Nyt fag ny bestyrelse

Transkript

1 Nyt fag ny bestyrelse De nye læreplaner for samfundsfag er vedtaget, og de nye vejledninger er stort set færdige. Planlægning af efteråret i et nyt gymnasium med et nyt samfundsfag er i fuld gang. Hvordan skal samfundsfag indgå i Almen Studieforberedelse på grundforløbet? Der er også her vedtaget en læreplan og en vejledning er på vej. Hvordan vil de kommende elever vælge studieretninger, og har de reelt mulighed for at skifte i december? Hvordan bliver efteruddannelsen, når de faglige foreninger ikke længere får penge til at afholde kurser for kollegerne? Mange spørgsmål trænger sig på og kræver svar, og man bliver forpustet af at tænke på det hele på en gang. Nye læreplaner og vejledninger FALS har deltaget i udarbejdelsen af de nye læreplaner og vejledninger. Jytte Knudsen har deltaget i læreplangruppen, og Jytte og jeg har deltaget i vejledningsgruppen, som desuden bestod af Claus Just Andersen og fagkonsulent Per Henriksen. I begge grupper har Per Henriksen været den primære pennefører, men der har været mange mails og møder, og arbejdet er foregået i en positiv og konstruktiv atmosfære. Hele bestyrelsen har bidraget med forslag til indhold i læreplaner og vejledninger, og Per har rejst landet rundt og diskuteret fagets indhold på møder i regionerne. Tak til Per for lydhørhed og et stort arbejde. Jeg synes, resultatet er blevet godt! Vi har fortsat et rigtig godt fag med masser af spændende muligheder i det nye gymnasium. God fornøjelse med læsning af læreplaner og de ret omfattende vejledninger. Der er inspiration at hente for nye og gamle kolleger. Vejledningen kan revideres en gang om året, så vi modtager gerne tilbagemeldinger løbende. skal opleve, at forståelsen af sammenhænge øges ved, at flere fag på hver sin måde bidrager til denne forståelse. Fx kan økonomiske sammenhænge forklares kvalitativt i samfundsfag, samtidig med at eleverne regner på disse sammenhænge i matematik, således at eleverne bliver bedre til økonomi og oplever en bredere anvendelse af matematik. Fagligheden og FALS Gymnasiets sjæl er fortsat lærernes faglige engagement.vi brænder for, at vores elever skal lære det fag, vi selv er optaget af. De faglige foreninger har en vigtig rolle med at bidrage til at pleje ilden og lærernes faglige udvikling. Den ny bestyrelse står over for en stor udfordring på efteruddannelsesområdet.vi er med til at arrangere en række skolebaserede flerfaglige kurser med henholdsvis matematik, engelsk, dansk, historie, religion m.v. Men vi vil også prøve at vedligeholde de faglige kurser i samfundsfag, og har besluttet at fastholde generalforsamlingskurset med faglige oplæg om nye områder.vi har netop fået tilsagn om støtte til et udviklingskursus om skriftlighed, og tanken er, at det kan brede sig til skolebaserede eller regionale kurser. Vi ser desuden gode muligheder for et samarbejde med universiteterne om faglige kurser. Det tidligere ministerielle faglige udvalg nedlægges, men erstattes af et nyt ministerielt nedsat fagligt forum. Her deltager tre af bestyrelsens medlemmer. Desuden har bestyrelsen nedsat et kursusudvalg med seks medlemmer af bestyrelsen, heraf de tre medlemmer af fagligt forum. Kursusudvalgets størrelse afspejler en høj prioritering af kurser på trods af de vanskelige betingelser. Samspillet Revolutionen bliver samspillet med andre fag i AS, i studieretningen og i kultur- og samfundsgruppen. Jeg mener, at samspil mellem fag ikke må være bekostning af fagligheden. Alle involverede fag skal kunne anvende fagets metode og solidt kernestof i samspillet med andre fag. Eleverne 3 Ny bestyrelse Ved generalforsamlingen i november udtrådte Jytte Merete Knudsen, Morten Rødgaard Jensen, Torben Spanget Christensen og Steffen Bruun Christensen af bestyrelsen i FALS. En stor tak til alle for jeres arbejde på hver sit område. Tak til Jytte og Morten for redigering af Samfundsfags-

2 LEDER - Nyt fag ny bestyrelse nyt, og tak til Torben for på skrift og i handling at bidrage til fagets udvikling. En særlig tak til Steffen for 14 års indsats i bestyrelsen, heraf mange år som formand. Ingen har deltaget så længe i bestyrelsesarbejdet til gavn for faget og fagets lærere! Nye i bestyrelsen er Birgitte Nielsen, Mette Thorup Pedersen, Morten Damsgaard-Madsen og Gregers Friisberg, som alle har fået betydningsfulde opgaver.velkommen til arbejdet. Bestyrelsen har i januar konstitueret sig med undertegnede som formand, og jeg takker for tilliden. Bent Fischer-Nielsen Tak til Steffen B. Christensen for det mangeårige virke i foreningen. 4

3 Grundbogen til det første år i gymnasiet C-SAMFUNDET EN GRUNDBOG OM DET DANSKE SAMFUND Af Flemming Gräs C-SAMFUNDET EN GRUNDBOG OM DET DANSKE SAMFUND giver eleverne forståelse af det danske velfærdssamfund i en moderne, foranderlig verden. Bogen dækker lærerplanerne for det nye C-niveau på de gymnasiale uddannelser. Behandlingen af magt og beslutningsprocesser i Danmark og kapitlet om den danske velfærdsstat kan også bruges på B-niveau i samfundsfag suppleret med uddybende tekster. Bogens varemærke er et letflydende dansk, krydret med cases, historier og kommentarer fra det faste hold af læserbrevsskribenter: Birger Blå, Gerda Grøn, Rosa Rasmussen og Viggo Violet. Meninger brydes, når de blander sig med historier og kommenterer lærebogsteksten. Udkommer maj 2005 Kr. ca. 139,- Ja tak, send C-samfundet til gennemsyn i 30 dage SKOLE NAVN ADRESSE POSTNR. BY KLAREBODERNE KØBENHAVN K TLF FAX

4 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Fagkonsulentens hjørne Per Henriksen Vejledninger til samfundsfag i alle de gymnasiale uddannelser afleveres i slutningen af januar og forventes offentliggjort ultimo marts. Tidsfristen har været meget kort og det har derfor ikke været muligt at inddrage en så bred kreds som ønskeligt. Der vil dog senere blive gode muligheder for at påvirke indholdet i vejledningerne da det er Undervisningsministeriets hensigt løbende at revidere vejledningerne. Hvor hyppigt disse revisioner vil ske, er endnu uafklaret. Hvis man således har kommentarer til indholdet i vejledningerne er kan disse sendes til undertegnede. Vejledningerne er skrevet til forløb fra 0 til C, 0 til B og 0 til A. Samfundsfag i de gymnasiale uddannelser er også andre forløb. Det gælder: a. Samfundsfag C-niveau fra kultursamfundsfaggruppen løftes til B-niveau (tilvalg, parallellæsning) b. Hhx C-niveau løftes til B-niveau (stx B eller htx B) c. Stx C-niveau løftes til B-niveau (valgfag) d. Stx B-niveau løftes til A-niveau (valgfag evt. som parallellæsning) e. Htx C-niveau løftes til B-niveau (valgfag) f. Hfe C-niveau løftes til B-niveau (tilvalg i samfundsfag) Endelig dækkes SAFT-forløbet i hfe af stx 0 til B. Dette skulle ikke give nogle særlige problemer. Grupperne, der har skrevet vejledningerne, har ikke inden for den korte tidsfrist kunnet komme med detaljerede anvisninger på, hvordan alle de forskellige forløb dækkes.vejledningerne indeholder nogle mere overordnede betragtninger, men ellers må man på de enkelte skoler og kurser i faggruppen forsøge at planlægge disse særlige forløb, således de faglige mål honoreres. 6 Især de parallelle forløb vil udfordre den pædagogiske planlægning. Pensumopgivelser De gamle bestemmelser gælder dog endnu! Så pensumopgivelserne skal stadigvæk skrives. Udviklingen er heldigvis positiv. Der bliver færre og færre mangler i pensumopgivelserne. Der er stadigvæk gennemgående problemer med at få dækket den internationale dimension i SAFT, hvor der hos en mindre gruppe lærere er en tilbøjelighed til at overvægte samfundsfag fællesfag, således det kan betvivles hvorvidt B-niveauet nås. Husk også det skriftlige pensum på A-niveau (de 12 pinde), ligesom der skal laves sammentællinger. De uændrede pensumvejledninger kan findes på nettet. Pensumopgivelserne checkes på helt sædvanlig vis. Dvs. pensumcheckerne udtager en passende stikprøve og påpeger evt. mangler. Manglerne meddeles af fagkonsulenten til skolen. På trods af dette centrale tilsyn er det fortsat censors opgave at påse, at eksamen finder sted efter gældende bestemmelser, herunder at man i undervisningen har opfyldt de krav der stilles i fagbilag. Censor er således en del af det centrale pædagogiske tilsyn. I fremtiden erstattes pensumopgivelser af undervisningsbeskrivelser. Hvordan disse skal udformes, herunder detaljeringsgrad er endnu ikke afklaret. Den skriftlige prøve Til den skriftlige prøve i samfundsfag er der ca eksaminander. Det er ca. 25% af den samlede årgang som har samfundsfag på A-niveau og dermed skal til den skriftlige prøve. Samfundsfag er p.t. langt det største 2-årige A-fag i gymnasiet. Jeg er også overbevist om, at vi efter reformen kommer til at opleve en nedgang i antallet af ele-

5 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne ver, der har faget på A-niveau. Omvendt vil der være gode muligheder for at flere vælger faget på B-niveau. Den skriftlige prøve i samfundsfag afvikles tirsdag d. 17.maj. Der holdes møder for censorerne torsdag d. 19.maj i hhv. Aalborg, Århus, Kolding og København. Rettekode udsendes til censorerne fredag d. 20.maj. Censormøde og censur finder sted tirsdag d. 7.juni på Avedøre Gymnasium. Skriftlige opgaver efter reformen Vejledningen for stx A-niveau indeholder ikke eksempler på fremtidens (fra 2008) studentereksamensopgaver i samfundsfag. Disse vil blive udsendt senere (december 2005). I forrige nummer efterlyste jeg en debat om de eksisterende opgaver. Den manglende debat udtrykker måske en stiltiende accept af de eksisterende opgaver. Under alle omstændigheder vil der ske ændringer, idet der fra sommeren 2008 ikke længere vil blive udarbejdet rettekode til opgaverne. Rettekodens nødvendighed er i princippet udtryk for at de generelle bedømmelseskriterier ikke er præcise nok. Med formuleringen af faglige mål og kernestof i læreplanen bliver det muligt at stille opgaver, som i højere grad eksplicit afprøver viden om kernestof og evne til at anvende dette. Med tydeliggørelsen af de metodiske krav kan anvendelse af metodestof også få en mere fremtrædende placering i opgaverne. I de eksisterende opgaver er der for sjældent brug for snævrere metodiske færdigheder. Dette hænger bl.a. sammen med, at metode ikke selvstændigt optræder i de 12 pinde. I England (GSCE) går eleverne til skriftlig prøve i fagene Citizenship, Social Science, Economics og Sociology. Endvidere findes faget Generel Studies, som en angelsaksisk pendant til Almen Studieforberedelse. Også her aflægges en skriftlig prøve.opgaverne kan findes på adressen: ved at vælge i listen over fag (Subjects). Måden at udforme opgaver på i England vil kunne inspirere. Det skal i hvert fald medtænkes, at forholdet mellem den skriftlige og mundtlige prøve vil være anderledes efter reformen. I den nuværende ordning er den mundtlige prøve den korte prøve (30 minutter forberedelse og 30 minutters eksamen) og den skriftlige prøve er den lange (5 timer). Efter reformen vil 24 timers forberedelse til den mundtlige prøve give gode muligheder for at afprøve faglige kompetencer vedrørende bilagshåndtering m.v. Kompetencer som før reformen afprøves i den skriftlige prøve. Det betyder, at den skriftlige prøve skal nytænkes i indhold. For det første: Skal der være et samlende opgavetema? Nogle gange lykkes det med et samlende tema andre gange forekommer det fortænkt. For det andet: Skal et samlet opgavesæt være på sider? Det kan måske gøres kortere. For det tredje: Kan der laves opgaver, hvor eleverne selv i besvarelsen skal formulere løsninger på problemer? For det fjerde: Kan der laves opgaver, som i højere grad belønner snævrere metodiske færdigheder (fx diagrammer, beregninger)? I løbet af foråret vil den såkaldte reform-kommission begynde på arbejdet. De første udkast vil derefter kunne præsenteres på kurser i løbet af efteråret Det skriftlige - elevtid I forbindelse med reformerne er begrebet elevtid dukket op. Elevtid er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge på at udfærdige en besvarelse af en bestemt opgave. Samfundsfag A-niveau er forhåndstildelt 110 timer elevtid. Hvis der p.t. anvendes 5 timer til at besvare en studentereksamensopgave i samfundsfag, svarer 110 timer elevtid til 22 studentereksamensopgaver mod de nuværende 15 studentereksamensopgaver (heri indgår terminsprøve). Desuden vil kravene i bekendtgørelsen til koordinering af det skriftlige arbejde (kompetencer, progression) alt andet lige give en yderligere gevinst, således at eleverne skulle blive bedre til at løse de skriftlige opgaver.

6 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Desuden kan der søges om mere elevtid til almen studieforberedelse og samarbejde om skriftlige produkter i flere fag (bkg. 81). I samfundsfag er der en fin tradition for at arbejde med skrivepædagogiske værktøjer (Tænk - vi skriver). Dette er indeholdt som et krav i det nuværende fagbilag. Denne tradition skal fastholdes. Det samme skal kvalitetskriterierne som er en god rettesnor til eleverne. De kan dog ikke stå alene. Jeg er overbevist om, at man skal et spadestik dybere i de anvisninger der gives til eleverne, herunder helt konkrete krav til fx tekstlæsning og håndtering, tabellæsning (hvilke observationer er relevante?), modelforståelse og brug af diagrammer. Med 110 timer elevtid vil de tidsmæssige rammer være til stede i et omfang, der også giver mulighed for at hæve kravene. Hvordan elevtiden til en bestemt opgave fastsættes, kan der ikke gives håndfaste regler på. Faggruppen må internt udarbejde en liste over forskellige opgavetyper. Endelig kan man også forestille sig skriftlige aktiviteter i samfundsfag uden det skal indregnes i elevtiden. Mindre opgaver der løses på klassen, noter i forbindelse med gruppearbejde, virtuelle forløb og dispositioner/synopser til mundtlige oplæg er eksempler på skriftlige aktiviteter, som ikke nødvendigvis kræver del i puljen af elevtid. Bekendtgørelsen indeholder nogle generelle anvisninger på forskellige måder skriftlige produkter kan evalueres i forbindelse med tilbagelevering. Også disse anvisninger skal konkretiseres. Overvejelser om opgavetyper, elevtid, progression og evalueringsformer vil sikkert komme til at indgå i det efteruddannelsesprojekt om skriftlighed, som der er bevilget midler til. Projektet kommer til at løbe i Også læreplanerne til samfundsfag på de øvrige niveauer end A (hfe C, stx C, stx B) indeholder afsnit om skriftlighed. Disse niveauer er ikke forhåndstildelt timer fra elevtidspuljen. Her må der søges på skolen. Det kan eksempelvis være til 8 studieretningsprojekter eller større skriftlige projekter. Almen studieforberedelse På mange skoler planlægges nu de kommende forløb i almen studieforberedelse. Og på mange skoler er der diskussioner af hvilke fag, der kan dække hvilke hovedområder i almen studieforberedelse. Det kan nemt blive en diskussion med meget støj, hvor også andre hensyn (time-fagfordeling, beskæftigelse) end faglige og didaktiske spiller ind. Det centrale spørgsmål må være: Hvordan honoreres de faglige mål i almen studieforberedelse bedst muligt? Og her må den enkelte faggruppe fra samfundsfag på banen og argumentere for, hvorfor de samfundsvidenskabelige fag alt andet lige - bedst kan dække det samfundsvidenskabelige hovedområde. Til støtte for en sådan argumentation kan der hentes inspiration i Mogens Hansens oplæg på generalforsamlingen om Almen studieforberedelse. Artiklen ligger på under kursusmateriale. Generelt set er det glædeligt at konstatere, at der allerede nu er meget kursusmateriale til rådighed, som kan inspirere til planlægningen af konkrete forløb. Det drejer sig om matematiksamfundsfag og kultur- og samfundsfaggruppen. I løbet af foråret vil der forhåbentlig komme mere i hvert fald er der initiativer omkring skriftlighed, samarbejde med engelsk og endeligt et samarbejde med dansk. Materiale vil blive tilgængeligt på eller Kultur- og samfundsfaggruppen Denne nye konstruktion i hf/hfe er blevet godt modtaget. På mange skoler er planlægningen i fuld gang og desuden kører der kurser over hele landet, enten i amtslig regi eller i forlængelse af Sixtus-gruppens arbejde. På møder rundt i landet har der været en del kritik af den mundtlige prøve i kultur- og samfundsfaggruppen, herunder at alene faglige kompetencer skulle være til stede hos én eksaminator og én censor. Der bliver nu mulighed for at skolen/kurset anvende mere end én eksaminator.

7 NYT FRA FAGKONSULENTEN - fagkonsulentens hjørne Den endelige formulering vil komme til at fremgå af eksamensbekendtgørelsen. Samfundsfag som tilvalgsfag kan komme i klemme. For det første findes der ikke mere en ren læreplan for samfundsfag hf tilvalg. Dette skal læses efter samfundsfag B fra stx. For at komplicere tingene yderligere er samfundsfag B skrevet som et dedikeret studieretningsforløb, dvs. samfundsfag fra niveau 0 til B. Da kursisterne i hf har/vil få samfundsfag C fra kultur- og samfundsfaggruppen skal tilvalg læses som B minus C.Altså differensmængden mellem de to læreplaner. At ekstrahere differencen mellem B og C er ikke nogen nem opgave, især ikke hvis der fokuseres på de faglige mål. For det andet skal tilvalg (altså B minus C) læses parallelt med undervisningen i kultur-samfundsfaggruppen. For det tredje skal man være opmærksom på, at samfundsfag B- niveau ikke på forhånd er tildelt kursisttid til det skriftlige arbejde. Her skal faggruppen på banen og ansøge om elevtid. Faglige fora De faglige udvalg er nedlagt og afløses af faglige fora. Det faglige forum for samfundsfag består af repræsentanter fra de faglige miljøer (stx, hf, hhx og htx), aftagerinstitution og fagkonsulenter. De 6 medlemmer skal bl.a. se på samfundsfag i forhold til reformimplementering, inspirere til faglig udvikling, bidrage til ajourføring af vejledninger og udarbejde planer for efteruddannelse. Samtlige faglige fora samles til en opstartskonference i Vejle d. 2.marts. Færdigskrevet d. 6. februar Per Henriksen 9

8 ARTIKEL - Orden og Ret den nye verdensorden revisited Orden og Ret den nye verdensorden revisited En ny orden Det sidste årti i det 20. århundrede blev mødt med stor optimisme hvad angik forventningerne til at skabe en stabil verden, hvor konflikt og internationale problemer ville blive løst i samarbejde mellem stater, FN og verdens eneste tilbageværende supermagt USA. Den altoverskyggende begivenhed var afviklingen af den Kolde Krig og tilliden til at Østblokken ville udvikle sig til liberale og demokratiske stater, der sammen med de vesteuropæiske stater og USA ville indgå i et internationalt samfund med FN s Sikkerhedsråd som et naturligt forum for formidling af samarbejde om de problemer der naturligvis fremdeles ville dukke op, men som på ingen måde ville rumme strategiske trusler på det niveau, som den Kolde Krig med sin terrorbalance havde udgjort. Efter konsultation med sin kollega i Moskva Mikhail Gorbatjov benævnte den amerikanske præsident George H.W. Bush denne situation Den Nye Verdensorden. Det skete i en berømt tale 11. september 1990, hvor Bush forudså, at verden nu var rede til i samarbejde, men ganske vist under amerikansk ledelse, at bekæmpe terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter etc. 1 Afviklingen af den Kolde Krig gav altså fødsel til en ny orden i verden, hvor USA med sin politiske, økonomiske og militære styrke skulle have lederskabet, men hvor forestillingen om et internationalt samfund ikke længere skulle have betydning blot af navn, men også af gavn. Baggrunden for George H.W. Bush konsultationer med Gorbatjov var ellers alvorlige nok, nemlig den internationale krise Irak havde udløst 2. Af Lars Erslev Andersen 10 august samme år ved at invadere det lille, men olierige ørkenland Kuwait. På mange måder blev denne krise og den efterfølgende krig i Golfen et vidnesbyrd om, at en ny verdensorden var under dannelse. Det lykkedes USA i FN at få mandat til at presse Irak ud af Kuwait om nødvendigt med militær magt. 2 Mandatet havde opbakning fra lande som Rusland, Frankrig, Tyskland, Kina, Iran, Saudi-Arabien, Syrien, Egypten og Israel. Samt fra en lang række andre lande inklusive Danmark. Der var lande som Jordan og Republikken Yemen, der af indenrigspolitiske grunde ikke støttede, ligesom Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) valgte at smide sit lod i Saddam Husseins vægtskål, men det havde blot som konsekvens, at de efter Kuwait-krigen blev isoleret i det internationale samfund. Tilbage stod, at USA havde arbejdet tæt sammen med FN og på denne baggrund havde skabt en meget bred alliance, der stod sammen om at udpege Irak som aggressor der kunne bekæmpes militært og som efter krigen skulle underlægges verdenshistoriens mest omfattende sanktioner indtil landet til punkt og prikke havde efterlevet kravene i den aftale om våbenhvile, FN gennemførte efter krigen. Det faktum, at krigen havde kostet kolossale ofre, at millioner af irakere var blevet sendt på flugt dels til grænsen til Tyrkiet, dels ind i Iran, at der udviklede sig en egentlig humanitær katastrofe, at der udbrød borgerkrigslignende tilstande, hvor grupper indbyrdes bekrigede hinanden og hvor såvel kurdiske som shiitiske oprør brutalt blev slået ned af irakiske regeringsstyrker mens koalitionen passivt så til samt endelig at Saddam Hussein, som Bush i kri-

9 ARTIKEL - Orden og Ret den nye verdensorden revisited gens optakt ikke havde undladt at sammenligne med Adolf Hitler, fremdeles blev siddende tungt og enevældigt på magten, fjernede ikke indtrykket af og troen på, at en ny verdensorden havde set dagens lys. Katastroferne i Irak i krigens kølvand kan i historiens lys ses som forvarsler om, at en ny verdensorden ikke stod lige for døren, men det forhold at næsten en hel verden havde stået bag krigen og samarbejdet om at befri Kuwait sammenholdt med Berlin-murens fald, afviklingen af det sovjetiske imperium samt det nye partnerskab mellem USA og Rusland overtrumfede krigens rædsler og gav tro på en bedre verden. Dette positive momentum udnyttede Bush til at gennemføre, hvad han kaldte en omfattende fredsproces i Mellemøsten, der i november 1991 førte til en konference i Madrid, hvor der dels blev iværksat bilaterale forhandlinger mellem Israel og de arabiske frontliniestater med Syrien i spidsen samt med palæstinensiske repræsentanter, som var blevet tålt som en del af den jordanske delegation. 3 Dels gennemførtes en række multinationale workshops om emner som økonomi, befolkningsspørgsmål, våbenkontrol, økologi osv. Selvom de bilaterale forhandlinger ikke førte til konkrete resultater i form af fredsaftaler i Madrid fortsatte de efter konferencen, men det var hemmelige forhandlinger i skyggen af Madrid-processen mellem palæstinensiske og israelske forhandlere, som førte til det første resultat, nemlig igangsættelsen af Oslo-processen i september 1993, der skulle give palæstinenserne selvstyre og på sigt danne grundlaget for en palæstinensisk stat, som på sin side skulle anerkende Israels legitime ret til eksistens. Året efter indgik Jordan en fredsaftale med Israel og på trods af problemerne i Irak var der således forventninger til, at den ny verdensorden faktisk ville medføre mere fred og stabilitet og at det internationale samfund under amerikansk ledelse reelt ville være i stand til indfri de løfter, der lå i Bush s tale fra 11. september Trusler mod ordenen Selvom den strategiske trussel fra Østblokken 11 var væk skulle det imidlertid hurtigt vise sig, at historien så langt fra var kommet til en ende, 4 men at konflikter, problemer og trusler udviklede sig på nye fronter eller måske snarere at fronter, der havde været holdt nede, ført en tilværelse i skyggen af den Kolde Krig eller direkte kunne ses som konsekvens af denne krigs afvikling, begyndte at manifestere sig. Problemerne i Irak har vi allerede antydet og hertil kan tilføjes store problemer på Balkan, i Afrika, i Centralasien, forsøg på at sabotere Oslo-processen gennem terrorisme udført af såvel jøder som muslimer, en særdeles rå konflikt i Algeriet, voksende terrorisme i Egypten samt terrorisme i form af angrebet på World Trade Center i 1993, en højreekstremists bombning af en regeringsbygning i Oklohoma City i 1995 og en japansk kults spredning af giftgas i Tokyos undergrundsbane senere samme år. Folkemord, etnisk udrensning og en ny form for globalt orienteret terrorisme kom til at dominere den sikkerhedspolitiske dagsorden i den ny verdensorden. Sammen med de traditionelle problemer med voksende økonomisk ulighed mellem Nord og Syd, udbredelse af epidemiske sygdomme som HIV, befolkningsproblemer, ressourceknaphed og forurening. At kalde disse problemer, der sikkerhedspolitisk er langt alvorligere end f.eks. global terrorisme, traditionelle, kan virke kynisk, men udtrykker blot, at de sjældent kommer højt på dagsordnen, når USA formulerede sin sikkerhedspolitiske strategi. Ved siden af terrorismen og de regionale konflikter formulerede amerikanerne en voksende bekymring for spredning af masseødelæggelsesvåben. Denne bekymring var først og fremmest begrundet i to forhold: For det første var de bekymret for, at de nye republikker i det opløste Sovjetunionen ikke ville være i stand til at forvalte den tidligere supermagts enorme arsenaler af masseødelæggelsesvåben, herunder atomsprænghoveder. For det andet havde amerikanerne i forbindelse med krigen i Irak konstateret, at Saddam Husseins regime i meget større omfang end forudset ihærdigt både havde udviklet masseødelæggelsesvåben og forsøgt at udvikle atomvåben. Alene af den grund måtte man formode, at stater

10 ARTIKEL - Orden og Ret den nye verdensorden revisited på den anden side af den vestlige civilisation ville forsøge at tilegne sig, respektive producere de pågældende våben, hvilket senere i årtiet blev bekræftet af udviklinger i såvel Pakistan, Libyen som Nordkorea. Det var imidlertid først fra midten af 1990 erne at amerikanerne var i stand til at formulere det trusselsbillede, der i deres perspektiv aftegnede sig i den ny verdensorden og havde der været bred opbakning til ideen om en ny verdensorden skulle det hurtigt vise sig, at USA under Bill Clinton kom til at stå ganske isoleret i sin udpegning af denne ny verdens trusler. Billedet bestod af tre komponenter: terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben og såkaldte slyngelstater, der var den mere eller mindre officielle betegnelse for stater, der som Irak, forsøgte at tilegne sig masseødelæggelsesvåben og som tillige støttede international terrorisme. 5 Dette trusselsbillede vandt ikke stor genklang i Europa og i takt med, at alliancen mod Irak fra 1996 gik i opløsning blev uenigheden på tværs af Atlanten stadig større og kom eksplicit til udtryk i forbindelse med de eksperimenter Clinton fik gennemført med henblik på at udvikle et missilforsvar. Ganske vist var det dette trusselsbillede, der lå til grund for vedtagelsen af et nyt strategisk koncept i Nato i 1999, men tilslutningen fra de europæiske lande var langt fra helhjertet, grænsende til det tøvende Ligesom amerikanerne tog europæerne i vurderingen af de nye trusler udgangspunkt i situationen efter den Kolde Krig, men perspektivet var et andet og formentlig bestemt dels af nærheden til den tidligere Østblok, dels af den enorme udfordring som integrationen af de to Tysklande ville udgøre såvel for det tidligere Vesttyskland som for resten af EU. I det sydligere Middelhav var man vidne til borgerkrigen i Algeriet og en voksende islamisk fundamentalisme både i Nordafrika og Mellemøsten som man frygtede kunne føre til destabilitet og dermed til øget pres på EU s grænser i form af masseindvandring. Den største sikkerhedstrussel mod Vesteuropa blev i forlængelse heraf defineret som migration, der kunne stamme fra såvel Øst som Syd. Dette førte naturlig nok til vedtagelsen af en Østpolitik og senere en Middelhavspolitik, hvor økonomisk bistand og partnerskabsaftaler skulle imødegå migrationstruslen og nye tiltag i forbindelse med Maastrichttraktaten i 1992 skulle tilvejebringe instrumenter til at skærpe den indre sikkerhed i en Europæisk Union, hvor de indre grænser stod for at blive fjernet. Det var navnlig kriminalitet, våbensmugleri, menneskesmugling og narkohandel, der blev anset for presserende problemer, mens terrorisme ganske vist blev nævnt, men spillede en mindre rolle. Dette kunne begrundes i, at terrorismen i Europa op gennem 1990 erne var faldende efter at den havde domineret dagsordenen i lande som Italien, Frankrig, Spanien, Storbritannien og Tyskland i 1970 erne og ind i 1980 erne. Endelig må det understreges, at det europæiske perspektiv i overvejende grad i det mindste i de politiske formuleringer fokuserede på en international retsorden, hvor moralske begreber spiller en langt mindre rolle end i det amerikanske perspektiv. Det er netop disse forskellige perspektiver som konstant er en kilde til uenighed med potentiale til splittelse i det transatlantiske forhold. Frem til splittelsen i alliancen mod Irak, der for alvor tog fat i 1996, 7 bakkede europæerne op om sanktions- og inddæmningspolitikken mod Saddam Husseins regime, men herefter begyndte flere lande med Frankrig i spidsen at indtage en holdning i direkte opposition til USA s Irak-politik. Hvad angår andre stater som USA mente burde underlægges omfattende sanktioner som f.eks. Iran indtog EU en ganske anden holdning og gennemførte i stedet til amerikanernes voksende irritation den såkaldte kritiske dialog, hvor den politiske stok blev parret med den økonomiske gulerod: økonomisk samarbejde skulle presse lande som Iran til demokratiske reformer og til at indstille støtten til international terrorisme. 8 Et koncept, der i princippet også udgjorde grundlaget for det euro-mediterrane partnerskab, Barcelona-processen, der blev igangsat november På denne baggrund er det ikke for meget at sige, at der allerede i 1990 erne under Bill Clinton var

11 ARTIKEL - Orden og Ret den nye verdensorden revisited alvorlige forskelle i den europæiske og den amerikanske forståelse af hvordan truslerne mod den nye verdensorden skulle fortolkes og hvilken rolle supermagten skulle spille i den nye orden. Transatlantiske kløfter som dem, der blev manifesteret i forbindelse med krigen i Irak i 2003 var der ikke tale om, men grundlaget var allerede den gang tilstede. Navnlig i forståelsen af den internationale terrorisme, hvilken trussel den udgjorde og hvordan den skulle bekæmpes stod USA ganske alene vis a vis Europa selvom Storbritannien til en vis grad, navnlig efter angrebet på de amerikanske ambassader i Østafrika i 1998, nærmede sig amerikanerne i fortolkningen af problemet. Endnu mere tydeligt markerede forskellene sig fra 1996 og navnlig fra 1998 i holdningen til Irak-politikken, hvor EU internt var dybt splittet mellem dem, der som Danmark og Storbritannien bakkede op om USA og Frankrig, der som fast medlem med vetoret i FN s Sikkerhedsråd var kritisk og i dette spørgsmål allierede sig med Rusland og Kina. Resultatet var, at FN s Sikkerhedsråd var lige så lammet i Irak-politikken som det havde været i så mange andre spørgsmål under den Kolde Krig, 9 og de håb man i begyndelsen af 1990 erne havde knyttet til FN om at få fornyet vitalitet og betydning i den nye verdensorden viste sig i hvert fald på dette område at være dybt illusoriske. Det et er næppe nødvendigt at minde om, hvordan de nævnte forskelle i fortolkningen af trusler samt af hvordan de strategisk skulle tackles førte til en egentlig transatlantisk splittelse i forbindelse med Irak-krigen i Er den amerikanske vision om en global verdensorden funderet i ideer om frihed, demokrati og beskyttelse af individuelle frihedsrettigheder der med henvisning til grundlæggelsen af amerikansk sikkerhedspolitik i første halvdel af 1800-tallet (Monroe doktrinen) og som nødvendigt skal virkeliggøres gennem foregribende krig og regimeskifte strategi således klart værdiorienteret og politisk kan det gamle Europas forestillinger om en international retsorden baseret på aftaler og traktater mellem suveræne stater ses som et forsøg på en afpolitisering af de internationale relationer: FN-pagten er ikke, som amerikanerne har for vane at påpege, en pagt mellem stater 13 med et fælles (demokratisk) værdigrundlag, men en formel aftale mellem stater hvoraf langt de fleste er udemokratiske autoritære regimer. Det er i dette perspektiv rigtigt at konstatere, at George W. Bush og Bill Clinton regeringerne har mere tilfælles i tolkningen af den nye verdensorden end Clinton regeringen havde fælles med sine europæiske allierede. Afviklingen af den Kolde Krig kan ses som en begivenhed, der fremprovokerede behovet for en i radikal forstand ny forståelse af USA s væren i verden. Det kan i den forbindelse være illustrativt at gøre opmærksom på, at ingen af de prominente amerikanske sikkerhedspolitiske forskere, der bidrog med artikler om supermagtsrivaliseringen mellem USA og Sovjetunionen til det distingverede tidsskrift International Security forudså den Kolde Krigs ophør. I en interessant artikel i bogen Cultures of Insecurity undersøger Hugh Gusterson samtlige artikler fra 1986 frem til efteråret 1989, hvor den Kolde Krigs ophør er en realitet, og konstaterer at i ingen af bidragene, der baserer sig på anerkendte og udbredte teorier om international politik, forudses den mulighed, at Sovjetunionen og dermed våbenkapløbet vil ophøre med at eksistere. 10 Nu er International Security naturligvis ikke identisk med amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk tænkning, men det er immervæk et højt profileret tidsskrift, som det giver prestige at bidrage til. Gustersons konklusion, at de teoretiske paradigmer, international politisk tænkning havde boltret sig i og fremdeles gør burde afvikles til fordel for nye paradigmer, er måske lige vel hårdt trukket. I nærværende sammenhæng rækker det, at hans undersøgelse er et klart vidnesbyrd om, at afviklingen af den Kolde Krig fremprovokerede behovet for en ny tolkning af verdensordenen og herunder USA s rolle i den. Hermed er også sagt, at begrebet verdensorden er udtryk for en tolkning eller teori om man vil der rækker udover en forståelse af internationale relationer som relationer mellem stater eller som udtryk for international lov. Ved at insistere på begrebet verdensorden ser vi ikke internatio-

12 ARTIKEL - Orden og Ret den nye verdensorden revisited nale relationer alene som konkurrerende staters kamp om magt eller som de konsekvenser fordeling af magt mellem stater har for det internationale system, men som foreslået af den britiske politolog Hedley Bull et forhold mellem orden og anarki i mere fundamental forstand: 11 med verdensorden ser vi internationale relationer i et bredere perspektiv end blot som et spil mellem magt og ret, idet vi tillige inddrager et værdiperspektiv, hvor moral og civilisation forstået som kulturelle fællesskaber i høj grad spiller en rolle for tolkningen. 12 Krig derimod gav rum til at tænke en hel ny orden, herunder redefinere forestillingen om den amerikanske mission. Der er i den forbindelse blevet peget på, at den udenrigspolitiske tænkning efter den Kolde Krig kan karakteriseres som en reformulering af Woodrow Wilsons ideer. Samuel P. Huntington giver med sin bog The Clash of Civilizations and the Remaking of the New World Order det mest kendte og i vide kredse mest omdiskuterede bidrag til, hvad der her er blevet kaldt kulturaliseringen af udenrigs- og sikkerhedspolitikken. 14 Det er således påstanden her, at afviklingen af den Kolde Krig i USA ikke blot nødvendiggjorde en omprioritering af de amerikanske nationale sikkerhedsinteresser i snæver forstand, men førte til en eksplicit reformulering af værdigrundlaget for Amerikas væren i verden, hvilket kan sammenfattes som en kulturalisering af udenrigs- og sikkerhedspolitikken.nu kan man bl.a. med henvisning til Woodrow Wilsons berømte ide om nationernes selvbestemmelse, som han gjorde gældende ved fredsforhandlingerne efter Første Verdenskrig, hævde, at USA altid i sin udenrigspolitiske selvforståelse har haft en mission, der rakte videre end blot til forsvaret af egne sikkerhedspolitiske interesser 13. Man kan endvidere pege på, at Ronald Reagans kamp mod Ondskabens Imperium om noget var en værdibaseret kamp, hvor den såkaldt frie verden kæmpede mod mørkets kræfter i form af kommunismen. Dette er for så vidt rigtigt med den tilføjelse, at ordenen under den Kolde Krig var givet med supermagtsrivaliseringen, hvilket definerede den amerikanske mission som en kamp mod modpolen og netop derfor ikke gav rum frit spil - for spekulationer om en ny global verdensorden: det uhyggelige ved den Kolde Krig var den strategiske trussel som muligheden for en atomkrig rummede, mens det trygge, næsten bekvemme, var, at ordenen var givet på forhånd i en grad som det jf. Gustersons artikel var vanskelig at tænke udover. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken handlede med andre ord om at forholde sig strategisk, retorisk og politisk til en given orden, den bi-polære orden, mens afviklingen af den Kolde 14 Som Hedley Bull gør opmærksom på er den anden side af ordenen anarkiet forstået som det, der truer ordenen, dens opretholdelse eller dens gennemførelse. 15 Til fortolkningen af verdensordenen hører derfor udpegningen af dens andethed i form af det, der truer den og som inden for en tolkning af verdensordenens egen logik det derfor er legitimt at bekæmpe eventuelt i form af krig også selvom denne skulle være i strid med gældende international ret.verdensorden er ikke en social kontrakt eller en international retslig overenskomst, men et værdigrundlag, der har karakter af et kulturelt fællesskab, og som overhovedet ses som mulighedsbetingelsen for etableringen af sociale kontrakter og international ret. Fordi verdensorden baserer sig på et værdigrundlag vil der være en tendens til, at truslerne mod ordenen blive anskuet i moralske kategorier evt. i form af ondskab frem for i det mere værdineutrale begreb fjendskab. Det er i den forbindelse, at terrorisme som trussel mod verdensordenen bliver særlig interessant: der er i et verdensordensperspektiv ikke tale om en egentlig fjende, der kan bekæmpes og besejres inden for den sociale kontrakt, forstået som retssamfundet, eller ved brug af militær magt under håndhævelse af international lov og ret. I den såkaldte krig mod terrorisme, der blev igangsat efter angrebene på World Trade Center og Pentagon 11. september 2001, er der allerede set mange eksempler på, at terrorisme anskues som et fænomen, der hverken kan imødegås og bekæmpes inden for den sociale kontrakt i form af det civilretlige system eller af international lov under ind-

13 ARTIKEL - Orden og Ret den nye verdensorden revisited dragelse af Geneve-konventionerne. Således er de tilbageholdte fanger på Guantanamo hverken kategoriseret som kriminelle eller som krigsforbrydere, men som enemy combatants. Tilsvarende har vi i Europa været vidende til at lande som England og Spanien har revideret deres lovgivning på en sådan måde, at personer mistænkt for terrorisme mister de rettigheder, der i øvrigt er gældende i de pågældende retssamfund, mens vi i Danmark har set argumenter fremført om, at det kan være nødvendigt i bekæmpelse af terrorismen at bøje de gældende og hævdvundne retssikkerhedsgarantier. 17 Terrorisme er dermed i radikal og paradigmatisk forstand verdensordenens andethed og terrorisme kan i forlængelse heraf både fortolkes som de konkrete handlinger, der benævnes terrorisme, og som metafor på uorden, dvs. det anarki, der truer den ny verdensorden. Vi er på det rene med, at vi i ovenstående fremstilling har stiliseret forskellene mellem en international retstænkning over for en værdiorienteret verdensordenforståelse udi det absurde dersom den amerikanske vision om orden konfronteres med amerikansk realpolitik vis a vis Libyen, Pakistan, Palæstina etc. Hensigten har imidlertid blot været at tydeliggøre forskellen mellem to visioner i forståelsen af internationale relationer: det gamle Europas afpolitisering af international politik gennem tilvejebringelse af en retsorden mellem stater hvis regimekarakter ignoreres overfor en vision baseret på værdier som frihed, demokrati og individuelle frihedsrettigheder, der i George W. Bush s univers er identiske med de amerikanske værdier og om hvilke han i et interview i Washington Post forud for Irak-krigen sagde: der findes et værdisystem, man ikke kan gå på kompromis med, og det er de værdier, vi hylder. Og hvis disse værdier er gode nok for vort folk, burde de også være gode nok til andre. 18 At det værdiorienterede sikkerhedspolitiske perspektiv ikke er helt fremmed for europæerne vidner diskussionerne om EU s forfatningstraktat om ligesom holdningerne for eller imod tyrkisk medlemskab af EU langt hen af vejen baserer sig 15 på ideen om kulturelle fællesskaber. Det er i den forbindelse tankevækkende at de amerikanske founding fathers i deres forsvar for virkeliggørelsen af en føderal union af republikanske stater akkurat fremførte de økonomiske og politiske argumenter som i dag gøres gældende i promoveringen af EU som et fredens projekt. 1 George Bush & Brent Scowcroft: A World Transformed (New York 1998), s. 369f 2 Kenneth M. Pollack: The Threatening Storm. The Case for Invading Iraq (New York 2002), s. 36ff 3 Situationen i Mellemøsten efter Golfkrigen, se Lars Erslev Andersen: Den amerikanske orden. USA og det moderne Mellemøsten (København 2003), pp. 84ff 4 Francis Fukuyama: The End of History?, The National Interest, Summer 1989, her citeret fra Foreign Affairs: America and the World. Debating the New Shape of International Politics.A Council on Foreign Relations Book (New York 2002) 5 Andersen, op.cit. s. 33ff 6 Jvf. Christopher Bennett: Kampen mod Terrorisme, i NATO Nyt, forår Philip H. Gordon & Jeremy Shapiro: Allies at War.America, Europe, and the Crisis over Iraq ((New York: 2004); Pollack op.cit; Scott Ritter: Endgame. Solving the Iraq Problem once and for all (New York 1999); Sarah Graham-Brown: Sanctioning Saddam. Politics of Intervention in Iraq (London 1999) 8 Lar Erslev Andersen: Khomeinis besværlige testamente, i Lars Erslev Andersen & Jakob Skovgaard-Pedersen (red.): Satanisk, guddommeligt og såre menneskeligt. Rushdiesagen ti år efter Khomeinis dødsdom (København 1999) 9 Gordon & Sharipo op.cit. 10 Hugh Gusterson: In/Security and the Politics of Disciplinarity, i Jutta Weldes et al: Cultures of Insecurity. States, Communities, and the Production of Danger (Mineapolis 1999) 11 Hedley Bull: The Anarchical Society. A Study of Order in World Politics. Second edition (New York 1995) 12 Carl Schmitt: Det politiskes begreb (København 2002); David Campbell: Writing Security. United States Foreign Policy and the Politics of Identity ( Minneapolis 1998); Samuel P. Huntington: The Clash of Civilizations?, i Foreign Affairs op.cit. 13 John Lewis Gaddis: Surprise, Security, and the American Expierience (Cambridge, Mass. 2004) 14 Huntington, op.cit. samt Samuel P. Huntington: The Clash of Civilizations and the Remaking of World Order (London 1997) 15 Bull, op.cit. 16 Jonathan Kay: Outmaneuvering Terror. Redefining the Terrorist, i The National Interest Spring 2004; David Cole: Enemy Aliens. Double Standards and Constitutional Freedoms in the War on Terrorism (New York 2003) 17 Uffe Ellemann-Jensen: Terror i Madrid: Angrebet på hele Europa, Berlingske Tidende, 14. marts George W. Bush, Interview med Bob Woodward, Crawford, Texas, 20. august 2002, bragt i Washington Post 19. November 2002

14

15

16 SYNOPSIS - Erfaringer med synopsis Erfaringer med synopsis Af Birgitte Prytz Clausen Synopsis er for nogen et fjernt distanceblænderord, der hører hjemme i en bullshit-bingo. Jeg har oplevet fnisen når jeg fremlagde en transparent med noget jeg kaldte synopsis. Men i efterhånden 5 år har de fleste af mine elever og jeg haft det meget afslappet med dette fænomen, der i fremtiden vil indgå i vores mundtlige eksamener i samfundsfag på A og B-niveau samt i Almen Studieforberedelse. En synopsis er det klasse og lærer i fællesskab bestemmer den skal være. Måske definerer min klasse og jeg fænomenet anderledes end andre samfundsfagslærere og deres klasser. Sandsynligvis er dansk eller historielæreres definition ikke den samme som min. Men den generelle idé er ens. En synopsis er det smalle sted på et timeglas. Efter en proces med både indsamling og bearbejdning af materiale, præcisering af problemstilling og arbejde med samme på de relevante taksonomiske niveauer, er synopsis-skribenten klar til at præsentere resultatet af sine anstrengelser. I minimal form måske kun på en side præsenteres problemstilling, disposition og hovedpointer. Ekstrakten af indholdet koncentreres på timeglassets smalleste sted. Synopsen er det værktøj en oplægsholder bruger til at skabe overblik for sig selv og sine tilhørere.timeglasset vides ud når synopsens destillerede indhold beskrives, eksemplificeres, forklares og diskuteres for tilhørerne. Synopsen fungerer som indholdsfortegnelse der skaber overblik for både afsender og modtager. Den fungerer som huskeliste for oplægsholderen og notat for tilhøreren. Den formidles nemt på 18 en elektronisk konference og kan være til nytte senere, både for forfatteren selv og for andre, fx ved repetition eller eksamensforberedelse. Synopsis i forbindelse med undervisningen Når man arbejder med synopsis synliggøres nødvendigheden af at lave en god disposition. Hvis elever skal aflevere en skriftlig opgave i synopsisform bliver det tydeligere både for dem selv og for læseren, hvis den røde tråd og den klare disposition mangler. Når man skal skrive synopsis kan man ikke bare skrive løs man må have tænkt opgaven igennem først. Når elever først har prøvet at lave en velfungerende synopsis vil de måske se nytten af at disponere deres stof, inden de skriver en opgave. Jeg har efter at vi er begyndt at arbejde med synopser i højere grad end tidligere oplevet at elever har indset pointen med at bruge den første time (efter gruppeforberedelsen) til skriftlig eksamen til at lave en disposition med alle de gode ideer samlet i stikordsform, udtænkt mens de er friske i hovedet, for så at bruge de følgende 4 timer til bare at folde det allerede gennemtænkte ud i prosa. Synopser er ingen mirakelmedicin. Mundtlige oplæg kan stadig være lange, kedelige og uformidlede, selv om oplægsholderen har en synopsis at støtte sig til. Men hvis eleven har øvet sig i den mundtlige fremlæggelse på forhånd, både ved faktisk at øve sig i at tale, men også ved bevidst at vælge ud hvad der skal med i synopsen så den hverken er for uoverskuelig detaljeret eller for intetsigende kortfattet ja så er der en god mulighed for at det mundtlige oplæg forløber godt. Oplægsholderen er mindre nervøs med en god synopsis at støtte sig til, og tilhørerne har både et visuelt og et auditivt input at opfatte.

17 SYNOPSIS - Erfaringer med synopsis Synopsis indgår, som det vil være fremgået, som et naturligt redskab i den daglige undervisning i forbindelse med både mundtlige oplæg, fx efter projektarbejde eller gruppearbejde, og i forbindelse med skriftlige opgaver. Eksamenstræning i brug af synopsis kan altså nemt integreres i den daglige undervisning. Synopsis-eksamen Min kollega og jeg har flere års erfaring med forsøg med 3 timers forberedelse inden mundtlig synopsis-eksamen i samfundsfag højniveau, dvs. det samme som den fremtidige B-niveau eksamen. Det er en form vi har vænnet os til og er glade for, og eleverne er tilsyneladende enige med os.vi er blevet lettet for det svære redigeringsarbejde der er påkrævet for at skære bilag til til en traditionel mundtlig studentereksamensopgave, hvor der både skal være udfordring og overkommelig bilagsmængde uden at eleven ender i legen gæt hvad læreren har tænkt. Og eleverne er sluppet for en del nervøsitet og i vid udstrækning for de laveste karakterer på skalaen. Hver eksamensgruppe laver en synopsis i fællesskab som den enkelte elev medbringer til sin individuelle eksamination. Så man må altså som lærer indstille sig på at høre på fremlæggelser ud fra samme synopsis flere gange i træk. Det er måske lidt kedeligt, men det er slet ikke vanskeligt at vurdere niveauforskellene. På det udmærkede niveau præsenteres synopsen med kritiske vinkler, illustrative eksempler og supplerende forklaringer. I den næste eksamination på et usikkert niveau læses synopsen måske blot op, uden uddybninger, så man må spørge nærmere for at afdække om begreberne faktisk er forstået. Elever med en synopsis foran sig har ofte meget på hjerte til eksamen, og det er ikke rimeligt at spænde ben for den disposition de medbringer. På den anden side skal eksamen stadig forme sig som en samtale, og eleven må være indstillet på at blive afbrudt. Synopsen er et element på det grønne bord som man må opbygge nogle normer omkring, både ved eksamenstræning og vha. daglig brug af synopser, så eleverne indstiller sig på at 19 bruge synopsen ikke som en ufravigelig dagsorden, men som en struktur der rummer plads til dialog og supplerende indfald. Som eksaminator kan man, især med de dygtigste elever, have sværere end før ved at finde på uddybende spørgsmål indenfor pensum som eleven ikke selv allerede har inddraget. Når udgangspunktet p.g.a. en fyldestgørende synopsis og en god præsentation af samme - er, at hele stoffet er inddraget og forstået, er det klart at de supplerende spørgsmål bliver færre, og på et højere taksonomisk niveau, end det ville være tilfældet ved en traditionel eksamen. Ofte vil man dog som eksaminator kunne henvise til elementer i bilagene som kan perspektiveres, idet eleverne sjældent på 3 timer når at tømme bilagene for alle relevante pointer. Men man skal selvfølgelig være opmærksom på at gøre dette uden at falde niveaumæssigt, fx fra diskussion til redegørelse. Det højeste niveau i eksaminationen kan bl.a. fastholdes ved at lægge op til en kritisk diskussion af den problemstilling eleverne har valgt. Et kriterium for det udmærkede niveau er også elevernes evne til at fastholde fokus på deres problemstilling og konkludere på denne, trods de uventede afledninger deres eksaminator og censor måtte præsentere dem for undervejs. Mens det måske er blevet sværere at eksaminere de dygtigste elever er det blevet mindre pinefuldt at eksaminere de svage. Fornemmelsen af vi har altid synopsen og vi er enige om i gruppen at det er rigtigt det der står i synopsen giver de svageste elever lidt mere rygstød end tidligere, både under forberedelsen og ved selve eksaminationen. Den berømte klap går ikke i hvert fald i deres egen forståelse af situationen ned for dem, for de har altid noget mere på synopsen de kan sige.væk er de mest hektisk røde kinder og tårerne, de mest pinagtige øjeblikke hvor eleven går i sort, og som følge heraf også de frie fald til skalaens laveste karakterer. Men synopsen er ingen garanti for at bestå. Går man til eksamen med en synopsis hvis indhold man ikke selv forstår, må det nødvendigvis trække meget ned. I overgangsperioden til den nye eksamensform

18 ANMELDELSER - Bøger til anmeldelse havde vi selvfølgelig nogle begyndervanskeligheder. Eleverne lagde i de første evalueringer meget vægt på betydningen af at træne brug af synopsis jævnligt i undervisningen. De første elever oplevede også undertiden problemer med at skulle enes i gruppen om én synopsis. Løsningen blev at gøre punkterne så åbne at den enkelte elev kunne supplere ved eksaminationen, og i højere grad at gøre pointerne diskuterende (med mulighed for divergerende opfattelser) end redegørende. En god synopsis indeholder netop åbningen til en faglig diskussion og perspektivering. Eleverne havde og har stadig svært ved at bruge bilagene rigtigt. Bilagenes problemstillinger skal indgå som perspektivering, og eksaminator ser jo gerne at relevante pointer i de udmærkede bilag ikke overses! På den anden side er der ikke plads til for detaljerede, redegørende gennemgange af bilagene. At finde den rette balance på dette punkt er også et kvalitetskriterium. På det kommende A-niveau kommer synopserne måske endnu mere til deres ret, når eleverne med de 24 timers forberedelse får tid til at inddrage supplerende materiale. Det faglige felt for eksaminationen vides ud, og behovet for en klar struktur i form af en synopsis bliver endnu større. Bøger til anmeldelse I øjeblikket er modtaget følgende bøger til anmeldelse: Hansen, Niels Erik, Ro og orden i Danmark i 40 erne, Columbus. Jacobsen, Benny og Janus Gaardsmand Jacobsen. Velfærdsstatens mange liv, Columbus. Verdens tilstand 2004, Mellemfolkeligt Samvirke. Grus nr.71, 2004 Magtudredningen. Faurby, Ib og Märta-Lisa Magnusson (red.) Korsvej og minefelt, Systime. Thorndal, Morten Hansen, Modernitetens politiske teoretikere, Columbus. Grøndal, Malene, Dansk Udviklingsbistand fra mission til terrorbekæmpelse, Informations Forlag. Copenhagen Consensus, Aarhus Universitetsforlag. Turner, Jonathan H., Ansigt til ansigt, Systime Academic. Lemert, Charles, Sociale forhold, Systime Academic. Nielsen, Hans Jørgen, Er danskerne fremmedfjendske,aarhus Universitetsforlag. Christensen, Erik (red) Velfærd på vildpsor, Frydenlund. Østergaard, Clemens Stubbe, Kinas eksperimenter, Columbus. Andreasen, Frants og Peter Bak, Synsvinkler på politik, Systime. Vil du anmelde en af bøgerne, kan du kontakte redaktionen telefonisk eller via . 20

19 1. Introduktion til opgavens problemfelt Ved udgangen af skoleåret 2004/2005 initieres implementeringen af en ny epoke i de danske gymnasiale uddannelser. Valggymnasiet bliver erstattet af studieretningsgymnasiet. Samtidig skal der være en større grad af ækvivalens mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Forskellen mellem valggymnasiet og studieretningsgymnasiet fremtræder tydeligt ved sammenligning af centrale elementer fra de to bekendtgørelsers 1. Allerede i 1 i den nye gymnasiebekendtgørelse ses tydelige forandringer: stk. 1 Uddannelsen udgør en faglig og pædagogisk helhed, som alle fag er forpligtet på. stk. 2 Uddannelsen gennemføres med fokus på det almendannende og studieforberedende. I modsætning hertil står i den gamle bekendtgørelse, at Undervisningen i gymnasiet skal udgøre en helhed og sikre, at eleverne får både almendannelse og generel studiekompetence med henblik på at gennemføre videregående uddannelse. Som led i dette skal både skole som helhed, de enkelte fag og undervisningen fremme Team, fag og faglighed har været og er stadig nogle af de centrale områder, der diskuteres i forbindelse med udformningen og implementeringen af studieretningsgymnasiet, idet der i den nye gymnasiebekendtgørelse (STX) kan spores ændringer på disse områder. I den gamle bekendtgørelse indikeres det, at skolen som helhed, de enkelte fag og undervisningen er tre separate niveauer, hvorimod uddannelsen i den nye bekendtgørelse er 21 OPGAVE - Lærerteam Lærerteam En nødvendig præmis for realisering af faglighed? En opgave skrevet i forbindelse med teoretisk pædagogikum. Af Ditte Nørtoft Nielsen, Rødkilde Amtsgymnasium en faglig og pædagogisk helhed, som alle fag forpligtes til at bidrage til. Ret beset er det dog værd at bemærke, at fag og faglighed for de gymnasiale uddannelser ikke er noget nyt. Det er og har altid været tilfældet, at fag og faglighed er kerneydelser i det almene gymnasium. Der er derimod tale om en nytænkning, idet nye fag er opstået, nogle er forsvundet eller har ændret sig, og faglighed anskues anderledes. Diskussionen af lærerteams repræsenterer derimod en nyere diskurs, og etablering af teams nævnes specifikt i den nye gymnasiebekendtgørelse i 5, hvor undervisningens planlægning og gennemførelse konkretiseres Rektor sammensætter for hver grundforløbsklasse og for hver studieretningsklasse et lærerteam. Desuden kan rektor sammensætte lærerteam efter andre kriterier.et lærerteam kan efter behov fungere i kortere eller længere tid. Stk. 2. Rektor beslutter, hvilke opgaver der tillægges det enkelte lærerteam med hensyn til planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling. Institutionelt ses det også, at der i den nye bekendtgørelse er større fokus på rektors formelle beføjelser. Mange elementer er således forandret i det nye studieretningsgymnasium, men gymnasieskolen er stadig, som Beck & Gottlieb (2001:39) bemærker, spændt ud mellem folkeskolens brede formål og universitetets fagspecialiserede formål og befinder sig derfor i et overgangsfelt. Således er et af de centrale mål for det almene gymnasium (STX) stadig almen dannelse og studieforberedelse.

20 OPGAVE - Lærerteam 1.1 Problemformulering og opgavens struktur Denne opgave ser nærmere på begreberne team, fag og faglighed og forsøger at definere, diskutere og problematisere disse begreber samt anvende dem i praksis gennem et i forløb almen studieforberedelse (AS) 1,hvor samfundsfag B, dansk A og biologi B samarbejder om emnet: Er familien en saga blot? - familieliv i tiden omkring årtusindskiftet Helt overordnet vil opgavens hypotese være, at eksistensen af lærerteam er nødvendig på grund af en nyorientering af fag og faglighed. I forbindelse med behandlingen af den overordnede hypotese vil det være væsentligt at undersøge, hvad nyorienteringen af fag og faglighed egentlig indeholder, hvordan fagligt samspil og etablering af lærerteam bidrager til realisering af gymnasiets generelle og fagenes specifikke faglighed, og i den sammenhæng diskutere om vi som gymnasielærere i virkeligheden er ordentligt klædt på til at teamarbejdets udfordringer. Opgaven falder i to dele: en indledende og mere teoretisk del, hvor begrebskomplekserne team og fag og faglig defineres og diskuteres. Dernæst kommer præsentationen af og refleksionen over selve forløbet i AS. Det præsenterede forløb er tænkt som et forløb, der finder sted på 4. semester i en studieretning, hvor samfundsfag B og biologi B indgår som to af de tre studieretningsfag. 2. Opgavens problemfelt:team, fag og faglighed definition og diskussion Fag og faglighed er at betegne som den kerneydelse, gymnasiet bidrager med, mens teams kan og formentligt i fremtiden vil blive opfattet som et af de centrale midler i forbindelse med realisering af denne kerneydelse. 2.1 Fag og faglighed Inden man på skolerne overhovedet beskæftiger sig med eller forsøger at kaste sig ud i fagligt samspil og etablering af lærerteams, er det nødvendigt at definere, hvad der forstås ved fag og 22 faglighed. Dernæst kan man beskæftige sig med at operationalisere forskellige typer af fagligt samarbejde for til sidst at kigge på lærerteams, hvis medlemmer vel til en vis grad vil være både agenter i og tovholdere af det faglige samarbejde Hvordan defineres fag og faglighed? Som sagt er de enkelte fag og fagligheden det fundament, som det almene gymnasium bygger på. De udgør det ene hjørne af den didaktiske trekant. Dog er det ikke dermed sagt, at fag og faglighed er en statisk enhed. Det er tværtimod dynamiske begreber, der tiden igennem redefineres og udvikler sig i takt med gymnasiets specifikke og samfundets mere generelle udvikling. Et godt billede på det dynamiske aspekt ved fag og faglighed fremkommer, hvis man betragter gymnasiets udvikling, der de sidste 150 år har haft forskellige versioner af almen dannelse som mål. Figur 1: Historisk oversigt over gymnasiets udvikling 1850 Enhedsgymnasiet 1871 To-linje gymnasiet 1903 Tre-linje gymnasiet 1963 Grengymnasiet 1988 Valggymnasiet 2005 Studieretningsgymnasiet (Kilde: Baseret på Wiedemann 1995, Rasmussen 1999a og Harry Haues oplæg på Rødding Højskole nov. 2004) I denne sammenhæng er det primært de to sidste typer, der er interessante. Disse to typer af gymnasium kan begge tages til udtryk for forsøg på at løse omverdenens kompleksitetsudvikling 2 ved at øge kompleksiteten i gymnasiet. I valggymnasiet af 1988 øgede man antallet af fag 3,men samtidig besværliggjordes fagsamarbejdet specielt for valgfagene. Så optil den igangværende reform er uddifferentieringen i gymnasiet sket via antallet af udbudte fag. I den nye gymnasiereform, der indfører det såkaldte studieretningsgymnasium, har man dog brudt med denne tradition. Her er forøgelsen af kompleksiteten sket ved øgede muligheder for og krav til fagsamarbejde. Deraf