Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv Kbh. N T info@i-kc.dk Merkur: cvr.
|
|
- Peder Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ÅRSRAPPORT 2013
2 Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv Kbh. N T info@i-kc.dk Merkur: cvr Ansvarshavende: Mirka Mozer, Direktør Tak til Asap Design for udvikling af nyt logo, grafisk design og tilrettelæggelse af årsrapporten. Tryk: Oberthur Technologies Denmark A/S.
3 INDHOLD 02 EN MINDRE REVOLUTION 04 OM INDVANDRER KVINDECENTRET 06 AKTIVITETS- OG VÆRESTED 08 Mentorer & mentees 09 Et godt match 10 Sundhed i hverdagen 14 Familieaktiviteter i indvandrer kvindecentret 16 RÅDGIVNING 18 Rådgivningscase 20 SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO 22 Brobygning 24 SEND FLERE KRYDDERIER 26 Portræt at en kulinarisk ildsjæl 27 TAK TIL
4 02 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET EN MINDRE REVOLUTION Siden jeg som lille pige for første gang med min mor ved hånden trådte ind over dørtærsklen til Indvandrer Kvindecentret, er der sket en mindre revolution. Centrets aktiviteter og tilbud er mangedoblet og antallet af besøg eksploderet. Alene i 2013 havde centret mere end besøg af kvinder og børn. Det er en fantastisk udvikling, som på mange måder er med til at slå centrets eksistensgrundlag fast. For Indvandrer Kvindecentret sluttede 2013 med, at centret fik en ny grafisk identiet. Det gamle, smukke linoleumssnit har gennemgået en forandring og fået et løft, der både er forankret i en stærk og væsentlig historie, og som samtidig peger fremad mod mange nye og vigtige indsatser. Det til trods, er kernen den samme. For Indvandrer Kvindecentret er stadig stedet, hvor kvinder fra hele verden mødes ligeværdigt, i respekt og med anerkendelse. Og hvor muligheder for netværk samt faglig og menneskelig læring og udvikling kommer i første række blev et godt og travlt år for Indvandrer Kvindecentret. Vi voksede som forening - organisatorisk som fagligt -, og fik mulighed for både at forankre og søsætte nye initiativer. Vi slog fx dørene op for centrets første lektiecafé målrettet unge drenge og ledet af frivillige mandlige lektiehjælpere. Måske usædvanligt for et kvindecenter? Men ikke for os, fordi vi også her som altid tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker. At 2013 blev et godt år skyldes ikke mindst, at så mange fonde, virksomheder, samarbejdspartnere og frivillige bakkede op om og støttede vores arbejde. Den støtte er uundværlig, og det gør mig umådelig stolt, at så mange deler vores vigtige visioner om at styrke levekårene for nogle af vores mest udsatte medborgere. Det er også stor anerkendelse af Indvandrer Kvindecentrets arbejde, når Københavns Kommune beslutter at forlænge driftsaftalen med centret de næste fire år. Og når VELUX FONDEN vælger at bakke op om vores socialøkonomiske cateringvirksomhed Send Flere Krydderier - og dermed giver Indvandrer Kvindecentret mulighed for at bygge et solidt fundament for forretning, vækst og ikke mindst arbejdspladser til etniske minoritetskvinder. I Indvandrer Kvindecentret tror vi på det enkelte menneske. Vi tror på, at alle har ressourcer og ønsker at bidrage. For til trods for at mange af de kvinder, jeg møder i Indvandrer Kvindecentret ofte er udfordret - også ud over det rimelige, så er det kvinder der vil, og som ønsker en bedre fremtid for dem selv, deres familier og deres børn. Og det er disse kvinder, det nye logo afspejler, og det er for og sammen med dem, at Indvandrer Kvindecentret vil fortsætte og udvikle centrets indsatser og fokusområder fremover. Det glæder jeg mig til at være med til. De varmeste hilsner Ayfer Baykal Formand for Indvandrer Kvindecentret
5
6 04 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET OM INDVANDRER KVINDECENTRET Indvandrer Kvindecentret arbejder for empowerment og inklusion af socialt udsatte etniske minoritetskvinder og deres familier. Centrets primære fokusområder er rådgivning og socialfaglig support, netværksdannelse, kompetenceopbygning, sundhedsfremme samt beskæftigelse. Vi arbejder målrettet med at nedbryde fordomme og diskrimination og fremme forståelse på tværs af etnicitet, kultur og sprog. Indvandrer Kvindecentret har knap 14 årsværk fordelt på 21 ansatte i sekretariatet, 15 ansatte brobyggere, der varetager centrets opsøgende indsats og ca. 150 frivillige. Indvandrer Kvindecentrets øverste myndighed er bestyrelsen, der er valgt af Indvandrer Kvindecentrets medlemmer på den årlige generalforsamling. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for centret, mens den daglige drift og ledelse varetages af direktøren. INDVANDRER KVINDECENTRETS BESTYRELSE Ayfer Baykal, Formand [socialrådgiver og medlem af Københavns Borgerrepræsentation] Mogens Hemmingsen, Næstformand [tidl. Højskoleforstander] Susanne Uggerly [koordinerende sundhedsplejerske] Ingrid Pedersen [journalist] Brian Boye [jurist] Elvina Patrick [Pensionist] Andreas Hjort Frederiksen [leder af Social+] Katarina Feilberg [kommunikationskonsulent] Dekha Hussein [bioanalytikerstuderende og Brobygger] SUPPELANTER: Ashraf Tejani [pensionist] Fatma Altay [musiker]
7 SEND FLERE KRYDDERIER SOCIALRÅDGIVNING INDVANDRER KVINDECENTRET SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO AKTIVITETS- OG VÆRESTED
8 06 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET AKTIVITETS- OG VÆRESTED I 2013 var der knap besøg i Indvandrer Kvindecentret og mere end kvinder og børn deltog i Indvandrer Kvindecentrets ferie- og højtidsaktiviteter. Centret fungerer som et netværk, hvor kvinder mødes, lærer, udveksler erfaringer og livsfortællinger. Centret har åbent hver dag fra og tre aftner om ugen er der desuden aktiviteter for både kvinder og børn. LEKTIE- OG NETVÆRKSCAFEER Et af de mest efterspurgte tilbud i Indvandrer Kvindecentret er lektiehjælp både til børn og voksne var ingen undtagelse, hvor der i løbet af året blev afholdt 104 lektie- og netværkscafeer, som i alt havde besøg af kvinder og børn. Lektie-og netcafeerne afholdes to gange om ugen, og der tilbydes både individuel undervisning og gruppeundervisning. Fælles for lektiehjælpen er, at den tager udgangspunkt i den enkeltes niveau og kompetencer, hvilket gør undervisningen særlig attraktiv. I alt tog 210 forskellige kvinder og 194 børn imod tilbuddet om lektiehjælp i Som et ekstra tilbud startede Indvandrer Kvindecentret i efteråret 2013 op med intensiv danskundervisning i dagtimerne. Her får kvinder en-til-en undervisning af en dansklærer, hvilket giver mulighed for at komme i dybden med sproget. 15 kvinder har taget imod tilbuddet om dette intensive forløb. Endelig blev der etableret et særligt tilbud om lektiehjælp for unge drenge om søndagen, hvor det er frivillige mandlige lektiehjælpere, der varetager undervisningen. Tilbuddet om søndagslektiehjælp til drenge blev sat i værk på opfordring af Indvandrer Kvindecentrets brobyggere, der i deres opsøgende arbejde oplevede en stor efterspørgsel fra mange kvinder om lektiehjælp til deres sønner. Søndags-lektiecafeen har siden den blev etableret i august været en stor succes, og tiltrækker hver søndag mellem drenge i alderen fra 8-15 år. JOBRÅDGIVNING & COMPUTERHJÆLP Indvandrer Kvindecentret tilbyder også undervisning i jobrådgivning og computerbrug. Her kan kvinde få individuel vejledning i jobsøgning, udarbejdelse af ansøgninger og CV samt generel undervisning i brug af computer, søgning på Internet, mail, NemID osv. I alt blev der foretaget 176 jobrådgivninger, og 32 kvinder fra 13 forskellige lande modtog rådgivning, mens der blev afholdt 220 computerhjælpssessioner i 2013.
9 Langt størstedelen af de aktiviteter, der finder sted i regi af aktivitetsog værestedet, kan kun lade sig gøre, fordi Indvandrer kvindecentret har et stort og dedikeret frivilligkorps, der trofast vælger at dele ud af deres tid og kompetencer. Det er frivillige, der hjælper med lektier, med computere og med jobrådgivninger. Det er frivillige, der er mentorer både mandlige og kvindelige, er værtinder, er juridiske rådgivere og sundhedstjekkere. Det er også frivillige i ansøgningsudvalget og i kommunikationsgruppen, og så er det alle de, der bare stiller op så snart, der er brug for det. Det er fantastisk og det er uundværligt. Tusind tak.
10 08 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET Mentorer & Mentees I Indvandrer Kvindecentrets mentornetværk matches etniske minoritetskvinder med etniske danske kvinder. Mentornetværket skaber relationer og venskaber på tværs, og giver god mulighed for at få styrket det danske sprog, få generel indsigt i det danske samfund samt hjælp til konkrete opgaver som fx oversættelse af breve fra offentlige instanser som kommuner, skoler osv. samt hjælp i forhold til lektier, studie eller jobsøgning. Det kvindelige mentornetværk kører nu på fjerde år, og i 2013 var der 16 aktive mentor/mentee-par. Menteene kommer fra Somalia, Libanon, Zanzibar, Palæstina, Marokko, Kenya, Iran, Fillipinerne, Jordan og Irak. MENTORKORPS FOR UNGE DRENGE I august 2013 besluttede Indvandrer Kvindecentret på opfordring af centrets brugere desuden at etablere et mandligt mentorkorps, hvor unge drenge matches med mandlige mentorer. Baggrunden for dette nye netværk er, at mange af de kvinder, der kommer i centret er enlige forsørgere og har ingen eller meget lidt kontakt med fædrene til deres børn. Det betyder, at der er mange børn, der står uden et mandligt forbillede i deres hverdag, som kan hjælpe med og inspirere i forhold til lektielæsning, uddannelsesvejledning, fritidsaktiviteter samt personlige spørgsmål. Vi arbejder på at forbedre Abdis selvtillid i fagene dansk og engelsk. Og derudover, vil vi gerne få hinanden til at prøve nye ting. Jeg vil gerne introducere Abdi til vinterbadning, og Abdi vil gerne lære mig at stå på skøjter. DANIEL HERVIK, MENTOR Det er forskelligt, hvad mentorerne og drengene laver, når de er sammen nogle fokuserer meget på det faglige og andre mere på det sociale, men det afhænger af den enkelte drengs behov. I dag er der 11 aktive mandlige mentor/mentee par.
11 Et godt match Lisbet Seedorff og Taghrid Abusharkh mødtes for første gang i foråret Taghrid ville gerne have et arbejde, og derfor handlede de første møder meget konkret om, hvordan man får et arbejde. Hvor søger og finder man job? Hvordan skriver man den gode ansøgning? Siden hen er der blevet talt om mange andre store som små ting. Trods stor forskel både i forhold til baggrund og til alder, så svingede vi godt sammen lige fra starten. Vi kunne simpelthen bare godt lide hinanden som mennesker, smiler Lisbet. For mig har det været utroligt givende at møde en palæstinensisk kvinde, der trods en dramatisk historie og megen modgang, både er stærk, selvsikker og selvstændig og hele tiden opsat på at lære mere og komme videre fortæller hun. Og der er ingen tvivl om, at det har været et godt match, som både Lisbet og Taghrid får en masse ud af. Jeg er rigtig glad for at have Lisbet som mentor. Hun er altid er parat til at hjælpe mig bl.a. med jobsøgning. Fx skulle jeg til jobsamtale kort efter, jeg havde mødt hende. Så spillede vi et rollespil, hvor hun var chef, og jeg ansøger. På den måde lærte jeg, hvordan sådan en samtale foregår, hvilket gjorde mig meget mere tryg. Og jeg fik jobbet! fortæller Taghrid. Lisbet og Taghrid mødes, når der er behov og lyst. Der er løbende i kontakt via sms, men de mødes så snart, der er brug for mere dybdegående afklaring eller sparring. Det kan være en gang om ugen eller hver 14. dag, og det betyder meget, at de bor tæt på hinanden, så spilder de nemlig ikke tiden på transport.
12 10 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET Sundhed i hverdagen I Danmark er uligheden i sundhed stor, og den har i høj grad en social slagside, som rammer bredt i forhold til Indvandrer Kvindecentrets målgruppe. Derfor er sundhed også et fokusområde for Indvandrer Kvindecentret. Gennem særligt målrettede sundhedsindsatser som sundhedstjek, motion og kost hjælper vi kvinder med at omsætte gængse sundhedsråd til en hverdag, der ofte byder på mange udfordringer, hvor et ekstra fokus på sundhed til tider kan virke helt uoverskueligt. Uligheden i sundhed i Danmark er stor, og Købehavn har den laveste middellevetid i landet. En Københavner kan regne med at leve i 77,4 år. Og bor man på Nørrebro, så kan man i gennemsnit trække yderligere fire år fra. En gang om ugen tilbyder Indvandrer Kvindecentret alle interesserede et sundhedstjek. Det er frivillige professionelle som bioanalytikere, sygeplejersker og læger, der varetager sundhedstjekket. Et sundhedstjek varer ca. en halv time, og indledes med en kort afklarende samtale. Herefter bliver der målt blodtryk, BMI og hofte/talje-ratio samt taget en blodprøve, hvorfra der analyseres hæmoglobin, glucose og kolesteroler. På baggrund af målingerne tales der om, hvad kvinden kan gøre fremadrettet enten for at fastholde en god sundhedstilstand eller forbedre den. Ændringer fremadrettet kan være forslag til livstilsændringer i forhold til kost og motion, og det kan også være opfordringer til at opsøge egen læge. Alle, der får foretaget et sundhedstjek, modtager efter endt konsultation en personlig sundhedsrapport. I 2013 blev der foretaget 124 sundhedstjek på Indvandrer Kvindecentret. Udover sundhedstjek, så tilbyder Indvandrer Kvindecentret to gange om ugen fælles frokoster, hvor der sættes fokus på sunde madvaner, og hvor der i det omfang det er muligt, arbejdes på at lave mad efter de ti kostråd. Ved hver frokost nyder mellem kvinder et godt måltid sammen. Endelig blev der i 2013 også dyrket både gymnastik og yoga i Indvandrer Kvindecentret. Begge motionsformer tager udgangspunkt i kvindernes fysiske formåen og sikrer dermed, at alle kan være med. Der er altid stor tilslutning til de to ugentlige hold, der i alt samlede 563 deltagere i løbet 2013.
13 Indvandrer Kvindecentrets sundhedstjek drives af frivillige, der alle har en sundhedsfaglig baggrund. Sundhedstjekkernes arbejde fungerer ofte som brobygning til fx kvindernes praktiserende læge.
14 Hver torsdag bliver der holdt der holdt Torsdags café på Indvandrer Kvindecentret. Her bliver der sat fokus på aktuelle samfundsemner eller problematikker, som er relevante for brugerne af centret Der er blandt andet blevet diskuteret religion, motion i hverdagen, de 10 kostråd, kommunevalg, dansk som fremmedsprog og den nye kontanthjælpsreform. I gennemsnit var der 35 besøgende ved hver Torsdags Café.
15 I 2013 kom kvinder og syede i Indvandrer Kvindecentret. Systuen er et vigtigt socialt element i centret. For udover at styrke kvindernes færdigheder i at sy ved at tilbyde et symaskine-kørekort, så skaber systuen også gode rammer for dialog, snak, netværksdannelse og for nye venskaber.
16 14 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET Familieaktiviteter i Indvandrer Kvindecentret Der er stor tilslutning, når Indvandrer Kvindecentret arrangerer ture og oplevelser både i skoleferierne og ved højtider som fx Eid og jul. I 2013 holdt vi kagebageværksted, filmklub, vi holdt Halloween med ansigtsmaling og græskar, Eid med mad og bingo samt jul med juletræsdans og risengrød. Vi tog på ture til Bakken, til Zoologisk Have, Bon Bon Land, Esrum Kloster, Experimentariet, National Museet, Trekroner og Lego Charity donerede 180 billetter til eventet Lego World i Bellacentret. Aktiviteter med familien er ofte et nødvendigt fravalg for mange af mange af de kvinder, der kommer på Indvandrer Kvindecentret, fordi økonomien er så stram, at der kun lige er plads til at dække helt basale udgifter. Det betyder, at familierne sjældent har mulighed for at gøre ting sammen som fx at tage en tur i biffen, i Zoologisk Have eller på ferie. Det lægger ikke kun pres på den enkelte familie, men det betyder også, at børnene ikke har de samme muligheder for at være en del af et moderne børnefællesskab med mobiltelefoner, computere, og fritidsaktiviteter som andre børn. Det koster både i forhold til isolation og udstødelse af fællesskabet. Derfor er centrets familieaktiviteter så meget mere end sjov og ballade. Det er aktiviteter, der er med til at skabe familiesammenhørighed, positive fællesoplevelser og pusterum fra en ofte udfordrende hverdag. I alt deltog 508 kvinder og 662 børn i Indvandrer Kvindecentrets mange familieaktiviteter.
17 En af de helt store attraktioner er, når Søren Wiuff inviterer Indvandrer Kvindecentret på besøg på sin gård Brogård ved Lammefjorden. Så bruges dagen på at samle afgrøder på markerne, og sammen tilbereder vi fantastisk mad, som vi spiser i den skønne natur.
18 16 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET RÅDGIVNING I 2013 blev der gennemført samtaler i Indvandrer Kvindecentrets rådgivning. Det er et højt tal, der afspejler det enorme behov centrets målgruppe har for både socialfaglig og juridisk rådgivning og vejledning. Det overordnede formål med rådgivningen er at yde hjælp til selvhjælp, og al rådgivning, hvad enten der er tale om socialfaglig eller juridisk rådgivning er metodisk baseret på empowerment. Empowerment betyder direkte oversat bemyndige eller sætte i stand til. Det er et begreb, der sætter fokus på processer, der gør mennesker i stand til at modvirke afmagt og afhængighed. Målet er det selvstændige og myndige menneske, og midlet er medansvar og indflydelse. Rådgivningen spænder bredt fra dagligdags rådgivning vedr. forståelse af breve, offentlige skrivelser, økonomiske rådgivning med budgetlægning og styring af hustandsøkonomi til tungere og mere krævende socialfaglig råd givning indenfor beskæftigelsesområdet, handicapområdet eller i tilfælde med akut hjemløshed og situationer hvor borgere udsættes for fysisk og psykisk vold eller skilsmisse. Foruden den daglige mulighed for socialrådgivning hos centrets to fastansatte socialrådgivere, tilbyder centret også juridisk rådgivning en gang om ugen. Den juridiske rådgivning varetages af et højt kvalificeret korps af frivillige jurister og jurastuderende. Den juridiske rådgivning er åben for både mænd og kvinder. Centret tilbyder halvanden times sessioner, og tager altid udgangspunkt i de ønsker, som den rådsøgende har her og nu. Det er meget forskelligt, hvor lang tid et rådgivningsforløb i Indvandrer Kvindecentret varer. For nogle rådsøgende er et enkelt besøg nok, mens andre har brug for mange sessioner for at overkomme de udfordringer, som de stå overfor. For langt størstedelen gælder det, at de afslutter forløbet i rådgivningen på mellem 4-15 sessioner. I 2013 modtog 349 personer rådgivning i Indvandrer Kvindecentret, og heraf var 145 førstegangs-rådsøgende. Udover de meget forskelligartede rådgivningsbehov, så varierer de rådsøgendes forsørgelsesgrundlag i høj grad også. Det stiller store krav til høj faglighed og en bred viden inden for hele sociallovgivningen samt evnen til konstant at have fokus på individuelt tilpassede rådgivningsforløb.
19
20 18 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET Rådgivningscase En enlig mor til tre børn henvender sig til Indvandrer Kvindecentrets juridiske rådgivning, fordi hun har spørgsmål vedr. skat. Kvinden er studerende. Under samtalen viser det sig, at kvindens problemer er mere omfattende end først antaget, og hun henvises derfor til centrets socialrådgivning. Under første samtale i socialrådgivningen viser det sig, at kvinden har store økonomiske vanskeligheder og at hun desuden er i behandling for en depression. Det gør hendes situation som forsørger, mor og studerende ustabil. Det er derfor helt essentielt at få skabt overblik over kvindens økonomi. Det står imidlertid hurtigt klart, at hun ikke kan få yderligere støtte end det tilskud til bolig og til enlige forældre, hun allerede får. Kvinden har heller ikke mulighed for at tage ekstra job, dels pga. hendes studie dels fordi hun ikke har et netværk, der kan hjælpe med at passe børnene, når hun er på arbejde. På grund af manglende erhvervserfaring modtager kvinden elevløn. Det svarer til en bruttoløn på kr., hvilket kun akkurat dækker de basale udgifter, der er som eneforsørger. I socialrådgivningen får kvinden derfor hjælp til at søge private fonde, og det lykkes at skaffe kr. Pengene giver mulighed for at nedbringe gæld og giver mulighed for at få børnene tilmeldt en fritidsaktivitet. Selv om det det kun er en engangsdonation, bringer pengene alligevel håb for fremtiden. Gennem rådgivningsforløbet viser det sig desuden, at kvindens eksmand gennem en årrække har udsat kvinden og børnene for fysisk vold. Det har medført, at hun er blevet nødt til at gældsætte sig for at kunne etablere et hjem for hende og hendes børn. Den pressede økonomiske situation og de tidligere oplevelser med vold i hjemmet, stresser ikke kun kvinden, men påvirker også børnene, som isolerer sig og opleves indelukkede. I rådgivningsforløbet erkender kvinden, at både hun og børnene har behov for at få bearbejdet bl.a. skyld- og skamfølelser i forbindelse med volden, og på denne baggrund beslutter kvinden at blive tilknyttet en terapigruppe for voldsofre. Tilknytningen til Indvandrer Kvindecentrets rådgivning er gået fra ugentlige rådgivningssessioner til aftaler ca. hver anden måned. Både kvinden og hendes børn benytter desuden de mange tilbud, som centret har, hvilket styrker familien internt og udvider deres netværk.
21 Ja jeg er blevet bedre, fordi jeg nu har fået information om, hvor jeg skal henvende mig,og hvordan jeg skal søge information på nettet, RÅDSØGENDE KVINDE Rådgiveren på Indvandrer Kvindecentret har åbnet mine øjne for vores rettigheder. Derfor er jeg blevet meget bedre til at løse mine egne problemer. RÅDSØGENDE KVINDE
22 20 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET SOMALISKE MØDRE BYGGER BRO Forældre er børns væsentligste påvirkningskilde. Sådan er det i langt de fleste familier. For mange somaliske familier gælder det, at den forælder, der oftest står med ansvaret for børneopdragelsen, og dermed har den afgørende mulighed for at påvirke børnenes holdninger og adfærd, er moren. Det skyldes typisk, at faren pga. skilsmisse, bosættelse i udlandet eller andre forhold, ikke tager del i børnenes opdragelse. I Indvandrer Kvindecentret oplevede vi stor efterspørgsel fra kvinder med somalisk baggrund om hjælp til og vejledning i, hvordan man som forælder bedst muligt støtter sine børn i en positiv retning, så de kan klare sig godt i skolen og i uddannelsessystemet samt generelt indgå i sunde og positive fællesskaber. Og det var på baggrund af dette, at Indvandrer Kvindecentret etablerede indsatsen Somaliske Mødre Bygger Bro i Siden da er der sket rigtig meget, og i dag består indsatsen af 15 brobyggere, der er et korps af ressourcestærke kvinder, der gennem opsøgende indsatser hjælper mere isolerede og udsatte somaliske kvinder. Brobyggerne har som en del af indsatsen gennemgået flere undervisningsforløb, og har bred viden om serviceloven, om Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, psykologi og psykiatri, unge og identitet, børn med psykiske handicap, samtaleteknik og konflikthåndtering. Brobyggerne repræsenterer forskellige egne af Somalia og grupperinger inden for det somaliske miljø. Brobyggerne kender det somaliske miljø indefra, og har derfor gode forudsætninger for at skabe kontakt til en bred gruppe somaliske kvinder. Brobyggerne målretter deres opsøgende indsatser i de boligområder, hvor der bor mange familier med somalisk baggrund, og er derfor aktive på indre og ydre Nørrebro, på Bispebjerg, Tingbjerg, Amager, Husum, Sydhavn, Sjælør, Tårnby, Bellahøj, Enghave, Østerbro, Frederiksberg, Ballerup, Gladsaxe, Ryparken og Emdrup. I 2013 blev der afholdt 345 hjemmebesøg. Det vil sige besøg, hvor brobyggerne opsøger kvinder i deres hjem, og tilbyder dem hjælp og støtte i forhold til de udfordringer, de oplever i deres hverdag. Derudover blev der afholdt 25 dialogmøder om sociale regler, sundhed og sundhedssystemet samt skolesystemet, og endelig blev der i to bydele afholdt kursus om opdragelse, hvor emnerne var: Borger i Danmark pligter og regler, konflikter og konflikthåndtering samt radikalisering og ekstremisme. Ved hvert dialogmøde og ved hver kursusgang deltog mellem 8 og 45 kvinder og børn. Udover at afholde hjemmebesøg og oplæg fungerer brobyggerne bl.a. som bisidder ved skole-hjem-samtaler, ved PPR-samtaler og ved lægebesøg, de oversætter breve og papirer fra skole, kommune og andre myndigheder.
23 21 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET Det øgede kendskab til Somaliske Mødre Bygger Bro, har skabt stor imødekommenhed og efterspørgel blandt de somaliske mødre i de bydele, hvor brobyggerne er aktive. Og fra altid at være opsøgende, så bliver brobyggerne i dag kontaktet både af fagpersoner som sundhedsplejersker, integrationsvejledere og sagsbehandlerere for hjælp til borgere samt af mødre, der gerne vil have hjælp til at løse forskellige udfordringer. I juni 2013 evaluerede analyse- og rådgivningsfirmaet LG insight Indvandrer Kvindecentrets brobygger indsats, og kunne ud fra kvalitative data indsamlet blandt brugere af brobyggernes ydelser, konkludere at: Flere end halvdelen af de besøgte mødre oplever, at de har en større tillid til de danske myndigheder 75 % af de besøgte mødre oplever, at de gennem besøg eller oplæg har fået en større forståelse af det danske samfund. 2/3 af de besøgte mødre oplever, at de gennem besøg eller oplæg har fået nogle brugbare værktøjer fra brobyggerne til at håndtere deres børn eller forholdet til skole og institution. Mere end halvdelen af mødrene er efter eget udsagn blevet bedre i stand til at støtte deres børn i en positiv identitetsdannelse i en dansk kontekst.
24 22 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET Brobygning En enlig mor til syv børn i alderen fra år bliver kontaktet af en brobygger. Moren fortæller, at den ældste af hendes hjemmeboende børn er blevet smidt ud af skolen. Moren har forsøgt at finde en anden skole til drengen, fordi hun kunne se, at han var tiltrukket af dårlige fællesskaber. Hun kunne imidlertid ikke finde en anden skole, og havde heller ikke et netværk, der kunne hjælpe hende. Moren følte, at hun stod helt alene med sine problemer, og tog derfor også uden betænkeligheder imod hjælp fra brobyggeren, da hun bankede på morens dør. Moren ønskede, at brobyggeren skulle hjælpe hende, således at de fire yngste børn ikke endte, som deres bror med at blive smidt ud af skolen. Brobyggeren etablerede både samarbejde med københavns kommune og med børnenes skole. Det resulterede i, at to af børnene blev flyttet hen til en skole, som i højere grad kunne efterleve deres undervisningsbehov og at et barn valgte at fortsætte sin skolegang på en efterskole. Ca. 2/3 af de mødre, som brobyggerne har haft kontakt med tilkendegiver, at de hjælper og støtter deres børn i deres skolegang, mens ca. hver femte vurderer, at de ikke kan støtte deres børn. Deres manglende støtte skyldes bl.a. utilstrækkelige sprogkundskaber, manglende kompetencer i forhold til at hjælpe med lektier eller manglende kendskab til det danske skolesystem. Vi diskuterer opdragelse med mødrene, og vi forklarer, hvorfor det er vigtigt, at de deltager til skole-hjem-samtaler, og hvordan de tjekker forældreintra. Nu arbejder vi også med at bryde det tabu, der er i de somaliske miljøer omkring børn med psykiske handicap. Vi fortæller mødrene om handicap, og om den hjælp de kan få. UBAH JAMA, BROBYGGER
25 Som repræsentant for TrygFonden kom Peter Mygind forbi Indvandrer Kvindecentret med en check på en million kroner, der skal bruges til at sikre brobyggernes vigtige indsats også i Foto: Martin Sørensen
26 24 ÅRSRAPPORT INDVANDRER KVINDECENTRET SEND FLERE KRYDDERIER Mad nedbryder barrierer og samler mennesker på tværs af kulturer og sprog. Derfor har mad også altid været et centralt omdrejningspunkt i Indvandrer Kvindecentret. Og derfor var det også helt naturligt at gøre mad til forretningsgrundlaget for centrets socialøkonomiske virksomhed Send Flere Krydderier, der i 2013 kunne fejre 1 års fødselsdag. 56 % af etniske minoritetskvinder fra ikke-vestlige lande i alderen står uden for det danske arbejdsmarked. Til sammenligning er tallet for etnisk danske kvinder 19 %. Denne ulighed skyldes blandt andet, at mange etniske minoritetskvinder ikke har den erhvervserfaring eller de uddannelsesmæssige baggrunde, det kræver at komme ud på det danske arbejdsmarked. Samtidig ved vi, at det at have et arbejde højner den enkeltes selvværd og styrker opfattelse af egne evner, muligheder og værdier. Derfor er der et stort behov for at tænke rummelige og fleksible arbejdspladser ind, der giver mere udsatte borgere mulighed for at være en del af det danske arbejdsmarkedsfællesskab. Send Flere Krydderier er en socialøkonomisk virksomhed, fordi vi geninvesterer overskuddet, så flere etniske minoritetskvinder, der er langt fra arbejdsmarkedet pga. af sproglige barrierer, mangelfuld uddannelse og erhvervserfaring, kan få formaliseret og professionaliseret deres madlavnings- og køkkenkompetencer. Dermed styrkes deres muligheder for at få et job enten i Send Flere Krydderier eller i andre virksomheder. Samtidig med en grad af socialfaglighed, hvor vi giver plads til den enkelte kvinde, og møder hende dér, hvor hun er i forhold til kvalifikationer, kompetencer og ressourcer, så er det i Send Flere Krydderier, som i alle andre virksomheder helt essentielt at styrke virksomhedens økonomiske bæredygtighed. Det gøres dagligt gennem professionalisering og opkvalificering af køkkenpersonale og optimering af arbejdsgange, og i 2013 deltog Send Flere Krydderier desuden i Det Sociale Vækstprogram, der satte fokus på forskellige redskaber og værktøjer til forretningsudvikling har været et indbringende år for Send Flere Krydderier, der udover at drive den daglige catering med masser af nye kunder også har serveret mellemøstlige delikatesser ved en lang række events. Vi serverede bl.a. mad til musikelskere ved Københavns Jazz Festival, deltog i madfestivalen Smag Verden, fejrede Eid på Rådhuspladsen og rettede an med somaliske pandekager og the til juleglade Nørrebro-borgere den 1. december på Blågårds Plads. I 2013 iværksatte Send Flere Krydderier også et metodeudviklingsprojekt, hvor etniske minoritetskvinder med ikke-vestlig baggrund tilbydes individuelt tilpassede opkvalificeringsforløb. Her lærer kvinderne, hvordan man arbejder i et professionelt køkken; og får undervisning i blandt andet håndtering af råvarer, egenkontrol, hygiejne samt udvikling og sammensætning af menuer. 15 kvinder fra hhv. Irak, Algeriet, Pakistan, Tyrkiet, Jordan, Somalia, Marokko og Libanon blev henvist fra Københavns jobcentre og gennemførte med stor succes første del af opkvalificeringsforløbet, der fortsætter i 2014.
INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE
ÅRSBERETNING 2014 INDHOLD 04 REKORD MED EN SLAGSIDE 06 OM INDVANDRER KVINDECENTRET Vision og mission Strategiske fokusområder Indvandrer Kvindecentret Blågårdsgade 4, 1 tv. 2200 Kbh. N T. 3539 6985 www.i-kc.dk
Læs mereKVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre
KVINFOs MENTOR NETVÆRK KVINFOs MENTOR NETVÆRK åbner døre mentee Alle burde have en mentor! Sådan lyder rådet fra mentee Scholastique Nyiragwanesa. Scholastique har været i et mentorforløb med Britta i
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereLektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning
Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereTidlig indsats og Åbent børnehus. et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent
Tidlig indsats og Åbent børnehus et samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker og tosprogskonsulent Hvad har været i fokus fra start Fokus på familier med særlige behov heraf isolerede familier Metodeudviklingsprojekt
Læs mereEfterårsprogram 2015
Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereBILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele
BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et
Læs mereIntegrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab
Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2
Læs mereOversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014
1 Bilag 2 Oversigt over målopfyldelse for DFHs frivillige integrationsarbejde 2014 Frivillignet, der er Dansk Flygtningehjælps landsdækkende netværk af frivillige, har i 2014 haft kontakt til 13.693 brugere
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereInspirationspjece til aktiviteter for kvinder
Inspirationspjece til aktiviteter for kvinder DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID INSPIRATIONSPJECE TIL AKTIVITETER FOR KVINDER SIDE 2 Erfaringerne i denne pjece stammer fra frivillige i Dansk
Læs mereReferat af rådsmøde 27. februar Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne REFERAT Referat af rådsmøde 27. februar 2014 Dato: 27. februar 2014 Tid: 12-16 Sted: Brugerforeningen Korsgade 30 2200 København
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereEvaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.
Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn
Læs mereERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER
ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb
Læs mereCFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet
CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken
Læs mere"Den coachende samtale som metode
"Den coachende samtale som metode - erfaringer med brug af coaching i arbejdet med udsatte kvinder med anden etnisk baggrund Mette Moes Oplæg på BiblioteksCenter for Integration 4. marts 2008 Disposition
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereNY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Læs mereBogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.
Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret
Læs mereIntegrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens bemærkninger
Bilag 1 Integrationsrådets høringssvar og forslag til fordeling af integrationspuljen med forvaltningens Indsats Ansøgt beløb 2019 Rådets anbefaling 2019 Integrationsrådets Forvaltningens Aktive på arbejdsmarkedet
Læs merementor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år
mentor netværk min egen vej En mentorordning for unge mænd og kvinder med anden etnisk baggrund mellem 16 og 24 år Min Egen Vej er et mentornetværk for unge kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end
Læs mereSamarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereSamlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.
Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereAnsøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015
Ansøgninger om støtte til frivilligt socialt arbejde efter 18-3. runde 2015 Nr. Ansøger Målgruppe ------------------------ Aktivitet/projekt Tidligere bevilget i 2012, 2013 og 2014 Kr. Ansøgt beløb (afr.
Læs mereRespondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%
Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor
Læs mereBilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan
Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri
Læs mereJuni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ. ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog
Juni 2018 FLYGTNINGEKVINDER PÅ ARBEJDSMARKEDET Løsningskatalog INDHOLD Baggrund 3 Udfordringen med at få flygtningekvinder i arbejde 3 Temaer for integrationsindsatsen 4 Sundhed og sygdomsopfattelse 5
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereNYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE
HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 Vi begyndte 2011 med at 20 Bydelsmødre-grupper fra hele landet stiftede Bydelsmødrenes Landsorganisation. Siden da er mange nye Bydelsmødre blevet uddannet, mange nye Bydelsmødre-grupper
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereNetværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge
Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereFORLØBET NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE
NYT NETVÆRK - EN MENTORORDNING FOR NYDANSKERE Nyt Netværk er et projekt til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet via en frivillig mentorordning. Projektets formål er at skaffe nydanskere i arbejde
Læs mereOM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet
OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:
Læs mere- Projektbeskrivelse
- Projektbeskrivelse Baggrund og formål X-Mændene er en gruppe af unge voksne mænd bosiddende i og omkring Urbanplanen på Amager. Gruppen består af seks ildsjæle der arbejder for et socialt godt lokalsamfund.
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereStil op! For børnefamilierne i Danmark. Mødrehjælpens strategi
Stil op! For børnefamilierne i Danmark Mødrehjælpens strategi 2017-2020 Sammen skal vi kæmpe for, at alle forældre i Danmark er i stand til at skabe trygge og udviklende rammer for deres børn. Stil op!
Læs mereNOTAT. GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Sundhedsafdelingen SSU 17.12.2008 - Bilag a 18 ansøgninger til frivilligt socialt arbejde i 2009 NOTAT Dato: 24. november 2008 Af: Trine Sandberg Ladegaard
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET MED EVALUERINGEN
Læs mereNotat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.
Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200
Læs mereBB for fagpersoner. Et beskyttet beskæftigelsesforløb (BB) Forløbet er fleksibelt og aftales individuelt med sagsbehandler.
BB for fagpersoner Et beskyttet beskæftigelsesforløb (BB) Forløbet er fleksibelt og aftales individuelt med sagsbehandler. I forløbet indgår følgende: kontaktperson Beskæftigelse i en af tre arbejdsenheder
Læs mereEvaluering af Styr Livet Kursus
Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere
Læs mereHåndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER
Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap
Læs mereDer er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.
Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene
Læs mereAnalyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015
Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål
Læs mereRøde Kors Hovedstaden/2013
årsrapport Røde Kors Hovedstaden/2013 Bestyrelsens beretning v/ formanden Indholdsfortegnelse Et rigtigt 03 Indledning 04 røde kors hovedstaden 4 godt år 06 Netværk 08 Ensomhed Allerførst skal der lyde
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs meregladsaxe.dk Integrationspolitik
gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs merePIXI UDGAVE. Boligsocial helhedsplan
PIXI UDGAVE Boligsocial helhedsplan 2018-2021 Velkommen til Nivå Nu 2018-2021 Siden 2009 har vi i den boligsociale helhedsplan Nivå Nu arbejdet for at gøre de almene boligafdelinger i Nivå til et endnu
Læs merePersonalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL
udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.
Læs mereNYHEDSBREV. sige velkommen til:
FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt
Læs mereAftaler for Socialpsykiatrien. Psykiatri- og Handicapområdet
Aftaler 2019-2020 for Socialpsykiatrien Psykiatri- og Handicapområdet 2 2019-2020 Dialogbaserede aftaler Psykiatri- og Handicapområdet i Ikast-Brande Kommune er ligesom de andre fagområder en del af det
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere
Politik for socialt udsatte borgere BOLIG RELATIONER SUNDHED SYGDOM Muligheder for at indgå i samfundet Kommunens politik for socialt udsatte er rettet mod borgere, der lever i samfundets yderkanter, personer,
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereSTA for fagpersoner. Et særligt tilrettelagt afklaringsforløb (STA)
STA for fagpersoner Et særligt tilrettelagt afklaringsforløb (STA) Forløbet er fleksibelt, aftales individuelt og kan strække sig fra 13 uger og fremefter. I forløbet indgår følgende: Vejleder Intern praktik
Læs mereINTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013
INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,
Læs mereSundhedsfremmende forløb - Kan indgå som en del af øvrige foranstaltninger.
LivaRehab tilbyder Vejledning og opkvalificering - jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32 Ressourceforløb - jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 68a Mentorordning - jf. Lov om aktivbeskæftigelsesindsats
Læs mereBehov for gensidigt medborgerskab
Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner
Læs mereAnbefalinger om flere etniske minoritetskvinder i beskæftigelse
Marts 2018 Anbefalinger om flere etniske minoritetskvinder i beskæftigelse Grundlæggende: Rådet vil først og fremmest påpege, at gruppen af etniske minoritetskvinder der står udenfor arbejdsmarkedet, er
Læs mereEt indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereUdkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune. Side 1
Udkast til: Veteranstrategi for Faaborg-Midtfyn Kommune Side 1 Forord Veteraner, som har været udsendt i internationale operationer, har ydet en stor indsats for det danske samfund. Det er derfor vigtigt
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereDet er helt naturligt at være psykisk sårbar
Det er helt naturligt at være psykisk sårbar Denne brochure er udgivet af: Foreningen Det Sociale Netværk Sankt Annæ Plads 16 1250 København K Tlf. 50 846 846 Info@detsocialenetvaerk.dk Detsocialenetvaerk.dk
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereGyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede
1 Debatoplæg: Gyldne regler for den forebyggende indsats overfor kriminalitetstruede børn og unge Fællesskabet 1. Udsatte børn og unge skal med i fællesskabet: Udgangspunktet for arbejdet med udsatte og
Læs mereMedborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket
Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet
Læs mereEvaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år
Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter andet år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET
Læs mereKvindekrisecentre Gengangere og efterværn
Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491
Læs mereBILAG 1 - SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN
BILAG 1 SAMARBEJDSPARTNERE IFØLGE SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen foretaget blandt projektledere i helhedsplaner, som arbejder med beskæftigelsesmentor, viser, at der samarbejdes med
Læs mereKURSER OG FOREDRAG EFTERÅRET. Efteråret i Frivilligcenter Århus. Vi har i år opprioriteret vores. Læs mere om alle arrangementerne
Efteråret i Frivilligcenter Århus byder på flere spændende arrangementer. Vi har to kurser, tre foredrag og to fyraftensmøder at byde på. Igen i år kan vi tilbyde det populære regnskabskursus som afholdes
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder
Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder Indsatsens navn Mentorordningen Indsats Formål Hvad er formålet med indsatsen? Hvilke udfordringer adresserer den? Mentorordningen skal medvirke til
Læs mereKofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev
SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG
Læs mereMasterplan Horisont 2018
Service Kvalitet Styring Trivsel Masterplan Horisont 2018 Vores fælles grundlag på Arbejdsmarkedsområdet i Haderslev Kommune Arbejdsmarked betjener borgerne, så de får mulighed for et aktivt liv på arbejdsmarkedet
Læs mereServicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014
Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg
Læs mereDER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE
DER ER BRUD PÅ TRADITIONERNE Præsentation Min baggrund er palæstinenser. Gift med en dansk kvinde og vi har to børn sammen. Pædagog i 2004. Gadeplansmedarbejder i København, Nordvest, med aldersgruppen
Læs mereDet foreslås, at ansøgningen imødekommes med kr. Aktiviteten er netværksskabende og sundhedsfremmende.
GLADSAXE KOMMUNE De Frivilliges Hus Ansøgninger om økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde 2012, 18 NOTAT Dato: 21. november 2011 Af: Rikke Clausen Ansøgninger, der helt eller delvist imødekommes
Læs merePIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
Læs merePå tværs af dialogmøderne har deltagerne tilkendegivet en stor glæde over at være inviteret.
Maj 2019 Ref.: Karina Winther Sagsnummer: 19-1346 Dokumentnummer: 72948/19 OPSAMLING PÅ DIALOGMØDER I JOBCENTER VARDE Jobcenter Varde har gennemført 7 dialogmøder i marts og april 2019. Dialogmøderne har
Læs mereProjekt Æblehaven/Rønnebærparken - den fremskudte indsats
Social, Job og Sundhed Sagsnr. 297990 Brevid. 2997021 Ref. TAPO Dir. tlf. 4631 7705 Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Brugerundersøgelse på beskæftigelsesområdet den fremskudte beskæftigelsesindsats 27. november
Læs mereLivet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019
Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8
Læs mere