Formandens beretning 2010

Transkript

1 Formandens beretning 2010 Dette er min femte årsberetning som formand for Forstanderkredsen. Beretningen er primært et kommenteret og vurderet tilbageblik på året, der er gået sat i relation til den handlingsplan, som blev vedtaget på forrige års generalforsamling. Beretningen er også en gennemgang og kommentering af aktuelle emner og problemstillinger af relevans for produktionsskolernes situation og udvikling. I de snart fem år, jeg har været formand, har handlingsplanerne haft de samme fokusområder - således også Handlingsplan Jeg skal indrømme, at det her i skrivende stund godt kan være lidt vanskeligt at forny sig i kommenteringen af flere af handlingsplanens fokuspunkter. I bestyrelsen har vi et ønske om, at handlingsplanen i 2011 skal være genstand for en gennemgribende revurdering af form og indhold, som så vil komme til udtryk i handlingsplanen for Heraf følger også, at næste års handlingsplan, som også er en del af denne beretning, ikke vil adskille sig væsentligt fra de forgående års i form og indhold. I denne beretning vil følgende fokuspunkter blive kommenteret: - Samarbejdet mellem PSF, Uddannelsesforbundet og LP skal fortsat udbygges - Forstanderens rolle som strategisk leder - Styrke regionerne som forstandernes regionale netværk - Produktionsskolernes fremtidige rolle - Genopretningsaftalen og produktionsskolerne - Produktionsskolernes forslag og ønsker omkring finanslovsforslag 2011 Samarbejdet mellem PSF, Uddannelsesforbundet og LP skal fortsat udbygges Samarbejdet mellem foreningerne bliver i dag sikret og udmøntet gennem det Uddannelsespolitiske udvalg. Der er i udvalget enighed om, at de tre foreninger forankrer den politiske indsats i dette udvalg og derved kommer til at fremstå som en enhed på skoleformens vegne. Dette fordrer, at det høje informationsniveau, der p.t. er foreningerne imellem, bibeholdes, og at høringssvar i forhold til nye love og bekendtgørelser samstemmes. Da LP ikke er repræsenteret i udvalget, er det aftalt, at LP s høringssvar og skolepolitiske udmeldinger samstemmes med skoleforeningen. I udvalget er der også enighed om at prioritere mere langsigtede uddannelsespolitiske strategier, og at skabe og vedligeholde forskellige netværk med organisationer, politikere ( røde som blå ), embedsmænd m.fl. - hvilket er afgørende nødvendigt, hvis vi vil gøre os håb om indflydelse på den fremtidige uddannelsespolitik. 1

2 Det er nu snart to år siden, Forstanderkredsen og PSF fik repræsentation i REU. Oplevelsen er helt klart, at selv om vi antalsmæssigt ikke fylder meget, så oplever vi stor respekt og annerkendelse fra rådets øvrige medlemmer omkring vores skoleforms betydning for de unge, der ikke kan gå den lige vej gennem uddannelsessystemet. Forstanderens rolle som strategisk leder I år har vi fokus på forstanderens rolle som strategisk leder. Det er derfor det gennemgående tema på kredsens årsmøder i Desuden forventes strategisk ledelse at være fokusområde på de regionale møder og på kredsens bestyrelsesmøder. På forårets møde i Nordjylland havde regionen valgt som gennemgående tema at sætte fokus på Ungepakkens indhold/implementering og produktionsskolernes muligheder/rolle heri. Det var lykkedes at samle en række særdeles kompetente oplægsholdere fra Undervisningsministeriet, KL, Uddannelsesforbundet, PSF og UU-Nordvestjylland, som efterfølgende deltog i en paneldebat med salen. Under Forstanderkredsens egen dagsorden den efterfølgende dag var det meget inspirerende at høre kolleger fortælle om, hvordan de havde positioneret deres skole i forhold til problemstillingen. Torsdagen indeholdt også et inspirerende og særdeles relevant foredrag af Freddy Mayer om Ledelse af mennesker under forandringer. Efterårets møde har valgt at sætte fokus på produktionsskolernes fremtidige rolle, hvor udvalgte foredragsholdere på hver deres måde vil give et bud på de udfordringer, vores skoleform står midt i og overfor. Spændende bliver det også at høre fem forstanderkolleger - en fra hver region - fortælle om, hvordan de forholder sig til produktionsskolernes fremtidige rolle og hvordan de lægger ledelsesstrategi i forhold til lokalmiljøet. I bestyrelsen ser vi det som en positiv udvikling, at vi på årsmøderne lader os inspirere af kolleger i forhold til håndteringen af aktuelle problemstillinger og vores ledelsesmæssige roller heri. Styrke regionerne som forstandernes regionale netværk Den nuværende regionsopdeling har nu fungeret i snart tre år. Og vi må desværre konstatere, at det især i regionerne Midtjylland, Fyn/Sønderjylland kniber med at få samarbejdet til at fungere. Begge steder opleves regionen at være fysisk meget store - med lang vej fra den ene til den anden ende. Det regionale netværk er og skal være forstanderkredsens fundament. Der er her aktuelle pædagogiske, administrative og politiske problemstillinger kan diskuteres. Det regionale samarbejde skulle også gerne give mulighed for kollegial hjælp og sparring efter behov. Hvis det regionale samarbejde skal lykkes, siger erfaringerne fra de velfungerende regioner, at det er nødvendigt at have en skole/forstander som sekretariat/tovholder for det regionale samarbejde. I 2

3 Region Nordjylland har skolerne simpelthen valgt at ansætte en ekstern, tidligere forstander, til opgaven. Bestyrelsen vil fremover have særlig fokus på, at det regionale netværk kommer til at fungere i alle regionerne. Så der sikres sammenhæng mellem regionernes aktiviteter og bestyrelsens arbejde. I modsat fald må regionsstrukturen tages op til overvejelse. Produktionsskolernes fremtidige rolle Ungepakke og produktionsskoler I fremtidens samfund er en uddannelse i høj grad billetten til en plads på arbejdsmarkedet. Samtidig ved vi, at der på lang sigt kommer til at mangle uddannet arbejdskraft. Undersøgelser viser også, at de fleste unge gerne vil have en uddannelse, og at der er status i at uddanne sig. Folketinget vedtog den 3. juni 2010 et af de lovforslag i den såkaldte ungepakke, der skal få flere unge i gang med en uddannelse. Ungepakken indeholder en lang række initiativer til styrkelse af vejledningsindsatsen og fastholdelse af elever og studerende. Alle årige skal være i gang med en uddannelse, beskæftigelse eller andre forberedende og udviklende aktiviteter. Derfor skal der fremover arbejdes med uddannelsesplaner for alle elever ved afslutningen af 9. og 10. klasse. Ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse skal de unges uddannelsesparathed vurderes. Ud fra de aktiviteter og metoder, som lovgivningen peger på, får man let det indtryk, at uddannelsesparathed og fastholdelse i uddannelse kan opnås via formelle vejledningssamtaler, kortere varende afklaringsforløb og etablering af mentorordninger m.v. Her må vi understrege produktionsskolernes erfaringer fra mange års arbejde - nemlig at mange af disse unge bør tilbydes længere og sammenhængende forløb, hvorved de får et fast holdepunkt og en reel mulighed for at begribe og udvikle såvel deres personlige som sociale og faglige kompetencer. Mange unge har således brug for en mere gennemgribende kompetenceopbyggende indsats, hvis de skal blive i stand til at gennemføre en uddannelse. Det er her, vi skal positionere vores skoleform med individuelt tilrettelagte produktionsskoleforløb, som i konkrete situationer, hvor det er nødvendigt, kan forlænges ud over 1 år. Og hvis en elev ikke kan visiteres videre fra produktionsskolen til en ordinær uddannelse, er de fleste skoler efterhånden den institutionelle ramme for særlige individuelt tilrettelagte ungdomsuddannelser som f.eks.: EGU, STU og den nu lovfæstede Produktionsskolebaserede Lærlingeuddannelse. Genopretningsaftalen og produktionsskolerne Genopretningsaftalen ændrer produktionsskolernes målgruppe og nedskærer skoleydelsen. Bliver ændringsforslagene vedtaget, vil det helt sikkert gøre det vanskeligere at opnå målsætningen om, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. 3

4 Det gælder de unge, der ifølge aftalen ikke længere vil kunne optages på en produktionsskole, alene fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse. Det må vel være bedre at være i et forløb med uddannelsesperspektiv frem for passiv forsørgelse eller i aktivering uden uddannelsesperspektiv. Hvilket reelt vil være alternativet for de mange unge, der dropper ud af en ungdomsuddannelse. Selvom nedskæringerne i skoleydelsen alene vedrører unge på 18 år og derover, som bor hjemme, så ligger der med indførelsen af en differentieret skoleydelse for unge over 18 år et angreb på et vigtigt pædagogisk virkemiddel og et faresignal, der angår hele skoleformens pædagogiske grundlag. Det er ikke bare produktionsskoledeltagerne, der bliver ramt af denne reduktion. Det gælder også unge i EGU og den Produktionsskolebaserede Lærlingeuddannelse. Der er ligesom på skolepraktikken på erhvervsuddannelserne tale om unge i erhvervsuddannelser på 37 timers arbejdstid og andre arbejdspladslignende vilkår, som gør det uforståeligt, at der skal skelnes mellem, om den unge er udeboende eller hjemmeboende. Siden genopretningsplanens fremlæggelse har der været et stort lobbyarbejde for at påvirke beslutningstagerne, inden lovforslagene bliver fremlagt og endelig vedtaget i folketinget. Produktionsskolernes forslag og ønsker omkring finanslovsforslag 2011 De unge, vi har på vores skoler, er i gang med en uddannelse. Vi fokuserer derfor på følgende fem punkter i vores oplæg til finansloven De unge, der går på en produktionsskole, anerkendes som unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse som begyndelsen på eller som mellemstation på en ungdomsuddannelse. Produktionsskolerne er i dag ikke blot udbydere af ordinære produktionsskoleforløb, men er også anerkendt til at have lærlinge (produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse), kan anerkendes til at gennemføre EGU og kan gennemføre dele af grundforløb af en erhvervsuddannelse m.m. Produktionsskolerne må derfor nu anerkendes som den institutionelle ramme for læringsforløb, der både er formelt og reelt kompetencegivende, som er individuelt tilrettelagt, og som har et praktisk udgangspunkt. Vi foreslår derfor, at der i en kommende revision af produktionsskoleloven og bemærkningerne hertil præciseres, at produktionsskoleforløb er reelt kompetencegivende i modsætning til nuværende formulering: Ikke formelt kompetencegivende. Vi skylder de mange unge, der dagligt viser initiativ via deres deltagelse på produktionsskolerne, at der sendes dem et tydeligt signal om, at de er på rette vej. 2. Lovgivning om dokumentation af de unges læring i et uddannelsesbevis. Vi foreslår lovgivning/ændring af indholdsbekendtgørelsen med henblik på indførelse af krav til dokumentation af de unges faglige kompetencer og til standarden for dette uddannelsesbevis. 4

5 3. Varigheden af den enkeltes uddannelsesforløb bestemmes af den enkeltes udvikling. Vi foreslår, at kvoten for forlængelser ud over et år fjernes og kompetencen, hvad angår forlængelse, henlægges til Ungdommens Uddannelsesvejledning, der i forvejen foretager målgruppevurderinger af unge til produktionsskolerne. 4. Produktionsskolernes mulighed for at til byde EGU styrkes ved ekstraordinære tiltag. På grund af den aktuelle praktikpladssituation foreslår vi ekstraordinær etablering af et antal EGU-pladser på områder, hvor der ikke kan fremskaffes ordinære praktikpladser - og at produktionsskolerne får fri adgang til at etablere EGU-pladser. 5. Produktionsskolernes taxametertilskud forhøjes, så det kommer på samme niveau som taxametertilskud til erhvervsskolernes grundforløb. Den laveste grundforløbstakst på erhvervsuddannelserne ligger 10,5 % - eller kr. pr. årselev over produktionsskolernes taxametertilskud. En fastholdelse af produktionsskolernes tilskud på det nuværende niveau sætter skolernes metoder og principper under pres. I den mundtlige beretning vil der også blive kommenteret på flere aktuelle sager og problemstillinger som: Moms-sagen, skoleudviklingssamtaler(sus), dispensationer vedr. unges arbejde m.m. Til sidst en tak til bestyrelsen og alle interne og eksterne samarbejdspartnere, som er med til at sikre produktionsskolernes udvikling og placering i det danske uddannelsessystem. Peter Bols November