Det moderne hjem og energikrisen. Bodil Olesen og Jytte Thorndahl

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det moderne hjem og energikrisen. Bodil Olesen og Jytte Thorndahl"

Transkript

1 Det moderne hjem og energikrisen Boligpuljeseminar i Odense Bodil Olesen og Jytte Thorndahl Kvindemuseet gennemførte i 2010 i samarbejde med Energimuseet forskningsprojektet Hverdagsliv og energi i Danmark fra 1970 til Formålet var ud fra en kulturhistorisk analyse at bidrage til forståelsen af energiforbruget i hverdagslivet, sådan som det har udfoldet sig i det danske velfærdssamfund gennem de sidste fire årtier. Derved var projektet en direkte opfølgning af de to museers forskningsprojekt fra 2000, som handlede om elektrificeringen af de danske husholdninger og som primært beskæftigede sig med udviklingen op til Forud for perioden lå 1960 erne, et årti med rekordlav arbejdsløshed og et voldsomt behov for ny arbejdskraft. Men det var der råd for: en stor ubrugt arbejdskraftreserve fandtes i de hjemmegående husmødre. Et nyt kvindeideal blev skabt den udearbejdende kvinde, som magtede arbejde, moderskab og familie. Det satte et punktum for familieidealet med den hjemmegående husmoder, der i løbet af 1950 erne ellers var blevet en mulighed for stort set alle befolkningsgrupper i det danske samfund. Nye præventionsformer, især p-pillen, betød, at kvinder fik mulighed for selv at bestemme, om, hvornår og hvor mange børn de ville have. Resultatet blev mindre familier. Tilsammen betød dette, at familien blev genstand for betydelige forandringer. Der er således stor afstand mellem familieidealet i den klassiske forstand og den virkelighed, der omgiver familierne op gennem de seneste årtier. Husmoderen er stort set forsvundet. Samtidig er forskellene mellem mand og kone i mange familier blevet nedtonet, og det er ikke længere en given præmis, at det er kvinden alene, der er ansvarlig for familien og hjemmet. Men selv om det klassiske familieideal er blevet kraftigt udfordret, så viser undersøgelser, at familien som livsform nyder stor opbakning. Formen har bare ændret sig. Nu er det individets selvstændighed, der er i fokus, såvel i parforholdet som i børneopdragelsen, altså en familieform, der karakteriseres ved høj grad af frivillighed i samværet og dermed en kombination af fællesskab, ligeværdighed og individualitet. i Et centralt dilemma i den moderne familie er, hvordan man på en gang kan holde familien sammen og samtidig give rum for den enkeltes udfoldelse. Dette dilemma indeholder flere impulser til forbrug. Hjemmet bliver centralt som det symbolske udtryk for familiens enhed: når man opbygger hjemmet, opbygger man familien. 1

2 Derfor er mange familier konstant beskæftiget med at omforme, indrette og udsmykke hjemmet. En anden dynamik er knyttet til bestræbelserne på at holde konfliktniveauet i familien nede ved at sørge for, at familien har tilstrækkelig plads og udstyr til, at det ene familiemedlems udfoldelse ikke begrænser et andet familiemedlems muligheder. Den dynamik afspejler sig ofte i familiernes anskaffelse af flere eksemplarer af samme forbrugsgode. Siden 1970 ernes energikrise har der været fokus på at begrænse husholdningernes energiforbrug. I starten var opmærksomheden mest rettet mod teknikken, i form af at begrænse bygningernes varmetab ved hjælp af efterisolering, og ved, gennem bygningsreglementet, at sikre et lavt varmeforbrug i nyopførte bygninger. I løbet af 1990 erne kom der imidlertid øget fokus på de sociale forklaringer af energiforbruget. Befolkningens livsstil kom på dagsordenen, både i form af livsstilsforskelle mellem forskellige befolkningsgrupper og i form af den generelle livsstilsudvikling, med stadigt større boliger med flere apparater og færre personer pr husstand. Ændringerne i familielivet har således skabt ændringer i forbrugernes adfærdsmønstre og dermed i brugen af forbrugsgoder, og netop disse ændringer i hverdagslivet er ved at blive den dominerende kilde til forandringer i efterspørgslen efter energi. ii I 1995 blev sammenhængen mellem livsstilsudvikling, energiforbrug og miljøbelastning sat på den miljøpolitiske dagsorden i Danmark. Miljøminister Svend Auken skrev i indledningen til regeringens natur- og miljøpolitiske redegørelse, at Danmark kan gøres til et eksperimentarium for en ny livsstil, der forener moderne industriel produktion og velfærd med økologisk ansvarlighed. iii Bolig og forbrug - Energikrise og energipolitik Perioden fra 1960 til 1972 var i Danmark præget af højkonjunktur og velstandsstigning. År for år fik danskerne flere penge til rådighed. Lønningerne steg støt med næsten 10 % om året, mens forbrugspriserne kun steg det halve. Arbejdsløsheden lå på 2-3 % svarende til næsten fuld beskæftigelse, og gifte kvinder blev i stigende grad en del af arbejdsmarkedet. I 1970 var 59 % af alle gifte kvinder i arbejde. Velstandsstigningen betød, at forbruget i de danske husholdninger steg. Mange fik mulighed for at købe eller bygge parcelhus, som var tidens mest populære boligform og opfyldte mange familiers drøm om eget hus med have. I perioden fra 1960 til 1970 blev der opført boliger, hvoraf halvdelen var parcelhuse. Og husene blev større. Mens parcelhusene i 1950 erne havde en gennemsnitlig størrelse på 90 m 2, 2

3 voksede de til 110 m 2 i 1960 og 10 år senere til 130 m 2. I alt flyttede 1.5 millioner danskere i parcelhus. Samtidig købte mange familier forbrugsgoder som fjernsyn, køleskab, fryser, fuldautomatisk vaskemaskine og ikke mindst - egen bil. Med de mange nybyggede parcelhuskvarterer og boligblokke beliggende i udkanten af byerne fik flere længere på arbejde, og personbiler var ikke længere kun til ferie- og fornøjelsesture, men også til den daglige transport til og fra arbejde ernes højkonjunktur og forbrugseksplosion blev ensbetydende med, at stil, oplevelse og individualitet kom i første række i organiseringen af hverdagslivet. Denne udvikling fortsatte op gennem de følgende årtier, uagtet energikrise, arbejdsløshed og fattigfirsere, og betød, at normerne gradvist ændredes i retning af øget fokusering på krop, velvære, mobilitet, individualitet, muligheden for selvstændige karriereforløb for begge køn samt ikke mindst forventningen om den perfekte forældrerolle. Inspirationen kom i vid udstrækning fra de signaler, forbrugerne præsenteredes for gennem medierne. 70'erne blev således et årti præget af forandringer og opbrud. Ungdommen gjorde oprør mod forældrene, studenterne gjorde oprør mod professorerne og kvinderne gjorde op med det traditionelle kønsrollemønster. Også boligen afspejlede tidens optimisme med dens farverige og ofte spraglede indretning. Selv køkkenerne havde kraftige farver, og man kunne købe hårde hvidevarer, der matchede køkkenelementernes rød/orange/gule farvetone. Der var design og farver for enhver smag. Opgangstiderne blev imidlertid sat i relief, da 70 ernes globale energikriser blev en realitet. Mere end 90 % af danskernes energiforbrug var baseret på importeret olie, og Danmark var derfor ekstrem sårbar, da den første oliekrise indtraf i efteråret Prisen på olie blev firedoblet på et år, og også priserne på gas, elektricitet og kul steg drastisk. Oliekrisen udviklede sig til en energikrise. Råstoffattige lande som Danmark blev hårdt ramt. Priserne steg, produktionen faldt, og arbejdsløsheden steg. Det betød behov for hurtige politiske indgreb. Allerede i efteråret 1973 blev det vedtaget, at hver anden gadelampe skulle slukkes, at der skulle skrues ned for varmen i alle offentlige bygninger, at hastigheden på danske motorveje ikke måtte overstige 80 km i timen, og at der ikke måtte køres i egen bil om søndagen. Mange danskerne husker endnu, hvordan man om søndagen i vintermånederne 1973/74 kunne spadsere ude på gaderne og kælke ud ad landevejene. Også sommertidens indførelse i 1980 var resultatet af de mange energipolitiske tiltag. 3

4 Husholdningssektoren tegnede sig i 1972 for i alt 37 % af det samlede danske energiforbrug, og det var derfor åbenlyst, at dette område skulle inddrages, hvis Danmarks energiforbrug skulle sættes ned. I 1960 ernes byggeboom var der ikke tænkt meget i isolering af husene. Olien var billig, og indetemperaturer på mellem 21 og 25 grader var ikke unormalt. Varmeregningen var ikke noget, der bekymrede. Det satte energikriserne en stopper for, og flere af vores informanter udtaler, hvordan de tydeligt husker, at der blev koldt i deres barndomshjem: Jeg kan huske, at der i 1970 erne sov vi alle sammen inde i stuen for at spare på varmen. Der var så koldt. (K født 1962) Den voldsomme afhængighed af olie i Danmark måtte ændres. Det skulle ske ved statslig styring. Bedre isolering af husene, etablering af flere kraft-varmeværker, udskiftning af oliefyr med combi-fyr, der kunne fyre med alternative brændsler som træ, kul og koks og tilskud til alternative energikilder som solvarmeanlæg var nogle af de tiltag, der skulle reducere forbruget af den dyre olie til rumopvarmning, mens lancering af elektriske spare produkter blev løsningen i bestræbelserne for at nedbringe husholdningernes elforbrug. Op gennem 1970 erne, 80 erne og 90 erne iværksatte Handelsministeriet/(fra 1979) Energiministeriet derfor en lang række oplysningskampagner, hvis mål var at få danskerne til at ændre energi-adfærd. Informationer om de besparelser, der kunne opnås ved at isolere huset, skrue ned for varmen, sænke temperaturen om natten og først skrue op, når man kom hjem fra arbejde, slukke lyset i de rum, man ikke opholdt sig i, tage et hurtigt brusebad i stedet for at bruge badekarret, fylde opvaskemaskine og vaskemaskine helt op før de blev sat i gang, købe nye energibesparende apparater og så videre og så videre, kom ind i danskernes bevidsthed gennem avis-, radio- og TV-kampagner. Sangen Sammen vender vi strømmen sunget af Bamse Flemming Jørgensen tonede i 1990 erne aften efter aften frem i TV-spots, og billedsiden kunne genkendes i dagbladsannoncer. Også den populære Olsen-banden indgik i kampagnerne, der skulle overbevise danskerne om det fornuftige i at begynde at tænke og handle energi-rigtigt. TV-spottet Vi har en plan gik rent ind hos seerne, og da den havde rullet hen over TV-skærmene i et par måneder, var der ikke mange, der ikke kendte til de besparelser, der kunne opnås ved køb af de såkaldte spareskabe. Samtidig søgte man fra statslig side at styre energiforbruget med både pisk og gulerod. Pisken var stigende takster og afgifter, guleroden var tilskud til energibesparende foranstaltninger samt tilskud til etablering af vedvarende 4

5 energikilder. Samtidig ville man gennem oplysningskampagnerne skabe varige holdningsændringer i mere energibevidst retning. iv Forbrugerne tog mange af rådene til sig. Og tilsyneladende ikke udelukkende for at spare på egne husholdningsudgifter. Samfundenes hastige vækst og især måden det skete på i industrilandene affødte op gennem 1970 erne en spirende miljøbevidsthed, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved samfundsudviklingen. Forureningsbekæmpelse, miljø og økologi blev ord, der i stigende grad blev brugt i begrundelsen for nye energipolitiske tiltag op gennem 1980 erne og 90 erne, ikke mindst efter Brundtlandrapporten i 1987, der påviste at for at sikre en bæredygtig udvikling inden for miljøområdet var det nødvendigt, at de industrialiserede landes energiforbrug pr. indbygger halveredes over de kommende år. De globale miljøproblemer forårsaget af udledningen af CO2 i atmosfæren indebar fare for en global opvarmning (den såkaldte drivhuseffekt) med uoverskuelige virkninger for klima og levevilkår rundt om på jordkloden. Samfundsmæssigt blev 1980 erne et årti præget af økonomisk krise og af divergensen mellem arbejdsløsheden og fattigdommen på den ene side og det øgede forbrug og yuppiekulturens selviscenesættelse på den anden side. Forbruget steg, og uagtet en større miljøbevidsthed var det i høj grad et forbrugsindkøb af energiforbrugende apparater. Dette fortsatte i 1990erne, der blev et årti præget af opsving og udvikling. Murens fald, åbningen af østlandene, udviklingen i den personlige frihed var alt sammen med til, at 90 erne blev synonym med de lyse tider, et årti, der stod i vækstens tegn. Du behøver ikke udskyde drømmene var budskabet fra banker og pengeinstitutter, der tilbød store og hurtige lån, hvad enten det var til nyt køkken, bil, ferie eller andre forbrugsgoder. Det samme gjorde forretninger og firmaer. Lån uden krav om sikkerhed gjorde markedet tilgængeligt for stort set alle. Frit valg på alle hylder og tag hvad du vil ha syntes at være kodeordene for, hvordan man skulle bo og leve i 90 erne. I 00 erne fortsatte det økonomiske opsving indtil finanskrisen i Huspriserne steg og steg og mange danskere blev derfor rigere og rigere, i hvert fald på papiret. Banker og pengeinstitutter fortsatte med at overgå hinanden med tilbud til kunderne om at låne penge, og rigtig gerne i husets friværdi. Og tilsyneladende var der nærmest ingen grænser for, hvad man kunne. Først i 2009 fornemmedes den økonomiske krise. Historierne om massefyringer rundt om i virksomheder gjorde indtryk og skabte usikkerhed hos mange. Samtidig blev det åbenlyst, at banker og pengeinstitutter havde handlet over evne, hvilket for nogle betød direkte tab af penge, men for stort set alle fik den konsekvens, at det blev svært 5

6 at låne penge til forbrug. Alligevel synes det ikke, som om finanskrisen har haft den store indflydelse på danskernes holdning til forbrug. Det virker snarere som om, at man blot venter på, at krisen skal drive over, så man kan få gang i storforbruget igen. Køl og frys: Så kunne vi få noget med hjem til fryseren frostkulturens betydning Supermarkedernes gode tilbud er en væsentlig årsag til, at man anskaffer sig en fryser. Med 75 % af alle danske kvinder på arbejdsmarkedet er det samtidig en stor lettelse i det daglige at kunne købe ind til flere dage og have madvarerne liggende klar i fryseren. Generelt udgør forbruget til fryser og køleskab ca. 25 % af det årlige elforbrug i husholdningerne. v S og P, der flyttede sammen i en lejlighed i Århus i 1973, fortæller: Det første, vi investerede i, var en kummefryser, for så kunne vi få grøntsager med hjem fra mormor og morfar. Og bedstemor og bedstefar spillede også meget Bingo, og der vandt de tit fars eller noget andet, som vi kunne få noget af til fryseren... I dag (2010) har jeg en stor fryser en mega, som står ude i værkstedet (S og P født 1959 og 1954) V og L, der bor i parcelhus i Ry og begge er udearbejdende, fortæller: Så har vi en kummefryser nede i kælderen. Det er også sådan noget, som vi er flasket op med, at det skal man ha. Hjemme hos L havde de tre frysere, hos V havde de to. Vi har kun én. Vi tager ud og plukker jordbær og lægger i fryseren, og når der er tilbud på kød, så køber vi også det. Vi køber også oksekød hos en slagter i større mængder kg og putter i fryseren. Det kan vi rigtig godt li...det er godt med sådan lidt forskelligt i fryseren. (V og L født 1963 og 1961) Også den yngre generation er præget af fryse-kulturen. MMH født i 1986, der bor sammen med sin kæreste i et renoveret husmandssted i Brønderslev, siger: Vi ville gerne have haft en større fryser. Nu bor vi jo herude på landet, og så kunne vi godt tænke os at have sådan en lille kalv gående udenfor, og vi kan ligesom ikke stoppe en kalv ind i den der lille fryser. Men så har vi også snakket om, at en kummefryser jo faktisk også er dyr at holde i gang, og får vi overhovedet brugt alle de madvarer, vi propper deri, før de bliver for gamle. Jeg kan godt lide sådan gode tilbud, men den lille fryser her er altid stoppet til bristepunktet, så jeg kan ikke få alle de gode tilbud. Men omvendt, når vi så gør fryseren ren, så smider vi stadigvæk madvarer væk, som er blevet gemt inde bagi, for vi får dem ikke brugt alligevel (MMH født 1986) 6

7 Selvforsyningstanken er derimod på retur. Travle forældre med udearbejde valgte at droppe slagtning og hjemmedyrkning af grøntsager. Det var både hurtigere og ofte billigere at købe varerne: Lige i starten af vores ægteskab, hvor jeg var yngre, der slagtede vi gris og havde stor fryseboks. Vi hakkede kødet og vi havde også stor urtehave, hvor vi dyrkede grøntsager. Men det begyndte at blive så dyrt at gøre det i forhold til at købe. Da havde jeg også arbejde. Så vi holdt med alt det. Vi så egentligt økonomisk på det. Og det kunne slet ikke betale sig at dyrke alle de grøntsager, hvis du regnede ud, hvor meget tid du brugte på det. Lige nu har jeg kun lidt persille, purløg, rabarber og et drivhus med tomater i. (K. født 1962) Dybest set mangler jeg jo ikke min kummefryser. Det er bare det, at nu er der lige tre poser flutes på tilbud og åh-åh, dem kan du ikke have hjemme i fryseren, og så må jeg jo nøjes med den ene. Og hvad skal jeg også med tre i fryseren. Altså, vi er kun to, og de to kroner jeg sparer ved det tilbud, det sparer jeg jo nu nok i strøm ved ikke at have kummefryseren (JH født 1962) Med virkning fra 1. januar 1995 blev det fra EU påbudt at alle køleskabe og frysere skulle mærkes i forhold til energiforbrug. For forbrugerne var der mange penge at spare ved udskiftning. Et køleskab med A+ mærkning brugte således op til 45 % mindre el end et 10 år gammelt køleskab. I Danmark søgte man at fremme direktivet gennem kampagner, hvor forbrugerne fik kontante tilskud ved køb af A-mærkede lavenergiprodukter. Tilskuddene fremskyndede udskiftningen og havde samtidig den effekt, at danskerne generelt blev mere energibevidste, når de skulle købe hårde hvidvarer også uden for de fastlagte kampagnetilbudsperioder. Næsten ligegyldigt hvilke produkter forbrugeren orienterede sig imod, blev opmærksomheden henledt på energiforbrug. Hvis vi skal ud og købe nye hårde hvidvarer, så tænker jeg helt sikkert over, at det skal være miljø- og energivenligt. Gerne det der A+. Det bør man jo på en eller anden måde tænke over i dag. Selvom det måske koster lidt mere i anskaffelse, så er det mere miljøvenligt. Jeg tror såmænd ikke, at man sparer det i strøm, som man giver ekstra for det; men ja, vi køber miljø-mærket, når det er sådan nogle ting. Og det er for miljøets skyld og ikke af økonomiske grunde Langt hen ad vejen tænker vi over, at være miljøbevidste i det daglige. Og vi kan f.eks. ikke lide at læse om, at det ikke er miljøvenligt at bruge brændeovnen, som vi benytter os meget af. (V. født 1949). V s. datter J har samme holdning som sin mor. Når vi har været ude at købe hårde hvidvarer, så har vi helt klart gået efter, at det skulle være energimærke A, sådan at det bruger mindst mulig strøm. Både for vores egen skyld, men også for miljøets skyld. Det er jo det, man har mulighed for, når man 7

8 skal ud at købe nyt så har vi i hvert fald valgt de ting, der er miljøvenlige (J. født Den teknologiske digitale underholdningsverden - dem kan vi ikke undvære I løbet af 80 erne og 90 erne nærmest oversvømmes de private boliger med alskens elektronisk udstyr. Musikanlæg med pladespiller, kassettebåndoptager, CD-afspiller indtager reolerne i alle stuer, og fjernsynets rolle i familielivet kommer til at fylde mere og mere. Videomaskine og DVD-afspillere får konkurrence af satellit-tv et, hvor det fra 1985 reklameres med, at: Nu kan du snart se fjernsyn på 30 kanaler. vi Samtidig udvikles fjernsynet designmæssigt. Fladskærmen introduceres i 1998 og bliver fladere og fladere og lanceres som et billede eller et stykke kunst, der hænger på væggen. Underholdningsindustrien har for alvor indtaget hjemmene. Computeren begynder også ganske langsomt i løbet af 80 erne at vinde indpas. Hjemme-computeren kan styre økonomien hedder det i Artiklen oplister alt det smarte, en computer kan bruges til - særligt det, at man kan holde rede på husholdningsregnskab, budgetter og holde styr på hele ens økonomi, er et vigtigt parameter ved computeren. Men også det at computeren kan bruges til underholdning og spil for børn. Artiklen forudser, at computere snart vil kunne snakke sammen via telefonnettet, og at computere vil få stor betydning for fremtidens kommunikation. vii Små 10 år senere har computeren fået status af hjemmets nye husalter. Og udviklingen fortsætter. 00 erne er præget af Internettets udvikling. Mulighederne for informationssøgning synes uendelig, og Internet-fænomener som netbank, e-boks, digital signatur, samt sociale medier som Facebook og Youtube bliver en naturlig del af danskernes hverdag. Og stærkt medvirkende til, at både den stationære og den bærbare computer bliver et fast og tilsyneladende uundværligt - stykke inventar i langt de fleste hjem. I 2009 havde 86 % af alle danskere adgang til internettet heraf udgjorde langt de fleste familier med børn. Især de yngre er daglige brugere, viser statistikkerne. Også alle vore informanter havde computer med internetadgang. Nogle informanter bestilte varer og billetter på nettet, mens andre sværgede til, at man skulle have set tingene selv og mærket på dem, før man ville betale for tingene. Det er sådan noget med, at man skal gå med livrem og seler og være sikker på at det passer. Jeg gider ikke sådan noget. Og så skulle døje med at sende det retur (J. født 1962) V. og L., der bor i parcelhus i Ry med 3 hjemmeboende børn, udgør en typisk dansk husstand: 8

9 Vi har fire computere i huset og dem kan vi ikke undvære. Den, Leif og jeg har, er ubetinget den dårligste. Der sker jo noget med de maskiner hele tiden. Det er nok år siden vi fik den første computer. Børnene har hver deres bærbare computer. De to store har selv købt, da de blev konfirmeret. Kåre har arvet en PC er for en is - fra en kammerat, der skiftede sin ud. Det er nok for ham, at han kan spille på den. De store skal bruge den til lektier m.m. Vi har trådløst netværk. Vi har ikke netbank. Hurdlen for os er nok sikkerheden ved at skulle give sine bankoplysninger på nettet. Vi har mailadresse, og er inde at checke mail, men ikke hver dag. Alle tre børn er på Facebook. Vi har fastnet telefoner. Det er jo sådan helt i dinosaur-tiden, men det har vi altså, hos TDC. Men vi har også begge to mobiltelefoner, som vi bruger. Børnene har alle tre mobiltelefoner. Men det koster da, at ha mobilerne, det er klart. Vi har fire fjernsyn. Et i stuen, så har vi et i børnenes rum med wii, video, DVD osv. Så har vi et fjernsyn i soveværelset. Og så har et af børnene et. Vi indrettede et rum for nogle år siden, så børnene kunne sidde og se TV og spille samme her inde ved siden af i stedet for at sidde på deres egne værelser. Der har vi også en playstation, som vi købte for flere år side. Kasper og Mathilde har Ipod. (V og L født 1963 og 1961) Tøjvask - Jeg troede ikke, at det kunne lade sig gøre at få tøjet rent ved 60 0 Vand- og elforbrug i forhold til tøjvask Gennem generationer havde husmødrene lært og praktiseret gode solide vaskevaner. Vasketøjet var husmoderens stolthed. Det var en god dag, når man kunne hænge skinnende rent hvidt vasketøj på tørresnoren, så naboerne kunne se, at her boede der en ordentlig husmor, som tog vare på sin familie. En stor del af tøjet blev før vaskemaskinens indførelse først lagt i blød i rigeligt vand med soda, dernæst kogevasket i gruekedlen, siden skrubbet på vaskebræt for måske at blive kogt igen, hvis ikke det var rent nok. Derefter skulle tøjet skylles flere gange, vrides og hænges op til tørre. Processen var langsommelig og krævede knofedt. Mange husmødre tvivlede på, om vasketøjet nu også kunne blive rigtig rent i en elektrisk vaskemaskine, som først for alvor vandt indpas i danske hjem efter Og danskerne eller rettere de danske kvinder, for det generelle billede er, at det er kvinderne, unge som ældre, der står for husets vasketøj - fortsatte med både forvasken og kogevasken, da de fik fuldautomatiske vaskemaskiner. Det betød, at Danmark var en af de mest kogevaskende nationer i Europa, da Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Forbrugerstyrelsen i 1997 sammen med elselskaberne iværksatte en kampagne med det formål at få ændret vaskevanerne. I Danmark var næsten 24 % af al vask kogevask, mens gennemsnittet i Europa for kogevask var 15 %. Kunne man nedbringe kogevasken med en tredjedel, ville man kunne spare mio. kwh om 9

10 året eller godt tons CO 2. Og forbrugerne ville kunne spare op imod 30 mio. kr. på elregningen. viii Kampagnens budskab var, at man med nye vaskemaskiner og vaskemidler med enzymer kunne vaske tøjet ligeså rent ved 40 og 60 grader, som når man vaskede ved I Vejle organiserede husholdningskonsulent Tina Kreutzer fra Energibutikken en gruppe på 6 husmødre, som tidligere havde sværget til brug af kogevaske. Gruppen blev omtalt som Vaskebanden, og de skulle nu prøve udelukkende at vaske ved Jeg troede ikke, at det kunne lade sig gøre at få tøjet rent ved For mig har det været en indgroet vane at vaske ved 90 0, og i begyndelsen var jeg stærkt i tvivl om, hvorvidt en vask ved 60 0 ville være tilstrækkeligt til at få tøjet rent. Men jeg er yderst tilfreds med resultatet Kun meget snavsede karklude bliver ikke helt hvide ved 60 0, men det gjorde de alligevel heller ikke altid ved 90 0, udtalte en af kvinderne efter forsøget. ix De seks kvinder var enige om, at de også efter forsøgsperioden ville fortsætte med at vaske undertøj, viskestykker, karklude mv. ved På den måde ville de tilsammen spare miljøet for ca. 350 kg. CO 2 om året. I sparede energikroner svarede det til godt en krone, hver gang man vaskede ved 60 i stedet for 90 grader. Den massive kampagneindsats bar frugt. Rigtig mange danskere ændrede vaskevaner og allerede i 1998 viste en undersøgelse, at andelen af danskere, der ikke længere kogevaskede, var vokset til 46 % fra ca. 33 % året før. Flere var også helt holdt op med at forvaske. Vandforbrug i forhold til badevaner - Jeg kan da godt falde i staver Danskernes forbrug af vand kom også i fokus. Et badekar fyldt med varmt vand var energifrås. Et brusebad og helst et hurtigt et var derimod et energibevidst valg. Rådet om at skifte fra karbad til brusebade slog hurtigt igennem, men i samme periode ændredes badevanerne markant. I mange familier er det gennem de sidste årtier blevet normen at tage et dagligt brusebad i stedet for den daglige etagevask kombineret med et ugentligt karbad. Jeg går i bad hver dag om morgenen, det er for at blive vågen, men også for at føle sig frisk. Etagevask, det har jeg haft nok af i min barndom, det vil jeg ikke mere. Jeg går mere i bad som voksen, end jeg gjorde som barn.`(hw født 1948) Det er måske noget med, at man tænker, at når alle de andre går så tit i bad, så kan man jo ikke være andet bekendt. Men man kan vel også sige, at jeg tager det lidt som en luksus, at man kan gøre det. (BL født 1944) 10

11 Der er dog stor forskel mellem generationerne. Hvor den ældre generation født mellem 1944 og 1965 er meget bevidste om ikke at bruge for meget vand til badning, dvs. efterlever rådet om korte brusebade, er billedet anderledes hos de yngre generationer født i 1970 erne og 80 erne, især de unge kvinder holder af lange brusebade. RW født i 1982 og MMH født i 1986 fortæller: Mine bade- eller brusevaner i dag er rimeligt kritisable, fordi jeg tager alt for lange bade; det har jeg altid gjort, og det har jeg altid fået skæld ud for Det er meget svært at holde op med. De varer alt fra et kvarter til en halv time til tre kvarter; og gerne så skoldende varmt som muligt... Jeg tager bad stort set hver dag.`(rw født 1982) Jeg kan godt falde i staver, når jeg står under bruseren, og så stå der i en ½ time. Det kan jeg nemt. Og så er det jeg vågner op og tænker, at jeg hellere må slukke det vand og komme videre Det koster jo også penge at stå derinde, men det er jeg slem til. Det er nydelse. Det er rigtig skønt. Slå hjernen fra og bare slappe af (MMH født 1986) Familier med børn kan også registrere, hvordan varme- og vandforbruget stiger, jo ældre børnene bliver. V. med to teenagebørn i huset fortæller: Der ryger godt nok noget varmt vand Vi kan godt mærke, at der er mere run på badeværelset med to teenagebørn. M og K er der ude længe med lange karbade med stearinlys og duftende olier. Sommetider tager de computeren med ud på badeværelset, så har de musik. Det er jo lidt farligt, men de gør det alligevel`. (V. født 1963) Generelt har badeværelset ændret sig en hel del fra 1960 erne til i dag. I denne periode har de fleste familier fået adgang til eget badeværelse med toilet og badefaciliteter. Der er varme på badeværelserne, og komforten er steget. Også her vinder flere og flere nye elektriske små apparater frem. Den elektriske tandbørste, ladyshaveren, krølle- og afkrølningsjern m.m. Brusekabinerne havde mere eller mindre afløst badekarret i 90 erne. Men et brusebad behøver ikke absolut være simpelt og hurtigt. Fra 1990 erne og frem anskaffede stadigt flere det såkaldte Brusetempel, en bruser med forskellige funktioner og forskellige dyser, som bl.a. gjorde det muligt at få kropsmassage, mens du badede, og samtidig muliggjorde stadig større brusehoveder fornemmelsen af at bade under kaskader af vand. Boblebadet og jacuzzien, som markedsførtes massivt fra midten af 1990 erne og i annoncer blev fremstillet som en del af et tidstypisk badeværelsesmiljø, forblev for de fleste en drøm, for andre noget, man anskaffede sig, fordi badeværelset var stort nok, men som hurtigt mistede nyhedens interesse: Spørg Kaj hvad vi skal med den. Det var hans ønske dengang. Vi havde jo et badekar derude, men der for 16 år siden byggede vi badeværelset om og fik spa. Dengang var det jo nyt og spændende, men det døde ud, efter ½ år tror jeg. For det første tømte den varmtvandsbeholderen for alt varmt vand og det koster jo en bunke 11

12 penge i vand, og når man så sidder i det en ½ time, så altså, så mange liter for så lidt. (JH født 1962) - Varmeforbrug - Jeg kan da også tage et tæppe på Allerede fra 1980 begyndte antallet af boliger, der opvarmede med oliefyr at falde. I et kollektiv i en gammel skole beliggende i en landsby i Midtjylland klarede man opvarmningen således: Olien var simpelthen blevet for dyr, og det gamle fyr kunne ikke ombygges. Vi købte det bedste combi-fyr, der dengang var på markedet. Og nu begyndte vi at fyre med træ det var affaldstræ og pap og sommetider indkøbt træ - om sommeren og efteråret. Og om vinteren skiftede vi til energikoks, som vi købte i Tyskland. Det vil sige, vi tog med en vognmand ned, som kørte koksene op og læssede dem af. I mange år havde vi en stor koksbunke liggende udendørs. Sådan klarede vi opvarmningen af huset i næsten 25 år. Så blev kedlen utæt, og vi fik i stedet installeret et fyr til træpiller og et lille fyr ved siden af, hvor vi kan fyre med træ, pap og koks. Det gør vi om sommeren, hvis solen ikke skinner og i starten af efteråret. I 1990 erne havde vi anskaffet et stort solvarmeanlæg, der sørgede for alt det varme vand om sommeren og også på frostklare vinterdage med sol. Vi kunne anskaffe solvarmeanlægget med et tilskud fra staten. (JT født 1949) Andre gik fra oliefyr over til naturgas men fælles for mange parcelhuse er, at man samtidig har en brændeovn, hvor man supplerer opvarmningen. Vi varmer vores hus op ved fjernvarme, men også i høj grad med brændeovn her om vinteren. Jeg synes da, at vi tænker over at skrue ned for varmen, og det er bl.a. også derfor, at vi har brændeovn. Og vi skruer også altid ned, hvis vi tager væk i en weekend eller i længere tid Man kan sige, at der er selvfølgelig en hel del komfort forbundet med tingene, som bare kører sådan lidt på rutinen, så jeg vil ikke sige, at jeg er sådan virkelig skærpet opmærksom over for det (JM født 1976 ) En anden måde at spare på er simpelthen at lade termostaterne stå på et lavere niveau og tage en ulden sweater på, et tæppe omkring sig og tænde stearinlysene Hvis jeg synes, det bliver lidt køligt, kan jeg godt finde på at tage et tæppe omkring mig. Og tænde nogle stearinlys og hygge på den måde, for så får du også varme i rummet. Men jeg ville aldrig skrue op for varmen. (BL født 1944) Udviklingen kunne aflæses i statistikkerne, og flere af vores interviewpersoner understreger da også, at det med at spare på varmen er barndomslærdom, de er opdraget med: Vi er ret bevidste om at skrue ned for varmen i de rum, vi ikke bruger. Den her sparsommelighed har vi nok fået med hjemmefra. Jeg kan tydeligt huske det der med, at når du åbner for vinduet, så luk for varmen. Nu er der jo termostater på, så nu står radiatorerne og banker endnu mere, hvis man åbner for noget. (VK født 1963) 12

13 At spare på varmen er i vid udstrækning kædet sammen med økonomi og ikke med klimadebatten Vi tænker på, at vi ikke skal bruge for meget i varme. Det er ikke fordi vi ikke har penge til at betale varmeregningen, men jeg tror bare, det er fordi vi tænker, at man skal ikke fråse med varmen. Hvis der bliver lidt koldt, tager vi jo bare et tæppe over, og så sidder vi under det begge to. (MMH født 1986) Beskeden om at skrue ned for varmen lykkedes. Energiforbruget til opvarmning pr. indbygger faldt i perioden med 33 %, et fald, der er endnu mere markant set i lyset af at i samme periode steg antallet af opvarmede kvadratmeter også med 33 %. x Stort set alle refererer til, at det med varmen er noget, der ligger på rygraden og noget som indgår helt naturligt i den måde, de organiserer hverdagslivet på det var noget, vi fik lært allerede i teenageårene i 80 erne og 90 erne, hvor man lagde meget vægt på det der med at spare på varmen og slukke for vandet, når man børster tænder, og alt det der. Det fik vi lært, og det skulle man. (MW født 1972) Konklusion: Energiforbruget faldt og levestandarden steg Den massive påvirkning fra statslig side op gennem de sidste fire årtier for at få danskerne til at spare på energien har været succesfuld, hvis man studerer energiforbruget på bundlinjen. På verdensplan er det ret unikt, at man ser et faldende energiforbrug samtidig med at der er sket en høj vækst i boligstandard og levemåde. Dette er danskerne stort set ene om. Mange af initiativerne fra politisk og administrativt hold for at opnå energibesparelser eller opnå ændret adfærd på affaldsområdet har haft relativt lette vilkår. At slukke lyset efter sig, at holde temperaturen på et forholdsvist lavt niveau, at fylde vaske- og opvaskemaskine op før den kører, at benytte sig af flaske- og aviscontainere er forholdsvis nemme vaner, der ikke fordrer voldsomme ændringer i hverdagslivets struktur og rutiner. Og de er ligeledes nemme at have positive holdninger til, når man bliver spurgt om det i undersøgelser. Det har vist sig langt vanskeligere at gennemføre politiske initiativer for f. eks. at begrænse antallet af elforbrugende apparater, den daglige biltransport, de årlige flyferierejser etc. Da fattig-firserne var ved at være slut, ville man nødig give køb på den komfort i hjemmet, som elektriciteten kunne give. Tværtimod. Danskerne anskaffede et stigende antal elektriske apparater, og de begyndte at bruge de elektriske apparater mere. Så selvom tekniske forbedringer har medført at Danmarks bruttoenergiforbrug udnyttes langt mere effektivt i dag end i 1973 (således går der i dag 40 % mindre energi til de samme aktiviteter), så har energiforbruget været konstant. 13

14 Eller udtrykt gennem et konkret eksempel: Det er lettere at få folk til at købe en vaskemaskine, der bruger 25 % mindre energi, end at få dem til at begrænse omfanget af tøjvask med 25 %. i Peter Gundelach og Ole Riis: Danskernes værdier ii (Kirsten Gram-Hansen, 2000: Boligers energiforbrug sociale og tekniske forklaringer på forskelle, og Jeppe Læssøe: Forskning i energi, miljø og livsstil forventninger og nytænkning i dialogen mellem samfundsforskning og de miljø- og energipolitiske aktører iii Energi et eller andet iv Energi 81, 1981 v Gram-Hansen, 2005 s. 19 vi Bo Bedre, jan vii Bo Bedre, nr 1, 1984 viii ELNYT 1997/3 ix ELNYT 1998/3 x Schipper, Lee 1995 i Energiforbrug, livsstil og adfærd 14

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet

Spar vand spar penge. Så skåner du også miljøet Så skåner du også miljøet Vi har tidligere været vant til, at der var vand nok, og at vand er næsten gratis. Sådan er det ikke mere. I denne folder får du en række gode råd, som kan hjælpe dig til at bruge

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET

SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET SPAR VAND SPAR PENGE SÅ SKÅNER DU OGSÅ MILJØET 2 l SPAR VAND SPAR PENGE l l SPAR VAND SPAR PENGE l 3 DET ER NEMT AT SPARE PÅ VANDET VI HAR TIDLIGERE VÆRET VANT TIL, AT DER VAR VAND NOK, OG AT VAND ER NÆSTEN

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke

Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND. Vand er liv brug det med omtanke Hovedstadsområdets Vandsamarbejde VAND Vand er liv brug det med omtanke Renhed Vand er liv Energi Fællesskab Velvære Leg Lyst Ansvar Omtanke Behov For millioner af år siden var hele kloden dækket af vand.

Læs mere

VAND-VIDEN I Kongshvileparken

VAND-VIDEN I Kongshvileparken Spar VAND-VIDEN I Kongshvileparken SPARE-FORSLAG TIL REDUKTION AF KONGSHVILEPARKENS VANDFORBRUG. Grøn afdeling Spar på vandet Vi bruger meget vand i dagligdagen - når vi går i bad, børster tænder og går

Læs mere

Energibesparelser i boligen

Energibesparelser i boligen Energibesparelser i boligen Boligkontoret Danmark åbent hus Helsingør 17.4.2010. Ann Vikkelsø, energivejleder. Energitjenesten København. Ann Vikkelsø Energitjenesten København Ingeniør (energi) Energivejleder

Læs mere

»Sådan får De bedre vand-vaner«

»Sådan får De bedre vand-vaner« »Sådan får De bedre vand-vaner«danske Vandværkers Forening Det forventer vi af drikkevandet: Det er billigt Det er ikke sundhedsfarligt at drikke Det smager godt Det er klart Det er køligt Det lugter ikke

Læs mere

BASISPAKKE Dit valg, din service

BASISPAKKE Dit valg, din service BASISPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG KUNDESERVICE VELKOMSTGAVE

Læs mere

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol.

Fremtidens TV, de unge og det regionale TV. Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Fremtidens TV, de unge, Verden og det regionale TV Marianne Levinsen Forskningschef Cand.scient.pol. Privatforbruget

Læs mere

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as

Tjek dit forbrug. fjernvarme. vand. Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as Tjek dit forbrug el fjernvarme vand Energi Fyn Fjernvarme Fyn A/S Vandcenter Syd as God idé at aflæse dine målere Denne bog er en stor hjælp, hvis du vil have styr på dit forbrug af el, vand og varme.

Læs mere

KLIMAPAKKE Dit valg, din service

KLIMAPAKKE Dit valg, din service KLIMAPAKKE Dit valg, din service TELEFONISK ENERGIRÅDGIVNING OPKØB AF CO2-KVOTER ÅRLIGT ENERGITJEK FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT GRATIS STRØM OM NATTEN ÅRLIGT ENERGITJEK Som aktiv energiforbruger

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Tjekliste til boligen

Tjekliste til boligen Tjekliste til boligen Køkken Belysning Energieffektiv belysning (A-pærer, Halogen) Afskaffelse af sparepærer på genbrugsstation El Standby-forbrug i køkkenet (ex. Mikroovn) SparOmeter Opvask Opvaskemaskine:

Læs mere

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang.

Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Appetitvækkere til ophæng rundt om på skolen inden projektet skydes i gang. Vi tog udgangspunkt i ideen på den farvede kopi fra kommunens kick-off dag. De mange "vidste du at" og "Gæt" er hængt op i skolens

Læs mere

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service

PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service PRIORITETSPAKKE Dit valg, din service VELKOMSTGAVE ADGANG TIL MIN SIDE SKRIFTLIG OG TELEFONISK MÅNEDLIG FAKTURERING BAGUD OVERSIGT OVER ALLE DINE FORDELE TILBAGEKALD FRA Ved kø tilbyder vi dig altid at

Læs mere

PLUSPAKKE Dit valg, din service

PLUSPAKKE Dit valg, din service PLUSPAKKE Dit valg, din service FÅ OVERBLIK OVER DIT FORBRUG SLIP FOR BETALINGSGEBYRER FÅ RABAT I MODSTRØMS WEBSHOP FÅ KONTANTE FORDELE MED MODSTRØMS FORDELSKORT MULIGHED FOR GRATIS STRØM HVER NAT MELLEM

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ

SKÅN SKOVPARKENS MILJØ SKÅN SKOVPARKENS MILJØ FOR NATUREN OG DIG SELV Med denne brochure i hånden har du et redskab til hurtigt at gøre en forskel for miljøet. Læs den, brug den og søg også gerne selv ny viden. Det er små,

Læs mere

Projekt Sluk efter brug. Proces

Projekt Sluk efter brug. Proces 3B /HO Projekt Sluk efter brug Hareskov Skole december 2011 - januar 2012 Proces Fase 1 Faglig introduktion til projektet 1. Hvorfor laver skolen et projekt om dette emne? (spare på energi/udgifter til

Læs mere

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk

CO 2 -neutral ferie. i klima balance. Sol Ild Sand Vand. www.skallerup.dk CO 2 -neutral ferie i klima balance Sol Ild Sand Vand www.skallerup.dk Vi tager ansvaret for klima og miljø seriøst 2 Brochuren er tilrettelagt af Asbjørn Kommunikation og trykt af Prinfo Aalborg på miljø-

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55-11:20 11:20-12:20 12:20-13:20 13:20-13:30 13:30-14:15 14:15-14:25 14:25-15:05 15:05-15:25 15:25-15:35 15:35-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD

DOMEAS 10 VANDSPARERÅD DOMEAS 10 VANDSPARERÅD 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Montér en spareperlator på din vandhane. Den blander vandet med luft, så strålen virker større og du kan spare over 40% på dit vandforbrug. Køb en vandbesparende

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Installationsbranchen i fremtiden. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Installationsbranchen i fremtiden Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000 3000 6.000.000

Læs mere

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X

Bygge og Energi EUC-syd HTX 24.09.10 3.Y/X Lindevang 7c Indhold Indledning... 2 Konstruktion af huset:... 2 Vægge, og sokkel.... 2 Indvendig isolering:... 2 Soklen:... 3 Økonomi:... 4 Opsummering... 4 Tagkonstruktion:... 5 Vinduer og Døre:... 6

Læs mere

Sparerøddernes håndbog

Sparerøddernes håndbog Sparerøddernes håndbog Smil til verden og verden smiler igen Denne sparebog er blevet til på baggrund af Druestrup Friskoles fokus på at spare på CO2, hvilket var emnet for Jordens Dag i år. Det bevirkede

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

guide til et lavere elforbrug

guide til et lavere elforbrug Dit eksemplar Elsparefondens guide til Let din elregning og kom ned på 1.000 kwh Se side 2 Skift til bærbar computer og spar op til 90% i el Se side 6 Halvér din vasketemperatur og dit elforbrug Se side

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Lærervejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes, når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Effektiv afkøling betaler sig

Effektiv afkøling betaler sig Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma:

Energimærkning Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Firma: SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ribstonvænget 10 Postnr./by: 5270 Odense N BBR-nr.: 461-315194 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget

Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Kvantitativ rapport over forskellen mellem Tranehaven og Tranevænget inklusive søjlediagrammer. Parametre: Tranehaven og Tranevænget Sp.1) Fordelingen af besvarelser fra hhv. Tranehaven og Tranevænget

Læs mere

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din bolig. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din bolig Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Sluk for ekstraudgifterne med et enkelt tryk Standby funktionen er både smart og nyttig. Det ved alle, der bruger den til daglig.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Præstevænget 115 Postnr./by: 7280 Sønder Felding BBR-nr.: 657-910590 Energikonsulent: Gunner Lund Sørensen Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER

KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER KONTROLBOG TIL AFLÆSNING AF EL APPARATER INDLEDNING Gode el vaner er den direkte vej til lavere el regning og renere miljø. Langt de fleste familier kan skære 10 % af forbruget væk uden at sænke komforten.

Læs mere

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB

SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB SALGSPRÆSENTATION Den Gamle Købmandsgård VESTERGADE 78 STRIB BYGNINGERNE Charmerende stor gammel Købmandsgård i Strib, med stort renoveret træ-udhus med virkelig mange anvendelsesmuligheder. Samt muret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Akacievænget 20 Postnr./by: 4684 Holmegaard BBR-nr.: 370-006451 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Grejsdalsparken. Ulrik Faarup Sørensen

Grejsdalsparken. Ulrik Faarup Sørensen Grejsdalsparken Ulrik Faarup Sørensen Behov At opnå administrations og driftsbesparelser ved udarbejdelse af fordelingsregnskab gennem ét intelligent system til håndtering af Energi Overvågning så energispild

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling

Fokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk

Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Beretning for 2007/2008 Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Sidste år kunne vi oplyse at det nok kun ville være et spørgsmål om tid, inden olieprisen gik op over 100 dollar. Nu kan vi konstatere, at

Læs mere

Energimærke til små ejendomme

Energimærke til små ejendomme Energimærke til små ejendomme Energimærke nr.: E 06-02227-0137 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 13. juli 2006 Ejendommens BBR nr.: 153 055580 001 Byggeår: 1978 Anvendelse: Rækkehus Ejendommens adresse:

Læs mere

Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Hvad betyder klimaet for os i boligen? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lysbovej 4 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-007718 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul.

Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul. København den 22. december 2014 Kære andelshavere, Juleaften ligger lige om hjørnet og bestyrelsen vil gerne benytte lejligheden til at ønske alle en glædelig jul. Lånomlægningen er nu gennemført. Bestyrelsen

Læs mere

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 219-152752 Energimærkning nr.: 100041877 Gyldigt 5 år fra: 14-08-2007 Energikonsulent: Ole Holck Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strøvej 94 Postnr./by: 3330 Gørløse BBR-nr.: 219-152752 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Rapport Energi og Hverdagsliv Bodil Olesen, Kvindemuseet og Jytte Thorndahl, Energimuseet

Rapport Energi og Hverdagsliv Bodil Olesen, Kvindemuseet og Jytte Thorndahl, Energimuseet Rapport Energi og Hverdagsliv Bodil Olesen, Kvindemuseet og Jytte Thorndahl, Energimuseet December 2010 Livsstil og energiforbrug - Nye normer nye værdier Formålet med forskningsprojektet Hverdagsliv og

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

20 gode råd der sparer vand og varme

20 gode råd der sparer vand og varme 20 gode råd der sparer vand og varme Få besøg af din VVS Mester og tjen penge 4 ud af 5 bruger for mange penge på opvarmning. Med et gratis Mestertjek får du overblik over, hvor der er penge at spare.

Læs mere

Jeresskirejse.dk Tlf.: +45 32 17 73 44 E-mail: info@jeresskirejse.dk Chat: www.jeresskirejse.dk

Jeresskirejse.dk Tlf.: +45 32 17 73 44 E-mail: info@jeresskirejse.dk Chat: www.jeresskirejse.dk Hoteller Jasna Der findes mange gode skihoteller i Jasna. Men ingen man beslutter sig for, hvor man vil bo, skal man vurdere hvad der er vigtigst for en. Jo, nærmere man kommer pisterne, jo højere bliver

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Så dyr bliver din. bolig i år. Sådan holder du udgifterne nede Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Så dyr bliver din bolig i år Sådan holder du udgifterne nede Så dyr bliver din bolig i år INDHOLD I DETTE HÆFTE: Brændsel, el,

Læs mere

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset

så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset så er det slut med en kølig modtagelse i sommerhuset Du kender det sikkert: At komme til et koldt sommerhus, hvor alt bliver sat på max. for at få varmet op hurtigst muligt. Alligevel går der som regel

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Karenvej 7 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-061040 Energikonsulent: Marie-Louise Johansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 7

Energimærkning SIDE 1 AF 7 SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Glesborg Bygade 69 8585 Glesborg 707-103083-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Holbækvej 71 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-026568 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Få mere for din bolig

Få mere for din bolig ZEROboligmæglerne vejleder dig til et bedre energimærke Få mere for din bolig med et godt energimærke Energirenovering forøger værdien af din bolig Bright Green Business Energirenovering forøger værdien

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.50 Velkomst og deltagerpræsentation v/britta og Dana Del 1 Go energi i boligselskaberne

Læs mere

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30

Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 Program 09:00-09:30 09:30-10:15 10:15-10:25 10:25-10:55 10:55 11:00 11:00 12:00 12:00 13:00 13:00-13:50 13:50-14:00 14.00 14.30 14:30-14:40 14:40-15:15 15:15 15:45 15:45-16:00 Velkomst og deltagerpræsentation

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Kvalitet og mangfoldighed

Kvalitet og mangfoldighed Kvalitet og mangfoldighed Boligdag 2009 SBi, 27. april 2009 Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Voksende energiforbrug Varmeforbrug i danske boliger PJ 250 200

Læs mere

Miljøbevidst på den skriggrønne måde

Miljøbevidst på den skriggrønne måde Pressemeddelelse København oktober 2007 Miljøbevidst på den skriggrønne måde Global opvarmning er uden tvivl et af tidens hotteste emner, og verdens celebrities fra Bono til Gore står i kø for at fortælle

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Klitrosevej 11 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-248881 Energikonsulent: Ole Toustrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

Brugervenlig betjening

Brugervenlig betjening Træpiller er nemt Påfyldning af piller skal kun foretages 2 3 gange om ugen for en familie på fire med et almindeligt forbrug af varmt vand. Ønsker du kun at fylde træpiller på en enkelt gang om ugen,

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allegade 31 Postnr./by: 4690 Haslev BBR-nr.: 320-000043 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis!

Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! Hoval Biolyt Træpillestokeren med en ydeevne på 3-26 KW Varme uden at gå på kompromis! I denne tid taler alle om svindende energi ressourcer, og hvordan fossile brændstoffer skaber problemer ikke dig!

Læs mere