Kritisk it-læsning på internettet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kritisk it-læsning på internettet"

Transkript

1 Kritisk it-læsning på internettet Trin: Fag: Tid: klasse Kristendomskundskab Samfundsfag Projektopgaven 4 lektioner Dette forløb er tænkt som et kort input, der viser eleverne, hvor meget det kan betyde, hvem der har skrevet en tekst på en hjemmeside. Det er ligeledes en forventningsafklaring vedrørende kildekritik inden en projektopgave. Det konkrete undervisningsforløb har et forventet forløb på 4. lektioner. Der er naturligvis forskel på, om forløbet skal gennemføres i en dygtig 8. klasser eller i 9. klasse, og forløbet forudsætter, at eleverne har en viden om kultur, herunder integration (kultursammensmeltning/kultursammenstød). Folkeskolen skal lære eleverne at analysere digitale medier i forhold til bl.a. konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet. Forløbets udgangspunkt er tørklædedebatten, som den ofte omtales. Debatten har været på dagsorden i mere end ti år. Hvorvidt debatten handler om religion, ligestilling, danskhed, principper eller kønsroller kan nogle gange være svært at sige, fordi der er mange meninger om emnet. Forløbet berører de religiøse og kulturelle forklaringer af tørklædet, samt at tydeliggøre, at internettet nogle gange kræver, at vi er kritiske mht. valg af kilder, fordi hjemmesiderne bevidst eller ubevidst påvirker vores opfattelse i en bestemt retning. Forløbets afslutning lægger op til en forventningsafklaring mht. feedback/vurdering inden et projektforløb. I forløbet bruges: Side 1 af 19

2 Didaktiske overvejelser Faglige mål Kristendomskundskab faghæfte 3 (trinmål efter 9. klassetrin) Diskutere og forholde sig til egen og andres opfattelse af tilværelsen på et fagligt grundlag Kende til og forholde sig til centrale dele af udvalgte religioner og livsopfattelser med særlig betydning for danske forhold herunder deres relation til det omgivne samfund Kende til centrale grundbegreber inden for udvalgte religioner og livsopfattelser, samt diskutere og sammenholde værdierne bag disse Beskrive og forholde sig til brugen og betydningen af symboler og ritualer i forskellige religioner Faglige mål Samfundsfag faghæfte 5 (trinmål efter 9. klassetrin) Fremskaffe empiriske oplysninger, der beskriver forskelle og ligheder i befolkningen Levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger Give eksempler på forhold, der medvirker til dannelsen af forskellige roller i samfundet Reflektere over, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger betyder for gensidig accept og samspil i hverdagslivet It-faglige mål faghæfte 48 Benytte målrettede strategier til søgning og søge systematisk Undersøge og vurdere information kildekritisk Sortere, vælge og redigere information til et bestemt formål Citere og referere korrekt fra forskellige kilder Konstruktion og etablering af objektiv sandhed, autencitet og autoritet Tilstedeværelse hhv. fraværet af særlige vinkler og synspunkter Implicitte værdier eller ideologier Multimediale virkemidler samt den måde, mediet henvender sig til brugeren på Brugerens måde at navigere på Æstetiske virkemidler De flydende og foranderlige produktionsbetingelser på internettet og afsenderens muligheder for at overtale og påvirke Afsenderens betydning, samt evnen til at skelne mellem typer af afsendere De valgte virkemidler og indholdets relevans Originalt eller kopieret/kompileret fra andre kilder Interesser bag den givne anvendelse af medier og virkemidler Læsefaglige mål Dansk faghæfte 1 (trinmål efter 9. klasse) Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Foretag målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning Vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tek- Side 2 af 19

3 ster og andre udtryksformer Mål for undervisningsforløbet Forløbets mål er at skærpe elevernes kommunikationskritiske kompetencer, samt tydeliggøre, at alle har muligheden for at udtrykke sin mening og holdning på internettet. Desuden vil forløbet give anledning til at præcisere vigtigheden af kildekritik i forbindelse med vurderingen af en projektopgave. Forløbet har fokus på: Fragmentlæsning Kildekritik af hjemmesider Vurdering og evaluering af projektopgaver/forløb Vi vil arbejde med elevernes kommunikationskritiske kompetencer. Eleverne skal lære at se bag om teksterne, kunne undersøge og begrunde hvorfor noget ser ud, som det gør og kunne kritisere konstruktivt. Eleverne skal også lære, at teksters såkaldte objektive gengivelse af verdenen ofte har en farve og ikke er så objektiv alligevel. I forbindelse med søgninger på internettet, kan man opleve elever søge ukritisk efter materiale og bruge det i deres projektarbejde/opgave uden at tænke over, hvem der er bagmanden bag materialet. Hvis vi kan vænne eleverne til konsekvent at forholde sig kritisk til informationer, som de finder på internettet, vil deres resultater hermed også blive opkvalificeret. Det skal være en naturlig del af deres arbejdsproces at undersøge hvem, der er forfatteren af den tekst, de er i færd med at bruge. De skal ind og se på URL-adresserne og opmærksomt søge efter bagmanden, samt vurdere hjemmesidens visuelle udtryk. Organisering og forudsætninger Undervisningens organisering veksler mellem at være lærerstyret og elev- og gruppeaktiviteter. Underviserens rolle er dels som formidler/stilladsbygger. Tørklædedebatten kan være kontroversielt, da der kan være mange meninger/følelser i spil. Det er derfor vigtigt, at underviseren er bevist om klassens sammensætning, og holder evt. diskussioner og emnet på et sagligt og fagligt grundlag, så forløbet forbliver en læreproces. Det betyder, at læreren skal være tydelig i sin forventning om, at eleverne skal tale ordentlig og begrunde deres synspunkter, samt læreren skal være bevidst om sine egne holdninger til emnet. Elevforudsætning: Eleverne vil have fordel af at have en fagfaglig viden om integration og forskellige kulturer. Desuden skal eleverne have begreb om religiøse symboler hvad er et religiøst symbol. Rammer og pc er: Et lokale hvor der er projektor og gerne en interaktiv tavle. I forløbets 3. lektion skal eleverne parvis søge på internettet. Side 3 af 19

4 Forløbets opbygning 1. lektion - Intro Forløbet indledes med Quiz og byt (bilag 1), hvor eleverne opfrisker/italesætter/spejler sig i forløbets tema. Efterfølgende vil der være en fælles opsamling af elevernes forskellige synspunkter/holdninger. Lektionen afsluttes med en gennemgang af forskellen mellem tørklæde, slør og burka, samt et indblik i forskellige mediers formidling af emnet. Underviseren starter med at orientere eleverne om, at det kommende forløb kommer til at handle om kildekritik, og at omdrejningspunktet vil være den religiøse anvendelse af tørklædet. Først vil der være en fagfaglig indføring til emnet, hvorefter der vil komme en itkritisk vinkel. Herefter startes der op med 5-10 minutters Quiz og byt, hvor eleverne spores ind på emnet. I Quiz og byt udstyres hver elev med et kort, hvor der står et spørgsmål/opgave på. Eleven skal finde en at stille spørgsmålet/opgaven til. Når der er svaret, stiller modparten sit spørgsmål/opgave. Efter at have svaret bytter eleverne kort, og eleverne finder en ny, som du kan udveksle spørgsmål/opgave med. Under Quiz og byt aktiviteten skal underviseren gå rundt mellem elever og lytte efter, hvordan eleverne svarer hinanden hvilke synspunkter dominerer i klassen og er der nogen, der skal tages hånd om. Efter Quiz og byt samles der op på, hvilke udfordringer, fordomme og forståelser de har mødt hos hinanden. Hermed italesættes og tydeliggøres evt. forskelligheder i form af holdninger og forståelser mht. anvendelsen af religiøse symboler. Formålet er ikke, at holdninger og synspunkter skal sættes til debat. Formålet er, at eleverne får mulighed for at reflektere over egne og andres synspunkter og forståelser. Underviseren kan spørge om: Hvilke religiøse symboler blev nævnt? Skal man have lov til at sige, at man ikke bryder sig om tørklædet eller andre religiøse symboler? Hvem vil i det offentlige mediebillede have en positiv/negativ holdning til anvendelsen af religiøse symboler? Hvilke holdninger var der til anvendelsen af tørklæde? Ved vi nok om andre kulturer, når vi eksempelvis diskuterer religiøse symboler, som fx tørklædet? Hvis underviseren oplever, at eleverne har svært ved forstå spørgsmålene, anbefales det, at undervise eleverne i de forskellige integrationsformer; assimilation, integration/pluralistisk integration, ikke integration/segregation og akkommodation (se ordliste). Baggrundsmateriale kan være: Liv og religion 9 hvor der er et kort tema om integration og i Tjek samfundet er der et kapitel om kulturmøder og kulturkonflikter. Efter opsamling på Quiz og byt aktiviteten af tørklæder, hvor forskellen på tørklæde, slør og burka berøres. Dette for at fremme elevernes forståelse for den store forskellighed, der er blandt mennesker, som ellers bliver karakteriseret ens. Desuden præsenteres eleverne for nogle udtalelser fra aviser, blade og magasiner, om anvendelse af tørklæder i det offentlige rum (bilag 2). Side 4 af 19

5 Lektion 2 fragmentlæsning I denne lektion vil underviseren gennemgå søgeord og fragmentlæsning. Samtidig introduceres eleverne for hjemmesidegenre og web 2.0. Efterfølgende skal eleverne selv fragmentlæse de ti første hits på søgningen tørklæde islam. Underviseren starter med at fortælle eleverne, at de skal forestille sig, at de skal finde ud af hvilke begrundelser, der er for at nogle muslimske kvinder bærer tørklæde. Underviseren går derefter ind på google og søger på tørklæde. Søgeresultatet af søgningen vil i høj grad være kommerciel karakter. Underviseren gennemgår nu, hvordan elever vha. fragmentlæsning kan læse sig frem til, hvad der ligger bag hjemmesiderne. Eksempelvis kan man i det første hit læse, at hjemmesiden har til formål at sælge tørklæder på nettet (online). Det fjerde hit er Wikipedia, som skal fremstå som en encyklopædi/opslagsværk. Wikipedia er kendetegnende ved, at det er brugerne, der skriver og redigerer opslagene. Derved hører Wikipedia ind under den kategori, som kaldes web 2.0. Web 2.0 er tjenester på nettet, der lader brugeren samarbejde og dele informationer online. Underviseren gennemgår herefter de genrer, som hjemmesider kan deles op i. Der findes mange forskellige bud på genreinddeling af hjemmesider. Her skelnes mellem: Informerende hjemmesider: Søgesider, offentlige hjemmesider/portaler, nyhedsmedier, emnehjemmesider og interesseorganisationers hjemmesider. Hjemmesider, der primært videregiver neutrale oplysninger til brugerne Vurderende hjemmesider: Politiske og religiøse bevægelsers hjemmesider, blogs, chats. Hjemmesider, der primært videregiver holdninger og synspunkterne til brugerne Opfordrende: Netbutikker, firmahjemmesider og produkthjemmesider. Hjemmesider, der opfordrer til eller formidler køb af forskellige produkter Side 5 af 19

6 Underholdende: Familiens hjemmeside. Hjemmesider, der primært har et underholdende formål (Kilde: https://sites.google.com/site/danskfag/medier/hjemmesidegenrer) Eleverne introduceres for det arbejdsark, som de senere skal bruge til fragmentlæsning (bilag 3). På baggrund af gennemgangen af søgningen på tørklæde udfylder underviseren arbejdsarket Fragmentlæsning på hits 1 og 4. Det første hit havde til formål at sælge tørklæder online. Derfor kryds under undergenren Opfordrende. Det er ikke muligt at se, om brugeren har mulighed for at ændre på hjemmesidens indhold, så der kan ikke krydses af under Web 2.0. Hjemmesiden kan ikke bruges, da brugeren ikke får noget at vide om Islams syn på tørklædet. I hit 4 er der tale om et opslagsværk, hvor brugeren oplyses om tørklædet. Derfor kryds under Informerende. Der er sat kryds under Web 2.0 Wikies, da eleven i dette tilfælde har haft et forkendskab til hjemmesiden og derfor ved, at brugeren kan være med til at præge indholdet. Hjemmesiden er ikke brugbar, da den heller ikke giver den viden, som der søges. Efter at have gennemgået de fire første hits fra søgningen på tørklæde, gennemgangen af de forskellige hjemmesidegenrer, web 2.0 og arbejdsarket skal eleverne i gang med at fragmentlæse. Underviseren viser ud fra den forrige søgning tørklæde, at søgningen skal præciseres, så søgeresultatet primært kommer til at handle om det religiøse tørklæde derfor tilføjes søgningen islam, så søgningen nu hedder tørklæde islam. Underviseren har på forhånd foretaget søgningen og printet oversigten over de 10 første hits ud (bilag 4). Oversigten med de 10 første hits udleveres sammen med arbejdsarket Fragmentlæsning. Ved at give eleverne resultatet af søgningen i papirform, fastholdes elevernes fokus på fragmentlæsningen. Eleverne har resten af lektionen til at fragmentlæse og udfylde arbejdsarket. Eleverne kan desuden udvælge, hvilke tre sider/hit, som de tror, de vil få mest gavn af. Samtidig skal de kunne begrunde deres valg og fravalg. Side 6 af 19

7 Underviseren skal overveje, om der er elever, der har gavn af at arbejde parvis. Skal det gælde alle elever? Såfremt eleverne bliver færdige før lektionen afsluttes, kan de gruppevis diskutere deres udfyldning af arbejdsarket og evt. valg af kilder. 3. lektion Kritisk it-læsning I 3. lektion gennemgås elevernes erfaringer fra fragmentlæsning. Eleverne får efterfølgende tid til at klikke sig ind på de forskellige hits, og se om siden umiddelbart indeholder det, som de havde forventet. Herefter skal eleverne undersøge med kildekritiske spørgsmål. Underviseren starter lektionen med at samle op på elevernes erfaringer fra fragmentlæsningen. Hvilke hits har de haft let/svært ved at kategorisere, hvilke hits har de fravalgt og hvorfor. Hvilke hits har de en forventning om, der kan give dem den viden de søger? Herefter får eleverne parvis udleveret en pc, hvor de har et kvarter til at undersøge de forskellige hits. Lever siderne umiddelbart op til deres forventninger? Er der hits, som viser sig som ubrugelige i denne sammenhæng? Hvorfor/hvorfor ikke? Underviseren kan på forhånd have forberedt nogle undersøgende spørgsmål til de forskellige hits. Eksempelvis kan underviseren spørge om: Hvordan ser siden ud? Ser siden professionel ud? Har vi mulighed for at ændre på indholdet? Hvem har lavet hjemmesiden? Hvordan forholder du dig til kilder, hvor der er tydelige stavefejl? Påvirker lyd og billeder vores måde at læse/se kilden på? I den resterende tid ca. 25 min. skal eleverne fordybe sig i ud fra fire kildekritiske spørgsmål: Hvilke forudsætninger har bagmændene? Hvorfra stammer forfatterne/bagmændenes viden om emne? Kan man se noget om, hvilken baggrund forfatterne/bagmændene har? (uddannelse, erhverv, opvækst, erfaring mv.) Hvilke interesser har de? Ønsker forfatterne/bagmændene at påvirke, informere, sælge læseren et bestemt budskab/holdning Hvilke mål har de? Hvad vil forfatterne/bagmændene gerne have læseren skal tænke efter at have besøgt hjemmesiden? Ser siden troværdig ud? Ser hjemmesiden objektiv ud, hvis læseren kun beskæftiger sig med layoutet? Bærer hjemmesiden præg af et professionelt layout? Underviseren skal tage højde for svage læsere skal en svag læser nødvendigvis suppleres med en stærk læser, eller klikke sig rundt og lade underviseren gennemgå de forskellige steder det forudsætter, at den resterende klasse kan arbejde selvstændigt. Eleverne kan nyde gavn af understøttende spørgsmål som fx: Hvordan ser siden ud? Tror du på det, som siden handler om? Findes der et sted på siden, hvor de kan læse noget Side 7 af 19

8 om, hvem der står bag hjemmesiderne. Hvordan kan vi finde ud af, hvem afsenderen er lave en googlesøgning af afsenderen. 4. lektion bag om og forventningsafklaring I forløbets sidste lektion samler underviseren og eleverne erfaringerne fra det foregående arbejde. Sammen analyseres ud fra elevernes arbejde med de fire kildekritiske spørgsmål. Som afslutning præsenterer underviseren forventningerne til elevernes projektarbejde mht. kildekritik. Hvis eleverne ikke kommenterer på billederne i sidehovedet på så er det underviserens opgave at gøre eleverne opmærksomme på valget af billeder, hvor afsenderen bl.a. signalerer sine holdninger til Islam. Billederne viser en prototypeforestilling om muslimer. Der er en kvinde helt tilhyllet i et sort slør, der er en mand, der ligger på knæ og beder, der er arabiske skrifttegn, der er en mand med partisantørklæder, der dækker hele hovedet, og noget der ligner en dolk eller bajonet, der er en dreng med pandebånd og måske et gevær i hånden, der er en mand med en bog i den ene hånd og et gevær i den anden, der er en moske med minareter, og der er en bog, hvorpå der ligger en bedekæde. Billeder viser os således en række metaforer for Islam; kvindeundertrykkelse, krigeriskhed, misbrug af børn i hellig krig og fundamentalisme. Gennem disse metaforer formidles afsenderens modalitet: Islam er en trussel! Ved et nærmere kig på afsenderen, står der: Islaminfo.dk er opbygget af en kreds af danske eksperter i Islam, der ønsker at formidle regulær vidensinformation. Dette giver anledning til at stille spørgsmålene: Hvad skal der til, for at være ekspert? Og hvorfor er det danske eksperter? Kigger man nærmere på, hvem der driver siden, er det Foreningen Dansk Kultur, Foreningen til værn om Grundloven af 1953, dansk kultur, ytringsfrihed og demokrati Foreningen har bl.a. udarbejdet en Danmarks kulturerklæring, hvori man bl.a. skriver: For at standse en katastrofal udvikling, som at undergrave Vesten, vor kultur og vort hidtil homogene samfund, og føre til stadig stigende uro, beder vi befolkningen støtte Danmarks Kulturerklæring. (Kommunikationskritisk kompetence af Jeppe Bundsgaard) Herefter trækker underviseren nedenstående fem pinde frem og forklarer eleverne, at de skal være opmærksomme på: Man kan ikke altid vide med sikkerhed, hvem der er forfatter på det, man læser/ser på internettet Der er mange forskellige holdninger til samme emne Man kan ikke stole på alt, man læser på nettet Man må følge flere vinkler og danne sin egen holdning Det er vigtigt at stille kritiske spørgsmål til teksten Side 8 af 19

9 På baggrund af de erfaringer fra det foregående, giver det anledning til at afstemme forventningerne til projektforløbet, når det handler om anvendelse af kilder på nettet. Eleverne skal være bevidste om, hvordan deres søgninger bliver vurderet i projektforløbet. De sorte pinde er ment som pejlemærker for eleverne. Eleverne kan bruge pindene til at kvalificere sin søgning efter viden. De røde pinde er ment som pejlemærker for læreren. Læreren kan på baggrund af de røde pinde evaluere elevens bruge af kilder på internettet. Underviseren kan efter gennemgangen af forventningsskemaet afveje/vurdere, om der skal være yderligere træningsopgaver. Eksempelvis kan eleverne få til opgave at afkode hvem bagmændene på leksikon.org er. Underviseren skal desuden fagligt gøre sig klart, hvad er målet? Vil man i 8. klasse have meget fokus på de kildekritiske spørgsmål og mindre fokus på at re-mixe. Hvorimod eleverne gerne skulle kunne begge dele i 9. klasse. Side 9 af 19

10 Evaluering Lektion 1 - Intro Quiz og byt Underviseren skal være opmærksom på eleverne under aktiviteten. Hvordan forløber elevernes dialog og hvordan er deres sprogbug. Er dialogen sund og saglig? Hvis dialogen løber af sporet, er det vigtigt at understrege overfor eleverne, at det videre forløb drejer sig om IT-læsekompetencer og ikke deres private holdninger. Lektion 2 Fragmentlæsning Underviseren skal være opmærksom på, hvorvidt eleverne kan anvende genrene og begrebet web 2.0. Lektion 3 Kritisk it-læsning Det er vigtigt, at underviseren giver eleverne mulighed for at begrunde deres til- og fravalg af de forskellige hits. På den baggrund kan underviseren vurdere, hvorvidt eleverne er på sikker vej mod at være kritiske it-læsere. Lektion 4 Bagom og forventningsafklaring I forhold til de fem overvejelsespinde er det underviserens opgave at eksemplificere pindene med forskellige eksempler. Eksempelvis kan man ikke i youtube-videoen, Islam på dansk (hit nr. 5), se hvem afsenderen er. Den holdning, der kommer til udtryk i videoen, adskiller sig fra nogle af de andre holdninger, som vi kan finde i de 10 søgehits derfor er vi nogen gange nødt til at undersøge flere kilder, før vi kan danne vores egen mening. Den endelige vurdering/evaluering/afklaring kan først ske, når hele projektforløbet er afsluttet. Underviseren skal under projektforløbet stille de kildekritiske spørgsmål til eleverne og derved bidrage til, at eleverne medtænker de forventninger der er til projektopgaven. Side 10 af 19

11 Bilag 1 Quiz og byt (22 kort) Kender du en muslimsk pige, der bærer tørklæde? Hvordan kender du hende? Hvordan har du det med, at nogen bærer tørklæde af religiøse årsager? Fortæl om grunde til at bære tørklæde som en del af en religion Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive ekspederet af en kvinde med tørklæde? Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive undervist af en kvinde med tørklæde? Fortæl om, hvordan du vil have det med at blive stoppet af en politikvinde med tørklæde? Kan/skal/må man forbyde tørklæde som et religiøst symbol på offentlige arbejdspladser? Fortæl om de fordomme der kan være ved at bære tørklæde af religiøse årsager Vurder om vi generelt ved nok om den muslimske livsform (på en skala fra 1 10) Hvor meget bør vi vide om den muslimske livsform, før vi kan tage stilling til, om kvinder må bære tørklæde af religiøse årsager? Skal vi have love, der bestemmer, om man må bære religiøse symboler eller skal det være op til den enkelte arbejdsplads? Hvordan vil du have det med at blive undervist af en lærer, der har et kors tatoveret på underarmen? Side 11 af 19

12 Hvordan har du det med, at der hvert år er juleafslutning i kirken? Er det rimeligt at kræve, at alle skal møde op på arbejde/skole uden nogen form for religiøse symboler? Bør du og dine forældre kunne kræve at få en anden lærer, fordi din lærer fx er hindu og har den lille røde plet malet i panden? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er en fordom? I hvor høj grad betyder religion noget for dig? Scala 1-10 Hvem er dit forbillede? Hvorfor? Hvem er dit fjendebillede? Synes du, det er i orden, at din lærer bærer et kors i sin halskæde? - hvorfor Kan en sygeplejerske bære denne uniform? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvorfor/hvorfor ikke Hvad synes du? Begrund Side 12 af 19

13 Bilag 2 Overskrifter og kommentarer Ritzau d. 29. oktober 2003 Ritzau d. 21. januar 2005 Side 13 af 19

14 Politikken d. 30. maj 2013 Side 14 af 19

15 Berlingske d. 24. oktober 2013 Side 15 af 19

16 Side 16 af 19

17 Danskere + danskere 1 af Kim Boye Holt. Forlag: Vaerkstadt, 2011 Side 17 af 19

18 Bilag 3 Fragmentlæsning Side 18 af 19

19 Bilag 4 Søgeresultat af tørklæde islam Side 19 af 19

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017

Åben skole. Ringsted Biblioteks. tilbud til skolerne 2016/2017 Åben skole s tilbud til skolerne 2016/2017 Kære skoler i Ringsted kommune s Åben-skole-katalog indeholder i år både nye og velkendte tilbud. Fælles for dem alle er, at der er fokus på læring, viden og

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm

It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm Hvad snakker han om? Jesu lignelser It-læsning på mellemtrinnet - søg, læs og lav en tegnefilm Trin: Fag: Tid: 5. - 6. klasse Kristendomskundskab 6 7 lektioner Skolen har en vigtig opgave, når eleverne

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU

It i dansk som fremmedsprog. Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU It i dansk som fremmedsprog Jeppe Bundsgaard Lektor, Insititut for Uddannelse og Pædagogik, AU Lærings- og træningsspil Behavioristisk læringsteori Operant betingning Stimuli Respons Forstærkning Rigtig

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier.

Eleverne arbejder med centrale begreber/problemstillinger inden for temaet medier. 41-48 At eleverne: få en indsigt i hovedtrækkene af grundlovens bestemmelser om styreformen i Danmark, herunder magtens tredeling. får viden om hvilke mekanismer, der medvirker til dannelsen af de forskellige

Læs mere

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015

Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_. It- og mediestrategi 2013-2015 Fredensborg Kommune. Skole:_Ullerødskolen_ It- og mediestrategi 2013-2015 Indledning Informationsteknolog bliver i stadig højere grad en del af skolens hverdag og undervisning. It indgår som en væsentlig

Læs mere

Madopskrift forløbsvejledning

Madopskrift forløbsvejledning Madopskrift forløbsvejledning Af Tatjana Novovic Færdigheds- og vidensmål i forløbet Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål forløbet opfylder. Niveau 3. 4. klasse

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af

Min egen kirke. Undervisningsvejledning. Informationssøgning og hjemmeside-produktion. for 5. - 6. klasse. Kolofon. Materialet er samlet af Undervisningsvejledning Min egen kirke Informationssøgning og hjemmeside-produktion for 5. - 6. klasse Kolofon Materialet er samlet af Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Thisted og Morsø Provstier Konsulent

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017

De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet.. Maj 2017 1 De skriftlige prøver i dansk med adgang til internet. Maj 2017 Tablet/telefon er mulig Lyd til deltagerne Deltagerne kan kun skrive(i chat) Deltagerne kan se video efterfølgende Alt kan ikke besvares

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK.

Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplan for dansk 5A skoleåret 2012-13. IK. Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget dansk og plan 3. forløb, der dækker 5.- 6.- klassetrin. Derfor vil der være emner,

Læs mere

!!! Undervisningsbeskrivelse. Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014. Oversigt over undervisningsforløb

!!! Undervisningsbeskrivelse. Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014. Oversigt over undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Sted EUC Vest Skole HTX Underviser Hold 1.G Oversigt over undervisningsforløb Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Titel 1 Titel 2 Titel 3 Tine Helen Schlaikjer

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.

aktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd. Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes

Læs mere

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav

Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Gamemani ac AfMe t t eal mi ndpe de r s e n Mål gr uppe: 5. 7. k l as s e Undervisningsforløb til 5.-7. klasse Game-maniac et undervisningsforløb om gaming til 5.-7. klasse Af Mette Almind Pedersen, lærer

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Brug af sociale medier i SUF

Brug af sociale medier i SUF Brug af sociale medier i SUF Indhold Indledning... 3 Retningslinjer og politikker... 3 Ytringsfrihed... 3 Når du bruger Facebook på jobbet... 4 Når du deltager i debatten... 4 Tænk i øvrigt over:... 4

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Digital literacy. Digital kompetence

Digital literacy. Digital kompetence Digital literacy Digital kompetence 1 Formål og læringsmål Eleverne skal lære at begå sig på de sociale medier på en kritisk og reflekteret måde. Eleverne skal udvikle kendskab til sociale mediers fremstillingsformer.

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx

Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer

DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15

ÅRSPLAN DANSK UDSKOLING 2014-15 Digital undervisning - ipad: I udskolingen er undervisningen digital i de fleste timer, da alle elever bruger den af skolen udleverede ipad som platform. Der vil derfor, for så vidt muligt, ikke have bøger

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Aabenraa 20. september 2012

Aabenraa 20. september 2012 Aabenraa 20. september 2012 Udvikling af informationskompetence Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Dagens program

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Årsplan ⅚ klasse dansk 2013/14 Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser.

DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. DREJEBOG 3x Undervisningsforløb a to timer, med indlagt pause. Forløbet er en kombination af oplæg og gruppeøvelser. Modul 1: Digital Adfærd Hvornår er vi digitale Frame 1: Hvornår er vi digitale Intro:

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission

Elevakti iteter. co-funded by the European Commission per Elevakti iteter co-funded by the European Commission Indhold 3Indledende aktiviteter Videofilmene Ekstra materiale 4 5 5 Evaluering en del af undervisningen 6 Vil du www-vide mere? I skal ikke nødvendigvis

Læs mere

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet Drejebog for Pop Up Eksperimentariet - kildekritik og digitale forskere Aktivitetens mål: Kildekritik på nettet Dette Pop Up Eksperimentarium sætter fokus på kildekritik på nettet som en del af digital

Læs mere

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet Drejebog for Pop Up Eksperimentariet - kildekritik og digitale forskere Aktivitetens mål: Kildekritik på nettet Dette Pop Up Eksperimentarium sætter fokus på kildekritik på nettet som en del af digital

Læs mere

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet

Drejebog for Pop Up Eksperimentariet Drejebog for Pop Up ariet - opgaveskrivning og litteratursøgning Aktivitetens mål: Søgning, indskrænke emne og kildekritik Dette Pop Up arium LIGHT sætter fokus på at lære de unge at søge, indskrænke deres

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM

ÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt

Læs mere

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING

LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Herning HF & VUC LEKTIEINKLUDERENDE UNDERVISNING Ideer til lektieinkluderende undervisning Stine Aaen Dürr Idéer og øvelser Læsestrategier Formålet med læsestrategierne er at variere læsestrategierne og

Læs mere