los... JAGT& JÆGERE Jagtkonsortium Så går det Andejagt Det gode D A N S K L A N D - S T R A N D J A G T O G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "los... JAGT& JÆGERE Jagtkonsortium Så går det Andejagt Det gode D A N S K L A N D - S T R A N D J A G T O G"

Transkript

1 D A N S K L A N D O G S T R A N D J A G T JAGT& JÆGERE Januar / Februar årgang los... Så går det Andejagt Det gode Jagtkonsortium

2 LEDER Betaling for at benytte naturen Af indholdet FORSIDEFOTO: Per Kaufmann INDHOLD: Så går det los Vinterduer og en triple Naturen i februar og marts.... Kold vejr, ræve og havørne holder skarver i skak Kaliberbetegnelse Jagtkonsortium Sakset fra facebook Andejagt Veiðufelag Føroya Ramasjang Erfaringer fra pilotprojekt..... Skydepræmie på sæler Fra nært som fjernt Foreningsnyt Jægerquiz Medlemsshop JAGT & JÆGERE - er trykt på genbrugspapir, som er FSC-mærket! Det betyder, at DLS er med til at støtte bæredygtig brug af verdens skove til gavn for såvel flora som fauna og mennesker I efteråret 2014 foreslog miljøministeren, at der på udvalgte p-pladser skulle betales en afgift for at benytte pladsen, i forbindelse med besøg i skov og strand. Der opstod et ramaskrig fra naturbrugerne, og ministeren opgav at gennemføre planerne. Men er det så skrækkeligt at brugere af skov og strand skal betale lidt af det, det koster at lave stier, så de kan gå tørskoet i naturen, lave plancher der fortæller, hvad de ser, eller rense strand, opsætte og tømme renovationssække, samt etablere p-pladser, så de besøgende ikke har for langt at gå, for at nyde naturen. P-pladser der også skal vedligeholdes, og selv om der er opsat beholdere til affald, skal der alligevel sendes folk ud for at samle plastemballage og dåser. Udgifter der gavner jægerne? Jægerne betaler 535 kr. for at benytte naturen, fritidsfiskerne 300 kr. lystfiskeren 185 kr. og det har de gjort i mange år, uden protester. Problemet for jægerne er, at nogle af de mange penge der bliver indbetalt, bliver brugt til forskellige formål, der ikke har noget med jagt og vildtforvaltning at gøre. I et referat fra Vildtforvaltningsrådet i september 2014, er der en udgift der hedder»dof aftalen« kr. samt tilskud til DOF tidsskrift. Man må stille sig selv det spørgsmål, om de to udgifter er noget der gavner jægerne, som har indbetalt pengene. Indtil nu har jeg kun kendt DOF repræsentanter som personer, der aktivt går ind for at afvikle jagt. Mere jagt på statens arealer I december udsendte miljøministeren en pressemeddelelse om at flere jægere skulle have adgang til at gå på jagt på statens arealer. Dansk Land- og Strandjagt har siden 2008, foreslået naturstyrelsen at ændre deres regler for jagt på styrelsens arealer. Det har vi bl.a. gjort i høringssvar til styrelserne lokalt i NST Vendsyssel, NST Kronjylland, NST Vestjylland, NST Blåvandshuk, NST Vadehavet, NST trekantsområdet, NST Vestsjælland, og sidst NST Østsjælland. Nogle styrelser har afvist at ændre, mens andre har taget vores forslag med til styrelsen centralt i Haraldsgade. Dansk Land- og Strandjagt har også støttet ideen om salg af dagjagter (Norsk model) på statens arealer. Dansk Land- og Strandjagts holdning er at jagtleje, skal ses i sammenhæng med bæredygtig jagt, at man høster af naturens overskud, samt at jagt bliver økonomisk overkommeligt for alle jægere. Det bliver interessant at se hvordan myndighederne administrerer ministerens tanker. Finn Madsen, landsformand

3 JAGT Så går det los Per Kauffmann var i Finland, da der pludselig blev mulighed for at deltage i jagt på los. Få her beretningen om, hvordan det gik og en indføring i, hvordan losjagten organiseres i Finland. Jeg besøgte min ven, Mikko, en kold vinterweekend i vinteren 2011 med det formål at skyde mårhund fra grav og whitetail fra tårn. Helt tilfældigt, og meget heldigt, blev jeg inviteret på losjagt, og fik dermed en mulighed for at få et indblik i denne specielle og mandskabskrævende jagtform. Området vi skulle jage i hedder Kalvola, en god times rask kørsel nord for Helsinki. I dette område er der 8 jagtklubber der deler de 338 km 2 mellem sig. Det svarer til hektar, når søer, veje og byområder er trukker fra. Området huser mellem 20 og 35 katte, inklusive de 8 unger der bevisligt er født i En licens til deling blandt 8 jagtklubber Tidligere fik de 8 jagtklubber i området tildelt en licens til deling hvert andet år. Nu får de en licens hvert år, og håber næste år at få to. Systemet er, at klubberne skal dele licensen, hvorfor der sendes invitation til alle medlemmer i de 8 klubber, når der skal jages los. Det er flere hundrede mennesker, men oftest dukker der kun op til hver jagt. Et mindre antal når jagten placeres midt i ugen og lidt flere i weekenderne. Hver morgen med nysne kører repræsentanter for de 8 jagtklubber rundt 3

4 JAGT På vej på post. Der kigges på kort og lægges planer. i deres eget område for at lede efter friske spor fra los. Hvis de finder spor, gælder det om at få lokaliseret katten til et område, der kan undersøges hele vejen rundt - typisk 200 hektar stort. Ved daggry ringer klubberne sammen og beslutter, hvem der står med de bedste kort på hånden, såfremt der er fundet flere spor. Kontaktpersoner i hver klub sender derefter invitation til alle gennem et system af og sms-kæder. Beskeden er relativ kortfattet, da alle ved, hvad det handler om: Et mødested og et mødetidspunkt, - typisk med kort frist. Alle der vil med på jagten, smider hvad de har i hænderne og møder op på det aftalte sted. I dag er det lørdag, og der møder 36 mand op kl. 11 kun et kvarters kørsel fra Mikkos hjem. Det er Mikkos far, Riisto, der har fundet sporet efter en voksen kat, da han kørte rundt sidst på natten. Senere har en nevø kørt rundt med sin snescooter i mindre og mindre cirkler og katten er nu lokaliseret til et område på omkring 200 hektar. Det er naturligvis en ære at have fundet det spor der vælges, især hvis der senere skydes en kat. 8 jagter uden held! Der har tidligere i år været afholdt jagt på los 8 gange uden held, og der er således allerede brugt langt over et mandeår på den konto. Nogen gange skydes lossen på den første jagt, andre gange er det mere besværligt, og sådan har det altså været i år. Sidste gang kom en hunkat med to store unger ud af buskadset kun 25 meter fra en af de posterede jægere. En moderkat må ikke skydes, men ungerne må gerne. Det kunne dog ikke lykkes, da de holdt sig tæt sammen og forsvandt bag jægeren. Ved en anden lejlighed fik hunden jaget en stor kat ud af tykningerne, men desværre udenfor skudhold. Der skydes kun med hagl på disse jagter, idet lossen næsten altid kommer i fuldt firspring og i ly af tæt buskads. Til gengæld bruges der hagl i størrelse BB og med kraftige krudtladninger. Hunden Kanska hjælper til Der bruges hund til at drive lossen ud, men der slippes kun en enkelt ad gangen. På grund af den megen sne, er det vigtigt at den hund der anvendes er langbenet og derudover er trænet til jagt på katte. Det kan jo ikke nytte at den begynder at gå på fod efter elg eller whitetail. I dag er det Kanska der er mødt for at hjælpe. Kanska er importeret fra USA og er specielt trænet til predators rovdyr. Afgang i varmt tøj og med store forventninger Der hilses på og snakkes lystigt rundt omkring inden der formelt bydes velkommen. Tillidsværdige personer ud- 4

5 JAGT nævnes til gruppeførere og får besked om hvilke vejstrækninger og skovspor de er ansvarlige for at dække af. Ikke længe efter kører bilerne af sted i hver sin retning, stoppet med folk i varmt tøj med store forventninger om deres første los, og med haglgeværerne pakket ned i de obligatoriske foderaler. Vi er en halv snes stykker der samles ved et skovhjørne. Der tales lavmælt og kun meget lidt, og få øjeblikke efter bevæger vi os af sted. Jeg har i mellemtiden regnet ud at omkredsen på et område på 200 hektar må være i omegnen af 6 kilometer. Med 36 mand i opdækningen, kommer vi til at stå med i gennemsnit 166 meters afstand. Hvis vores rækkevidde er 30 meter til hver side, kan vi dårligt dække mere end en tredjedel af strækningen. Jeg bliver sat af cirka midt på det smalle spor. Både foran og bagved mig er der tæt buskads. Skulle katten vælge at komme forbi her, må jeg hellere være helt vågen, for ellers er det mig der trækker det korte strå. Et skud og jagten er slut Jeg finder et træ mod højre, der er godt 30 meter ude og det samme til venstre. Putter de to patroner i kammeret, lukker lydløst, og så er jeg sådan set klar til, hvad der måtte komme. Indprenter mig den helt afgørende hovedregel ved denne slags jagter med kun en eneste licens: Når der lyder et skud, er jagten slut. Skulle det så være en forbier, må jagten bare genoptages en anden dag, for at skyde to katte på samme licens er helt uantageligt. Eksempelvis sker der senere i dag, i et område langt længere mod nord, en kortslutning mellem ørerne på en af jægerne, idet han tager fejl af en los og en jærv. Og desværre rammer plet. Det koster ham i bøde, hvilket jo trods alt ikke er så galt bortset fra, at man i Finland bruger Euro. Samtidig fratages han sit gevær, jagttegn og det nedlagte dyr. En dårlig weekend, kaldes det. Nå, men tilbage til min egen losjagt. Jeg hører hunden langt borte, da den bliver sluppet. Kort efter bliver lyden dog svagere og svagere og dør så helt bort. Sådan havde jeg ikke lige forestillet mig det skulle gå. En halv times tid senere kommer gruppeføreren tilbage for at samle os op. Over radioen er det meddelt, at katten er gået ud af såten fyrre meter fra en af jægerne på den anden side af skoven. Uset i øvrigt. Hunden er fortsat efter den ind i det tilstødende område. Sådan endte så min først losjagt, udbytteløst, men det var ganske sjovt at være med til. 5

6 JAGT På jagt med en legende Næste morgen kommer der besked om mødested til den tiende losjagt i området. Nu vil de altså have den kat skudt. Vinderen af sporkonkurrencen er en jagtklub lidt længere mod nordøst. Der er spor fra to katte, en stor og en mindre, og de er begge lokaliseret til et område på kun 50 hektar. Det stiller os langt bedre og en af kattene langt dårligere. Vi ankommer til jagtklubbens hus nogle minutter for sent, og flere biler er allerede på vej ud. I dag er der mødt 30 jægere, herunder den legendariske politimand. Han var også med i går og er nem at få øje på i flokken. Dels er han ualmindelig høj, dels er han klædt i noget gråt tøj, der helt stikker ud fra de andre. Det ligner en uniform fra en af de finske vinterkrige. Han er en legende af mange forskellige årsager. Dels er der ingen der ved, hvad han laver, ud over at han er ved politiet, men ikke laver helt almindeligt politiarbejde. Derudover har han så urimeligt lange ben nederst på sin to meter lange krop, at han kan bevæge sig i høj sne lige så hurtigt som en elg, siges der. Og på grund af sit hemmelige arbejde er han i kanonform. Som den eneste er han derfor på specialopgave, når der er losjagt. Han går i hundens spor, når den går på kattens spor, og den teknik har indbragt ham æren af at skyde hele fem los. Langt de fleste finske jægere får aldrig skudt en los, endsige set nogen, men politimandens lange ben og gode kondition giver ham tilsyneladende en stor fordel. Kun det tætte buskads kan redde katten 50 hektar, regner jeg ud, har en omkreds på kun to kilometer og med 30 mand betyder det en afstand mellem os på meter. Kun det tætte buskads kan redde den kat nu, hvor vi næsten kan nå sammen med haglgeværerne. Det tætte og stærkt kuperede terræn nedsætter dog vores odds en del. Jeg får en god post og efter at have orienteret mig om mine naboers position, falder hvilen på mig. Termometeret er svunget i plus, så træerne drypper. En gang imellem lyder der et ordentligt PUFF, der får mig til at fare sammen, når store klumper sne forlader en gren som har været tynget ned mod sin vilje. En lille time er gået, da jeg hører et enkelt skud. Jagt forbi. Da vores lille gruppe samles, siger rygterne, at politimanden har været dygtig igen. Eksklusiv rundvisning i klubhuset Tilbage ved jagthytten får jeg en eksklusiv rundtur i klubhuset, mens vi venter på katten og de sidste jægere. Jagtklubben her har rådighed over hektar og skyder 20 elge og udover 150 whitetails om året. Med så store mængder kød, har de naturligvis et veritabelt slagteri med skinner i loftet, kraner, vacuumpakkeanlæg, vægte LOSJAGT I NORDEN Der er mange grunde til at misunde sine naboer. Oftest grundløse, for selv om græsset synes grønnere på den anden side af hegnet, er det ikke altid, det smager bedre. Men som jægere, har vi mange grunde til at være misundelige på vores nordlige naboer, nordmændene, svenskerne og finnerne. Først og fremmest har de elgen at fornøje sig med i jagtlige sammenhænge, for ikke at nævne urfuglen og tjuren. Er det ikke også lidt gul misundelse værd? Og så er der jo svenskernes svin, nordmændenes rener og finnernes whitetails. Adskillige danskere har også fået øje på de talrige bævere hos vores naboer, og valfarter hvert forår nordpå for at stifte bekendtskab med castor fiber. Men hvor vores naboer villigt deler ud af jagtmuligheder på de nævnte arter, har de en tendens til at holde deres rovdyr for sig selv. For så vidt angår jærv, bjørn og ulv er der nu ikke noget at sige til det, for selv om bestanden af de tre arter er stigende, udstedes der ikke mange licenser. Lossen derimod, ser ud til at trives så godt, at der udstedes flere og flere licenser. Losfældningen i Norge har i mange år ligget omkring 100 dyr årligt, men efter en nedgang i antallet af licenser en periode, røg kvoten tilbage til over hundrede igen. De 149 licenser der blev udstedt i 2010, var det højeste antal siden 1800 tallet. I 2011 blev denne rekord slået endnu en gang, da der blev udstedt 166 licenser. Den almindelige jagtsæsonen går fra 1. februar marts, men herudover gives der nogle få tilladelser til at regulere bestemte katte, der volder problemer for husdyr eller rener. Det samme mønster ses med bjørne, og tilsvarende ordninger kendes fra Sverige og Finland. For Finlands vedkommende ses en endnu kraftigere stigning i antallet af licenser til los. Fra 2004, hvor der blev nedlagt 65 dyr, er der sket en gradvis udvikling frem til 2007, hvor tallet var 103. Senere er tallet dog steget dramatisk til 179 i 2008, 298 i 2009 og i 2011 blev der udstedt et rekordhøjt antal på 459 licenser, en stigning på over 600 % på kun seks år. Myndighederne i Finland skønner at populationen er mindst 2500 dyr i

7 JAGT og det hele. I gulvet er nedstøbt kroge som dyrenes skind kan bindes fast i, mens en lille kran trækker kroppen fri af pelsen. Vi når lige at sætte os ved bålet, da katten ankommer på ladet af en truck. Lidt senere ankommer politimanden og ønskes tillykke af alle. Ikke en mine fortrækker han, ikke en gang verdens mindste smil lader sig lokke frem. Man er vel ikke hemmeligt politi for ingenting. Hvordan skete det, spørger alle i næsegrus beundring for at høre om, hvordan det lykkedes ham at skyde sin sjette los. Legenden fortæller lavmælt og uden at overdramatisere, at han gik stille og roligt i hundens spor, men langt efter den, da en kat kom gående imod ham. Den stoppede 60 meter ude og satte sig ned, måske i glæde over at have snydt hunden. Og så bang, skød han den og den blev på stedet uden at røre en muskel. Nu tænker du nok straks og garanteret: Tres meter. Er det ikke lidt meget til en kat af den størrelse og så med hagl? Nej, kan jeg blot sige. For denne politimand er ikke af de almindelige, det har jeg jo lige forklaret. Han lader selv sine haglpatroner sammen med et par ligesindede. De bruger temmelig meget krudt og en haglladning på 70 gram, så der er nok lige så lidt haglskål, som der er megen rekyl. Haglene er naturligvis nogle ordentlige bær og lavet af et specielt materiale med en vægt der er tungere end bly. Derfor koster også hver patron over 150 kroner, men er sin vægt værd i guld. Gad vide, hvad det er for en politiafdeling han arbejder for? Nå, men katten er i hvert fald leveret, og det med et enkelt skud til hovedet. Et par af tænderne er desværre ramt af et hagl, men derudover er det en flot hankat, som senere vejes til 13 kilo. Det er altså en teenagerkat på måske halvanden år, idet en voksen og gammel kat vejer det dobbelte. Verdensrekorden som blev skudt her i området for nogle år siden, vejede over 30 kilo. Årets heftigste drikkegilde Flasken går rundt og der drikkes efter tur, den traditionelle barhovedet skål for katten og dens nye ejer. Og den skål er kun en forsmag på, hvad der venter, for i løbet af maj er politimanden forventet til at være vært ved årets heftigste drikkegilde, hvor alle deltagere i årets 10 jagter har gjort sig fortjent til at deltage. Mikko fortæller at programmet kun består af to Den langbenede politimand med den langbenede kat. punkter. Først spiser man en lille smule mad og SÅ. Hele aftenen er på den heldige jægers regning, så der har vi måske forklaringen på den manglende smilelyst, for når finnerne går til drikkegilde, så løber det op med udgifterne i samme hast som spiritussen løber ned. Nu ved jeg så, hvor jeg skal befinde mig nogle dage i maj... Tekst og foto: Per Kauffmann Mikko med en af dagens helte - hunden Kanska. 7

8 JAGT Vinterduer og en triple... De så ud til at ville komme på skudhold. Det var dog kun den ene due, som kom helt ind. Ventetid er næsten altid irriterende. Før i tiden var dagene/ugerne op til sæsonstart nærmest ulideligt lange, nu går det lidt hurtigere. Men når man sidder i en kold bil i slutningen af januar, og venter på en jagtkammerat, så får man kigget på uret en del gange. Vi havde ellers aftalt at være der i god tid, men der var faldet en del sne og med den tiltagende vind klarede det godt op, så det blev alt for hurtigt lyst. Et hurtigt opkald på mobilen klargjorde, at der selv på motorvejen var små snedriver, så der ville gå mindst en halv time mere, inden Jørgen kunne være fremme. Lige her i området var der dog ikke faldet særligt meget sne, men det var nok til, at det ville være sværere at gemme sig selv, og ikke mindst en labrador, som ikke bare er knaldsort; men også lidt af en knaldapportør. Lars og jeg kørte i forvejen, så vi kunne begynde at gøre skjulene klar, og sætte nogle lokkere ud på marken. Allerede mens vi var på vej op over marken, så vi de første duer, som var på vej imod den lille skov. Det så ud til, at duerne i dag ville komme fra morgenstunden, mens det andre dage først er lidt op af dagen, inden de trækker ud fra nattesædet i de tætte granskove. Sidste chance Da frosten satte ind for nogle dage siden, blev det muligt at køre ned over marken uden at ødelægge vintersæden. Derved kunne jeg få snittet en del af majsen, så det ikke kun var råger, alliker og andre sorte fugle, men også fasanerne der kunne nå de øverste kolber. De sorte fugle havde gjort et godt indhug i kolberne, så nu kunne de samtidig få sig en forskrækkelse og dermed forhåbentlig finde andre græsgange. Besøget af disse fugle havde dog haft den fordel, at de forbi trækkende duer lige skulle se, hvad der skete der, og det ville vi så prøve, om ikke det kunne give et par duer og nogle krager på tasken. Det var sidste weekend i januar og dermed også sidste chance, for at få nogle duer i fryseren. Normalt syner lokkerne ikke så godt på en snittet stub, men med det lette lag nyfaldne sne, kunne de ses på lang afstand, så det var med at komme på plads i de skjul, vi havde lavet i skovkanten, og i majsen. Dagen blev åbnet med en due i første skud Der gik heller ikke lang tid, før der var et par duer på vej mod den lille skov, men de drejede af og fortsatte op langs gærdet. Det samme gentog sig med den næste flok, så jeg overvejede om jeg skulle sætte mig over under den høje poppel, men inden jeg fik taget mig sammen til det, var næste flok på vej. De så ud til at ville komme på skudhold. Det var dog kun den ene due som kom helt ind. Lars fik åbnet dagen med en due i første skud. Kragerne var heller ikke meget for at komme helt ind, så da Jørgen lidt senere kom op over marken og samtidig fik et par duer til at slå af, benyttede vi lejligheden til at fjerne nogle af lokkerne. Vinden var nemlig frisket op fra nord, og da det efterhånden var blevet helt skyfrit, kom duerne ind med solen i ryggen og kunne nemt se genskinnet i plastlokkerne. Om det var det som hjalp, eller det var fordi, at jeg og hunden trak ind mellem træerne, ved jeg ikke; men de næste par gange der kom duer, fik både Lars og Jørgen ild i bøssen. Jørgen som selvfølgelig blev mobbet for at komme for sent, og for at jage de mest oplagte chancer væk. En duehøg har også været på jagt En enlig due kommer lidt overraskende ind over majsen bagfra, og selvom den bliver ramt i begge Lars' skud, fortsætter den over mod poppelen i gærdet, hvor den sætter sig. Lidt senere ser jeg, at den falder ned på jorden, og jeg går over for at lade hunden apportere den, inden en musvåge gør det. Det er rart at få rørt sig lidt og få varmen. Henne ved gærdet kan jeg se, at der er andre jægere, som har været ude de sidste par dage. Jeg finder ikke mindre end fire plukkepladser, hvor en duehøg har forberedt dagens ret. Det er måske forklaringen på, at duerne har været lidt forsigtige fra morgenstunden. Da jeg nu alligevel er kommet over til gærdet, kan jeg ligeså godt blive siddende lidt. Hurtigt efter kommer der da også en due, som jeg får i første skud. Det er efterhånden kun småflokke og enkelte duer der er i luften. De store flokke har fordelt sig i området, og det er kun en fordel. Det er ikke så nemt at gemme sig uden at blive opdaget og det kræver nogen tilvænning at kon- 8

9 JAGT centrere sig om en due, når der måske er 50 at vælge imellem, der hvirvler rundt i luften. Ro over folk og fæ Tre duer kommer ret på og i den rigtige højde. Det ser ud til, at de vil komme til Lars, og han har fået øje på dem, selv om de kommer ind lige i solen. Den forreste falder i første skud, og de to andre slår ud til siden, men andet skud går rent forbi. Næste gang der er duer på vej, er det Jørgens tur, og han skyder en i et højt spidsskud, som han selv apporterer ude på marken til hundens store fortrydelse. Sådan virker det i hvert fald. Der er efterhånden længere mellem duerne. Det er tid til en kop kaffe og et par basser, så vi samles inde i skoven. Lige inden når Jørgen at skyde en mere, som hunden får lov at hente, så der falder lidt ro over folk og fæ. God afslutning på dagen Trods den lidt forcerede start, er det blevet til en god håndfuld duer, og da både Lars og Jørgen skal være hjemme inden middag, begynder vi at pakke sammen. Jeg vil dog lige give det en chance mere, og sætter mig i en af majshytterne, hvor solen varmer dejligt i modsætning til inde i skovens skygge. Hvis ellers man har lidt tålmodighed og ens kone ikke har skrevet alt for mange huskesedler, kan der i højt solskinsvejr godt komme et par duer dumpende midt på dagen. Duer kan godt lide at sole sig og hvile efter de har været på markarbejde, og selv om der ikke havde været duer i luften den sidste times tid, var Lars og Jørgen kun nået ned midt på marken, før den første kom - og som jeg fik. Om skuddet har fået nogle flere til at lette hos naboen ved jeg ikke, men et minut senere kommer der 2, som jeg var heldig med at double`re. Lars stod ned ved bilen og overvejede, om han skulle gå tilbage igen; men opgav. I den næste times tid kom der jævnligt en eller flere duer forbi. De kom meget bedre ind end om morgenen. Om det var fordi de havde vænnet sig til, at duehøgen normalt kun kom forbi fra morgenstunden, er kun en teori. I løbet af den lille times tid fik jeg skudt 9 duer. Jeg sad og filosoferede lidt over, hvor uberegnelig trækjagt på duer og andre vilde fugle kan være. Mens tankerne var på langfart, ser jeg ud af øjenkrogen en due, som modsat de foregående, kommer ind fra højre i sidevind. Den vil tilsyneladende op og sidde i det høje piletræ bag mig, så da den bliver lidt skjult af grenene, kan jeg få rejst mig og vende rundt. Da den kommer fri af træerne igen, får jeg den i et pænt højt skud. Der må have siddet to duer i pilen, eller et af de andre træer, for pludselig kommer der bagfra to duer ud over hovedet på mig i høj fart. De har vinden i ryggen, så det skal gå stærkt, men selv om jeg ikke er en havørn til det skud, så sker det umulige, at duen pakker sammen i en sky af fjer. Af uforklarlige grunde, laver den anden due en u-vending, og kommer nu tilbage mod træerne, mens jeg står med tom bøsse. Jeg når dog at få stoppet een patron i, og selv om den er ude på maksimal skudafstand og højde, får den også et kerneskud og braser dødskudt ned imellem træerne. Hunden får lov til at apportere, og selv om den formentlig ikke har set, hvor nogen af dem falder, har den hurtigt hentet de to inde fra skoven. Den som faldt langt ude på marken i medvind, volder dog lidt besvær. Det er som om, hun nægter at tro på, at der er nogen som falder så langt væk. Jeg må gå lidt med op over bakketoppen, så hun kan se, at den er god nok. Lettere euforisk pakker jeg sammen for i dag. Så heldig en afslutning skal ikke ødelægges af en eventuel anskydning, og selv om jeg kun har hunden som vidne, og ikke mine kammerater som jævnligt mobber mig for min skydning, er jeg helt sikker på, at den triple vil jeg kunne huske i mange år. Tekst og foto: Trækjægeren 9

10 BIOLOGI Naturen netop nu - februar og marts FEBRUAR Hvert år trækker op til nordiske havterner sydover og befinder sig nu på Sydpolen. Fra sit vinterkvarter i Sydvesteuropa ankommer grågåsen. Nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget. Musene på hurtige vinger ses tårnfalken. På milde dage kan solsortens sang svagt høres. Ved kysterne imponerer svartbagen med sin størrelse. Honk honk lyder det fra ravnen. Allerede i denne tid ankommer sanglærken - men synger først senere. Duernes kurren kan på lune dage høres. På milde dage vågner pindsvinet og tøffer lidt rundt. Er vejret lunt høres gærdesmuttens højlydte sang. Langs kysterne indfinder de første ryler sig. Som en knirkende havedør høres grønirisken. Februarvarsler Skinner solen på Kyndelmissedag, kommer der meget sne. Mørk Kyndelmisse gør bonden til herremand. Man skal have halvt foder og brødkorn ved Kyndelmisse. Regner det på Pejersdag den 22. februar vil det regne 30 dage derefter. MARTS Skovhornuglens HUUUU HUUU høres. Rør- og blishøns trækker til landet fra Vesteuropa; nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget. Stor præstekrave ankommer til landet. Langs kysterne kommer stenbiderhunnen også kaldet kvabsoen ind for, at lægge æg på lavt vand. På milde dage ses citronsommerfuglen. I denne måned»roller«ilderen. Solsorten ses så småt i gang med redebygning. De første nældens takvinge også kaldet lille ræv ses i luften. Gråanden har nu bygget rede og påbegynder æglægning. Om natten høres regnspovens fløjten under træk. Bruden landets mindste rovdyr -»roller«. Martsvarsler Som vejret er den 9. marts (De 40 ridderes dag) bliver det 40 dage derefter. Gregorius tø (den 12. marts) vil gavne bonden med 100 læs hø. Regn på Skt. Gertrudsdag (den 17. marts) giver en våd sommer. En mild marts giver en bøs april. Har viben tre æg i sin rede Vor Frue Dag (den 25. marts) får vi et tidligt og godt forår. Tekst og foto: Redaktionen / DLS-arkivet 10

11 BIOLOGI Koldt vejr, ræve og havørne holder skarver i skak Mangel på føde og koldt vejr er årsagen til, at antallet af ynglende skarver er gået tilbage fra 2012 til Men også en voksende bestand af havørne i Danmark kan have været med til holde skarverne i skak. En ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at der i 2013 ynglede godt skarvpar i Danmark. Det er 10 procent færre skarvpar end året før og det laveste antal siden Det ser ud til, at skarvbestanden er ved at nå et naturligt leje. Hvor vi fra midten af 90 erne og frem til 2005 var nået op på en meget koncentreret bestand på omkring par fordelt på få steder i landet, så ser vi nu, at skarver i lavere antal findes over hele landet i mindre kolonier, siger biolog Erling Krabbe, Naturstyrelsen. Det meget kolde forår i 2013, forstyrrende ræve i to af de største skarvkolonier og for lidt føde til skarverne nær flere af kolonierne er formentlig hovedårsagerne til tilbagegangen, fremgår det af rapporten. Havørne laver ravage Men ifølge biolog Erling Krabbe kan tilbagegangen også hænge sammen med, at der bliver flere og flere havørne på dansk jord. Havørnen er skarvens eneste flyvende, naturlige fjende og den eneste, der kan true skarven på de små, isolerede holme og i toppen af høje træer, hvor skarven typisk yngler. - Det skaber en utrolig ravage, når en havørn angriber en skarvkoloni. Skarverne skynder sig straks væk fra rederne, mange flygter længere væk, mens andre igen begynder at stjæle redemateriale fra naborederne. På den måde bliver rederne splittet fuldstændig ad, og æg og unger går tabt. Der opstår i det hele taget en enorm uro i kolonien, som det tager lang tid for skarverne at komme sig over. Nogle skarver når slet ikke at yngle, hvis havørne forstyrrer dem flere gange, siger biolog Erling Krabbe fra Naturstyrelsen, som har iagttaget skarver igennem årtier. Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og er vokset støt og roligt i antal de seneste år. I 2013 nåede antallet op over 50 ynglende par. Naturstyrelsen forvalter skarvbestanden Naturstyrelsens forvaltningsplan for skarv skal være med til at sikre skarven som en almindelig dansk ynglefugl, og planen skal desuden sørge for, at skarven ikke gør uacceptabel skade på fiskebestandene. Naturstyrelsen foretog i 2013 indgreb i fem kolonier rundt omkring i landet ved brug af oliering af æg og bortskræmning. Blandt andet gav styrelsen tilladelse til oliering af æg i 310 reder ved Saltholm i Øresund, hvor skarver kan være til fare for flytrafikken. -Skarvbestanden bliver reguleret både af hensyn til fiskebestande og flysikkerhed, men vi ser jo nu, at naturen er i fuld gang med at regulere sig selv, siger Erling Krabbe. I årene blev reder årligt reguleret ved oliering af æg eller bortskræmning. I 2013 var det tal faldet til 1493 reder fordelt på fem kolonier. Kilde: NS 11

12 VÅBENHISTORIE Kaliberbetegnelser: Logik eller forvirring? Kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men det er ikke altid lige let at orientere sig... - Goddag; jeg vil gerne bede om en æske.307 Winchester! Denne sætning ville få de fleste rutinerede danske jægere til at trække på smilebåndet og overbærende fortælle den»uvidende stakkel«, at det hedder.308 Winchester. Men i dette tilfælde ville den manglende viden sidde under hatten på den rutinerede jæger, for der findes faktisk en rand-udgave af 308'eren, der går under denne betegnelse..307win. kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men i mange tilfælde er der ikke megen logik og sammenhængende fornuft i de forskellige navne og kaliberangivelser. Nogle gange får en patron navn efter konstruktøren eller produktionsstedet. Andre gange vedhæftes firmaets navn, og selve kaliberangivelsen er en forvirrende blanding af engelske tommer og europæiske millimeter, der nogle gange måles over riffelgangenes felter og andre gange over riffelgangenes fulde dybde. Patronbetegnelserne kan groft set opdeles i tre hovedgrupper; amerikanske, engelske og europæiske, hver med deres særheder og rige muligheder for forvirring. USA Førstepræmien for evnen til at forvirre jægerne må nok gå til amerikanerne. De startede egentligt ret fornuftigt i slutningen af 1800-tallet med betegnelser, der var baseret på en blanding af våbnets kaliber målt over riffelgangenes felter, sortkrudtladningens vægt og endelig kuglens vægt. Den enkeltskuds Springfield bagladeriffel der er kendt fra film om indianerkrigene skød således med en Government: Altså en kugle med en diameter på.45 tomme (0,458 tomme = 11,63 mm), 70 grain sortkrudt (4,54 gram) og en kuglevægt på 500 grain (32,4 gram). Betegnelsen Government skyldes, at den blev indført som standart i den Amerikanske hær (1873). Den blev fremstillet med adskillige kuglevægte fra 330 til 500 grains, så for nemheds skyld blev den generelt blot omtalt som Betegnelsessystemet kan mange danske jægere sikkert genkende fra den patron, der er den mest anvendte i de gammeldags bøjlespændere Winchester Model 1894, nemlig Winchester, der dog ikke brugte sortkrudt, men det dengang nymodens røgsvage krudt. Dette logiske system blev også anvendt til den amerikanske hærs første røgsvage patron Krag, men herefter gik det galt, da næste patron til hæren blev kaldt Springfield: 30 efter kaliberen, 06 efter indførelsesåret 1906 og Springfield efter det militære arsenal, hvor den blev udviklet. Værre gik det med næste amerikanske militærpatron, der i realiteten blot var en kortere udgave af 30-06'eren. På trods af at den brugte samme løbskaliber, kaliber.30, blev den civilt kendt som.308 Winchester, da man denne gang anvendte riffelgangenes dybde til at angive kaliberen. Logikken var altså nu helt forsvundet. Den amerikanske kaliberforvirring er endnu tydeligere, når man tænker på, at.218 Bee,.219 Zipper,.220 Swift,.221 Fireball,.222Rem,.223Rem, 224 Weatherby Magnum,.225 Winchester og.226 JDC - alle anvender en kugle med diameter på.224 tommer! England Det engelske system kan groft set opdeles i to kaliberangivelser; Gauge/bore og kaliber/tomme. Gauge eller bore betegnelsen anvendes stadig i haglgeværer, men blev også oprindeligt anvendt i forbindelse med riflede våben. Systemet bygger på hvor mange runde 12

13 Salg- og distribution: Tlf Tingvej Hornslet VÅBENHISTORIE kugler der kunne støbes fra et engelsk pund bly. En 12 bore har altså en diameter/kaliber der svarer til diameteren på en ud af tolv kugler der kunne støbes fra et pund (454 gram) bly svarende til ca. 18,4 mm. Blandt andre den engelske storvildtjæger Frederick Courteney Selous anvendte en voldsom Four-to-the- Pound riffel til elefantjagt i 1870'erne, altså en 4 bore med en kaliber på 26,7 mm og en kuglevægt på godt 113 gram! Men tomme systemet var dog også hos englænderne det mest anvendte, med kaliberen målt over riffelgangenes felter. Således har den populære.470 Nitro Express en kaliber på.470 og en kuglediameter på.477tommer. Den berømte.303 patron anvendte således en.311 diameter kugle. Dette engelske system forblev ensartet og let at arbejde med indtil det gik i vasken med den underlige og unødvendige.700 Nitro Express fra 1988, som har en kuglediameter på.700 og ikke som man skulle forvente.720. Sideløbende med Nitro Express og militære patroner lavede England dog også riffel kalibrer der anvendte kuglediameteren som navn og her er.375 HH Magnum og.416 Rigby nok de mest kendte. Europa Det mest logiske system er nok det europæiske der bygger på riffelkaliber målt over felterne samt hylsterlængde begge angivet i millimeter. Og i Danmark er den mest kendte af disse patroner uden tvivl 6,5x55'eren, hvis fulde navn ifølge dette system er 6,5x55 mm Svensk Mauser. Et godt eksempel på systemet er dets betegnelse for to andre velkendte patroner; Springfield og.308 Winchester der på trods af tilsyneladende forskelle i kaliberangivelserne anvender samme kugle. Disse patroner hedder på det europæiske system 7,62x63 mm og 7,62x51 mm, altså samme kuglediameter men forskellig hylsterlængde, hvorimod det amerikanske system kan få jægeren til at tro der er tale om to forskellige kuglediametre. Konklusion De utroligt mange og vidt forskellige måder patroner navngives på, giver rige muligheder for forvirring og potentiel farlige misforståelser. Kun de færreste jægere er specielt interesseret eller vidende om ballistik og ammunitionshistorie og selv ekspedienter i jagtforretninger kan have større eller mindre huller i deres viden, så det bedste jægeren kan gøre ved indkøb af ny ammunition er, at medbringe den tomme æske fra sidste indkøb! Tekst og foto: Ib Nordentoft Andersen / nettet - Læs nekrolog side 27 Denne bog er først og fremmest en lærebog i det stof, som du skal kunne for at bestå den i Danmark gældende obligatoriske jagtprøve. Ny opdateret lærebog Vildt & Jagt i Danmark er et ringbind med løs blade der tillader udskiftning i og af de enkelte afsnit, efterhånden som de ændres på grund af lovændringer m.m. SAMLET PRIS inkl. jagttrænings-cd kr. 450,- inkl. moms og eks. forsendelse. 6. udgave Lærebog til Den obligatoriske Jagtprøve udvalgte pattedyr af flmsekvenser flmsekv med Nu kv k enser af udvalgte pattedyr Salg og distribution: HORNSLET BOGTRYKKERI Hornbjergvej Hornslet Tlf Lærebog til Den obligatoriske Jagtprøve Vildtet Jagtvåben Vildtpleje Jagtens udøvelse, Jægerhåndværk Jagthunde Love og bekendtgørelser Version September 2013 Jagttræningsprogram ngsprogram ram for jægere Vildt & Jagt i Danmark App Vildt & Jagt i Danmark app en giver dig nu mulighed for fokuseret at træne din viden til jagtprøven uafhængig af tid og sted, hvad enten du er oneller offline. App en indeholder mere end 850 spørgsmål og en målrettet vildtkendingsfunktionalitet med flere indlæringsmuligheder, der giver dig en unik tilgang til den viden, som skal til for at bestå jagtprøven. App en lanceres sammen med information om det trykte undervisnings materiale. kr. 199,- Bestil på: Tlf Postboks Hornslet 13

14 JAGT Jagtkonsortium - fantastisk og forfærdeligt Til tider kan jagtkonsortier opleves som en stor skolegård, hvor det handler om at få de andre til at se dumme ud. 14

15 JAGT Det gode jagtkonsortium Det slog mig her den anden dag. Nu har jeg jo prøvet mindst 5 jagtkonsortier i 3 landsdele, så hvad er det lige der gør, om et jagtkonsortium er godt eller det modsatte? Og er der noget man selv kan gøre for at ændre et jagtkonsortium? Det synes jeg faktisk er temmelig interessant, så derfor har jeg sat mig for at komme lidt tættere på emnet i denne artikel. Hvad er et jagtkonsortium? Et jagtkonsortium er en gruppe af jægere, som er gået sammen for at leje et jagtareal. Og hvorfor har de så gjort det? Oftest handler det ikke om, at de har valgt hinanden; tværtimod, så er det ofte fordi, det er den eneste måde, de for alvor kan komme på jagt. I nogle områder, hvor der er mange godser, som ejer al jorden, ser man mange konsortier. Jeg har oplevet det i Jylland, men særligt på Sjælland er det i nogle områder nærmest kun godser, som ejer jorden/skoven. Da godsernes økonomi har været noget presset, er det derfor blevet jagten, som er blevet en del af økonomien, og det har resulteret i, at der opstod en masse konsortier. Et typisk konsortium består af medlemmer, som deler udgifterne mellem sig. Et typisk areal størrelse er 200 ha og til priser til omkring 500 kr. pr. ha. og op efter, kan det let blive over kroner for en jagt. forsamling/møde vælger en formand og en kasserer, som står for driften af konsortiet. Medlemmer er også ofte delt i A og B medlemmer, hvor A medlemmerne typisk har både kugle og hagljagt og hvor B medlemmerne kun har hagljagt. For mange nyjægere er det derfor ofte som B-medlemmer, at de stifter bekendtskab med jagtkonsortierne og B-medlemmerne har ofte ikke meget at skulle have sagt. De etablerede A-medlemmer kan ofte opføre sig som om det er dem, der bestemmer det hele. Det er i hvert fald den oplevelse, jeg har haft. En af de uskrevne regler er også, at der kan være forskel på medlemmerne, så det ender med at et A-medlem kan have mere indflydelse end et andet A-medlem. Alt dette kan være vanskeligt at navigere i for et nyt medlem. Det gode konsortium Det gode konsortium er ikke nødvendigvis det, som har de bedste jagtmuligheder. Tværtimod er det som regel her, hvor medlemmerne behandler hinanden på en ordentlig måde, og hvor man bakker hinanden op. Det er som i alle andre fællesskaber, at det både kan bringe det bedste frem i mennesker, men også det modsatte. Jeg har desværre oplevet voksne mænd opføre sig som drenge i en skolegård, hvor det blot handlede om at få de andre til at virke dummest muligt. Regler og uskrevne regler En af de største udfordringer med konsortier er, at der er mange mennesker, som skal blive enige. Det kan godt være vanskeligt, for da det drejer sig om jagt, så er der ofte flere, som har en temmelig lang erfaring med jagt og jagtformer. Og som følge deraf er fuldstændig overbeviste om at deres måde at anskue det på, er den helt rigtige. For at komme det i møde har de fleste konsortier lavet en fordeling, hvor medlemmer hvert år på en general- 15

16 JAGT Det var faktisk ikke særligt behageligt at opleve eller at være en del af. De konsortier, som har sådan en kultur, har ofte en stor gennemstrømning af medlemmer, da nye medlemmer jo ikke har den magtposition, som de etablerede A-medlemmer, og derfor ofte bliver dem, som bliver de svage i skolegården. Det, som virkelig gør en forskel for, om et konsortium fungerer godt eller ej, er den måde det bliver ledet på. Jeg har været heldig at opleve et enkelt konsortium, som fungerede rigtigt godt, og det var fordi der var en enkelt mand, som ledede det og som samtidigt var meget lydhør overfor, hvad medlemmerne sagde og mente. Det centrale i lederskabet af et konsortium er kommunikation. Hvad sker der, hvornår, og hvem skal gøre hvad. Den nemmeste måde at gøre det på, er gennem mail eller egen hjemmeside, hvor der de senere år er kommet flere muligheder for at styre det elektronisk. Samtidigt fungerer det godt at lade forskellige medlemmer stå skiftevis for jagten, så medlemmerne oplever, at de har ansvaret for, at det bliver gode dage, man har sammen. Så høj grad af information og inddragelse er nøglen til at få ledelsen til at fungere godt. En anden central pointe er, at når der sker noget, som enten er jagtetisk forkert eller socialt uheldigt, så bliver det kun løst af jagtlederen, evt. med støtte af et jagtudvalg med et par medlemmer, som er valgt på årsbasis. Hermed er der en klar ansvarsfordeling, og kun en leder, hvilket ellers kan give anledning til en del ballade. Hvis ikke man får den man elsker må man elske den man får Så hvad kan man så gøre, når man som medlem af et konsortium oplever, at man ikke er tilfreds med hvordan det går? At de jagter som bliver afviklet, ikke går, som man gerne vil. At man synes, at man altid får de dårlige pladser osv.? Den ene mulighed er naturligvis at forlade konsortiet. Det gør, at man skal finde et andet med tilsvarende risiko for, at der heller ikke er de ting, man leder efter. En anden mulighed er at forsøge at ændre det, der hvor man er. Her er det mest effektive at gå efter at være en del af ledelsen, så de ideer og forslag man gerne vil have gennemført, kan ske fra ledelsens hånd og ikke for ens egen. Alt for mange har tendens til at gå og fortælle de andre medlemmer om deres gode ideer, og den dårlige kvalitet i andres, og måske den måde det sker på i dag, men pointen er, at det kommer ikke til at ændre på noget som helst. De medlemmer, som vælger den strategi, bliver ofte opfattet som nogen, der brokker sig, hvor de jo faktisk gerne vil noget andet, men det kommer til at lyde som brok. Det effektive er at arbejde tæt sammen med ledelsen af konsortiet. Lægge sine ideer frem i god tid, så ledelsen kan overveje, om det er en vej, de ønsker at gå. Og gerne lægge op til, at ændringerne ikke skal ske lige nu, men kan komme hen af vejen. Et godt eksempel er frijagt. Der er mange holdninger til frijagt, dvs. et område hvor medlemmerne selv kan komme og gå på jagt, når det passer dem, og som måske ikke er en del af de områder, der normalt jages på. Hvis der ikke er stemning for at oprette sådan et område, er det fornuftigt at arbejde med ledelsen omkring, at det faktisk ikke er for at oprette området, at der skal laves frijagt, men derimod skal det oprettes, så medlemmerne får mere jagt for deres betaling. Så hvis prisen er høj, så skab mere jagt for pengene. Regler og rammer Det helt afgørende for at konsortier er velfungerende er, at der ligger nogle regler om rammer, som er så tydelige, at det er til at forstå for alle, og som gør, at alle ved, hvad der gælder. Her 16

17 JAGT JAGTKONSORTIUM Overvejelse før du melder dig ind i et konsortium Få henvisning til nogen som er med, og som kan sige noget om jagten Er du til udsatte fugle eller vilde fugle det giver stor prisforskel Vil du skyde med hagl eller kugle, eller begge dele? Har du tid hver weekend til at tage på jagt? Følger der forpligtelser med? kan det være nødvendigt, at sætte en tidsbegrænsning for en sæson ad gangen, så vi f.eks. i denne sæson ikke skyder spids- og gaffelbukke. Viser det sig så i løbet af sæsonen, at der er mange afskudsbukke, som er spidsbukke, så ændrer vi reglen for sæsonen efter, så det kun er gaffelbukke, som er jagtbare. Det væsentlige er, at de regler, som bliver lavet, er gældende for alle og for hele sæsonen, så der er noget at forholde sig til. En anden væsentlig pointe er, at hvis man som konsortium er underlagt nogle regler, man ikke selv bestemmer, og som ikke nødvendigvis fremgår af jagtloven, så skal det være klart for alle medlemmerne, at det ikke er ledelsens ide, men den, som man har lejet jagten af. Det kunne f.eks. være at der i et område ikke må skydes hjorte, på nær medaljehjorte. Det ville nogle af medlemmerne måske ikke være tilhængere af, men hvis det er under de betingelser, jagten er lejet, så er det de regler, der gælder. Det væsentlige for jagtledelsen er i den sammenhæng, at de ikke bliver lagt for had på noget, som de ikke selv har bestemt. Det er så yndig at følges ad Det kan faktisk godt lykkes at have god jagt, en god tone og et konsortium, som fungerer godt sammen. Det kræver ledelse og det kræver at ledelsen inddrager medlemmerne, giver dem ansvar og ejerskab for konsortiet. Medlemmet skal til gengæld selv tage ansvar/ medansvar og samarbejde med ledelsen, så ledelsen er klar til at gøre noget andet end det vi plejer. Hvis det lykkes, giver det god mening at følges ad, og så elsker man ikke blot den jagt og selskab man får, men man får også skabt det, man elsker. Tekst og foto: Morten S. Knudsen / DLS-arkivet Medlemskaber eksempler på typer og forpligtelser A-medlemmer må skyde med kugle og hagl B-medlemmer må kun skyde med hagl Kun A-medlemmer må have gæster med A-medlemmerne skal fodre fasanerne Kun A-medlemmer har stemmeret Hvad nu hvis? Du vil gerne have noget anderledes tal med jagtledelsen Du er blevet uvenner med en anden tal med jagtledelsen Der er en dårlig stemning tal med jagtledelsen Det er uklart, hvad man må tal med jagtledelsen Hvis ikke det hjælper at tale med jagtledelsen find et andet konsortium 17

18 SAKSET FRA FACEBOOK DANSK ORNITOLOGISK FORENING Stop for udsætning af fasan, gråand og agerhøne Det er et af mange punkter, DOF arbejder for, som du kan læse i vores nyformulerede naturpolitik. Du kan læse, hvad vi arbejder for, og hvad vi mener om emner som jagt og vildtforvaltning, klimatilpasning og hav og kyst. Om fasanen Mange nyder den smukke fasan (især den flotte kok), når han spankulerer rundt på marker, i skovbryn og vejkanter. Fuglen er fantastisk flot, men vi mener, at udsætning af den invasive art fra Asien bør bringes til ophør. Udsætning af fasaner til for eksempel jagt er uønsket, da fasanen er en invasiv, eksotisk art, der ikke fra naturens side hører til i Danmark. Udsætning af fasaner medfører ofte en intensiv, uønsket vildtpleje i form af fodring og bekæmpelse af rovdyr og visse steder ligefrem ulovlig efterstræbelse af rovfugle. Fodringen tiltrækker rotter, der medfører krav fra myndighederne om bekæmpelse (ofte med gift, der også rammer rovfugle og ugler). DOF ønsker også et stop for udsætning af agerhøns og gråænder. KAMPAGNEN INUIT SILA Støt fangernes livsgrundlag Sælfangst har traditionelt været grundlaget for inuitternes liv i Grønland. Før industrialiseringen var det ikke muligt at overleve i landets kolde klima uden sælens vitaminrige kød og skindet som beklædning. Men også i dag lever flere tusinde grønlændere som fangere, der sælger sælens kød og skind for at forsørge dem selv og deres familier. Særligt i Grønlands mindre bygder er salget af sælskind en central del af livsgrundlaget.»inuit-undtagelsen«virker ikke! Dette livsgrundlag er nu truet, fordi fangerne ikke længere kan sælge deres sælskind. Årtiers kampagner fra dyreværnsaktivister og kendisser mod fangstmetoder og fangst af sælunger i Canada har skabt en stor modstand mod sæl- og skindprodukter blandt forbrugere og politikere. Dette har blandt andet medført at EU i 2010 indførte et forbud mod import af sælskind. Senest har også Rusland, Hviderusland og Kazakhstan indført importforbud mod sælskind. EU s importforbud indeholder en såkaldt»inuit-undtagelse«, der tillader inuitter fortsat at sælge skind på det europæiske marked men den virker ikke! Et økonomisk og kulturelt problem Den generelle modstand har medført at markedet for sælskind er kollapset, og det traditionelle grønlandske sælerhverv er nu truet i alvorlig grad. Dette er først og fremmest en tragedie for de grønlandske fangere og de små bygder der er afhængige af at kunne sælge sælskind til ordentlige priser. Men det er også et både økonomisk og kulturelt problem for det grønlandske samfund som helhed, at det traditionelle sælerhverv er truet af misforstået politisk korrekthed på verdens markedet. Vis din støtte på facebook: Støt fangerne Kampagnen Inuit Sila gør opmærksom på fangernes situation, protesterer mod EUs importforbud mod sælskind - og viser at den grønlandske sælfangst er 100% bæredygtig, etisk forsvarlig og nødvendig for økosystemet. Du kan vise din støtte ved at tilmelde dig siden Støt fangerne, og du vil modtage info om kampagnes kommende aktiviteter. 18

19 SAKSET FRA FACEBOOK PROTEST Som det fremgår af dette billede, så har jeg valgt IKKE at købe fyrværkeri til i aften. Dette gør jeg som en protest imod forbudet mod jægernes blyhagl, som det nu har vist sig ikke forurener eller er skadeligt mod vilde dyr (med mindre man skyder dem med disse hagl). Derimod kan forureningen og ikke mindst optagelse af BLY hos såvel dyr som mennesker spores direkte til det fine støvlag af bly, der ligger sig overalt på denne aften. Bly på samtlige planter og samtlige markafgrøder overalt på åer, søer og i havet. Ikke at forglemme ved indånding nytårsaften. Jægernes blyhagl er indkapslede, og er ikke de skyldige i blyforureningen! GODT NYTÅR JÆGERNES JULEHJÆLP Grundet travlhed med familiens yngste (1 og 4 år) er der desværre ikke kommet så meget vildt i fryseren i 2014, at der har været noget tilbage at dele ud af. Sandfærdig julehistorie fra Zimbabwe Men jeg har med stor glæde fulgt aktiviteten herinde, og kan i al beskedenhed supplere med en lille sandfærdig julehistorie, som er relateret til emnet. Vi skal tilbage til 1996 på en safari i Zimbabwe i en jagtlejr 4 timers kørsel fra nærmeste lufthavn, hvoraf den sidste times kørsel var på små jordveje i bushen. Vi havde jaget et par dage og skudt lidt forskelligt, men da der kun var få jægere i området i de dage, var det begrænset, hvad der var af kød tilbage i lejren. En morgen kommer der nogle bekymrede forældre fra den nærliggende landsby og spørger om de må få noget kød, da de har en del syge børn. Min jagtfører lover dem kød i løbet af dagen. Vi tager på jagt, og jeg skal skyde det første vi kommer på skudhold af. Efter noget søgen kommer vi i kontakt med en flok Impalaer. De fornemmer, at de bliver jaget og trykker sig i bushen. Men når et dyr er frit til skud, kan jeg selv udvælge et dyr. Da flokken sætter i bevægelse, og vil forlade området kommer en mulighed for skud. Blandt de Impalaer finder jeg en Impalabuk, der er fri, så der kan skydes uden at de bagved stående dyr rammes. Skuddet rammer perfekt, og Impalaen sendes til jorden. Vi kører straks til landsbyen og afleverer den, og bliver modtaget med glæde og taknemmelighed. Det er ikke det største trofæ, og det var heller ikke den mest udfordrende jagt, men at kunne aflevere dette dyr til nogen der i den grad trængte, det har givet lige netop de Impalahorn en ekstra dimension, som gør, at jeg mindes den jagtdag med ekstra stor glæde. Netop glæden ved at hjælpe andre overstiger ofte glæden ved at gøre noget for sig selv. 19

20 JAGT Andejagt Men hvad er nu det? Jo, den er god nok, der kan høres gæs. Efter en meget våd sommer, hvor det bare regnede konstant og alle markerne var oversvømmet af regnvand, havde jeg ikke sat næsen for højt op efter ret mange ænder i den kommende sæson. Så meget overraskende skulle det vise sig at blive en kanon sæson for mig, da vi nåede den sidste. Sen første andejagt Der gik da en tid før den første andejagt blev aktuel, idet vi nåede helt hen til den 8. oktober. Vi var tre mand og min hund, der mødtes ved vandhullet. Efter lidt hygge snak over en øl var vi bare klar. Der gik da heller ikke længe, før der kom tre ænder ind. Vi fik to af dem. Sjovt, at der kun faldt to ned, da alle mand selvfølgelig havde dubleret. Da trækket var forbi, havde vi skudt fem ænder, hvilet var fint nok taget i betragtning af, at vi kun så 11 ænder. Normalt skyder vi et pænt antal ænder i løbet af sæsonen ved dette vandhul, men ikke i år! Da blev det kun til syv gråænder i alt i løbet af sæsonen. Men vi havde det skide hyggeligt, de tre gange vi besøgte vandhullet, og det er det vigtigste. Ved et andet vandhul, som vi har, var det anderledes, og her skød vi et rigtigt pænt antal ænder på aftentræk denne sæson. Så her blev der mulighed for at se hundearbejde, hvilket jo altid er dejligt at se på, når det hele lykkes. Jagt på vandet Sæsonen har båret præg af meget landjagt. Nok mest fordi omtalte hund har været»inviteret«så meget, og så følger man jo med som det»tynde øl«! Nå, men efter mange dejlige jagtture på land med hunden, blev der endelig tid til at komme på vandet. Det blev til i alt tre trækjagtture på ænder og gæs. Den første tur blev den 7. januar. For - ventningerne var høje, og efter en lang sejltur var jeg på plads. Der gik da heller ikke længe, før der kom to gråænder forbi. Jeg nåde lige at give et kasteskud efter»drikken«, som faldt død ned i vandet med et klask dejlig start. En halv time senere kom en enlig pibeandrik forbi mine lokkere. Også den måtte ned, men her i to skud. Derefter kom der en hel del gæs forbi, men de var ikke interesseret og kom også alt for højt. Kameraet fik jeg ikke brugt denne dag pga. regnvejr. Tog derefter hjem med to flotte andrikker, og var altså dermed igang igen. Anden gang jeg kom langs på vandet, var desværre også i regnvejr, så kameraet blev ikke brugt ret meget; men dog lidt. Jeg kom i rigtig god tid, fordi jeg ville sejle langs kanten, indtil jeg kunne høre, hvor der evt. lå ænder. Der fløj da også lidt ænder en gang imellem, men jeg sejlede videre indtil jeg kunne høre en god del ænder som lettede lige foran båden. BINGO! Det var her jeg ville ligge på træk. Da jeg var færdig med at lægge lokker ud, var det bare med at vente, og efter en lille halv time kom de første ænder. Jeg skød en andrik på vandet, og hvorfor så det, vil nogen nok spørge? Jo, for den har ingen hagl i kroppen men kun hals og hoved. Den kan familien bedre lide at spise uden risiko for at knække tænderne. De andre ænder var for langt ude, så dem lod jeg flyve, men hurtig en ny patron i jagtgeværet for der var flere ænder på vej. To ænder landede skråt til venstre for mig. Da de hoppede op af vandet, rejste jeg mig og skød drikken. Sikke en start og det forsætter med et godt træk af ænder. Men hvad er nu det? Jo, den var god nok, der kan høres gæs, og der til venstre for mig, kom der gæs. Denne gang en flok på stykker. De første får lov til at flyve forbi, da jeg kunne se, at to gæs bagved var tættere på. De kom ca. 15 meter fra mig. Jeg skød, og fik én i første skud og skød blankt forbi i andet skud. Det var ellers en oplagt chance for duble, men var alligevel meget tilfreds med den ene. Efter tre timer på vandet havde jeg skudt fire gråænder, to hvinænder, seks pibeænder og en stor flot grågås. Se film fra jagten Dagen efter blev så tredje og sidste gang jeg kom langs på trækjagt på vandet i den sæson. Da jeg havde observeret en del ænder dagen før et andet sted, viste jeg lige præcist, hvor jeg skulle ligge. Diana smilede rigtig meget til mig den dag. Her blev der også filmet lidt, så det er hvad I får fra den dag.* Det blev til 10 pibeænder og fire gråænder, så et par rigtig dejlig dage at afslutte sæsonen på. Tekst og foto: Per Hansen *Besøg Facebooksiden: Alle der kan lide jagtfilm (lukket gruppe og kræver derfor tilmelding). 20

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede

Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede Hvorfor tage i skoven med udviklingshæmmede elever? Af Lars Jensen, Lars Kjær, Jacob Svarre og Mie Hersted, lærere og pædagoger på Ådalsskolen i Ringsted. Flere klasser på specialskolen Ådalskolen i Ringsted

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012

Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Aktiv Familie Ferie - Uge 31, 2012 Tlf.: 7649 6000 Tlf.: 7586 5533 Aktiv Familie Ferie... med sjove udfordringer & skønne natur- og friluftsoplevelser Drømmer I om at slippe hverdagens daglige gøremål,

Læs mere

Finlands vildmark 5 dage 2016

Finlands vildmark 5 dage 2016 Scanbird 2016 Side 1 Finlands vildmark 5 dage 2016 Det er med stor fornøjelse, at Scanbird kan tilbyde denne spændende tur til de nordiske rovdyr. Turen går dybt ind i de finske skove tæt ved den russiske

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Sneppejagt i Irland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt i Irland Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Sneppejagt 2-8 jægere fra slutningen af November til 1 Februar Co. Kerry Sydvest Irland Irland har altid været kendt for den

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt

Indkvartering samt ophold ved bjørne jagt Kamchatka Brunbjørn Rusland kaldes for bjørnelandet, da det har den største bjørnebestand i verden. Den gode trofæ kvalitet, sammen med den gode pris, giver en god grund til at jage bjørn her. Der til

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Herlev jagtklubs bestyrelse

Herlev jagtklubs bestyrelse HERLEV JAGTKLUB 35 ÅRGANG NR 1 2015 Herlev jagtklubs bestyrelse Formand: Jesper Skov Hansen Tlf: 30796875 E-mail : jskh.gm@gmail.com Næstformand: Bjarne Høegh Redaktør Tlf: 40712713 E-mail : bjarnehoegh@gmail.com

Læs mere

Lektionsoversigt 2012-2013

Lektionsoversigt 2012-2013 Jagttegn Hold I 2012-2013 www.tange-bjerringbro-jagtforening.dk Lektionsoversigt 2012-2013 Side 1 af 7 Jagttegn Hold I 2012-2013 Lektionsoversigten er kun vejledende der kan forekomme ændringer. Der er

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015

Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge 25 2015 Inspireret af Tour de France s start på Korsika i 2012 havde 6 ryttere fra Ballerup Cykelmotion tilmeldt sig Dan Frost cykelrejers tur

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune

Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner. Jagter 2007-2008 De fire jagtforeninger afholder fællesjagter i Ikast Kommune Fællesjagter 2007-2008 Kontaktpersoner Leo Christensen Ib Kølbæk Flemming Overgård Tlf. 9725 2214 / Mobil.2325 9742 Tlf. 9725 1448 /Mobil. 2334 6368 Tlf. 8686 4448 /Mobil. 2191 8656 Ruskær og ved Raderstationen

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. Maj-juni 2009. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3. Tekst- og opgavehæfte Prøve i Dansk 1 Maj-juni 2009 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Navn CPR-nummer Produktionsnr. 01 Dato Prøvenummer

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår

Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Kamtschatka - Brunbjørn - Specielpris - Forår Det her er jagt i vildmarken Rusland kaldes også bjørnelandet det har den største bjørne bestand i verden og den gode trofækvalitet sammen med den gode pris

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Program 2014-2015. Gudbjerg og Omegns Jagtforening. Program For perioden juni 2014 til 30. april 2015 Opdateret 02. juli 2014

Program 2014-2015. Gudbjerg og Omegns Jagtforening. Program For perioden juni 2014 til 30. april 2015 Opdateret 02. juli 2014 Program 2014-2015 Gudbjerg og Omegns Jagtforening Program For perioden juni 2014 til 30. april 2015 Opdateret 02. juli 2014 Følg med på vores hjemmeside. www.gudbjergjagt.dk Hundetræning. 2014 Sensommertræning,

Læs mere

BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014

BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014 BUKKEJAGT I SYDENGLAND 2014 Sag.nr. 750-86T89 Jagtdistrikt: Dorchester - Sydengland Vi tilbyder her et toprevir i det naturskønne og frodige Sydengland med et samlet jagtareal på ca. 4.000 ha. der varierer

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

Reykjavik Marathon 2014

Reykjavik Marathon 2014 Reykjavik Marathon 2014 Af Henriette Lau og Lasse Andersen Den 22. august satte vi os i flyet for at rejse til Island, hvor Reykjavik marathon ventede. Løbet i Reykjavik bød både på 10km, halvmarathon,

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

Walked Up Grouse (rypejagt) Skotland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Walked Up Grouse (rypejagt) Skotland. Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Walked Up Grouse (rypejagt) Skotland Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Walked Up Grouse (rype) jagt Royal Deeside/Aberdeenshire Estates 4-6 jægere fra 12 August til midten af September

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Research exchange Lissabon juli 2014

Research exchange Lissabon juli 2014 Research exchange Lissabon juli 2014 Placering: Maria Mota Lab, Malaria Unit, Instituto de Medicina Molecular, Universidade de Lisboa, Lissabon, Portugal Ansøgningsprocessen: Jeg var så heldig at få min

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2. www.bogenselandogstrandjagtforening.dk

Formanden har ordet. Jagtposten 2012 Side 2. www.bogenselandogstrandjagtforening.dk Jagtposten 2013 Jagtposten 2012 Side 2 Formanden har ordet Allerførst ønsker jeg alle medlemmer velkommen i den nye forening Bogense land og strandjagtforening. Vi har gennem flere år snakket om sammenlægning

Læs mere

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn

Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Kamchatka Elg med mulighed for Bjørn Den østsibirske storelg (Alces alces Pfizenmayeri), er den stærkeste elg i Eurasien. Den har et stort leveområde øst for Jenissej, i den østlige del af Rusland. Jagt

Læs mere

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk. Dansk Arbejder Idrætsforbund Dansk Arbejder Idrætsforbund En verden af gode oplevelser www.dai-sport.dk Regler Dansk Arbejder Idrætsforbund Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby Tlf. 43 26 23 84 Fax: 43 26 23 86 E-mail: dai@dai-sport.dk

Læs mere

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under.

Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Filmens optakt (læs og forstå) Snak om filmens begyndelse. Prøv at læse teksten herunder og se, om I forstår de ord, som er streget under. Lars Hansen er en ung mand. Han har ikke nogen kæreste. Han er

Læs mere

Julefrokost I BØGESKOVEN

Julefrokost I BØGESKOVEN Julefrokost I BØGESKOVEN invitation julefrokost Det vil glæde os at se dig til Illux s julefrokost. I år holder vi festen i den gamle pavillon Capri i Bøgeskoven med SMUK stemning. SMUK event står for

Læs mere

Fodbolden. indvandrere

Fodbolden. indvandrere Fodbolden indvandrere Fodbolden indvandrere 4 Formand for Den Østlige Forening i Aalborg Øst, Salah Touska (tv) og fodboldtræner, kampfordeler og alt muligt andet i fodboldklubben, Mohamed Agha. Ildsjæl

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3

UGEBREV nr. 18 uge 1. Årgang 3 UGEBREV nr. 18 uge 1 Årgang 3 Kære alle børn og forældre! Vi er kommet godt i gang med skolen efter en dejlig lang juleferie. Der har godt nok været mange børn syge her i den første uge, så influenzaen

Læs mere

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015.

Ungdomsverdensmesterskaberne 2015. Rejsebrev 1. Kadet recurve: Kirstine Andersen, Jonathan Ørsted Kadet compound: Katja Møller Lørdag den 6. juni, rejsedag: Foran os var en lang rejse som for f.eks. Askes vedkommende startede i Silkeborg

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar!

Nyt fra 0. årgang. Nyhedsbrev Fritterhøjen uge 46+47 2010. Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Nyt fra 0. årgang Så kan det godt blive december 0. årgang er klar! Aktiviteter: I denne uge har flere børn været forbi 0.B. hvor man kunne være med til at synge, danse og lege en masse dejlige julesange.

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere