i opgaveformuleringen var lagt op til det og dels fordi der var så mange forskellige bjergarter, at det ville forvride billedet af resten af området. Opgaven har hjulpet os til en større forståelse omkring anvendelserne af de forskellige bjergarter og øget vores opmærksomhed overfor forekomsterne af geologiske materialer i byen. 16
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til udskolingen (7.- 9.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereDrift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING
Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens
Læs mereBILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier
E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Læs mereForberedelsesmateriale til vulkanforløb
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Forberedelsesmateriale til vulkanforløb Til mellemtrinet (4.- 6.klassse) Udarbejdet af Cirkus
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs merePyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.
Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereZURFACE. din partner i naturstensløsninger
ZURFACE din partner i naturstensløsninger ZURFACE DIN PARTNER INDEN FOR NATURSTEN Natursten giver en elegant finish, som er hårdfør og slidstærk. Den eksklusive naturstensflade samler og skaber rummet
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereLitorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereGeologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS
Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereKEIM Silikatfarve til facader og vægge. ren og naturlig - holdbar som sten
KEIM Silikatfarve til facader og vægge ren og naturlig - holdbar som sten KEIM siden 1878 KEIM Silikatfarve mineralsk farve til alle Allerede i middelalderen var bindemidlet i silikatfarven, det flydende
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereSDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Vurdering af grusmaterialer som betontilslag. Til Region Syddanmark. Dokumenttype Laboratorierapport
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag SDR. OMME KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUSPRØVER Revision
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereKIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN
FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for
Læs merequartzite & granit+ vedligehold og information fra borderstone
quartzite & granit+ vedligehold og information fra borderstone BYD NATUREN INDENFOR Naturen skal både ses og mærkes. Der findes få ting der kan konkurrere med den skønhed og elegance quartzite, granit
Læs mereRent teknisk betyder reglerne i Restproduktbekendtgørelsen, at bygge- og anlægsaffald mht. PCB inddeles i 4 kategorier:
NOTAT Dato: 28. februar 2017 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Bygge- og anlægsaffald fra genbrugsstationerne Miljø- og Fødevareministeriet udstedte den 15. december 2016 bekendtgørelse nr. 1672 om
Læs mereNATURLIG STRALING I BYGNINGER.
NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet
Læs mereJordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1
Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være
Læs mereGlacial baggrund for en lokalindustri
Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem
Læs mereBORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk
BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER
Læs mereGeologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?
Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Læs mereNedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande
Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Hvor forurenet er regnvand? Mange betragter fx
Læs mere1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?
Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke
Læs mereGranit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK
Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader
Læs mereMurværksundersøgelser Mårup Kirke
Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereElevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereVendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Læs mereSydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup. Råstofkortlægning. Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr.
Sydvestjylland - Nollund, Stakroge, Nørre Nebel, Stavshede, Vamdrup Råstofkortlægning Sonderende boringer - sand, grus og sten - nr. 4 Oktober 2013 Side 1 Kolofon Region Syddanmark Råstofkortlægning,
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereMagmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma
Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mereFossiler i Danmark. 24. November 2014
Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke
Læs mereContents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.
Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Læs mere- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl
- de originale rustikke håndbankede Vindø GulvTegl Gule håndbankede med flammer Håndbankede GulvTegl fra Vindø Teglværk ved Mariager Fjord er en direkte fortsættelse af flere århundreders tradition for
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereSten og fliser. Chaussésten & mosaiksten
KÆMPE GUIDE Sten og fliser GRANIT Granit er en hård stenart, der består af en blanding af forskellige mineraler. Da blandingsforholdet mellem mineralerne svinger, varierer farven også. Fra mørkegrå over
Læs mereEN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT
EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På
Læs mereNATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.
Læs mereSALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT
AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm
ØVELSE 3, 2. del Klassifikation af magmatiske bjergarter Blok 3 / Geologi 3.1 Magmatisk petrologi Paul Martin Holm 2005 Klassifikation af magmatiske bjergarter kan baseres på flere forskellige karaktertræk
Læs mereVisuel ensartethed. Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,
Visuel ensartethed Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Introduktion Hensigten med et katalog over visuel
Læs mereVINTERSKOLE 2012. VORES VISION Vi vil skabe et rum i byen hvor der er plads til dem, der ikke søger det traditionelle café liv i Århus.
HAVNEBAKKERNE Brian Vium Andersen, Arne Gundersen, Lena Dänzer-Vanotti, Mark Kelly, Johanna Eckerdal VINTERSKOLE 2012 OPGAVEN At skabe et unikt og fremtidstænkende offentligt pladsrum på Pier 2, der indskriver
Læs mereJAMES HARDIE. HardiePlank brædder. HardiePanel plader - HardieLinea
HardiePlank brædder HardiePanel plader - HardieLinea Fibercement - kort fortalt Hvad er fibercement? Fibercement er den tekniske betegnelse for det byggemateriale, der anvendes til Cembrits tag- og facadeprodukter,
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs mereKOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER. Region Syddanmark. Laboratorierapport. Februar, Vurdering af grusmaterialer som betontilslag.
Til Region Syddanmark Dokumenttype Laboratorierapport Dato Februar, 2018 Vurdering af grusmaterialer som betontilslag KOLDING KVALITETSANALYSE AF GRUS- PRØVER KVALITETSANALYSE AF GRUS-PRØVER Revision 1
Læs mereGeotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn
Geotekniske undersøgelser af sedimenter og fast fjeld i Nuuk og omegn Jens Colberg-Larsen, cand.scient 2002-2007 Asiaq 2007 - COWI Introduktion Kontinuert PF Arktisk geoteknologi - set med DK øjne: Diskontinuert
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereKortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.
Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)
Læs mereMagma Geopark-projektet
Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereMagmatisk differentiation I
Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation
Læs mereDet naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes.
3 Det naturlige valg... Granit har fra naturens hånd et farvespil, der ikke kan efterlignes. Hvor nogen ville anvende almindelige betonfliser og asfaltbelægning, skaber vi sammen med vores samarbejdspartnere,
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1996D0603 DA 12.06.2003 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B KOMMISSIONENS BESLUTNING af 4. oktober 1996 om opstilling af listen over
Læs mereKEIM Silikatfarve til villaer
KEIM Silikatfarve til villaer Beskytter dine værdier Gratis rådgivning Vi beskytter dine værdier KEIM silikatfarve er en investering i lang holdbarhed. De første KEIM behandlede facader i Skandinavien
Læs mereNatursten Inspiration og priser
Natursten Inspiration og priser Natursten i spændende farver og mange størrelser Skab fantastisk flotte haveanlæg, terrasser og indgangspartier med natursten. Gennem professionelle forhandlere leverer
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereJordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?
Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.
Læs mereByggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække
Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført
Læs mereNatursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1. Natursten, geologi og egenskaber
Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber Realdania Natursten i det danske byggeri Anvisning nr. 1 Natursten, geologi og egenskaber 2006-2009 Final version Dato 2009-02-27
Læs mere