Tema. Sex. krænkelser side 4

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g A a r h u s k o m m u n e m a g a s i n m a r t s Tema Sex krænkelser side 4

2 sex tema: krænkelser sex-krænk "Det var altid det samme når jeg skulle besøge den mand. Fjernsynet var tændt og der var en pornofilm på skærmen. Den kørte for fuldt tryk. Samtidig lå manden på sin seng og onanerede. Jeg tog fjernbetjeningen fra ham og slukkede for filmen. Det kunne være klamt at tage den fjernbetjeningen. Jeg sagde: Jeg går min vej, hvis du gør det der. Så gik jeg udenfor og ventede til han var holdt op. En situation som denne beskrives af en kollega som et eksempel på, hvad man kan komme ud for på jobbet i Sundhed og Omsorg. En seksuel tone på jobbet har mange i Sundhed og Omsorg prøvet. Nogle på en måde så de føler sig krænket. Ca. 7 procent eller knap 300 ansatte oplyser til Trivselsundersøgelsen fra 2012 at de har været udsat for uønsket seksuel kontakt fra borgere, pårørende eller kolleger. VORES har talt med en række medarbejdere. Mange har været tæt på borgernes seksualitet. Konklusionen er at der er et stort behov for retningslinjer og viden om emnet. n 4 vores magasin marts 2013

3 Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas knoop elser Grænserne må ikke skride i forhold til seksuel adfærd man er i hjemmeplejen, er man ikke forpligtet til at tåle mere end andre faggrupper. Vi skal holde fast i vores græn- "Fordi ser, ellers bliver det pludselig legalt at opføre sig skidt. Det siger Lise Bisgaard, teamleder på Midtbyens Lokalcentre, Carl Blochsgade. Hun har en baggrund i det psykiatriske system i regionen og har erfaring i situationer hvor man som ansat må holde fast i den professionelle tilgang. Hjemmeblindhed kan være farligt Lise Bisgaard har været i ansat i Sundhed og Omsorg i blot fire måneder og taler derfor ud fra sine erfaringer fra psykiatrien. På psykiatri-området taler vi om at blive hjemmeblind. Det betyder at man får et alt for tæt forhold til borgeren. Så kan grænserne for samværet med borgeren virkelig flytte sig. Man får en sympati-relation frem for en professionel relation. Pludselig kan medarbejderen komme i en situation hun ikke ønsker at være i. Og så kan en krænkelse opstå. En professionel tilgang betyder ikke at man skal tage afstand til borgerens seksualitet, men at man arbejder metodisk. Her skal vi vise, hvilke normer og spilleregler der gælder, også for seksuel adfærd. Det gælder både ved tilnærmelser og forelskelser. Sosu-assistenten i billedserien hedder Sascha Munch Petersen og er ansat på Lokalcenter Carl Blochs Gade. Mød hende på side 8. Målepunkter for god sygepleje Lise Bisgaard efterlyser større viden om seksuelle problemstillinger. Hun siger: Vi har som sygeplejersker en formel pligt til at forholde os til seksuelle problemstillinger hos borgerne. I den sygefaglige vurdering de såkaldte 12 målepunkter indgår borgerens seksuelle forhold. Det er dog sjældent at vi virkelig begynder at arbejde med de seksuelle problemstillinger på baggrund af den vurdering. Området er så tabu-belagt. Jeg synes der er behov for en stor bevågenhed fra ledelsesside, så en medarbejder ikke oplever at skulle stå alene med en dårlig oplevelse. Der bør være en politik på dette område, helt ligesom der er i forhold til vold på jobbet. Det kunne også være rart med en sexolog, man kunne henvise til. n vores magasin marts

4 sex tema: krænkelser Seksuelle ønsker i Sundhedsklinikken Tekst Claus Rasmussen foto Niels Åge Skovbo I sundhedsklinikken på Lokalcenter Møllestien oplever sygeplejerske Inger Pedersen af og til at borgere kommer ind på seksuelle spørgsmål når de besøger klinikken. Jeg taler med folk om livet, samtidig med at jeg f.eks. ser på den dårlige fod. I den forbindelse kan jeg spørge om der er noget de savner i livet. Nogle gange kan jeg forstå at de føler sig generet af ensomhed. De kan savne nogen at tale med eller holde i hånden. Andre gange gives der udtryk for et udækket behov for sex. Inger Pedersen har ikke selv været udsat for situationer som har været krænkende. "Jeg har enkelte gange i mit arbejde haft en følelse af at mænd kan blive interesseret i mig, og jeg er eksempelvis blevet inviteret ud at spise En gang måtte jeg gøre det klart for en mand at jeg altså var på arbejde, og at vores relation kun var professionel, ikke privat. Det var faktisk ikke så vanskeligt at sige på en ordentlig måde. Professionel rolle Påklædningen kan være vigtig for at undgå nærgående situationer. Inger Pedersen foreslår: Vi bør på lokalcentrene bære en diskret påklædning. Kavalergang og lårkort er ikke den bedste start for en saglig samtale. Vi skal hele tiden være bevidste om de signaler vi sender. Hun synes at seksuelle situationer i mødet med borgeren i høj grad er tabu i Sundhed og Omsorg. Vi har jo ikke retningslinjer i afdelingen. De ansatte finder deres egne løsninger og bruger deres livserfaring og sunde fornuft. Vi er gode til at tale om kost og motion. Men dette område er desværre lidt tys-tys, selvom vi nok alle kommer til at opleve det, siger hun. Hjælp til at finde prostituerede kan ende galt Inger Pedersen ser et stort dilemma for personalet, hvis en borger ønsker hjælp til at kontakte en prostitueret. Jeg har hørt om et tilfælde hvor en borger blev henvist til telefonnumrene på Ekstra Bladets sex-sider, og så blev borgeren rodet ind i et skummelt og kriminelt miljø. I det konkrete tilfælde var det en psykisk svag borger, og det er jo et kæmpe ansvar man tager på sig ved at henvise til en prostitueret. Inger Pedersen har kendskab til et registreret firma med seksualterapeuter, der hjælper handicappede og ældre. Jeg fik for en del år siden kontakt til dette firma, da jeg i forbindelse med noget undervisning hørte godt om dem. I flere tilfælde har jeg fortalt borgere om dette sted, men det er klart at det er borgerens eget ansvar at lave en aftale. Jeg har ikke selv formidlet en kontakt, fortæller hun. n Fakta De 12 sygeplejefaglige indsatser De 12 problemområder er faglige områder, som Sundhedsstyrelsen anbefaler at sygeplejersker skal dokumentere i forhold til. Et af punkterne, nr. 8, handler om seksualitet. Indsats ift. seksualitet Indsatsen gives til patienter med seksualitetsproblemer forårsaget af fx sygdom, operation, alderdom, bivirkning efter medicin. Indsatsen kan fx bestå i oplæring og vejledning i relation til den givne problemstilling, fx hjælpemidler, fysiske symptomer, samlivsforstyrrelser (Kilde: Fælles indsatskatalog med faglige beskrivelser fra KL). 6 vores magasin marts 2013

5 Et klap bagi Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop Hjemmehjælper Berit Jensen fra Midtbyens Lokalcentre fortæller: Næsten alle kolleger har oplevet seksuelle situationer, et klap bagi eller et sprog man ikke har lyst til at høre. Der kan også være borgere der bliver forelsket i hjælperen. Vi får en erfaring i at tackle det, og det er nok hårdest for de yngre. Hun har ikke følt sig direkte truet på sit job. Jeg synes ikke disse episoder virker truende. De fleste ældre er jo svækkede, og vi skal som hjælpere kunne tåle lidt af hvert. Også ældre har en naturlig seksualdrift. Et rap over fingrene virker godt Hun kan trække en grænse. Nogle gange må jeg give en over nallerne til en nærgående person, eller jeg må meget tydeligt sige at det vil jeg ikke finde mig i. Er man utryg ved en bestemt borger, er kollegerne heldigvis gode til at tage over, så man ikke behøver komme tilbage til den borger mere, siger hun. n Bladet Sygeplejersken I Sygeplejersken har der på det seneste været flere artikler om seksualitet på jobbet, f.eks. i nr. 2 fra den 24. januar 2013, s. 30 om 5400 sygeplejersker oplever sexchikane. Retningslinjer for vold og krænkende adfærd Sundhed og Omsorg har retningslinjer for vold. Her står: I sundhed og Omsorg tolerer vi ikke vold eller anden adfærd, der har negativ indflydelse på arbejdsmiljøet og påfører enkeltindivider psykiske eller fysiske mèn. Den enkelte leder er forpligtet til at forebygge vold og håndtere eventuelle voldssager og, med handlingsplanen i hånden, iværksætte de nødvendige foranstaltninger. Denne retningslinje beskriver, hvordan vi handler, når voldsepisoder opstår, og hvordan vold forebygges. Hvert LMU skal udarbejde en konkret handlings- og forebyggelsesplan. Retningslinjerne for vold er tilgængelige i Arbejdsmiljøledelsessystemet. vores magasin marts

6 sex tema: krænkelser Jeg ringer ikke til en prostitueret Tekst Claus Rasmussen Foto Thomas Knoop Sascha Munch Petersen har en særlig forudsætning for at tale om seksualitet i hjemmeplejen. Hun er både sosu-assistent på Lokalcenter Carl Blochs Gade og uddannet sexolog hos den kendte sexolog Joan Ørting. Jeg mener at der mangler mere dialog, forståelse og åbenhed i forhold til det seksuelle. Min tanke er at hvis der skabes mere dialog, vil det give et mindre tabu og gøre det en del nemmere for den enkelte beboer at udtrykke sit seksuelle behov og på den måde forbygge at det kommer til udtryk på uheldig vis. Et kig ned i blusen Jeg har oplevet nogle små episoder, f.eks. en borger der trækker ned i min trøje for at få et bedre kik på barmen. Men jeg er nu ikke blevet skræmt. Vi taler meget om vores oplevelser i mit team. Vi mener at det er helt legalt og almindeligt at søge kærlighed og nærhed. Man kan blive tiltrukket af andre, uanset sygdom, handicap eller alder. Jeg synes vi som personale har en særlig pligt til at være åbne og lyttende, også på dette område. Men det er selvfølgelig vigtigt at vi som personale sætter grænser og kan skelne mellem det at være professionel og så de dybere relationer. Hvis det er for svært at tale om sex og kærlighed, kunne det være en ide at tale med sin personalegruppe eller med en helt anden fagperson. For eksempel skal vi som personale ikke finde os i at føle os seksuelt krænket, men vi skal være mere åbne og turde gå i dialog med borgeren i stedet for at lukke af. Hjælp til dildo Sascha Munch Petersen mener at vi i Sundhed og Omsorg skal kunne vejlede om seksualitet, hvis borgeren er begrænset af sygdom eller handicap. Borgerne kan føle ensomhed og savn, men det kan også handle om fysisk stimulation. Det kan jo f.eks. være meget svært med seksuel stimulation, hvis man har fået opsat et kateter. Jeg har for eksempel hjulpet en ældre dame med at skaffe en særlig dildo, der kunne dække lige netop hendes behov, og med at forklare hende, hvordan den skulle bruges. Stripshow gik over grænsen Sascha Munch Petersen mener at personalet bør have en åben dialog om grænserne på dette område. En beboer ønskede for eksempel at personalet lavede en aftale med en stripper. Bølgerne gik lidt højt i de forskellige afdelinger, og vi endte med at det kunne vi ikke arrangere her. Hun synes der er et behov for uddannelse i at tackle disse situationer. Afdelingen eller lokalcentrene kunne tilbyde kurser eller gå-hjemmøder og mulighed for vejledning af en uddannet sexolog. Ret til sex Sascha Munch Petersen er ikke fortaler for prostitution, men siger: De ældre har den samme ret som alle andre til at søge en prostitueret. Men prostitutionsmiljøet rummer kvinder der er ofre for menneskehandel. Det er selvfølgelig ikke alle, men har vi som personale en ide om hvem det er der kommer ud til den enkelte beboer, og hvem tager ansvaret her? Og kan den enkelte beboer skelne mellem sex og følelser? Jeg synes man skal kigge på det hele menneske, og vi bør som personale kunne skabe en dialog med den enkelte beboer om kærlighed, følelser, sex og nærhed. n 8 vores magasin marts 2013

7 Som leder, TR eller arbejdsmiljørepræsentant er din opgave at: Lytte til personen der har oplevet noget grænseoverskridende (chikane eller seksuel krænkelse) Lave handleplan for løsning af problematikken, eks.: - tage op på personalemøde - vurdere behov for psykologhjælp - vurdere behov for supervision i forhold til at håndtere situationen, eks. via demenskoordinator - aftale opfølgning/evaluering på løsning af problemet Efter behov inddrage arbejdsmiljøkoordinatoren Anvende risikostyringsværktøjet (RisiKort) Trivselsundersøgelse 2012 Ofte kan humor være med til at opbløde en svær situation. Trivselsundersøgelsen fra Sundhed og Omsorg viser at 7 procent af medarbejderne oplever i en eller anden grad at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Det drejer sig om 279 personer, der har markeret dette i deres besvarelse. De 7 procent oplever især uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere en mindre andel oplever det også fra kolleger og pårørende. 263 personer har oplevet disse situationer fra borgere, men 21 angiver kolleger, pårørende og andre. (Kilde: Sundhed og Omsorg: Trivselsundersøgelsen 2012) Foto Anders gejl Det er bare ikke i orden! Hvad kan og skal man gøre, hvis man føler sig krænket seksuelt på jobbet? Vi har spurgt lederen af Arbejdsmiljø, Maj Morgenstjerne Bek: At blive udsat for hændelser at se, høre eller opleve noget som du føler seksuelt krænkende, er ikke i orden. Det er vigtigt, at du taler med din leder, dine kollegaer eller din tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant, hvis du føler dig krænket af en borger du har besøgt. Det er ikke den enkeltes ansvar at håndtere borgere eller situationer der opleves chikanerende det er i fællesskab, vi skal løse det. Det vigtigste er at få det sagt højt. Del det du har oplevet med andre. Hvis du ikke synes det var i orden, så var det ikke i orden. Hvad vil det sige at føle sig krænket? Grundlæggende er der tale om ubehagelige fænomener, som har det til fælles at den ramte føler sig krænket eller truet, samt at man føler det som et angreb på selvværd, værdighed og integritet. Krænkende adfærd er uacceptabelt og skal bekæmpes. Hvis du har oplevet noget eller føler dig krænket, så tag kontakt til din leder, din tillidsrepræsentant eller din arbejdsmiljørepræsentant. vores magasin marts