OM PROGRAM & PROBLEM. 12. november tobias.loessing@aarch.dk. Om programskrivning

Transkript

1 Oplæg ved Tobias Løssing, AAA 12. november 2006

2 DISPOSITION fordi du ikke skal skrive, skal du ikke tro at det bliver lettere... mod noget spændende Blooms taksonomi Designprocessen Skriveteknikker og arbejdsformer (vender jeg tilbage til igen) Problemformulering Pause? Opgaver og skriveteknikker (øvelser) Mood boards Skitsering Programvisualisering Kravspecifikation Diagram

3 Bloom Blooms taksonomi* over indlæringsmål mod et højere niveau Konsekvens/handling - opstille normer/handleforskrifter - perspektivere Vurdering - bedømme ud fra forskellige kriterier Syntetisere - kombinere dele til helheder - se system/struktur - fortolke Anvendelse - afprøve, bruge Forståelse - forklare med egne ord Viden - referere, parafrasere, genkende * Taksonomi klassificering, systematisering, ordning Kilde: bearbejdet efter Bloom, 1958 ( I: Rienecker, Lotte et al.: Den Gode opgave, 3. udg., Forlaget Samfundslitteratur, 2005, p. 60)

4 Ideelt set bør et program indebære et møde mellem tradition og fornyelse mellem det eksisterende og det fremtidige. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

5 Designprocessens 7 (11) faser FASE 1 - REKONOSERING (Sekundærdata/emneformulering/kontekst) FASE 2 - EFTERFORSKNING (Omgivelsesanalyser/sekundær data) FASE 3 - METODEKURSER (RapidViz, Formanalyse, Modelkursus, B&O) FASE 4 - PROGRAMMERING (Brainstorm/skriveproces) FASE 5 - IDEGENERING (Styret brainstorm/3 fantastiske ideer) FASE 6 - KONCEPTUDVIKLING (Koncept/scenarie/mission/designfreeze) FASE 7 - DETAJLERING (Fordybning/forbedring) FASE 8 - VISUALISERING (Visualisering, scenarier) FASE 9 - REFLEKSION (Arbejdet reflekteres/perspektiveres/relativiseres/kritiseres) FASE 10 - PRÆSENTATION (Præsentation - PowerPoint) FASE 11 - BEDØMMELSE (Salg af ideen) jul

6 Skriveteknikker Man skal benytte sig af forskellige teknikker, alt efter om man vil fokusere på at: 1. producere, det vil sige selve processen med overhovedet at få skrevet noget. Hvilket primært er til glæde for én selv. 2. revidere, det vil sige at skrive korrekt og forståeligt og samt præsentere det indbydende. Hvilket i høj grad glæder læserne. Fra tænkeskrivning til formidlingsskrivning. Generelle og typiske aktiviteter der går igen i alle skrivningens faser: Præcisering at tænke, at planlægge at samle stof at skrive udkast at strukturere at revidere at gennemskrive tænkeskrivning er en parallel til skitsering formidlingsskrivning er en parallel til optegning Kilde: Heltberg, Eva & Christian Kock: Skrivehåndbogen, 2. udg. Gyldendal (1997)

7 4 grundlæggende arbejdsformer Kilde: Heltberg, Eva & Christian Kock: Skrivehåndbogen, 2. udg. Gyldendal (1997)

8 Problemformulering I En selvstændig opgave på de videregående uddannelser går ud på at undersøge et fagligt problem. Undersøge vil sige at man ikke nødvendigvis skal løse det valgte problem, men gøre noget andet med det: fx analysere, fortolke, diskutere, vurdere det. Dette gælder især på de bløde argumenterende fag indenfor samfundsvidenskaberne og humaniora. Jo hårdere fag jo mere søger man problemløsninger, også i studenteropgaver. HVOR placeres AAA i den forbindelse? Ét vil sige, at flere problemer kun kan behandles i samme opgave, hvis de kan bringes under samme hat. Fagligt vil sige, at en faglærer skal godkene at problemformuleringen hører under faget. Problem vil sige; noget endnu uløst, underbelyst eller belyst på en hidtil forkert eller utilstrækkelig måde, noget ukendt, noget nyt. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

9 Problemformulering II Det, at en opgave er selvstændig, vil sige at den studerende selv vælger litteratur, materiale og problemformulering. Målet med selvstændige opgaver er at studerende med deres problemformulering selv vælger hvad de vil bruge fagets viden til. Det er bedre at lave en snæver problemformulering end en bred. Småt er godt, dybden er mere interessant end bredden jo længere frem i et studie man kommer. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

10 Problemformulering III Problemord definitioner Indsnævring af problemfelt Gruppe: Emne et afgrænset stofområde EX: Et hotelværelse på et dansk konferencehotel Problem noget der mangler svar/løsning på inden for stofområdet EX: Skabe højere grad af hjemlighed og mulighed for personliggørelse af rummet Problemstilling beskrivelse af den sammenhæng (kontekst) problemet indgår i en problemsamling. Der kan være mange problemer i en problemstilling, men der kan således også være mange problemformuleringer inden for samme problemstilling. EX: Vintersæson kontra sommersæson, turisme kontra arbejde, offentlig kontra privat, mange overnatninger, manglende forskellighed og oplevelser. Individuelt: Problemformulering en formulering af et konkret spørgsmål inden for en problemstilling. EX: Hvilken role spiller muligheden for at kunne indstille klimaanlægget for personliggørelsen af rummet og dermed følelsen af hjemlighed? Stil intelligente spørgsmål! Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

11 Problemformulering IV En problemformulering er: Et eller flere sammenhængende spørgsmål der skal besvares Eller Et eller flere sammenhængende udsagn, der skal - beskrives - dvs. redegøres for eller klassificeres - analyseres og fortolkes (en analyse er en opløsning af noget i dets bestanddele) - diskuteres - dvs. argumenteres for og imod - syntetiseres - dvs. integreres så flere bidrag hænger sammen - perspektiveres - dvs. sættes i forhold til noget andet - omsættes til en handleforskrift Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

12 Problemformulering V Problemformulering ikke altid et spørgsmål! Projektet vil afsøge en argumentation for... Men HUSK det er lettere at konkludere på en problemformulering der er i spørgeform! Ordet problemformulering betyder ikke absolut at opgaven skal handle om noget problematisk Det kan være at man har opdaget at: - forventning og virkelighed ikke stemmer overens; - at et fænomen ikke er uddybende beskrevet, forklaret, (opfundet, eller tegnet); - at det bryder et eksisterende system eller tankegang; - at man er uenig med en faglig sandhed - dvs. at der er noget der skurrer Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

13 Problemformulering VI Hvorfor problemformulering? - Fordel for læseren som senere skal være klar over hvad det er for et problem du har beskæftigede dig med! - Problemformulering skal være styrepind for informationsindsamlingen; hvilken litteratur der skal læses og hvilket materiale der skal indsamles samt hvilke metoder der skal anvendes! - Styrepind for udformningen af dispositionen til programmet, hvilket er forudsætningen for at man kan komme videre med opgavens struktur. - Læseren har svært ved at forholde sig til programmet OG projektet hvis du ikke har sagt hvad projektet vil gøre, hvorfor og hvordan. - Programmer uden problemformuleringer risikerer at ende med at opsummere nogle hovedtræk ved emnet. - Pas på problemformuleringer og dispositioner om alting og ingenting. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

14 Problemformulering VII Hvordan problemformulerer man? Kliche start med en undren EX: hvordan kan det være at alle hotelværelser tilsyneladende er ens? Det kan du gøre ved at tage udgangspunkt i dine: - observationer (registrering) - undersøgelser (metoder) - mulige svar og pointer (yderst foreløbige) Vær åben for at ændre kurs hvis dine undersøgelser ændrer billedet undervej. Kunsten er at være åben og målrettet på samme tid! Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

15 Problemformulering VIII Indledende krav: - Du skal selv finde problemet fristende - Din underviser/arbejdsgiver skal kunne godkende den - Den skal være tilstrækkelig snæver til, at du kan overkomme informationssøgningen, udføre dit projekt (samt evt. gruppeprojektet) på den givne tid! Hvad kan man skrive når man endnu ikke ved særlig meget om emnet? - Skriv udfra observationer fra det virkelige liv noget du har læst i avisen, set på tv eller ved fra vores forelæsninger! EX: Hvorfor annoncerer flere hotelkæder med at der er hjemligt, når værelserne og servicen er alt andet en hjemlig? Bør hotellet ikke i stedet satse på at være alt andet en hjemligt? - Paradox? dvs. problemformulering kan udspringe af common-sense, logiske brud, oplevede erfaringer eller lægmandsspørgsmål. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

16 Problemformulering IX Problemformulér tidligt ændr undervejs - skriv mange problemformuleringer hurtigst muligt efter emnevalg - skriv på den basis du har - skærp den løbende Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

17 Problemformulering X Problemformuleringstyper HVAD 1) beskrivende 2) eksplorative (undersøgende) problemidentificerende 3) diagnosticerende klassificerende HVORFOR 4) Forklarende, forstående HVORDAN 5) Problemløsende/normative (retningsgivende) 6) interventionsorienterede Ofte anvendes en kombination. Strukturen lægger op til en problemløsning på basis af først en definition af og dernæst forklaring(er) af baggrunden for det valgte problem. kilde: Andersen, Ib: Den skinbarlige virkelighed (1997)

18 Problemformulering XI HVAD Beskrivende problemformuleringer = Historiske hvad skete der dengang, En kortlægning af feltet EX: hvad er den historiske baggrund for at de fleste hotelværelser ser ens ud? Først må vi vide hvilket fænomen vi tænker på, derefter forklare og handle i forhold til det! Den undersøgende, diagnosticerende og klassificerende problemformuleringer = Sproglige Ses hvor et fænomen skal indplaceres i en kategori eller hvor der argumenteres for en diagnose (eksisterende såvel som en man skaber til lejligheden (fx i et program?) EX: Hvilke problemer kan opstå ved interaktionen mellem forskellige segmenter? Hvilke konsekvenser har de konstaterede problemer for henholdsvis hotellet og gæsterne, og for interaktionen mellem de to parter? Empiriske undersøgelser (empiri betyder erfaring og erkendelse gennem afprøvning) er nødvendige og problemtyperne skal klassificeres. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

19 Problemformulering XII HVORFOR Forklarende/fortolkende problemformuleringer = Humanistisk En analyse af, En fortolkning af Målet med en hvorfor -problemformulering er at anvende fagets begreber, modeller og teorier til at forstå fænomener eller til at bruge fænomenerne til at udfordre grænserne for hvordan fagets begreber, modeller og teorier kan anvendes. EX: Hvorfor forstås hjemlighed i en hotel kontekst - både som begreb og som fænomen - som værende to diamentrale modsætninger? Hvorfor er det sådan? Man kan vælge adskillige hvorfor-spørgsmål og forklaringerne kan enten supplere eller modsige hinanden. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

20 Problemformulering XIII HVORDAN Problemløsende/normative problemformuleringer = Samfundsvidenskabelig En teoretiskbaseret løsning på, EX: Hvordan skal man forholde sig til den stigende belastning af lokalmiljøet i højsæssonen? En god hvordan -tekst besvarer også hvad og hvorfor ellers er problemstillingen løsrevet fra problemets kontekst. Interventionsorienterede problemformuleringer = Anvendelsesorienterede fag (ingeniører, arkitekter & designere) Implementering af et nyt software til EX: Hvilke klimamæssige reguleringer kan/bør anvendes ved udformningen af hotelværelset for dels at tage hensyn til den enkelte gæsts arbejdsmiljø, på lysindfald, opholdstemperatur samt afskærmning fra andre nysgerrige gæsters/genboers blikke? Fordrer en undersøgelse af og en deltagelse i en ændringsproces af længere varighed. Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

21 Problemformulering XIV Sproglig præcision Når man skriver problemformuleringen er det en god ide fra start at tænke i svar mulighederne: Kan der svares på dette og hvordan? = risiko for at love mere end programmet/projektet kan bære. Upræcise ord: give en gennemgang tegne et billede af give et rids over se på forsøge/prøve at belyse hvad man forstår ved beskrive i hvor høj grad komme ind på centrale begreber nogle, visse, man, alle, forskellige, andre, en række Lukkede spørgsmål: (ja/nej) Vil det hjælpe de lokale beboere at få flere restauranter? Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

22 Problemformulering XV Ideal indledning (the cookie cutter) - Emne - Formål - Problemformulering - Begrebsdefinitioner - Hypoteser - Synsvinkler - Teorivalg; metode; empiri - Afgrænsning - Opgavens opbygning - og gruppens arbejdsdeling? Kilde: Rienecker, Lotte: Problemformulering - på de samfundsvidenskabelige uddannelser, Samfundslitteratur (2000)

23 Problemformulering XVI Hospital i Magburaka Sierra Leone FN har i mange år haft Sierra Leone øverst på listen: The Least Livable Country - pga. den politiske og sundhedsmæssige situation i landet. Første del af programmet er gruppens fællesdel. Efterfølgende har vi valgt at zoome ind fra et projekt med fokus på den udsendte fra Læger uden Grænser, (internationale navn MSF), over til to projekter vedrørende hospitalets eksteriør og interiør, og sidst zoomes ind til produkt og redskaber til brug på hospitalet. Første projekt tager udgangspunkt i de udsendtes base, mens de tre andre projekters kontekst er hospitalet. Målet for fællesdelen er at redegøre for konteksten i Sierra Leone samt det konkrete hospital i Magburaka. Formålet er at definere en kontekst sammensat ud fra eksisterende fakta og scenarier baseret på research om Sierra Leone, for at kunne danne et grundlag for vores videre individuelle fokusområder. Opgavens fokus er at opnå en detaljeret forståelse for landets politiske historie, sundhedssystem og typografi, for at kunne udarbejde 4 nye plug-ins til forbedring af situationen på hospitalet i Magburaka. Hanne: Fristed for den udsendte. Et tredelt mobilt redskab der understøtter en individuel hjemfølelse. Et udfoldeligt rum, møbel og praktisk opbevaring. - Fokus på at løsningen skal kunne bruges i andre brændpunkter. Lene: Overdækning til ventende uden for hospitalet i Magburaka. - med fokus på skygge, læ og naturlig ventilation Karen: Adskillelse mellem patienter på sengeafdelingen. - med fokus på at danne en privatsfære og afhjælpe malaria problematikken Kristian: Mobil unit med medicinske redskaber til undersøgelse af mindre børn. - med fokus på unittens indhold og design. Kilde: Gruppeprogram: Hospital i Magburaka - Sierra Leone, 3. år Institut for Design (B )

24 PAUSE? 10 min

25 Opgave 1 Tænkeskrivning (20 min) HV mindmap (brainstorm for én) Et grafisk netværk over ideer, indfald og associationer. Redskab: Papir (farvede tuscher, blyanter etc) Vælg fx 3 (meget forskellige) problemer/emner i relation til det emne du har fået udstukket og som du finder særligt spændende, problematiske eller udfordrende. Du skal nu kortlægge de fysiske fænomeners designpotentialer som fx kulde eller varme. Brug forskellige farver til at adskille spørgsmål og svar bliv ved med at folde mindmappet ud også gerne ud i de forskellige løsninger. Går du i stå find et nyt problem og start forfra. problem -> hvorfor? -> hvorfor? -> hvorfor? -> løsning -> problem -> hvorfor? -> mulighed -> hvad? -> løsninger -> solvarme -> hedeslag-> årstidsbestemt -> ineffektivt arbejdsklima -> skabe skygge -> gæster behøver lys -> for at kunne arbejde -> Er det muligt at skabe et materiale der kan regulere temperatur efter klimaet? -> hvilke egenskaber har materialet? Hvad må det koste? -> 1. uld / 2. luftmembran / 3. kemisk nedkøling / 4. solceller / 5.?? ->

26 Opgave 2a Tænkeskrivning (30 min) Hurtigskrivning på problemformulering Skriv i 20 minutter om dit emne, emnets problemer og problemstillinger. Redskab: Computer a. Skriv om: - hvad du synes er det mest brændende ved emnet - skriv om hvad du får ud af din mindmap - hvad du vil have fyret af i løbet af opgaven - hvad du har observeret, hvad du har læst om emnet - hvad du vil undersøge - skriv om alle de fysiske fænomener, objekter du kan komme i tanke om i relation til emnet - Skriv uden at tænke eller planlægge på forhånd og uden at revidere (ret ikke stavefejl) - Skriv hurtigt og på automatpilot - Går du i stå skriv ned hvad du tænker i stedet for stop ikke med at skrive. - Styr tankerne ind på emnet igen. EX: hvorfor er jeg gået i stå, er det fordi jeg ikke ved noget om emnet.??? Vi har ellers været i gang i en måned vi har været på studietur på et hotel i provinsen, hvordan mon det egentlig går med dem vi mødte? Finder vi ud af om folk stadig stadig længes hjem hvordan kan vi egentlig sætte os ind hvordan de har det?? Spørg en der bor meget på hotel om hvor kedeligt det er nu fortsættes -->

27 Opgave 2b+c Revisionsskrivning (15 min) Hurtigskrivning på problemformulering (fortsat) b. Når tiden er gået skriv ned i en sætning eller et spørgsmål: Hvad er pointen i det du lige skrev? (5 min) c. Herefter får du fem minutter til at svare på følgende spørgsmål: Hvis du skulle aflevere din opgave om 24 timer, hvad ville du så dags dato mene at du ville komme til at konkludere? (10. min)

28 Opgave 3 Formidlingsskrivning (2 timer) Struktureret udkast Skriv. Revider. Søg. Skriv. Omformuler. Redskab: Computer Gennemskriv din hurtigskrivning og spidsformuler din problemformulering. Stil spændende, vedkommende og konkrete spørgsmål! Hvad er problemet? Hvorfor er det et problem? Hvad vil du undersøge? Hvordan vil du løse det? MAX 20 linjer! (Kortest muligt! Pas på ikke at fylde på!)

29 Reaktionsskrivning Reaktionslæning og reaktionslæsning af H.C Andersen s De vilde Svaner Kilde: Heltberg, Eva & Christian Kock: Skrivehåndbogen, 2. udg. Gyldendal (1997)

30 Opgave 4 Feedback i grupper (1 time) Reaktionslæsning & Coaching Redskab: blyant og understregningsmarker 1. I skal aflevere et eksemplar af jeres udkast til hvert medlem af gruppen. Sørg for at der minimum 8 cm margin i højre side samt 1½ linjeafstand. 2. Læs hinandens strukturerede udkast. Mens I læser skal I omgående reagere på det skrevne, således at I skriver kommentarer og især spørgsmål i marginen. Spekuler ikke på om jeres spørgsmål vil blive besvaret senere det gør de nok hvis teksten er struktureret! Skriv også hvis teksten leder jer på afveje! 3. Når I i gruppen har læst og reaktionsskrevet alle gruppemedlemmers tekster skal I på skift kommenterer/kritiserer udkastene. a. Gode ting først fx hvorfor er det gode interessante spørgsmål? Er de relevante? Gode formuleringer? Interessant problemstilling, osv? b. Mindre gode ting - dvs. alt for generelle betragtninger, sprog, vendinger, klicher, fyld, gentagelser, for spredt, for uoverkommeligt. c. Forbedringer forslag til forbedringer. Er der spørgsmål som bør stilles?

31 IMAGE boards 1 (Fire typer af image boards) 1. Lifestyle board 2. Mood board 3. Styling board (or theme board) 4. Usage board

32 IMAGE boards 2 (Fire typer af image boards) 1. Lifestyle board Billeder der repræsenterer kernekunder eller kernekundernes livsstil. Billederne bør vise kundens personlige og sociale værdier og kulturelle trend (herunder segment). Et Lifetyle board er idealistisk i dets portræt af kunderne og skal hjælpe med at udforske den fulde bredde af kerne kunderne. Lifestyle boardet bør være faktuelt og eventuelt lavet af kunderne selv fx gennem Cultural Probes med engangskamera.

33 IMAGE boards 3 (Fire typer af image boards) 2. Mood board Et Mood board er ofte afledt af et Lifestyle board og forsøger at fange værdierne af et produkt som vil appellere til de identificere kundetyper og det skal hjælpe til med at opbygge en fælles forestilling om forskellige stilistisk elementer og målsætninger. Et produkts mood er den indstilling, følelse eller sindstilstand som produktet fremkalder ved første øjekast fx blød og bekvemmelig, hård og knudret, forretningsagtig eller frivol. Billeder af produkter som har en lighed i enten form eller funktion med det foreslåede nye produkt BØR undgås.

34 IMAGE boards 4 (Fire typer af image boards) 3. Styling board (or theme board) Efter at have etableret de visuelle værdier er det en god ide at udforme et styling board med billeder af produkter eller produktegenskaber som fremstiller den tilsigtede stemning. Disse produkter bør komme fra en bred vifte af markeder og have forskellige funktioner.

35 IMAGE boards 5 (Fire typer af image boards) 4. Usage board Et Usage board omhandler produkter som anvendes på en tilsvarende måde eller anvender tilsvarende teknologi som der foreslåede nye produkt. Boardet kan også omhandle brugskonteksten eller omstændigheder som skal undersøges i forhold til brugen samtidig med at det er en god måde at fjerne forudindtagede opfattelser om produktets form.

36 Image boards 6 (nonsens)

37 skitsering 1 (rumlige betragtninger)

38 skitsering 2 (rumlige betragtninger)

39 skitsering 3 (rumlige betragtninger)

40 skitsering 4 (rumlige betragtninger)

41 skitsering 5 (rumlige betragtninger)

42 skitsering 6 (rumlige betragtninger)

43 Programvisualisering 1 (rumlige betragtninger)

44 Programvisualisering 2 (rumlige betragtninger)

45 Programvisualisering 3 (rumlige betragtninger)

46 Programvisualisering 4 (rumlige betragtninger)

47 Programvisualisering 5 (rumlige betragtninger)

48 Programvisualisering 6 (rumlige betragtninger)

49 Programvisualisering 7 (rumlige betragtninger)

50 Kravsspecifikation 1 (behovsspecifikation) Ved at formulere ufravigelige krav, minimumskrav og ønsker, kan man prioritere hvilke dele af det samlede problematik der skal lægges mest vægt på. kvalitative krav krav til funktion Der lægges vægt på at produktet er let at betjene. krav til løsning Produktets betjeningsoperationer skal begrænses mest muligt. kvantitative krav Brugeren skal kunne betjene produktet med én hånd. Der må kun være følgende betjeningsoperationer: tændt-slukket; antal kopier; start-program kravenes graduering kvantitative krav kvalitative krav ufravigelige minimum ønsker Kilde: Steen Agger, Programmerings- og skitseringsmetodik

51 Kravsspecifikation 2 (behovsspecifikation) Et eksempel fra 3. år på Institut for Design Opgavens afgrænsning: Denne opgave afgrænses til udformning af et letvægtsvisir, der primært skal anvendes sammen med lette minerydningsdragter. Ufravigelige krav, minimumskrav og ønsker: Visiret skal opfylde følgende krav til sikkerhed og arbejdsergonomi: Visiret skal opfylde de gældende regler til modstandsdygtighed overfor eksplosioner samt beskyttelse mod fragmenter. Visirets åbnefunktion skal udformes således, at man ikke utilsigtet kan åbne det. Visiret skal udføres i hårdføre materialer, der kan modstå de belastninger det udsættes for under brug samt ved opbevaring. Det er ønsket at visiret opfylder følgende: Visiret bør ventileres således, at der foran ansigtet ikke opstår en temperaturer på over 25 grader. Ligeledes bør det undgås at der dannes dug eller kondens på visirets inderside. Visiret skal kunne justeres til forskellige lette hovedbeklædninger og hovedstørrelser uden brug af værktøj eller lignende foranstaltninger. Visiret skal være kompatibelt med de minerydningsdragter der anvendes af Folkekirkens Nødhjælp Kilde: Østergaard, Kim: Minerydningsvisir til Folkekirkens Nødhjælp, 3. år Institut for Design (B )

52 DIAGRAM 1 (behovsspecifikation)

53 DIAGRAM 2 (behovsspecifikation)

54 13 tips. 1. Det gode projekt har kun ét argument, undersøger kun ét problem OG har kun ét fokus. 2. Beskriv hvad du forventer af hver designfase hvilke redskaber, hvilke metoder, hvordan virker de (styrker og svagheder), forventede resultater 3. Fortæl mig kun om processen og de anvendte metoder hvis det har relevans for projektets resultater 4. Brug henvisninger du står på skuldrene af andre 5. Pas på postulater, generaliseringer og subjektive vurderinger 6. Vær nøgtern og præcis 7. Vær realistisk - lov ikke noget du ikke kan holde 8. Forklar altid anvendte begreber hvis du ikke kan forklare dem så drop dem 9. Lav tidsplaner, revider, hold altid en deadline 10. Start med at lave plancher hvad vil du formidle? 11. Forudsæt, at jeg ingenting ved (heller ikke om arkitekturens referencer) 12. Jeg er ligeglad med hvad du finder interessant hvorfor er dit projekt interessant for mig? 13. Tænk på aktiviteter og det sociale rum frem for kun på (tekniske) funktioner og fysiske rum