SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER
|
|
- Torben Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver de KONSOLIDEREDE og danner SEDIMENTÆRE BJERGARTER Sedimenter forekommer i LAG, der bliver yngre opefter
2 Tykkelsen af sedimenter på jordens overflade varierer meget - fra totalt manglende til ca. 20km Sedimentære bjergarter dækker > 80% af jordens overflade - men bidrager med <1% af jordens masse Vigtige fordi de indeholder en stor del af jordens energireserver - kul, olie og gas
3 Landskapet ændres af 3 processer 1.WEATHERING (forvitring) - nedbrydelse af materiale ved fysiske el. kemiske processer 2. EROSION transport af omdannelsesprodukter 3. DEPOSITION (aflejring) aflejring af det erodede materiale
4 Der er to typer af omdannelse - FYSISK og KEMISK Fysisk eller MEKANISK nedbrydelse af bjergarter i små fragmenter KEMISK nedbrydelse af bjergarter (fjerner dele af oprindelig bjergart) Disse bjergartsfragmenter kaldes samlet for DETRITUS Detritus partikler navngives efter deres størrelse
5 ÅRSAGER TIL MEKANISK OMDANNELSE OVERBURDEN EFTER OPLØFT OG EROSION Lodrette sprækker i sedimenter Granit Sedimenter Løgskalle sprækker i granit (EKSFOLIATION)
6 EKSFOLIATION I GRANIT LODRETTE SPRÆKKER I SEDIMENTER MEKANISK FORVITRING = forvitring af bjergarter langs svage overflader - joints
7 ÅRSAGER TIL MEKANISK OMDANNELSE Joints pga. a6øling i vulkanske bjergarter
8 ÅRSAGER TIL MEKANISK OMDANNELSE Frost wedging mekanisk omdannelse Salt wedging mekanisk omdannelse HVOR? Nordlige og sydlige breddegrader HVOR? Kyst områder
9 Frostsprængning (wedging) resulterer i kantede fragmenter Foregår kun hvor klimaet tillader det
10 Rod wedging Mekanisk omdannelse
11 KEMISK FORVITRING Salt opløst i grundvand kan aflejres i huller og åbne sprækker I kystområder kan saltvand fra havet sive ind i bjergarter og svække overfladen Overfladen af gravsten nær kysten i NØ England er blevet påvirket af saltsprøjt fra havet
12 KEMISK FORVITRING OPLØSNING af bjergarter pga. reaknon mellem mineraler og vand HVOR? VARMT VÅDT KLIMA
13 Mineraler bliver opløst ved kemisk reaktion med syreregn - Karbonater - Marmor - Glimmer mineraler Regnvand opløser CO 2 fra luften og danner kulsyre (H 2 CO 3 ) CaCO 3 + H 2 CO 3 = Ca (HCO 3 ) -
14 Sprækker i kalksten udvides p.g.a. opløsningen af CaCO 3
15 Hydrolyse vand angriber kemiske bindinger i mineraler -endda i kvarts!
16 Vand kan også reagerer med andre mineraler Reaktioner foregår hurtigere i surt vand K-feldspat (vigtig bl.a. i granit) omdannes til kaolin (et lermineral) 2K[AlSi 3 O 8 ] + H 2 CO 3 + H 2 O = K-feldspat kulsyre vand Al 2 [Si 2 O 5 ](OH) 4 + 2K + + 2(HCO 3 ) - + 4SiO 2 kaolin kalium bikarbonat silika i (lermineral) ioner ioner opløsning Kaolin er vigtig i den keramiske industri Store mængder af kaolin kan dannes fra granitter
17 OXIDERING kan spille en vigtig rolle i den kemiske omdannelse af mineraler (og dermed bjergarter) Vigtig i.f.m. jern p.g.a. Fe 2+ Fe 3+ 4Fe O 2 = 2(Fe 3+ ) 2 O 3 ferrous iron hematit (jernglans) 4Fe 2+ + O 2 + 2H 2 O = 4(Fe 3+ )O(OH) göthit
18 SiO 2
19 Nogle mineraler er mere udsat for kemisk omdannelse end andre (f.eks. kvarts)
20 Bemærk: Forskellig sammensætning omdannet granit Fig Uomdannet granit
21 Mineraler omdannes med forskellige hastigheder Kvarts er meget modstandsdygtig over for omdannelse og er tit det eneste mineral, der overlever kemisk forvitring - de andre er blevet til ler biotit feldspat ler kvarts Strandsand består overvejende af kvarts - og kvarts er det vigtigste mineral i bjergarten sandsten
22 Fysik og kemisk omdannelse arbejder sammen Mekaniske processer giver større overfladeareal Kemiske processer foregår på overfladen - sammenlign opløsningsraten af hhv. sukkerkorn og en sukkerknald i varmt vand
23 Både mekanisk og kemisk omdannelse foregår hurtigere på kanter og endnu hurtigere på hjørner sfærisk forvitring
24 Der er 4 forskellige typer af SEDIMENTÆRE BJERGARTER A. KLASTISK - består af konsoliderede fragmenter B. BIOKEMISK - består af skaller fra organismer C. ORGANISK - består af kulstof-rige planterester D. KEMISK - består af mineraler aflejret direkte fra vandige opløsninger
25 3.1. KLASTISK SEDIMENTÆRE BJERGARTER Løse detritus bliver til en klastisk bjergart gennem en serie begivenheder 1. Forviting (dannelse af detritus) 2. Transport af partikler (vind + vand) Partikelstørrelse er bl.a. afhængig af transporthastighed. SORTERING 3. Aflejring Isen smelter.. Vandløb når til havet.. Vinden blæser ikke mere.. Ioner transporteres opløst i vand (på overfladen og i grundvand) Ioner tilføres havet 4. Konsolidering
26 FORVITRING + TRANSPORT = EROSION Transport agenter: Stenskred mm. (gravitation) Vind Is (gletcher) Vand floder og hav bølger/strømme
27 FORVITRING + TRANSPORT = EROSION Sortering i kornstørrelse sker under transport Store partikler aflejres først Små partikler transporteres længst
28 Vand transport: Høj has?ghed stor bæreevne Lav has?ghed, Lav viskositet - Lille bæreevne
29 Transport agenter: Høj viskositer, lav has?ghed STOR bæreevne
30 KORNSTØRRELSER I LØSE AFLEJRINGER engelsk dansk størrelsen BOULDER BLOKKE >256mm GROV- KORNET COBBLE STEN mm PEBBLE GRUS 2-64mm MELLEM- KORNET FIN- KORNET SEDIMENT SAND SAND 1 / 16 mm - 2mm SILT SILT 1 / 256 mm - 1 / 16 mm MUD LER < 1 / 256 mm
31 Støv storm taber sedimenter Sediment aflejring - Smeltende Gletcher
32 Konsolidering eller LITHIFICERING = dannelse af en SAMMENHÆNGENDE BJERGART Sand kompakteres (volumen formindskelse) 10-20% Mudder (en blanding af ler og vand) kompakteres 50-80%
33 Kompakteret sediment CEMENTERES af mineraler, der udfælder fra vand (oftest kvarts eller kalkspat) Cement type: kvarts, kalcit eller ler Vand er kris?sk!
34 Beskrivelse af en klas?sk sedimentær bjergart * Klast størrelse/type = navn! * Klast sammensætning * Klast angularitet * Grad af sortering * Cement karakteris?ka
35 KLASSIFIKATION AF KLASTISK SEDIMENTÆRE BJERGARTER BRECCIA - bjergart bestående overvejende af store, kantede fragmenter. Kun lidt transport
36 Fragmenterne i en BRECCIA kan bestå af magmatiske, metamorfe eller sedimentære bjergarter De forekommer i en MATRIX eller GRUNDMASSE med mindre kornstørrelse 10 cm
37 Sediment Sizes and ClasNc Rock Types Rock Type Sediment Grain Size Shale Clay less than mm Siltstone Silt mm Sandstone Sand.01-1 mm Conglomerate Gravel 1mm +
38 Under transport bliver kantede fragmenter afrundede En sedimentær bjergart bestående overvejende af store afrundede fragmenter er en KONGLOMERAT
39 Sediment Sizes and ClasNc Rock Types Rock Type Sediment Grain Size Shale Clay less than mm Siltstone Silt mm Sandstone Sand.01-1 mm Conglomerate Gravel 1mm +
40 Sandsten domineret af kvartskorn Bruges som byggemateriale 1 cm Borekerne af sandsten. Farven skyldes Fe-oxidering.
41 Sandkorn aflejres i kystnære områder Mindre partikler transporteres længere ud og aflejres som SILT ( 1 / 256 mm - 1 / 16 mm) som lithificeres til SILTSTEN SILTSTEN Overvejende små kvartskorn samt ler = sandpapir!!!
42 Shale breaks into thin sheets Mudstone breaks massively De mindste partikler (ler-størrelse < 1 / 256 mm ) transporteres endnu længere og aflejres på havbunden i dybt vand
43 KLASTISKE BJERGARTSTYPER meget grovkornet grov- til mellemkornet finkornet meget finkornet BRECCIA og KONGLOMERAT SANDSTEN SILTSTEN LERSKIFER (SHALE)
44 Et transportmedie (vind, vand) SORTERER partikler efter deres størrelse SORTERING er en vigtig egenskab for klastiske bjergarter meget dårlig sorteret dårlig sorteret moderat sorteret vel sorteret meget vel sorteret
45 ANGULARITY (afrundethed) kantede subkantede subafrundede afrundede ANGULARITY (afrundethed) og SPHERICITY (kugleform) er forskellige ANGULARITY er relateret til KANTERNE
46 SEDIMENTÆRE BJERGARTER 1. INTRODUKTION 2. FORVITRINGSPROCESSER 3. SEDIMENTÆRE BJERGARTER 3.1. Klastisk sedimentære bjergarter 3.2. Biokemisk sedimentære bjergarter
47 3.2. BIOKEMISKE SEDIMENTÆRE BJERGARTER Organismer kan spille en meget vigtig rolle i dannelsen af sedimenter Mange organismer har skaller lavet af CaCO 3 (enten kalkspat (calcite) eller aragonit) andre har skaller af silika (SiO 2 ) Ca 2+, (CO 3 ) 2- og SiO 2 til skallerne kommer fra vand oftest havvand Når organismen dør, danner den fast materiale en aflejring der bliver til en BIOKEMISK SEDIMENTÆR BJERGART
48 Alle disse organismer har skaller af kalkspat (eller aragonit) Når organismen dør, bliver skeletet enten, hvor det er (f. eks. koralrev), eller transporteres væk Under transport kan skallerne gå i stykker og akkumulerer til et sediment - kalksten KALKSTEN er en biokemisk sedimentær bjergart
49 Finkornet grå lagdelt kalksten - hærdnet kalk mudder Rester af små koralrev
50 Kalksten bestående næsten udelukkende af skaller og deres fragmenter
51 Biokemiske kalksten forekommer i mange varianter De kan domineres af: Koralrev Store skaller og fragmenter Kalkstenskugler (oolitter) Kalkstensmudder (mikrit) Planktonskaller (foraminifera) KRIDT er en meget ren kalksten bestående overvejende af skaller af plankton
52 OOLITISK KALKSTEN
Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereGeologi opgave 7 (eksamensopgaven)
Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at
Læs mereSEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser
MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte
Læs merePyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud.
Pyroklaster (Pyros = ild, Klast = itubrækket) er fragmenter der slynges ud fra en vulkan ved et eksplosivt vulkanudbrud. Det kan dreje sig om Magma, eller magmaelementer. Løsrevne vulkanske klippestykker
Læs mereNORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk
NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke
Læs mereFAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:
Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011
Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem
Læs mereBypetrografisk projekt
Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side
Læs mereVores Dynamiske Jord Tod Waight 1
Vores Dynamiske Jord Tod Waight (todw@geol.ku.dk) 1 50 mm/yr 2 Vulkaner Mt. Ruapehu 3 Vulkaner = magmabjergarter Hvad er en magmabjergart? Magmatiske bjergarter dannes ved afkøling og størkning af naturligt
Læs mereDrift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING
Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens
Læs mere2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst
2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3
Læs mereGeologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten
Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm
Læs mereHvordan er de forbundet?
Hvordan er de forbundet? Plade Tectoniske Rock Cycle Sedimentære og vulkanske processer foregår på Jordens overflade Plutonske og metamorfe processer foregår under Jordens overflade Magmatiske, sedimentære
Læs mereOverfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.
1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereBent Vangsøe Natursten A/S
Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereVendsyssel Stenklub. Sven Madsen
Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer
Læs mere- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:
Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet
Læs mereS M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:
S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,
Læs mereLandskabsdannelsen i Thy
Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end
Læs mereGeologimodeller beskrivelse
Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereSamlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.
Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad
Læs mereCementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm
Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm HENRIK FRIIS DGF Friis, H.: Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav,
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereSten. Naturekspeditionen
Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,
Læs mereEnvironment and Energy
NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket
Læs mereNaturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie
Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse
Læs mereDanmarks geomorfologi
Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft
Læs mereCopy from DBC Webarchive
Copy from DBC Webarchive Copy from: Peter Bondo Christensen : Det globale kulstofkredsløb er i ubalance This content has been stored according to an agreement between DBC and the publisher. www.dbc.dk
Læs mereNV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.
Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige
Læs mereKridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011
Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mere3. Det globale kulstofkredsløb
3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser
Læs mereMurværksundersøgelser Mårup Kirke
Murværksundersøgelser Mårup Kirke Udført af kemiingeniør Helge Hansen, geolog Helle Dam Andersen, bygningsingeniør Erik Kjær Århus, den 24. marts 2010 Sag nr.: 1316346-15/284243 Resultatet af undersøgelsen
Læs mereD3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark
Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer
Læs mereSelvkompakterende Beton (SCC)
Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika
Læs mereGeografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering
Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.
Læs mereUndergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse
Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,
Læs mereEn feltbeskrivelse af Galgebakkestenen
En feltbeskrivelse af Galgebakkestenen i Albertslund. oktober 208 Adam A. Garde De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Hvordan opstod den store sten ved Galgebakken, og hvad
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereUndersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse
1 Torben Seir Hansen H.P. Christensensvej 1 3000 Helsingør tsh@seir-analyse.dk Undersøgelse af puds og mørtel ved tyndslibsanalyse Baggrund Formålet med at analysere en ældre puds eller mørtel udspringer
Læs mereTI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand
Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu
Læs mereValg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:
Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig
Læs mereNedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande
Nedsivning fra veje, P-pladser mm. i OSD og indvindingsoplande Jes Vollertsen Professor i Miljøteknologi Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet Hvor forurenet er regnvand? Mange betragter fx
Læs mereStyrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?
Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej
Læs mereElevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse. Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier.
Elevinddragende øvelser til forløb om sten, istid, landskabsdannelse Målgruppe: 0.klasse 10 klasse samt til HF og Gymnasier. Aktive elever Sjove lege Fordybelse Sanserig læring Egne erfaringer Dannelse
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereVadehavet. Navn: Klasse:
Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet
Læs mereFORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN
FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mere9. Tunneldal fra Præstø til Næstved
9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region
Læs mereContents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.
Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs merePladetektonik og Jordens klima
Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer
Læs mere2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:
NOTAT Projekt Vibæk-Hostrup, råstofkortlægning vurdering af prøver til kvalitetsanalyse Kunde Region Syddanmark Notat nr. 1 Dato 16-10-2014 Til Fra Kopi til Karin Fynbo, Region Syddanmark Bent Grelk, Rambøll
Læs mereEifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno
Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-
Læs mereNaturvidenskabeligt grundforløb 12/13
Naturvidenskabeligt grundforløb 12/13 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet i alle 1.g klasser. Det består af to forløb ét fysik/biologi- og ét naturgeografi/kemiforløb.
Læs mereUdvalgte mineraler fra de danske jordlag
Udvalgte mineraler fra de danske jordlag af Bo Pagh Schultz Cementsten med kalsit krystaller. Disse er de største danske krystaller, og på verdensplan er de indenfor kalsit pseudomorfer, absolut de største.
Læs mereBeskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner.
1 Dato: 29. august 2018 Til: Danmarks Naturfredningsforening Skrevet af: Walter Brüsch, wb@dn.dk Beskrivelse af granulat fra kunstgræsplæner. Resume og konklusion Der er gennem tiden etableret mange kunstgræsplæner
Læs mereINDVINDING AF OLIE FRA DE DANSKE KALKFELTER
Stevns Klint. Øverst ses bryozokalk, hvor undersiden bølger svagt; i lavningerne mellem bølgetoppene findes visse steder et tyndt lag ler, "fiskeleret". Fiskeleret vidner om betydeligt ændrede geologiske
Læs mereUndersøgelse af det sedimenterede materiale i Kangerlussuaq fjord til brug som cementfortrængende tilsætning
Undersøgelse af det sedimenterede materiale i Kangerlussuaq fjord til brug som cementfortrængende tilsætning Af Ditte Alm og Susanne Brix Center for Arktisk teknologi BYG DTU 2005 Vejleder: Professor Arne
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mereSværter til forme og kerner
Sværter til forme og kerner Af diplomingeniør Thomas Linke, Foseco International Bearbejdet for Støberiet af Herbert Wolthoorn Indledning En sværte skal danne et beskyttende lag på en form- eller kerneoverflade
Læs merePlakaten - introduktion
Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den
Læs mereBiogas. Biogasforsøg. Page 1/12
Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...
Læs mereBoretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer
Gør tanke til handling VIA University College Boretilsyn Prøvekvalitet og udtagning af jordprøver fra boringer Jette Sørensen 28. november 2014 Prøvekvalitet Prøvekvaliteten for jordprøver fra boringer
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereGranit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK
Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader
Læs mereLitorina, geologisk forening for Køge og omegn
Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge
Læs mereSALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT
AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mere4. Kulstofkredsløbet (CO 2
4. Kulstofkredsløbet (CO 2 82 1. Fakta om kulstofkredsløb 2. Kulstof på jorden 3. Kulstofstrømmene 4. Tidsfaktoren i kulstofstrømmene 5. Forvitring og vulkanisme 6. Temperaturvariationer og klimaforandringer
Læs mereHvad kan jeg lave med sten og skaller?
Hvad kan jeg lave med sten og skaller? - Idékatalog til aktiviteter med materialer fra stranden Nationalpark Thy 2012. Tekst og billeder er udarbejdet af frivilligmedarbejder Sinne Harbo og Lærke Erika
Læs mereFHM 4427/8 Egehoved, Alrø
FHM 4427/8 Egehoved, Alrø KORT & MATRIKELSTYRELSEN (G.115-96) Moesgård Museum Rapport vedr. besigtigelse af UTM Ø564900/N6189319, Marin st. 401284 Jesper Frederiksen og Claus Skriver KONSERVERINGS- OG
Læs mere1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT
1. Hvor kommer magma fra? Den vigtigste magma type - BASALT kommer fra den øvre del af Jordens kappe. Partiel opsmeltning af KAPPE- PERIDOTIT 6.2. Oprindelsen af basaltisk magma Partiel opsmeltning af
Læs mereGrundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur
G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereNY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER
NY FOKUS PÅ JORDENS ÆLDSTE BJERGARTER Peter W. U.Appel De ældste bjergarter på Jorden blev opdaget for knap 30 år siden i det centrale Vestgrønland (fig.1). I området omkring Nuuk påviste den newzealandske
Læs mereBILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier
E. Nielsen PROJEKTLEVERANCER E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri A/S BILLEDHUGGERI OG RESTAURERING Flemming Brian Nielsens Stenhuggeri A/S A/S Forenede stenhuggerier RENOVERING Stone Care A/S SJÆLLAND: Ole
Læs mereTeknisk Datablad. Soudaplug ST. Dato: 08/07/16 Side 1 af 4
Dato: 08/07/16 Side 1 af 4 Hurtigthærdende cement (Lynmørtel) For øjeblikkelig lukning af utætheder i beton og murværk, selv under højt tryk. Anvendelsesområde: er en cement-baseret pulver, der blandet
Læs mereUdvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer
Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige
Læs merePlanetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?
Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne
Læs mereSalt og andre forekommende stoffer
Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereBilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk
Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside
Læs mereNaturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen
. CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereAlkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen
Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise
Læs mereBilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen
Bilag 4. Geokemiske og fysiske parametre - repræsentativitet GEUS: Vibeke Ernstsen I forbindelse med feltarbejdet på de udvalgte KUPA lokaliteter blev der indsamlet jordog sedimentprøver til analyse i
Læs mereArbejdstitel: Smittebeskyttelse sand i sengebåsen
Opgaver ved optagelse Ekspert: Lars Pedersen Filmoptagelse/instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Optagedato: 1/9 kl. 8..30-2015 Adresse: xx Husk at gøre de enkelte klip meget lange, så vi
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede
Læs mereTUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION
TUNGMETALLER OG JORDBUNDSKEMI -EN LIGHT VERSION JULIE KATRINE JENSEN JKTJ@RAMBOLL.DK PROGRAM FOR I DAG Hvorfor skal vi vide noget om tungmetaller I miljøet? Faktorer af betydning for mobilitet -Jordbundsfaktorer
Læs mere