Åbn øjnene og hør efter

Transkript

1 3. udgave Fredag den 28. november MacDonald på den fede måde. SemiNews heldige udvalgte Sisse Corlin Jensen har snakket med Chris MacDonald om motion, sundhed og motivation. LIVSSTIL side 14 Øl for en flad 5 er Kulturredaktionen sendte Peter og Michael på rov efter Danmarks billigste og bedste øl.. KULTUR side 9 Åbn øjnene og hør efter Hold har besøgt skolen på Kastelvej. Skolen rummer kun hørehæmmede børn, og dagen bragte hørende og hørehæmmede børn sammen. Børn fra Søndermarksskolen og Skolen på Kastelvej fandt hinandens venskab gennem leg. NYHEDER side: 2-3 De fandt hurtigt ud af at kommunikere med tydelige mundbevægelser og kropssprog, og når dette ikke rakte, brugte de deres mobiltelefoner til at skrive på. Find din indre kreative nisse frem og giv dig i kast med hjemmelavet julegejl. SemiNews giver dig anvendelige tips og tricks. LIVSSTIL side Den ultimative guide til en billig jul Kunne du tænke dig at blive introvejleder næste år? Aaatju! Hjæææælp! Julen er over os, og hvad gør man, når man ikke har salt til et æg? Frygt ej, løsningen er på vej til dig fra SemiNews. Her får du guiden til at lave dine egne julegaver, eller blot finde dem i en container, hvis du ikke kan overskue andet. LIVSSTIL side 12 Bare ærgeligt! Fristen er nemlig udløbet NYHEDER side 5 Anmeldelse af Høfeber KULTUR side 10

2 2 SEMI NEWS NYHEDER Åbn øjnene Kan du se hvad jeg siger Hold 28.6 har besøgt Kastelsvej Skole, en skole for døve børn. I et studieprojekt har de arrangeret en workshop, hvor døve og hørende elever, fra to syvende klasser, mødes til en dag med musikvideo, sport og hygge. Af Nikolaj Paakjær Mikkelsen Østerport Station. En gruppe studerende fra Frederiksberg Seminarium har sat hinanden stævne klokken ni under uret, og tripper sig nu varme i den kolde 4. novembermorgen. Nogle indtager dagens morgenmad fra DSBkiosken ved siden af, mens andre har nok i at koncentrere sig om at få øjnene gravet frem fra hulerne. Taskerne er pakkede med kameraer, kager, sodavand og andre ting, som skal bruges til at fuldende dagen, som står foran. Stemningen er, trods tidspunktet, høj og de sidste vågner op, som ti syvende klasses elever fra Søndermark Skolen glider op af rulletrappen, og styrer mod dem. Den nyankomne klasse udgør tilsammen ti meter smil, og de er tydeligt nysgerrige, og spændte på hvad dagen skal føre til. Musikvideoen bliver indøvet. Foto: Signe Lind Det sidste stykke vej klares til fods. Turen går til Skolen på Kastelsvej, en skole for døve, hvor de lærerstuderende har arrangeret en dag for en klasse hørende og døve børn. Idéen er at sætte dem sammen i forskellige aktiviteter og give dem et lille indblik i, hvordan hverdagen ser ud som hørende og som døv. En helt almindelig skole Dagen starter ud med en rundvisning på skolen. I forhold til hvad nogle elever fra Søndermarkskolen måske havde troet om en skole for døve, ligner det en helt almindelig skole. Lige bortset fra teleslyngen i klasselokalerne til at tilkoble høreapparaterne med. Det første stykke tid går med at suge til sig, se hinanden an og samle sig mod til at kommunikere. Aktiviteterne går i gang, og alle elever bliver blandet i hold. Selvom man er døv, kan man godt spille hockey. Foto: Michael Jensen På det ene sted spilles der hockey, Resultatet er godt, og de virker alle til at have det sjovt, som de danser hvor det at man ikke kan råbe en rundt på det gyngende gulv. Der er medspiller op, bliver én af udfordringerne. Der bliver spillet en masse en enorm positiv tilgang til at skulle danse fra såvel drenge som piger. kampe, og børnene finder hurtigt ud af at spille godt og effektivt sammen. Inden den rytmiske del er forbi, sætter børn og lærerstuderende sig i Kan de høre musikken? rundkreds på gulvet, og lærer at præsentere sig selv på tegnsprog, hvor de hver får et personligt tegn. Skolens rytmiske sal er en af de ting, som tydeligvis gør indtryk på de hørende børn. Her skal optages en musikvideo over Lizzies popsang Ramt i Natten. Jeg hører en elev fra Søndermarksskolen mumle spørgende, hvordan de døve kan sanse, at musikken spiller. Svaret skal senere vise sig at komme legende let til ham. Salen er udstyret med enorme subwoofers under trægulvet, så når nummeret er i gang, er man, uanset grad af hørehæmning, ikke i tvivl, men mærker rytmerne hele vejen op igennem fødderne, knæene, leveren og milten på en måde så man er i stand til danse vildt og ukontrolleret, uden at kunne høre hverken melodi eller tekst. De døve børn går i gang med at terpe tegnsprog med søndermarkseleverne, og målet er, at de alle skal kunne hele omkvædet på tegnsprog, når kameraet kommer til at rulle. Derudover skal de øve sig på små koreografiske scener til at fortælle en historie i verset. hvornår ses vi igen? Efter frokost skifter holdene, så alle når at lave både musikvideo og spille hockey. Dagen sluttes af med de lærerstuderendes sodavand og hjemmebagte kage, mens en evaluering er på sin plads. Der er mange markeringer fra døve og hørende med positive tilkendegivelser og interesse i at ses igen. Det er en god oplevelse at se eleverne fra de to skoler udveksle mobilnumre og kommunikere til hinanden med store armbevægelser. Eleverne fra Kastelsvej, Søndermarksskolen og Frederiksberg Seminarium tog ud i den kølende november efter en dag fuld af gode vibrationer i luft og gulv med håb om at kunne føre bare den halve energi over i en lille film, som snart udkommer på en skærm nær dig.

3 SEMI NEWS 3 NYHEDER og hør efter... Barriererne blev brudt Hvad er opskriften på venskab, ja det forbliver et mysterium, men på Skolen på Kastelsvej, kom en flok døve og hørende børn lidt tættere på denne hemmelighed. AF: SIGNE LIND På Frederiksberg seminarium har alle førsteårsstuderende et selvvalgt holdprojekt, der skal løses på stamholdene. Hold 28.6 har valgt at lave et projekt med døve børn, som vi kalder Åbn øjnene og hør efter. Vi besøgte i starten af november en døv klasse på Skolen på Kastelsvej, sammen med 10 hørende elever fra Søndermarksskolen. Sofie Bay, fra hold 28.6, fortæller om projektet. Bryd barriererne Da vi fik stillet opgaven om et fælles holdprojekt, foreslog jeg klassen, at vi kikkede nærmere på tegnsprogsmiljøet med fokus på folkeskolen. Det er et spændende emne, som holdet hurtigt blev fanget af, og et område der sjældent berøres. Jeg arbejder selv på Skolen på Kastelsvej, og har derfor haft gode muligheder for samarbejde med skolen. Idéen var at lave en workshop med en hørende og en døv klasse og på den måde give begge grupper mulighed for at bryde en barriere og skabe kontakt på trods af forskellige sprog. Vi var meget spændte på, om eleverne havde mod på at kaste sig ud i at kommunikere. Specielt spændte var vi på de hørendes reaktioner, fordi de aldrig havde været i kontakt med tegnsprog før, men vi blev meget positivt overraskede. Der er ingen der glor Hvordan oplevede du de hørende børns møde med døveskolen? Jeg oplevede, at de var positivt indstillede, og blev så imponerede over tegnsproget, at de ivrigt gik i gang med selv at øve det. På tegnsprog har man et individuelt tegn for sit navn, et tegnnavn, og de hørende kastede sig ud i at finde tegnnavne til hele klassen. De fandt hurtigt ud af at kommunikere med tydelige mundbevægelser og kropssprog, og når dette ikke rakte, brugte de deres mobiltelefoner til Sofie Bay Foto: Katrine at skrive på. Jeg har siden snakket med nogle af eleverne fra Kastelsvej, der synes det var et fedt projekt. De havde glædet sig lang tid i forvejen, og havde store forventninger til dagen. For dem var det en god måde at møde hørende, som var jævnaldrende, og det at det foregik i tegnsprogsmiljøet, gjorde oplevelsen tryg. De fortalte, at de ofte oplever, at hørende glor, og ser ned på dem, men denne gang var det helt anderledes. Det at de mødtes i leg, gjorde at alle var åbne og nysgerrige. Dagen har skabt grundlag for en god kontakt mellem klasserne, og de kommunikerer nu livligt over sms og ikke mindst Facebook. Eleverne håber nu, at skolerne kan fortsætte kontakten, og at det for dem kan blive en åben dør til nye hørende venner. Kæmpe engagement Forløb projektet som forventet? I bund og grund er jeg tilfreds med Eleverne hygger sig med øvningen af tegnsprog Foto: Lisa Mai Werneburg projektet. Set i bakspejlet er der en del praktiske ting, der kunne være forberedt bedre. Det kan være svært at få et projekt med så mange mennesker involveret til at gå op i en højere enhed. Det der løftede projektet, var elevernes store engagement og gåpåmod. Deres åbenhed og evne til at mødes på tværs af sprogene gjorde det til en rigtig god og lærerig oplevelse, ikke mindst for eleverne. Fakta om døve Hvor mange døve er der i Danmark? Der er ca døve i Danmark. De fleste af dem har tegnsprog som modersmål. Er tegnsprog et internationalt sprog? Tegnsprog er ikke internationalt. Der er 6000 tegnsprog i verden. Det danske tegnsprog er derfor et selvstændigt sprog med sin egen opbygning og grammatik. Tegnsprog er opstået på baggrund af et behov og et ønske om at kommunikere fuldstændig på samme måde som det talte sprog. Døve får hørende børn. Døvhed kan godt være arveligt. Nogle familier har bragt det døve gen med sig fra generation til generation. Dette er dog en sjældenhed. 90% af døve forældre får nemlig hørende børn. Hvad gør døve forældre, når deres børn græder om natten? Man bruger en babyalarm med vibrator. I stedet for at høre, at barnet græder, kan man mærke det. Vibratoren ligger enten i lommen eller under hovedpuden. Døve kan kontakte alarmcentralen på SMS. I 2008 blev det muligt for døve at kontakte alarmcentralen via SMS. Telefonnummeret er ikke 112, men et ottecifret nummer. Nummeret udleveres kun til den relevante målgruppe. Kan døve køre bil? Det er ikke noget problem for en døv at få kørekort. Teoriprøven og køreprøven er identiske med en hørendes. På kørekortet er den eneste forskel et lille nummer bag på kortet: Det betyder Udvendigt førerspejl i venstre eller højre side. Man vurderer altså, at et ekstra sidespejl er nødvendigt for døve bilister. Hvor mange døve får en uddannelse og et job? Der er stadig lang vej i forhold til lige muligheder for døve. De seneste tal viser, at 78% af den hørende befolkning er i arbejde, og at 46% af den døve befolkning er i arbejde. Ikke særlig mange hørende arbejdsgivere ved nok om døve og tegnsprog. Der er derfor mange barrierer i forhold til at ansætte døve medarbejdere. Kilde: Døves Jul 2008

4 4 SEMI NEWS NYHEDER Specialpædagogik En rummelig lærer Specialpædagogik er kommet på skemaet igen, men hvad er det egentligt for et fag, og hvad kan vi bruge det til i en helt almindelig folkeskole? AF LINE SCHLIE Specialpædagogikkens historie I dag har et barn med specielle behov ret til undervisning, men sådan har det ikke altid været. Det var først i 1980 at børn med specielle behov fik deres del af kagen. AF LISA MAI WERNEBURG Du står som nyuddannet fra Frederiksberg seminarium, og skal nu være lærer i 5.a. Glæden er stor ved tanken om, at du endelig skal ud i skolen, og arbejde med eleverne i nogle fag du brænder for, men du bliver alligevel overrasket over at eleverne er så forskellige. Helt oppe foran sidder hyperaktive Kasper, der mistænkes for at have ADHD. Bag ved ham sidder Anne, der har store problemer med læsningen, og der udover er der de 22 andre elever, som hver har deres styrker og svagheder. Dette kan virke uoverskueligt, når man kommer lige fra seminariet, men heldigvis er der kommet et nyt fag, som kan gøre det lidt lettere. Dette fag hedder specialpædagogik, og kan vælges fra næste år. En mangelvare i folkeskolen Ifølge Ole Fessel, Lektor i specialpædagogik, er lærere med specialpædagogik som fag en stor mangelvare i folkeskolen, så det at faget igen er kommet på skemaet, betyder at der kan uddannes nogle lærere, der har en bedre baggrund for at håndtere børn med specielle behov. Dette vil også reducere en masse problematikker ude i skolerne. Lærerne skal have kompetencer til at analysere og handle, når de møder børn med specialpædagogiske problemer, og samtidig fungere som konsulent for kollegaer, der ikke har den samme baggrund. På den måde skabes der langt bedre forhold for at se og reagere på det enkelte barns problemer. Fokus på alle fag På spørgsmålet om hvad man kan forvente sig af dette fag på seminariet, forklarer Ole Fessel, at der først bliver skabt et overblik ved at se på lovgrundlaget, samt hvordan de forskellige specialpædagogiske teorier er blevet dannet og på de samfundsmæssige og kulturelle tendenser der har indflydelse på specialundervisningen. Langsomt opbygges der en værktøjskasse, så man kan organisere en undervisning, vejlede kollegaer, arbejde med AKT børn, altså børn der har adfærds-, kontakt- eller trivselsproblemer og endelig også arbejdet med børn der lider af ADHD. Fokusset i specialpædagogik ligger hele tiden på alle folkeskolens fag, og man introduceres til samarbejdet med elevernes forældre og det tværfaglige samarbejde med skolepsykologer, socialrådgivere, sundhedsplejersker tale-, høre- og læsekonsulenter. Et løft i undervisningen Specialpædagogik er et fag, der uddanner mere rummelige lærere, fordi det kan bruges, og er vigtig i al undervisning i skolen, og er med til at udvide lærerens kompetencer og se det enkelte barn. Du skal altså vælge faget for at være med til at løfte undervisningen i specialklasser såvel som i en helt almindelig folkeskoleklasse. Illustration af Signe Lind Præsentation af introprojekter Selve faget specialpædagogik blev oprindelig afskaffet på seminariet i 1979, da man ikke længere følte, at der var stor nok efterspørgsel på faget. Der gik dog ikke længe før at specialisterne og politikerne, igen så et stigende behov for lærere med specielle kompetencer, og besluttede at genindføre faget. Det specialpædagogiske fag var igen kommet i centrum, takket være mediernes opmærksom- Short News hed og forældrenes mere åbne indstilling. Intet skulle længere fejes ind under tæppet, der skulle snakkes om problemerne. Det specialpædagogiske fag blev i første omgang indført som et integreret del af et andet fag i bl.a. psykologi og dukkede senere op som et 20 timers kursus. Det kunne dog konkluderes at faget manglede dybde og brede i forhold til de forventninger samfundet stillede. I dag er der mulighed for at tage specialpædagogik som linjefag på seminarierne. Man snakker nu om den rummelige folkeskole, hvilket i brede træk betyder nedlæggelse af specialklasserne til fordel for integrering i de normale klass e r. Det kan være krævende at være lærer i dag og der er mange forskellige opgaver der skal varetages inden for omsorgsområdet. Den rummelige folkeskole gør det mere nødvendigt end nogensinde at have de fornødne kompetencer. Lærerne i klasserne kan ikke længere hvile på de almindelige faglige kompetencer, men har også behov for en psykologisk/ specialpædagogisk uddannelse, for at kunne klare sig. Kom ned i multi-salen den 2. december fra og hør præsentationen af de spændende introprojekter fra første årgang. Der er alt fra mobningspolitik til døveprojekt. Kom og deltag, det bliver super, for her hersker viljen og ånden til at gøre en forskel. Julefodboldtunerning Den årlige indendørs Fodboldturnering afholdes, på trods af finanskrisen, den18. december Be there!!! De første 20 tilmeldinger giver adgang til turneringen, så skynd jer at samle et hold, fra jeres stamhold. Rune T. Kidde fortæller historier Du kender ham sikkert, ja det er sandt, det var ham der skrev Den lilla møghætte og pulven. Så kom den 2. december til 17.30, og få en rigtig god juleoplevelse.

5 SEMI NEWS 5 NYHEDER Sprudlende introvejledere 2009 søges! TEKST AF: ANNE HENNINGS, NYNNE HIORT-LORENZEN OG BETTINA SHIAUMEI NIELSEN Bettina Shiaumei Nielsen Introvejlederne 2009 skal udvælges. De mange ansøgninger ligger varme på udvælgelseskomiteens bord. SemiNews mødte en af ansøgerne, Signe Lind fra hold 2806, til en kort snak om hendes tanker og ideer til udformningen af sin ansøgning og ikke mindst hendes forventninger til en evt. fremtidig post som introvejleder. Det var faktisk en nødløsning kommer det fra Signe, da vi står og betragter hendes valgplakat, som består af fire forskellige billeder, der alle proklamerer, at Signe bør vælges som introvejleder Den oprindelige plan tog udgangspunkt i en tamburin, men blev ufrivilligt droppet, da det viste sig, hun ikke kunne låne en alligevel. Ja, fantasien og kreativiteten mangler som regel ikke noget, når ansøgningerne bliver lavet og skrevet af de mange håbefulde studerende, der alle drømmer om endnu en tur til det runde rød- og hvidstribede partytelt på Kramnitze. Det gælder om at udskille sig fra hoben af ansøgninger til de populære pladser, hvis man vil have en chance for at slippe gennem nåleøjet. Jeg vil rigtig gerne give de nye studerende en god og festlig start på studiet, som jeg selv fik Det er forståeligt, at det er så eftertragtet at blive udvalgt, for udover planlægningen af busser, ophold og mad, får man et fedt sammenhold med de andre introvejledere og vilde oplevelser i forbindelse med introforløbet. Det er også noget af det, Signe håber på at blive en del af; fest, farver, gode bekendtskaber, sjov og ballade. Og så vil jeg rigtig gerne give de nye studerende en god og festlig start på studiet, som jeg selv fik siger Signe. Vi ønsker her fra redaktionen Signe og alle de andre ansøgere held og lykke med bedømmelsen. Sidder du selv og får lyst til at ansøge, er du desværre for sent ude, da fristen i år udløb fredag d. 28. november kl Men næste år er der jo endnu en mulighed for at blive en del af dette fantastiske univers. Selv Barack Obama støtter Signe som introvejleder. Illustration: Signe Lind Kolofon Semi News udgives på skift af førsteårsstuderende på Frederiksberg Seminarium. Avisen distribueres ved omdeling, som vægavis og på intranettet Fredsnyt. Dette nummer er produceret af danskhold 2807 og 2806 Redaktioner: Nyheder: Line Schile (redaktionssekretær) Katrine Henriksen (layout) Sofie Bay Clausen Lisa Mai Werneburg Nikolaj Paakjær Mikkelsen Signe Lind Debat: Hasse Holmdahl (red.sekr) Maria Krøyer Petersen (layout) Sofie Rosengreen Nielsen Pelle Hebbelstrup Larsen Kultur: Peter Sejr Christensen (redaktionssekretær) Michael Stibolt Jensen (layout) Marie Kaas-Larsen Stine Juhl Livsstil: Bettina Shiaumei Nielsen(redaktionssekretær) Linea Juel Jeppesen (layout) Sisse Corlin Jensen Signe Kluppenburg Pernille Henriques Sunny Stargaard Nina Johanson Nikolaisen Nynne Hiort-Lorenzen Louise andersen Jonas Bjødstrup Jonas Eitmann Bagside: Patrik Howe Jørgensen (redaktionssekretær) Laura Kliim-Due Ehsan Ahmed Faizzad Anne Hennings Sunny Stargaard Chefredaktion: Kenneth Reinecke Hansen (ansvarshavende) Bettina Grønning Olsen Pernille Frost Frank Langmack andersen Bo løjstrup Jeppesen

6 6 SEMI NEWS DEBAT Jeg spørger bare... AF: HASSE BRUUN HOLMDAHL,2806 FOTO: MARIA KRØYER, Akutte ændringer til undervisningen på mail. Frederiksberg Seminarium, Danmarks bedste seminarium? Måske, men det kan også blive endnu bedre. Optagelse før realkompetencevurdering. Nogle studerende skal realkompetencevurderes ift. deres linjevalg, selvom de er blevet optaget på seminariet. Størstedelen af de måske uegnede kommer nok igennem realkompetencenåleøjet, men hvad med de studerende som ikke findes egnet til deres ønskede linjefag? Eller til andre fag for den sags skyld? De har spildt deres tid, penge og måske også mistet chance for optagelse på en anden uddannelse. Hvorfor bliver man realkompetencevurderet, inden at man bliver optaget? Er det fordi, at der er sådan en stor mangel på lærere og lærerstuderende, at man tager ravl og krat ind og så bagefter sorterer ud i massen? Eller er det for administrativt tungt at skulle sikre, at en ansøger nu også er kvalificeret til at deltage i undervisningen på sit ønskede linjefag. Jeg spørger bare... Det er selvfølgelig meget tids- og papirbesparende, at al kommunikation foregår via Fredsnyt. Dette giver også nogle udfordringer for de studerende. En sen mail om aftenen fra en underviser eller seminariet, om at undervisningen næste dag er flyttet til et andet lokale, aflyst eller andet, læses nok af de færreste i tide. Hvorfor kan der ikke gives en kort besked via SMS til de studerende, hvis der kommer en sen ændring til undervisningen næste dag? Alt andet lige, så har de fleste nok en mobiltelefon, ligesom det nok også er de fleste, som bruger telefonen mere end nettet. Jeg spørger bare... Årsplan og semesterplaner. De studerendes planlægning med en vejledende årsplan i den ene hånd og en stak semesterplaner for de enkelte fag i den anden, virker heller ikke hensigtsmæssigt. Hvorfor kan der ikke forefindes en samlet semesterplan på tværs af fagene for hvert hold, hvor seminariet og de enkelte undervisere kan opdatere ændringer? Jeg spørger bare... Ændringer til holdene. E n d v i d e r e s y n e s b e t yd n i n g e n veludviklet heller ikke rigtigt at komme til sin ret, når der foretages ændringer på holdene. Det tager sin tid, og un- derviserne forstår heller ikke, hvorfor. Men hvem ved, måske har der bare været, og er, travlt eller underbemandet i Medie&Drift-support/Studiekontoret? Jeg spørger bare... Lokaleændringer? Hvis der sker lokaleændringer på selve undervisningsdagen, farer undervisere og studerende rundt for at finde tape og papir. Fordi at lokaleændringen skal adviceres ude på døren. Hvem har ikke oplevet, at undervisningen er blevet forstyrret af studerende, som søger deres hold, ligeledes undervisere? Hvorfor kan der ikke opsættes små tavler med dertilhørende kridt, whiteboards med dertilhørende tusser eller lignende op på dørene? Således kan lokaleændringer adviseres, ligesom der kan skrives, hvilket hold eller underviser der er i lokalet På den måde undgår man at forstyrre undervisningen. Jeg spørger bare... En syl i øjet på det bogelskende proletariat AF: SOFIE ROSENGREN, HOLD 2806 Lad det være sagt fra starten: Jeg tilhører selv det bogelskende proletariat. Sjældent er der blevet talt så meget og så højtideligt om dansk kulturs betydning og storhed, som i de seneste år. Dette er blevet et politisk omdrejningspunkt for ikke så få partier, og man har på Kulturministeriets foranledning ligefrem fået kanon efter kanon. Alt imens politikere og vælgere holder bordtaler om danskhed, slagter de imidlertid det mest centrale og neutrale samlingspunkt for Danmarks sprog- og kulturarv, nemlig bibliotekerne. Resultatet heraf, er det jeg efterhånden vil kalde for det bogelskende proletariat, som holdes nede i stadig større digital undertrykkelse. Dette, er og bliver en syl i øjet på os bogelskere. Udviklingen på Frederiksberg Seminarium bidrager endda sørenjenseme hertil. Lukning af biblioteker Alene i 2007 er over 100 biblioteksfilialer blevet lukket, og i år er der yderligere biblioteksnedskæringer på vej i 75 % af landets kommuner. Samtidig er bogudlånet konstant gået tilbage, ja næsten halveret i de forgangne 25 år. Sideløbende forøges den digitale produktion og det digitale fokus. Dette kommer ikke mindst til udtryk her på vort eget seminarium, hvor snart alle undervisningsmaterialer iklæd e s e t i k e t t e n inscannet artikel. Bevares, der er da som sådan ikke noget alvorligt galt i at udnytte denne ressource, som internettet udgør. Problemet ligger i, at dette artikulerer et bidrag til en generel samfundsmæssig nedprioritering af bogen Foto: Maria Krøyer og det trykte medie. Tilmed understøttet af tendenserne på læreruddannelsen, som netop skulle uddanne folk til at værne om den ægte udgave af litteraturen. Nej! Må jeg bede om mine himmelblå! Bøgernes særstilling Naturligvis er det skam en glimrende idé med f.eks. offentlige internetcafeer, men det burde afgjort finansieres af andre midler end bøgernes. Et bibliotek er en bogsamling, ikke en computer- eller spillebule. At dette overhovedet er nødvendigt at påpege og tale dunder over, er virkelig trist og må betegnes som det rene og skære galimatias. Nok kan andre medier supplere udbuddet af bøger, men selvfølgelig skal bøgerne have absolut og utvetydig særstilling på et bibliotek, og på et seminarium som Frederiksberg. lige så selvfølgeligt, som film er i en biograf og træer i en skov. Men den nuværende kurs ensretter blot bibliotekerne, der ellers har været noget så sjældent som en politisk, religiøs og neutral videnscentral. En sand kulturel skattekiste. Netop her kunne alverdens forfattere og alverdens emner repræsenteret og findesbeskrevet. Her udfoldes og optrevles filosofier, ideologier, religioner og kulturer. Her er kunstnere og kunstværker samlet i digre værker, der dækker årtusinder. På bibliotekerne og i de offentlige bogsamlinger må det være hensigten, at man både kan finde det nyeste af det nyeste og det ældste, og dermed ment al den litteratur, der ikke står på hylden i Bilka. Vagt i gevær På den anden siden er det midt i den rigeste periode i danmarkshistorien, at netop denne kulturinstitution slagtes af åndsløse, kapitalistiske politikere og udhules af den visionsløse jagt på den misforståede tidsånds hale. Det kan simpelthen ikke være bibliotekernes eller for den sags skyld seminariets opgave, ved digitaliseringen udelukkende, at understøtte og fremme åndelig dovenskab og den mental ensretning. Tværtimod, var det så ikke noget, som alle kulturkampens fronter burde værne om og beskytte økonomisk mod mainstream-maniens og profitjægernes slagtekniv? Jeg råber i hvert fald vagt i gevær og bogelskende proletarer i alle lande, og på alle Seminariets gader og stræder foren jer!!!

7 SEMI NEWS 7 DEBAT Klumme Gruppearbejde er noget Gud har skabt i vrede AF: PELLE LARSEN FOTO: MARIA KRØYER SEMI ER FOR FEDT......men det ville være endnu federe, hvis man ikke altid skulle være tvunget ud i at være afhængig af sine medstuderende, som man i meget høj grad er, når man er underlagt gruppearbejde. Gruppearbejde kan skam være en fin ting, men det kræver, at der er styring eller som minimum opfølgning på de stillede opgaver. Alene det at finde datoer for, hvornår alle medlemmer af gruppen har mulighed for at mødes, kan være et problem, ikke mindst her i den travle juletid. Fra seminariets side er der i rigt omfang lagt op til fri leg og selvjustits, når det tilsyneladende magiske ord gruppearbejde bliver annonceret. Jeg undrer mig blot over begrundelsen for at bevare tvungent gruppearbejde og dertil hørende fremlæggelse, når det fra politisk hold er blevet dikteret, at der skal være individuelle eksaminer. Giver det mening at bevare tvungent gruppearbejde i nuværende omfang, når man skal forberedes på individuelle eksaminer og senere til et job, som i stor udstrækning kræver individuelle evner, som må være fundamentet for at skabe et stærkt lærerteam? Hvem kender ikke følgende situation? Man møder glad og forventningsfuld op til gruppearbejde, men stemningen i gruppen emmer af tømmermænd og ugidelighed. Ambitionsniveauet og forudsætningerne hos gruppens medlemmer er vidt forskellige, så det ender typisk med, at de gruppemedlemmer med det højeste ambitionsniveau og den største faglige må trække det tunge læs. Men, men, men! Er man heldig, at man kommer i en homogen og effektiv gruppe, så kan synergieffekterne være mange: Rent faktisk er det med en god gruppe slet ikke utænkeligt, at man kan få 2+2 til at give 5. Gruppearbejde er en tung og omstændig proces, og alt for kompleks til, at man kan forvente, at folk mestrer det ud fra det induktive indlæringsprincip. Dernæst skal ophavsmændene til gruppearbejdet gøre sig klart, om arbejdet overhovedet er egnet til at foregå i gruppeform. Hvis man f. eks. skal have lavet en pizza, så er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at sætte 4 mennesker til at forme bunden. Men det har de forstået i fødevarebranchen, måske fordi de kender udtrykket for mange kokke fordærver maden. Ikke alle opgaver egner sig til gruppearbejde. Eksempelvis mener jeg ikke, at en analyse og fortolkning af en tekst er skræddersyet til gruppearbejde. I en fortolkning er folk ofte uenige, og et medlem af gruppen kan komme ud for at være decideret uenig i den fortolkning, som gruppen når frem til, og som dermed bliver nedfældet i opgaven. SUK! Avisprojektet egner sig glimrende til gruppearbejde, og derfor er det ekstra sørgeligt, at netop dette projekt er frivilligt. Dog uden at der bliver gjort opmærksom herpå. Der går dog ikke lang tid før det går op for folk, at der her ikke bliver ført fraværsprotokol, som det jo ellers er tilfældet på 1. år af lærerstudiet. Men der skal jo helst være en avis klar, så derfor påtager de mest samvittighedsfulde studerende sig også denne opgave, imens hovedparten af holdet ligger og sover sødt derhjemme, laver erhvervsarbejde, forbereder sig til de timer, der ikke er frivillige, eller foretager sig andre fornuftige ting på deres fridag. Straffen for dem, der ikke deltager i avisprojektet, er dog til at tage og føle på. Staklerne får nemlig ikke deres navne i avisen, som de aktive medstuderende, der har lavet den, gør. Men der er en belønning mere til de arbejdsomme studerende. Hver enkelt får lov til at lave tre gange så meget arbejde, som det fra starten var tiltænkt, og får derved en uvurderlig erfaring med at lave en avis stort dybt SUK! Man kan få den grimme tanke at seminariet stædigt holder fast i gruppearbejdet, fordi det ikke kræver lige så mange ressourcer at rette 5 opgaver som at rette 20. Gruppearbejde uden opfølgning og styring giver jeg ikke en skid for. Det burde som minimum være muligt at vælge det fra. Hvor blev etikken af? AF: SOFIE ROSENGREN Det ville være rart, hvis den moralsk ansvarlige journalist igen begyndte at bedrive anden virksomhed end at lefle for aktieselskaber. Ja, det måtte jo ske før eller siden, når man ved, hvordan den samfundsmæssige udvikling er, at journalisterne også lod sig friste af, hvor forbandet nemt det er at skrive positivt om en aktie eller glorificere en virksomheds strategi, købe sig nogle aktier, og så læne sig veltilfreds tilbage, mens aktiekurserne stiger efter den rosende omtale. Det er let tjente penge, og journalisterne har tilsyneladende ingen moralsk ansvarsfølelse længere. Det er dog for groft! Efterhånden er det sådan, at alle, der har arbejdet som erhvervsjournalist, har joket med det. "Hvad så, har du aktier i det selskab eller hvad?" spørger kollegerne, hvis en artikel bevirker, at kurserne stiger. Diskussionen om det etiske aspekt af at eje aktier, at lade konen eller andre familiemedlemmer eje aktier, som man selv skriver om jævnligt, er standardudstyr på redaktionen og bør være det i endnu højere grad. For det er da en uheldig dobbeltrolle at være ejer og samtidig kunne påvirke aktiekursen - ofte ganske betragteligt - med sine journalistiske udgydelser. Eller hvad? Denne forbrydelse imod de etiske krav til journalisten har en helt særlig karakter. Nemlig den, at medierne burde have nogle helt klare regler for, hvad journalisterne må eje af aktier i virksomheder, som de jævnligt skriver om. Og det gælder i øvrigt en lang række andre forhold også. Jeg synes, at det ville være så ganske på sin plads, at journalisterne i almindelighed igen begyndte at fokusere på den etiske ansvarlighed, der tilsyneladende er gået fløjten. Det ville sørme være rart, at den moralsk ansvarlige journalist trådte frem på banen og igen begyndte at forholde sig til rollen som retfærdig meningsdanner, frem for at varetage privatinteresser og lefle for de allerede bestående monopoler og samfundsmæssige tilstande. Det er i hvert fald en reprimande værd.

8 8 SEMI NEWS DEBAT Meta mig her, og meta mig der f. Politikens Nudanske Ordbog, så er meta- en orddel, som enten er et: AF : HASSE BRUUN HOLMDAHL..og meta mig alle vegne. Som den kvikke studerende på Frederiksberg Seminarium (og andre seminarier?) jo nok har bemærket, så ynder de undervisende mentorer på tværs af fagene at bruge præfikset meta- foran mange begreber i deres undervisning. Som eksempler kan nævnes: metarefleksion, metakognition, metasprog, metalæring etc. Og det lyder jo både flot og fint at bruge denne forstavelse, men hvem er hun egentlig, hende Meta?J Udtryk for at noget befinder sig bag ved noget, optræder efter eller ud over noget, eller gennemgår en forandring; variant eller betegner et sprog eller en videnskabelig teori, som taler om eller danner grundlag for et sprog eller en videnskabelig disciplin På hjemmesiden sproget.dk står der, at metabetyder: det at man på en abstrakt, spekulativ, teoretisk måde forholder sig til det andetleddet angiver; også især i nyere sammenhænge, på en pseudoagtig måde Og på hjemmesiden fremmedord.dk oversættes meta- med: Overliggende. Beskrivende. Det der ligger uden for det målelige/vejelige Der er således flere løsninger på gåden meta, ligesom der er flere anvendelsesmuligheder. Er vi så blevet klogere af denne lille undersøgelse? Måske? Måske ikke? Måske skal vi bare bringe ordet op på et metaniveau, så vi alle kan forstå det m e meta t a meta meta meta meta meta meta meta meta meta

9 SEMI KULTUR 9 NEWS Øl for de fattige på Frederiksberg Seminarium Af Peter Sejr & Michael Jensen Fotos: Peter Sejr & Michael Jensen Øl til under fem kroner lyder da for godt til at være sandt, og så smager nogle af dem endda uhørt godt! Kulturredaktionen har været ude i det danske land for at lede efter Danmarks bedste og billigste øl. En øl er en øl, og den burde ikke koste mere, end hvad der kan være i et fingerbøl! Julebryg (Harboe), 2.95 kr Harboes Julebryg er meget mørk. I dagens Danmark er det Den skummer dejligt, men desværre efterhånden en ren jungle, at gå ind i forsvinder det ligeså hurtigt, som det Kvickly for at købe øl. Dette skyldes, kom. Med spænding at mange små smages der på denne øl, bryggerier, og deres Hold kæft, den men hurtigt sidder dyre øl, er blomstret frem i det ganske smager godt. Det er kulturredaktionens medlemmer med tårer i land og blander sig med de billige øl. en meget rund øl øjnene og skum ud af munden; Som garvede ølkendere holder vi ligesom en cirkel! den smager elendigt!. For meget af de små Dansk light, 1.95 kr første gang i bryggerier, men Første indtryk af Dansk ølsmagningen benyttes det bagdelen er, at de tømmer vore Light er, at Den dufter såkaldte spyttekrus. lommer for guld. Derfor har vi her på som en belgisk motorvej. kultur- redaktionen valgt at give Skum er åbenbart ikke til at Karakter: 5 netop dig et fyldestgørende indblik i, opdrive i denne øl. Der smages hvad man egentlig får for en rund på varerne, men desværre uden femmer eller derunder. held der findes ingen smag i Udgangspunktet for testen var en denne øl! Redaktionen gætter på, at Dansk guld, 2.95 kr blindtest med i alt 10 forskellige øl til dette måske kunne være en Denne øl fra Fakta bobler ufatteligt under 5 kr. light øl, men hvis ikke, så er meget. Den fattige studerende på den formentlig ganske Frederiksberg Seminarium kan udmærket at drikke sig fuld i. Danish pride, 4.50 kr eventuelt benytte denne øl, som Karakter: 5 Er en øl, som skummer hvidt som undercover champagne til en sne. Kulturredaktionen mener, at dussefest den udsøgte dette er en øl, som frembringer farve og de liflige bobler julestemning ved første øjekast. kan snyde enhver Smagen er ganske udmærket. studerende! Smagen er Den er rund, men med en dejlig blød og uvurderligt bitter eftersmag. god. Øllen har en svagelig Pilsner (Krudtugle), 2.25 kr smag af kanel, og Karakter: 7 Der er stort set intet redaktionen er Den dufter som en skum i denne øl. Øllen kommet i er meget lys i farven julestemning igen. belgisk motorvej. og indbyder til dans Ren pilsner (Krudtugle), 2.50 Karakter: 10 med kr smagsløgene. Smagen er Krudtuglen virker lidt flad. Skummet meget metallisk og smager, er brunt, og dette er jo ikke just som døde mus lugter. smukt at betragte. Smagen er Redaktionen gætter Sneugle julebryg rund på en lidt spids måde. umiddelbart på,at denne øl (Krudtugle), 3.75 kr Dette er en ugle, som helt kan være en dårlig pilsner. Umiddelbart virker denne øl sikkert kan holde hele Don t go there! ganske betagende. Øllen har aftenen, da den er dejlig let. Karakter: 03 den helt rigtig farve mørk, God til ubåd eller ølbong. men med et brunligt skær. Karakter: 9 Efter første mundslurk finder man hurtigt ud af, at denne øl Guld (Krudtugle), 3.25 kr smager fantastisk dårligt. Dette er en Umiddelbart virker krudtuglen ganske forfærdelig øl og burde ikke ophidsende i skummet. Der er høje accepteres i det danske samfund. Dansk Pilsner, 1.95 kr forventninger til, hvad denne øl mon Karakter: 03 Fakta pilsneren virker kan byde på, men efter indledningsvist kedelig i skummet første smagning står det ja, den skummer faktisk slet ikke! soleklart, at spytteglasset Første indtryk efter skal benyttes for anden Ale (Vestfyns), 4.75 kr smagningen er; Hold kæft, gang. Skæbnen vil desværre Denne øl skummer svulstigt. den smager godt. Det er en have, at guldøllen skal være Smagen er ganske tiltalende meget rund øl, ligesom en rosinen i pølseenden, og og spændende. Vestfyns Ale cirkel!. denne virker absolut som den kan drikkes til en lækker værste øl i hele testen. Karakter: 11 middag eventuelt en god hakkedreng. Karakter: 00 Karakter: 8..Og vinderen er: Vi vil begge på det kraftigste anbefale Dansk Pilsner øllen fra Fakta. Vi er begge enige om, at denne øl er testens bedste pga. prisen, smagen og farven. Umiddelbart virker øllen kedelig, men når først man smager denne perle, er der ingen tvivl. DANSK PILSNER, tillykke!

10 10 SEMI NEWS KULTUR Da vi fik Høfeber Pressefoto I første udgave af Seminews skriver Signe Julie Kofoed i artiklen: Ta i teatret, en opfordring til at benytte rabatter for studerende. På kulturedaktionen blev vi enige om at teste den billige teatertur. Fire personer i teatret for 60 kr. pr. person, det er rigtig billigt og kan give dig en masse gode kulturelle oplevelser med dine Foto: Peter Sejr venner. Vi tjekkede hjemmesiden og fandt frem til stykket Høfeber på Folketeatret. Vi fik uden problemer 4 billetter til stykket og fik en rigtig hyggelig aften ud af det. Vi vil gerne dele de erfaringer vi har gjort os med dig. Køb slik eller andre godter hjemmefra, det er altid en hyggelig del af teaterturen Du kan ringe og bestille billetter, flere uger i forvejen. For en travl studerende kan det imidlertid være rart at vide, at der næsten altid er mulighed for at få billetter til samme dag, så teaterturen kan gøres spontant. Ryk en balle Hent billetterne på teatret, da en afhentning på billetnet giver et gebyr på 25 kr. ekstra pr. billet. Reumertbilletterne er billige billetter og derfor ofte på sidebalkonerne, hvor der kan være et snævert udsyn til dele af scenen. Hvis du er lidt fræk og ikke bange for en lille konfrontation, kan du med fordel holde øje med frie sæder midtfor og rykke dertil, når klokken ringer sidste gang. I de fleste tilfælde er det intet problem; hvis der skulle komme nogen, flytter man sig selvfølgelig bare tilbage på sin oprindelige plads. Køb slik eller andre godter hjemmefra, det er altid en hyggelig del af teaterturen, men de 7 guldkarameller man i teatret får for 20 kr. går ikke godt i spænd med studenterbudgettet. Generationer mødes Torsdag d. 20 november mødes kulturredaktionen på seminariet. Drengene er iført skjorte, pigerne blegner måske lidt i deres fravalg af pæne kjoler. Sammen tager vi metroen fra Frederiksberg til Nørreport. Vi gør vores entre på det skønne gamle teater ca , så der er lige tid til et toiletbesøg inden aftenens store forestilling begynder. Et lille problem for drengene, da delingen gør at de selv må finde deres pladser, og det er ikke altid let, hvis man ikke læser på billetterne. Teatret er et skønt sted, fyldt med liv. Vi kommer på en aften, hvor tre skoleklasser også har begivet sig på tur. Herudover er det et lidt ældre publikum, der har valgt at bruge deres aften i folketeatret. I pausen fornemmes en dejlig stemning. De unge er glade, måske mere for det sociale samvær, de får ud af turen end for selve det, de får ud af stykket. Det virker som om de har lidt svært ved at fokusere på det ca. 80 år gamle lystspil. De ældre hyggesnakker. Vi ser sågar to kvinder, der ikke kender hinanden, men som alligevel sætter sig sammen og taler. Gamle kendinge i spil Høfeber er et lystspil fra 1925 skrevet af Noël Coward. Det er forfattet mellem de to verdenskrige for at opmuntre. Det er måske et af verdens mest kendte lystspil og spilles stadig verden over. Denne opsætning er instrueret af Vibeke Wrede, og den flotte scenografi er lavet af Marianne Wilson. På scenen er en skøn rollebesætning: Malene Der spilles meget troværdigt, man bliver som tilskuer hevet langt ind i universet Schwartz, Ulf Pilgaard, Trine Pallesen Birgitte Hjort Sørensen, Brian Kristensen, Isa Holm, Casper Crump, Christian Mosbæk, Elisabeth von Rosen og Helle Bøgeskov. Det usagte skaber stemning Vi synes det er et fremragende skuespillercrew, og mener desuden, at de gør det rigtig godt. Der spilles meget troværdigt, man bliver som tilskuer hevet langt ind i universet, og man føler sig således lynhurtigt som en del af den skøre familie. Vi savner dog Ulf på scenen i 1. akt. Han gør det godt og er heldigvis mere på i 2. akt. Handlingen er lidt vag; vores opfattelse er, at stykket kører meget lineært uden de store udsving. Point of no return virker en anelse diffust, hvilket gør det svært virkelig at fange tilskueren. Det er en bizar situation, vi bliver hevet ind i. Vi krummer tæer over stemningen og morer os over det der ikke bliver sagt. Foto: Michael Jensen Da stykket er slut og vi skal til at uddele vores olielamper sidder vi tilbage med blandede følelser. Super skuespil, fin scenografi og spændende kostumer, men med den vage og diffuse handling in mente, kan vi kun give stykket Høfeber 3 olielamper ud af 6 mulige.

11 SEMI NEWS 11 KULTUR Lange nætter med miss Lucia Af Stine Mia Juhl Nu nærmer sig den søde juletid. Vi går nogle skønne traditioner i møde, men hvad ved vi egentlig om dem? Her på kulturredaktionen giver vi dig Lucia. I Vest-Sverige opfandt man i gamle dage, en tradition, som i dag er en inkarneret del af de danske skolers juletraditioner. Her menes der selvfølgelig den eventyrlige oplevelse af ca. femten piger i alderen ti til tolv år, som bevæger sig i et langt optog op og ned af de danske skolers smalle gange, mens de skråler tonerne af Santa Lucia. Men hvem er egentlig Santa Lucia? Lux som i lys Historien starter i Vestsverige, hvor man kaldte den længste nat for lucienatten, denne nat faldt på den 13. december. Om lucienatten" kunne man høre svenskerne bruge talemåder som Efter lucienat forlænges dagen med et hanefjed, og lucienatten er så lang,at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme. Så der er vist ingen tvivl om, at lusienatten var en af de længere. Heller ej er det helt tilfældigt, at den længste nat blev kaldt lucienatten. Det er nemlig sådan, at navnet Lucia kan sættes i forbindelse med det latinske lux, som på latin betyder lys. Så at Lucias dag er netop den dag, hvor de lyse timer forlænges, det er jo smukt. Lucienatten er så lang,at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme. Miss Lucia, nu i Danmark I 1944 blev det første Lucia arrangement afholdt i Danmark, det var journalisten H.T Meyer fra ugebladet Week-end, der var forgangsmand. Med Sverige som forbillede blev der afholdt en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Luciabrud. Under besættelsen blev der gjort meget for at udbrede Lucia-traditionen, den nåede både ud til skoler og alderdomshjem. Især efter krigen fik Lucia traditionen et boom, da det igen blev muligt at anskaffe sig lys. Her i Danmark er det dog sådan, at Luciatraditionen oftest optræder i institutioner i modsætning til Sverige, hvor denne dyrkes i hjemmene. Illustration: Stine Juhl Nu bæres lyset frem stolt på din krone rundt om i hus og hjem sangen skal tone nu på Lucia-dag hilser vort vennelag Santa Lucia, Santa Lucia. Her ved vor ønskefest sangen skal klinge gaver til hver en gæst glad vil du bringe skænk os af lykkens væld lige til livets kvæld Santa Lucia, Santa Lucia. Kultur og events i december koncerter med nye danske og internationale Frederiksberg Seminarium: Musik: navne, kan opleves fra klokken 17- D.19. Frank Zappa Live Event 23 hver søndag i advent. Der er lagt op til at publikum bare skal nyde de musikalske D. 2 Fællessamling Vega: toner fra kollektivet, i de opstil- lede bløde lædersofaer. ) D. 2. Fortællinger ved Rune T. Kidde, D.4. DR Big Band Julekoncert i auditoriet. D.9. Möterhead Udstillinger: D. 3. Fredsart arrangerer julehygge i kantinen fra kl D. 5. Cafe ved hold 2707 D. 9. Fredsart: Go explorer Manga, Lousiana-tur D.12. Cafe ved hold 2708 D.18. Julefest og juleafslutning Teater: Der kan købes Reumertbilletter til: Folk og røvere i Kardemommeby På Bellevue Min familie på Betty Nansen Nøddeknækkeren på Gasværket Guitaristernes jul på Gasværket Høfeber på Folketeatret, En skærsommernatskomedie på Nørrebro teater D.5. The Game D. 6. Nik & Jay Foto af: Tomace D. 7 Travis D Escho i advent: (I forbindelse med julen, har VEGA og musikkollektivet Escho planlagt en række intimkoncerter. Disse eksperimenterende intim- D. 10. Amnesty international præsenterer bingo night D. 13. OneTwo D Escho I advent D. 15. Airbourne D Escho I advent Øvrige: Mejeriet: D. 3. Capleton på Mejeriet Pumpehuset: D. 3. Biohazard D. 5. Led Zeppelin Jam D. 9. Razorlight D. 12. Melody Maker Contest D. 13. Moi Caprice Bodies H.C. Andersen slottet, H.C. Andersens boulevard 22 (Ved Tivoli) Frokost i det grønne og kroppe af Jean-Claude Bélégou på Gl. Strand Kbh. K. Per Kirkeby på Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk Manga Japanske billeder på Louisiana, Gl. Strandvej 13, 3050 Humlebæk Skøjtesjov: Skøjtebaner i det fri, kan findes ved Frederiksberg runddel, Lindevangsparken, Blågårdsplads, Genforeningspladsen og Kongens Nytorv

12 12 SEMI NEWS LIVSSTIL Juleguide for fattigrøve Juletiden er over os, og det er jo en herlig tid med gaver og masser af hygge. Men ligeså hyggelig som julen er, ligeså omkostningsfuld er den også for mange. Derfor har SemiNews lavet en stor juleguide til dig, som ingen penge har men som alligevel gerne vil bidrage med en gave eller to under juletræet. Bliv container-cool! Vi har på redaktionen afprøvet konceptet at skralde. Det var en udfordrende og samtidig gribende oplevelse for den fattige studerende, som vi gerne vil dele med vores læsere! TEKST AF BETTINA SHIAUMEI NIELSEN OG PERNILLE HENRIQUES FOTO AF BETTINA SHIAUMEI NIELSEN Hvis man virkelig vil spare penge her i den hårde juletid skulle man prøve at udforske fænomenet at skralde eller tage på container-rov. Kært barn har mange navne og redaktionen besluttede at lade det komme an på en prøve. Vi tog udgangspunkt i hjemmesiden og fandt både tips og tricks til, hvor de gode og lettilgængelige containere er rundt omkring i de københavnske gader på deres udførlige googlemap, og hvad vi skulle sige, hvis vi blev grebet af vagter eller politiet. Ifølge artiklen er det at skralde nemlig både lovligt og også med til at formindske vor tids overproduktion. En mørk og kold aften tog redaktionens to udsendte ud i natten iført praktisk tøj og en pandelampe for at se, hvor meget udbytte, man egentlig kan få ud af en tour rundt i de københavnske supermarkeders containere. Vi startede ud med Føtex på Falkoner Allé. Her burde man kunne finde gode varer i deres containere både mad og gamle ikke-spiselige tilbuds varer (gode julegaver!!). Ifølge ville containerne være lettilgængelige; man skulle bare finde hullet i hegnet langs metroskinnerne. Dette hul fandt vi aldrig, men til gengæld hoppede vi rebelsk over hegnet for at komme ind til skatten. Desværre vimsede der stadig travle medarbejdere rundt inde på skraldepladsen, selvom det var efter lukketid. Øv! Vi måtte videre på vores tour; Netto, Fakta, Irma og Brugsen. Men ak, hvor end vi kom, var containerne enten aflåst i store skure, bagved pigtrådshegn, omringet af medarbejdere (hvorfor går folk ikke hjem når de har lukket butikken??) eller tomme. Mindre succesfuldt.. Men vi gav ikke op. Vi ville ikke tage hjem uden at finde i hvert fald én brugbar julegave. På Borups Allé spottede vi selv en baggård (helt uden guidehjælp fra hvor både Matas, Super Brugsen og Tiger måtte have deres containere stående. Og dér i Matas container, blandt vådt toiletpapir, pap og bobleplast, fandt vi gaven over dem alle. En vase som din mor bare ikke kan undvære denne jul. Mission completed!! Udover vores succesfulde vase fandt vi i en Nettocontainer på Godthåbsvej uåbnede madvarer. Og sparer man aftensmaden en aften, kan det jo være far også får en julegave i år (se videre i vores guide for andre billige julegaverideer). Efter en lang og kold aften var det på tide at tage hjem. Dog uden at de medbragte plasticposer var fyldte Opgaven var sværere, end vi troede. Og hvis nogle af læserne har mod på at tage ud at skralde, kan vi anbefale, at man læser grundigt igennem inden afgang og evt. allierer sig med nogle kendinge. Der er god mulighed for at få kontakter inde på hjemmesiden. Selvom det kan virke både ulækkert og grænseoverskridende at skralde, går der hurtigt sport i det. Og man vænner sig til at rode rundt i affald. Faktisk så meget at containeren i ens egen baggård pludselig så meget indbydende ud, da man kom hjem den dag! Kreative julegaveideer Har du mistet det gyldne håb, som du fik i barnedåb? Her er lidt gode råd til, hvordan du kommer økonomisk sikkert gennem julen med juleglæden intakt. TEKST AF SIGNE KLOPPENBURG FOTO AF SIGNE KLOPPENBURG Åh nej. December igen? Jeg lovede mig selv, at jeg ville være økonomisk forberedt i år, men det er lidt som om, at penge flygter, så snart de ser synet af mig. Vi er så at sige to magneter, som frastøder hinanden. Jeg mener virkelig ikke, at jeg har noget som helst udestående med penge. Hvis det er en forbrydelse at elske dem, så er jeg skyldig. Det eneste der er sikkert er, at de ikke kan lide mig. Men jeg arbejder på sagen. Jeg har fået et tip om, at de godt kan lide at hænge ud i banken og være mange samlet samtidig. Det er svært, når man gerne vil vise dem verden, men det kan være, at man skal forsøge sig med det en dag. Indtil videre har jeg været nødt til at tænke kreativt. Jeg kan godt lide at give i julen, men uden penge er det af gode grunde vanskeligt. Da alt syntes sort og uoverskueligt, kom det pludselig til mig. Jeg var på besøg hos min mor, hvor jeg sad og kiggede modløst ud af køkkenvinduet på regnen, der silede ned. Helt tilfældigt landede mit blik på vindueskarmen, hvor det hjemmelavede askebæger, som jeg havde tryllet frem af en klump ler på fritidshjemmet, stod. Dette vidunder havde jeg foræret til min mor i julen En ydmyg salt tåre listede sig ned ad kinden, og jeg var sikker. Selvfølgelig! Hjemmelavede gaver er sagen. Jeg kunne dårligt vente med at komme i gang. Det eneste jeg lige manglede var nogle gode idéer. Det måtte jo naturligvis ikke være for besværligt, men samtidig skulle det gerne se ud som om, at jeg havde brugt noget tid på det. Jeg åbnede mine skabe og skuffer derhjemme og forsøgte at finde noget inspiration og nogle materialer. Jeg faldt over nogle farvede stearinlys, lidt stofrester, ukogt pasta og en flamingokugle. Jeg prøvede mig lidt frem, inden jeg omsider var helt tilfreds med resultatet. Jeg må nok krybe til korset og indrømme, at jeg er ualmindelig stolt over min præstation. Når man har været så flittig som jeg har, ser jeg ingen grund til at være beskeden omkring det. På billedet ses de uovertrufne gaver lavet af ingredienserne: Knofedt, tålmodighed og kærlighed. Samlede udgifter til materialerne ligger rundt regnet på en flad 50 er. Men man kan jo altid udfordre sig selv og se, om man kan gøre det billigere. Personligt overskred det lidt budgettet, men man skal jo heller ikke være fedtet.

13 SEMI NEWS 13 LIVSSTIL Billige julegaver? Brug Fisk! Centralt beliggende ved Nørreport, ligger en fairtrade/genbrugsbutik, der hedder Fisk. Nu tænker du dyrt. Alt for dyrt til den statsberettigede understøttelse, som ikke har tænkt på, at julen varer længe og koster Ja. TEKST AF NINA NICOLAISEN OG NYNNE HIORT-LORENZEN FOTO AF NINA NICOLAISEN Men nej, det er slet ikke dyrt! Tværtimod. Har du en stor familie, vil du uden tvivl komme langt for en hund i Fisk. Tag bare legetøjet: De sødeste små afrikansk fabrikerede stofdyr til under 50 kr. Vælg mellem zebraer, elefanter og pingviner. Sjippetove med dyremotiver på håndtaget, smukt håndmalede til 35 kr. Eller en lækker bogstavs-kasse i lille og stor, man selv kan male og gøre personlig. Endvidere kan man jo lægge noget i, som man selv har lavet? Og så er det da personligt at hedde Kurt og få et stort K i julegave. Står du lige og mangler en læderpung, så kan du få den til en 50 er. Alt imens man glider rundt i den afrikansk retro-inspirerede butik, hører man afslappende verdensmusik, der får en til at glemme den travle juletid med stress. Lillemor kan få et salatsæt i elfenben (pris 80,-). Søster Gucci kan få nogle smukke armbånd i træ og elfenben håndlavet i Indonesien (pris 50,-). Nu tænker du, hvad er catchen? De har 50 frivillige arbejdere, som gør det muligt at lave fairtrade til fattige studerende. Det er andres gode hjerte, der gør disse julegaver så billige. Og så er det da oplagt at tænke på, at julen handler om omtanke og at huske de fattige og dem, der lider nød. Fisk er egentlig en velgørenhedsbutik, der har de svage i tankerne. Så når du køber dine julegaver her, kan du gå derfra med en rigtig god smag i munden og et smil på læberne. Fisk er placeret på hjørnet af Sankt Peder Stræde lige over for Vor Frue Kirke. Bevæger vi os længere ned i Pisserenden finder vi i Vestergade 37 en Accordbutik. Her er der genbrug for alle pengene: 4 stk CD er til 100,-. Priserne rangererer mellem 30 til 75,-/CD. Man kan også få billige DVD er til 30,-. Blandt andet The 40 year-old Virgin og Rockyfilmene med Sylvester Stallone. Er man mere til action kan man få Bourne Ultimatum eller gys: Den japanske version af The Ring (d.v.s den originale version) eller The Grudge (Forbandelsen). Der er også Dawson s Creek for den sentimentale svigermor. Bevæger vi os længere ned af Vestergade (du ved den gade med Kras og A-bar ) kommer vi til Dansk Røde Kors. Her kan man finde flotte fløjlsjakker til omkring 60,-. Cowboybukser (ja, de kalder det ikke jeans!) til 48,-/58,-. Fryser du, kan du få en rigtig russisk pelshue til 88,-. Fra alle os til alle jer: Et ønske om en rigtig varm jul i velgørenhedens tegn! Juleloppeguide Hvis du svømmer i penge i din penthouselejlighed på Langelinie, men stadig mener, at du har for få knaster til dit fladskærms-tv, Den Gule Enke og lækre købeduller så er denne guide noget for dig. Er intentionerne derimod mange, men pengene få (dit fattige fuckfjæs), så prøv ligeledes lykken på et af fattigrøvsmarkederne nedenfor. TEKST AF THE RED HARRY, LULU ROUGE, PETER PETIT OG MILLENIUM JULES FOTO AF LULU ROUGE OG PETER PETIT Så står du lige og mangler: Noget alt andet end matchende porcelænsservice, et par ildelugtende kodrengsbukser fra Ruder Konges tid eller blot et lille fikst cigaretui til lillemor, så pak sydfrugterne og kom til julemarkedshor. Seminriets loppemarkedguide Frederiksberg seminaries eget loppemarked (d. 30/11), kl Frederiksbergs Juleloppemarked (d december), kl. man-fre kl , lør-søn kl Julekunstbazar på det kgl. Danske Kunstakedemi (d. 6. december), kl (på det falske sted, spørg Morten Jensen for nærmere specification) Den Blå Hal (hver weekend resten af det 21. århundrede), ved Amagerbanen 9, 2300 Kbh. S, kl Julemarked (hver lørdag fra d 6-20 december), Ny Østergade 32, 1101 Kbh K, (indgang fra Gothersgade 41), (tidspunktet er hemmeligt, ssshhh ) Ulandsforeningen Svalernes Loppemarked (hver lørdag), Nattergalevej 6, 2400 Kbh NV, Vedbæk loppemarked (hver dag om søndagen), Vedbæk stationsvej 20A, 2950 Vedbæk, 9-14 Kræmmerhuset i Tåstrup (every fucking weekend), Rugvænget 15-16, 2630 Tåstrup, Tingvejens Loppemarkedsmums (hver dag om onsdagen), Tingvej 2 (sidegade til Amagerbrogade), 2300 Kbh S, Kom glad Her har du en oversigt over andre foreslag til gratisglæder: Tag på safari i Frederiksberg Have og se både mennesker og elefanter (gennem gitteret til Zoo), det er fedt, farligt og gratis Zap forbi TV2 Charlie og lur Michael Meyerheim (naturligvis hos en ven/bekendt, hvis du ikke har den store tv-pakke) og tag dig en stum synder. For nærmere info om en stum synder, kontakt da Simon fra 2807 Happiness, han ved besked) Tjek og som er spækket med gratis tingel-tangel. Så er julegave-skibet sejlet sikkert i havn. Og står De blot og mangler Deres sidste juleerhvervelse, så kan De roligt spidse ørerne i dette øjeblik. Når De nu alligevel skal ned og indhandle Dem kaffefløde, leverpostej og hermesetas, så påbegynd den evige jagt på dagsgamle varer, hvor De snildt kan modtage findeløn i form af enten lidt til den søde tand eller - hvis brugsuddeleeren er i godt humør - måske en flaske middelmådig portvin. Det er 5. gang disse børn er i avisen! Vi synes de skulle have pladsen endnu engang.

14 14 SEMI NEWS LIVSSTIL Chris MacDonalds koncept på Frederiksberg Seminarium Chris MacDonald er en af tidens førende sundheds- og fitness guruer. Han har gennem tv-programmer, foredrag og coaching formået at få almindelige danskere op af sofaen, fatte kondiskoene og komme ud og opleve den livsglæde, man får ved fysisk aktivitet. Chris forstår at fortælle folk, at dét at få rørt sig i løbet af en dag og spise nærende er yderst vigtigt og slet ikke så slemt endda. Dét at man sætter sig et mål og når det, giver nemlig meget. TEKST AF SISSE CORLIN JENSEN Chris MacDonalds koncept med mulighed for en livsstilsændring har også fundet vej til Frederiksberg Seminarium i form af det, vi kalder for S-linjen. Her kan man også opnå en bedre livsstil med god morgentræning nogle dage om ugen. Nu får du muligheden for at høre lidt om manden bag! Vi har ringet til Chris MacDonald for at høre ham fortælle om et af de programmer, han har medvirket i samt for at høre om en bedrift, som har gjort Chris til den han er i dag. Chris MacDonald har medvirket i et tv program på Dr.1, som hedder Chris på skolebænken. Her følger man en håndfuld unge fra Johannesskolen på Frederiksberg, som fører en forholdsvis usund tilværelse. De drikker meget alkohol, spiser junkfood og er ikke fysisk aktive. Chris fortæller, at man i programmet har søgt at finde ud af, hvilken betydning det har at være fysisk aktiv og hvor meget et godt kostmønster betyder. Derudover var aktiviteterne bygget op om, at alle skulle få succes, og alle blev målt efter deres egen person og ikke efter standarder. Den satisfaction der kommer af at overvinde dig selv, når du endelig gør noget, du måske ikke helt har lyst til, men som du gør alligevel den er fed! I interviewet med Chris MacDonald får vi at vide, at arbejdet med disse unge var utrolig positivt, og man har siden tv-udsendelsen fastholdt de ændringer på skolen, som Chris har sat i værk. Til spørgsmålet om, hvordan motivationen hos de unge var, svarer Chris, at den var god og at man, for at fjerne de negative indstillinger, lavede lege og øvelser, som kunne give den enkelte person succes. Chris fik også meget positiv respons fra forældrene til de unge, som medvirkede. Som han siger, så plejer det at være forældre, der skal prøve at motivere deres børn til at være aktive, men efter programmet var det lige omvendt. For Chris MacDonald som privatperson giver det utrolig meget at kunne være med til at ændre andre menneskers liv. Han mener ikke, at der findes noget mere betydningsfyldt, og det giver ham en masse energi at se, at andre mennesker får det bedre. Det giver mig chancen for at være bundet til noget, som er større end mig selv, noget som er utrolig meningsfyldt, siger Chris. Hvis jeg kan hjælpe folk op af sofaen og ud af startblokkene og få dem til at stille sig selv nogle kritiske spørgsmål og komme med nogle svar, så er det fedt! Han fortæller ydermere, at han arbejder utrolig meget med spørgsmålene hvorfor og hvordan i forhold til menneskers livsstilsændringer, men at Do it! faktoren er noget, mennesker selv skal udføre. Det kan han kun i meget lille omfang hjælpe med. Race Across America Chris MacDonald gennemførte i 2005 verdens hårdeste cykelløb Race Across America. Her handler det for rytterne om at tilbagelægge minimum 625 km om dagen i 10 dage for til sidst at have krydset Amerika fra San Diego til Atlantic City. En rute på ca km. Med de mange km pr dag, som det kræves for at opnå en podieplacering, får rytterne ikke sovet meget, for de skal være i sadlen ca timer i døgnet. Det er umenneskelige kræfter, man må finde frem, hvis man skal gennemføre et løb som dette, ville de fleste nok tænke. Hvorfor vil nogen udsætte sig selv for denne umenneskelige belastning? Den sadisfaction der kommer af at overvinde dig selv, når du endelig gør noget, du måske ikke helt har lyst til, men som du gør alligevel den er fed! Chris MacDonald startede forberedelserne ca. to år før løbets start. Han har 12 mdr. inden løbets start tilbagelagt km på cykel som træning, og han fortæller, at den bil han købte umiddelbart efter Race Across America for tre år siden, kun har kørt Dvs. at han har kørt meget længere på sin cykel i 12 mdr. end han har kørt i sin bil på 3 år km svarer til 3 gange rundt om jorden. Løbet De første 72 timer af det exceptionelt hårde løb, Jeg ved, hvordan det er, for jeg har haft lyst til at opgive for 3 dage siden. Chris MacDonald den amerianske sundhedsguru sov Chris kun en time. Så sker der ting og sager, fysisk og psykisk. Han fik samtidig hedeslag. Under løbet kom Chris til at tænke på, hvad det er, der betyder noget i livet og hvad han ville i sit liv, hvad han ville bruge mere tid på i sit liv. Han mener, at denne refleksion han gjorde sig under Race Across America, har præget ham i andre situationer i hans liv og i de missioner, han har været på siden. At køre over målstregen i Atlantic City efter at have tilbagelagt 5000 km, var meget emotionelt for Chris MacDonald, da det var en oplevelse, som var meget større, end han umiddelbart havde regnet med! Han beskriver sig selv som en nøgne sjæl. Der var fandme ikke noget ego tilbage der Det jeg havde allermest lyst til at gøre, var at holde om de mennesker, som havde hjulpet mig og dem, som jeg holder af Dét som holdt Chris oppe i de ti dage under Race Across America var selvfølgelig de mennesker, han havde omkring sig, men også de grænser, han under forberedelserne havde rykket ved. Dét Chris MacDonald ville have ud af denne hans spirituelle rejse, var at teste sine fysiske og psykiske grænser og senere at kunne se andre hårde aktiviteter og sige, at han har været igennem noget, der er værre. Jeg har efterfølgende kunnet hvile meget i mig selv overfor andre mennesker, fordi mit ego blev fuldstændig strippet undervejs. For første gang i Chris liv forsvandt konkurrencemennesket i ham. Han husker tilbage på et tidspunktet hvor han lå nr. 2 og en anden rytter, som lå som nr. 1, havde givet op. Mit crew var helt oppe at køre, og jeg kan huske, at jeg sad og tænkte, fandme nej, han skal op på cyklen igen. Jeg havde bare lyst til at køre op til ham og give ham et kram og sige, Jeg ved hvordan det er, for jeg har haft lyst til at opgive for 3 dage siden. Selvom Chris MacDonald havde kørt rigtig mange kilometer, havde han altså ikke mistet sin medmenneskelighed og iver til at motivere andre. Disse værdier træder også tydeligt frem i hans foredrag, som han afholder mange af. Her bruger han af sin brede viden og baggrund og får øjnene op på publikum, så at man, når man går derfra er dybt motiveret og har lyst til og behov for at ændre sit liv. På Chris MacDonalds hjemmeside kan man læse meget mere om foredrag, træning og motivation. Her kan man også lave sit eget sundhedshjul, hvor kost, træning, og stress bl.a. indgår. Vi håber, at Chris MacDonald vil blive ved med at dele ud af sin store passion for at hjælpe mennesker til at ændre deres liv. Den slags ildsjæle forekommer sjældent, så de er helt klart værd at fremhæve.

15 SEMI NEWS 15 LIVSSTIL Sund mad lige til døren Særligt koncept gør det muligt at lave sunde, varierede og ikke mindst spændende middagsretter på en ret nem måde. TEKST AF LINEA JUEL JEPPESEN FOTO AF SISSE CORLIN JENSEN En travl hverdag som studerende med arbejde, familie og andet der skal passes, er ikke altid lige let at få til at hænge sammen med sunde, veltillavede retter på middagsbordet - selvom lysten til det måske er tilstede. Men det råder et særligt koncept nu bod på. Retnemt.dk er et onlinefirma som har specialliseret sig i at levere middagspakker direkte til forbrugerens hoveddør. Pakkerne indeholder samtlige ingredienser og en udførlig opskrift til en given ret og bag retterne står erfarne kokke og madskribenter. På denne måde behøver forbrugeren altså hverken at skulle tænke på indkøb eller på at skulle gran- ske sit indre for inspiration til middagsmaden. Med andre ord er det ret nemt. Konceptet byder på utallige variationer indenfor 6 kulinariske kategorier, Dansk fusion, Orientalsk inspiration eller Luksus til hverdag for blot at nævne nogle af dem; og hver uge udbydes én ret indenfor hver kategori. Gældende for samtlige retter er, at de gennemsnitligt kan tilberedes på blot 30 minutter og at de bliver lavet på gode friske råvarer fra nøje udvalgte leverandører. Det er meget enkelt at være kunde hos retnemt.dk for man kan på den ene side vælge at prøvekøbe en enkelt eller flere pakker uden tilmelding, og på den anden side kan man tilmelde sig mod et mindre depositum og få en ordning, hvori man selv vælger, hvor ofte man ønsker at modtage en middagspakke, og hvor mange retter, man ønsker leveret per gang. Ligeledes bestemmer man selv indenfor hvilke kategorier man ønsker at retterne kommer fra, samt om retterne skal række til 2 eller 4 personer. Når man tilmelder sig, har man dertil også mulighed for at fravælge sig særlige ingredienser, som man ikke ønsker i de retter der udbydes til én. Succesoplevelse Vi er flere som har prøvet retnemt.dk her på redaktionen, og vores begejstring er stor. Med retnemt.dk har vi fået muligheden for at få nogle nemme maddage men på den sunde måde og til en fair pris. Det er en fornøjelse at modtage middagspakkerne, fordi man kan mærke, at der ikke er gået på kompromis med kvaliteten af råvarerne. Vi oplever at vi sparer en masse tid hvilket jo er en ret kostbar ting når man studerer. Ligeledes undgår vi at skulle smide en masse mad ud, da retterne er meget afmålte og evt. rester f.eks. kan udgøre madpakken dagen derpå. Sidst men ikke mindst bør tillægges den økonomiske gevinst, at færre ture i supermarkedet betyder færre impulskøb. Flirtende Frikadeller en ret nem opskrift Ingredienser: 200 g hakket svinekød, ca. 10% fedt 4 spsk. couscous ½-¾ tsk. salt ¼ tsk. peber ½ løg 1 æg 1 knsp tørret chili 1 tsk. spidskommen 1 fed hvidløg frisk persille 15 g feta, ca. 5 tern 1 spsk. olie Tomat-agurkesalat ½ agurk 3 tomater ½ løg 1 fed hvidløg frisk dild Tilbehør Naanbrød Tilberedningstid ca. 30 min. 1. Kom couscous i ¾ dl kogende vand og lad det stå ca. 5 minutter. 2. Rør kødet med salt, peber, fintrevet løg, æg, chili, spidskommen og presset hvidløg. Vend 2 spsk. hakket persille, smuldret feta og couscous i farsen. 3. Form kødet til ca. 16 små frikadeller. Varm olien på en pande ved god varme. Brun frikadellerne, skru ned til middel varme og steg dem færdige ca. 6 minutter. 4. Varm naanbrødet i ovnen efter anvisningen på pakken. 5. Skræl agurken, skær den igennem på langs og fjern kernerne med en teske og skær den i skiver eller tern. Skær tomater i tern. Hak løg og hvidløg fint. Bland det og smag til med salt, peber og finthakket dild. Middag en torsdag aften i november Nem og sund mad uden indkøb. Du kan nu prøve vores middagspakker til halv pris. Du får 2 retter leveret til halv pris ved uforpligtende tilmelding. - annoncerer Send en til kundeservice@retnemt.dk og skriv du kommer fra Frederiksberg Seminarium, så får du en kode, som du taster ind når du tilmelder dig, så får du rabatten. Tilbuddet gælder til

16 News Semi Brandgod J-dag AF LAURA KLIIM-DUE Så snart man træder ind af døren bliver man mødt af højt humør og glad julemusik, blandet med forventningen til juleøllen, som om meget kort tid bliver frigjort. Kantinen er pyntet op med guirlander og glimmerpapir og lige meget hvor man kigger hen, er der glade mennesker med nissehuer, røde næser, øl og godt humør. Når man træder ud i gården bliver man mødt af sne fra snemaskinen og mennesker som står tæt for at holde varmen, men som på trods af kulden holder humøret højt og cigaretterne tændte. Midt i den glade stemning lykkedes det endda at få sat gang i brandalarmen, men da ingen rigtig reagerede (hvilket skuffede Thøger MEGET) tænkte vi, at vi hellere måtte ridse reglerne op igen: OFFICIELLE REGLER Red børn og personer, som ikke kan flytte sig selv Væk de sovende Red dyr Tilkald hjælp Begræns ilden Hold alle vinduer og døre lukkede En røgalarm kan vække dig og din familie så i kan komme ud i tide Tag et kursus i elementær brandbekæmpelse SEMINARIEREGLER Alle der er for fulde til at gå skal have en hånd Tag hånd om dem, der er gået under bordet Red øllen Gå i gården for at få signal (dette kan dog tage et par minutter slap af og nyd en smøg) Brug væske (men ALDRIG øllen) For vi gider ikke høre på tyveri alarmen oveni Er du heldig passer den rytmisk med musikken LØB! Foto: Bettina Nielsen og Sisse Corlin Jensen