Michael Sorkin i bogen Twenty Minutes in Manhattan. BYRUM OG BYLIV Byrumsatlas og Anvendelsesmuligheder

Transkript

1

2 En af de ting, der kan gøre en by fantastisk, er følelsen af lighed, en fornemmelse af retten til byen, som forener adgangen til både dens steder og muligheder. Vi er afhængige af et offentligt rum og en offentlig politik, der udlægger en ramme for den frihed. Michael Sorkin i bogen Twenty Minutes in Manhattan BYRUM OG BYLIV Byrumsatlas og Anvendelsesmuligheder Forfatter og udgiver: Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri April 2012 Samarbejdspartnere: Kultur og Borgerservice Natur og Miljø Sundhed og Omsorg Metopos Aps By- og Landskabsdesign Fotos: Planlægning og Byggeri, hvor ikke andet er nævnt

3 Indhold Introduktion 4 Byrumsatlas 14 Anvendelsestemaer og virkemidler 81 Cases 98 Adresser og kontakter 104 3

4 Opfattelsen af byens rum har ændret sig. Den gode by er ikke blot torve, pladser, stræder og parker, der indrettes smukt, men i høj grad stedet for menneskers møde med hinanden, for aktiviteter og mangfoldighed. 'Byrum og byliv' er opstået som idé på baggrund af et politisk forslag om generelt at skabe mere byliv i Aarhus. 'Byrum og byliv' skal være det fælles grundlag for diskussionen om byens rum - et arbejdsredskab, som skal være det koordinerende led mellem de af kommunens forvaltninger, der arbejder med byens rum. 'Byrum og byliv' er med til at give et overblik over torve, pladser, parker og andre byrum, der tilsammen danner byens struktur. Denne bystruktur, som også er byens egenart og det særlige, der kendetegner Aarhus som by, er væsentlig at kende og forholde sig til. En by består af mange lag og mange dimensioner, og når alt kommer til alt, er den fysisk et udtryk for vores kultur. Byen er ligefrem blevet kaldt verdens mest komplekse kunstværk. Den er samfundets samlede levende kulturarv og giver ved sin mangfoldighed plads til både det fælles og det individuelle og hvis alt lykkes, skaber den også en samlet identitet. Byrummet har altid haft funktion som markedsplads, som kulturplads, som demokratisk plads, som legeplads og danner rammen om både fejringer, protestdemonstrationer eller udskejelser. Der fi ndes både formelle og repræsentative byrum, såvel som skjulte og lokale byrum, og der fi ndes funktionelle byrum såvel som æstetiske byrum. Og 'Byrum og byliv' står ikke alene. Forudsætningerne for den er de mange planer, der allerede eksisterer eller er under udarbejdelse, og som relaterer sig til temaet det offentlige rum. Den stadige omdannelse af byen skaber nye rum, andre bevægelsesmønstre og nye bymæssige sammenhænge. Dette gælder bl.a. byens kontakt til de nye havneområder og det kommende Multimediehus, omdannelsen af Ceres- og Godsbanearealerne og den fremtidige letbanes forløb gennem byen, hvor nye attraktive forbindelser og rum bidrager til at gøre Aarhus til en endnu bedre by at bo i, arbejde i og besøge. Nu kunne man måske få det indtryk, at Aarhus Kommune med dette materiale står klar til at rykke ud med lufthamre og andet entreprenørmateriel for at omdanne alle pladser og torve. Det er ikke tilfældet. Beskrivelsen af de mange byrum er udtryk for ønsket om at kortlægge, registrere og påpege stedernes potentialer. Vi, der bor i byen, skal udfordres til at se byen fra nye vinkler. Vi skal lokkes til at gå på opdagelse, og vi skal se steder forvandle sig til midlertidige legerum, læringsrum, møderum og fantasirum. Byen er aldrig færdig. Den er i konstant udvikling og konstant forandring og ved netop at fremhæve nye sider af byen, giver vi byen liv og skiftende karakter. Der er ingen tvivl om, at byens borgere stiller større krav til kvaliteten af byens rum. Byrummenes transformation fra trafi k- og handelsrum via gågader og handelsstrøg til mere rekreative rum med caféliv har givet en anden måde at være i og bruge byen. 'Byrum og byliv' skal være det dialogredskab, som med baggrund i en metode til vurdering af det enkelte steds karakteristika og fortælling skaber en fælles forståelse som grundlag for udvikling og anvendelse af byens rum. Borgere og brugere vil blive inviteret til at deltage aktivt i arbejdet, når der til sin tid skal ske noget nyt med byens rum. En vigtig forudsætning for skabelsen af gode byrum, der igen er en vigtig forudsætning for bylivet i en åben og levende by. 4

5 Introduktion Foto: Mette Thomassen 5

6 6

7 Introduktion Opbygning af 'Byrum og byliv' 'Byrum og byliv' er opbygget i fi re dele, som vil kunne læses uafhængigt af hinanden, idet der som indledning til hvert afsnit redegøres for sammenhængene i planen. Første del er en introduktion til arbejdet med byrum med et historisk rids koncentreret omkring byens udvikling. betragtninger over midtbystrukturen, og hvordan fokus ændrer sig. Anden del er et analyseafsnit bestående af Beskrivelse af forskellige byrumskategorier. En forklaring af registreringsmetodens 4 begreber: form, funktion, hensyn og potentialer. En oversigt over byrumstypologier, som bruges som en billedlig beskrivelse af de enkelte byrums karakterisika. Et byrumsatlas med analyser af en række byrum og byrumssammenhænge. Tredje del er to-delt og indeholder Anvendelsestemaer, som beskriver anvendelsesformer inden for fi re overordnede temaer, valgt på baggrund af byrumsatlassets kortlægning. Anvendelsestemaerne benyttes i forbindelse med forslag til indretninger af byrum - dels som inspiration (ved hjælp af referencer), og dels som bud på handlemuligheder i forbindelse med konkrete steder. Bevægelse: fysisk udfoldelse, sport, dans og leg, både som organiserede aktiviteter og som mere frie og spontane udfoldelser. Begivenheder: byens rum som scener for teater, musik, gøgl, optog mv. Marked og handel: julemarkeder, grøntmarkeder osv., faste ugentlige markeder og årstidsbestemte. Refleksion: de stille rum til eftertanke og ro. Virkemidler, som her skal forstås som fysiske tiltag, der kan tilføjes og justeres på i forhold til anvendelsen af byrummene, f.eks. scener, overdækninger, kunstinstallationer mv. Virkemidler og anvendelse påvirker og påvirkes af brugerne. Opslaget Brugere giver et overblik over forskellige brugergruppers behov og ønsker, som kan være med til at kvalifi cere et byrums anvendelsesmuligheder. Fjerde del er en opsamling, hvor analyserne sammenkobles i 2 cases. Dvs. byrummene (det fysiske), temaerne (anvendelsesmuligheder) og virkemidler (hvad der kan føjes til). Med konkrete byrum som eksempler beskrives ideer og sammenhænge, som kan danne udgangspunkt for egentlige handlingsplaner. De forskellige afsnit i 'Byrum og byliv' kan studeres hver for sig, men rækkenfølgen af afsnittene har betydning for den samlede fortælling og metodefremstilling. De valgte anvendelsestemaer i tredie del skal ses som en opsamling på de potentialer og tendenser, der er vist i temaplanens anden del (byrumsatlasset ), og de viste cases sidst i planen er en endelig sammenfatning af de foregående afsnit - hvor temaplanens metode og tilgang til byens rum er anvendt. 7

8 Byens rum som arena Byen og byens rum - et historisk rids Vikingebyen Noget af det første Aarhus, man har registreret, er et mindre område ved udmundingen af Aarhus ådal i havet mod øst, hvor fund kan datere byen tilbage til omkring 700 tallet. I 900 årene blev der opbygget forsvarsværker, og byen havde en fysik grænse i form af en jordvold. I dag minder gadenavnene Volden og Graven os om, hvor den tidlige vikingeby har været. Klosterport Nørreport Hovedporten til byen lå omtrent på det sted, der i dag er Immervad. Flere porte blev etableret, og i løbet af de næste århundreder blev volden forstærket. Indtil den meget tidlige middelalder befandt det meste af bebyggelsen sig indenfor voldene. Vesterbro Torv Domkirken Middelalderbyen De første bebyggelser udenfor voldene skete mod vest og opførelsen af byens måske første kirke fandt sted, hvor Vor Frue Kirke i dag ligger. De ældste dele af Vor Frue Kirke er fra 1000 tallet. Senere opførtes to sognekirker uden for voldsystemet; den ene skal have ligget i området ved Mølleparken, den anden har med sikkerhed ligget umiddelbart uden for voldsystemet og er nævnt som Skt. Oluf. Kirken blev opgivet i 1500 tallet på grund af sammenstyrtning, men man fortsatte med at benytte kirkegården. Frederiksgade Mindebrogade I de efterfølgende århundreder skete der større og markante ændringer. Byggeriet af den nuværende domkirke indenfor voldene blev påbegyndt omkring 1200 tallet. Flere gader og torve blev anlagt, blandt andre Rosensgade, Store Torv og Lille Torv. Vestergade blev yderligere bebygget og var den mest betydningsfulde indfaldsvej til byen. I løbet af middelalderen mistede voldsystemet sin betydning, og byen udvidede sig. Flere gader blev anlagt, blandt andre Volden og Graven, der blev etableret på det gamle voldssystem. Mange af gadenavnene i det ældste Aarhus minder om tidligere funktioner eller håndværk udført i området. Studsgade (Studegade) og Mejlgade blev anlagt med Snevringen mellem sig, og Mejlgade var i 1800 tallet præget af intensiv oplandshandel. Store dele af det gadenet, vi kender i dag i det centrale Aarhus, er opstået i middelalderen. Den udvidede bykerne var fra middelalderen afgrænset af plankeværk med byporte. Ved portene lå mange gårde, der kunne drage fordel af den handel, der foregik her. Bygrænsen, som senere blev kaldt Vejen bag om byen, blev nedlagt omkring år 1850 med ophævelse af byens skatteopkrævning. Strækningen fungerer i dag som Allégaderingen og har på en moderne måde samme funktion som fordelingsåre og indgang til bykernen. Flere af de rum, der opstod udenfor portene dengang, eksisterer i dag. Vesterbro Torv har tidligt haft status som skarnplads og senere kvæg- og handelstorv. Rummet opleves også i dag som en slags indgang og overgang til Aarhus City fra Silkeborgvej og Viborgvej. Vestergade Graven Industrialismen fi k Aarhus til at udvikle sig voldsomt. Banegården blev anlagt i 1860erne syd for bykernen og blev startskuddet til den by, vi kender i dag. De tre ringgadesystemer: Allégaderingen, Ringgaden og Ringvejen, er i dag med til at inddele byen i City, Midtby og nære forstæder. Forstæderne De gamle forstæder opstod før industrialismen og byens ekspansion. De blev anlagt som selvstændige mindre landsbysamfund separeret fra byen. Der var opland imellem, og følelsen af afstand var stor. Med tiden voksede byen og forstaden sammen, status blev ændret fra selvstændige sogn til at være en del af Aarhus Kommune. De gamle bysamfund var bygget op omkring kirken og skolen Vesterbro Torv 8

9 Introduktion og havde mindre gårde. Langs indfaldsvejene til Aarhus blev de handelsmæssige centre efterhånden til, boliger blev bygget, og en typisk forstad til Aarhus i dag består af to mere eller mindre sammensmeltede bydele; den ældste centreret om kirken og den nye omkring indfaldsvejene og handelscentret. Navnesammensætninger som Løgten-Skødstrup, Beder-Malling, Vejlby-Risskov og Åby-Åbyhøj vidner om udviklingen. Den moderne by I forbindelse med byens udvikling omkring 1900 tallet opstod der behov for nye boligområder. Den ekspanderende industri trak mange mennesker til, og indbyggertallet i Aarhus voksede i sidste halvdel af 1800 tallet fra omkring til ca Kort tid efter århundredeskiftet var arealerne mellem Allégaderingen og de nuværende ringgader næsten udbyggede. De bynære boligområder blev koncentreret i tre overordnede kvarterer, der fortrinsvis kom til at bestå af byhuse og karrebebyggelse: Øgaderne, Trøjborg og Frederiksbjerg. Hvert kvarter fi k sit særpræg, og der opstod mere eller mindre planlagte torve og byrum, der til forskel fra Midtbyens fællesrum blev rum særligt henvendt de omkringboende. Markante planer Der eksisterede ingen egentlig byplanlægning i Aarhus omkring år Aarhus Byråd så imidlertid gerne en koordinering af behov i nye udviklingsområder med midtbyens, og i 1896 ønskede byrådet en samlet bebyggelsesplan for Marselisborg jorder, der var blevet indlemmet i Aarhus Kommune. I 1898 udarbejdede arkitekt Hack Kampmann og ingeniør Charles Ambt en plan for området og det fremtidige Frederiksbjerg Øst. Udbygningen er en af de mest markante, der har været for Aarhus Midtby. Forslaget fra 1898 lagde først og fremmest vægt på, at befolkningens forskellige behov, materielt, åndeligt og socialt skulle tilgodeses. Planen var stort lagt an med fokus på en oplevelsesrig gadestruktur, og udover forslag til fordeling af boliger til forskellige sociale klasser, var der tale om et ringgadeforløb, anlæggelse af brede boulevarder, udsigtskiler, torve og pladser. Særligt Dalgas Avenue og Stadion Allé var sammen med Ingerslevs Boulevard betydningsfulde og markante forløb i planen. Trods ændringer og modifi kationer, er forslaget fra 1898 realiseret i et omfang og på en måde, der gør planen og kvaliteterne i den genkendelig i dag. I 1920erne kom området omkring Stadion Allé til og fuldendte kvarterets stramme og styrede udtryk. Udvikling i nyere tid. Efter den store ekspansion i slutningen af 1800 tallet og begyndelsen af 1900 tallet steg behovet for trafi kale løsninger. Udover en optimering via de store ringgadesystemer, voksede behovet for en mere direkte trafi kal adgang til havnen. I 1930erne overdækkede man derfor åens forløb i midtbyen. Årsagen var foruden det trafi kale pres også et behov for bedre sanitære forhold. Byens ældste torve, Lille Torv og Store Torv, fi k i perioden også ændret status fra at være byens samlingssteder til at være rum for trafi kafvikling. Al færdsel i byen foregik på den kørende trafi ks præmisser. Som følge af denne udvikling, blev der i 1950erne fremlagt en plan om et radikalt hovedgadeprojekt i midtbyen. Planen var en alvorlig optimering af trafi k kombineret med en radikal håndtering af en dårlig boligmasse i det centrale Aarhus. Planen gik ud på at etablere en bred hovedvej i det ældste Aarhus og omfattede store ændringer i den eksisterende bygningsmasse. Hvis planen var blevet gennemført, ville store dele af Latinerkvarteret ikke eksistere i dag. Hovedplanen blev imidlertid skrinlagt, men dele blev dog realiseret; udvidelsen af Nørreport og busgadegennembruddet i Frederiksgade fra 1970erne. I forbindelse med busgadegennembruddet opstod flere tilfældige rum som følge af udhulning af den karré, der ligger mellem Frederiksgade og Søndergade. Gennembruddet opfattes Øgadekvarteret Dalgas Avenue Frederiksbjerg Ringvejen Ringgaden Allégaderingen Domkirken Banegård Trøjborg Domkirken Banegård 9

10 i dag som en forstyrrelse af en logisk struktur, og flere projekter har efterfølgende forsøgt at råde bod på datidens udhulning. Telefontorvet er et af de opståede rum fra etableringen af busgaden og er i dag blevet forskønnet med ny belægning og beplantning. I de efterfølgende årtier skete en holdningsændring mod en større forståelse for bymæssige sammenhænge og en vilje til en større mangfoldighed og variation i brugen af byens rum. Gågaden blev etableret og en ny forbindelse mellem det ældste Aarhus omkring Domkirken, og byens andet centrum omkring banegården blev etableret. I begyndelsen af 1990erne besluttede man at genåbne åen. Forståelse for byens identitet, historie og særlige karakteristika blev vægtet højt, og blandt andet åbningen af åen blev starten på de omlægninger og trafi kændringer, der i dag kan aflæses særligt i bymidten. De ældste torve har genvundet deres oprindelige identitet og tiltænkte funktion som byens forsamlingsrum. Flere mindre torvedannelser, der er kommet til i tidens løb, er behandlet ud fra samme helhedsbetragtning om brugen af byens rum enkeltvis og i sammenhæng. Store Torv før omlægning Forstæder i dag Imens fokus har været rettet mod omlægninger af byrum i midtbyen, har flere forstæder i nyere tid udviklet sig uden spor af overordnet planlægning, og mange steder er præget af tilfældige løsninger. Nye centre er opstået, typisk løsrevet det omkringliggende, og der mangler generelt fornuftige koblinger mellem nyt og gammelt. Andre typer forstæder er ved at opstå. Det er større handels- og kommercielle områder, der udelukkende består af forskellige indkøbscentre. Typisk for disse områder er, at de er løsrevet byen, og at dimensionerne er store både for de enkelte centre og for de parkeringsflader, der skal servicere de mange handlende. Efter lukketid er der ingen mennesker i disse områder, og fladerne ligger hen med et stort og endnu uudnyttet potentiale. Telefontorvet ved busgaden Åen 'Byrum og byliv' bygger videre på den tilgang til byens rum, som har været fremme de seneste år særligt for midtbyen. Det er vigtigt, at alle facetter er med, og at hvert sted er sit eget men altid set i sin bymæssige sammenhæng. Det er vigtigt, at de mange rum bliver behandlet og måske tilført nye rammer, funktioner og brugsformer ud fra de karakteristika, de kvaliteter, den historie og de muligheder, som netop de enkelte rum har. Udover fokus på midtbyens rum, skal tilgangen også omfatte forstadens rum og de muligheder for mangfoldighed og brug, der ligger gemt her. 10 Butikscenter ved Ringvej Syd

11 Introduktion Midtbyens struktur og fokuspunkter Trafi komlægningen af de gamle, klassiske torve omkring domkirken har styrket bylivet i den ældste del af Aarhus. Latinerkvarteret nord for domkirkeområdet har nydt godt af den brudte barriere som frilægningen har medført. Med etableringen af Bruuns Galleri i syd ved banegården og trafi komlægningen af Ryesgade er der således mulighed for et frit flow af fodgængere mellem det ældste centrum ved domkirken og det nyere omkring banegården. Genåbningen af Aarhus Å i byens midte og etableringen af et bredt promenadestrøg på den nordlige del af Åboulevarden har givet en "ny" eller styrket tværgående struktur. Der er via etablering af cafeer og interessante butikker kommet liv langs åen igen. Med Mølleparkens omlægning og den umiddelbare nære beliggenhed til de tunge kulturelle institutioner med Musikhuset og Kunstmuseet Aros som de vigtigste, er der skabt gode betingelser og flotte rammer for en uhindret fodgængerfærdsel til det kommende Multimediehus og det store centrale havnerum mod øst. Større områder i Aarhus Midtby er planlagt omdannet til nye funktioner. Det kommende Multimediehus bliver en af hovedattraktionerne i det "nye" havnerum, der er en væsentlig del af planen for De Bynære Havnearealer, som også omfatter omdannelsen af nordhavnen til ny bydel. Hovedvisionen er vandet tilbage til byen med en attraktiv rekreativ forbindelse fra nord til syd langs den gamle kystlinie. Det centrale havnerum bliver en del af åens udløb i Aarhus Bugt og vil styrke åens status som vigtigt element, både som attraktivt byrum men også som formidler mellem bydele. To andre store områder i byen med tilknytning til åens forløb, Godsbanearealet og den gamle Ceresgrund, skal omdannes til nye og mere byrelaterede funktioner. Omdannelsen og et nyt attraktivt liv de to steder, vil fuldende Scandinavian Centers funktion som et hus, der udover at kunne rumme meget store konferencer og arrangementer, også er tænkt som en slags "bykatalysator" mellem bydele - mellem området ved Musikhuset, Rådhuset og Aros til det kommende liv ved Godsbanearealet og Ceres. De nye forbindelser og bevægelsesmønstre, afledt af omdannelsesområderne, vil ikke kun videreudvikle byen men også underbygge den. Omdannelsesområderne skal ses som en positiv tilføjelse til byens i forvejen godt benyttede hovedstrukturer og strøg. Byrumsatlassets valg af byrumskategorier skal illustrere og afspejle byens struktur, som den ser ud i dag. Der gives et overblik over byen og byens rum, så der dannes en forståelsesramme for, hvilken kontekst og sammenhæng, nye rum skal indgå i. Gøgl på Lilletorv Akrobatik i Mølleparken En sofa på Store Torv Facademaleri i Fiskergyde Scene ved Kunstbygningen På det følgende opslag vises hovedstrukturen og markering af væsentlige igangværende og kommende omdannelsesområder og projekter i og umiddelbart tæt på midtbyen. Leg i Mølleparken 11

12 Midtbyens struktur og fokuspunkter Væsentlige omdannelsesområder og sammenbindende projekter Havnen - De bynære Havnearealer Omdannelsen af De Bynære Havnearealer forløber over en årrække. De nordlige områder ændres til blandet bolig og erhvervsområde. En central Boulevard binder området sammen på de nordlige arealer og der dannes store pladser, kanaler og øer, der hver får sit bygningsmæssige præg. For de offentlige arealer og for enkelte gennemgående elementer i hele området er der planer, der beskriver og sikre sammenhængen i området, trods de varierende bygningsudtryk. Den centrale havneplads omkring den gamle toldbod og tæt på domkirken bliver det direkte link til den gamle bymidte og Multimediehuset bliver et nyt, vigtigt omdrejningspunkt. Eksisterende forbindelser og smutveje vil få ny og opgraderet betydning. Godsbanearealet Arealet ligger bag Scandinavian Center Aarhus og skal omdannes til et kulturproduktionscenter. Området består blandt andet af godsbanebygninger fra omkring 1920 og som konverteret bliver en del af den fremtidige anvendelse. Det samlede område omfatter en nordlig del og en sydlig, og omdannelsen kommer til at foregå i etaper, hvor den nordlige del kommer først i spil. Ceresgrunden Ølproduktionen i de gamle ceresbygninger er nedlagt og området er planlagt til bynære funktioner med en blanding af boliger, erhverv og offentlige funktioner. En del af de ældste produktionsbygninger bliver indlemmet i planen og der etableres en Cereshave, der som parkanlæg skal anlægges i sammenhæng med åens rekreative arealer. Amtssygehuset Letbanen Letbanen ses som et vigtigt bindeled og som hurtig og let tilgængelig transportmulighed fra City til nye vækstområder i nord ved Lisbjerg, Elev og Skødstrup og mod syd ved Beder og Malling. v. Søren Frichs Vej v. Søren Frichs Vej Rutebilstationsområdet, arealer knyttet til Søren Frichs Vej og området ved Amtssygehuset er udover de omtalte store projekter, højt prioriterede byomdannelsesområder. Områderne vil i kraft af kommende byrelaterede funktioner være med til skabe bedre bymæssige sammenhænge og oplagte, attraktive forbindelser mellem forskellige bydele vil kunne realiseres. Omdannelsesområder 12

13 Introduktion Finlandsgade - Katrinebjerg Trøjborg Aarhus Universitet Ringgaden Kommunehospitalet Midtbyen letbanen Øgadekvarteret De Bynære Havnearealer Allégaderingen Latinerkvarteret City Ceresgrunden Åen Domkirken Det centrale havnerum Godsbanearealet Musikhuset, Aros og Scandinavian Center Rådhuset Strøget Rutebilstationsarealet Multimediehuset Banegården De Bynære Havnearealer Frederiksbjerg 13

14 Et steds fortælling og dets muligheder Byens pladser, torve og passager har forskellige formål, benyttes på forskellig måde og har forskellig "fi nish". Nogle steder passeres blot, andre inviterer til at man slår sig ned - rummene er til forskellige aktiviteter og gøremål. Et øjebliksbillede Registrering form funktion potentialer Byrumsatlasset er tænkt som den værktøjskasse, der benyttes til arbejdet med byens rum. Metoden er bygget på dels en intuitiv forståelse og fornemmelse af et byrum, dels en registrerende og analyserende beskrivelse. Gennem beskrivelse af form, funktion og hensyn, der skal tages i forhold til det liv, der udspilles eller forventes udspillet i det enkelte byrum, sættes der fokus på byrummenes potentialer. Idéer fokuspunkter Et øjebliksbillede fortæller om opfattelsen af rummet lige nu. Registreringen redegør for form, funktion og potentialer, og afslutningsvis en række billedeksempler på idéer. Stedets form og fortælling giver en idé om muligheder. Det er tanken, at denne måde at anskue og beskrive byrummene på benyttes i forhold til andre byrum, som ikke er medtaget i temaplanen. De valgte anvendelsestemaer i tredje del af 'Byrum og byliv' skal ses som en opsamling på de potentialer og tendenser, der viser sig i den følgende kortlægning af byens rum. 14 Byrum er ikke kun de fi ne pladser, den lille oase i al bylarmen, kvarterspladsen eller landsbytorvet. Der er også de skæve steder, hjørnerne, hullerne mellem husene, en byggetomt, et forladt havneområde og idrætspladsen som samlingspunkt i lokalområdet.

15 Byrumsatlas 15

16 Kortlægning Som grundlag for Byrumsatlassets analyser er der kortlagt et antal byrum, der skal forstås som et repræsentativt bud på de mange forskelligartede rum og sammenhænge. Udgangspunktet for byrumsbeskrivelserne er: 1. Byrumstype. Her tænkes på historiske rum, nye rum, trafi krum, grønne rum mv. 2. Byrummenes beliggenhed. Der er medtaget byrum fra midtbyen, fra karrékvartererne og fra forstæderne. 3. Anvendelsen af byrummene i dag. Er det marked, caféliv, forskellige arrangementer, bevægelse og aktivitet, der kendetegner rummet? Der er peget på ca. 60 pladser, torve og strækninger, som tilsammen giver et billede på byens sammensathed. Disse 60 byrum er inddelt i 9 kategorier: 1. De klassiske byrum. De centrale, historiske pladser og torve, som byen er dannet omkring, og som vi betegner som byens fællesrum. Det er de steder, alle kender og bruger, og hvor store arrangementer og begivenheder oftest foregår. 2. De sammensatte byrum. Her er det typisk en strækning, som er det karakteristiske sammenbindende led, hvortil forskellige rum knytter sig. Rum som er forskellige, men alligevel indgår i en sammenhæng. 3. Havnekanten. Den oprindelige bykant mod bugten og de byrum, som kommer i samspil med De Bynære Havnearealers fremtidige byggeri og pladserne omkring. 4. De grønne byrum. Parker og grønne områder, som er integrerede dele af byen, og som er med til at danne sammenhænge. 5. Kvarterets pladser og torve. Steder som mest henvender sig til lokalområdet, som ligger i udkanten af den centrale by. 6. Trafi kkens rum. Pladser og rumdannelser, som er præget af trafi k - busser, tog, biler. Transitsteder, som er vigtige livsnerver i byen. 7. De nye byrum. Byrum som opstår ved omdannelsesprojekter, hvor bygninger rives ned og nye bygges op. 8. Forstædernes byrum. Hvor mennesker mødes - på butikstorvet, ved stationen, på idrætspladsen. 9. Passagerne. De kendte og ikke-kendte genveje gennem karreer og bebyggelser, ved smalle slipper mellem husene. På indstikskortet bagest i publikationen er de kortlagte byrum markeret med en farvekode, som vist ud for de 9 byrumskategorier. Voxhall/Atlas rken/århus Å Slusebroen Møllestien Mølleparken Maren Smeds Gyde Immervad Telefonsmøgen Store Torv Mat Stentrappen Bispeto Under Clemens Bro Fiskergyde / Passag Posthussmøgen Min Rådhuspladsen Ridders Musikhushaven Rutebilstationen 16 Udsnit af indstikskortet Rådh k Park Allé

17 Et byrumsatlas Form - funktion - hensyn - potentialer Ved beskrivelsen af det enkelte byrum betragtes rummet som en helhed. Dvs. at forskellige parametre er med til at give et samlet billede af rummet og det liv, der udspiller sig. I arbejdet med konkrete byrum kan disse stedsspecifi - kationer vægtes forskelligt. I ét byrum er formen vigtigst, et andet er det funktionen, mens der i et tredie er hensyn til f.eks. bevaringsværdig arkitektur, der vægter højest. Tegningerne nedenfor illustrerer de forskellige parametre, der tilsammen udgør fortællingen om et byrum. Form Rummets udformning og afgrænsning samt alt det rummet indeholder af elementer og inventar. Funktion Både hvordan rummet anvendes til dagligt og de aktiviteter, der foregår periodevis - trafi k, handel mv. Hensyn Arkitektoniske, planmæssige, klimatiske, støjmæssige, landskabelige hensyn, der skal tages i forhold til anvendelsen. Potentialer Rummets fremtidige mulige anvendelse måske status quo, måske en nytænkning af rummet. Byrumstypologier Beskrivelsen af de enkelte byrum suppleres i byrumsatlasset med anvendelses stempler eller piktogrammer, som giver et hurtigt overblik over det enkelte rums anvendelse, altså det umiddelbare indtryk og den dominerende aktivitet i rummet. På de fleste rum kan der sættes mere end én betegnelse. Eksempelvis kan et rum være aktivt, grønt og støjende. Stemplerne bruges også til at vise, hvor der sker ændringer i anvendelsen. Dvs. at et byrum kan få tilføjet nye stempler og/eller få fjernet nogle. Det travle Rum, man går igennem, gennemgang fra ét rum til et andet. Det grønne Oasen midt i byens mylder. Sted for afslapning og refleksion. + Det aktive Caféliv, optræden, sport, underholdning, marked, mødested. Det støjende Legende børn, rislende vand, talende mennesker - positiv støj. Det trafi kale Vejen, knudepunktet, den centrale parkeringsplads. Det støjende Trafi klarm, fabriksstøj - negativ støj Det rolige Her er ingen støj, og måske sker der heller ikke så meget. Værestedet og pausen. Det passive Kun transit til og fra stedet, ingen betydning i bylivs sammenhæng, kan opfattes som et øde sted. 17

18 Frue Kirkeplads Vor Frue Kloster En husrække langs Vestergade indrammede oprindeligt arealet foran kirken. Vestergade har været ubrudt, og de kirkelige bygninger har været mindre synlige end i dag. Vor Frue Kirke stammer fra 1100 tallet, og Vestergade er en af de ældste indfaldsveje til Aarhus. Kirken og Klostret er et markant bygningskompleks, som afgrænser den lille plads. Frue Kirkeplads er opdelt i et fi nt, stramt anlæg med teglbelagte stier og et større grønt græsareal foran selve kirken. Oplevelsen er det stille sted med mulighed for ophold og refleksion. Klostertorvet Frue Kirkeplads Vor Frue Kirke Klostertorvet + Klostertorvet er af nyere dato området var tidligere bebygget og med mindre stiforløb i siderne. I dag er Klostertorvet et velproportioneret mindre torv, indrettet med et forhøjet plateau med plads til forskellige musikarrangementer og lign. Træer, bænke langs plateauet og de mange cafeer giver indtryk af tid til stille rekreation. Magasin Lilletorv Pustervig + Pustervig er egentlig et restareal opstået ved nedrivninger i 1916 et fi nt torv med en fortættet stemning og behagelig menneskelig skala. Torvet fungerer som opholdsrum og gennemgangsrum, og de mange cafeer og de årstidsbestemte aktiviteter er med til at skabe et aktivt byliv på torvet. Bispetorvet Torvet har oprindeligt været fuldt bebygget med bygninger tilhørende kirken. Over tid forsvandt de forskellige bygninger og indtil først i 1900 tallet var der kun en bygning tilbage, der adskilte Bispetorvet fra Skt. Clemens Torv. I 1920 blev Bispetorvet omlagt med halvmure med sandstensbeklædning, omkransende træer og trapper ned til den brostensbelagte flade. Bispetorvet er i dag restaureret og belægningen omlagt, friholdt parkering og skal fremover benyttes til forskellige større arrangementer. 18

19 1 De klassiske byrum Et øjebliksbillede I den ældste og mest centrale del af Aarhus danner Bispetorvet, Store Torv/Lille Torv og Frue Kirkeplads et fi nt forløb af rum med Klostertorvet, Pustervig Torv og Mathilde Fibigers have som mindre, sluttede rum i området. Torvene er de klassiske byens rum med Store Torv/Lille Torv og Bispetorvet som de største og mest centrale og betydende. Torvene danner enten overgang til eller er beliggende i det populære Latinerkvarter, hvor detailhandel og caféliv er dominerende. Store Torv Pustervig Store Torv Bispetorvet Mathilde Fibigers Have + Store Torv er et af byens ældste og mest centrale rum. Torvet blev anlagt i 1200 tallet sammen med Lille Torv i forbindelse med opførelsen af byens nuværende Domkirke. I nyere tid har torvet været domineret af trafi k, men blev sammen med Lille Torv trafi komlagt med gågadestatus først i 1990erne. Store Torv er byens store, fi ne fællesrum med Domkirken som rummets hovedrolleindehaver. Granitbelægningen fremhæver torvets tragtform, og der er en stemning af alvor og tyngde. Den smalle overgang til Lille Torv ved Borgporten giver en særlig spænding i oplevelsen af rum. Lille Torv Domkirken Kvindemuseet + På Lille Torv stod i middelalderen en bygning, Borgporten, der dannede overgang og indgang til byens torv, Store Torv. Bygningen forsvandt i 1600 tallet, og Lille Torv blev en del af Store Torv. De mange tilgange angiver torvets status som gennemgangsrum for gående. Der lægges ikke op til længerevarende ophold, men torvet benyttes som Store Torv i forbindelse med forskellige arrangementer og begivenheder. Mathilde Fibigers Have Aarhus Teater Haven har tidligere ligget hen som et mindre restareal bag kvindemuseet, tidligere politistation, og før det byens rådhus. Haven er en lille grusbelagt plads, hvor der i sommerhalvåret afholdes forskellige arrangementer. Til daglig er der mulighed for rekreativt ophold og gennemgang. 19

20 Form Funktion Store Torv Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Delvis åben med butikker. Lukket med banker, hotel Inventar: Vandkunst, bænke, pullerter Byens rum - hovedrummet Et formelt rum Gennemgangsrum Opholdsrum Trafi k: gående trafi k, ærindekørsel Lille Torv Belægninger: Granit, brosten Bygninger: 4½ etager Stueetager: Åben med butikker, Magasin Inventar: Træ med bænk ved Magasin, Pølsevogn Gennemgangsrum Fordelingssted Hænger sammen med Store Torv "Port" til den ældste del af byen Bispetorvet Belægninger: Granit Bygninger: Afgrænses af markante bygninger som domkirken og Aarhus Teater. Omkranses på 3 sider af sandstensmur og en trærække Stueetager: Inventar: Rytterstatue, bænke, pølsevogn Aktivitetsrum Klostertorvet Belægninger: granit. Hævet plateau Bygninger: 4½ etager på to sider, 3. side afgrænses af klosteret. Stueetager: Butikker, caféer, advokatfi rmaer Inventar: bænke, gammelt asketræ og to rækker tyrkisk hassel som afgrænsning af plateau Opholdsrum, aktivitetsrum og gennemgangsrum til og fra gågaderne langs siderne af rummet. Frue Kirke Plads Belægninger: røde fliser Bygninger: Afgrænses på den ene side af Vor Frue Kirke, på modsatte side af Vestergades husrække. Inventar: vandkunst, trærække, klippet hæk Opholdsrum (Er mere et rum man kigger på end benytter) Mathilde Fibigers Have Belægninger: brosten, grus Bygninger: Afgrænses af bygninger på 3 sider og af hæk på den 4. side. Der er adgang til pladsen gennem hækken fra Rosensgade og mellem bygningerne fra Domkirkepladsen. Stueetager: Café med udeservering på den modsatte side af hækken ved Rosensgade. Inventar: træer, bænke, hæk Opholdsrum og et rum der kan anvendes som smutvej til og fra domkirken. Pustervig Torv Belægninger:brosten Bygninger: Afgrænset på 2 sider af 2½ etagers bygninger, på den 3. side af 2 endegavle og en mur, på den 4. side af Borgporten 4½ etager. Stueetager: Butikker, cafeer, boliger Inventar: vandkunst/statue Gennemgangsrum og opholdsrum 20

21 1 De klassiske byrum Hensyn Store Torv har en klar skyggeside og en klar solside. Den naturlige og mest benyttede ganglinie ligger i den sydlige del af tovet. Store Torv kan virke forblæst - især omkring domkirken. Potentialer Store Torv er på grund af de mange passerende et optimalt byrum til opsætning af midlertidige installationer og udstillinger. Det har desuden potentiale til afholdelse af arrangementer i form af koncerter, teater, udendørs biograf, storskærm og andre events af den type. Lille Torv er sammen med Store Torv et af de ældste torve i Aarhus, og som i stor udstrækning har bevaret den oprindelige form. Rummene er udover at være centrale byrum også historisk interessante. Lille Torv er et gennemgangsrum, der samler og fordeler de gående til og fra 5 gader. Det er derfor ligesom Store Torv et optimalt rum til opsætning af installationer og udstillinger på grund af de mange passerende. Lille Torv er et rum, hvor man bliver set, hvis man stiller sig op, og det er derfor også et rum, hvor udfoldelse, aktivitet og gøgleri kan ske. Bispetorvet ligger meget tæt på den kommende centrale havneplads. Bispetorvets fi ne afgrænsning af sandstensmur på tre sider og dets lave beliggenhed, gør det til et rum, man kan overskue og kigge ned på. Det er derfor et rum med stort potentiale for større installationer, der både indbyder til anvendelse og til det at være tilskuer. Det kan eksempelvis være skøjtebane om vinteren og små fodboldbaner med bander eller andre sportsinstallationer om sommeren. Det er et rum, der er optimalt til afholdelse af markeder af forskellig slags, koncerter eller udendørs teaterforestillinger. Klostertorvet er det mere intime sted. Arrangementer skal stemme overens med torvets karakter. Med caféer i stueetagen, der anvender rummet til udeservering samt flere bænke, indbyder Klostertorvet automatisk til ophold. Desuden har rummet potentiale til at afholde mellemstore arrangementer såsom koncerter og opsætning af storskærm, både udendørs eller indendørs ved opsætning af stort telt. Det grønne element bevares. Rekreationsrum fyldt med grønne elementer med potentiale til mere ophold og afslapning end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Mulighed for gennemgang opretholdes og status som et mindre sted med plads til midlertidige arrangementer opretholdes. Opholdsrum med grønne elementer, der har potentiale til at indeholde mindre arrangementer og små unikke udendørs koncerter som eksempelvis jazzmusik. Mulighed for uhindret gennemgang opretholdes ved arrangementer. Pustervig indbyder ligesom Klostertorvet automatisk til ophold på grund af de caféer, der anvender byrummet til udeservering. Det er dog et rum, der også har potentiale til at afholde mindre arrangementer. 21

22 Overordnet idé Det er målet at fastholde de klassiske byrum som byens fællesrum. Pladserne skal via deres robusthed kunne anvendes til et bredt spekter af aktiviteter, som typisk er i forbindelse med tilbagevendende begivenheder som f.eks. Aarhus Festuge og Aarhus Jazz Festival - aktiviteter, som de klassiske byrum allerede i dag rummer. Mulighed for udstillinger og midlertidige installationer Mulighed for arrangementer Plads til aktivitet og udfoldelse Store Torv/Lille Torv Idé: Fastholde de centrale rum som "fællesrum". Midlertidig udstilling og fysisk udfoldelse i form af gøgleri på Lille Torv og i baggrunden en koncert på Store Torv. + Bispetorvet Idé: Fastholde de centrale rum som "fællesrum". Som parkeringsfri har torvet stort potentiale til afholdelse af mangeartede og større arrangementer. Mulighed for større aktivitets installationer Udendørs scene eller opsætning af telt Mulighed for marked og andre arrangementer Stor aktivitetsinstallation i form af en skøjtebane på Bispetorvet giver mulighed for fysisk udfoldelse og leg. Klostertorvet Idé: Det uhøjtidelige og midlertidige Ophold og cafe Plads til storskak Mulighed for scene eller storskærm På Klostertorvet er der flere handlende, der passerer, mens der midt på torvet er nogle der gør ophold på bænkene, mens andre hygger og spiser foran caféerne. 22 +

23 1 De klassiske byrum Fokuspunkter Der skal være fokus på pladsernes individuelle forskellighed og modtagelighed for aktiviteter. Med Bispetorvets renovering og status som parkeringsfri, har Store Torv/Lille Torv fået en medspiller i forhold til afholdelse af større (fælles) arrangementer. Ophold og mulighed for udeservering Mulighed for mindre arrangementer Pustervig Idé: Det intime og uhøjtidelige. Pustervig er mødestedet - nogle gør et kort ophold på vejen, mens andre sætter sig og holder pause på vandkunstens kanter eller ved cafébordene. + Opholdholdsrum Vor Frue Kirkeplads Idé: At styrke det rekreative element. Her er der afslapning og idyl. En hviler sig, to spadserer roligt forbi, mens resten sidder og hygger sig i det grønne rum. Plads til mindre udendørs koncerter; jazz osv. Mulighed for ophold og rekreation Mathilde Fibigers Have Idé: Det intime og uhøjtidelig. Jazzmusikerne er i byen. Nogle står helt oppe foran scenen og lytter, mens andre sidder afslappede og nyder musikkens rytmer. 23

24 Å strækningen Ceres Have Mølleparken Cereshaven øst for Bymuseet og syd for den kommende ny bebyggelse på den gamle Ceres grund, danner en grøn og landskabelig overgang til åens mere bymæssige og styrede forløb. Det grønne og rolige træk danner modvægt til trafi kken på Thorvaldsensgade, og haven lægger op til ro og refleksion. Haven indgår i ombyggelsesplanerne for det gamle Ceres og vil i fremtiden være en mere aktiv have for kommende beboere og for offentligheden. Mølleparken har i dag direkte sammenhæng med åen, hvor man efter Åboulevardens trafi komlægning har fået et nyt promenadestrøg i Aarhus langs åens nordside. Promenaden ender ved Mølleparken og det store rum, de store fi ne granitflader og trappeanlægget tæt på vandet bliver brugt flittigt. Vest for Mølleparken og Vester Allé ligger forpladsen til Huset og et samspil de to rum imellem virker oplagt. Mølleparken Ceres Have Voxhall - Atlas Hovedbibliotek Atlas "Huset" Voxhall Erhvervsarkivet Voxhall - Atlas + "Huset" rummede indtil fornylig medborgerhus med åbne kreative, værksteder. Bygningen, der er fra 1876, er oprindelig opført som kunstmuseum og til at huse Historisk og Antikvarisk samling. Bag Huset og spillestedet Voxhall er der dannet et grønt rum mod å siden. Åen og træerne langs med skaber en positiv afstand til Thorvaldsensgade. Voxhall og det nyopførte spillested "Atlas" indeholder funktioner henvendt et musikinteresseret publikum og brugen af de uderum, der er knyttet til, er uformelt og aktivt. Immervad/Vadestedet + På overgangen til det ældste Aarhus ligger det lille strøg Immervad. Immervad danner porten fra den sydlige bymidte til den ældre nordlige over åen og videre frem til Lille Torv. Immervad er et typisk gennemgangsrum for gående, mange mennesker passerer hver dag. Magasins udeservering og cafeerne præger også, og Vadestedet ved åen er et yndet mål for korte ophold. 24

25 2 De sammensatte byrum Et øjebliksbillede Langs åen, som i dag er nerven i byens midte, ligger forskellige punkter af rum, der som fællesnævner har relation til vandet. Å strækningen er karakteriseret ved at være bred og åben og grøn i vest til et mere fortættet forløb mod øst, og de særlige rumdannelser undervejs er underlagt åens overordnede karakter og forløb. Hver for sig er typerne af rum forskellige, men set i kraft af tilknytning til åen, opstår der sammenhæng. Magasin Immervad/Vadestedet Mindebrogade/Torv Under Clemens Bro Under Clemens Bro Mindebrogade/Torv Stedet under Clemens Bro er i modsætning til Vadestedet et mørkt og lidt overset sted, men der er mulighed for via en trappe at komme op på Clemens Bro og Strøget. Stedet er ikke umiddelbart indbydende, og det kan virke utrygt at færdes der. Mindebrogade / Torv danner i dag sammen med den sidste rest af overdækket å det foreløbige punktum for åens forløb. Området er trafi kalt lidt forvirrende, og cyklister og gående fra åen og Skolegade, der gerne vil frem til Kystvejen, kan komme i tvivl om, hvor man må færdes. Torvet fungerer i dag som parkeringsareal og er fi nt afgrænset af en række træer. Trods den lidt passive funktion, skaber arealet luft i forløbet. 25

26 Å strækningen Form Funktion Mindebrogade / Torv Under Clemens Bro Belægninger: Asfalt, chaussesten, asfaltbelagte heller. Bygninger: Åbent rum, diffuse vægge: Langs Åboulevardens sydside 4-5 etager, samlet bebyggelse i flugt med gadelinie. Modstående Europahuset solitær bygning på ca. 13 etager. Øvrig bebyggelse mellem 3 og seks etager. Stueetage: Lukkede facader, kontor, spisesteder. Inventar: Blandet og tilfældigt opsat inventar; toilet, telefonbokse, plakatsøjle mv. Fin trærække langs parkeringsareal Belægninger: Chaussesten. Granit Bygninger: Overdækket rum (under Clemens bro). Glasbygning i midten og bygninger i øst og vestsiden med synlig stueetage. Stueetage: I dag lukket men med mulighed for cafe el. lign Inventar: Trappe til strøget Fordelingsrum, mange tilgange. Zoneopdelt. Trafi krum og parkeringsarealer Benzintank Gennemgang og adgang til strøget. Passage i siderne for gående. Immervad/Vadestedet Mølleparken Belægninger: Granit og beton Bygninger: Veldefi nerede vægge. Magasin og den modstående bebyggelse langs Immervad og de to seks etagers hjørnefunkisbygninger langs åen på modsatte side danner klare grænser. Stueetage: Butikker og cafeer - Magasin. God kontakt mellem bygninger og uderum. Inventar: Sammenhængende standerbelysning, bænke, siddeplinte ved Vadestedet, cykelparkering. Træbeplantning langs Immervad og åen. Belægninger: Granit store græsflader. Bygninger: Stort rum med store, præcist defi nerede flader Hovedbiblioteket og karrebebyggelsen langs Møllegade holder rummet på plads. Hovedbiblioteket samt Landsarkivet som mest markante bygninger. Stueetage: lukkede facader - hovedbiblioteket har dog hovedindgang fra parkside. Bolig og erhverv. Inventar: Markante og store træer. Trætrappe/plateau til vandet. Bænke og parkbelysning. Gennemgang og fordelingssted for gående. Ophold og udeliv. Cafeer og butikker. Gennemgang for gående ophold. Spontan og midlertidigt brug. Voxhall/Atlas Belægninger: Græs og grusbelægnin. Bygninger: Nyt spillested opført Stueetage: Forventes åben / publikumsorienteret. Inventar. Parkbelysning. Bænke Gennemgang poetisk passagekarakter. Ophold på græsset / ved Voxhall. Spontanitet og aktivitetsrum. Ceres Have Belægninger: grus og græs Bygninger: Karrebebyggelse langs Carl Blochs Gade 5½ etage. På modsatte side af Thorvaldsensgade bliver bygningsmassen mere opløst og diffus. Stueetage: Boliger Inventar : Fin trærække langs Carl Blochsgade Ligger i dag som et grønt, ubenyttet areal. For nylig opgravet og der er etableret forsinkelsesbassin. 26

27 2 De sammensatte byrum Hensyn Potentialer Forblæst, trafi kal forvirring, sparsom kontakt mellem bygninger og uderum. Fremtidig åbning af åen planer for området. Åens fortsatte åbning, udeservering, kontakt med havn og kommende Multimediehus. Mørkt rum med bagsidepræg sparsom belysning. Vestlig broside er ved at blive udvidet foran Clemensborg. Belysning tilpasset rummet vil højne stedets værdi og være med til at øge tiltrækningen af cafevirksomhed eller lign og dermed kontakten mellem bygninger og uderum. Et fi nt, lidt skævt sted i byen. Stedet er en del af det ældste Aarhus og har historisk interesse. Bevare stedets nuværende status mulighed for det spontane og midlertidige. Gennemgang og ophold plads til spontanitet og større arrangementer. Bevare stedets nuværende status at bevare parkens status som ramme for midlertidige arrangementer. Eventuel sammenhæng med forpladsen til Huset. Voxhall er under ombygning. Bevare det grønne stræk langs åen Det ungdommelige og spontane. God vekselvirkning mellem bygningsfunktion og uderum. Mulighed for at trække de indendørs funktioner ud i byrummet til midlertidige events osv. Bliver en del af nyt omdannelsesprojekt. Mulighed for det rekreative oasepræg langs åen. 27

28 Å strækningen Overordnet idé Å strækningen skal være et billede på mangfoldigheden og de forskellige muligheder for aktiviteter. Der er det livlige caféliv, fodgængerstømme, en pause på en bænk, mens man betragter. Evt. inddragelse af lyskunst som hotspots. Åens fremtidige åbning fremhæves ved bemaling af fladen Mindebrogade/Mindebro Torv Idé: Åens fortsatte åbning. Evt. midlertidige eksperimenter med kunstbelysning eller bemaling af fladen, der indikerer den fremtidige indretning og som samtidig kan skabe mulighed for bedre orientering i krydset. + Under Clemens Bro Idé: At styrke forbindelser - skabe tryghed. Lysinstallationer og kunstnerisk belysning En permanent belysning, som sætter fokus på et ellers "glemt" sted suppleret med kunstnerisk belysning/ installationer, som kan være skiftende i løbet af året og være en del af byens store arrangementer. Immervad/Vadestedet Idé: Plads til det umiddelbare og mindre events. + Optræden i forbindelse med festugen, Kulturnat mv. Det spontane og midlertidige. Promenade Spontan optræden 28 +

29 2 De sammensatte byrum Fokuspunkter Strækningens variationer - aktiviteter contra ikke-aktiviteter. Udover fokus på punkterne undervejs, fastholdes selve åstrækningens funktion som vigtig forbindelse mellem det centrale Aarhus/de klassiske byrum/havnen og de større kulturelle institutioner ved Aros og Musikhuset. Bogbussen kommer forbi Installation Afslapning og rekreation Mølleparken Idé: At styrke parkens kreative råderum (se "De grønne byrum" s. 45) Installationer, bogbus mv. Plads til det spontane og midlertidige. Større arrangementer eller udstillinger kan evt. ske i sammenhæng med forpladsen til det tidligere "Huset". Aktivitet En pause Voxhall - Atlas Idé: Det kreative og rekreative styrkes. Plads til det rekreative, ophold og pause i det grønne rum tæt på åen. Ved særlige lejligheder kan musikken måske rykke udenfor?

30 Ingerslevs Boulevard Harald Jensens Plads Som indgang til Ingerslevs Boulevard og som overgang til den øvrige by ligger Harald Jensens Plads. Pladsen er et stort kryds, domineret af kørende trafi k og brede veje (Søndre Ringgade og Skanderborgvej). To markante græsflader er karakteristisk for Harald Jensens Plads, men de benyttes ikke til noget aktivt i dag. Harald Jensens Plads Ingerslevs Boulevard + Ingerslevs Boulevard er et imponerende rum, langstrakt og bredt. Trafi kken kører langs med facaderne og midterfeltet benyttes til forskellige formål. Boulevarden er mest kendt for sine torvedage, hvor den ene halvdel af den store midterflade benyttes til de mange sælgende af frugt og grønt. Skt. Lukas Kirkeplads Skt. Lukas Kirke Skt. Lukas Kirkeplads Både vest for og øst for Skt. Lukas Kirke ligger der mindre og fi ne pladsdannelser. Enkelt indrettet og lille i skala. De små forhøjede øer er mere en ro for øjet end egentlig brugsarealer. Der er en oaseagtig stemning i et udpræget midtby boligkvarter. Ingerslevs Boulevard Skole - VUC Ingerslevs Plads Pladsen som rum er et fi nt punktum for Boulevardens forløb mod øst. Pladsens granitbelægning og veldefi - nerede træbeplantning passer fi nt til kvarterets udtryk, men den passive funktion som parkeringsareal trækker oplevelsen lidt ned. Skt. Anna Gades Skole og Skolemarken Skolegården er det rå areal med skaterramper og aktivitet det meste af dagen. Området bag ved bygningerne - Skolemarken - er anderledes fredfyldt. En grøn lunge midt i stenbroen. Legeplads og dyrehold tiltrækker kvarterets børn. 30

31 2 De sammensatte byrum Et øjebliksbillede Ingerslevs Boulevard er et stramt og bredt anlagt rum midt i et af midtbyens boligkvarterer. Udover kvartersrum, henvender Ingerslevs Boulevard sig bredt i kraft af størrelse og nær beliggenhed ved banegården og strøggaderne. Sammen med Ingerslevs Boulevard er flere mindre rum anlagt og fungerer som interessante variationer. Som endepunkter for Boulevarden ligger Ingerslevs Plads og Harald Jensens Plads. Udenfor Boulevardens veldefi nerede rum - men tæt på og som en slags afslutning på Frederiksbjergs mest karaktergivende rum - ligger Skt. Pauls Kirkeplads. Skolemarken Skt. Anna Gades Skoles skolegård Skt. Pauls Kirkeplads Skt. Pauls Kirkeplads er et meget veldefi neret og planlagt rum og Skt. Pauls Kirke danner fi kspunkt for forløbet fra Banegårdspladsen. Trafi kken bevæger sig i kanten af rummet og anlægget syd for kirken bliver brugt til sporadisk ophold. Den mere repræsentative del af pladsen ved kirkens hovedindgang benyttes i forbindelse med kirkens handlinger og juletræssalg. Brugen af rummet som helhed er stramt og styret. Ingerslev Svømmestadion og idrætsuddannelser N.J. Fjordsgades Skole Skt. Pauls Kirkeplads Ingeniørskolen Skt. Pauls Kirke Ingerslevs Plads 31