SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER"

Transkript

1 SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver de KONSOLIDEREDE og danner SEDIMENTÆRE BJERGARTER Sedimenter forekommer i LAG, der bliver yngre opefter

2 Tykkelsen af sedimenter på jordens overflade varierer meget - fra totalt manglende til ca. 20km Sedimentære bjergarter dækker > 80% af jordens overflade - men bidrager med <1% af jordens masse Vigtige fordi de indeholder en stor del af jordens energireserver - kul, olie og gas

3 Landskapet ændres af 3 processer 1.WEATHERING (forvitring) - nedbrydelse af materiale ved fysiske el. kemiske processer 2. EROSION transport af omdannelsesprodukter 3. DEPOSITION (aflejring) aflejring af det erodede materiale

4 Der er to typer af omdannelse - FYSISK og KEMISK Fysisk eller MEKANISK nedbrydelse af bjergarter i små fragmenter KEMISK nedbrydelse af bjergarter (fjerner dele af oprindelig bjergart) Disse bjergartsfragmenter kaldes samlet for DETRITUS Detritus partikler navngives efter deres størrelse

5 ÅRSAGER TIL MEKANISK OMDANNELSE OVERBURDEN EFTER OPLØFT OG EROSION Lodrette sprækker i sedimenter Granit Sedimenter Løgskalle sprækker i granit (EKSFOLIATION)

6 EKSFOLIATION I GRANIT LODRETTE SPRÆKKER I SEDIMENTER MEKANISK FORVITRING = forvitring af bjergarter langs svage overflader - joints

7 ÅRSAGER TIL MEKANISK OMDANNELSE Joints pga. a6øling i vulkanske bjergarter

8 ÅRSAGER TIL MEKANISK OMDANNELSE Frost wedging mekanisk omdannelse Salt wedging mekanisk omdannelse HVOR? Nordlige og sydlige breddegrader HVOR? Kyst områder

9 Frostsprængning (wedging) resulterer i kantede fragmenter Foregår kun hvor klimaet tillader det

10 Rod wedging Mekanisk omdannelse

11 KEMISK FORVITRING Salt opløst i grundvand kan aflejres i huller og åbne sprækker I kystområder kan saltvand fra havet sive ind i bjergarter og svække overfladen Overfladen af gravsten nær kysten i NØ England er blevet påvirket af saltsprøjt fra havet

12 KEMISK FORVITRING OPLØSNING af bjergarter pga. reaknon mellem mineraler og vand HVOR? VARMT VÅDT KLIMA

13 Mineraler bliver opløst ved kemisk reaktion med syreregn - Karbonater - Marmor - Glimmer mineraler Regnvand opløser CO 2 fra luften og danner kulsyre (H 2 CO 3 ) CaCO 3 + H 2 CO 3 = Ca (HCO 3 ) -

14 Sprækker i kalksten udvides p.g.a. opløsningen af CaCO 3

15 Hydrolyse vand angriber kemiske bindinger i mineraler -endda i kvarts!

16 Vand kan også reagerer med andre mineraler Reaktioner foregår hurtigere i surt vand K-feldspat (vigtig bl.a. i granit) omdannes til kaolin (et lermineral) 2K[AlSi 3 O 8 ] + H 2 CO 3 + H 2 O = K-feldspat kulsyre vand Al 2 [Si 2 O 5 ](OH) 4 + 2K + + 2(HCO 3 ) - + 4SiO 2 kaolin kalium bikarbonat silika i (lermineral) ioner ioner opløsning Kaolin er vigtig i den keramiske industri Store mængder af kaolin kan dannes fra granitter

17 OXIDERING kan spille en vigtig rolle i den kemiske omdannelse af mineraler (og dermed bjergarter) Vigtig i.f.m. jern p.g.a. Fe 2+ Fe 3+ 4Fe O 2 = 2(Fe 3+ ) 2 O 3 ferrous iron hematit (jernglans) 4Fe 2+ + O 2 + 2H 2 O = 4(Fe 3+ )O(OH) göthit

18 SiO 2

19 Nogle mineraler er mere udsat for kemisk omdannelse end andre (f.eks. kvarts)

20 Bemærk: Forskellig sammensætning omdannet granit Fig Uomdannet granit

21 Mineraler omdannes med forskellige hastigheder Kvarts er meget modstandsdygtig over for omdannelse og er tit det eneste mineral, der overlever kemisk forvitring - de andre er blevet til ler biotit feldspat ler kvarts Strandsand består overvejende af kvarts - og kvarts er det vigtigste mineral i bjergarten sandsten

22 Fysik og kemisk omdannelse arbejder sammen Mekaniske processer giver større overfladeareal Kemiske processer foregår på overfladen - sammenlign opløsningsraten af hhv. sukkerkorn og en sukkerknald i varmt vand

23 Både mekanisk og kemisk omdannelse foregår hurtigere på kanter og endnu hurtigere på hjørner sfærisk forvitring

24 Der er 4 forskellige typer af SEDIMENTÆRE BJERGARTER A. KLASTISK - består af konsoliderede fragmenter B. BIOKEMISK - består af skaller fra organismer C. ORGANISK - består af kulstof-rige planterester D. KEMISK - består af mineraler aflejret direkte fra vandige opløsninger

25 3.1. KLASTISK SEDIMENTÆRE BJERGARTER Løse detritus bliver til en klastisk bjergart gennem en serie begivenheder 1. Forviting (dannelse af detritus) 2. Transport af partikler (vind + vand) Partikelstørrelse er bl.a. afhængig af transporthastighed. SORTERING 3. Aflejring Isen smelter.. Vandløb når til havet.. Vinden blæser ikke mere.. Ioner transporteres opløst i vand (på overfladen og i grundvand) Ioner tilføres havet 4. Konsolidering

26 FORVITRING + TRANSPORT = EROSION Transport agenter: Stenskred mm. (gravitation) Vind Is (gletcher) Vand floder og hav bølger/strømme

27 FORVITRING + TRANSPORT = EROSION Sortering i kornstørrelse sker under transport Store partikler aflejres først Små partikler transporteres længst

28 Vand transport: Høj has?ghed stor bæreevne Lav has?ghed, Lav viskositet - Lille bæreevne

29 Transport agenter: Høj viskositer, lav has?ghed STOR bæreevne

30 KORNSTØRRELSER I LØSE AFLEJRINGER engelsk dansk størrelsen BOULDER BLOKKE >256mm GROV- KORNET COBBLE STEN mm PEBBLE GRUS 2-64mm MELLEM- KORNET FIN- KORNET SEDIMENT SAND SAND 1 / 16 mm - 2mm SILT SILT 1 / 256 mm - 1 / 16 mm MUD LER < 1 / 256 mm

31 Støv storm taber sedimenter Sediment aflejring - Smeltende Gletcher

32 Konsolidering eller LITHIFICERING = dannelse af en SAMMENHÆNGENDE BJERGART Sand kompakteres (volumen formindskelse) 10-20% Mudder (en blanding af ler og vand) kompakteres 50-80%

33 Kompakteret sediment CEMENTERES af mineraler, der udfælder fra vand (oftest kvarts eller kalkspat) Cement type: kvarts, kalcit eller ler Vand er kris?sk!

34 Beskrivelse af en klas?sk sedimentær bjergart * Klast størrelse/type = navn! * Klast sammensætning * Klast angularitet * Grad af sortering * Cement karakteris?ka

35 KLASSIFIKATION AF KLASTISK SEDIMENTÆRE BJERGARTER BRECCIA - bjergart bestående overvejende af store, kantede fragmenter. Kun lidt transport

36 Fragmenterne i en BRECCIA kan bestå af magmatiske, metamorfe eller sedimentære bjergarter De forekommer i en MATRIX eller GRUNDMASSE med mindre kornstørrelse 10 cm

37 Sediment Sizes and ClasNc Rock Types Rock Type Sediment Grain Size Shale Clay less than mm Siltstone Silt mm Sandstone Sand.01-1 mm Conglomerate Gravel 1mm +

38 Under transport bliver kantede fragmenter afrundede En sedimentær bjergart bestående overvejende af store afrundede fragmenter er en KONGLOMERAT

39 Sediment Sizes and ClasNc Rock Types Rock Type Sediment Grain Size Shale Clay less than mm Siltstone Silt mm Sandstone Sand.01-1 mm Conglomerate Gravel 1mm +

40 Sandsten domineret af kvartskorn Bruges som byggemateriale 1 cm Borekerne af sandsten. Farven skyldes Fe-oxidering.

41 Sandkorn aflejres i kystnære områder Mindre partikler transporteres længere ud og aflejres som SILT ( 1 / 256 mm - 1 / 16 mm) som lithificeres til SILTSTEN SILTSTEN Overvejende små kvartskorn samt ler = sandpapir!!!

42 Shale breaks into thin sheets Mudstone breaks massively De mindste partikler (ler-størrelse < 1 / 256 mm ) transporteres endnu længere og aflejres på havbunden i dybt vand

43 KLASTISKE BJERGARTSTYPER meget grovkornet grov- til mellemkornet finkornet meget finkornet BRECCIA og KONGLOMERAT SANDSTEN SILTSTEN LERSKIFER (SHALE)

44 Et transportmedie (vind, vand) SORTERER partikler efter deres størrelse SORTERING er en vigtig egenskab for klastiske bjergarter meget dårlig sorteret dårlig sorteret moderat sorteret vel sorteret meget vel sorteret

45 ANGULARITY (afrundethed) kantede subkantede subafrundede afrundede ANGULARITY (afrundethed) og SPHERICITY (kugleform) er forskellige ANGULARITY er relateret til KANTERNE

46 SEDIMENTÆRE BJERGARTER 1. INTRODUKTION 2. FORVITRINGSPROCESSER 3. SEDIMENTÆRE BJERGARTER 3.1. Klastisk sedimentære bjergarter 3.2. Biokemisk sedimentære bjergarter

47 3.2. BIOKEMISKE SEDIMENTÆRE BJERGARTER Organismer kan spille en meget vigtig rolle i dannelsen af sedimenter Mange organismer har skaller lavet af CaCO 3 (enten kalkspat (calcite) eller aragonit) andre har skaller af silika (SiO 2 ) Ca 2+, (CO 3 ) 2- og SiO 2 til skallerne kommer fra vand oftest havvand Når organismen dør, danner den fast materiale en aflejring der bliver til en BIOKEMISK SEDIMENTÆR BJERGART

48 Alle disse organismer har skaller af kalkspat (eller aragonit) Når organismen dør, bliver skeletet enten, hvor det er (f. eks. koralrev), eller transporteres væk Under transport kan skallerne gå i stykker og akkumulerer til et sediment - kalksten KALKSTEN er en biokemisk sedimentær bjergart

49 Finkornet grå lagdelt kalksten - hærdnet kalk mudder Rester af små koralrev

50 Kalksten bestående næsten udelukkende af skaller og deres fragmenter

51 Biokemiske kalksten forekommer i mange varianter De kan domineres af: Koralrev Store skaller og fragmenter Kalkstenskugler (oolitter) Kalkstensmudder (mikrit) Planktonskaller (foraminifera) KRIDT er en meget ren kalksten bestående overvejende af skaller af plankton

52 OOLITISK KALKSTEN

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale

Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Hvordan er de forbundet?

Hvordan er de forbundet? Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED

AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

MATERIALERNES ANVENDELIGHED

MATERIALERNES ANVENDELIGHED VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Murværksundersøgelser Mårup Kirke

Murværksundersøgelser Mårup Kirke Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER

INDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

4. Kulstofkredsløbet (CO 2

4. Kulstofkredsløbet (CO 2 4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13

Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.

Læs mere

Sværter til forme og kerner

Sværter til forme og kerner Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade

Læs mere

Undersøgelse af det sedimenterede materiale i Kangerlussuaq fjord til brug som cementfortrængende tilsætning

Undersøgelse af det sedimenterede materiale i Kangerlussuaq fjord til brug som cementfortrængende tilsætning Undersøgelse af det sedimenterede materiale i Kangerlussuaq fjord til brug som cementfortrængende tilsætning Af Ditte Alm og Susanne Brix Center for Arktisk teknologi BYG DTU 2005 Vejleder: Professor Arne

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer

Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Geografiolympiade. 1. prøve

Geografiolympiade. 1. prøve Geografiolympiade. 1. prøve Dette opgavesæt består af 45 spørgsmål. Til hvert spørgsmål vil der være 3-5 svarmuligheder Der er kun ét rigtigt svar til hvert spørgsmål og der skal derfor kun sættes ét X

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT

SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT

1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af

Læs mere

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION

TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder: NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll

Læs mere

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima? Drivhuseffekten Hvordan styres Jordens klima? Jordens atmosfære og lyset Drivhusgasser Et molekyle skal indeholde mindst 3 atomer for at være en drivhusgas. Eksempler: CO2 (Kuldioxid.) H2O (Vanddamp.)

Læs mere

Virkningen bevist på Aalborg Universitet Hvad gør kalkknuseren? www.amtech.dk Om AMTech Aqua Miljø www.amtech.dk www.facebook.

Virkningen bevist på Aalborg Universitet Hvad gør kalkknuseren? www.amtech.dk Om AMTech Aqua Miljø www.amtech.dk www.facebook. Kalkknuseren virker Virkningen bevist på Aalborg Universitet Et netop afsluttet studie på Aalborg Universitet, beviser virkningen af AMTech Aqua Miljøs system til knusning af kalk i vandet både på vandværksniveau

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4

Teknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Hvad kan jeg lave med sten og skaller?

Hvad kan jeg lave med sten og skaller? Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika

Læs mere

Da Jorden var en kæmpesnebold

Da Jorden var en kæmpesnebold Da Jorden var en kæmpesnebold Klima og geologi Det er vanskeligt at forestille sig Jorden som en kæmpemæssig snebold - fuldstændig dækket af is. Men der er meget, der tyder på, at det faktisk har været

Læs mere

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.

Forløbet består af 4 fagtekster, 13 opgaver med delopgaver og 12 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek. Syre/base-reaktioner Niveau: 9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Syrer er placeret i fysik-kemifokus.dk 9. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Syrer og baser i 7. klasse og forløbet

Læs mere

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen

Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

NY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER

NY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER NY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER Peter W. U.Appel De ældste bjergarter på Jorden blev opdaget for knap 30 år siden i det centrale Vestgrønland (fig.1). I området omkring Nuuk påviste den newzealandske

Læs mere

Undersøgelse af lerforekomster ved Ameragdla, Qugssuk, Ilulialik og Kangerlussuaq. Lerskrænt ved Qugssuk

Undersøgelse af lerforekomster ved Ameragdla, Qugssuk, Ilulialik og Kangerlussuaq. Lerskrænt ved Qugssuk Undersøgelse af lerforekomster ved Ameragdla, Qugssuk, Ilulialik og Kangerlussuaq Lerskrænt ved Qugssuk Rasmus Zink Sørensen s991195 & Anne Christina Welinder s991348 under vejledelse af Arne Villumsen

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi. Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Grundlæggende mineralogi og endogen petrologi Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Hvorfor smelter dele

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group

Notat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma

Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ Magmatisk petrologi. - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Magmatisk petrologi / Geologi 3.1/ 2005 Magmatisk petrologi - læren om dannelsen af bjergarter fra magma Piton de la Fournaise, Reunion, Indiske Ocean - En intraplade vulkanø Program for Geologi 3.1 Ligger

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet

Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Jordvarmeboringer og grundvandskvalitet Geokemiker, Lærke Thorling De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ENVINA møde 28. nov 2012 om Jordvarme

Læs mere

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag

Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Grundvandskemi 2: kemisk ligevægt syre base reaktioner Eksempler på grundvand og vandkemi i vores hverdag Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk G02 2 Regnen Opløst ilt Opløst kuldioxid Opløst kvælstof

Læs mere

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde

Partikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Formål: At udbrede budskabet om, at hvis bassiner udformes således tunge partikler udskilles fra lette partikler,

Læs mere