Kritisk it-læsning på internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kritisk it-læsning på internettet"

Transkript

1 Kritisk it-læsning på internettet Trin: Fag: Tid: klasse Kristendomskundskab Samfundsfag Projektopgaven 4 lektioner Dette forløb er tænkt som et kort input, der viser eleverne, hvor meget det kan betyde, hvem der har skrevet en tekst på en hjemmeside. Det er ligeledes en forventningsafklaring vedrørende kildekritik inden en projektopgave. Det konkrete undervisningsforløb har et forventet forløb på 4. lektioner. Der er naturligvis forskel på, om forløbet skal gennemføres i en dygtig 8. klasser eller i 9. klasse, og forløbet forudsætter, at eleverne har en viden om kultur, herunder integration (kultursammensmeltning/kultursammenstød). Folkeskolen skal lære eleverne at analysere digitale medier i forhold til bl.a. konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet. Forløbets udgangspunkt er tørklædedebatten, som den ofte omtales. Debatten har været på dagsorden i mere end ti år. Hvorvidt debatten handler om religion, ligestilling, danskhed, principper eller kønsroller kan nogle gange være svært at sige, fordi der er mange meninger om emnet. Forløbet berører de religiøse og kulturelle forklaringer af tørklædet, samt at tydeliggøre, at internettet nogle gange kræver, at vi er kritiske mht. valg af kilder, fordi hjemmesiderne bevidst eller ubevidst påvirker vores opfattelse i en bestemt retning. Forløbets afslutning lægger op til en forventningsafklaring mht. feedback/vurdering inden et projektforløb. I forløbet bruges: Side 1 af 19

2 Didaktiske overvejelser Faglige mål Kristendomskundskab faghæfte 3 (trinmål efter 9. klassetrin) Diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag Kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivne samfund Kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse Beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner Faglige mål Samfundsfag faghæfte 5 (trinmål efter 9. klassetrin) Fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningen Levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger Give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet It-faglige mål faghæfte 48 Benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk Undersøge og vurdere information kildekritisk Sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål Citere og referere korrekt fra forskellige kilder Konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet Tilstedeværelse hhv. fraværet af særlige vinkler og synspunkter Implicitte værdier eller ideologier Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på Brugerens måde at navigere på Æstetiske virkemidler De flydende og foranderlige produktionsbetingelser på internettet og afsenderens muligheder for at overtale og påvirke Afsenderens betydning, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere De valgte virkemidler og indholdets relevans Originalt eller kopieret/kompileret fra andre kilder Interesser bag den givne anvendelse af medier og virkemidler Læsefaglige mål Dansk faghæfte 1 (trinmål efter 9. klasse) Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Foretag målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tek- Side 2 af 19

3 ster og andre udtryksformer Mål for undervisningsforløbet Forløbets mål er at skærpe elevernes kommunikationskritiske kompetencer, samt tydeliggøre, at alle har muligheden for at udtrykke sin mening og holdning på internettet. Desuden vil forløbet give anledning til at præcisere vigtigheden af kildekritik i forbindelse med vurderingen af en projektopgave. Forløbet har fokus på: Fragmentlæsning Kildekritik af hjemmesider Vurdering og evaluering af projektopgaver/forløb Vi vil arbejde med elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Eleverne skal lære at se bag om teksterne, kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud, som det gør og kunne kritisere konstruktivt. Eleverne skal også lære, at teksters såkaldte objektive gengivelse af verdenen ofte har en farve og ikke er så objektiv alligevel. I forbindelse med søgninger på internettet, kan man opleve elever søge ukritisk efter materiale og bruge det i deres projektarbejde/opgave uden at tænke over, hvem der er bagmanden bag materialet. Hvis vi kan vænne eleverne til konsekvent at forholde sig kritisk til informationer, som de finder på internettet, vil deres resultater hermed også blive opkvalificeret. Det skal være en naturlig del af deres arbejdsproces at undersøge hvem, der er forfatteren af den tekst, de er i færd med at bruge. De skal ind og se på URL-adresserne og opmærksomt søge efter bagmanden, samt vurdere hjemmesidens visuelle udtryk. Organisering og forudsætninger Undervisningens organisering veksler mellem at være lærerstyret og elev- og gruppeaktiviteter. Underviserens rolle er dels som formidler/stilladsbygger. Tørklædedebatten kan være kontroversielt, da der kan være mange meninger/følelser i spil. Det er derfor vigtigt, at underviseren er bevist om klassens sammensætning, og holder evt. diskussioner og emnet på et sagligt og fagligt grundlag, så forløbet forbliver en læreproces. Det betyder, at læreren skal være tydelig i sin forventning om, at eleverne skal tale ordentlig og begrunde deres synspunkter, samt læreren skal være bevidst om sine egne holdninger til emnet. Elevforudsætning: Eleverne vil have fordel af at have en fagfaglig viden om integration og forskellige kulturer. Desuden skal eleverne have begreb om religiøse symboler hvad er et religiøst symbol. Rammer og pc er: Et lokale hvor der er projektor og gerne en interaktiv tavle. I forløbets 3. lektion skal eleverne parvis søge på internettet. Side 3 af 19

4 Forløbets opbygning 1. lektion - Intro Forløbet indledes med Quiz og byt (bilag 1), hvor eleverne opfrisker/italesætter/spejler sig i forløbets tema. Efterfølgende vil der være en fælles opsamling af elevernes forskellige synspunkter/holdninger. Lektionen afsluttes med en gennemgang af forskellen mellem tørklæde, slør og burka, samt et indblik i forskellige mediers formidling af emnet. Underviseren starter med at orientere eleverne om, at det kommende forløb kommer til at handle om kildekritik, og at omdrejningspunktet vil være den religiøse anvendelse af tørklædet. Først vil der være en fagfaglig indføring til emnet, hvorefter der vil komme en itkritisk vinkel. Herefter startes der op med 5-10 minutters Quiz og byt, hvor eleverne spores ind på emnet. I Quiz og byt udstyres hver elev med et kort, hvor der står et spørgsmål/opgave på. Eleven skal finde en at stille spørgsmålet/opgaven til. Når der er svaret, stiller modparten sit spørgsmål/opgave. Efter at have svaret bytter eleverne kort, og eleverne finder en ny, som du kan udveksle spørgsmål/opgave med. Under Quiz og byt aktiviteten skal underviseren gå rundt mellem elever og lytte efter, hvordan eleverne svarer hinanden hvilke synspunkter dominerer i klassen og er der nogen, der skal tages hånd om. Efter Quiz og byt samles der op på, hvilke udfordringer, fordomme og forståelser de har mødt hos hinanden. Hermed italesættes og tydeliggøres evt. forskelligheder i form af holdninger og forståelser mht. anvendelsen af religiøse symboler. Formålet er ikke, at holdninger og synspunkter skal sættes til debat. Formålet er, at eleverne får mulighed for at reflektere over egne og andres synspunkter og forståelser. Underviseren kan spørge om: Hvilke religiøse symboler blev nævnt? Skal man have lov til at sige, at man ikke bryder sig om tørklædet eller andre religiøse symboler? Hvem vil i det offentlige mediebillede have en positiv/negativ holdning til anvendelsen af religiøse symboler? Hvilke holdninger var der til anvendelsen af tørklæde? Ved vi nok om andre kulturer, når vi eksempelvis diskuterer religiøse symboler, som fx tørklædet? Hvis underviseren oplever, at eleverne har svært ved forstå spørgsmålene, anbefales det, at undervise eleverne i de forskellige integrationsformer; assimilation, integration/pluralistisk integration, ikke integration/segregation og akkommodation (se ordliste). Baggrundsmateriale kan være: Liv og religion 9 hvor der er et kort tema om integration og i Tjek samfundet er der et kapitel om kulturmøder og kulturkonflikter. Efter opsamling på Quiz og byt aktiviteten af tørklæder, hvor forskellen på tørklæde, slør og burka berøres. Dette for at fremme elevernes forståelse for den store forskellighed, der er blandt mennesker, som ellers bliver karakteriseret ens. Desuden præsenteres eleverne for nogle udtalelser fra aviser, blade og magasiner, om anvendelse af tørklæder i det offentlige rum (bilag 2). Side 4 af 19

5 Lektion 2 fragmentlæsning I denne lektion vil underviseren gennemgå søgeord og fragmentlæsning. Samtidig introduceres eleverne for hjemmesidegenre og web 2.0. Efterfølgende skal eleverne selv fragmentlæse de ti første hits på søgningen tørklæde islam. Underviseren starter med at fortælle eleverne, at de skal forestille sig, at de skal finde ud af hvilke begrundelser, der er for at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde. Underviseren går derefter ind på google og søger på tørklæde. Søgeresultatet af søgningen vil i høj grad være kommerciel karakter. Underviseren gennemgår nu, hvordan elever vha. fragmentlæsning kan læse sig frem til, hvad der ligger bag hjemmesiderne. Eksempelvis kan man i det første hit læse, at hjemmesiden har til formål at sælge tørklæder på nettet (online). Det fjerde hit er Wikipedia, som skal fremstå som en encyklopædi/opslagsværk. Wikipedia er kendetegnende ved, at det er brugerne, der skriver og redigerer opslagene. Derved hører Wikipedia ind under den kategori, som kaldes web 2.0. Web 2.0 er tjenester på nettet, der lader brugeren samarbejde og dele informationer online. Underviseren gennemgår herefter de genrer, som hjemmesider kan deles op i. Der findes mange forskellige bud på genreinddeling af hjemmesider. Her skelnes mellem: Informerende hjemmesider: Søgesider, offentlige hjemmesider/portaler, nyhedsmedier, emnehjemmesider og interesseorganisationers hjemmesider. Hjemmesider, der primært videregiver neutrale oplysninger til brugerne Vurderende hjemmesider: Politiske og religiøse bevægelsers hjemmesider, blogs, chats. Hjemmesider, der primært videregiver holdninger og synspunkterne til brugerne Opfordrende: Netbutikker, firmahjemmesider og produkthjemmesider. Hjemmesider, der opfordrer til eller formidler køb af forskellige produkter Side 5 af 19

6 Underholdende: Familiens hjemmeside. Hjemmesider, der primært har et underholdende formål (Kilde: https://sites.google.com/site/danskfag/medier/hjemmesidegenrer) Eleverne introduceres for det arbejdsark, som de senere skal bruge til fragmentlæsning (bilag 3). På baggrund af gennemgangen af søgningen på tørklæde udfylder underviseren arbejdsarket Fragmentlæsning på hits 1 og 4. Det første hit havde til formål at sælge tørklæder online. Derfor kryds under undergenren Opfordrende. Det er ikke muligt at se, om brugeren har mulighed for at ændre på hjemmesidens indhold, så der kan ikke krydses af under Web 2.0. Hjemmesiden kan ikke bruges, da brugeren ikke får noget at vide om Islams syn på tørklædet. I hit 4 er der tale om et opslagsværk, hvor brugeren oplyses om tørklædet. Derfor kryds under Informerende. Der er sat kryds under Web 2.0 Wikies, da eleven i dette tilfælde har haft et forkendskab til hjemmesiden og derfor ved, at brugeren kan være med til at præge indholdet. Hjemmesiden er ikke brugbar, da den heller ikke giver den viden, som der søges. Efter at have gennemgået de fire første hits fra søgningen på tørklæde, gennemgangen af de forskellige hjemmesidegenrer, web 2.0 og arbejdsarket skal eleverne i gang med at fragmentlæse. Underviseren viser ud fra den forrige søgning tørklæde, at søgningen skal præciseres, så søgeresultatet primært kommer til at handle om det religiøse tørklæde derfor tilføjes søgningen islam, så søgningen nu hedder tørklæde islam. Underviseren har på forhånd foretaget søgningen og printet oversigten over de 10 første hits ud (bilag 4). Oversigten med de 10 første hits udleveres sammen med arbejdsarket Fragmentlæsning. Ved at give eleverne resultatet af søgningen i papirform, fastholdes elevernes fokus på fragmentlæsningen. Eleverne har resten af lektionen til at fragmentlæse og udfylde arbejdsarket. Eleverne kan desuden udvælge, hvilke tre sider/hit, som de tror, de vil få mest gavn af. Samtidig skal de kunne begrunde deres valg og fravalg. Side 6 af 19

7 Underviseren skal overveje, om der er elever, der har gavn af at arbejde parvis. Skal det gælde alle elever? Såfremt eleverne bliver færdige før lektionen afsluttes, kan de gruppevis diskutere deres udfyldning af arbejdsarket og evt. valg af kilder. 3. lektion Kritisk it-læsning I 3. lektion gennemgås elevernes erfaringer fra fragmentlæsning. Eleverne får efterfølgende tid til at klikke sig ind på de forskellige hits, og se om siden umiddelbart indeholder det, som de havde forventet. Herefter skal eleverne undersøge med kildekritiske spørgsmål. Underviseren starter lektionen med at samle op på elevernes erfaringer fra fragmentlæsningen. Hvilke hits har de haft let/svært ved at kategorisere, hvilke hits har de fravalgt og hvorfor. Hvilke hits har de en forventning om, der kan give dem den viden de søger? Herefter får eleverne parvis udleveret en pc, hvor de har et kvarter til at undersøge de forskellige hits. Lever siderne umiddelbart op til deres forventninger? Er der hits, som viser sig som ubrugelige i denne sammenhæng? Hvorfor/hvorfor ikke? Underviseren kan på forhånd have forberedt nogle undersøgende spørgsmål til de forskellige hits. Eksempelvis kan underviseren spørge om: Hvordan ser siden ud? Ser siden professionel ud? Har vi mulighed for at ændre på indholdet? Hvem har lavet hjemmesiden? Hvordan forholder du dig til kilder, hvor der er tydelige stavefejl? Påvirker lyd og billeder vores måde at læse/se kilden på? I den resterende tid ca. 25 min. skal eleverne fordybe sig i ud fra fire kildekritiske spørgsmål: Hvilke forudsætninger har bagmændene? Hvorfra stammer forfatterne/bagmændenes viden om emne? Kan man se noget om, hvilken baggrund forfatterne/bagmændene har? (uddannelse, erhverv, opvækst, erfaring mv.) Hvilke interesser har de? Ønsker forfatterne/bagmændene at påvirke, informere, sælge læseren et bestemt budskab/holdning Hvilke mål har de? Hvad vil forfatterne/bagmændene gerne have læseren skal tænke efter at have besøgt hjemmesiden? Ser siden troværdig ud? Ser hjemmesiden objektiv ud, hvis læseren kun beskæftiger sig med layoutet? Bærer hjemmesiden præg af et professionelt layout? Underviseren skal tage højde for svage læsere skal en svag læser nødvendigvis suppleres med en stærk læser, eller klikke sig rundt og lade underviseren gennemgå de forskellige steder det forudsætter, at den resterende klasse kan arbejde selvstændigt. Eleverne kan nyde gavn af understøttende spørgsmål som fx: Hvordan ser siden ud? Tror du på det, som siden handler om? Findes der et sted på siden, hvor de kan læse noget Side 7 af 19

8 om, hvem der står bag hjemmesiderne. Hvordan kan vi finde ud af, hvem afsenderen er lave en googlesøgning af afsenderen. 4. lektion bag om og forventningsafklaring I forløbets sidste lektion samler underviseren og eleverne erfaringerne fra det foregående arbejde. Sammen analyseres ud fra elevernes arbejde med de fire kildekritiske spørgsmål. Som afslutning præsenterer underviseren forventningerne til elevernes projektarbejde mht. kildekritik. Hvis eleverne ikke kommenterer på billederne i sidehovedet på så er det underviserens opgave at gøre eleverne opmærksomme på valget af billeder, hvor afsenderen bl.a. signalerer sine holdninger til Islam. Billederne viser en prototypeforestilling om muslimer. Der er en kvinde helt tilhyllet i et sort slør, der er en mand, der ligger på knæ og beder, der er arabiske skrifttegn, der er en mand med partisantørklæder, der dækker hele hovedet, og noget der ligner en dolk eller bajonet, der er en dreng med pandebånd og måske et gevær i hånden, der er en mand med en bog i den ene hånd og et gevær i den anden, der er en moske med minareter, og der er en bog, hvorpå der ligger en bedekæde. Billeder viser os således en række metaforer for Islam; kvindeundertrykkelse, krigeriskhed, misbrug af børn i hellig krig og fundamentalisme. Gennem disse metaforer formidles afsenderens modalitet: Islam er en trussel! Ved et nærmere kig på afsenderen, står der: Islaminfo.dk er opbygget af en kreds af danske eksperter i Islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Dette giver anledning til at stille spørgsmålene: Hvad skal der til, for at være ekspert? Og hvorfor er det danske eksperter? Kigger man nærmere på, hvem der driver siden, er det Foreningen Dansk Kultur, Foreningen til værn om Grundloven af 1953, dansk kultur, ytringsfrihed og demokrati Foreningen har bl.a. udarbejdet en Danmarks kulturerklæring, hvori man bl.a. skriver: For at standse en katastrofal udvikling, som at undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. (Kommunikationskritisk kompetence af Jeppe Bundsgaard) Herefter trækker underviseren nedenstående fem pinde frem og forklarer eleverne, at de skal være opmærksomme på: Man kan ikke altid vide med sikkerhed, hvem der er forfatter på det, man læser/ser på internettet Der er mange forskellige holdninger til samme emne Man kan ikke stole på alt, man læser på nettet Man må følge flere vinkler og danne sin egen holdning Det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til teksten Side 8 af 19

9 På baggrund af de erfaringer fra det foregående, giver det anledning til at afstemme forventningerne til projektforløbet, når det handler om anvendelse af kilder på nettet. Eleverne skal være bevidste om, hvordan deres søgninger bliver vurderet i projektforløbet. De sorte pinde er ment som pejlemærker for eleverne. Eleverne kan bruge pindene til at kvalificere sin søgning efter viden. De røde pinde er ment som pejlemærker for læreren. Læreren kan på baggrund af de røde pinde evaluere elevens bruge af kilder på internettet. Underviseren kan efter gennemgangen af forventningsskemaet afveje/vurdere, om der skal være yderligere træningsopgaver. Eksempelvis kan eleverne få til opgave at afkode hvem bagmændene på leksikon.org er. Underviseren skal desuden fagligt gøre sig klart, hvad er målet? Vil man i 8. klasse have meget fokus på de kildekritiske spørgsmål og mindre fokus på at re-mixe. Hvorimod eleverne gerne skulle kunne begge dele i 9. klasse. Side 9 af 19

10 Evaluering Lektion 1 - Intro Quiz og byt Underviseren skal være opmærksom på eleverne under aktiviteten. Hvordan forløber elevernes dialog og hvordan er deres sprogbug. Er dialogen sund og saglig? Hvis dialogen løber af sporet, er det vigtigt at understrege overfor eleverne, at det videre forløb drejer sig om IT-læsekompetencer og ikke deres private holdninger. Lektion 2 Fragmentlæsning Underviseren skal være opmærksom på, hvorvidt eleverne kan anvende genrene og begrebet web 2.0. Lektion 3 Kritisk it-læsning Det er vigtigt, at underviseren giver eleverne mulighed for at begrunde deres til- og fravalg af de forskellige hits. På den baggrund kan underviseren vurdere, hvorvidt eleverne er på sikker vej mod at være kritiske it-læsere. Lektion 4 Bagom og forventningsafklaring I forhold til de fem overvejelsespinde er det underviserens opgave at eksemplificere pindene med forskellige eksempler. Eksempelvis kan man ikke i youtube-videoen, Islam på dansk (hit nr. 5), se hvem afsenderen er. Den holdning, der kommer til udtryk i videoen, adskiller sig fra nogle af de andre holdninger, som vi kan finde i de 10 søgehits derfor er vi nogen gange nødt til at undersøge flere kilder, før vi kan danne vores egen mening. Den endelige vurdering/evaluering/afklaring kan først ske, når hele projektforløbet er afsluttet. Underviseren skal under projektforløbet stille de kildekritiske spørgsmål til eleverne og derved bidrage til, at eleverne medtænker de forventninger der er til projektopgaven. Side 10 af 19

11 Bilag 1 Quiz og byt (22 kort) Kender du en muslimsk pige, der bærer tørklæde? Hvordan kender du hende? Hvordan har du det med, at nogen bærer tørklæde af religiøse årsager? Fortæl om grunde til at bære tørklæde som en del af en religion Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive ekspederet af en kvinde med tørklæde? Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive undervist af en kvinde med tørklæde? Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive stoppet af en politikvinde med tørklæde? Kan/skal/må man forbyde tørklæde som et religiøst symbol på offentlige arbejdspladser? Fortæl om de fordomme der kan være ved at bære tørklæde af religiøse årsager Vurder om vi generelt ved nok om den muslimske livsform (på en skala fra 1 10) Hvor meget bør vi vide om den muslimske livsform, før vi kan tage stilling til, om kvinder må bære tørklæde af religiøse årsager? Skal vi have love, der bestemmer, om man må bære religiøse symboler eller skal det være op til den enkelte arbejdsplads? Hvordan vil du have det med at blive undervist af en lærer, der har et kors tatoveret på underarmen? Side 11 af 19

12 Hvordan har du det med, at der hvert år er juleafslutning i kirken? Er det rimeligt at kræve, at alle skal møde op på arbejde/skole uden nogen form for religiøse symboler? Bør du og dine forældre kunne kræve at få en anden lærer, fordi din lærer fx er hindu og har den lille røde plet malet i panden? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er en fordom? I hvor høj grad betyder religion noget for dig? Scala 1-10 Hvem er dit forbillede? Hvorfor? Hvem er dit fjendebillede? Synes du, det er i orden, at din lærer bærer et kors i sin halskæde? - hvorfor Kan en sygeplejerske bære denne uniform? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor/hvorfor ikke Hvad synes du? Begrund Side 12 af 19

13 Bilag 2 Overskrifter og kommentarer Ritzau d. 29. oktober 2003 Ritzau d. 21. januar 2005 Side 13 af 19

14 Politikken d. 30. maj 2013 Side 14 af 19

15 Berlingske d. 24. oktober 2013 Side 15 af 19

16 Side 16 af 19

17 Danskere + danskere 1 af Kim Boye Holt. Forlag: Vaerkstadt, 2011 Side 17 af 19

18 Bilag 3 Fragmentlæsning Side 18 af 19

19 Bilag 4 Søgeresultat af tørklæde islam Side 19 af 19

It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm

It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm Hvad snakker han om? Jesu lignelser It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm Trin: Fag: Tid: 5. - 6. klasse Kristendomskundskab 6 7 lektioner Skolen har en vigtig opgave, når eleverne

Læs mere

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet Drejebog for Pop Up Eksperimentariet - kildekritik og digitale forskere Aktivitetens mål: Kildekritik på nettet Dette Pop Up Eksperimentarium sætter fokus på kildekritik på nettet som en del af digital

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE

FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT RELIGIONSMATERIALE Af Anne Bang, Svendborg Gymnasium ARBEJDSSPØRGSMÅL TIL KAPITEL 1 SIDE 19: CICEROS PENTAGRAM Skriv en kort tekst til skolens hjemmeside om religion

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider

Lær at læse på fagportal. - greb og begreb om hjemmesider Lær at læse på fagportal - greb og begreb om hjemmesider Trin: Fag: Tid: 1. klasse kan også anvendes på 2. - 3. klassetrin Dansk N/T 10 lektioner Manchet For at eleverne kan få de nødvendige it-læsekompetencer,

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m.

Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker, lånerkort m.m. STYRK ELEVERNES INFORMATIONSKOMPETENCER - Undervisningsmateriale til gymnasielærere DAGSORDEN Kort intro til projektet og kompetencemål for de tre årgange. Praktisk information om brug af folkebiblioteker,

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC

Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC side 48 Læsning på nettet om at lave et projekt i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Helle Bonderup Grene, adjunkt i dansk, VIA UC Hvem undersøger egentlig, hvad der faktisk foregår i skolen? Ja, det

Læs mere

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt

Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot. brug nettet. / lær at søge effektivt Aarhus Kommunes Biblioteker Mindspot brug nettet / lær at søge effektivt 2 3 brug nettet / lær at søge effektivt 4 Biblioteksbasen 6 FaktaLink 8 Infomedia 0 Student Resources In Context 2 Literature Resource

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Rapportering (undersøgelsens resultater)

Rapportering (undersøgelsens resultater) Det frie Gymnasium 2014/15 Bruger: CM Forside Hovedmenu Tidsregistrering Stamdata Log ud Kontakt Hjælp Søg Rapportering (undersøgelsens resultater) Tilbage Vis spørgeskema Rediger spørgeskema Spørgeskemaoplysninger

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet

Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015. Læsning af digitale tekster og på nettet Temaeftermiddag Læs & Lær 28/1 2015 Læsning af digitale tekster og på nettet Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på www.jeppe.bundsgaard.net It-læsekompetencer

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen

WWW Evaluation. Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet. Elektronisk. Let at publicere. Svært at publicere. Du har hjælp til kontrollen WWW Evaluation Kvalitetsvurdering af Information på hjemmesider Inspireret af http://www.aub.auc.dk/mileinternet/ 1 Mangfoldighed Nettets styrke og svaghed Ressourcens troværdighed, indhold funktionalitet

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl.

Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forslag til program: Statistiske undersøgelser på kirkegården 3. kl. Forberedelse: (Ca. 5-6 timer) 1) Forforståelse: Hvad ved I om kirkegårde? (fælles) Udfyld et tankekort Tankekort om kirkegårde (Word).

Læs mere

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution.

Undervisningsplan. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution. Undervisningsplan Termin Grundforløb 2014 til studieretningsforløb 2015 Institution Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2014-2015, 1. E Oversigt over

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

brug nettet / lær at søge effektivt

brug nettet / lær at søge effektivt brug nettet / lær at søge effektivt Med netmedierne kan du gratis og lovligt: Downlåne materiale direkte til din egen pc Undgå ventetid Få adgang til et utal af fuldtekst artikler fra diverse tidsskrifter

Læs mere

Lær at lave/forstå en hjemmeside

Lær at lave/forstå en hjemmeside Lær at lave/forstå en hjemmeside Trin: Fag: Tid: 6. klasse (mellemtrinnet) Dansk Historie N/T 8-10 lektioner + tid til at skrive tekster I dette forløb skal eleverne lære, hvordan man opbygger en hjemmeside.

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7

Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Indhold Børnehaveklassen... 1 1.Klasse... 2 2.klasse... 3 3.klasse... 4 4.klasse... 5 5.klasse... 6 6.klasse... 7 7.-9.klasse... 7 Børnehaveklassen Kunne bruge tænde/slukke funktionen på maskinen Kunne

Læs mere

Forfatterportræt Forløbsvejledning

Forfatterportræt Forløbsvejledning Forfatterportræt Forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4.

Læs mere

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid

Undersøg job. Arbejdskort 1. Job på skolen. Opgave. Hjælp. Resultat. Tid Arbejdskort 1 Undersøg job Job på skolen Hver dag møder du mennesker på job overalt, hvor du kommer. Hos bageren, i butikker, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere, servicemedarbejdere

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge...

Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS. Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Forebyggelse VI MØDES I CYBERHUS Workshop Digitaliseret indsats i arbejdet med udsatte unge... Lytte til, tale med og hjælpe børn og unge via vores online digital rådgivning Undervise børn/unge og fagpersoner

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Biblioteks - og materialekundskab i børnehaveklassen. Biblioteks - og materialekundskab 1. - 2. klasse

Biblioteks - og materialekundskab i børnehaveklassen. Biblioteks - og materialekundskab 1. - 2. klasse Biblioteks - og materialekundskab i børnehaveklassen Præsentation af skolebiblioteket. De skal orienteres om indretning og bøgernes placering Kendskab til betjening af udlånssystemet (Interaktivt spil)

Læs mere

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til:

Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) Elevene skal kende til: Klassetrin Hovedområder Indhold/færdigheder Forklaring Ansvar (se note) 0. kl. Informationssøgning Elevene skal kende til: bibliotekets billedbøger børnebøger samt almindelig adfærd på biblioteket, behandling

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Google. Bliv mestersurfer! Version: August 2012

Google. Bliv mestersurfer! Version: August 2012 Google Bliv mestersurfer! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Denne manual...4 Google-konto?...4 Google.dk - forsiden...4 Nettet...5 Billeder...5 Google Maps...5 Google Oversæt...5 Blogs...5 Indeks...5

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Ordforklaring side 73

Ordforklaring side 73 Ordforklaring side 73 I retten har man en forsvarer, det har man ikke i BT og Ekstra Bladet! Hvad du ser er nyheder hvad du ved er baggrund hvad du føler er opinion! Interviewerens kunst består i at stille

Læs mere

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis

Introduktion til design: Fagets mål, indhold, krav og arbejdsformer Basic design: introducerende teori og praksis Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold 414 Københavns VUC HF enkeltfag Design C Linda Bendiks

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

NETTET ER ET MULTIMEDIUM

NETTET ER ET MULTIMEDIUM At læse og skrive på nettet Af Jesper Hansen Nettet Du er højst sandsynligt vant til at bruge internettet i din dagligdag. Når du omtaler det som nettet, ved alle, at det er det net, som vi det meste af

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i efteråret 2015. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til dine elevers læselyst og

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: etik på mobil og internet. etik i forhold til billeder og det skrevne ord. Formål Med udbredelsen af internettet er mobningen blevet digital og kan foregå 24 timer i døgnet

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

SNAK Spillet om dansk talesprog

SNAK Spillet om dansk talesprog SNAK Spillet om dansk talesprog Lærervejledning Indholdsfortegnelse Introduktion...3 Fagligt indhold i SNAK...4 Sprogholdninger...4 Samtalemekanismer...4 Sammentrækninger...4 Sociale medier...5 Bandeord...5

Læs mere

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede

Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede Velkommen til 3. omgang af IT for let øvede I dag Hjemmeopgave 2 NemId, E-boks, borger.dk Internet Hjemmeopgave 2 I har vel læst Komputer for Alles modul 27 om filer og mapper? Internet Kablede forbindelser

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere