Slut med fejlfinding og 1400 regler

Transkript

1 Af Lone Bøye Thuesen Slut med fejlfinding og 1400 regler Målet med Positiv Adfærd i Læring og Samspil er at ændre elevernes adfærd. Men for at nå det mål har lærere og pædagoger på Østre Skole i Ikast måttet ændre deres egen. Redskaberne er opmuntringskort, anerkendelse og ganske få regler Du ser det du kigger efter. Og som voksne har vi måske haft fokus på det der går galt. Elever med en støjende og forstyrrende adfærd fik al opmærksomheden. Der har da siddet rigtig mange elever som har været trætte af ikke at få noget opmærksomhed fordi de gjorde som vi forventede, fortæller skoleleder på Østre Skole i Ikast, Niels Døssing. Den tid er forbi fordi skolen er med i Service- 12 Skolebørn nr

2 Rundt på Østre Skole får elever og lærere hele tiden en reminder om at de er i gang med PALS projektet. Her sidder skoleleder Niels Døssing (t.v.) og viceskoleleder Thomas Garsdal oven på én af dem. Foto: Birgitte Rødkær. styrelsens skoleomfattende pilotforsøg Positiv Adfærd i Læring og Samspil, PALS. Målet er at eleverne udvikler en positiv adfærd, men for at opnå det er lærere, pædagoger og alt andet personale på skolen nødt til selv at ændre adfærd. Og de er godt i gang med at fjerne sig fra fejlfinding og i stedet åbne øjnene for alt det gode og rigtige eleverne gør. Løsningen er positive forventninger Det systematiske i metoden har personalet siden skoleåret 08/09 været i gang med at tilegne sig, men først efter knap halvandet år var de klædt på til at slippe projektet løs blandt eleverne. Metoden er velafprøvet blandt andet i Norge hvor omkring fem procent af skolerne er PALS-skoler. I Danmark er der indtil videre 17 skoler som er involveret i Servicestyrelsens satsning. Tanken med PALS er at ændre hele skolens kultur. Selvfølgelig er det vigtigt også at arbejde med klasseledelse, men norsk forskning peger på at effekten...eleverne er mere imødekommende fordi læreren er det... PALS i Danmark 17 skoler i Aalborg, Holstebro, Herning og Ikast-Brande kommuner er med i pilotforsøg med PALS. Nye kommuner kommer med fra maj er størst hvis man kan ændre hele skolens selvopfattelse, forklarer PALS-vejleder i Ikast-Brande Kommune, Christina Bagunck. Et af redskaberne til at ændre skolens kultur er at luge ud i reglerne, og på Østre Skole er der ikke mange tilbage. Der var ellers i omegnen af 1400 skrevne og uskrevne regler før de gik i gang med PALSprojektet. Hver gang vi har haft et problem med elevadfærd, har vi lavet en ny regel, indrømmer Niels Døssing. Og det er klart, at som elev var det svært at kende dem alle sammen. Nu har vi streget reglerne og lavet tre nøgleværdier i stedet: respekt, ansvar og omsorg, supplerer Thomas Garsdal. Med ros følger opmuntringskort Men for eksempel ordet respekt kan indebære mange ting, og derfor har personalet i det nye regelsæt forsøgt at forklare hvad respekt er eksempelvis i klasselokalet og det er formuleret som en positiv forventning. Reglen om respekt i klasserummet er blandt andet forklaret med udsagnet Vær præcis og klar. Men også det kræver en forklaring. De enkelte klasser tager en snak om at man viser respekt for hinanden og det der skal foregå, ved at være i klassen når timen starter, sidde på sin plads og have sine ting klar. Og allerbedst er det at lave et lille rollespil hvor børnene kan se helt konkret hvordan vi forventer de skal gøre, forklarer Thomas Garsdal. Pointen i PALS er at lærerne så roser og anerkender de elever som gør det i stedet for at give opmærksomhed til dem som ikke sidder klar. For at synliggøre at en elev bliver anerkendt for ønsket adfærd kan den voksne aflevere et opmuntringskort til eleven, og samtidig fortæller den voksne hvorfor eleven har fået kortet. ABCDEFGHIJKLMN OPQRSTUVWZXÆØÅ Matematik indskoling ABCDEFGHIJK OPQRSTUVWZX Læsning Læsning Et kvarter om dagen - har du tid til det? Inspirationsfolder til forældre med barn i indskolingen som fortæller om, hvordan de kan være med til at styrke deres barns læsning. Oplæsning indbyder til fortrolighed og giver både forældre og barn oplevelser og nærhed. Hvis barnet oplever læsningen som sjov, både fordi det glider og fordi historien fanger, vil det smitte af på motivationen og lysten til at lære. Matematik Matematik i hverdagen. Matematikken er overalt. Det er i skolen børnene lærer at arbejde med matematik, men de kender den i forvejen. Denne folder kommer med praktiske bud på, hvordan man som forælder kan støtte sit barns læring af matematik. For begge foldere gælder: Minimumssalg 25 stk. Medlemspris for 25 stk.: kr. 150,- Ikke-medlemspris for 25 stk.: kr. 225,- Skolebørn nr

3 = Nøgleord om: Skolens budget AKTUELT Nøgleord om: Skolens budget Skolens budget er et af de vigtigste redskaber skolebestyrelsen har til at få indflydelse på skolens drift og udvikling. Folkeskoleloven giver skolebestyrelsen ret til at godkende skolens budget og åbner for at kommunen kan delegere yderligere kompetence til skolebestyrelserne. Dette nøgleordshæfte er udarbejdet med henblik på at give skolebestyrelser inspiration til udarbejdelse af principper for vedtagelse af skolens budget. Medlemspris pr. hæfte: kr. 40,- Ikke-medlemspris pr. hæfte: kr. 80,- 1 I dagens sidste time fortæller de elever der har kort på bordet, hvorfor de har fået dem, og det minder alle om at det er den adfærd læreren gerne vil se. I klassen aftaler lærere og elever hvor mange kort klassen skal have for at det udløser en kollektiv belønning. Det kan være at se film om det emne de arbejder med, eller at lave matematik på computeren, fortæller viceskolelederen. Mere tid til faglighed Netop systemet med kort og belønning er noget af det som har fået flere blandt personalet til at stejle i opstartsfasen. Men de kort virker bare! De er med til at fastholde, at det er det vi gør nu, og vi får en reminder om hvad det er vi kigger efter. Når PALS er rykket fra at være mellem ørerne på os til at sidde på rygraden, er jeg ikke sikker på at kortene er nødvendige mere. Men lige nu er de rigtig vigtige, vurderer Niels Døssing. Og efterhånden som metoden er i gang, er det meste af kritikken da også forstummet. Selvom de kun har været i gang siden efterårsferien 2009, er der allerede lærere som melder at de bruger mindre krudt på adfærdsregulering og dermed får mere tid til rent faktisk at undervise. Og det er endda kun efter at der er blevet arbejdet med adfærd i klassen. Når vi går i gang med adfærden på gangene og i skolegården, vil der blive endnu mere tid Positiv Adfærd i Læring og Samspil - PALS PALS er en udviklingsmodel med det mål at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. Der fokuseres blandt andet på: * Gode og effektive beskeder * Ros og opmuntring - positive beskeder * Grænsesætning - negative konsekvenser * Problemløsning * Positiv involvering Dokumenterede erfaringer fra Norge, Island og USA viser at PALS forebygger og reducerer problemadfærd hos skolebørn. Modellen omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræves at alle der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel og behandlersystem. Kilde: Servicestyrelsen til det faglige, for så slipper vi for at bruge tid på at løse konflikter i starten af timen i kølvandet på frikvarteret, forudser viceskolelederen. Mere imødekommende elever Skolens personale har altså ændret på plejer, og ifølge Thomas Garsdal gælder det som intentionen var også eleverne. Lærerne oplever en anden afslappethed og imødekommenhed fra elever. Han mener ganske enkelt at eleverne er mere imødekommende fordi læreren er det. Og så holder de lærerne i ørerne hvis de kommer til at glemme at dele opmuntringskort ud. Jeg har aldrig været med til en forandringsproces i en pædagogisk kultur som ligesom PALS bliver ved at være selvkørende forpligtende. Der er elementer i det her især kortene som gør at det er svært at komme udenom. Eleverne holder os simpelthen fast på det, siger Thomas Garsdal. 14 Skolebørn nr

4 Af Lone Bøye Thuesen Vi er begyndt at palse derhjemme I Ikast er skoleprojektet Positiv Adfærd i Læring og Samspil, PALS, gået i blodet på en gruppe forældre som har taget metoden med hjem i dagligstuerne og nu arbejder for at udbrede den til andre. Over 200 forældre mødte op i Østre Skoles Festsal til startskuddet på en nemmere hverdag med børn Ikast-Brande Kommunes PALS-vejleder Christina Bagunck (stående) giver forældrene gode råd til hvordan de giver den gode besked til deres børn. Foto: Birgitte Rødkær. Hjemme hos mig har vi haft nogle rigtig trælse morgener. Vi står nede i køkkenet og råber op ad trappen til fire piger som ikke kommer i tøjet. Kom nu ned! De brokker sig over udvalget af morgenmad, og man skælder ud over madpakker fra i går som ikke er spist. På vej til arbejde er man i lousy humør. Hvad var det der gik galt? Hvorfor sagde jeg også det? Jeg ved jo godt jeg ikke skal sige sådan Sådan starter Tim Sølyst informationsmødet for forældre om Forældre-PALS på Østre Skole i Ikast. Med at indrømme, at hjemme hos ham er det ikke altid idyl. Rundt omkring ved bordene bliver der, hen over de bugnende frugtskåle, nikket og smågrinet. Det er tydeligvis ikke kun hjemme hos Tim en morgen kan forløbe sådan. Han slutter historien af med at fortælle, at sådan nogle morgener har de ikke særlig tit mere. For vi er begyndt at palse en lille smule derhjemme. Vi er blevet meget bedre til at kommunikere, fortæller han. Og det er derfor de godt 200 forældre er mødt op for at lære at palse derhjemme. Altså at bruge PALS-metoder som at fokusere på det positive og rose og anerkende når børnene gør som forældrene ønsker det. Begejstring smittede PALS kom ellers til Ikast som et skoleprojekt som skulle ændre elevernes negative adfærd i skole og SFO. Men Michael Andersen, som er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen, sidder også i skolens styregruppe, PALS-teamet. I PALS-teamet fik jeg puttet mere og mere i min personlige rygsæk. Jeg var en far som stoppede konflikter derhjemme med skældud. Det virkede hver gang konflikten stoppede men nogle gange var det med grædende børn. Da jeg hørte om metoderne i PALS tænkte jeg at det da også måtte virke derhjemme, forklarer han. Da Michael Andersen ret hurtigt så gode resultater ved at give sine børn startbeskeder i stedet for stopbeskeder, rose dem og vise dem hvordan han gerne ville have de skulle gøre, begyndte han at dele sin begejstring med andre. Han fik samlet en gruppe forældre som også syntes, det var værd at prøve af, og siden er det gået stærkt med at få lavet Skolebørn nr

5 Karina Schnuchel og hendes mand Ole er begge mødt op for at få det samme input om Forældre-PALS. De diskuterer ivrigt med de andre forældre ved bordet. Foto: Birgitte Rødkær. Aktuelt Skal en 17-årig......kende til bakterieudvikling i fødevarer?...vide hvad den globale opvarmning bestyder?...kunne engagere sig i en andens problem? Medlemspris: kr. 550,- Ikke-medlemspris: kr. 775,-...være medlem af mindst 1 fritidsorganisation?...kende betydningen af ord som racisme, fascisme? et spil et kursus en oplevelse...kunne arbejde selvstændigt og koncentreret med en opgave?...have en opsparingskonto og kunne læse kontoudtog? Et spil et kursus en oplevelse Dialog er en leg et spil med spillekort og spilleplader der opfordrer deltagerne til at tage stilling til: hvilke kundskaber vores børn skal lære normer og holdninger samarbejde mellem skole og forældre hvilke forventninger vi har til hinanden Og får deltagerne til at diskutere, hvilke kundskaber og færdigheder en 17- årig skal have. Spillet sigter også på, at deltagerne, gennem en dialog, finder frem til, hvem der har ansvaret for, at kundskaber og færdigheder tillæres. Dialog henvender sig til alle, der interesserer sig for skolen og elevernes hverdag. Dialog er oplagt at spille til forældremøder, klassemøder, skolebestyrelsesmøder. Spillet kan indlægges som en lektion i et kursus eller en konference. Spillematerialet er beregnet til 5 grupper hver bestående af 4-7 personer. en hjemmeside, en håndbog og en kursusrække på otte forældrekurser over to år. Giv effektive beskeder I festsalen på Østre Skole sidder Ulla Østergaard klar til at blive klogere på hvordan hun kan palse derhjemme, for hendes to børn på 13 har været meget optagede af det i skolen. Jeg synes det lyder meget spændende at man ved ændret adfærd som forældre kan ændre børnenes adfærd, ikke kun kortvarigt men på lang sigt. Hvem vil ikke gerne det som forældre? spørger hun. PALS-vejlederen i Ikast-Brande Kommune, Christina Bagunck, er mødt op for at klæde forældrene godt på. Hun ser Forældre-PALS som et redskab til opdragelse og læring i hjemmet uden skældud. Aftenens emne er gode og effektive beskeder. I en god og effektiv besked viser du som forælder vejen for barnet ved at fortælle hvad du ønsker barnet skal gøre. Du giver dem en start-besked som jeg vil gerne have, du skal, du må vær sød at i stedet for stopbeskeder som kan være nej, det må du ikke, hold op med det, nu skal du stoppe, forklarer PALS-vejlederen. Skæld ud er ren Anders And Forældrene rundt omkring bordene lytter opmærksomt til Christina som krydrer sit oplæg med Anders And som har skældt sine nevøer ud siden 1938 uden effekt. Og så skal forældrene selv i gang med samtaler og små rollespil ud fra nogle cases de får udleveret. Det er godt med rollespillene, for mange af de eksempler kan man jo nikke genkendende til. Og det er faktisk rigtig rart at høre hvordan andre forældre vil tackle det. Det giver en god snak rundt om bordet hvor vi prøver at bruge de værktøjer vi har fået, siger Doris Stenbæk Hansen som har børn på 8 og 12 år. Fif og redskaber til et bedre familieliv Ulla Østergaard er begejstret for aftenens forløb hvor hun oplever at alle forældre er optagede af at få noget helt konkret med derfra, nemlig nye redskaber til at forbedre familielivet. Opmærksomheden på vores adfærd som forældre bliver helt klart skærpet. Jeg ser frem til de kommende syv møder over de næste to år, og jeg vil klart prøve at få andre forældre med som ikke deltog på det første møde, fortæller hun. Redskaberne til at give gode og effektive beskeder er også noget der har fundet klangbund hos Doris Stenbæk Hansen. En ting som jeg virkelig tog til mig var at når man skal give et barn en besked, så skal man gå væk bagefter så de ikke har mulighed for at svare tilbage. Tit bliver man jo stående for at se om de forstår beskeden, og derfor har de jo mulighed for at diskutere det. Der var også mange andre gode fif, som for eksempel at gå hen til hinanden når der skal gives en besked i stedet for at råbe hvilket nok sker i mange hjem, mener hun. Men fremover er der udsigt til mindre råben i familierne i Ikast. Nu bliver der palset i hjemmene. Se mere på 16 Skolebørn nr