Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv
|
|
- Eva Bundgaard
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HjerneSagen Landsforeningen for mennesker ramt af blodprop eller blødning i hjernen v/ Lise Beha Erichsen, direktør. Rehabilitering på hjerneskadeområdet set fra et brugerperspektiv De sidste måneder har været præget af stor opmærksomhed på genoptræningsområdet. Aviserne har bragt artikler med overskrifter som Genoptræning halter i kommunerne Kommuner har taget munden for fuld Kommuner mangler viden om hjerneskade, Fagfolk kritiserer genoptræning m.m. At der er problemer på området, ser vi tydeligt i HjerneSagen, der er en landsforening for mennesker ramt af apopleksi med ca medlemmer. Via foreningens telefoniske socialrådgivning støder vi på de problemer, de ramte oplever i forbindelse med deres genoptrænings/rehabiliteringsforløb. Af de ca. 400 årlige henvendelser der baserer sig på 12 timers ugentlig telefonrådgivning drejer ca. 100 af henvendelserne sig om genoptræning. Lad mig give et par eksempler på, hvad henvendelserne kan dreje sig om: En voksen søn ringer, fordi sygehuset vil udskrive moderen, der er indlagt efter en apopleksi. Sønnen synes, at det er alt for tidligt, og er meget bekymret for, hvordan det skal gå, når moderen kommer hjem. Han er også kymret for, om faderen kan klare den ny hverdag med en ægtefælle, der både er ramt fysisk og psykisk. Sønnen er usikker på, om moderen får den nødvendige genoptræning og hjælp og støtte i øvrigt. Han har været i kontakt med kommunen, men synes ikke, at han mødte den store forståelse for moderens situation. Et andet eksempel. En mand er blevet ramt af en apopleksi for et par år siden. Han har fået tilbudt noget genoptræning, men synes langt fra, at det er nok. Han vil gerne have noget mere intensiv træning, fordi han og familien mener, at de kan komme længere, hvis han får den rette hjælp. De har fundet frem til et privat tilbud, som de har kontaktet og han har meget lyst til at prøve dette tilbud, men kommunen siger nej til at støtte økonomisk. 1
2 Og et sidste eksempel. En kvinde i 50 erne modtager sygedagpenge efter en apopleksi. Hun føler, at sygedagpengekontoret slet ikke har forståelse for de problemer, hun har i forhold til træthed og evnen til at huske og koncentrere sig. Kvinden har fået at vide, at nu kan hun snart ikke længere. Kan få sygedagpenge. Hun føler ikke, at hun får oplysninger om, hvad der så skal ske. Sammenfattende peger erfaringerne fra HjerneSagens telefonrådgivning bl.a. på følgende problemstillinger: I relation til sygehusopholdet: at der mangler intensiv træning på sygehuset at der sker for tidlig udskrivning fra sygehuset at personer, der ikke er ramt fysisk, ofte ingen genoptræningsplan får ved udskrivelsen, og at man heller ikke får oplysninger om, at der kan være kognitive følger. At der mangler information og støtte til de pårørende Problemer ved overgangen til kommunal genoptræning: at der kan gå meget lang tid inden taleundervisningen går i gang. Hvis man er så uheldig at blive udskrevet i maj/juni, rammer man ind i ferieperioden på typisk 6 til 8 uger, og så får man først et tilbud, når der er en ledig tid efter ferieperioden at der kun gives fysisk genoptræning, og at der ikke foretages en helhedsorienteret vurdering/indsats at ramte, der ikke har synlige fysiske skader og som er på arbejdsmarkedet, overgår til sygedagpengeafdelingen, hvor der ikke tilbydes genoptræning, og hvor der er meget lidt opmærksomhed på kognitive følger af hjerneskaden. Problemer med kommunal genoptræning: at den ramte ikke modtager megen genoptræning, der efterlyses en mere intensiv indsats at ramte med betydelige funktionsnedsættelser ofte optrænes på plejehjem/plejecentre, hvor personalets viden om hjerneskader ofte er 2
3 på et meget lavt niveau, og at der ikke tilbydes en specialiseret neurofaglig rehabilitering. at kognitiv træning/pædagogisk indsats i en del kommuner nærmest er ikke eksisterende. Problemer med vedligeholdende træning: Herudover er der problemer: at der slet ikke tilbydes nogen vedligeholdende træning at træningen foregår på kommunale dagcentre/plejecentre, hvor fx yngre ramte ikke er sammen med ligestillede at udgifter til befordring ikke dækkes hvis man ønsker at benytte et privat tilbud. Kommunerne vil ikke betale for de private tilbud, der opstår rundt omkring hvis der opstår behov for intensiv træning senere i livet. Kun nogle få kan komme på Montebello eller Vejlefjord med det frie valg. Der er frit valg i forhold til kommunale tilbud om træning, men der orienteres ikke om denne mulighed, og der findes ikke en oversigt over disse tilbud. med manglende støtte til familien. At der er problemer på genoptræningsområdet, er vi således ikke i tvivl om i HjerneSagen. Men problemerne begrænser sig ikke til genoptræningsområdet. Der er i det hele taget problemer på hjerneskadeområdet. Med kommunalreformens indførelse overgik ansvaret for hjerneskadeområdet til kommunerne. I brugerorganisationerne var der en bekymring for, om kommunerne kunne løfte denne opgave. Tiden har vist, at mange kommuner ikke har tilstrækkelig viden om, at mennesker, der pådrager sig en hjerneskade, ofte får en række alvorlige livslange følgevirkninger, der påvirker den ramte og familiens hele livssituation. 3
4 HjerneSagen vil understrege, at det er vigtigt, at der tilbydes et godt og fagligt velfunderet rehabiliteringstilbud efter sygehusopholdet. Dette behov understøttes også af, at tendensen går i retning af kortere indlæggelsestid på sygehusene. Men hvad dækker rehabilitering over? Man diskuterer til stadighed, hvad rehabiliteringsbegrebet egentlig indeholder. De fleste er vist enige om, at det ikke mere er tilstrækkeligt, at de offentlige tilbud tager ansvar for den kropslige genoptræning og ADL træningen. For mange borgere skal der også tænkes i, at den sygdom eller traume, de er ramt af, medfører, at hverdagslivet og den aktive deltagelse i dette, skal formes på en ny måde for igen at kunne blive meningsfuldt for den ramte og dennes familie. Rehabilitering som begreb skal således baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger skal træffes på baggrund af en koordineret, sammenhængende indsats. Men rehabilitering er som bekendt ikke et begreb i lovgivningen som sådan. I dag ydes indsatsen på begrænsede områder efter forskellige lovgivninger, der har baggrund i forskellige sektorer. Nogle gange nævnes genoptræning og rehabilitering som fælles begreb, men genoptræning er rent lovgivningsmæssigt alene placeret i sundhedsloven og serviceloven. Kommunerne har som et led i kommunalreformen fået et samlet ansvar for hele rehabiliteringsindsatsen efter sundhedsloven, beskæftigelsesloven, den sociale lovgivning og specialundervisningsloven. Ét er dog idealer, et andet er ofte den virkelighed borgeren med en apopleksi oplever i sit møde med systemet. Et overordnet princip i dansk handicappolitik er sektoransvarlighed. Det betyder, at et problem skal løses i den sektor, hvor det opstår. Drejer det sig om behandling skal sundhedssystemet tage affære, drejer det sig om uddannelse skal undervisningssektoren i gang, og drejer det sig om kompensation for at få dagligdagen i hjemmet til at fungere, skal det sociale system på banen. Erfaringerne viser desværre, at denne opdeling for mange borgere indebærer, at hvis der skal være sammenhæng i indsatsen, så skal de selv eller deres pårørende samordne og koordinere indsatsen. Man kan fristes til at spørge, om de forskellige myndigheder bruger begrebet om sektoransvarlighed til kassetænkning og til at skubbe ansvaret fra sig? Eller om sektoransvarlighed og en koordineret sammenhængende indsats er to uforenelige begreber? 4
5 Efter HjerneSagens mening er det store spørgsmål, hvordan man sikrer overgangen fra sygehus til hjem. Et af de midler, der kan bruges meget mere aktivt end det sker i dag, er genoptræningsplanerne, der jo både er en redegørelse til kommunen om behovet for genoptræning, men også en vigtig information til den ramte og de pårørende om, hvilke tiltag der bør iværksættes. Vi har en lovgivningsmæssig ramme, der beskriver kravene til genoptræningsplanerne. I den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der ikke er egentlige klagemuligheder, hvis der ikke udarbejdes en genoptræningsplan eller hvis den er for dårlig eller hvis den ikke følges. Vi har haft lovgrundlaget om genoptræningsplaner siden 2001, men på trods af dette er der ikke blevet udarbejdet mange genoptræningsplaner gennem årene. Først nu hvor kommunerne skal betale for genoptræningen får flere borgere en genoptræningsplan der er således sket en fordobling af antallet af genoptræningsplaner fra 2006 til 2007, således at der i 2007 blev udarbejdet ca planer. Der har været en del debat om, hvorvidt ansvaret for genoptræning bør flyttes fra kommunerne til regionen. Uanset hvad mening man måtte have om dette, er det godt, at der nu udarbejdes flere genoptræningsplaner det man fremover bør se på er, om indholdet i genoptræningsplanerne er godt nok og om de ramte får den genoptræning, de har brug for. Efter HjerneSagens mening er problemet med de nuværende genoptræningsplaner, at de som oftest kun omhandler den fysiske genoptræning, mens behovet for fx taleundervisning og kognitiv træning ikke er omfattet. Og så er det et stort problem, at det ikke af genoptræningsplanen fremgår, hvilken ret borgeren har til genoptræning. Sygehuset beskriver et behov men kommunen beslutter omfanget og karakteren af genoptræningstilbuddet. I foreningen har vi set, at det kan betyde, at der er stor diskrepans mellem den lægelige vurdering af behovet og det tilbud kommunerne rent faktisk tilbyder den ramte. Men det er næppe heller et farbart princip, at der ikke er sammenhæng mellem den, der beskriver et behov, og den der skal betale for opfyldelsen. Efter HjerneSagens mening skal enhver genoptræning hvile på en tværfaglig vurdering kun derved sikres det, at hjerneskaderamte får det for den hjerneskaderamte mest optimale tilbud. 5
6 HjerneSagen foreslår således, at genoptræningsplanerne udvides til også at omfatte en stillingtagen til behovet for sproglig og kognitiv genoptræning. I dag indlægges mange ramte på henholdsvis apopleksiafsnit og traumeafsnit, som er kendetegnet ved tværfaglighed det bør således ikke være et problem at inddrage vurdering af behov for sproglig og kognitiv genoptræning ved udarbejdelsen af genoptræningsplanen til den enkelte ramte. Herudover skal det sikres, at der er en sammenhæng mellem genoptræningsplanen og det videre forløb dvs. de tiltag der typisk skal iværksættes efterfølgende fx afklaring af arbejdsevnen, bevilling af hjælpemidler, boligindretning, vurdering af behovet for socialpædagogisk bistand, aflastning/afløsning, hjemmehjælp, forsørgelse, behov for støtte til familien m.m. Lad os få indført en egentlig rehabiliteringsplan Efter HjerneSagens mening bør enhver hjerneskaderamt have krav på en egentlig rehabiliteringsplan, hvor såvel den af sygehuset udarbejdet genoptræningsplan som de øvrige tiltag beskrives og således, at den enkelte ramte får en koordinator, som skal være omdrejningspunktet for den ramte og dennes familie. Som det er i dag render de ramte og de pårørende spidsrod mellem kommunernes mange forvaltninger og afdelinger og mange oplever, at der absolut ikke finder nogen form for koordinering sted, hvilket desværre også indebærer, at mange ikke får den hjælp og støtte som de har brug for og som der er lovgivningsmæssig belæg for. Det kan godt være at kommunalreformens intention var, at borgeren kun skulle have én indgang/én dør ind til kommunen - men erfaringen viser, at bag denne dør er der et virvar af døre, hvor man kan fare vild. Efter HjerneSagens opfattelse skal en rehabiliteringsplan også kunne indeholde tilbud om psykologhjælp, råd og vejledning fra diætist, relevante kurser, tilbud om deltagelse i selvhjælpsgrupper og kontakt til ligestillede fx via brugerorganisationerne. Et egentligt rehabiliteringstilbud omfatter således mange specialer og involverer mange love og fagpersoner. Det fordrer, at der sker koordinering og entydig ansvarsplacering. HjerneSagen foreslår derfor, at alle kommuner etablerer et tværsektorielt hjerneskadeteam, som dels kan sikre koordinering mellem de forskellige ydelser, som borgerne har ret til samt sikre vidensopsamling og vidensdeling. Til slut vil jeg sige lidt om brugerinddragelse. Til en god rehabilitering hører også inddragelse af den ramte og de pårørende det gælder såvel i forbindelse med sygehusindlæggelsen som i det videre forløb. Den ramte og 6
7 de pårørende skal have viden om mulighederne for selv at kunne træffe valg om rådgivning og rehabiliteringstilbud. HjerneSagen har derfor udarbejdet et politikpapir om brugerinddragelse. Grunden til dette er, at det ofte er vanskeligt for mennesker med en hjerneskade at blive inddraget i eget rehabiliteringsforløb på grund af de vanskeligheder, hjerneskaden har medført. Ifølge eksisterende lovgivning har alle ret til at blive inddraget i aktuel udredning, behandling og genoptræning. Dette sker ikke altid, hvilket bl.a. har at gøre med den måde systemet er organiseret og struktureret på her tænkes på indarbejdede rutiner, vanetænkning og travlhed. HjerneSagen vil derfor opfordre til, at der udformes en brugerinddragelsespolitik på afdelingen/genoptræningsstedet, hvor det sikres: at der tages initiativ til en åben dialog, således at det bliver muligt for borgeren og de pårørende at få informationer og rejse spørgsmål at der følges op på dialogen med gentagne samtaler med god tid og ro og at der her tages hensyn til eventuelle kommunikative forståelsesproblemer hos den ramte at der udarbejdes skriftligt materiale men at dette ikke må stå alene samtale er nødvendig. Et godt rehabiliteringsforløb fordrer en god brugerinddragelse. 13- marts 2008, Lise Beha Erichsen Læs mere om HjerneSagen på 7
ERHVERVET HJERNESKADE
REHABILITERING AF BORGERE MED ERHVERVET HJERNESKADE VELFÆRD OG SUNDHED FOKUS PÅ HJERNESKADE I Horsens Kommune får ca. 90 voksne borgere årligt en hjerneskade heraf er ca. 50 borgere i den erhvervsaktive
Analyse af området erhvervet hjerneskade.
Analyse af området erhvervet hjerneskade. 1. Indledning. I forbindelse med drøftelserne af kommunernes redegørelser for 2007 til Region Hovedstaden viste der sig en vurdering af de mere langsigtede kapacitetsbehov
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
Gentofte Kommune 2015
Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Hjerneskadekoordinationen. vi hjælper dig videre efter en hjerneskade
Hjerneskadekoordinationen vi hjælper dig videre efter en hjerneskade ABC 2 Når en hjerneskade rammer Hvert år får ca. 1.000 københavnere genoptræning eller rehabilitering efter at være blevet ramt af en
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Midt i livet og ramt af en hjerneskade. Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation
Midt i livet og ramt af en hjerneskade Hjernesagen kan hjælpe dig med at få svar på nogle af de spørgsmål, som melder sig i din nye situation Midt i livet og ramt af en hjerneskade Du er ramt i en livsfase,
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator
18 Hjernesagen nr. 4 2014 Kryds fingre for din hjerneskadekoordinator Netop nu slår kommunerne de sidste streger under næste års budget. I år er resultatet ekstra vigtigt for mennesker med hjerneskade,
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
Socialstyrelsen Kontoret for kognitive handicap og hjerneskader Att. Sanne Dragholm, kontorchef Den 7. september 2015 Høringssvar om målgrupper og indsatser på det højt specialiserede specialundervisningsområde
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for
Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011
Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014
1 Tilbud i Aarhus Kommune målrettet voksne borgere (18 + år) med erhvervet hjerneskade Opdateret d. 25. februar 2014 Tilbud om assistance fra Hjerneskadeteamet (hjerneskadekoordinatorer) i Aarhus Kommune:
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering.
Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering. Fjordstjernen leverer hverdagsrehabilitering og den mere intensive rehabilitering Definition Rehabilitering er en målrettet
TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg. Samrådsspørgsmål AU, AV, AW, AX, AZ og AÆ
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Taletid: Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Samrådsspørgsmål
Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp
Rehabiliteringsforløb og hjemmehjælp - nye elementer i lovgivningen Social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl bj@etf.dk 53 36 49 21 Aktuelle love, vejledninger mv. Bekendtgrelse og vejledning om
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark. Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune
Hjerneskaderehabilitering i Syddanmark Socialdirektør Kate Bøgh Middelfart Kommune Forløbsprogrammer om hjerneskaderehabilitering Arbejdsgruppens formål: Afdække den nuværende indsats Sammenholde med Sundhedsstyrelsens
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse
Information om genoptræning efter sygehusindlæggelse Indholdsfortegnelse 1. Hvad er lovgrundlaget?... 2 2. Hvordan er sagsgangen i forbindelse med visitering af almen genoptræning, genoptræning på specialiseret
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade
Eksempel på en borgerrejse for person med erhvervet hjerneskade Skaden rammer En borger får typisk en hjerneskade ved en blodprop, en hjerneblødning eller et traume. Hospitalsindlæggelse På hospitalet
Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering til borgere med erhvervet hjerneskade herunder taletræning Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelser Ambulant flerfaglig genoptræning til
HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 227 Offentligt HjerneSagens anbefalinger til handling på apopleksiområdet. Indledning Nærværende anbefalinger har deres udgangspunkt i et tværfagligt konsensusmøde
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Din kommune koordinerer et forløb, der skal hjælpe dig Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende tilbage til hverdagen Hospitalet
CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET
20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015
Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedsloven 140. Serviceloven 86 stk.
1 of 5 Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Sundhedsloven 140 Serviceloven 86 stk.1 Lov om specialundervisning 2014 2 of 5 Ydelse Ambulant tværfaglig
4. Hvilken klageadgang er der i Københavns Kommune på området, og hvordan har udviklingen i behandlingstiden for klager været over de
Marialise Rømer, MB 6. november 2012 Sagsnr. 2012-156912 Dokumentnr. 2012-881023 Kære Marialise Rømer Tak for din henvendelse af 24. oktober 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:
Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
(Gældende) Udskriftsdato: 19. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1404380 Senere ændringer til forskriften Ingen
Temadag om Apopleksi d.25.marts 2010. Temadag om Apopleksi 25.marts 2010
Temadag om Apopleksi d.25.marts Region Sjællands planer og visioner vedrørende voksenhjerneskadede Baggrund Den administrative styre gruppe RFUF 3 Voksenhjerneskadegruppen Formål og opgavesæt Formål: At
Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.
Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter
GENSTART. hjerneskade. Randers Kommune
GENSTART trivsel efter erhvervet hjerneskade Randers Kommune GENSTART I randers kommune Velkommen til den koordinerede rehabilitering i randers Kommune. Vi står klar og vil tage hånd om din videre genoptræning
I N D S T I L L I N G S S K E M A
I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Region Nordjylland. Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Behandlingscentret Østerskoven.
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE
GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE
Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet
Udkast til Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 18-12-2008 Sagsid.: Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for varetagelse af senhjerneskadeområdet Område
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Det handler om, på alle måder, at hjælpe dig tilbage til et godt og selvstændigt liv Du tilbydes hjælp til at få fritidsliv, familieliv og sociale
Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade
Om at være pårørende til et menneske med hjerneskade Information til internt brug for det sundhedsfaglige personale på hospitaler, genoptræningssteder, botilbud m.m. Udarbejdet af Hjernesagen september
IT-frivillige støtter afasiramte
IT-frivillige støtter afasiramte Navn: HjerneSagen har fået midler fra Socialministeriets Civilsamfundsstrategipulje til at gennemføre projekt IT-frivillige støtter afasiramte i vedligeholdelse af sociale
Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven. Bente Toth Mouritzen socialrådgiver
Støtte til den ramte og familien - efter sundhedsloven, serviceloven og sygedagpengeloven Bente Toth Mouritzen socialrådgiver Støtte til den pårørende Afløsning og aflastning Servicelovens 84 Orlov til
Reumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune
Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune Definition af rehabliteringsbegrebet MarselisborgCentret. Rehabilitering
Margrethe Vestager, Økonomi- og indenrigsminister Astrid Krag,Minister for sundhed og forebyggelse Karen Hækkerup,Social- og integrationsminister Mette Frederiksen, Beskæftigelsesminister Maglegårdsvej
1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2014 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt
Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Kvalitetsstandard. for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard for Daggenoptræning og rehabilitering af borgere med senhjerneskade Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN
GENSTART TRIVSEL EFTER HJERNESKADEN SÅDAN ER FORLØBET... Du udskrives og skal have hjælp fra din kommune og pårørende Hospitalet informerer kommunen om dit behov for genoptræning Din fysiske og mentale
Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere med erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune
Projektbeskrivelse - Styrket rehabilitering af erhvervsaktive borgere erhvervet hjerneskade i Hvidovre Kommune Ansøgers navn: Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Tlf: 36393639 Cvr. Projektejer:
Er sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Genoptræning og vedligeholdelsestræning. Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade
Ballerup Kommunes kvalitetsstandarder for Genoptræning og vedligeholdelsestræning Rehabilitering Hjemmevejledning for borgere med en pådraget hjerneskade 2017 Kvalitetsstandarden beskriver de muligheder
Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år
Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år 1 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få og beskriver
Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX. Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne
Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelse FOTO: SCANPIX Når en borger får kræft Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til kommunerne Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende
UDKAST. Genoptræning for borgere over 18 år. Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140. Kvalitetsstandarder. Bilag 2
Genoptræning for borgere over 18 år Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder Bilag 2 1 UDKAST Indhold Kære borger... 3 Genoptræning Sundhedslovens 140 Formålet med genoptræning...
Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Model for et fagligt fyrtårn indenfor hjerneskaderehabilitering BAGGRUND Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik
1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140
Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2016 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 910 Offentligt
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 910 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud
Hjerneskadecentret Det Fleksible Tilbud Hjerneskadecentrets Fleksible Tilbud MÅLGRUPPE Personer over 18 år i den erhvervsaktive alder, der har pådraget sig en hjerneskade som ung eller voksen, og som følge
Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen?
Rehabiliteringsbegrebet - hvad forstås der ved begrebet og hvordan kommer begrebet i spil i hverdagen? Konference om "Styrket rehabilitering og genoptræning af personer med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern
Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen
Rehabilitering v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen Rehabilitering - Hvad forstås ved det? - Hvordan spiller det sammen med genoptræning, vedligeholdelsestræning? - Hvad mener Ældre Sagen?
Opbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning
Kvalitetsstandard for vedligeholdende træning 2014 Løbenr. og år: 150443/14 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 2. Lovgrundlaget... 3 3. Hvad er formålet med træningen... 3 4. Hvem
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende
Kære alle. Hermed fremsendes referat fra mødet den 1. november 2011.
Regionshuset Viborg Regionalt Sundhedssamarbejde Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Referat fra møde den 1. november 2011 mellem HjerneSagen, Hjerneskadeforeningen,
Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade K&S udvalget d. 7. maj
Projekt styrket genoptræning og rehabilitering for borgere med erhvervet hjerneskade 2012-2014 K&S udvalget d. 7. maj 2015 1 Diagnoser, som kan føre til erhvervet hjerneskade. Apopleksi (dvs. blodpropper
Lov om social service (Serviceloven)
Relevante web-adresser Lov om social service: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=158071 Socialstyrelsen: http://www.socialstyrelsen.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Kvalitetsstandard. Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk.
Kvalitetsstandard Ambulant genoptræning og rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade. Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86, stk. 1 1 Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune Lovgrundlag
Center for Neurorehabilitering Næstved
Center for Neurorehabilitering Næstved CNN Fotograf: Henrik Johansen Rehabilitering efter hjerneskade Center for Neurorehabilitering (CNN) er et tilbud om specialiseret neuro-rehabilitering til patienter
Udviklingsprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune målrettet borgere med erhvervet hjerneskade.
Udviklingsprojekt i Faaborg-Midtfyn kommune målrettet borgere med erhvervet hjerneskade. Juni 2008 Connie Hansen Dalager INDLEDNING Realiseringen af opgave- og strukturreformens visioner om at skabe helhed
Ansøgning til det nye frikommuneforsøg
Ansøgning til det nye frikommuneforsøg 2016-2019 1 Frikommunenetværket deltagende kommuner og frikommuneansvarlig 6- by direktørerne inden for sundhed og omsorg har besluttet at ansøge om frikommunestatus
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren
Opmærksomhedspunkter til videreudvikling af hjerneskaderehabilitering i det nære sundhedsvæsen Nye veje til bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren 1. Indledning Kommunerne overtog med reformen i 2007
1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1
Kvalitetsstandard Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning uden sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Lov om Social Service 86, stk. 1 1.2 Politiske målsætninger
Genoptræning for borgere over 18 år
Genoptræning for borgere over 18 år Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Det siger loven... 4 Formålet med genoptræning - Sundhedslovens 140... 5 Genoptræning 140 Hvordan iværksættes
Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi?
Udredning af rehabiliteringsbehovet gennem hele forløbet Hospitalsbaseret tværfaglig udredning af rehabiliteringsbehov: Hvem er vi, og hvad gør vi? Mødet med en neurologisk afdeling - den første kontakt
Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark.
Høringssvar: Forløbsprogrammer for rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i kommuner og region i Region Syddanmark. Kolding Kommune synes overordnet at forløbsprogrammet fint følger Sundhedsstyrelsens
Erhvervet hjerneskadeområdet CVO. Årsrapport 2015
Erhvervet hjerneskadeområdet CVO Årsrapport 2015 Indhold Indledning... 3 Synlighed og styrkelse af indsatsen på erhvervet hjerneskadeområdet... 3 Statistik... 7 Indsatsområder i 2016... 8 Center for Velfærd
Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Specialiseringsniveauer. genoptræningsplaner. gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger. Faglig Visitationsretningslinje.
Specialiseringsniveauer og genoptræningsplaner gennemgang af de nye Bekendtgørelser, Vejledninger og Faglig Visitationsretningslinje 1997 Kommunalreformen 2007 Notat Vedr. præcisering af visse begreber
I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.
Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen
Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet
BILAG 1 Afklaringsforløb og støtte-/mentorordning Sen-hjerneskadeområdet Målgruppen Målgruppen består af personer i alderen 18 til 65 år, som pga. senhjerneskade har ret og pligt til et tilbud efter Lov
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt
Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering