los... JAGT& JÆGERE Jagtkonsortium Så går det Andejagt Det gode D A N S K L A N D - S T R A N D J A G T O G

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "los... JAGT& JÆGERE Jagtkonsortium Så går det Andejagt Det gode D A N S K L A N D - S T R A N D J A G T O G"

Transkript

1 D A N S K L A N D O G S T R A N D J A G T JAGT& JÆGERE Januar / Februar årgang los... Så går det Andejagt Det gode Jagtkonsortium

2 LEDER Betaling for at benytte naturen Af indholdet FORSIDEFOTO: Per Kaufmann INDHOLD: Så går det los Vinterduer og en triple Naturen i februar og marts.... Kold vejr, ræve og havørne holder skarver i skak Kaliberbetegnelse Jagtkonsortium Sakset fra facebook Andejagt Veiðufelag Føroya Ramasjang Erfaringer fra pilotprojekt..... Skydepræmie på sæler Fra nært som fjernt Foreningsnyt Jægerquiz Medlemsshop JAGT & JÆGERE - er trykt på genbrugspapir, som er FSC-mærket! Det betyder, at DLS er med til at støtte bæredygtig brug af verdens skove til gavn for såvel flora som fauna og mennesker I efteråret 2014 foreslog miljøministeren, at der på udvalgte p-pladser skulle betales en afgift for at benytte pladsen, i forbindelse med besøg i skov og strand. Der opstod et ramaskrig fra naturbrugerne, og ministeren opgav at gennemføre planerne. Men er det så skrækkeligt at brugere af skov og strand skal betale lidt af det, det koster at lave stier, så de kan gå tørskoet i naturen, lave plancher der fortæller, hvad de ser, eller rense strand, opsætte og tømme renovationssække, samt etablere p-pladser, så de besøgende ikke har for langt at gå, for at nyde naturen. P-pladser der også skal vedligeholdes, og selv om der er opsat beholdere til affald, skal der alligevel sendes folk ud for at samle plastemballage og dåser. Udgifter der gavner jægerne? Jægerne betaler 535 kr. for at benytte naturen, fritidsfiskerne 300 kr. lystfiskeren 185 kr. og det har de gjort i mange år, uden protester. Problemet for jægerne er, at nogle af de mange penge der bliver indbetalt, bliver brugt til forskellige formål, der ikke har noget med jagt og vildtforvaltning at gøre. I et referat fra Vildtforvaltningsrådet i september 2014, er der en udgift der hedder»dof aftalen« kr. samt tilskud til DOF tidsskrift. Man må stille sig selv det spørgsmål, om de to udgifter er noget der gavner jægerne, som har indbetalt pengene. Indtil nu har jeg kun kendt DOF repræsentanter som personer, der aktivt går ind for at afvikle jagt. Mere jagt på statens arealer I december udsendte miljøministeren en pressemeddelelse om at flere jægere skulle have adgang til at gå på jagt på statens arealer. Dansk Land- og Strandjagt har siden 2008, foreslået naturstyrelsen at ændre deres regler for jagt på styrelsens arealer. Det har vi bl.a. gjort i høringssvar til styrelserne lokalt i NST Vendsyssel, NST Kronjylland, NST Vestjylland, NST Blåvandshuk, NST Vadehavet, NST trekantsområdet, NST Vestsjælland, og sidst NST Østsjælland. Nogle styrelser har afvist at ændre, mens andre har taget vores forslag med til styrelsen centralt i Haraldsgade. Dansk Land- og Strandjagt har også støttet ideen om salg af dagjagter (Norsk model) på statens arealer. Dansk Land- og Strandjagts holdning er at jagtleje, skal ses i sammenhæng med bæredygtig jagt, at man høster af naturens overskud, samt at jagt bliver økonomisk overkommeligt for alle jægere. Det bliver interessant at se hvordan myndighederne administrerer ministerens tanker. Finn Madsen, landsformand

3 JAGT Så går det los Per Kauffmann var i Finland, da der pludselig blev mulighed for at deltage i jagt på los. Få her beretningen om, hvordan det gik og en indføring i, hvordan losjagten organiseres i Finland. Jeg besøgte min ven, Mikko, en kold vinterweekend i vinteren 2011 med det formål at skyde mårhund fra grav og whitetail fra tårn. Helt tilfældigt, og meget heldigt, blev jeg inviteret på losjagt, og fik dermed en mulighed for at få et indblik i denne specielle og mandskabskrævende jagtform. Området vi skulle jage i hedder Kalvola, en god times rask kørsel nord for Helsinki. I dette område er der 8 jagtklubber der deler de 338 km 2 mellem sig. Det svarer til hektar, når søer, veje og byområder er trukker fra. Området huser mellem 20 og 35 katte, inklusive de 8 unger der bevisligt er født i En licens til deling blandt 8 jagtklubber Tidligere fik de 8 jagtklubber i området tildelt en licens til deling hvert andet år. Nu får de en licens hvert år, og håber næste år at få to. Systemet er, at klubberne skal dele licensen, hvorfor der sendes invitation til alle medlemmer i de 8 klubber, når der skal jages los. Det er flere hundrede mennesker, men oftest dukker der kun op til hver jagt. Et mindre antal når jagten placeres midt i ugen og lidt flere i weekenderne. Hver morgen med nysne kører repræsentanter for de 8 jagtklubber rundt 3

4 JAGT På vej på post. Der kigges på kort og lægges planer. i deres eget område for at lede efter friske spor fra los. Hvis de finder spor, gælder det om at få lokaliseret katten til et område, der kan undersøges hele vejen rundt - typisk 200 hektar stort. Ved daggry ringer klubberne sammen og beslutter, hvem der står med de bedste kort på hånden, såfremt der er fundet flere spor. Kontaktpersoner i hver klub sender derefter invitation til alle gennem et system af og sms-kæder. Beskeden er relativ kortfattet, da alle ved, hvad det handler om: Et mødested og et mødetidspunkt, - typisk med kort frist. Alle der vil med på jagten, smider hvad de har i hænderne og møder op på det aftalte sted. I dag er det lørdag, og der møder 36 mand op kl. 11 kun et kvarters kørsel fra Mikkos hjem. Det er Mikkos far, Riisto, der har fundet sporet efter en voksen kat, da han kørte rundt sidst på natten. Senere har en nevø kørt rundt med sin snescooter i mindre og mindre cirkler og katten er nu lokaliseret til et område på omkring 200 hektar. Det er naturligvis en ære at have fundet det spor der vælges, især hvis der senere skydes en kat. 8 jagter uden held! Der har tidligere i år været afholdt jagt på los 8 gange uden held, og der er således allerede brugt langt over et mandeår på den konto. Nogen gange skydes lossen på den første jagt, andre gange er det mere besværligt, og sådan har det altså været i år. Sidste gang kom en hunkat med to store unger ud af buskadset kun 25 meter fra en af de posterede jægere. En moderkat må ikke skydes, men ungerne må gerne. Det kunne dog ikke lykkes, da de holdt sig tæt sammen og forsvandt bag jægeren. Ved en anden lejlighed fik hunden jaget en stor kat ud af tykningerne, men desværre udenfor skudhold. Der skydes kun med hagl på disse jagter, idet lossen næsten altid kommer i fuldt firspring og i ly af tæt buskads. Til gengæld bruges der hagl i størrelse BB og med kraftige krudtladninger. Hunden Kanska hjælper til Der bruges hund til at drive lossen ud, men der slippes kun en enkelt ad gangen. På grund af den megen sne, er det vigtigt at den hund der anvendes er langbenet og derudover er trænet til jagt på katte. Det kan jo ikke nytte at den begynder at gå på fod efter elg eller whitetail. I dag er det Kanska der er mødt for at hjælpe. Kanska er importeret fra USA og er specielt trænet til predators rovdyr. Afgang i varmt tøj og med store forventninger Der hilses på og snakkes lystigt rundt omkring inden der formelt bydes velkommen. Tillidsværdige personer ud- 4

5 JAGT nævnes til gruppeførere og får besked om hvilke vejstrækninger og skovspor de er ansvarlige for at dække af. Ikke længe efter kører bilerne af sted i hver sin retning, stoppet med folk i varmt tøj med store forventninger om deres første los, og med haglgeværerne pakket ned i de obligatoriske foderaler. Vi er en halv snes stykker der samles ved et skovhjørne. Der tales lavmælt og kun meget lidt, og få øjeblikke efter bevæger vi os af sted. Jeg har i mellemtiden regnet ud at omkredsen på et område på 200 hektar må være i omegnen af 6 kilometer. Med 36 mand i opdækningen, kommer vi til at stå med i gennemsnit 166 meters afstand. Hvis vores rækkevidde er 30 meter til hver side, kan vi dårligt dække mere end en tredjedel af strækningen. Jeg bliver sat af cirka midt på det smalle spor. Både foran og bagved mig er der tæt buskads. Skulle katten vælge at komme forbi her, må jeg hellere være helt vågen, for ellers er det mig der trækker det korte strå. Et skud og jagten er slut Jeg finder et træ mod højre, der er godt 30 meter ude og det samme til venstre. Putter de to patroner i kammeret, lukker lydløst, og så er jeg sådan set klar til, hvad der måtte komme. Indprenter mig den helt afgørende hovedregel ved denne slags jagter med kun en eneste licens: Når der lyder et skud, er jagten slut. Skulle det så være en forbier, må jagten bare genoptages en anden dag, for at skyde to katte på samme licens er helt uantageligt. Eksempelvis sker der senere i dag, i et område langt længere mod nord, en kortslutning mellem ørerne på en af jægerne, idet han tager fejl af en los og en jærv. Og desværre rammer plet. Det koster ham i bøde, hvilket jo trods alt ikke er så galt bortset fra, at man i Finland bruger Euro. Samtidig fratages han sit gevær, jagttegn og det nedlagte dyr. En dårlig weekend, kaldes det. Nå, men tilbage til min egen losjagt. Jeg hører hunden langt borte, da den bliver sluppet. Kort efter bliver lyden dog svagere og svagere og dør så helt bort. Sådan havde jeg ikke lige forestillet mig det skulle gå. En halv times tid senere kommer gruppeføreren tilbage for at samle os op. Over radioen er det meddelt, at katten er gået ud af såten fyrre meter fra en af jægerne på den anden side af skoven. Uset i øvrigt. Hunden er fortsat efter den ind i det tilstødende område. Sådan endte så min først losjagt, udbytteløst, men det var ganske sjovt at være med til. 5

6 JAGT På jagt med en legende Næste morgen kommer der besked om mødested til den tiende losjagt i området. Nu vil de altså have den kat skudt. Vinderen af sporkonkurrencen er en jagtklub lidt længere mod nordøst. Der er spor fra to katte, en stor og en mindre, og de er begge lokaliseret til et område på kun 50 hektar. Det stiller os langt bedre og en af kattene langt dårligere. Vi ankommer til jagtklubbens hus nogle minutter for sent, og flere biler er allerede på vej ud. I dag er der mødt 30 jægere, herunder den legendariske politimand. Han var også med i går og er nem at få øje på i flokken. Dels er han ualmindelig høj, dels er han klædt i noget gråt tøj, der helt stikker ud fra de andre. Det ligner en uniform fra en af de finske vinterkrige. Han er en legende af mange forskellige årsager. Dels er der ingen der ved, hvad han laver, ud over at han er ved politiet, men ikke laver helt almindeligt politiarbejde. Derudover har han så urimeligt lange ben nederst på sin to meter lange krop, at han kan bevæge sig i høj sne lige så hurtigt som en elg, siges der. Og på grund af sit hemmelige arbejde er han i kanonform. Som den eneste er han derfor på specialopgave, når der er losjagt. Han går i hundens spor, når den går på kattens spor, og den teknik har indbragt ham æren af at skyde hele fem los. Langt de fleste finske jægere får aldrig skudt en los, endsige set nogen, men politimandens lange ben og gode kondition giver ham tilsyneladende en stor fordel. Kun det tætte buskads kan redde katten 50 hektar, regner jeg ud, har en omkreds på kun to kilometer og med 30 mand betyder det en afstand mellem os på meter. Kun det tætte buskads kan redde den kat nu, hvor vi næsten kan nå sammen med haglgeværerne. Det tætte og stærkt kuperede terræn nedsætter dog vores odds en del. Jeg får en god post og efter at have orienteret mig om mine naboers position, falder hvilen på mig. Termometeret er svunget i plus, så træerne drypper. En gang imellem lyder der et ordentligt PUFF, der får mig til at fare sammen, når store klumper sne forlader en gren som har været tynget ned mod sin vilje. En lille time er gået, da jeg hører et enkelt skud. Jagt forbi. Da vores lille gruppe samles, siger rygterne, at politimanden har været dygtig igen. Eksklusiv rundvisning i klubhuset Tilbage ved jagthytten får jeg en eksklusiv rundtur i klubhuset, mens vi venter på katten og de sidste jægere. Jagtklubben her har rådighed over hektar og skyder 20 elge og udover 150 whitetails om året. Med så store mængder kød, har de naturligvis et veritabelt slagteri med skinner i loftet, kraner, vacuumpakkeanlæg, vægte LOSJAGT I NORDEN Der er mange grunde til at misunde sine naboer. Oftest grundløse, for selv om græsset synes grønnere på den anden side af hegnet, er det ikke altid, det smager bedre. Men som jægere, har vi mange grunde til at være misundelige på vores nordlige naboer, nordmændene, svenskerne og finnerne. Først og fremmest har de elgen at fornøje sig med i jagtlige sammenhænge, for ikke at nævne urfuglen og tjuren. Er det ikke også lidt gul misundelse værd? Og så er der jo svenskernes svin, nordmændenes rener og finnernes whitetails. Adskillige danskere har også fået øje på de talrige bævere hos vores naboer, og valfarter hvert forår nordpå for at stifte bekendtskab med castor fiber. Men hvor vores naboer villigt deler ud af jagtmuligheder på de nævnte arter, har de en tendens til at holde deres rovdyr for sig selv. For så vidt angår jærv, bjørn og ulv er der nu ikke noget at sige til det, for selv om bestanden af de tre arter er stigende, udstedes der ikke mange licenser. Lossen derimod, ser ud til at trives så godt, at der udstedes flere og flere licenser. Losfældningen i Norge har i mange år ligget omkring 100 dyr årligt, men efter en nedgang i antallet af licenser en periode, røg kvoten tilbage til over hundrede igen. De 149 licenser der blev udstedt i 2010, var det højeste antal siden 1800 tallet. I 2011 blev denne rekord slået endnu en gang, da der blev udstedt 166 licenser. Den almindelige jagtsæsonen går fra 1. februar marts, men herudover gives der nogle få tilladelser til at regulere bestemte katte, der volder problemer for husdyr eller rener. Det samme mønster ses med bjørne, og tilsvarende ordninger kendes fra Sverige og Finland. For Finlands vedkommende ses en endnu kraftigere stigning i antallet af licenser til los. Fra 2004, hvor der blev nedlagt 65 dyr, er der sket en gradvis udvikling frem til 2007, hvor tallet var 103. Senere er tallet dog steget dramatisk til 179 i 2008, 298 i 2009 og i 2011 blev der udstedt et rekordhøjt antal på 459 licenser, en stigning på over 600 % på kun seks år. Myndighederne i Finland skønner at populationen er mindst 2500 dyr i

7 JAGT og det hele. I gulvet er nedstøbt kroge som dyrenes skind kan bindes fast i, mens en lille kran trækker kroppen fri af pelsen. Vi når lige at sætte os ved bålet, da katten ankommer på ladet af en truck. Lidt senere ankommer politimanden og ønskes tillykke af alle. Ikke en mine fortrækker han, ikke en gang verdens mindste smil lader sig lokke frem. Man er vel ikke hemmeligt politi for ingenting. Hvordan skete det, spørger alle i næsegrus beundring for at høre om, hvordan det lykkedes ham at skyde sin sjette los. Legenden fortæller lavmælt og uden at overdramatisere, at han gik stille og roligt i hundens spor, men langt efter den, da en kat kom gående imod ham. Den stoppede 60 meter ude og satte sig ned, måske i glæde over at have snydt hunden. Og så bang, skød han den og den blev på stedet uden at røre en muskel. Nu tænker du nok straks og garanteret: Tres meter. Er det ikke lidt meget til en kat af den størrelse og så med hagl? Nej, kan jeg blot sige. For denne politimand er ikke af de almindelige, det har jeg jo lige forklaret. Han lader selv sine haglpatroner sammen med et par ligesindede. De bruger temmelig meget krudt og en haglladning på 70 gram, så der er nok lige så lidt haglskål, som der er megen rekyl. Haglene er naturligvis nogle ordentlige bær og lavet af et specielt materiale med en vægt der er tungere end bly. Derfor koster også hver patron over 150 kroner, men er sin vægt værd i guld. Gad vide, hvad det er for en politiafdeling han arbejder for? Nå, men katten er i hvert fald leveret, og det med et enkelt skud til hovedet. Et par af tænderne er desværre ramt af et hagl, men derudover er det en flot hankat, som senere vejes til 13 kilo. Det er altså en teenagerkat på måske halvanden år, idet en voksen og gammel kat vejer det dobbelte. Verdensrekorden som blev skudt her i området for nogle år siden, vejede over 30 kilo. Årets heftigste drikkegilde Flasken går rundt og der drikkes efter tur, den traditionelle barhovedet skål for katten og dens nye ejer. Og den skål er kun en forsmag på, hvad der venter, for i løbet af maj er politimanden forventet til at være vært ved årets heftigste drikkegilde, hvor alle deltagere i årets 10 jagter har gjort sig fortjent til at deltage. Mikko fortæller at programmet kun består af to Den langbenede politimand med den langbenede kat. punkter. Først spiser man en lille smule mad og SÅ. Hele aftenen er på den heldige jægers regning, så der har vi måske forklaringen på den manglende smilelyst, for når finnerne går til drikkegilde, så løber det op med udgifterne i samme hast som spiritussen løber ned. Nu ved jeg så, hvor jeg skal befinde mig nogle dage i maj... Tekst og foto: Per Kauffmann Mikko med en af dagens helte - hunden Kanska. 7

8 JAGT Vinterduer og en triple... De så ud til at ville komme på skudhold. Det var dog kun den ene due, som kom helt ind. Ventetid er næsten altid irriterende. Før i tiden var dagene/ugerne op til sæsonstart nærmest ulideligt lange, nu går det lidt hurtigere. Men når man sidder i en kold bil i slutningen af januar, og venter på en jagtkammerat, så får man kigget på uret en del gange. Vi havde ellers aftalt at være der i god tid, men der var faldet en del sne og med den tiltagende vind klarede det godt op, så det blev alt for hurtigt lyst. Et hurtigt opkald på mobilen klargjorde, at der selv på motorvejen var små snedriver, så der ville gå mindst en halv time mere, inden Jørgen kunne være fremme. Lige her i området var der dog ikke faldet særligt meget sne, men det var nok til, at det ville være sværere at gemme sig selv, og ikke mindst en labrador, som ikke bare er knaldsort; men også lidt af en knaldapportør. Lars og jeg kørte i forvejen, så vi kunne begynde at gøre skjulene klar, og sætte nogle lokkere ud på marken. Allerede mens vi var på vej op over marken, så vi de første duer, som var på vej imod den lille skov. Det så ud til, at duerne i dag ville komme fra morgenstunden, mens det andre dage først er lidt op af dagen, inden de trækker ud fra nattesædet i de tætte granskove. Sidste chance Da frosten satte ind for nogle dage siden, blev det muligt at køre ned over marken uden at ødelægge vintersæden. Derved kunne jeg få snittet en del af majsen, så det ikke kun var råger, alliker og andre sorte fugle, men også fasanerne der kunne nå de øverste kolber. De sorte fugle havde gjort et godt indhug i kolberne, så nu kunne de samtidig få sig en forskrækkelse og dermed forhåbentlig finde andre græsgange. Besøget af disse fugle havde dog haft den fordel, at de forbi trækkende duer lige skulle se, hvad der skete der, og det ville vi så prøve, om ikke det kunne give et par duer og nogle krager på tasken. Det var sidste weekend i januar og dermed også sidste chance, for at få nogle duer i fryseren. Normalt syner lokkerne ikke så godt på en snittet stub, men med det lette lag nyfaldne sne, kunne de ses på lang afstand, så det var med at komme på plads i de skjul, vi havde lavet i skovkanten, og i majsen. Dagen blev åbnet med en due i første skud Der gik heller ikke lang tid, før der var et par duer på vej mod den lille skov, men de drejede af og fortsatte op langs gærdet. Det samme gentog sig med den næste flok, så jeg overvejede om jeg skulle sætte mig over under den høje poppel, men inden jeg fik taget mig sammen til det, var næste flok på vej. De så ud til at ville komme på skudhold. Det var dog kun den ene due som kom helt ind. Lars fik åbnet dagen med en due i første skud. Kragerne var heller ikke meget for at komme helt ind, så da Jørgen lidt senere kom op over marken og samtidig fik et par duer til at slå af, benyttede vi lejligheden til at fjerne nogle af lokkerne. Vinden var nemlig frisket op fra nord, og da det efterhånden var blevet helt skyfrit, kom duerne ind med solen i ryggen og kunne nemt se genskinnet i plastlokkerne. Om det var det som hjalp, eller det var fordi, at jeg og hunden trak ind mellem træerne, ved jeg ikke; men de næste par gange der kom duer, fik både Lars og Jørgen ild i bøssen. Jørgen som selvfølgelig blev mobbet for at komme for sent, og for at jage de mest oplagte chancer væk. En duehøg har også været på jagt En enlig due kommer lidt overraskende ind over majsen bagfra, og selvom den bliver ramt i begge Lars' skud, fortsætter den over mod poppelen i gærdet, hvor den sætter sig. Lidt senere ser jeg, at den falder ned på jorden, og jeg går over for at lade hunden apportere den, inden en musvåge gør det. Det er rart at få rørt sig lidt og få varmen. Henne ved gærdet kan jeg se, at der er andre jægere, som har været ude de sidste par dage. Jeg finder ikke mindre end fire plukkepladser, hvor en duehøg har forberedt dagens ret. Det er måske forklaringen på, at duerne har været lidt forsigtige fra morgenstunden. Da jeg nu alligevel er kommet over til gærdet, kan jeg ligeså godt blive siddende lidt. Hurtigt efter kommer der da også en due, som jeg får i første skud. Det er efterhånden kun småflokke og enkelte duer der er i luften. De store flokke har fordelt sig i området, og det er kun en fordel. Det er ikke så nemt at gemme sig uden at blive opdaget og det kræver nogen tilvænning at kon- 8

9 JAGT centrere sig om en due, når der måske er 50 at vælge imellem, der hvirvler rundt i luften. Ro over folk og fæ Tre duer kommer ret på og i den rigtige højde. Det ser ud til, at de vil komme til Lars, og han har fået øje på dem, selv om de kommer ind lige i solen. Den forreste falder i første skud, og de to andre slår ud til siden, men andet skud går rent forbi. Næste gang der er duer på vej, er det Jørgens tur, og han skyder en i et højt spidsskud, som han selv apporterer ude på marken til hundens store fortrydelse. Sådan virker det i hvert fald. Der er efterhånden længere mellem duerne. Det er tid til en kop kaffe og et par basser, så vi samles inde i skoven. Lige inden når Jørgen at skyde en mere, som hunden får lov at hente, så der falder lidt ro over folk og fæ. God afslutning på dagen Trods den lidt forcerede start, er det blevet til en god håndfuld duer, og da både Lars og Jørgen skal være hjemme inden middag, begynder vi at pakke sammen. Jeg vil dog lige give det en chance mere, og sætter mig i en af majshytterne, hvor solen varmer dejligt i modsætning til inde i skovens skygge. Hvis ellers man har lidt tålmodighed og ens kone ikke har skrevet alt for mange huskesedler, kan der i højt solskinsvejr godt komme et par duer dumpende midt på dagen. Duer kan godt lide at sole sig og hvile efter de har været på markarbejde, og selv om der ikke havde været duer i luften den sidste times tid, var Lars og Jørgen kun nået ned midt på marken, før den første kom - og som jeg fik. Om skuddet har fået nogle flere til at lette hos naboen ved jeg ikke, men et minut senere kommer der 2, som jeg var heldig med at double`re. Lars stod ned ved bilen og overvejede, om han skulle gå tilbage igen; men opgav. I den næste times tid kom der jævnligt en eller flere duer forbi. De kom meget bedre ind end om morgenen. Om det var fordi de havde vænnet sig til, at duehøgen normalt kun kom forbi fra morgenstunden, er kun en teori. I løbet af den lille times tid fik jeg skudt 9 duer. Jeg sad og filosoferede lidt over, hvor uberegnelig trækjagt på duer og andre vilde fugle kan være. Mens tankerne var på langfart, ser jeg ud af øjenkrogen en due, som modsat de foregående, kommer ind fra højre i sidevind. Den vil tilsyneladende op og sidde i det høje piletræ bag mig, så da den bliver lidt skjult af grenene, kan jeg få rejst mig og vende rundt. Da den kommer fri af træerne igen, får jeg den i et pænt højt skud. Der må have siddet to duer i pilen, eller et af de andre træer, for pludselig kommer der bagfra to duer ud over hovedet på mig i høj fart. De har vinden i ryggen, så det skal gå stærkt, men selv om jeg ikke er en havørn til det skud, så sker det umulige, at duen pakker sammen i en sky af fjer. Af uforklarlige grunde, laver den anden due en u-vending, og kommer nu tilbage mod træerne, mens jeg står med tom bøsse. Jeg når dog at få stoppet een patron i, og selv om den er ude på maksimal skudafstand og højde, får den også et kerneskud og braser dødskudt ned imellem træerne. Hunden får lov til at apportere, og selv om den formentlig ikke har set, hvor nogen af dem falder, har den hurtigt hentet de to inde fra skoven. Den som faldt langt ude på marken i medvind, volder dog lidt besvær. Det er som om, hun nægter at tro på, at der er nogen som falder så langt væk. Jeg må gå lidt med op over bakketoppen, så hun kan se, at den er god nok. Lettere euforisk pakker jeg sammen for i dag. Så heldig en afslutning skal ikke ødelægges af en eventuel anskydning, og selv om jeg kun har hunden som vidne, og ikke mine kammerater som jævnligt mobber mig for min skydning, er jeg helt sikker på, at den triple vil jeg kunne huske i mange år. Tekst og foto: Trækjægeren 9

10 BIOLOGI Naturen netop nu - februar og marts FEBRUAR Hvert år trækker op til nordiske havterner sydover og befinder sig nu på Sydpolen. Fra sit vinterkvarter i Sydvesteuropa ankommer grågåsen. Nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget. Musene på hurtige vinger ses tårnfalken. På milde dage kan solsortens sang svagt høres. Ved kysterne imponerer svartbagen med sin størrelse. Honk honk lyder det fra ravnen. Allerede i denne tid ankommer sanglærken - men synger først senere. Duernes kurren kan på lune dage høres. På milde dage vågner pindsvinet og tøffer lidt rundt. Er vejret lunt høres gærdesmuttens højlydte sang. Langs kysterne indfinder de første ryler sig. Som en knirkende havedør høres grønirisken. Februarvarsler Skinner solen på Kyndelmissedag, kommer der meget sne. Mørk Kyndelmisse gør bonden til herremand. Man skal have halvt foder og brødkorn ved Kyndelmisse. Regner det på Pejersdag den 22. februar vil det regne 30 dage derefter. MARTS Skovhornuglens HUUUU HUUU høres. Rør- og blishøns trækker til landet fra Vesteuropa; nogle vælger dog at overvintre alt efter vejrliget. Stor præstekrave ankommer til landet. Langs kysterne kommer stenbiderhunnen også kaldet kvabsoen ind for, at lægge æg på lavt vand. På milde dage ses citronsommerfuglen. I denne måned»roller«ilderen. Solsorten ses så småt i gang med redebygning. De første nældens takvinge også kaldet lille ræv ses i luften. Gråanden har nu bygget rede og påbegynder æglægning. Om natten høres regnspovens fløjten under træk. Bruden landets mindste rovdyr -»roller«. Martsvarsler Som vejret er den 9. marts (De 40 ridderes dag) bliver det 40 dage derefter. Gregorius tø (den 12. marts) vil gavne bonden med 100 læs hø. Regn på Skt. Gertrudsdag (den 17. marts) giver en våd sommer. En mild marts giver en bøs april. Har viben tre æg i sin rede Vor Frue Dag (den 25. marts) får vi et tidligt og godt forår. Tekst og foto: Redaktionen / DLS-arkivet 10

11 BIOLOGI Koldt vejr, ræve og havørne holder skarver i skak Mangel på føde og koldt vejr er årsagen til, at antallet af ynglende skarver er gået tilbage fra 2012 til Men også en voksende bestand af havørne i Danmark kan have været med til holde skarverne i skak. En ny rapport fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, viser, at der i 2013 ynglede godt skarvpar i Danmark. Det er 10 procent færre skarvpar end året før og det laveste antal siden Det ser ud til, at skarvbestanden er ved at nå et naturligt leje. Hvor vi fra midten af 90 erne og frem til 2005 var nået op på en meget koncentreret bestand på omkring par fordelt på få steder i landet, så ser vi nu, at skarver i lavere antal findes over hele landet i mindre kolonier, siger biolog Erling Krabbe, Naturstyrelsen. Det meget kolde forår i 2013, forstyrrende ræve i to af de største skarvkolonier og for lidt føde til skarverne nær flere af kolonierne er formentlig hovedårsagerne til tilbagegangen, fremgår det af rapporten. Havørne laver ravage Men ifølge biolog Erling Krabbe kan tilbagegangen også hænge sammen med, at der bliver flere og flere havørne på dansk jord. Havørnen er skarvens eneste flyvende, naturlige fjende og den eneste, der kan true skarven på de små, isolerede holme og i toppen af høje træer, hvor skarven typisk yngler. - Det skaber en utrolig ravage, når en havørn angriber en skarvkoloni. Skarverne skynder sig straks væk fra rederne, mange flygter længere væk, mens andre igen begynder at stjæle redemateriale fra naborederne. På den måde bliver rederne splittet fuldstændig ad, og æg og unger går tabt. Der opstår i det hele taget en enorm uro i kolonien, som det tager lang tid for skarverne at komme sig over. Nogle skarver når slet ikke at yngle, hvis havørne forstyrrer dem flere gange, siger biolog Erling Krabbe fra Naturstyrelsen, som har iagttaget skarver igennem årtier. Havørnen genindvandrede til Danmark i 1995, og er vokset støt og roligt i antal de seneste år. I 2013 nåede antallet op over 50 ynglende par. Naturstyrelsen forvalter skarvbestanden Naturstyrelsens forvaltningsplan for skarv skal være med til at sikre skarven som en almindelig dansk ynglefugl, og planen skal desuden sørge for, at skarven ikke gør uacceptabel skade på fiskebestandene. Naturstyrelsen foretog i 2013 indgreb i fem kolonier rundt omkring i landet ved brug af oliering af æg og bortskræmning. Blandt andet gav styrelsen tilladelse til oliering af æg i 310 reder ved Saltholm i Øresund, hvor skarver kan være til fare for flytrafikken. -Skarvbestanden bliver reguleret både af hensyn til fiskebestande og flysikkerhed, men vi ser jo nu, at naturen er i fuld gang med at regulere sig selv, siger Erling Krabbe. I årene blev reder årligt reguleret ved oliering af æg eller bortskræmning. I 2013 var det tal faldet til 1493 reder fordelt på fem kolonier. Kilde: NS 11

12 VÅBENHISTORIE Kaliberbetegnelser: Logik eller forvirring? Kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men det er ikke altid lige let at orientere sig... - Goddag; jeg vil gerne bede om en æske.307 Winchester! Denne sætning ville få de fleste rutinerede danske jægere til at trække på smilebåndet og overbærende fortælle den»uvidende stakkel«, at det hedder.308 Winchester. Men i dette tilfælde ville den manglende viden sidde under hatten på den rutinerede jæger, for der findes faktisk en rand-udgave af 308'eren, der går under denne betegnelse..307win. kaliberbetegnelserne burde være en hjælp og garanti for at undgå fejltagelser ved køb af en ny æske ammunition, men i mange tilfælde er der ikke megen logik og sammenhængende fornuft i de forskellige navne og kaliberangivelser. Nogle gange får en patron navn efter konstruktøren eller produktionsstedet. Andre gange vedhæftes firmaets navn, og selve kaliberangivelsen er en forvirrende blanding af engelske tommer og europæiske millimeter, der nogle gange måles over riffelgangenes felter og andre gange over riffelgangenes fulde dybde. Patronbetegnelserne kan groft set opdeles i tre hovedgrupper; amerikanske, engelske og europæiske, hver med deres særheder og rige muligheder for forvirring. USA Førstepræmien for evnen til at forvirre jægerne må nok gå til amerikanerne. De startede egentligt ret fornuftigt i slutningen af 1800-tallet med betegnelser, der var baseret på en blanding af våbnets kaliber målt over riffelgangenes felter, sortkrudtladningens vægt og endelig kuglens vægt. Den enkeltskuds Springfield bagladeriffel der er kendt fra film om indianerkrigene skød således med en Government: Altså en kugle med en diameter på.45 tomme (0,458 tomme = 11,63 mm), 70 grain sortkrudt (4,54 gram) og en kuglevægt på 500 grain (32,4 gram). Betegnelsen Government skyldes, at den blev indført som standart i den Amerikanske hær (1873). Den blev fremstillet med adskillige kuglevægte fra 330 til 500 grains, så for nemheds skyld blev den generelt blot omtalt som Betegnelsessystemet kan mange danske jægere sikkert genkende fra den patron, der er den mest anvendte i de gammeldags bøjlespændere Winchester Model 1894, nemlig Winchester, der dog ikke brugte sortkrudt, men det dengang nymodens røgsvage krudt. Dette logiske system blev også anvendt til den amerikanske hærs første røgsvage patron Krag, men herefter gik det galt, da næste patron til hæren blev kaldt Springfield: 30 efter kaliberen, 06 efter indførelsesåret 1906 og Springfield efter det militære arsenal, hvor den blev udviklet. Værre gik det med næste amerikanske militærpatron, der i realiteten blot var en kortere udgave af 30-06'eren. På trods af at den brugte samme løbskaliber, kaliber.30, blev den civilt kendt som.308 Winchester, da man denne gang anvendte riffelgangenes dybde til at angive kaliberen. Logikken var altså nu helt forsvundet. Den amerikanske kaliberforvirring er endnu tydeligere, når man tænker på, at.218 Bee,.219 Zipper,.220 Swift,.221 Fireball,.222Rem,.223Rem, 224 Weatherby Magnum,.225 Winchester og.226 JDC - alle anvender en kugle med diameter på.224 tommer! England Det engelske system kan groft set opdeles i to kaliberangivelser; Gauge/bore og kaliber/tomme. Gauge eller bore betegnelsen anvendes stadig i haglgeværer, men blev også oprindeligt anvendt i forbindelse med riflede våben. Systemet bygger på hvor mange runde 12

13 Salg- og distribution: Tlf Tingvej Hornslet VÅBENHISTORIE kugler der kunne støbes fra et engelsk pund bly. En 12 bore har altså en diameter/kaliber der svarer til diameteren på en ud af tolv kugler der kunne støbes fra et pund (454 gram) bly svarende til ca. 18,4 mm. Blandt andre den engelske storvildtjæger Frederick Courteney Selous anvendte en voldsom Four-to-the- Pound riffel til elefantjagt i 1870'erne, altså en 4 bore med en kaliber på 26,7 mm og en kuglevægt på godt 113 gram! Men tomme systemet var dog også hos englænderne det mest anvendte, med kaliberen målt over riffelgangenes felter. Således har den populære.470 Nitro Express en kaliber på.470 og en kuglediameter på.477tommer. Den berømte.303 patron anvendte således en.311 diameter kugle. Dette engelske system forblev ensartet og let at arbejde med indtil det gik i vasken med den underlige og unødvendige.700 Nitro Express fra 1988, som har en kuglediameter på.700 og ikke som man skulle forvente.720. Sideløbende med Nitro Express og militære patroner lavede England dog også riffel kalibrer der anvendte kuglediameteren som navn og her er.375 HH Magnum og.416 Rigby nok de mest kendte. Europa Det mest logiske system er nok det europæiske der bygger på riffelkaliber målt over felterne samt hylsterlængde begge angivet i millimeter. Og i Danmark er den mest kendte af disse patroner uden tvivl 6,5x55'eren, hvis fulde navn ifølge dette system er 6,5x55 mm Svensk Mauser. Et godt eksempel på systemet er dets betegnelse for to andre velkendte patroner; Springfield og.308 Winchester der på trods af tilsyneladende forskelle i kaliberangivelserne anvender samme kugle. Disse patroner hedder på det europæiske system 7,62x63 mm og 7,62x51 mm, altså samme kuglediameter men forskellig hylsterlængde, hvorimod det amerikanske system kan få jægeren til at tro der er tale om to forskellige kuglediametre. Konklusion De utroligt mange og vidt forskellige måder patroner navngives på, giver rige muligheder for forvirring og potentiel farlige misforståelser. Kun de færreste jægere er specielt interesseret eller vidende om ballistik og ammunitionshistorie og selv ekspedienter i jagtforretninger kan have større eller mindre huller i deres viden, så det bedste jægeren kan gøre ved indkøb af ny ammunition er, at medbringe den tomme æske fra sidste indkøb! Tekst og foto: Ib Nordentoft Andersen / nettet - Læs nekrolog side 27 Denne bog er først og fremmest en lærebog i det stof, som du skal kunne for at bestå den i Danmark gældende obligatoriske jagtprøve. Ny opdateret lærebog Vildt & Jagt i Danmark er et ringbind med løs blade der tillader udskiftning i og af de enkelte afsnit, efterhånden som de ændres på grund af lovændringer m.m. SAMLET PRIS inkl. jagttrænings-cd kr. 450,- inkl. moms og eks. forsendelse. 6. udgave Lærebog til Den obligatoriske Jagtprøve udvalgte pattedyr af flmsekvenser flmsekv med Nu kv k enser af udvalgte pattedyr Salg og distribution: HORNSLET BOGTRYKKERI Hornbjergvej Hornslet Tlf Lærebog til Den obligatoriske Jagtprøve Vildtet Jagtvåben Vildtpleje Jagtens udøvelse, Jægerhåndværk Jagthunde Love og bekendtgørelser Version September 2013 Jagttræningsprogram ngsprogram ram for jægere Vildt & Jagt i Danmark App Vildt & Jagt i Danmark app en giver dig nu mulighed for fokuseret at træne din viden til jagtprøven uafhængig af tid og sted, hvad enten du er oneller offline. App en indeholder mere end 850 spørgsmål og en målrettet vildtkendingsfunktionalitet med flere indlæringsmuligheder, der giver dig en unik tilgang til den viden, som skal til for at bestå jagtprøven. App en lanceres sammen med information om det trykte undervisnings materiale. kr. 199,- Bestil på: Tlf Postboks Hornslet 13

14 JAGT Jagtkonsortium - fantastisk og forfærdeligt Til tider kan jagtkonsortier opleves som en stor skolegård, hvor det handler om at få de andre til at se dumme ud. 14

15 JAGT Det gode jagtkonsortium Det slog mig her den anden dag. Nu har jeg jo prøvet mindst 5 jagtkonsortier i 3 landsdele, så hvad er det lige der gør, om et jagtkonsortium er godt eller det modsatte? Og er der noget man selv kan gøre for at ændre et jagtkonsortium? Det synes jeg faktisk er temmelig interessant, så derfor har jeg sat mig for at komme lidt tættere på emnet i denne artikel. Hvad er et jagtkonsortium? Et jagtkonsortium er en gruppe af jægere, som er gået sammen for at leje et jagtareal. Og hvorfor har de så gjort det? Oftest handler det ikke om, at de har valgt hinanden; tværtimod, så er det ofte fordi, det er den eneste måde, de for alvor kan komme på jagt. I nogle områder, hvor der er mange godser, som ejer al jorden, ser man mange konsortier. Jeg har oplevet det i Jylland, men særligt på Sjælland er det i nogle områder nærmest kun godser, som ejer jorden/skoven. Da godsernes økonomi har været noget presset, er det derfor blevet jagten, som er blevet en del af økonomien, og det har resulteret i, at der opstod en masse konsortier. Et typisk konsortium består af medlemmer, som deler udgifterne mellem sig. Et typisk areal størrelse er 200 ha og til priser til omkring 500 kr. pr. ha. og op efter, kan det let blive over kroner for en jagt. forsamling/møde vælger en formand og en kasserer, som står for driften af konsortiet. Medlemmer er også ofte delt i A og B medlemmer, hvor A medlemmerne typisk har både kugle og hagljagt og hvor B medlemmerne kun har hagljagt. For mange nyjægere er det derfor ofte som B-medlemmer, at de stifter bekendtskab med jagtkonsortierne og B-medlemmerne har ofte ikke meget at skulle have sagt. De etablerede A-medlemmer kan ofte opføre sig som om det er dem, der bestemmer det hele. Det er i hvert fald den oplevelse, jeg har haft. En af de uskrevne regler er også, at der kan være forskel på medlemmerne, så det ender med at et A-medlem kan have mere indflydelse end et andet A-medlem. Alt dette kan være vanskeligt at navigere i for et nyt medlem. Det gode konsortium Det gode konsortium er ikke nødvendigvis det, som har de bedste jagtmuligheder. Tværtimod er det som regel her, hvor medlemmerne behandler hinanden på en ordentlig måde, og hvor man bakker hinanden op. Det er som i alle andre fællesskaber, at det både kan bringe det bedste frem i mennesker, men også det modsatte. Jeg har desværre oplevet voksne mænd opføre sig som drenge i en skolegård, hvor det blot handlede om at få de andre til at virke dummest muligt. Regler og uskrevne regler En af de største udfordringer med konsortier er, at der er mange mennesker, som skal blive enige. Det kan godt være vanskeligt, for da det drejer sig om jagt, så er der ofte flere, som har en temmelig lang erfaring med jagt og jagtformer. Og som følge deraf er fuldstændig overbeviste om at deres måde at anskue det på, er den helt rigtige. For at komme det i møde har de fleste konsortier lavet en fordeling, hvor medlemmer hvert år på en general- 15

16 JAGT Det var faktisk ikke særligt behageligt at opleve eller at være en del af. De konsortier, som har sådan en kultur, har ofte en stor gennemstrømning af medlemmer, da nye medlemmer jo ikke har den magtposition, som de etablerede A-medlemmer, og derfor ofte bliver dem, som bliver de svage i skolegården. Det, som virkelig gør en forskel for, om et konsortium fungerer godt eller ej, er den måde det bliver ledet på. Jeg har været heldig at opleve et enkelt konsortium, som fungerede rigtigt godt, og det var fordi der var en enkelt mand, som ledede det og som samtidigt var meget lydhør overfor, hvad medlemmerne sagde og mente. Det centrale i lederskabet af et konsortium er kommunikation. Hvad sker der, hvornår, og hvem skal gøre hvad. Den nemmeste måde at gøre det på, er gennem mail eller egen hjemmeside, hvor der de senere år er kommet flere muligheder for at styre det elektronisk. Samtidigt fungerer det godt at lade forskellige medlemmer stå skiftevis for jagten, så medlemmerne oplever, at de har ansvaret for, at det bliver gode dage, man har sammen. Så høj grad af information og inddragelse er nøglen til at få ledelsen til at fungere godt. En anden central pointe er, at når der sker noget, som enten er jagtetisk forkert eller socialt uheldigt, så bliver det kun løst af jagtlederen, evt. med støtte af et jagtudvalg med et par medlemmer, som er valgt på årsbasis. Hermed er der en klar ansvarsfordeling, og kun en leder, hvilket ellers kan give anledning til en del ballade. Hvis ikke man får den man elsker må man elske den man får Så hvad kan man så gøre, når man som medlem af et konsortium oplever, at man ikke er tilfreds med hvordan det går? At de jagter som bliver afviklet, ikke går, som man gerne vil. At man synes, at man altid får de dårlige pladser osv.? Den ene mulighed er naturligvis at forlade konsortiet. Det gør, at man skal finde et andet med tilsvarende risiko for, at der heller ikke er de ting, man leder efter. En anden mulighed er at forsøge at ændre det, der hvor man er. Her er det mest effektive at gå efter at være en del af ledelsen, så de ideer og forslag man gerne vil have gennemført, kan ske fra ledelsens hånd og ikke for ens egen. Alt for mange har tendens til at gå og fortælle de andre medlemmer om deres gode ideer, og den dårlige kvalitet i andres, og måske den måde det sker på i dag, men pointen er, at det kommer ikke til at ændre på noget som helst. De medlemmer, som vælger den strategi, bliver ofte opfattet som nogen, der brokker sig, hvor de jo faktisk gerne vil noget andet, men det kommer til at lyde som brok. Det effektive er at arbejde tæt sammen med ledelsen af konsortiet. Lægge sine ideer frem i god tid, så ledelsen kan overveje, om det er en vej, de ønsker at gå. Og gerne lægge op til, at ændringerne ikke skal ske lige nu, men kan komme hen af vejen. Et godt eksempel er frijagt. Der er mange holdninger til frijagt, dvs. et område hvor medlemmerne selv kan komme og gå på jagt, når det passer dem, og som måske ikke er en del af de områder, der normalt jages på. Hvis der ikke er stemning for at oprette sådan et område, er det fornuftigt at arbejde med ledelsen omkring, at det faktisk ikke er for at oprette området, at der skal laves frijagt, men derimod skal det oprettes, så medlemmerne får mere jagt for deres betaling. Så hvis prisen er høj, så skab mere jagt for pengene. Regler og rammer Det helt afgørende for at konsortier er velfungerende er, at der ligger nogle regler om rammer, som er så tydelige, at det er til at forstå for alle, og som gør, at alle ved, hvad der gælder. Her 16

17 JAGT JAGTKONSORTIUM Overvejelse før du melder dig ind i et konsortium Få henvisning til nogen som er med, og som kan sige noget om jagten Er du til udsatte fugle eller vilde fugle det giver stor prisforskel Vil du skyde med hagl eller kugle, eller begge dele? Har du tid hver weekend til at tage på jagt? Følger der forpligtelser med? kan det være nødvendigt, at sætte en tidsbegrænsning for en sæson ad gangen, så vi f.eks. i denne sæson ikke skyder spids- og gaffelbukke. Viser det sig så i løbet af sæsonen, at der er mange afskudsbukke, som er spidsbukke, så ændrer vi reglen for sæsonen efter, så det kun er gaffelbukke, som er jagtbare. Det væsentlige er, at de regler, som bliver lavet, er gældende for alle og for hele sæsonen, så der er noget at forholde sig til. En anden væsentlig pointe er, at hvis man som konsortium er underlagt nogle regler, man ikke selv bestemmer, og som ikke nødvendigvis fremgår af jagtloven, så skal det være klart for alle medlemmerne, at det ikke er ledelsens ide, men den, som man har lejet jagten af. Det kunne f.eks. være at der i et område ikke må skydes hjorte, på nær medaljehjorte. Det ville nogle af medlemmerne måske ikke være tilhængere af, men hvis det er under de betingelser, jagten er lejet, så er det de regler, der gælder. Det væsentlige for jagtledelsen er i den sammenhæng, at de ikke bliver lagt for had på noget, som de ikke selv har bestemt. Det er så yndig at følges ad Det kan faktisk godt lykkes at have god jagt, en god tone og et konsortium, som fungerer godt sammen. Det kræver ledelse og det kræver at ledelsen inddrager medlemmerne, giver dem ansvar og ejerskab for konsortiet. Medlemmet skal til gengæld selv tage ansvar/ medansvar og samarbejde med ledelsen, så ledelsen er klar til at gøre noget andet end det vi plejer. Hvis det lykkes, giver det god mening at følges ad, og så elsker man ikke blot den jagt og selskab man får, men man får også skabt det, man elsker. Tekst og foto: Morten S. Knudsen / DLS-arkivet Medlemskaber eksempler på typer og forpligtelser A-medlemmer må skyde med kugle og hagl B-medlemmer må kun skyde med hagl Kun A-medlemmer må have gæster med A-medlemmerne skal fodre fasanerne Kun A-medlemmer har stemmeret Hvad nu hvis? Du vil gerne have noget anderledes tal med jagtledelsen Du er blevet uvenner med en anden tal med jagtledelsen Der er en dårlig stemning tal med jagtledelsen Det er uklart, hvad man må tal med jagtledelsen Hvis ikke det hjælper at tale med jagtledelsen find et andet konsortium 17

18 SAKSET FRA FACEBOOK DANSK ORNITOLOGISK FORENING Stop for udsætning af fasan, gråand og agerhøne Det er et af mange punkter, DOF arbejder for, som du kan læse i vores nyformulerede naturpolitik. Du kan læse, hvad vi arbejder for, og hvad vi mener om emner som jagt og vildtforvaltning, klimatilpasning og hav og kyst. Om fasanen Mange nyder den smukke fasan (især den flotte kok), når han spankulerer rundt på marker, i skovbryn og vejkanter. Fuglen er fantastisk flot, men vi mener, at udsætning af den invasive art fra Asien bør bringes til ophør. Udsætning af fasaner til for eksempel jagt er uønsket, da fasanen er en invasiv, eksotisk art, der ikke fra naturens side hører til i Danmark. Udsætning af fasaner medfører ofte en intensiv, uønsket vildtpleje i form af fodring og bekæmpelse af rovdyr og visse steder ligefrem ulovlig efterstræbelse af rovfugle. Fodringen tiltrækker rotter, der medfører krav fra myndighederne om bekæmpelse (ofte med gift, der også rammer rovfugle og ugler). DOF ønsker også et stop for udsætning af agerhøns og gråænder. KAMPAGNEN INUIT SILA Støt fangernes livsgrundlag Sælfangst har traditionelt været grundlaget for inuitternes liv i Grønland. Før industrialiseringen var det ikke muligt at overleve i landets kolde klima uden sælens vitaminrige kød og skindet som beklædning. Men også i dag lever flere tusinde grønlændere som fangere, der sælger sælens kød og skind for at forsørge dem selv og deres familier. Særligt i Grønlands mindre bygder er salget af sælskind en central del af livsgrundlaget.»inuit-undtagelsen«virker ikke! Dette livsgrundlag er nu truet, fordi fangerne ikke længere kan sælge deres sælskind. Årtiers kampagner fra dyreværnsaktivister og kendisser mod fangstmetoder og fangst af sælunger i Canada har skabt en stor modstand mod sæl- og skindprodukter blandt forbrugere og politikere. Dette har blandt andet medført at EU i 2010 indførte et forbud mod import af sælskind. Senest har også Rusland, Hviderusland og Kazakhstan indført importforbud mod sælskind. EU s importforbud indeholder en såkaldt»inuit-undtagelse«, der tillader inuitter fortsat at sælge skind på det europæiske marked men den virker ikke! Et økonomisk og kulturelt problem Den generelle modstand har medført at markedet for sælskind er kollapset, og det traditionelle grønlandske sælerhverv er nu truet i alvorlig grad. Dette er først og fremmest en tragedie for de grønlandske fangere og de små bygder der er afhængige af at kunne sælge sælskind til ordentlige priser. Men det er også et både økonomisk og kulturelt problem for det grønlandske samfund som helhed, at det traditionelle sælerhverv er truet af misforstået politisk korrekthed på verdens markedet. Vis din støtte på facebook: Støt fangerne Kampagnen Inuit Sila gør opmærksom på fangernes situation, protesterer mod EUs importforbud mod sælskind - og viser at den grønlandske sælfangst er 100% bæredygtig, etisk forsvarlig og nødvendig for økosystemet. Du kan vise din støtte ved at tilmelde dig siden Støt fangerne, og du vil modtage info om kampagnes kommende aktiviteter. 18

19 SAKSET FRA FACEBOOK PROTEST Som det fremgår af dette billede, så har jeg valgt IKKE at købe fyrværkeri til i aften. Dette gør jeg som en protest imod forbudet mod jægernes blyhagl, som det nu har vist sig ikke forurener eller er skadeligt mod vilde dyr (med mindre man skyder dem med disse hagl). Derimod kan forureningen og ikke mindst optagelse af BLY hos såvel dyr som mennesker spores direkte til det fine støvlag af bly, der ligger sig overalt på denne aften. Bly på samtlige planter og samtlige markafgrøder overalt på åer, søer og i havet. Ikke at forglemme ved indånding nytårsaften. Jægernes blyhagl er indkapslede, og er ikke de skyldige i blyforureningen! GODT NYTÅR JÆGERNES JULEHJÆLP Grundet travlhed med familiens yngste (1 og 4 år) er der desværre ikke kommet så meget vildt i fryseren i 2014, at der har været noget tilbage at dele ud af. Sandfærdig julehistorie fra Zimbabwe Men jeg har med stor glæde fulgt aktiviteten herinde, og kan i al beskedenhed supplere med en lille sandfærdig julehistorie, som er relateret til emnet. Vi skal tilbage til 1996 på en safari i Zimbabwe i en jagtlejr 4 timers kørsel fra nærmeste lufthavn, hvoraf den sidste times kørsel var på små jordveje i bushen. Vi havde jaget et par dage og skudt lidt forskelligt, men da der kun var få jægere i området i de dage, var det begrænset, hvad der var af kød tilbage i lejren. En morgen kommer der nogle bekymrede forældre fra den nærliggende landsby og spørger om de må få noget kød, da de har en del syge børn. Min jagtfører lover dem kød i løbet af dagen. Vi tager på jagt, og jeg skal skyde det første vi kommer på skudhold af. Efter noget søgen kommer vi i kontakt med en flok Impalaer. De fornemmer, at de bliver jaget og trykker sig i bushen. Men når et dyr er frit til skud, kan jeg selv udvælge et dyr. Da flokken sætter i bevægelse, og vil forlade området kommer en mulighed for skud. Blandt de Impalaer finder jeg en Impalabuk, der er fri, så der kan skydes uden at de bagved stående dyr rammes. Skuddet rammer perfekt, og Impalaen sendes til jorden. Vi kører straks til landsbyen og afleverer den, og bliver modtaget med glæde og taknemmelighed. Det er ikke det største trofæ, og det var heller ikke den mest udfordrende jagt, men at kunne aflevere dette dyr til nogen der i den grad trængte, det har givet lige netop de Impalahorn en ekstra dimension, som gør, at jeg mindes den jagtdag med ekstra stor glæde. Netop glæden ved at hjælpe andre overstiger ofte glæden ved at gøre noget for sig selv. 19

20 JAGT Andejagt Men hvad er nu det? Jo, den er god nok, der kan høres gæs. Efter en meget våd sommer, hvor det bare regnede konstant og alle markerne var oversvømmet af regnvand, havde jeg ikke sat næsen for højt op efter ret mange ænder i den kommende sæson. Så meget overraskende skulle det vise sig at blive en kanon sæson for mig, da vi nåede den sidste. Sen første andejagt Der gik da en tid før den første andejagt blev aktuel, idet vi nåede helt hen til den 8. oktober. Vi var tre mand og min hund, der mødtes ved vandhullet. Efter lidt hygge snak over en øl var vi bare klar. Der gik da heller ikke længe, før der kom tre ænder ind. Vi fik to af dem. Sjovt, at der kun faldt to ned, da alle mand selvfølgelig havde dubleret. Da trækket var forbi, havde vi skudt fem ænder, hvilet var fint nok taget i betragtning af, at vi kun så 11 ænder. Normalt skyder vi et pænt antal ænder i løbet af sæsonen ved dette vandhul, men ikke i år! Da blev det kun til syv gråænder i alt i løbet af sæsonen. Men vi havde det skide hyggeligt, de tre gange vi besøgte vandhullet, og det er det vigtigste. Ved et andet vandhul, som vi har, var det anderledes, og her skød vi et rigtigt pænt antal ænder på aftentræk denne sæson. Så her blev der mulighed for at se hundearbejde, hvilket jo altid er dejligt at se på, når det hele lykkes. Jagt på vandet Sæsonen har båret præg af meget landjagt. Nok mest fordi omtalte hund har været»inviteret«så meget, og så følger man jo med som det»tynde øl«! Nå, men efter mange dejlige jagtture på land med hunden, blev der endelig tid til at komme på vandet. Det blev til i alt tre trækjagtture på ænder og gæs. Den første tur blev den 7. januar. For - ventningerne var høje, og efter en lang sejltur var jeg på plads. Der gik da heller ikke længe, før der kom to gråænder forbi. Jeg nåde lige at give et kasteskud efter»drikken«, som faldt død ned i vandet med et klask dejlig start. En halv time senere kom en enlig pibeandrik forbi mine lokkere. Også den måtte ned, men her i to skud. Derefter kom der en hel del gæs forbi, men de var ikke interesseret og kom også alt for højt. Kameraet fik jeg ikke brugt denne dag pga. regnvejr. Tog derefter hjem med to flotte andrikker, og var altså dermed igang igen. Anden gang jeg kom langs på vandet, var desværre også i regnvejr, så kameraet blev ikke brugt ret meget; men dog lidt. Jeg kom i rigtig god tid, fordi jeg ville sejle langs kanten, indtil jeg kunne høre, hvor der evt. lå ænder. Der fløj da også lidt ænder en gang imellem, men jeg sejlede videre indtil jeg kunne høre en god del ænder som lettede lige foran båden. BINGO! Det var her jeg ville ligge på træk. Da jeg var færdig med at lægge lokker ud, var det bare med at vente, og efter en lille halv time kom de første ænder. Jeg skød en andrik på vandet, og hvorfor så det, vil nogen nok spørge? Jo, for den har ingen hagl i kroppen men kun hals og hoved. Den kan familien bedre lide at spise uden risiko for at knække tænderne. De andre ænder var for langt ude, så dem lod jeg flyve, men hurtig en ny patron i jagtgeværet for der var flere ænder på vej. To ænder landede skråt til venstre for mig. Da de hoppede op af vandet, rejste jeg mig og skød drikken. Sikke en start og det forsætter med et godt træk af ænder. Men hvad er nu det? Jo, den var god nok, der kan høres gæs, og der til venstre for mig, kom der gæs. Denne gang en flok på stykker. De første får lov til at flyve forbi, da jeg kunne se, at to gæs bagved var tættere på. De kom ca. 15 meter fra mig. Jeg skød, og fik én i første skud og skød blankt forbi i andet skud. Det var ellers en oplagt chance for duble, men var alligevel meget tilfreds med den ene. Efter tre timer på vandet havde jeg skudt fire gråænder, to hvinænder, seks pibeænder og en stor flot grågås. Se film fra jagten Dagen efter blev så tredje og sidste gang jeg kom langs på trækjagt på vandet i den sæson. Da jeg havde observeret en del ænder dagen før et andet sted, viste jeg lige præcist, hvor jeg skulle ligge. Diana smilede rigtig meget til mig den dag. Her blev der også filmet lidt, så det er hvad I får fra den dag.* Det blev til 10 pibeænder og fire gråænder, så et par rigtig dejlig dage at afslutte sæsonen på. Tekst og foto: Per Hansen *Besøg Facebooksiden: Alle der kan lide jagtfilm (lukket gruppe og kræver derfor tilmelding). 20

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at

Jagt. Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil. i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at Den 1. maj 1999 blev det tilladt at gå på jagt med bue og pil i Danmark. I dag er der 700 mennesker, som har tilladelse til at jage med bue og pil helt som vores forfædre gjorde. Næsten da. For der er

Læs mere

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns)

Den grusomme jæger. Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Den grusomme jæger Kim Fupz Aakeson, 2001 (4,5 ns) Der findes grusomme jægere. Ham her for eksempel. Hver eneste dag lader han sit store jagtgevær med en hel masse 5 patroner. Han siger til sin kone: Jeg

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september

Grisejagt i Sverige. 19. 22. september 2012. Onsdag den 19. september Grisejagt i Sverige 19. 22. september 2012 Onsdag den 19. september For cirka en måned siden blev jeg af et par gode jagtkammerater, Anette og Kim, spurgt om jeg ville med dem til Sverige på jagt. Det

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide

Jagt på skovfugle med guide Jagt på skovfugle med guide Jagtkursus Sveg 2010 Dette kursus/jagtrejse henvender sig til den kræsne kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl - der hvor jagten ikke kan stå alene,

Læs mere

Dagbog Tanzania 2009 2.del

Dagbog Tanzania 2009 2.del Dagbog Tanzania 2009 2.del Aften Ruaha National Park den 21-sep- 2009. Transport dag - i dag har vi kørt turen fra Mikumi som vi forlod kl. 8 15 og til Ruaha NP. hvortil vi ankom kl. 15 00. En stille og

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015

Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Hejnsvig Jagtforening 2014/2015 Aktivitets program for Hejnsvig Jagtforening Foreningens årlige fællesjagt. Lørdag d. 6/12 2014 har vi vores årlige fællesjagt. Vi starter med morgenkaffe i det gamle klubhus

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling Grønne spirers konkurrence Dagplejen Beder/Malling Kære Grønne spirer I dagplejen Beder/Malling kan vi i sandhed sige, at vi er vildt begejstrede for udelivet. Vi voksnes glæde ved naturen smitter automatisk

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening

o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening BLAD NR 2 / 2009 Karlebo Jæger post FORÅR o Flugtskydning o Jagt o Vildt o Naturpleje o Fiskeri o Oplevelse o KLIK IND ~ www. Karlebosognsjagtforening Formanden har ordet! Uge 15. Så er det blevet forår!

Læs mere

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen Aftenens taler ved Randbøldal Borgerforenings Skt. Hans Bål, var pastor ved Randbøl Kirke, Helle Pahus, der her forøger at få styr

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus

Jagt på skovfugle med guide jagtkursus Jagt på skovfugle med guide jagtkursus - Dette kursus/ jagtrejse henvender sig til den kræse kvalitetsbeviste jæger, der vil finde tilbage til jagtens sjæl, - der hvor jagten ikke kan stå alene,- men blot

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje!

Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Rejsebrev 6 fra Junior Cup i Reggio Calabria i Italien. Lørdag den 22. maj 2010 blev en stor dag for Dansk Bueskytteforbund. Ved guldfinalestævnet blev det til fire guld og en sølv medalje! Simon, Stephan

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online.

Mennesker på flugt. Ask Holmsgaard, Mennesker på flugt, 2002. Ask Holmsgaard og Clio Online. Mennesker på flugt Skrevet af Ask Holmsgaard Så er vi fremme. Det er en iskold fredag efterårsaften. Vi stiger ud på den lille station og går ned på pladsen, hvor vi skal mødes. Det er ikke helt mørkt.

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax:

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé Århus C Tlf.: Fax: N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 27. juni 2008 Kære 9. årgang. Vi skal sige farvel til jer og I skal sige

Læs mere

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.

Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Falster Rundt 4. 6. juli 2014 Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist. Efter halvandet års tilløb lykkedes det endelig at få arrangeret en 3-dages

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Frontier og Eastern Cape Academy for PH education. 15.08-2013

Frontier og Eastern Cape Academy for PH education. 15.08-2013 Frontier og Eastern Cape Academy for PH education. 15.08-2013 Billeder fra PH uddannelsen. Det var hårdt, men en fantastisk spændende oplevelse. Amerikansk jæger som jeg var sammen med hos Frontier inden

Læs mere

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015.

Referat af generalforsamlingen torsdag den 5. marts 2015. Generalforsamlingen blev åbnet af formand Joan Hansen, som bød velkommen til årets generalforsamling. Herefter begyndte den egentlige generalforsamling i henhold til dagordenen: 1. Valg af dirigent 2.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT 1. EXT TOGPERRON MIDDAG Vi ser en tom togperron. Der er klip mellem titelskilte og billeder af den tomme perron. Der er helt stille. En svag baggrundsstøj er det eneste

Læs mere

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke! BERETNING 2009 Sportsligt har vi haft et godt år på senior siden, hvor serie 3 har formået at holde sig i netop serie 3. I foråret skulle vi afslutte den sidste hele sæson. Inden forårets kampe lå vi lige

Læs mere

Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012

Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012 Af Brian Seitzberg Blodsporsprøve i Norge 16. Juni 2012 Som privat person besluttede min kone Lene Marie Seitzberg og jeg den 15. Juni 2012 at tage til Norge for at afprøve to ud af vores tre beagler på

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Scotsport Gl. Sellingvej 3 8370 Hadsten +45 87 610 610 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kære Jæger.. Velkommen til nyhedsbrev, marts 2009. Ønsker du ikke at modtage vores nyhedsmail, beder vi dig blot sende os en mail, og vi vil naturligvis slette dig fra vores liste. Bukkejagt i Skotland,

Læs mere

Jagttur den 16. maj 2012

Jagttur den 16. maj 2012 Jagttur den 16. maj 2012 Som så mange andre jægere var jeg også ude den 16. om morgenen. Det var godt nok tidligt. Uret ringede kl. 04.00 men op kom jeg og ud på reviret og så også tre små bukke, som ikke

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie!

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 41 2013. Efterårsferie! Fælles info Efterårsferie! Vi har åbent i efterårsferien fra kl. 06.30 til 16.00. Bemærk venligst at vi lukker 1 time tidligere end til daglig! Tilmelding ikke nødvendig (se forklaring om dette i de sidste

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed

Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Hypotetisk datid/førdatid betinget og kontrafaktisk virkelighed Når man vil fortælle, hvad man ville gøre i en hypotetisk situation, gør man stort set som på engelsk: Man bruger datid om en hypotetisk

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år.

Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år. Jæger fra OJF skyder største Keiler i mange år. Det er flere år siden vi sidst har set og nedlagt en Keiler af den kaliber her i nationalparken, udtaler OberJagdbehörde Grünwald efter jagten 2. december

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt Mandag d. 26. september kl. 20:10 fløj 9.Q, og ankom i Finland kl. 22:40. Der skete ikke noget særligt på flyveturen, de fleste sad bare og snakkede eller hørte musik. Vi boede i hytter. Meget fine hytter.

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1

Den modige. Modig - niveau 1 - trin for trin. Modig Niveau 1 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en eftermiddag - niveau 1 - trin for trin Med udfordringsmærket drager spirerne ind i Disneys magiske

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Forord. Julen 2005. Hej med jer!

Forord. Julen 2005. Hej med jer! Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere