BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED
|
|
- Max Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 r' r-i æ Y7 Fig ested. Ydre, set fra S1-d. BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED mkring 1630 og 1666 havde Iiongen Patronatsret til Iiirkenr; 23. Juni 1721 blev Kirketienden, med Reservation af Iialdsretten, afhændet til Brigader og Amtmand Hans Eifler paa Tandrup2, hvis Elere fra tidlig Tid havcle haft deres Lejersted i Kirken og havde betienkt den med Gar,er og Udsmykning. Den oyergik til Selveje 1. Januar 1911' Kirken ligger højt og frit paa en Bakke. Især i Øst er der ret brat Fald foran Kirkegaaldens Kampestensdige. En Port i Vest og Laager i S-vd og Øst har nymodens Piller af røde llursten. trra Bygningen falder Jordsmonnet svagt til alie Verdenshiørner. Bygningen bestaar af Apsis (genrejst), Kor og Skib fra romansk Tid, samt sengotisktaarn og yngrevaabenhus. Orienteringen har svagmisvisningtil Nord. Den anselige, Iomanske Granitkuaderl;trke, Apsis, Kor og Skib, har Skraakantsokkel, 37 cm høj, hvorunder et F'undamentskifte af almindelige Kvadre, der paa Skibets S-vdside springer ret stærkt (indtil 20 cm) frem, men andre Steder er lidet eller siet ikke fremtrædende. Apsiden, der har væiet helt nedbrudt, blev genrejst Ved Gravning fandtes de oprindelige Syldsten, som isæi viste Indervæggens Krumning. Apsisbuen, der ikke har haft Kragsten, stod
2 .- G BESTED I{IRKE I i::::.. -,;..,:: '''liii.. I..,jj:.i:.i i?,..t',.r'..' -i,,..?,, i, 1",, r =+:-- Fig' 2. Bested. Plan. 1:300. Ilaalt af C' G' Schultz 1937' ind mod Koret ganske velbevaret i dettes lige Østvæg, omend selye Buetoppen var ommuret med gule Munkesten; Gavlens Yderside var beklædt med kt'l]thugne Apsiskvadre, hvoriblandt en halv Snes Sten med Skraakant (Fig' 3)' En Mængde andre genfandtes i Brolægningen paa Herregaarden Tandrup, cleriblandt ogsaa et Dusin hulhugne Kvadre fra Apsidens Indervæg' svarende til dem, som endnu sad paa deres Plads i de bevarede Partier af Apsisvangerne. Ostvindlet er nu cirkelrundt; dets oprindelige Form kendes ikke. Baade i I{or og Skib er Murhøjclen o. 4,87 m over Sokkelen' Korets Sydmur er reguleret 1925, og Nordmuren er tidligere saa grundigt omsat, at ethvert Spor af Nordvindue er folsvundet. I Skihet findes kun et Sydvindue, kendeligt som vægniche, (H. L84 cm, Br. 70). Men mange smighuggede vindueskvadre er i Behold. En Overligger sidder indmuret i Triumfgavlens Inderside mod Skibets Loft, en anden, som sad i den 1925 nedbrudte Skillemur mellem Kor og Apsis (se S. 559), ligger nu skjult i et af Kirkegaardsdigets vesthjørner' tre halve Overliggere {indes ved Østlaagen, en Saalbænk (Vidde: 67 cm) ved Vestporten. Af Dørene, det har brudt Sokkelen, er den endnu aabne, retvinktede Syddør, som nu dækkes af Træværk, Iet ændlet, og Overliggeren indsat m,ed Forsiden nedad. Den 112 cm brede Norddør er lukket, og dens øvre Del samt hele Østkarmen over Sokkelen ødelagt. Tæt Øst for Norddøren sidder en Kvader med en forsænket, lodret Rundstav. Af Stenhuggerfelter forekommer to Rektangler, 8,5-9 cm høje, brede, begge i underkanten af Kvadrene, den ene umiddelbart ved Skibets Østre, den anden ved det vestle Nordvindue.
3 G Gæ 558 HASSING HERRED Fig.3. Bested. Iiorets Ostmur med Apsisbuen synlig i uahugniffi (S. 557). I det Intlre er Korets Vægge af raa Sten, Skibets helt kvaderklædte. Korbuen er omdannet, men ved Kirkegaardsporten findes en 35 cm høj, 106 lang Kvader med kraftig, ikke omløbende Karnisprofil, der maaske kan være en af dens Krag- eller Sokkelsten; den laa 1925 i Skibets Gulv (tidlig-ere, ifølge Uldall, som Tærskel i Vaabenhusdøren). En anden, lavere og kortele Kvader (32 x 94 cm, ligeledes karnisprofileret) laa som Tærskelsten paa Tandrup. Ogsaa i Vægkvadrene forekommer Stenhuggerfelter, flere paa S.vdvæggen, af aimindelig, rektangulær F-orm, et enkelt meget anseligt paa Nordvæggen, placeret ved Underkanten af en Kvader,32 crn langt og tredobbelt aftrappet indtil en Dybde af 5 cm. Under Istandsættelsen 1925 eftersøgtes Skibets oprindelige Gulvhøjde, som ved Sydvæggen synes at have ligget cm ttnder den daværende. Et Lag med Stenflækker og Kalk sluttede sig til de o. 50 cm fremspringende Syldsten.,Endringer og Tilbggninger. I sengotisk Tid, o. 1500, overdækkedes Korrummet mecl et ottedelt HuæIu, der har Halvstensribber og i Kapperne {irkantede Trækhuller (røde Munkesten; Helstens Overribber med Trintænder).
4 - rg:r" -GL BESIED IiIIiIiE 559 *:_*_-', *-.. I Fig. 4. Bested. Indre, set mod Øst. Sanrtidig hermed udskiltes Apsiden fra Koret med en JSkillemur af gule J'{unkesten (skraat afskaarne F'uger), der Nord for Alteret havcle en fladbuet, 80 cm bred Dør, og i den romanske Taggavls søndre Del blev der brudt en stor, rundbuet Gennemgang. Endvidere udvidedes Triumfbuen, der fik RundbLre af næsten samme Spændvidde som Koret. Tuurnet, hvori der forneden er B Kvaderskifter, er i det Ydre moderne skalmuret meci rode Sten i Krydsskifte. I det Indre er det lille Taarnrum bevaret mecl spicls Taarnbue, spidsbuet, mangefalset Vestvindue, tilmuret, fladbuet \ordclor i spidsbuet Spejl og Hvælv med Halvstens Ribber. Mellemstokværket, hvortil der er Adgang ad en fladbuet Dør fra Skibets Loft, har haft et fladbuet Vestvindue. I dets Sydvæg findes indsat en Sten med Halvdelen af en cirkelformet Fordybning, o. 18,5 cm i Diameter og o.9 cm dyb. I Klokkestokværket, der ogsaa tidligere havde to spidsbuede Glamhuller til hver Side (Uldall), er kun de indre Hjørner af gammelt I'{urværk. Paa Svdsiden af Taarnet stod ifølge Uldall Aarstallet 1788 i Nlurankre og paa Vestsiden Vaabenhusel er klædt med romanske Granitkvadre; paa den glatte Gavl læses i Jernanlire: meddeler Uldall, at det >for faa Aar siden< blev helt ombygget, men Aarstallet anbragtes atter. Dør, Vindue og Gesims er nymodens. Om Reparationer meddeler Regnskaberne bl. a.: 1688 huggede Anders Nielsen Tømmermand det nye Taarnværk og reparerede det forraadnede Klokkeværk; Blytækker Christen Christensen af Villerslev beklædte Taarnet
5 - - alr-- HASSI\G I{ERRED 560 x. Roih6 19:1 Fig Bested. Iialkmalerier Korhvælvet. 5. Sondre Kappe, østre Halvkappe. 6. Topornament.
6 I lf : -r BESTED I{IRKE 561 L \ tt"t' ;:; - t" rvonon. -^% -.".." orr$ o-ao, taoco d\9" ^F.-a I/* - e\ '4'o -c ots ' o, -a' \a., "f^'o^ øv.'\ e^ 'a. 'ra^,<o',,\6 o- 6;\ o" tr -o\ 9"\ v\ a aa" o" 'ai'/.c1tr.4j 'dsl'.{/. ^/ _*" e ^ro sd,/ \,.a,, *o /. u. 6/'.ø. p/'.. - / -3-. /. 'e / '--v / 'aq.. I ',',o, Mt ---v-,tyr&re*,--.- -""fob 'l I å"r \. e"... ""./. \t \ '\ /""f ø ta \./^$ åo.^ \-;'""t. '**. r \t - '/ oo.f ".-$- *e'**;xtll orrrr*on--&r**u 6-:ll* w. r/ S -*"r"*"- Fig. 7. Bested. ""*t?i:lt"+fffåxri,å.å"jå,j"1'å;ij?tbnskjordenes Pracering. 1 med Bly, 18 Opgange paa hver Side opmurede Jens Knudsen den rbrækkede< Gavl paa østre Ende og to Aar efter istandsatte han Skibets nedfaldne Sydmur fra Døren hen til Koret samt Vestmwen arbejdede Niels Christensen i Jersbøl paa Kirken: Taarnets Sydøsthjørne, der var brøstfældigt fra øverst til nederst blev opmuret af ny, Skibets Nordøsthjørne ligeledes, >de hugne Sten blev udtaget og igen med Kalk indsatteu; Sakristiet (c: Apsis), )som var revnet over Kors og færdig at skilles fra Kirken<, blev udflækket og repareret. Ifølge Uldall omsattes Skibets Nordside o. 1850, Korets Nordside o og Skibets Sydside Kirken, der blev underkastet en Hovedistandsættelse 1925 (Arkitekt Hother Paludan), staar med hvidkalket Stribe under Tagskægget og Kantning omkring 36
7 {"' r 'G r- I 562 HASSING HERRED Vind.rerne, hvis Nlurkarme, af smaa Sten, svne.s at r'ære samtidige med Trærammerne, der er fra Begyndelsen af 1800'erne. I Skibets S1-dside er der mange gamle Jernankre; paa et Anker paa Korets S1'dside stod -\arstallet 1720 (Uldall). Tagværkerne, af Fyr, er blytækte; over clet hr-iclkalkede Yaabenhus dog hængt med Cementtagsten. Skibet har Bjælkeloft. KAI Ii]IALtrR IE,R Korhvælvet er dekoreret i Ung-Renaissance, o I Kappernes nedre Del findes en Frise af 32 Adelsr.aaben (Niels L1'kkes og Karen Krabhes 16 Aner, sml. trig. 7) med usymmetriske Skjolde, fire i hver Kappe, hvortil der i de to Ostkapper slutter sig en mangelfuldt bevaret Indskrift med sort Fraktur, næsten ulæselig paa Grund af en senere Ommaling (fragmentarisk Aarstal 16..) rned noget ændret Ordstilling og Indhold: rher stancler erlige oc velb.vrdig... lland... Niels Løcke till... han... XII... Iiarine Krabs... federne oc møderne...<. Under Vaabenfrisen løber en Ornamentbort, symmetriske Ranker med Grifle om Midtvaser (sml. Fig.5), maiet graat i graat paa vekslende gullig, graa og rød Bund. I den østre af de to Kapper mod Syd, lige under llidtvasen, ses Malero{rs Monogram: N P med sammenskrevne Yersaler. Lignende Akantusværk i kraftigere Farver, or.ervejende gult, rødt og gront, fylder Ribberne og Kappernes Toppe (Fig. 6). I Korbuen er malet et rigt Kandelaberornament med mange Nlasker og i Buetoppen en Iloset, alt i hvidt med sorte Konturer paa rød Bund. Ogsaa Korets og Skibets Vægge har været prydet med Renaissancedekorationer, førstnævnte Sted vistnok med Evangelist-Medailloner, men intet heraf lod sig restaurere. Ved Nlaleriernes Istandsættelse 1927 sporedes under Renaissancelaget en ældre Udmaling fra o. 1500; paa Ribberne grove, gule Sparrer, paa Triumfvæggen, omkring Korbueslaget, vekslende lyst rødbrune og graasorte >Kvadre<, kronet af smaa, staaende >Pile<, der havde smaa, trekantede Spidser. Paa den, nu nedbrudte Væg i Apsismundingen, omkring Altertavlen, var der Rester af to Tæppedekorationer over hinanden, fra 1700'erne. INVENTAR Alterbord, staaende umiddelbart foran Apsismundingen, muret af gule Munkesten i Munkeskiftes. Pladen, 160 x 101 cm, er af romanske Kvadre med uregelmæssig Skraakant. I en af Kvadrene er en Helgengrau af vanlig aftrappet Typ", med en let tilhugget Dækplade af rødlig Kalksten. I Graven ligger en Relikviekapsel af Bly, {irkantet, 2 x2 cm, indeholdende en Bensplint, svøbt i Silketøj.
8 æ --- BESTED KIRIiE 563 Fig. 8. Bested. Altertavle, malet 1638 (s. 563). E E. U. ls39 Fig. 9. Evangelisten llatthæus, fra Åltertavlen (S. 563). lalterklæder omtales 1) et gammelt af grønt trløjl >med behørige silkes1-et Dug<, 2) et hvidt Atlaskes med Guldbordyring forneden (Rgsk.;. -lltertaule (Fig'. 8) i Sen-Renaissance, med malet Aarstal Baade Opbvg-ning og Snitværk i den kraftigt virkende Tavle minder i høj Grad om de bedre skaarne Tavler i Øster Nykirke (Vejle A.) og Vester Nykirke (Ribe A.), clen sidste fra Storstykket tredeles af svæte, glatte, korintishe Søjler med Prydbælter, af lvilke de ydre indeholder Frugtbundter, de indre Adam og Eva. I Storfeltet bæres det flade Bueslag af udsvejfede Pilastre, og lavt i Feltet sidder et naivb udført Relief forestillende Nadveren. I de nicheagtige Sidefelter er anbragt ret store Figurer af Matthæus (Fig. 9) og Markus, mens de to andre Evangelister staar yderst paa Storgesimsen. I Storvingerne, der foroven kantes af smaa Havfrueskikkelser, f orneden af F'rugtbundter, er Smaastatuetter af Kristus med Verdenskuglen og Moses. Det firkantede'topstykke flankeres af to Hermer, Klogskaben med Spejl og Troen(?) med Bog; Topfeltets Relief fremstiller Kristus paa Korset mellem Røverne; ved Korsets Fod Johannes og de tre Kvinder. I Topvingerne Masker og Frugtbundter. Topstykkets Gavl er formet som et ovalt Felt, hvori Gudfader med Verdenskuglen; det flankeres af to Englebørn med Lidelsesredskaber og krones af den opstandne Frelser. Ved en Istandsættelse fremdroges og repareredes 36*
9 t -! HASSING HERRED en Staflering fra 1710, signeret:, rpinxit -\. Gundal,r. Ifølge Regnskaberne akkorderede Sognepræsten Peder Kirketerp imidlertid 1. November 1710 med Kontrafejeren Jens Thrane om Altertavlens Staffering: med behørige Guld og Sølv og opdgtig Oliefarve for 30 Rdl., og 21. December foreligger Thranes Kvittering. Anders Eskesen Gundal, hvis Stafleringer kendes fra flere af Amtets Kirker (se f. Eks. Sønderhaa Prædikestol S. 188) maa da have været Thranes Førstemand. Farverne er overvejende sort og hvidt med lidt liarmorering, rødt, Forgyldning og Lasurel. Åf Tavlens oprindelige Staffering, som ligger gemt under clen yngre, er kgn fremdraget Nadverordene med Fraktur samt Aarstallet 1638 i Midtfeltet or-er Relieflet. De yngre Indskrifter staar med gul Skriveskrift, i trodfeltet: Joh. 6, 54 og Aarstallet 1710, paa Gesimsen: 1. Cor. 10, 16 samt tre Adelsvaaben med Navnebogstaverne ECvB ESR HE, henvisende til Elisabeth sophie Rantzau (Ejer af Tandrup, død 1726) og hendes to -Egtefæller, Erasmus Casimir v. Bassen, død 1698, og Hans Eifler, død A[tersø\u.I{allt (Fig.12), 19,5 cm høj. Paa den sekstungede Fod er graveret tre sammenstillede, barokke Kartoucheskiolde, hvori Versaler: K L D C N S E H D (Christen Nielsen til Tandrup og hans to Hustruer) og herunder Aarstallet Skaftet er rundt og glat; paa den glatte, fladtr5rkte Knop er loddet støbte, smaa Reliefler: 1) Krucifiksgruppe, 2) Kærligheden, 3) Jesu Daab, 4) basunblæsende trigur i flagrende Gevandt, 5) siddende Kvinde (Attributterne udslidte), 6) nøgen }Iand (5-6: Mars og Venus?) og 7) Kvinde og Barn. Paa Kummen, hvis nederste Del er fornyet, er graverede Versaler:,Anno 1670 gaf Christen Nielsøn paa Tanderup denne Kalck oc Diske til Bidsted Kircke for sin oc sinne Hustruers Begrafvelse<; Mestermærke for Johan Wahlbom (Olrik 476); et andet, utydeligt Stempel henviser muligvis til Bægerets Reparation. Samtidig Disk med Cirkelkors. Sggekalk, enkel, med Mestermærke for Brinch, Tisted var tsggekalk ai Messing (Rgsk.). Alterkrucififts (Fig.11), groft drevet af Sølv, o.50 cm højt, flankeret af de to Røvere paa Korset, fra Tiden o ; Korsstammerne ei ornamenteret med spinkle Ranker. Stykket er ifølge Uldall taget fra den gamle tmessehagel. Alterstaqer (Fig.10) fra 1673, 41cm høje, med svulmende Fodprofil og spinkelt Balusterskaft, paa hvis Midtknop er graverede Versaler: >Gud til Ere oc Bedsted Kirke til Prydelse hafver Mr. Samuel Christensøn af Kiøbenhafn for sin sal. Kieristis Maren Madsdatters Begrafvelse disse Liysestager IoræriL anno'1673,. JMessehagel var 1695 af rødt trløjl med Sølvkors (Rgsk.); sml. Alterkrucifiks. Fonl (Fig.14), romansk, af Granit, Variant af Tybotypen, o.70 cm i Tvm'
10 år,-- BESTED KIRIiE 563 Fig. 8. Bested. Altertavle, malet 1638 (s. 563). E. U. 1S39 Fig. 9. Er-angelisten X{atthæus, fra Altertavlen (S. 563). f Alterklæder omtales 1) et gammelt af grønt trløjl,,med behørige siikesyet Dug(, 2) et hvidt Atlaskes med Guldbordyring forneden (Rgsk.). Altertaule (Fig. B) i Sen-Renaissance, med malet Aarstal Baade Opbygning og Snitværk i den kraftigt virkende Tavle minder i høj Grad om de bedre skaarne Tavler i Øster Nykirke (Vejle A.) og Vester Nykirke (Ribe A.), den sidste fra Storstykket tredeles af svære, glatte, korintiske Søjler med Prydbælter, af [vilke de ydre indeho]der Frugtbundter, de indre Adam og Eva. I Storfeltet bæres det flade Bueslag af udsvejfede Pilastre, og lavt i Feltet sidder et naivt udført Relief forestillende Nadveren. I de nicheagtige Sidefelter er anbragt ret store Figurer af Matthæus (Fig. 9) og Markus, mens de to andre Evangelister staar yderst paa Storgesimsen. I Storvingetne, der foroven kantes af smaa Havfrueskikkelser, forneden af trrugtbundter, er Smaastatuetter af Kristus med Verdenskuglen og Moses. Det firl<antede'topstykke flankeres af to Hermer, Klogskaben med Spejl og Troen(?) med Bog; Topfeltets Relief fremstiller Kristus paa Korset mellem Røverne; ved Korsets trod Johannes og de tre Kvinder. I Topvingerne Masker og Frugtbundter. Topstykkets Gavl er formet som et ovalt Felt, hvori Gudfader med Verdenskuglen; det flankeres af to Englebørn med Lidelsesredskaber og krones af den opstandne F'relser. Ved en Istandsættelse 1925a fremdroges og repareredes 36*
11 A tø 564 HASSING HERRED en Staffering fra 1710, signeret:,lpinrit -\. Gunclal. Ifolge Regnskaberne akkorderede Sognepræsten Peder Kirketerp imidlertid 1. \ovember 1710 med Kontrafejeren Jens Thrane om Altertar.lens Staffering: med llehorige Guld og Sølv og oprigtig Oliefarve for 30 Rdl., og 21. December foreligger 'lhranes Kvittering. Anders Eskesen Gundal, hvis StafTeringer kendes fra flere af Amtets Kirker (se f. Eks. Sønderhaa Prædikestol S. 188) maa da have r'æret Thranes Førstemand. Faryerne er o\-ervejende sort og hvidt med Iidt llarmorering, rødt, F-orgylclning og Lasurel. Af Tavlens oprindelige Stafiering, som ligger gemt undel den yng1e, er kgn fremdraget Nadverordene med Fraktur samt Aarstallet 1638 i Micltfeltet over Reliefiet. De yngre Indskrifter staar mecl gul Skriveskrift, i lroclfeltet: Joh.6,54 og Aarstallet 1710, paa Gesimsen: 1. [.or. 10, 16 samt tre Adelsr-aaben med Navnebogstaverne ECvB ESR HE, henvisencle til Elisabeth Sophie Rantzau (Ejer af Tandrup, død 1726) og hendes to -Egtefæller, Erasmus casimir v. Bassen, død 1698, og Hans E,ifler, død ÅItersøIu. Kalft (Fig.12), 19,5 cm høj. Paa den sekstungede Fod er graveret tre sammenstillecle, barokke Kartoucheskjolcle, hvori versaler: K L D C N S E H D (Christen Nielsen ti1 Tandrup og hans to Hustruer) og herunder Aarstallet Skaftet er rundt og glati paa den glatte, fladtrykte Knop er loddet stobte, srnaa Reliefler: 1) Krucifiksgruppe, 2) Kærligheden, 3) Jesu Daab, 4) basunblæsende Figur i flagrende Gevandt, 5) siddende Kvinde (Attributterne Lrclslidte), 6) nogen }{ancl (5-6: Mars og Venus?) og 7) Kvinde og Barn. Paa Kummen, hvis nederste Del er fornyet, er graverede versaler: ranno 1670 gaf Christen Nielsøn paa Tanderup denne Kalck oc Diske til Bidsted Kircke for sin oc sinne Hustruers Begrafvelse,'; Mestetmærke for Johan Wahlbom (Olrik 476); el andet, utydeligt Stempel henviser muligvis til Bægerets Reparation. Samtidig Dlsk med Cirkelkors. Sggekalk, enkel, med Mestermærke for Brinch, af N{essing (Rgsk.). Tisted r,ar tsgglekalk Alterkrucififts (Fig.11), groft drevet af Sølv, o.50 cm højt, flankeret to Røvere paa Korset, fra Tiden o ; Korsstammelne ei menteret med spinkle Ranker. Stykket er ifølge Uldall taget fra den af de ornagamle t Messehagel. Alterstager (Fig.10) fra 1673, 41 cm høje, med svulmende trodprofil og spinkelt Balusterskaft, paa hvis Midtknop er graverede versaler: r,gud til Ere oc Bedsted Kirke til Prydelse hafver NIr. Samuel Christensøn af Kiøhenhafn for sin sal. Kieristis Maren Madsclatters Begrafvelse disse Liysestager IoræriL anno 1673,. JMessehage/ var 1695 af røclt Fløjl med Sølvkors (Rgsk.); sml. Alterkrucifiks. Fonl (Fig.14), romansk, af Granit, Variant af Tybotypen, o' 70 cm i Tvm'
12 æt -I BESTED I{IRKE 565 E. li Fig. 10. I3ested. AltcrsLage 1673 (s.564). t. L 1939 Fig. 11. Bested. Alterkrucifiksgruppe, opr. fra +llessehagel (S.564). Kummens Profilering er omtrent den samme som den firkløverformede Snedsted Fonts (S. 476), med ganske spinkel Rundstav foroven og den sædvanlige Mundingsprofil ført ned midt paa Kummen, her omgivet af to meget brede, skraa Hulinger. Bægerblade i svagt Relief, Afløb midt i Bunden. Ogsaa F oden er særpræget, idet den nedre Rundstav er kraftigere udformet end vanligt, og de klumpede Hjørneknopper løber foroven ud i en lille Spids. Højde cm. Fad af Niirnbergerarbejde fra o. 1575, i Tvm. 57,5 cm, med Marie Bebudelse (uden Skriftring) og Hjort-og-Hund Frise baade i Bund og paa Rand; desuden graverede Versaler: HAG KPDS. Itontehimmel (sml. Fig. 4) fra o. 1700, med Springlister paa de vandrette Led og to Sæt akantusbladsmykkede Volutbøjler. Indenfor de nedre staar Smaafigurer: Johannes døbende Jesus; paa Gesimshjørnerne er Englehoveder' Den oprindelige Staflering, graat med røde, grønne og gulbrune Detailler, er genfremdraget og istandsat I Frisen er malet hvid Fraktur: >Daaben er en goed Samvittigheds Pacht med Gud formedelst Iesu Christi Opstandelse. 1. Pet. 3,27K.
13 1E 1D e4 566 HASSING HERRED I. li Fig. 12. Besled. Alterkalk 1670 (S.564). Prærlikestol (sml. trig.,1) af Aalborgtvpe, fra 1609, sikkert fra samme Værksted som \r'kobingstolen 1605 (S. 721 Af de seks Fag springer de tre frem som Karnap. I Storfelterne er, under' Arkader, skaaret naive RelieiTcr: Evas Skabelse, S1-nclefaldet, to Adels.-nlb.rt (med Jesumonogram og Navnebogstaverne I L og S R, henvisende til nede'nnær-nte Jakob Lykke og Sophie Rud), Krucifiksgruppe, Opstandelse og Himmelfart. Paa Hjørnerne staar enkelte eller parvise Søjler med kannelerede Skafter og naive, korintiske Kapitæler. Smalfelterne har Reliefversaler, foroven i Kartoucheramme: Esa 55, 6, forneden: >rden 12. Dag JLrlii lod erlig oc velbørdig Mand Iacob Løcke til Tanderup indsete denne Predickstol i Bedstecl Kiercke. Gud lade den stande til Guds,lEre oc Mennisken til evig Salig-hed, Amen<. Errdvidere paa Hængeornamenterne: >Completum est hoc opusclum(!) anno Dornni(!) 1609,r (,,I Herrens Aar 1609 er dette lille Arbejde fuldendt,,). \-vere Underbaldakin. Ny Opgang. Ilimmelen har samme Grundform som Stolen, men er for Størstedelen fornyet i 1700'erne. Moderne Maling. Stoleuærket er nvt, fra Kirkens Hovedistandsættelse. Vestligst staar et Par Stader med Gar.le fra o , som over indsnøret Hals har Reliefroset i Trekanttop, og med Døre fra 1718, idet der dette Aar foræredes 2 Nlark,,til Stolene i Kirken at indlukke< (Rgsk.). JDegnestol blev gjort af ny 1718 af Jens Jensen Bødker for 7 Dlr. (Rgsk.). Dørfløien i Syddøren er fornyet 1925, men har beholdt de gamle, vandrette Hængselbeslag. Paa et af disse er indslaaet: ranno 1652 I IS CMtr P IISI og paa et andet: rano 1707, (Bomærke), ISW P?B<. Ifølge Lildall bar den gamle tegedør Aarstallet I det nye Orgelpulpitur er der brugt fire drejede Bærestolper og en Række Balustre af el tpulpitur fra o Lgsekrone fra o. 1700, med 2 x 6 glatte Arme, kraftig Hængehugle og som Topfigur en flakt Ørn. Klokker. 1) Versaler: >rverbum Domini manet in æternum. Mit Gottes Hulf gus mich Berent Bodeman zu Lubeck A. 1615( (rherrens Ord bliver i Evighed<). Over Indskriften er Akantusranker med Hestehoveder, ordnede
14 :--5 ll* om en Midtvase, under den en Akarr' tushladrække. Tvm. 98 cm. 2) Støbt af I. C. og H.Gamst, Kjøbenhavn Tvm. 47 cm var den lille JKlokke revnet fra nederst til øverst (Rgsk.). BESTED KIRI{E 567 GRAYN'I IND ER Grausten. 1) Romansk, af Granit,97 x 31 cm, sliriftlos, med meget svagt ophojet, latinsk Processionskors, hvis brede Stang staar paa et halvcirkulært Baand. Nu indmuret i Skibets \Iestgavl, ved Svdhj ørne l. 2) (trig.15) Romansk, af Granit, 63 x 3,1 cm, skriftløs, med græsk Processionskors i ret kraftigt Relief. En Knop er indskudt mellem Korsets nedre Arm og Stangen, som staar paa en halvrund E.li.1i:l Fig. 13. IiesLccl. Por'l Iilingeirbergs Gravkåpel (S. 569 ). Høj. Nu indmuret i Vaabenhusets Sydmur, hvidkalket og overskaaret al et ]Iur:rnlier. 3) (f''ig.16) F-igLtrsten, hugget o. 1600, over Niels L}'clie til Tanderttp, død 1f. trebr' og Fru l{arine Gyldenstieln, salige Hr. ['Iogens GYldtnstierns Dattrr, med deres liden Søn Mogens Lyche, som var 4 Aar og 14 l)age. Sort, belgisk Skifermarmor, 287 x 157 cm. Indsliriftens Reliefversaler er placeret i Fodafsnittet rtnder de tre Fig-urer, som alle lægger tringerspidselne sammen til Bøn. N{anden klædt i Rustning nred et af Snoge omsl-vnget I{ranie paa Brystpladen, Hustruen i Enkedragt; den lille Dreng knæler ved F'adcrens Side' med Kors over Hovedet. Itjenclommeligt virker det, at Drengen svæyel ovel en loclret staaende Pude, paa hvis F'orside hans Hue ses i sr.agt Relief, og at Kvindeskikkelsen ligelecles svævel over det sl<raa Guh', formodentlig for at hendes Hoved kan naa samme Højde som I'Iandens. Denne uperspektiviske Figurplacering er særegen for Stenen, hvis præcise, detaillerede Teknik iøvrigt tilhører det store, nørrejyske Gravstensværksted i Tiden o Over trigurfeltets vinkelbrudte øvre Profilkant ses i BuehjØrnelne Hjelm og krydslagte Handsker og derimellem et Felt med Jesumonoglam og.. clc 4 nærmeste Anevaaben. Dc fjernere 2 x 6 Anevaaben er placeret paa de joniske Pilastres Skafter; under Kapitælerne er Tøjmønster, paa Postamenterne Kassetteværk'
15 S e 568 HASSING HERRED H.1I.1935 Fig. 15. Bested. Romansl< Gravsten, indmuret i Vaaben huset (S. 567). Stenen er nu indsat i Korets Nordvæg, ligesom allerede 1765, da Abildgaard tegnede den, men laa den i Altergulvet over Begravelsen (S. 569), til stor Gene for Altergængerne. 4) Christen Nielsøn Kovstrup, Forpagter paa Tanderup og Provstiskriver over Tyholums Provsti, som boede og døde paa T. 31. Marts 1669, 5tr Aar, med Hustruer: Karen Lavridtzdatter, død paa Bustrup i Salling Langfredag 1655, i hendes Alders 43. Aar, i legteskab 5 Aar, og Else Hansdatter, fød i Ribe, død 3. Aug , i hendes Alders 43. Aar, i -Bgteskab fl Aar (een Datter). Ølandsk Kalksten, 200 x 130 cm, med fordybede Versaler. Skriftfeltet flankeres af Lisenfelter med Kristi Lidelsesredskaber, ophængt i Baand; forneden et udslidt Felt og Kristi Gravlæggelse, foroven Korsfæstelsen og i Ovaler Opstandelsen og Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne i Hel{igurer. Stenen laa tidligere (Uldall) i Skibets Gulv, men er nu rejst paa Taarnets Sydvæg. 5) (Fig.17) rhæderlig, dyderig og meget gudelskende Matrone< Maren Samuel Christians af Kiøbenhafn, født sammesteds 18. Aug. 1607, død i Bidsted Præstegaard 28. Marts Langfredag Aften Kl. 9 slet, 1673, 65 Aar,7 Maaneder, 10 Dage. Kalksten, o. 195 x ll2 cm, sottmalet over Staffering, uden Slid. Indskriftens fordybede Versaler staar i et Cirkelfelt med Blomsterbort, holdt af Engle. Forneden, under et Bibelcitat, Kristi Graviæggelse, foroven Korsfæstelsen og Opstandelsen, adskilt af Lidelsesredskaberne, øverst Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne. Trods de ikonogra{iske Overensstemmelser er Stenen af en anden Stenhugger end Nr. 4, stivere og mindre plastisk gjort. Opsat paa Skibets Nordvæg, vistnok fra første Færd som Epitaf.
16 4-+ 4å* om en Midtvase, under den e.n Akantusbladrække. Tvm. 98 cm. 2) Støbt af I. C. og H.Ga,nst, Iijøbenlravn Tvm. 47 cm var den lille JKIokke revnet fra nederst til øverst (Rgsk.). BESTED KIRKE 567 GRAVMINDER GrtLusten. 1) Rornansk, af Granit,97 x 31 cm, skriftlos, med meget svagt ophojet, latinsk Processionskors, hvis brede Stang staar pa:i et halvcirkulært Baand. \u indmuret i Skibets \rcstgavl, ved Sr dhjornet. 2) (Fie.15) Romansk, af Granit, 63 x 3.1 cm, skriftløs, med græsk Processionskors i ret kraftigt Relief. En Knop er Fig. 13. indskudt mellem Korsets nedre Arm og Stangen, som staar paa en halvrund f,. ll.1!1:i Bestecl. Povl Iilin-ocnbcrgs Gravk:rpel (s.56e). IIøj. Nu indmuret i Vaabenhusets Sydmur, hvidkalhet og or.'erskaaret al et I'{uranlier. 3) (F'ig.16) F'igLrrsten, hugget o. 1600, oyer Niels Lycke til Tandertrp, død 11. treltr og Fru Karine Gyldenstieln, salige Hr. N{ogens Gyldenstierns Datter, mecl deres liden Søn Mogens Lyche, som var 4 Aar og 14 Dage. Sort, belgisk Skifermarmor,287 x 157 cm. Indskriftens Reliefversaler er placeret i Fodafsnittet under de tre Figurer, som alle lægger F-ingerspidselne sammen til Bøn. Nlanden trlædt i Rustning med et af Snoge omslynget I{ranie paa Brystpladen, Hustruen i Enkedragt; den lille Dreng knæler ved Faderens Side, med Kors over Hor.cdet. Ejendommeligt virker det, at Drengen svæver o\rer en lodret staaende Pude, paa hvis Forside hans Hue ses i sr.agt Relief, og at Kvincleskikkelsen ligeledes svæver over det skraa Gulv, formodentlig for at hendes Hor.ed kan naa samme Højde som Nlandens. Denne uperspektiviske Figurplacering er særegen for Stenen, hvis præcise, detaillerede Teknik iøvrigt tilhører det store, nørrejyske Gravstensværksted i Tiden o Over Figurfeltets vinkelbrudte øvre Profilkant ses i Br"rehjØInelne Hjelm og krydslagte Handsker og derimellem et trelt med Jesumonogram og de 4 nærmeste Anevaaben. De fjernere 2 x 6 Anevaaben er placeret paa de joniske Pilastres Skafter; under Kapitælerne er Tøjmønster, paa Postamenterne Kassetteværk.
17 HASSING HERRED E. It. rrb9 Fig. 14. Bested. Font (s. 564). t{. }L 19å5 Fig. 15. Bested. Romansk Gravsten, indmuret i Vaaben huset (S. 567). Stenen er nu indsat i Korets Nordvæg, ligesom allerede 1765, da Abildgaard tegnede den, men 1715 laa den i Altergulvet over Begravelsen (S. 569), til stor Gene for Altergængerne. 4) Christen Nielsøn Kovstrup, Forpagter paa Tanderup og Provstiskriver over Tyhohrms Provsti, som boede og døde paa T. 31. Marts 1669, 54 Aar, med Hustruer: Karen Lavridtzdatter, død paa Bustrup i Salling Langfredag 1655, i hendes Alders 43. Aar, i, gteskab 5 Aar, og Else Hansdatter, fød i Ribe, død 3. Aug , i hendes Alders 43. Aar, i.legteskab f.l Aar (een Datter). Ølandsk Kalksten, 200 x 130 cm, med fordybede Versaler. Skriftfeltet flankeres af Lisenfelter med Kristi Lidelsesredskaber, ophængt i Baand; forneden et udslidt trelt' og Kristi Gravlæggelse, foroven Korsfæstelsen og i Ovaler Opstandelsen og Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne i Helfigurer. Stenen laa tidligere (Uldall) i Skibets Gulv, men er nu rejst paa Taarnets Sydvæg. 5) (Fig.17) rhæderlig, dyderig og meget gudelskende Matrone< Maren Samuel Christians af Kiøbenhafn, født sammesteds 18. Aug. 1607, død i Bidsted Præstegaard 28. Marts Langfredag Aften Kl. 9 slet, 1673, 65 Aar,7 Maaneder, 10 Dage. Kalksten, o. 195 x ll2 cm, sortmalet over StafTering, uden Slid. Indskriftens fordybede Versaler staar i et Cirkelfelt med Blomsterbort, holdl af Engle. Forneden, under et Bibelcitat, Kristi Gravlæggelse, fotoven Korsfæstelsen og Opstandelsen, adskilt af Lidelsesredskaberne, øvetst Himmelfarten. I Hjørnerne Cirkler med Evangelisterne. Trods de ikonografiske Overensstemmelser er Stenen af en anden Stenhugger end Nr. 4, stivere og mindre plastisk gjort. Opsat paa Skibets Nordvæg, vistnok fra første Færd som Epitaf.
18 - tå BESTED I{IRI{E 569 (1. -\..1. t!11 Fig. 1U. Berstcd. Gravsten o. 1tj00 over Nicls l.vlihe lil Tandrup, død 1575 (S. 5.i7). Irig. 17. Bcsled. Gravstctl.r't'r \Iarett SrrlllrL.l Christians, do(t l1:;,j (S. 5ti8). Under Korct har der været cn nll tilkastet GrauliæItLer for'\iels Lr-lilit t:ttli. Gravsten og Kallimalcrier). Den synedes 1715 og )\'isto sig- al inileholclt'trr,rqle St1-lilieI l'jele af cle afcløcles Ligkister og deres Bentestt'r": cler klagcilt's ('\'tr' trt Ilr-itlr-ingen naaede 1 Alen op o\rer Jorden (Rgsk.). f'aarnmmmet er indrettet som Gruulictpel (Fig. 13). I Tilarnbucn staar en Skillemr-rr mecl Smeclcicrrns Fløjciore, h\.is Gitterst:enger er forrlede som Sp-vd: i F-ladbuen foroven: P K I(apeliet incleholder kun een Kiste, rokokoprofileret, af Eg, nu umalet. Paa Laaget lig-g-er cn spinkel Kaarde og en oval Blyplade over Por.el von Iilingenberg til \\iolstrup, Tanclrup og liotlstlup, I,Iajor af cavalleriet, født paa Ørum 1714, docl paa wolstrup 7771, i hans Åldcrs 57. Aar, cle siciste 13 Aar i.itrgtesliab med hans eftcrlevende Enke Øllegaard N{aric Iermiin tii Wolstrup. I Inclerliisten ligger det mumificerede Lig paa Humle, med glat Guldring paa Fing-eren. KILDER OG HENVISNINGER N{useumsindberelninger af Regnsliaber , div. Aar (LA. Viborg). E. Rothe 1910, 1927 (Kalkmalerier), c. A. Jensen 1924 (do.), - N. Termansen 1910 (Altertavlen), c. A. Jcnsen (R. Graae og O. Norn) Revideret af c. A. J. og E. M
19 -F G I 570 HASSING HERRED I Chr. Heilskov: Personalhistoriske Indskrifter fra Hassing llerred, i AarbThisted S Thura: Aatborg stift' S. bi5-17. S. Abildgaard: Dagbøger XIII [17671 S. 24'. F. Uldall: optegnelser 9m de danske Landsbykirker III S Hother Paludan: Opmaalinger og Snit 1924 i NM. 1 Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Matriklen 1664 med Tilføjelser (RA). 3 Bordet er muligvis-samtidigt med den S. 559 omtalte gotiske Skillemur; a Beretning af Peter Kr. Andersen. 5 Muligvis er Dato og Aalstal senere tilføjet. T -it Fig. 18. Bested 1815.
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1 ; 23. Juni 1721 blev BESTED KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Bested. Ydre, set fra Syd. H. M. 1935 BESTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1 ; 23. Juni 1721 blev Kirketienden, med Reservation af Kaldsretten,
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Tybjerg. Ydre, set fra Nordøst. V. H 1929 TYBJERG KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Herredets Navnekirke, var, som Altertavlen viser, endnu 1658 Kronens, men siden har den hørt under Tybjerggaard.
Læs mereEjendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. GJØRSLEV KIRKE
Fig. 1. Gjørslev. Ydre, set fra Sydøst. GJØRSLEV KIRKE BJEVERSKOV HERRED Ejendomsforholdene svarer ganske til Vollerslev, hvortil Gjørslev er Anneks. Tæt Nordøst for Kirken ligger et nu delvis sløjfet
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereKirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Gerlev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 GERLEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Den tilhørte senere Kongen, men
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereBregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og
BREGENTVED SLOTS KAPEL HASLEV SOGN. RINGSTED HERRED Bregentved, der nævnes som Hovedgaard o. 1375, tilhørte gennem Middelalderen og senere ved Arv eller Køb forskellige Adelsslægter (sml. Inventaret i
Læs mereKirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen LYNGBY KIRKE
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Syd. K. W.1945 LYNGBY KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Hyllinge. Efter Reformationen laa den under Kronen indtil først i 1700 rne 1. Den ejedes derpaa af Chr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereS k r ø b e l e v k i r k e
Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereFig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. TISTED KIRKE
Fig. 1. Tisted. Ydre, set fra Nordøst. E. M. 1938 TISTED KIRKE Skønt Tisted først fik Købstadsprivilegier i Begyndelsen af 1500 erne, har allerede den middelalderlige Landsby været en driftig Handelsplads,
Læs mereGravminderegistrering
Gravminderegistrering Hvorfor bevare gravminder? Tenna R. Kristensen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Hjordkær Broager Haderslev, klosterkirkegården Haderslev, klosterkirkegården Løgumkloster
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereKirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereHæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE
Hæftet må gerne tages med hjem TODBJERG KIRKE EN KORT BESKRIVELSE BYGNINGEN Kirkens ældste dele, skib og kor, er fra 1100-tallet, men er stærkt ændrede siden dengang. Hvælvinger og våbenhus er fra 1400-tallet,
Læs mereFig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED
i üh Fig. 1. Sengeløse. Ydre, set fra Sydøst. SENGELØSE KIRKE SMØRUM HERRED Sengeløse Kirke, der skal være viet til S. Poul 1, blev sammen med Kirken i Gadstrup ved et udateret Gavebrev 2 skænket af Absalon,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016
Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs merewww.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.
Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.
Læs mereM. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED
M. M. 1906 Fig. 1. Skibbinge. Ydre, set fra Sydøst. SKIBBINGE KIRKE BAARSE HERRED Kirken, der 1555 blev Anneks til Præstø, 1641 til Baarse, men siden 1647 atter til Præstø, tilhørte Kronen, hvorfra den
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereFig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED
Fig. 1. Tjæreby. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1913 TJÆREBY KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HEBBED Kirken, der (1759) siges at være indviet til S. Nicolaus, tilhørte i Middelalderen Næstved Kloster. Den omtales
Læs mereBruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.
Bruger Side 1 15-04-2017. Tekst: Markus 16,1-8. På en rejse i Etiopien kom vi til en by ved navn Lalibela. Den er kendt for de helt specielle kirker, som der er mange af i og rundt om byen. Byen blev skabt
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereGuldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense
Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg
Læs mereFig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Lyngby. Ydre, set fra Nordvest. (KONGENS) LYNGBY KIRKE SOKKELUNDS HERRED Kirken har muligvis fra første Færd tilhørt Kongen Sognet, der fra gammel Tid var Krongods, kaldes 1463 Koningx Lyngby.
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Sigersted. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1928 SIGERSTED KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Bringstrup, hørte i Middelalderen til Præbendet Janua i Roskilde Domkapitel. I Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereSognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan og 19. Nov. 1756,
BORREBY KAPEL MAGLEBY SOGN. VESTEB FLAKKEBJERG HERRED Sognepræsten i Magleby skulde, ifølge Bevillinger af 24. Jan. 1755 og 19. Nov. 1756, holde Gudstjeneste i Kapellet, naar det forlangtes. 1863 blev
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereLAURITS CHRISTIAN APPELS
VED BOGHANDLER, CAND. PHIL. LAURITS CHRISTIAN APPELS JORDEFÆRD DEN 19DE SEPTEMBER 1 8 9 3. AF J. C. HOLCK, SOGNEPRÆST TIL VOR FRELSERS KIRKE. TBYKT SOM MANUSKRIPT. Trykt hos J. D. Qvist & Komp. (A. Larsen).
Læs mereH. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED
H. M. 1911 Fig. 1. Vejlø. Ydre, set fra Nordøst. VEJLØ KIRKE HAMMER HERRED Kirken har maaske, som allerede formodet i Præsteindberetningen 1758, været indviet til S. Andreas, men det er dog meget tvivlsomt,
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereDollerup kirke. Link til hovedside med kirkeblad
Link til hovedside med kirkeblad Dollerup kirke Kirken er altid åben. Gå bare ind i den og nyd det smukke, gamle kirkerum. Sæt dig på en af bænkene og lad tankerne løbe eller bed en bøn, eller gå op til
Læs mere