Kommunen har ved begge ansøgninger sendt udtalelser til Fredningsnævnet. Da vi både er landzonemyndighed og tilsynsmyndighed for fredninger.

Transkript

1 Mette Lyng Hansen og Mads Odgård Mailet dd Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej Espergærde Tlf Dato Sagsnr. 15/6285 og 12/16579 Sagsbeh. Hanne Wagnkilde Landzonetilladelse til ny bolig i fredet landskab Adresse Fredensborgvej 56, 3480 Fredensborg Matr.nr 5b Jonstrup By, Tikøb Ejendom Kære Mette Lyng Hansen og Mads Odgård Hermed landzonetilladelse (Planlovens 35 stk. 1) til at opføre ny bolig på Fredensborgvej 56, hvor den tidligere bolig brændte i Fredningsnævnet dispenserede til boligen 18. oktober Vi henviser til Fredningsnævnets afgørelse, som udover dispensation omfatter afslag til boligareal i den eksisterende landbrugsbygning. Vi har noteret os, at I 21. februar 2015 frafaldt den senere ansøgning om dispensation fra fredningen, til bolig med anden beliggenhed og integreret garage. Kommunen har ved begge ansøgninger sendt udtalelser til Fredningsnævnet. Da vi både er landzonemyndighed og tilsynsmyndighed for fredninger. Med tilladelsen følger de her vilkår Landbrugsbygningen må ikke inddrages til bolig. Se Fredningsnævnets afgørelse fra 18. oktober Ved eventuelt, fremtidigt ønske om garage eller carport skal I sende ansøgning til Fredningsnævnet byggeri her kræver Nævnets dispensation.

2 Baggrunden for tilladelsen er i hovedtræk Baggrunden for tilladelsen er især, at Den ansøgte bolig og placeringen ikke vil påvirke landskabet mere end den T-formede bygning, som lå her før branden. Bemærk Tilladelsen er omfattet af klageadgang vi offentliggør tilladelsen på vores hjemmeside 23. marts 2015 (se nedenfor). I må ikke udnytte tilladelsen før klagefristen er udløbet. Tilladelsen er gyldig i 3 år. Hvis den ikke er udnyttet inden, bortfalder den (planlovens 56). I skal også have byggetilladelse til projektet. Vær opmærksomme på, at byggetilladelsen kan indebære krav om at ændre bygningen. Så den blandt andet opfylder brand-, isolerings- og adgangskrav. Afgørelsen er truffet efter Landzonebestemmelserne (planlovens 35 stk. 1). Klageadgang er fastlagt i planlovens 58 stk. 1, nr. 1 (se nedenfor). EU's habitatdirektiv, Bilag IV listen over særlig sårbare og truede dyrearter. Landzonebestemmelserne og kommuneplanen Landzonebestemmelserne Planlovens 35, stk. 1 indebærer, at tiltag, der ikke er nødvendige for driften af landbrug, kræver landzonetilladelse. Landzonetilladelse er også nødvendig ved genopførelse efter brand som her. Ved vurdering af om projekter kan opnå tilladelse afvejes formålet nytten nøje i forhold til især landskabs- og nabopåvirkningen, men også i forhold til de generelle planmæssige aspekter. Kommuneplanen Foruden at være omfattet af arealfredningen for Esrum Søs omgivelser, er ejendommen omfattet af udpegning som værdifuldt landskab og kulturmiljø i kommuneplanen. Landskabet her er blandt kommunens mest karakteristiske og sårbare. Udpegningerne er sket med baggrund i de statslige interesser ved planlægningen. 2

3 Landskabet Værdierne ligger især I udsigten over søen og mod Gribskov, der ligger lige overfor. Herfra ser man moræneformationer dannet ved slutningen af sidste istid (bløde bakker). Det skråner her jævnt ned mod Esrum Søs dødisbassin. Landskabet omkring søen udgør nærmest en stor skål. Kulturhistorisk set, er her tale om et af flere husmandssteder langs vejen i udkanten af dyrkningsfladen til Jonstrup. Det må være ved udskiftningen, at husmandsbrugene kom til her (1780ernes jordreformer). Ejendomsstrukturerne fra dengang ses stadig takket været diger og/eller hegnsbeplantning vinkelret på søen. Jonstrup er en - bortset fra et enkelt nyere hus - velbevaret rækkelandsby. Landsbyen går formentlig med sin gårdsklynge tilbage til middelalderen. Vejen gennem Jonstrup og forbi ejendommen har sit oprindelige forløb. Der har sikkert siden oldtiden været farbart her - på det tørre ovenfor søen. Den er ud for ejendommene her gravet ned i bakken sikkert fordi den, før bilerne kom til, skulle være mindre anstrengende for trækdyrene (heste og stude). Projektet, ejendommen og sagsforløbet Ejendommen er en landbrugsejendom på ca. 3.3 ha. I søger om at opføre en bolig i en etage (loft til kip) og med et grundareal på 160 m 2. Bygningen er et ca. 7 meter højt længehus (160 m 2 ) med saddeltag. Bygningen er inspireret af driftsbygningen af træ, som overlevede branden for år tilbage, og som står endnu. Ansøgningen er ledsaget af omhyggelig redegørelse for tidligere og eksisterende forhold. Facaden ønskes beklædt med mørkt træ. Taget ønskes af zinkplader. Vinduer ønskes i hele facadens højde (2,7 meter x 15 meter) i mørk tone. Mens den tidligere bolig (T-formet traditionel bygning) sammen med driftsbygningen dannede gårdsplads/gårdrum mod Fredensborgvej, er det ansøgte projekt vendt. Projektet indebærer et mindre længehus som bolig (160 m 2 mod tidligere 237 m 2 ) tættere på Fredensborgvej, således at bolig og den eksisterende driftsbygning danner gårdsplads/gårdrum ud mod Esrum Sø. 3

4 Høje Målebordsblad slutningen af 1800-tallet. Stjernen er Fredensborgvej 56. 4

5 Byggeriet på ejendommen før brand (2011). Skitse ej målfast 5

6 Placering af den her tilladte bolig 6

7 Høring Projektet har været i den lovpligtige høring hos 3 naboer, før Fredningsnævnet behandlede sagen. Der kom ingen bemærkninger ved denne høring. Baggrund og vurdering Vi vurderer, at boligen (160 m 2 ) ikke vil påvirke landskabet yderligere i forhold til, at her indtil 2011 lå en større, traditionel bolig (hvide længer med stråtag og sprossede vinduer). Endvidere vurderer vi, at placeringen af boligen med gårdsrummet mod søen i stedet for mod vejen, er forenelig med landskabshensyn, da her stadig vil være bygninger, orienteret omkring en gårdsplads Med hensyn til bygningernes udseende, vurderer vi, at byggeriet er foreneligt med de landskabelige interesser. Vi ser de mørke bygninger, som en slags moderne husmandssted 2 længer omkring en gårdsplads. Boligen vil ikke være meget synlig fra vejen, når man kommer sydfra. Da vejen her er gravet ned i bakken her (se foto bagerst). Plateauet, som huset bygges på (hvor det tidligere hus lå), kan meget vel stamme fra vejnedgravningen en gang i slutningen af 1800-tallet. Bygningerne og vejen ses på historiske kort (Høje Målebordsbalde fra slutningen af 1800-tallet). Den ansøgte bygning (bolig 160 m 2 ) vil ikke i nævneværdig grad gribe ind i udsigt og landskab, når man færdes ved, omkring og på søen. Bygningerne vil i dagslys fremstå mørke, og dermed små i landskabet med de bløde bakker. Landskabet her er uforstyrret, og en af kvaliteterne er, at man kan opleve mørke (især fra og i Gribskov). Ubebygget og mørkt landskab er en sparsom ressource i kommunen og generelt i Nordsjælland. Vi vurderer, at 2,7 meter høje vinduer på søsiden af boligen og i driftsbygningen vil påvirke landskabet. Vi vurderer imidlertid, at boligens vinduesparti (2,7 x ca. 15 meter) med lodposter er rimeligt i relation til påvirkning af sø og skov. Projektet vil ikke påvirke naboerne mere end det tidligere byggeri. Vi har også vurderet, at projektet da her er tale om en udjævnet brandtomt - ikke vil have afgørende betydning for habitatdirektivets beskyttede dyrearter (Bilag IV). Klageadgang Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen på kommunens hjemmeside. Det vil sige fristen for at klage er til og med 20. april Eventuel klage skal indtastes i og sendes elektronisk via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. 7

8 Klageportalen nås på klagenævnets hjemmeside. I må ikke udnytte tilladelsen, før de 4 uger er gået. Hvis der bliver klaget, har klagen den virkning, at tilladelsen kun må udnyttes, hvis Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Klageberettigede er: Enhver med retlig interesse i sagen. Modtageren af afgørelsen. Ejeren af ejendommen. Offentlige myndigheder. Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen. Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis formål er beskyttelse af natur og miljø. Landsdækkende foreninger og organisationer, som varetager væsentlige rekreative interesser. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der bestemmer, om afsenderen er berettiget til at klage. Til klageberettigede Hvis Natur- og Miljøklagenævnet modtager en klage kvitterer Nævnet for ansøgningen og ansøger får besked. Nævnet videresender også klagen til kommunen. Kommunen har herefter 3 uger til at kommentere klagepunkterne og fremsende alle sagens dokumenterer, så de kan indgå i Nævnets behandling af klagen. Klager og ansøger får kopi af kommunens bemærkninger til klagen. Klagegebyret er 500 kr. Natur- og Miljøklagenævnet sender selv en opkrævning, når klagen er modtaget - men påbegynder ikke behandlingen, før gebyret er modtaget rettidigt. Oplysninger om klageadgang og gebyr finder du på Nævnets hjemmeside Du får det indbetalte gebyr tilbage, hvis du får helt eller delvis medhold i klagen. En eventuel retssag på baggrund af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder fra datoen for afgørelsen. Med venlig hilsen Hanne Wagnkilde Arkæolog 8

9 Kopi til orientering Foreninger: Danmarks Naturfredningsforening DN og DN-Helsingør: og Danmarks Ornitologiske Forening DOF: og Dansk Botanisk Forening: og Friluftsrådet, Nordsjælland: Myndigheder: Museum Nordsjælland (Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre - Gilleleje Museum): post@museumns.dk Kulturstyrelsen: post@kulturstyrelsen.dk Naturstyrelsen nst@nst.dk 9