Bilag 1: Interviews og kodningsudtræk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: Interviews og kodningsudtræk"

Transkript

1 Bilag 1: Interviews og kodningsudtræk Anthony Ansell -Henry Ungdoms- og Uddannelsesvejleder Har du et bud på hvornår man er vellykket integreret? Jeg har ikke stødt på sådan en entydig politik her på Center for Vejledning, for hvornår er man integreret i det danske samfund. Og jeg tror ikke, der findes nogen en entydig definition på hvornår man er integreret i det danske samfund. Jeg ved... at fra regeringens side, er der helt klart en definition. Når man kan forsørge sig selv. Når man er selvforsørgende... så er man integreret i det danske samfund. Min personlige holdning til integration: "Når man føler, at man er en del af et samfund så er man integreret". Det er min. Det er sådan en meget verdslig måde, at se det på. Ja, når man føler, at man er en del af et samfund og man indgår i samfundet. Når etniske minoriteter indgår i samfundet på mange forskellige niveauer. Erhverv som folkeskolelærer, politibetjente, i regering. Altså når man kan sige, at der er sådan en repræsentativ fordeling af etniske minoriteter så mener jeg man kan snakke om at man er integreret i samfundet. Så kan man snakke helt ned på individplan, så bliver det meget specifikt i forhold til den enkelte gruppe. Det var sådan meget kort. Nu har jeg arbejdet med det integrationsbegreb i så mange år, og folk forstår så meget forskelligt ved det. Når folk f.eks. siger, at kinesere er meget velintegrerede i det danske samfund. Og det er ud fra sådan en betragtning af, at de klarer sig selv. Men hvis man ser på de der kinesiske grillejere, som mange af dem er, de er jo bare omkring sig selv og deres egne grupper. Så de er jo mere eller mindre segregerede i samfundet. Altså, de er ikke en del af det øvrige samfund. Så jeg synes ikke, de er integrerede. Så det er meget bredt. Er det så ikke naturligt at uddannelse så er et middel til det, mener du vel. Siden det skal repræsentere hele samfundet, politiet og sådan? Jo, men der er jo mange forskellige uddannelser. Altså jeg snakker jo i virkeligheden helt nede fra...ikke helt nede fra... men skraldemænd...altså det er gennem hele samfundet. Vi skal have nogle som får en god uddannelse. Som kommer højere op i samfundet. Jo, så uddannelse er rigtigt, rigtigt vigtigt for integrationen. For at det kan lade gøre, ikke? Ikke nødvendigvis uddannelse for at få en uddannelse. Men den socialisering der foregår i en folkeskole, der man lærer det danske samfund at kende, man lærer at omgås andre mennesker. Det er utroligt vigtigt for integrationen. Så det er ikke nødvendigvis, at man skal have en uddannelse. For man kan sagtens ikke få nogen

2 uddannelse, og være velintegreret i samfundet alligevel, synes jeg. Det er meget politisk når jeg snakker ud fra det. Og det er meget min egen holdning, i forhold til hvornår man er integreret. Men det er hele den socialisering der foregår i en folkeskole, rent dannelsesmæssigt, som jeg mener er utrolig vigtig. Hvad er dine erfaringer med unge tosprogede som går videre på ungdomsuddannelser. Hvad er det for nogle problemer de støder på? Jamen, man kan sige sådan. Indtil videre har tendensen været, at de elever der klarer sig godt i videregående uddannelser, det er jo ofte elever der kommer fra velfungerende ressourcestærke familier. Det er desværre sådan billedet er. Og det har indtil videre været meget pakistanske familier som har. Pakistanerne kommer jo fra England af, mange af dem, og er veluddannede når de kommer til Danmark. Altså forældrene, de er meget ressourcestærke og stiller nogle krav og forventninger til deres børn. Og deres børn har som regel mulighed for at indfri dem. Så omkring de pakistanske elever; de klarer sig utroligt godt i uddannelsessystemet og klarer sig næsten bedre end de fleste danskere. Og sådan kan man gå igennem de forskellige minoritetsgrupper. Det kan ikke være meningen, når man snakker om dem alle sammen som en mørk masse. Så er der f.eks.... det er jo ikke nogen hemmelighed, at somaliske indvandrere de klarer sig utroligt dårligt i det danske systemer. Det har også noget at gøre med, hvor deres forældre kommer fra, hvilken baggrund har de til at klare sig. Der kommer mange somaliere der kommer til Danmark. De har en utrolig ringe uddannelsesbaggrund, og det smitter af på deres børn, i forhold til hvordan de kommer til at klare sig i det her system. Pakistanere klarer sig relativt godt. Og så har vi så nogle grupper, her på Nørrebro, som kommer lidt fra Marokko unge drenge som mangler, tit, ikke specielt marokkanerne. Altså, unge drenge som starter lidt på en teknisk skole. Og så når de starter på Teknisk Skole, finder de så ud af at det kræver en hel del at gå på teknisk skole. Der er faktisk mange af de elever, som jeg møder, der ikke har en helt klar forståelse, hvor meget det reelt kræver at gå på en teknisk skole. Nu snakker vi teknisk skole ikke? Fordi de har alle sammen en ide om, at gymnasiet, det er det der er målet foran dem og det er hårdt og svært. Og så alle de dumme, alle dem som ikke kan, de går på teknisk skole. Efterhånden er det blevet sådan, at det kræver en hel del at gå på teknisk skole. Så det jeg tror er en af de ting der er vigtige, det er at gøre de unge klar over de forventninger, der ligger til en elev der går på teknisk skole. Det er ikke bare en badeferie. Man kan ikke bare lige slingre sig igennem. Det kræver hårdt arbejde.

3 Mener du så det er folkeskolen der skal være bedre til det? Jeg mener det er et ansvar, der er mange forskellige, som der har interesse i. Det er handelsskolerne, det er politisk, det er virksomhederne, det er folkeskolelærere. Det er mig der sidder som vejleder, der har kontakten med dem, der skal sidde og overbevise dem om, at det her det er altså det er ikke bare let at gå på teknisk skole. Det kræver en hel del af dig, og du skal yde meget for at komme igennem. Det er ikke kun de dumme, der går på teknisk skole. Det kræver noget af dig. Pressen har også en del af ansvaret et eller andet sted. Det er tydeligt. Når man ser omkring de her gymnasietider, altså når studenterne springer ud, så vil det altid være en student der har fået det højeste gennemsnit. Man ser de løber rundt med de her statuer inde på Kongens Nytorv. Det er helt glorificeret at være student. Man ser sgu ikke en eller anden fra teknisk skole, der har fået en medalje og oppe og møde dronningen på samme måde, vel? Så de har et billede af det der med gymnasiet. Det er bare der, man skal hen. Det handler meget om forventninger. Og så er der selvfølgelig også noget i forhold til deres faglige kvaliteter, deres faglige kompetencer. Nogle har nogle huller i forhold til danskkundskab. I forhold til...de kan godt fungere, de er funktionelle, men når de så kommer ud og skal begrebsliggøre ting, skal abstrahere, så har de altså sværere... altså vanskeligheder ved det i forhold til mange andre elever. Så et af problemerne er altså at de er for dårlige til dansk. Det er sådan en barriere...? Ja, der ligger nogle udfordringer i forhold til deres danskkundskaber, som skal løses. Og så ligger der også noget udfordring i, at give dem noget støtte, når de så er ude på de tekniske skoler. Give dem noget støtte, i at fastholde derude. Man er begyndt på, i forhold til Københavns Kommune, i at lave nogen mentorordninger. At de kan få en kontaktperson med ud, der kan holde øje med dem og ligesom sikre sig, at de kommer igennem. Og kan give dem noget vejledning og noget støtte i forhold til at komme igennem forløbet. Det kan være en der går på skolen, men det kan også være en tidligere lærer, eller en der har været i klubben som den unge har et godt forhold til. Det der kan karakterisere dem der falder fra. Det er meget sådan noget som deres baggrund? Hvis man skal prøve at generalisere lidt, så viser det jo sig, at dem der kommer fra socialklasse 7 eller hvad man skal kalde den efterhånden. Det er jo dem der klarer sig dårligst i uddannelsessamfundet. Og det gælder indvandrere, danskere, hvor i alverden du kommer fra. Hvis

4 du har forældre, der ikke har ressourcerne. Så er sandsynligheden for at du klarer dig...det er vanskeligere. De kan godt, men det er vanskeligere. Så i virkeligheden er det mere sådan et socialt problem end et kulturelt? Det er min holdning til det. Det er langt højere et socialt problem, end det handler om direkte kultur. Ikke forstået på den måde, at man fuldstændig skal udviske eller glemme kultur, fordi kultur har helt sikkert en betydning for, hvordan de unge klarer sig her i systemet. Men det handler langt hen ad vejen om sociale problemstillinger, f.eks. dannelse af netværk. Da jeg gik i 9. klasse havde jeg en langt bredere vennekreds, end mange af de unge jeg ser herinde. De kender jo lige sig selv og deres to klassekammerater. Nogle af dem deltager ikke i sportsaktiviteter så de møder ikke nogle fra et andet miljø, eller. De er meget fokuserede lige omkring deres egen lille gruppe. Vi har jo snakket meget om spredning af børnene ligesom i Albertslund. Tror du det ville være en måde, at løse problemet på. At de kom til at gå i skole med nogle danske børn som er lidt ressourcestærke, og så på den måde kom ind i danske samfund? Jeg er principielle årsager mod tvang. Jeg tror ikke på tvang. Det hjælper ikke nogle mennesker i den her verden. Det tror jeg ikke på. Der er lige blevet sådan en Pisa-undersøgelse. Og den viser faktisk. og det er faktisk meget sjovt. Det har ikke nogen betydning om en etnisk minoritet, om en lille dreng Muhammed, går i en klasse, hvor der er mange indvandrere. Eller går i en klasse hvor der er få indvandrere. Hans faglige niveau er stort set det samme. Det viser undersøgelsen. Det kunne jo godt tyde på, at det betyder ikke den helt store forskel, om de går i en klasse hvor der er mange ressourcestærke elever. Om det socialt har en betydning for hans videre integration. Det siger undersøgelsen ikke noget om. Det kunne man da godt forestille sig det har. Hvis og såfremt han kan finde ud af at socialisere sig med de andre i klassen, og om de har lyst til at være sammen med ham.. det er ikke entydigt om det er godt eller skidt. Men jeg kan da godt se noget positivt i det, hvis det.. at det lykkedes, at få et etableret et forhold og få dannet et netværk i forhold til den gruppe der. Og det med netværk. det er utroligt vigtigt i forhold til at se, hvad har man af muligheder i det her samfund. Da jeg var lille, eller da jeg gik i 9. klasse... da gik min søster i gymnasiet og så gik hun på RUC bagefter. Og så kunne jeg se, at hun kunne godt klare gymnasiet og så kunne hun klare RUC bagefter. Så er der også stor sandsynlighed for, at jeg kan klare det også. Hvis man ikke kender nogen, eller har kontakt til nogen som går på gymnasiet, RUC og uni. så kan det godt virke, som om det er utroligt uoverskueligt og utroligt svært at starte på sådan et universitet, 5 år og man har ikke en idé om det. Det netværk. det kan gøre, at de kan komme ud

5 og spise hos nogle forældre hvor faren er læge eller moren er sygeplejerske. Så de kan danne sig nogle billeder af, hvordan fungerer det egentlig, hvordan er det egentlig at være læge og hvordan er mulighederne for at blive læge. Nogle realistiske billeder af det. Så det er igen det der med rollemodeller. Det er vigtigt at have nogen eksempler på, at det faktisk godt kan lade sige gøre for mig? Rollemodeller er en ting. Jeg er ikke entydig tilhænger af det ene eller andet. Jeg har min holdning til det. F.eks. rollemodeller, det er skide godt, at nogle af de unge kan se, at man kan godt blive til noget. Men på den anden side. Hvis det er en tilfældighed, at ham rollemodellen er blevet til noget, så er det uholdbart. Det vi skal sikre os, det er, at der er nogle strukturer i samfundet, der sikrer at så mange som muligt komme igennem og bliver rollemodeller. Fordi der vil altid være nogle ressourcestærke forældre der få en eller anden igennem. En Nasser Khader kunne være eksempel. Hans forældre har haft nogle gode vilkår f.eks. Så hjælper det ikke noget, man siger der en rollemodel hvis vejen ikke er tilrettelagt således, at de komme ind i nogle systemer, en struktur som gør, at de også kan blive til en rollemodel engang. Så jo, rollemodel er godt, men det gør det ikke i sig selv. Det er en vigtig skelnen. Er det noget du bruger i din vejledning? Ja, jeg sidder jo hvor der en masse søde, rare, mørke, unge drenge og piger. De ser jo mig og synes jeg ligner en af dem. Det er jeg jo ikke. Jeg er født oppe i Hørsholm. Jeg har aldrig haft problemer med noget som helst, vel? Så jeg bruger meget mig selv i min vejledning. Hvis jeg kan komme i gymnasiet, så kan du da også. Jeg laver da også nogle ung-til-ung dage/seancer, hvor der kommer nogle unge ind og snakker omkring, hvordan de kom igennem systemet og nogle af de tanker de gjorde sig. Noget af det der er vigtigt, omkring ung til ung, det er de refleksioner der ligger i det. Ikke så meget: "han er blevet til noget", men mere de tanker han har gjort, den tvivl de ting han har tænkt igennem, før han startede nogen steder. Det er det jeg synes, de unge kan bruge til noget. Ikke så meget, han er blevet til noget, men hvordan han er blevet til noget og hvorfor han bliver til noget. Det er det, der er vigtigt. Det er utroligt populært nu, politisk, at vi skal have rollemodeller, de skal vise, at man kan godt. Man hører, at ham der, han blev til noget - hvorfor kan alle de andre ikke blive til noget? Det er det man skal sikre sig. at de strukturer... de skal følge med. Når man laver et rollemodelprojekt så skal man fremhæve strukturerne og ikke rollemodellen.

6 Hvad ser du som... vi har snakket om de prestigeuddannelser altså medicin og jura og sådan noget. Er det også sådan en af faldgruberne...at gymnasiet bliver meget sådan prestigeagtigt. Så de ser måske ikke de andre muligheder som der er? Er det også en løsning eller er det noget i arbejder med allerede? Vi arbejder jo meget med hele tiden, at gøre det så jordnært som muligt, så realistisk som muligt i forhold til de unge. Give dem et billede af, hvad det egentlig kræver at blive læge, at blive ingeniør og blive bioanalytiker eller et eller andet...give dem et billede af det. Men man kommer ikke udenom, at det er det de ser i fjernsynet.. at det er smarte læger i flotte biler. De ser jo disse programmer i fjernsynet. De har jo ikke denne berøringsflade med andre som er det, så det synes de er spændende. Det er en ting. Og så har jeg min egen lille teori omkring, hvorfor mange af de her unge de siger de gerne vil være læger og advokater. altså nogle prestigefyldte stillinger. En af tingene kan være, at de går og kæmper så meget i deres hverdag med at være anderledes, med at være forskellige, og de prøver så meget for at komme igennem denne folkeskole så godt som muligt.. og de får hele tiden at vide, at de ikke er gode nok. Og så kommer der en ny rapport der viser de kan ikke læse, de kan ikke skrive,,,,. De vil så gerne være accepterede. Og de ved godt, at hvis de vil være accepterede, så kan de sige, de gerne vil være en advokat. For det er jo en stilling man accepterer. Det gør man jo også i vores lag. Det er en accepteret stilling. Så kan de jo få noget accept i, at de gerne vil være advokat. De skriger på at blive accepteret på en eller anden måde. Det er lidt en hjemmelavet teori, men jeg tror meget den hænger sammen i forhold til de her unge her. Det er sådan et udtryk for, at de faktisk godt vil noget med deres liv. De vil ikke ende, som nogle af de andre som bliver kriminelle eller ikke får en uddannelse. Det er faktisk bare et ønske om, gerne at ville accepteres eller få en uddannelse. Og så hvis det ikke lige bliver læge, så et eller andet. Men de har et udtryk for, at de gerne vil blive et eller andet. Mener du forældrene har noget at gøre med det. At de gerne vil være? Jeg tror...jeg ved det hænger sådan sammen. At forældre, de ønsker altid noget bedre for deres børn end for dem selv. De ønsker altid, at deres børn skal klare sig bedre. Sådan er det bare. Og så er det klart, at hvis de har været arbejdsløse og ikke har kunnet få et job og klaret sig dårligt i samfundet, så er det klart at de kigger, hvem klarer sig godt i samfundet? Det gør advokater, det gør ingeniører, det gør jurister. De klarer sig godt i samfundet. De er accepterede i samfundet. Selvfølgelig ønsker man da for sine børn, at de skal være accepterede, at de skal være integrerede i samfundet. Og så tror jeg, de ser; "hvem klarer sig godt? " Det gør de, så skal de bare være det." Jeg tror, det er

7 meget mere pragmatisk, end det er på det rent uddannelsesmæssige. Det er sådan jeg ser det. Det kan være jeg ser forkert. Men det hænger sammen med det jeg ser ovre på min skole. Selvfølgelig tjener man mange penge som advokat, men det er først om mange år. Når de siger de gerne vil være læge, siger jeg, men har du tænkt over, hvor lang tid det tager at blive læge? Nej det har de ikke. Så siger jeg; "Først så skal du gå tre år i gymnasiet. Så skal du gå 7 år på medicin. Derefter skal du på turnus i 2 år. Så det er 10 år før du går ud og får... altså, det er jo ikke en specielt god løn, vel? Tænk hvis du gik ud og blev automekaniker, og arbejdede i 10 år og sparede alle de penge sammen? Så er jeg sikker på, at så ville du have flere penge end lægen de første 10 år han arbejdede. "Ok, kan man stille det sådan op"? Jamen, sådan kan du godt stille det op. Det er jo også sådan at danne et billede af; hvornår er det man tjener pengene som læge? Det er ikke når man går ud som fast læge og arbejder på Hillerød Sygehus. Jeg har selv en ven der er læge. Det er ikke der hvor man tjener pengene. Det er altså når man sidder i sin egen lille private klinik eller er blevet overlæge et eller andet sted. Det er der, man begynder at tjene mange penge. De kender måske ikke alle muligheder der er i samfundet? Og på den måde kun kender nogle få og ligesom sigter efter det, fordi de ikke ved at f.eks. håndværker kan give ligeså godt som Jo, det er lidt forenklet, men det kan man godt sige. Altså; man kommer ikke uden om....jeg synes ikke, der er meget prestige i at være håndværker i forhold til at være læge. En håndværker gør et fint stykke arbejde, men da jeg gik i 9. klasse... jeg tænkte overhovedet ikke, at jeg skulle på teknisk skole. Det var da det fjerneste fra mig jeg havde... det var ikke det, jeg skulle. Jeg skulle helt klart på gymnasiet, og så skulle jeg på universitetet. Det har jeg aldrig været i tvivl om. Så du kommer ikke udenom, at det at være murer er da et lavstatusarbejde for de fleste mennesker. Desværre. Man kan tjene fint og har bare et liv som murer. Men det er jo ikke noget, jeg ville stile efter. Og ikke sagt, at mine børn ikke må blive murere, det må de da meget gerne, Og sådan tror jeg det er for mange forskellige grupper i samfundet. Indvandrere er jo bare en del af samfundet. De er under de samme påvirkninger som vi andre er. Man ser altid studenterne kaste huer og køre rundt i deres biler og have det sjovt. Altså en pige, en af mine elever ville gerne være student. Hvorfor? Så fik hun en hue. Den hue kan du gå ind og købe inde i byen. Kan jeg det? Ja, gør det og drop studentereksamen. Tag dig noget andet til. Ok, så kan jeg bare købe huen, det er fint. Det er meget pragmatisk igen. Det er ikke for at have uddannelsen, men det er for at få huen på, for de har set nogen have den på og det var spændende.

8 Spiller det også en rolle at det er svært at få praktik på teknisk skole? Skolepraktikken er f.eks. afskaffet. Er det også med til at gøre, at de fravælger det ligesom danske jo gør. Men er det en forstærkende årsag? Man kan sige, at det regeringen gjorde med at afskaffe skolepraktikpladsen det har virkelig skabt nogle problemer for os som vejledere. En ting er, sådan meget kort, der sker det, at alle de jobs som var der før i tiden,de er der ikke mere. Nu skal man kunne fa'me læse tysk og latin for at kunne være smed. De skal kigge i deres manual, for at se hvad der sker. Altså uddannelsesniveauet er steget gevaldigt. Samtidig med, at der er færre og færre af de jobs her. Hvis jeg ringer rundt og snakker med nogle automekanikere om de kan tage en lærling? Det kan de faktisk ikke Der er stort set ikke nogen praktikpladser. Så har de fjernet den der skolepraktik. Så mange af de elever jeg har, de er faktisk startet på teknisk skole, og nu står de ikke og kan få en praktikplads. Så siger jeg, "du må prøve noget andet og så starter de på et nyt grundforløb, fordi der har de fået at vide, at der er praktikpladser, og så kan de heller ikke få en praktikplads der. Så det har en stor betydning, at der ikke er nogle praktikpladser. Og så er der det med den tekniske skole, at den er efterhånden blevet så boglig, at mange; de knækker nakken på den. Man kan sige, jeg har ikke altid været tilhænger af den gode gamle mesterlære, men der er altså nogle af de drenge, jeg har med at gøre, at de skal bare ud og have et arbejde. De skal bare have en eller anden hammer og stå og hamre et eller andet sted. Så kan det godt være, de gennem det kan blive motiveret til noget med at læse noget teknisk skole. Det har en stor betydning at de har fjernet den der skolepraktik og der er så få praktikpladser. Og så kan man jo så spørge, hvorfor har de ikke gjort noget, altså? Hvorfor går vi ikke ud og snakker med nogle arbejdsgivere, med nogle folk og får dem til at engagere sig i det her. Det er et godt spørgsmål. Altså regeringen? Ja, regeringen. Der er virkelig praktikmangel. Den der 100 praktikpladser på 100 dage det var et flop. Vi har haft en af mine kolleger der har ringet rundt; "så var det i Skive, så var det i Sønderjylland". Det var overhovedet i nærheden af København, nogen af dem. Så kan sige ja, vi kan godt forvente en vis mobilitet. Ja, men når man er 17 år, så tager man ikke til Skive for at arbejde. Det gør man ikke. Men det var et godt initiativ. Det var det. Men det skal også være nogle realistiske praktikpladser. Det er en de ting der er vigtige når man arbejder med den type unge. Det er at man skal holde hvad man lover. Hvis man siger, at der er nogle praktikpladser og at der er 100 af dem, så skal det også være noget de kan bruge til noget. For

9 ellers føler de hurtigt, at de ikke kan stole på folk. Fordi vi var også helt begejstrede. Vi tænkte fint. Og en af mine kolleger hun ringede rundt, men det holdt ikke. Apropos det med at love for meget. Er der nogle her, som du måske ser ikke kan få nogen uddannelse overhovedet, fordi de måske ikke har nogen kvalifikationer? To af mine elever har jeg nu. De er så fagligt dårligt, at de får svært ved at klare end uddannelse. De skal på sådan noget, der hedder et startkursus. EDU hedder det. Det er simpelthen sådan en uddannelse hvor man bliver trænet i at indgå på en arbejdsplads. Man bliver trænet i at tage et bad, man bliver trænet i at klippe sig, man bliver trænet i at have ordentligt tøj. Man bliver trænet i at sidde stille. Altså et helt...skoletræningsforløb, ikke? Så kan det godt være de i sidste ende kan komme ud og får en anden uddannelse. Men det er heller ikke alle der skal have en uddannelse. Det synes jeg ikke. Der er masser af mennesker der klarer sig indtil videre ude i samfundet - altså som det ser ud nu - uden at have en uddannelse. De spiller fodbold de to. Det kan godt være en af dem kan få en professional kontrakt et eller andet sted. Det kan man da håbe på for ham. Eller et job i et pizzeria, eller et i job i Netto med at sidde ved kassen. Dem er der også nogle af dem der skal have, det er jo godt. Det er jo ikke alle. der skal have sådan et udfordrende job. hvor man har ting man skal lave derhjemme og gå og tænke over derhjemme. Det er ikke alle, nogle skal bare gå og slå med en hammer. og så gå hjem og så har de fri. Er det også ok med dig at de kom videre på den måde. At de ikke absolut fik en uddannelse på den måde, men fik et arbejde. Det er også OK? Ja, det synes jeg er helt fint. Som jeg sagde før, det er ikke alle der skal have en uddannelse. Der er nogle der skal lave nogle andre ting, og så skal de have lov til det. De skal ikke være en byrde for samfundet, men hvis de tjener deres penge og betaler deres skat og ellers udfylder deres pligter som borgere i det danske samfund, så er det fint. Jeg mener ikke det står nogle steder, at det er pligt at man skal uddanne sig. Sådan tror jeg ikke det er. Indenfor medborgerskabet synes jeg godt, man kan retfærdiggære, at de bare arbejder. Og klarer sig fint. Man kan sige, som jeg nævnte før, der bliver stillet større og større krav til uddannelse. Hvor mange jobs er der tilbage af de her grønthandlerjobs, altså ufaglærte jobs, hvor mange er der tilbage af dem? Det kan godt være, hvis i spørger mig igen om 5 år, om det er fint de ikke får en uddannelse, så kan det godt være jeg siger nej. Det kommer an på, hvordan det udvikler sig, samfundet...arbejdsmarkedet. men indtil videre så er der stadig brug for nogle ufaglærte. Så længe der er det, så kan de også få nogen jobs. Det kan jo

10 også godt være, at de går ud og får et job, men så finder ud af,"hvis jeg skal videre i det job så kan det godt være, at jeg skal have en uddannelse". Så kan det være de kommer tilbage og siger, "jeg har fundet ud af, det kunne godt være jeg kunne tænke mig at få en uddannelse. Så de ville også være godt. Så det kunne også være en motivator på en eller anden måde? Helt sikkert, helt bestemt. Altså, jeg ved ikke, den der nye vejlederrapport, jeg har fået, jeg har i min database 100 elever som har gået på mine to skoler, som er gået ud. Jeg skal følge dem til de fylder 19 år. Og der er nogen af de knægte her. de gider ikke at gå i skole. De vil bare ud og arbejde. Så kan det godt være de går ud og får et arbejde som arbejdsdreng og så efter 2-3 år finder de ud af, at nu vil de gerne læse videre. Det kunne da være godt. Jeg vil da ikke sidde og lyve, og sige det er godt du ikke får nogen uddannelse. Men det kan godt være en vej ud på uddannelsesmarkedet, at begynde at arbejde først. Man finder ud af at man; "jeg har faktisk behov for at kunne læse, egentlig. Jeg har faktisk behov for at kunne skrive en regning. Eller hvis man er Vvs-mand. For at kunne det, så skal man faktisk kunne skrive. Så mener jeg også, når der er motivation for noget så er der også større muligheder for, at man kan lære noget. Og problemet med, at man skal kunne skrive for at få et job. Så tror jeg også, at når man kan se jobbet derude, når man har været derude, så er man også motiveret for at lære det. Det handler også om motivation. Hvad ser du som folkeskolens vigtigste opgave i det her? Ser du dem som motivator, eller skal de bare give dem redskaberne til, at de kan gå videre, hvis de vil? Jeg mener, folkeskolen skal danne hele mennesker. De skal danne folk, der har nogle faglige kompetencer så de kan klare sig ude i samfundet. Og så skal de uddanne folk, som har nogle sociale kompetencer. Det tror jeg, er folkeskolens to vigtigste opgaver. Hvordan man vægter det, tror jeg man skal diskutere, men vi skal have nogle hele mennesker ud af det her og jeg tror også, hvis man skaber nogle hele mennesker, vil der også være nogle incitamenter, noget motivation til at komme videre i samfundet. Det må være folkeskolens ypperste opgave. Det må være, at skabe hele mennesker. At skabe mennesker,som har lyst til at udvikle sig. Får du nogle udmeldinger på om du gør dit arbejde godt nok? Desværre, det gør jeg ikke. Mit job, sådan som det er beskrevet fra regeringens side, så er der jo også et menneskeligt frafald, der foregår på de videregående uddannelser. Min vigtigste opgave

11 som vejleder, mellem os fire og så den der båndoptager, der er, at jeg sikrer mig, at de unge jeg har med at gøre, det er at de får et tillidsforhold til mig, at når de dropper ud af en eller anden uddannelse, de kommer tilbage til mig og siger; "Anthony, jeg har droppet ud af den uddannelse her, det var ikke det, så siger jeg fint, så sætter vi os ned og laver en ny plan." "Hvad kan du så gøre?", "Hvad kan du så komme videre med?" At de ikke er bange for at komme tilbage til mig, så de kan komme videre, så de kan videre i en ny retning. OK, de kommer da tilbage og siger...jeg har presset nogen ud i nogle uddannelser. Jeg har måske ikke vejledt godt nok. Det er jo svært at måle. Jeg er jo ikke et ægte parameter man kan måle på, altså hvordan skolevejledningen har været. Der er jo masser af andre faktorer. der spiller ind i forhold til de unges valg. Jeg er jo bare et parameter i hele det der spil. Jeg mener. jeg kommer rigtig i spil. når de står der på bar bund og siger; "jeg er droppet ud, hvad gør jeg nu?" og tror det er jordens undergang. Man tror det jo. Jeg blev selv smidt ud af gymnasiet og troede det var jordens undergang. Altså indtil jeg fandt ud af, at der sgu er andre muligheder og kom videre på den måde altså. Nej, jeg får ikke nogle tilbagemeldinger i forhold til, om jeg gør mit arbejde godt eller skidt. Jeg tænkte også mere på, altså studievejledere der siger, hvordan kan du sende ham over til os, han kan jo ikke engang det basale? Der har vi fået ballade fordi vi har sendt alt for mange elever f.eks. på gymnasiet. Dér brokker de sig, gymnasieskolerne, fordi de siger, vi sender alt for mange elever, som ikke har en chance for at klare sig derovre. Det kan godt være, at vi har gjort det, men samtidig vil jeg også sige, vi råder og vejleder eleverne til om de skal i gymnasiet. Vi indstiller til om de er egnede eller ikke egnede, eller om de skal til optagelsesprøve eller ikke optagelsesprøve. Og mange af eleverne går til optagelsesprøve og kommer ind alligevel, selvom vi måske har vurderet, at de måske ikke var helt egnede. Så de har også en del af ansvaret selv, ude på gymnasierne. Men der er jo ikke nogen der er perfekte i den her verden, og vi er i hvert fald ikke herindefra. Nu er i jo underlagt Københavns Kommune. De rammer de giver jer, er det sådan en positiv ramme rammer, i kan arbejde under eller begrænser det jer også? Vi har jo fået den nye vejlederreform, og den taler jo meget om, at vi skal have fat i de utilpassede unge, de unge som har svært ved at komme videre gennem systemet. Og samtidig ligger der også et pres i forhold til, at vi skal være ude på skolerne og skolevejledningen. Det er ikke entydigt, at vi bare skal fokusere på den her gruppe af unge. Der er også en masse andre opgaver vi skal lave, hvor

12 der er pres fra vores ledere, fra vores chefer i forhold til, at vi skal nå det og vi skal have tastet så mange af dem ind i vores database som muligt. Så jeg synes ikke det er entydigt, her fra centret af, hvad er det vi skal fokusere på i forhold til de direktiver der kommer? Om at vi skal fokusere på nogle grupper. Der er lidt en tendens til, at arbejdet på nogle måder fortsætter på samme måde som før den nye reform. Men nu skal jeg ikke generalisere alt for meget. Vi sidder faktisk lige nu, mit team her, og er ved planlægge sådan et internat, hvor vi skal sidde og snakke målstyring, definere nogle helt klare mål for, hvordan vi vil arbejde som team, hvad det er vi skal lægge vægt på, hvad det er vi skal fokusere på. Men man kan sige, der er alligevel et godt stykke vej fra politikerne og så herned hvor vi sidder, ikke? Men der kommer da ting trukket ned over hovedet på os. Jeg har ikke været vejleder i så mange år som nogle af de andre har været vejledere, men de siger, at vi er jo faktisk blevet mere sagsbehandlere, vi sidder jo mere foran computeren nu, end vi er ude og snakke med dem. For der er altså et tryk fra politisk side, at vi skal kunne dokumentere alt det arbejde vi laver, at vi skal ind og taste på de her unge, så og så mange er i arbejde, så og så mange er arbejdsløse, så og så mange er i gang med en uddannelse. Vi får virkelig trukket noget ned over hovedet, vi skal vær up to date med, hvad de her unge går og laver og dokumentere det arbejde vi laver. Og det mener de altså vi gør bedst, ved at taste ind på en computer. Kvantitativt. Hvor nogle af os måske mere synes at det er kvaliteten af det arbejde vi laver, som vi hellere vil måles på. Hvad er dit generelle indtryk af, hvorvidt eleverne følger dine råd? Det ved jeg sgu ikke. De følger mine råd, ja det gør de måske. Der er ikke nogen der gjort noget...altså, når jeg har foreslået et eller andet, så er der måske en eller to der har gjort noget helt andet. Det handler jo altså også om hvordan du vejleder og rådgiver. Jeg stiller mig jo ikke op og siger "du skal gøre sådan og sådan". Jeg stiller mig op og siger, hvad synes du er spændende og hvis du synes det og det er spændende så har du de og de muligheder. Så kan man sige, at så har de fulgt mit råd, for jeg har jo bare opstilet nogle mulige scenarier for dem, nogle veje de kan gå. Og så er de gået nogle af vejene, men har de fulgt mine råd? Jeg har bare opstillet nogle muligheder for dem. Jeg vil nødig skulle svare på spørgsmål og sige ja det har de. Jeg vejleder dem. Det er svært at svare på. Altså kan du se, han søgte ind på den skole jeg, syntes var bedst for ham? Det kan jeg godt se. Men nu er jeg også trænet i at snakke med de unge og interviewe folk. Så jeg ved også hvad jeg skal sige og hvordan jeg skal lægge det op, sådan så de synes det er spændende.

13 Hvorfor de skal derover og hvorfor de ikke skal derover. Jeg kan jo også manipulere med dem i en eller anden retning, ikke? Jo, de følger da mine råd langt hen af vejen. Men det spændende bliver, at se om de bliver fastholdt på den uddannelse nå de kommer ind. Om min vejledning har været forkert eller rigtig. Der kan være 1000 andre grunde til, at de falder på den uddannelse, ikke?jeg har jo vejledt nogen...der kom sådan en ny gymnasiereform, hvor de skal ind og vælge studieretninger. Så har vi siddet og snakket i flere timer med en elev, der siger; "Fint, jeg tager metropolitanskolen hvor jeg kan få science" Godt, fint, helt suverænt, men så kommer hun tilbage lidt efter og siger, jeg vil faktisk gerne have Frederiksberg, for der går min veninde." Så har jeg lige brugt halvanden time på at sidde og snakke fagligt og så står og falder det hele med, om hun har en veninde der går derovre. Det synes jeg er ærgerligt, men på den anden side, kommer hun igennem gymnasiet, fordi hun har valgt det fordi hendes ven går der eller fordi hun har valgt en anden linie. Jeg er iskold, altså hvis hun kommer igennem, så kommer hun igennem. Og skal motivationen være at hendes ven er der, fint, så må det være det, der er motivationen. Det er sådan, jeg ser det. Jeg er ikke sikker på, at alle mine kolleger er enige. Jeg ville også ønske at hun gik derover hvor de faglige udfordringer var. Vi har også selv gået i gymnasiet. Jeg gik også der hvor alle mine venner gik. Grøften mellem folkeskolen og de andre uddannelser... har du set den blive større eller mindre gennem de senere år? Nu må jeg også trække lidt på mine kollegaer, som har siddet her i over tredive år, ikke. De siger ja. De siger grøften er blevet større. Der er sket en del i forhold til de krav der stilles på de forskellige uddannelser, især på teknisk skole. Altså også i forhold til den gode gamle mesterlære, der gjorde at man kunne gå ud og arbejde og så gå på skole bagefter. De siger, at det er blevet sværere at komme gennem teknisk skole. Skridtet fra at være folkeskoleelev, til at blive studerende, som nogle vil sige man er når man går på gymnasiet, det har de det også lidt svært ved. Det er også noget jeg gør meget ud af i min vejledning. Det er at forklare dem, altså, at efter 9. klasse er det dit eget ansvar. Hvis du starter på gymnasiet, så er de ligeglade med dig. Der skal du møde op og lave dine lektier. Hvis du ikke laver dine lektier så er det bare ærgerligt for dig. Der står ikke en sød lærer og pussenusser dig. Om den har ændret sig meget de sidste ti år, ved jeg ikke, men jeg ved i hvert fald, at niveauet på teknisk skole er blevet højere. Der stilles større krav til dem. Og folkeskolen, er ikke sådan rigtigt fulgt med på den måde?

14 Prrrrrrh, nej det vil jeg sgu helst ikke svare på. Der ved jeg ikke nok om den undervisning, der foregår i folkeskolen. Det ved sgu ikke. Det vil jeg helst undlade at svare på. Nogle folkeskoler har, andre har måske ikke. Folkeskolen er, jeg ved godt når man sidder og ser den sådan fra et forvaltningsperspektiv, så er det bare en folkeskole. Folkeskoler er jo så vidt forskellige, som noget kan være. Selv på den samme folkeskole, så kan klasserne være så forskellige at i tror det er løgn. I den ene klasse der sidder folk og råber og skriger, og i den anden, der sidder de stille og roligt. Og der er måske 5 meters afstand. Og så ved jeg godt, at når man sidder og kigger, i sådan lidt større perspektiv ned på dem, så er det bare folkeskoler og så er de ens, ikke? Og så tror man det er den samme form for læring der foregår, men det er det ikke...der er stor forskel på folkeskoler, også fra land til by. Elevsammensætning og lærere og så'n Lige præcis. Lige præcis. Kulturen på skolen.

15 Interview med Skoleinspektør for Frederikssundsvejens Skole, Bjarke Huss Først så vil vi lige høre, og vi ved godt det er sådan et lidt svært spørgsmål, men vi vil godt høre, om du har sådan et parameter for, hvornår man er vellykket integreret? Nej, det synes jeg er svært at give en formel for. Det der er spørgsmålet med hensyn til integration det er jo, hvornår man som familie føler, at man vil blive i dette land. Lidt populært, er den definition vi har på, hvornår der er foregået en vellykket integration. Det er, om familien har pakket kufferten ud. Utrolig mange familier de kommer her og siger. de skal være her et stykke tid, og så skal de tilbage igen. Og så er det som at kufferten står ovre i hjørnet og de hele tiden har et ben i hjemlandet. Og altså, man kan sige at i det øjeblik, at de har erkendt med sig selv og med sin familie, at Danmark er det land som de vil blive i, så vil jeg sige, så er integrationen vellykket. Så er den i hvert fald i gang. Vi kan tydeligt mærke på mange af familierne at i det øjeblik,, der ikke er kommet... man ikke er kommet så langt i den erkendelse, så er der også en sitren, en uro i familien, hos børnene omkring; "jamen, hvor er det jeg skal være? Men vi må nok sige, at børnene når dertil hurtigere end forældrene. Men meget andet, er det jo svært at sige, for vi kan jo sagtens have en velintegreret familie som enten bruger sit modersmål eller bruger et andet fremmedsprog. Det kunne være engelsk eller fransk eller noget andet til at kommunikere med og alligevel bliver glimrende integreret i det danske samfund. Så decideret med sprog har det ikke noget at gøre med...det har meget noget med at gøre, hvordan man ligesom føler at man hører til her? Ja Og så har vi jo ligesom brugt det her med uddannelse, at man går videre...det synes vi er vigtigt, men ser også det som ligesom et middel til, at man bliver bedre integreret? Jamen det er utroligt vigtigt. I Danmark har vi jo et meget vigtigt parameter, der hedder vores arbejdsliv, og det har en utrolig høj betydning i vores selverkendelse, men også i vores erkendelse af andre mennesker. Og det værste der næsten kan ske for en person i Danmark, det er jo at man bliver arbejdsløs eller man mister sin arbejdsevne. Så bliver folk utroligt kede af det, og har besvær med at beholde accepten i vennekredsen, hos naboen og i familien. Så derfor er, selvfølgelig, en god uddannelse en utrolig vigtig parameter dér, for at komme ind og blive accepteret. Igen må man jo så sige, at det skal jo være et realistisk parameter. Fordi det er jo så... man kan så sige en af fordommene der er omkring mange af de tosprogede familier, det er at ambitionsniveauet på børnenes vegne, det er utroligt højt. Og der kan man jo så sige, hvis alle vores tosprogede børn

16 skulle blive advokater, skulle blive læger eller skulle blive ingeniører, jamen altså, så havde vi et kæmpe overskud af dem. Og heldigvis er det ikke sådan. Men vi må jo sige, der er mange der bliver det, men alle skal jo ikke være det. Og et at de steder hvor vi lige præcis går ind og siger, det er jamen, vi synes det er utroligt vigtigt, at man går videre i uddannelsessystemet på baggrund af ens kvalifikationer, på baggrund af ens kompetencer. Det man kan og der må altså ikke være nogen hindringer, der må ikke være noget der hæmmer f.eks. det sproglige, for at man kan gå videre. Og derfor er vi i vores indstilling til børnene, til familierne og til det at være tosproget utroligt krævende. Vi stiller krav til vores børn, vi stiller krav til vores familier. Fordi når man nu har en anden kulør, hvis man har et andet navn, hvis man kommer fra en anden kultur, så skal man jo opnå de samme krav, som alle andre bliver stillet overfor. Og måske endda mere. Så derfor er det vigtigt, at vi ruster vores elever med så god en rygsæk, end dem der kun er danskere. Fordi, for at kunne komme videre, for at kunne begå sig, der skal de altså kunne lidt mere. Og vi har meget den holdning at sige, jamen vi synes ikke det er synd, vi begynder ikke at ynke dem der har et andet sprog. Rent kuriost, synes jeg jo også man kan sige, hvis i eller jeg havde fransk eller spansk eller havde italiensk som et sprog vi talte flydende derhjemme, jamen, så var det jo en kompetence. Jamen, i det øjeblik det er arabisk, eller det er urdu eller det er albansk, jamen så er det en hæmsko. Der er da et eller andet mystisk omkring den måde, at se verden på. Så altså, jeg synes det er meget vigtigt, at man går ind og siger; det er vigtigt, at du kan dit eget modersmål, fordi det er det du kan kommunikere med din familie på, dine bedsteforældre på. Det er også på den måde du kan komme over og lære dit første fremmedsprog. Det vil så i dette tilfælde være dansk. Fordi, hvis du ikke på dit eget sprog, ved at sådan en ting her; der er firkantet og har fire ben, hedder et bord, hvordan i alverden skal du så lære det på det fremmedsprog, du så skal. Og det samme med en stol og de andre ting. Man skal altså have et veludviklet ordforråd på sit eget modersmål, førend man kan gå ind og lære det første fremmedsprog. Og der har vi altså, at vi voksne meget har en voksenindgang til det at lære sprog på. Øh, vil jeg sige, hvis man bare bliver placeret det sted, så begynder man bare at tale sproget efterhånden, men det gør man jo ikke, for hvis man ikke har det ordforråd på plads på sit eget sprog, så kan man ikke abstrahere over til det første fremmedsprog. Og det er meget den sprogvidenskabelige tankegang, vi bruger i vores undervisning. Men giver I så alle elever modersmålsundervisning? Nej, det er frivilligt. Og vi kan sige, altså her hos os, har vi tre lærere der er ansat her på skolen som kan undervise i modersmålsundervisning. Og det er arabisk, det er tyrkisk og det er albansk. Og

17 derudover har vi så nogen der kommer fra andre skoler. En der kommer i serbisk og en der kommer i urdu. Og de mindre sprog...vi har en cirka sprog oppe på skolen.de kan gå i det der hedder lørdagsskolen. Dvs. man samler fra hele kommunen og nogle at omegnskommunerne de mindre sprog og der kan de så lørdag formiddag gå og få lært modersmål der.og det vil så sige, det kan være kinesisk det kan være fransk, og det kan være somali, og andre ting. Og det gør man hvis man har lyst? Det gør man hvis man har lyst. Og det er rent frivilliigt. Og man kan så sige, jamen, det sørger i hvert fald for at støtte og hjælpe de forskellige sprog der er. Det vil så sige, at vi har også den sidegevinst ved, at det at de lærere vi har her, de er jo også rollemodeller for de børn vi har her. Det er utroligt vigtigt at børnene kan se, jamen jeg kommer fra en arabisk kultur, vi har en lærer der er fuldt med linie med de lærere jeg har her på min skole, og vedkommende taler altså arabisk og kommer fra den samme kultur som jeg. Ergo, er det altså også noget jeg kan være stolt af. Og det er meget vigtigt for de her børn, at de får et ordentligt selvværd, at de har en selvtillid som, de kan bruge til noget. Fordi, vi kan jo bare åbne for fjernsynet eller vi kan læse i aviserne, jamen, så har jo gang på gang på gang... bliver de slået oven i hovedet, fordi, jamen de er indvandrere, de er dårligt integreret og alt muligt andet, altså og vi må jo sige at paletten der, er jo lige så bred, som man kan sige i det øjeblik man er enkeltsproget dansk. At der er nogen, der ikke kan finde ud af det, og så nogen der kan finde ud af det. Men det er som om, at fordi man på et tidspunkt kommer fra et andet sted, så er man altså et problem, så er det sikkert at man meget nemmere ryger i kriminalitet og man i for sig skal peges fingre af. Kan man se nogen forskel på dem der modtager modersmålsundervisning og dem der ikke gør? Ja, vi kan se at det sproglige begrebsapparat bliver hurtigere udviklet hos dem der modtager modersmålsundervisning. Hvor populært er det at modtage? Jeg vil sige, i specielt de små, er det der hvor de går ind og tager modersmålsundervisning. Og når de kommer op omkring en klasse osv. så begynder de at springe fra. Når de begynder at komme i puberteten.

18 Er det så fordi de har lært det de skal, eller er det fordi de ikke gider mere? Det er nok fordi de ikke gider mere. Altså, vi har haft lidt en kongstanke her på stedet, men har ikke kunnet fuldføre det, lidt efter en svensk model. At vi godt kunne tænke os at lave valgfag i modersmålsundervisning, sådan så man kunne vælge det på et højt niveau når man kommer op i de store klasser. Sådan så det kunne blive en kompetence. sådan så man... nærmest fik et bevis på at man kunne... Ja, Er det ressourcemæssigt at I ikke kan gøre det? Ja, det er simpelthen et spørgsmål om, at det de modersmålslærere vi har er bundet op på så mange andre ting, med at tolke og med at undervise osv. Så der er ikke rigtig nogle ressourcer til det. Men det er nogle af de fremtidsplaner vi har omkring det. At sige, jamen altså, den uge med to torsdage i, der kunne vi godt tænke os en faglig plan omkring og vi kunne godt tænke os at få sat det i gang. Fordi vi har set, at i Sverige gør de det, og det giver gode resultater og stadigvæk er der det, at det giver højere selvværd for hele sproget, for hele kulturen. Jo højere selvværd, jo højere selvtillid, jo nemmere med integration kommer til at foregå. Hvor meget samarbejder i med Københavns Kommune for det er jo ligesom dem der giver nogle rammer. Ser du dem som en begrænsning eller giver de jer også nogle muligheder? Nej, de giver os mange muligheder. Det er dem der støtter os ved at sætte økonomi bag det. Og det vil jo sige, ved at sætte lærerkræfter bag det, og det er at sørge for at sætte efteruddannelse bag det. Vi kan jo prale med, at alle de lærere vi har her på skolen, har en eller anden mindre eller større grad af efteruddannelse i det at undervise elever med et andet sprog. Og det er jo utroligt vigtigt. Fordi man skal ind i den tankegang om, hvordan det er at have andet sprog. Det er nogle midler vi får fra centralt hold. Og det er utroligt vigtigt, at man har den kompetence. Og vi...når vi ansætter nye lærere, så spørger vi også om de har det liniefag. Fordi så har de allerede den uddannelse fra seminariets side. Det er ligesom man kan lære dansk som andetsprog? Ja, og der må vi sige, at den efter- og videreuddannelse, den gør at undervisningen får et kvalitetsløft og det mener vi at kunne mærke. Det er nok et af de steder, hvor vi kan sige; det er baggrunden, for den succes vi har.

19 Har det altid været sådan, at når i har bedt om noget, så har i også fået det? Man kan sige det på den måde, at lige siden at fremmedarbejderpolitikken / problematikken kom ind, der har man givet ekstra ressourcer efter antallet af tosprogede elever. Det vil jo sige, at vi har jo på den måde, fået nogle ekstra ressourcer til vores skole, fordi vi altid har haft mange tosprogede herude i det her kvarter. Og det mener vi fortsat, der er behov for. Fordi det er vigtigt, at man går ind og bearbejder det og sørger for at give en undervisning, der har nogle flere kvaliteter i sig og det har det lige præcis, fordi vi har nogle ressourcer bag det. Nu har vi også set, inde på jeres inde på jeres hjemmeside, at I gør meget ud af edb. Og er det også en af grundene til, at jeres elever er blevet dygtigere, at I bruger det i undervisningen? Jamen, vi mener jo igen, at internettet på den måde, giver nogle ufatteligt gode muligheder. Også fordi, man på den måde kan komme ud og se hvordan er der i ens hjemland. Man kan kommunikere med nogle fra ens hjemland via nettet osv. I det hele taget... det at bruge nettet til at hente oplysninger på, er utroligt spændende. Og så kan man jo igen sige, at det er så en af de muligheder der er, fordi du, når du arbejder via nettet, der står du jo ikke ansigt til ansigt. Der kan du jo ikke se om man er rødhåret eller om man er sorthåret. På den måde. Så det er jo... man bliver dejligt anonym på den måde. Så igen, er det først når man kommer længere ind i en dialog, at man begynder at snakke om, jamen, hvad hedder du og hvor kommer du fra, eller hvor kommer din familie fra og taler du et andet sprog? Men vi har lagt en meget bevidst politik omkring hele vores it - model og synes det er utroligt vigtigt. Det er jo vigtigt at eleverne skal, når de skal aflevere deres projektopgave, eller de skal lave dere projektopgave... jamen er det lysbilleder, en tavle, er det en videokanon de skal bruge? Er det en blyant? Er der noget de skal dramatisere? Men de skal i hvert fald, rent teknisk være så langt fremme, så de kan vurdere og sige, jamen det er det hjæpemiddel jeg skal bruge. Sådan så det også giver dem nogle kompetencer til at gå videre? Ja, de skal have nogle kompetente valg. Så har vi også set, at I har den der fredagsskole med forældrene fredag formiddag. Hvilken fordel ser du i, at I arbejder på den måde?

20 Det er utroligt vigtigt at forældrene går ind og forstår den skole som vi arbejder i, og som vi har her og som deres elever bliver sendt over i. Og der kan man jo sige, at det er jo en meget kulturelt forskellig, den skole de selv har gået i og den måde at tænke skole på, som vi gør i Danmark. Mange af de familier kommer fra et samfund, hvor man kun kommer på skolen når der er problemer. Og det vil sige, at det er lavstatus at komme over på skolen. Og det vi jo i vores forældresamarbejde har oplevet er, at det er meget svært at få forældrene over, fordi så er det en skam for familien, det er en skam hvis naboen ser, at nu skal man altså over på skolen, fordi så er der sikkert noget galt med ens barn. Til gengæld kan man jo sige, at hvis lærerne så tager hjem og besøger familien derhjemme, så er det højstatus. Der praler man over for naboen, og siger i går kom læreren hjem til kaffe og sad og snakkede med os i en times tid. Så er det noget man praler med. Det hedder noget med gæstebud. Og det benytter vi os altså utroligt meget af. Vi prøver så, at få forældrene over til nogle forskellige festlige lejligheder, når børnene skal optræde eller sådan noget lignende og vi kalder det fest, fordi så tør de godt komme herover. Så kan de altid, når de så har været herovre nogle gange og de er blevet trygge ved situationen, så kan vi også tage nogle af de her, hvad skal jeg sige, farlige emner op, og snakke mere problematisk. Så der gør vi et stort arbejde på den måde, at sørge for at neddrosle frygten for det. Et andet projekt vi har arbejdet med i de sidste mange år, det er også i samarbejde med fritidshjem, børnehaver og så børnehaveklasser og så indskoling, det er at vi har nogle skolehaver hvor børnehaveklassen her i foråret sørger for at gøre jorden i stand og hvor de sår de forskellige planter og lægger kartofler ned og sådan noget lignende. Så i sommerperioden er det fritidshjemmet der passer den og når vi så kommer ind i første klasse, så går vi over og høster og så slutter vi af med en kæmpe høstfest. Der har vi den sidegevinst, at vi inviterer forældrene med over, og der er utroligt mange af de forældre, som er meget dygtigere end os andre til at luge, for det er de vant til fra de steder hvor de kommer, og når man så sidder der og luger mellem gulerødderne, så begynder snakken også at gå. Og så kan man lige pludselig, dér, få en anden kontakt og det har både fritidshjemmet og vi oplevet. Så kan man lige pludselig godt snakke og tale og fortælle og alt muligt andet. Det er jo i den dialog kulturformidlingen foregår. Og det er på den måde integrationen foregår. Fordi så kan de komme ind, og snakke om nogle af de alle de der ting... hvorfor vi gør det, hvorfor tager vi på lejrskole og hvorfor synes vi det er vigtigt at have sådan noget som kristendomskundskab og sådan noget lignende. Sådan så de kan forstå det; at vi ikke er nogen der prøver at ødelægge den kultur de kommer fra eller det sprog de kommer fra. Men vi prøver, sammen med dem, at deres børn får den bedste uddannelse. Og at vi på den måde

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 4: Elevinterview 3 Bilag 4: Elevinterview 3 Informant: Elev 3 (E3) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 09:01 LO: Hvordan er en typisk hverdag for dig her på gymnasiet? E3: Bare her på gymnasiet? LO: Mmm.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem?

Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Hvorfor vælger unge en eud og hvad fastholder dem? Præsentation og debat af hovedresultater fra forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på eud v/ videnskabelig assistent Rikke Brown, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke?

Hvorfor ikke? Hvorfor ikke? En kampagne der skal nedbryde kønsbestemte barrierer til uddannelse, arbejde og foreningsliv blandt kvinder og mænd med anden etnisk baggrund end dansk Hvorfor ikke? Hvis du vil vide mere - se www.hvorfor-ikke.dk

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid

Bilag 5: Interview med Robert, der har en kriminel fortid Interviewer1: Kan du starte med at fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Robert: Ja, jeg er 26 år og jeg er blevet løsladt for et halvt år siden. Jeg startede på HF for halvandet år siden og bliver

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...?

Interviewperson 1: Okay, kan I godt lide at gå i skole, hvis i sådan lige skal...? Interview gruppe 1 Interviewperson 1: Vi kan jo lige starte med at sige hvad vi hedder Laust: Jeg hedder Laust og går i 9.klasse og er 16 år Eva: Jeg hedder Eva og jeg går også i 9.A og jeg er 15 år Cecilie:

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Interview med frivillig fra URK

Interview med frivillig fra URK Interview med frivillig fra URK Demografi: I: Hvad er dit køn? R: Jeg er en mand. Og sin alder? R: Jeg er 26. Hvad er din beskæftigelse ud over at være frivillig? R: Så er jeg pædagog. Færdiguddannet pædagog?

Læs mere

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE! 2016-2017 5 FACTS OM NAVIGATOR * Uddannelsen varer 42 uger fra august 2016 til juni 2017 * Eleverne bor på Navigator

Læs mere

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch

Mette Frederiksen, 30101019, Vejledere: Morten Kortf Madsen og Charlotte Reusch Interviewguide: Den gode bog: - Vil I ikke fortælle mig om den bedste bog, I har læst? - Hvornår er en bog god? Hvornår er en historie god? - Hvordan vælger I de bøger, som I læser? Læsning i skolen/derhjemme:

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing.

Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. Bilag 12: Interview foretaget d. 19. marts 2014, med Line, 15 år, fra Ringkøbing. 5 Først må du gerne lige fortælle dig navn, din alder, hvilken klasse du går i, og hvor du bor. Ja. Jeg hedder Line, og

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Bilag 2: Transskription af feltstudier

Bilag 2: Transskription af feltstudier 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 Feltstudie 1 Interviewer: Int Trine: T Jane: J Int: Hvor gamle er i? T: Vi er 21 J:

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Unges motivation og læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et udpluk fra Unges motivation og læring Selvom meget går godt i uddannelsessystemet, og mange unge er glade for at gå i skole,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Bilag 6. Transskription af interview med Emil

Bilag 6. Transskription af interview med Emil Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad

Læs mere

Jeg har min Gud til at se mig

Jeg har min Gud til at se mig Jeg har min Gud til at se mig Denne tekst er egnet som læsetekst fra 5. klasse og op. Tahrir fortæller om at være muslimsk pige i et dansk samfund. Jeg kom til Danmark fra Irak lige på det tidspunkt, hvor

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn.

Kata: Vi tænkte, om du kunne starte med at fortælle lidt om dig selv. Du skal vide, at det vil være anonymt, og vi kommer til at skifte navn. Bilag 3 Interview med Mia. Mia er kærester med Martin og sammen har de datteren Mette. Kata: Jeg stiller spørgsmålene, og hedder Katariina Sofie: Jeg hedder Sofie, og jeg vil supplere Katariina. Kata:

Læs mere

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty:

Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Betty: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og dit arbejde? Betty: Jamen jeg arbejder som faglig koordinator for unge teamet. Og nu er jeg så også blevet konstitueret teamleder. Jeg har som sådan ikke

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland Er det en veninde, som ikke er her mere? Jeg er meget ked af det, det er Nurzan, og hun skal tage af sted Vi har været sammen siden begyndelsen, også på det første

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler.

Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. Bilag 2 T=Thomas A= Anders K= Kristian Optagelsen starter da Kristian laver en introduktion til emnet og fortæller om de etiske regler. K: Som sagt så kommer det til at handle om at være ung i Danmark

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta)

Interview med eleven Asta I = interviewer (Anders), A = informant (Asta) nterview med eleven sta = interviewer (nders), = informant (sta) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Yes, jamen mit navn det er nders, og du hedder? Jeg

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse

Bilag 1 b Fokusgruppeinterview 9. klasse 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Interview med 9 klasserne. Børnene vi har interviewet går i forskellige

Læs mere

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE?

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE? Så er EGU VELFÆRD måske noget for dig. TAG EN EGU HOS OS FORDI... Der er brug for dig. EGU er en god uddannelse med masser praktik. Du får løn under praktikken

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts

BOY. Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma. 9. marts BOY Af Olivia Karoline Fløe Lyng & Lucas Helth Postma 9. marts SCENE 1, INT. TØJBUTIK, DAG Emilie står og kigger på hættetrøjer i en herreafdeling i en tøjbutik. Hun udvælger tre specifikke, men pludselig

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende.

Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Kære elever fra 9. årgang Da jeg var på jeres alder var der kun 7 års obligatorisk skolegang. Hvis man var blevet træt af skolen, kunne man gå ud efter syvende. Og det gode var dengang, at man også kunne

Læs mere

Kapitel 5. Noget om arbejde

Kapitel 5. Noget om arbejde Kapitel 5 Noget om arbejde 1 19 Gravid maler Anna Er der noget, der er farligt, altså i dit arbejde sådan i miljøet, du arbejder i? Det kan der godt være, men vi prøver så vidt muligt, ikke at bruge opløsningsmidler,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse 24-03-2014, 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget. 24-03-2014, 16:05:56 Vejleder : Alle vejledere er fortsat optaget. Du

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Navn: Grith Walløe E-mail: Tlf. nr. Evt. rejsekammerat: Hjem-institution: Slagelse sygeplejeskole Holdnummer:Sep05C Rejsebrev fra udvekslingsophold Værts-institution/Universitet:

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia

REBUS - Fælles uddannelse for folke- og skolebibliotekarer i Fredericia Intern evalueringsopsamling Opsamling - EKSAMEN X = hold 1, hold 2, hold. Alle hold samlet 1. Formen: I hvilken har du oplevet, at eksamensformen har svaret til undervisningen på studieforløbet? I høj

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter.

Tillæg til Beretning. Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Tillæg til Beretning Årsmøde 2009 Service- og Rengøringsassistenter. Årets Lønforhandlinger Århus kommune. For første gang er lønforhandlingerne for daginstitutionernes rengøringsassistenter i Århus Kommune

Læs mere

Interview med pigerne

Interview med pigerne Interview med pigerne Interviewer: M = Michelle og J = Julie Informanter: K = Karla og S = Sofie 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 M: For en god ordens skyld

Læs mere

En skole af elever- For elever

En skole af elever- For elever En skole af elever- For elever Efter 10 års økonomisk og politisk forsømmelse af vores erhvervsuddannelser er det endeligt gået op for politikerne, at der er brug for en reform. Vi har et behov for øget

Læs mere