NYHEDSBREV. Februar 2009 Blad 820. UU skal stå på 2 ben

Transkript

1 Februar 2009 Blad 820 UU skal stå på 2 ben BKF mener, at Ungdommens Uddannelsesvejledning skal opprioritere indsatsen i forhold til de 20 % af en ungdomsårgang, der ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse og det er vigtigt at UU udvikler nye vejledningsformer og at man løbende dokumenterer sine resultater og ressourceforbrug. Det fremgår af et notat BKF har udarbejdet, som opfølgning på den rapport om Rambøll udarbejdede for nylig for Undervisningsministeriet om uddannelses- og erhvervsvejledningen i uddannelsessystemet. Notatet er også en kommentar til den sidste måneds debat om UU`s organisatoriske placering i kommunerne. Hovedpunkter i UUnotatet Det fremgår bl.a. af notatet: At Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) medvirker til at skabe helhed og sammenhæng i vejledningsindsatsen i kommunerne At UU funderes på såvel børne- og familieområdet som på arbejdsmarkedsområdet i kommunerne, således at uddannelsesperspektivet bliver for livet og ikke kun et kortsigtet uddannelses- og arbejdsmarkedsperspektiv (jobvalg) At UU sikrer en løbende kvalitetsudvikling af vejledningsindsatsen i kommunerne At UU udvikler nye vejledningsmetoder ikke mindst i forhold til de unge, der i dag ikke gennemfører en kompetencegivende uddannelse At UU styrker og udvikler sit samarbejde med skolerne, de kommunale jobcentre, ungdomsuddannelserne og Studievalg. Læs BKF`s notat om UU på Nyt biblioteksudvalg Kulturminister Carina Christensen nedsætter nu et udvalg, som skal se på, hvordan bibliotekerne kan bidrage til at føre regeringens globaliseringsstrategi ud i livet. Udvalgets fokus er folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, og arbejdet skal give overblik over allerede opnåede resultater og erfaringer samt gode idéer til fortsat udvikling af bibliotekerne.

2 Februar 2009 Blad 821 Kulturministeren mener "Jeg ser bibliotekerne som helt centrale kultur- og videninstitutioner i dagens samfund. Og det skal vi sikre, at de også er i morgendagens samfund. Det udvalg, som vi nu nedsætter, skal derfor have fokus på bibliotekernes fortsatte udvikling. Målet er, at vi fortsat kan indrette vores bibliotekstjenester, så alle får det fulde udbytte. Jeg følger meget opmærksomt bibliotekernes udvikling, og jeg ser frem til at modtage udvalgets anbefalinger i starten af 2010". Udvalget skal forholde sig til behovet for yderligere udvikling af bibliotekernes digitale infrastruktur, samspillet mellem digitale og traditionelle bibliotekstilbud, modeller for formidling af digital kulturarv og licensbelagte medier, modeller for læring og eksempler på nye partnerskaber. Arbejdet skal respektere den gældende lovgivning og arbejdsdeling mellem staten og kommunerne på biblioteksområdet. BKF medlem af udvalget Formand for udvalget er direktør Jens Thorhauge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier. Udvalget sammensættes efter udpegning, således at kulturministeren udpeger tre medlemmer, mens KL, Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekschefforeningen, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Centralbibliotekerne, Bibliotekarforbundet og Børne- og kulturchefforeningen hver udpeger et medlem. Flemming Olsen, formand for kulturnetværket, bliver BKF`s medlem af udvalget. BKF mener BKF finder det positivt, at der nedsættes et udvalg, der skal se på bibliotekernes rolle i et globaliseret samfund. Det vil være BKF`s hovedfokus i udvalget. Herudover vil foreningen have fokus på fremtidens bibliotek hvad angår roller og formidlingsformer samt indsatsen overfor bibliotekssvage grupper. Udvalget skal have afsluttet sit arbejde i starten af Læs kommissoriet for udvalgsarbejdet på Læs også BKF-formandens kommentar om biblioteker på Ændringsforslag om adoption uden samtykke Udvidelse af adgangen til adoption Familiestyrelsen under Justitsministeriet har fremsendt forslag til høring om ændring af adoptionsloven. Hovedformålet med lovforslaget er at sikre anbragte børn størst mulig kontinuitet og stabilitet under deres opvækst. Det foreslås at udvide adgangen til tvangsadoption af børn under 1 år og af børn, der har væres anbragt uden for hjemmet i mindst 3 år, hvis det vurderes, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet.

3 Februar 2009 Blad 822 Forslaget indebærer, at det - som ved andre tvangsmæssige foranstaltninger - er kommunens Børne- og Ungeudvalg, der skal behandle en sag om tvangsadoption, hvorefter sagen sendes til statsforvaltningen, der træffer endelig afgørelse om adoption. Godkendelsesprocedurer BKF mener Adoptanter af små børn (fremmedadoption) foreslås underlagt samme godkendelsesprocedure, som eksisterer for adoptanter til udenlandsk fremmedadoption. Hvis der i forvejen er en kvalificeret relation mellem barn og adoptionsansøgeren eksempelvis en familieplejer - vil dette blive betragtet som en familieadoption, og ansøgeren skal ikke godkendes som adoptant. BKF ser forslaget vedrørende udvidelse af adgangen for tvangsadoption som en god mulighed for, at skabe større sikkerhed og kontinuitet under opvæksten for børn og unge, der ikke har udsigt til at forældrene vil kunne komme til at tage sig af dem. BKF har endvidere i sit høringssvar anbefalet at det undersøges, om en smidiggørelse og/eller lempelse af de generelle adoptionsbestemmelser vedrørende danske børn både åbne og lukkede i flere tilfælde end i dag, burde kunne træde i stedet for familiepleje eller institutionsanbringelse. Høringssvaret kan i sin helhed læses på Barnets Reform Dialogmøde 5 inspirationsmøder Satspuljepartierne har med satspuljeaftalen for 2009 taget hul på arbejdet med Barnets Reform. Målet med Barnets Reform er at forbedre indsatsen i forhold til udsatte børn og unge og sætte fokus på nogle af de udfordringer, der ikke blev løst med anbringelsesreformen. Der har i januar måned været gennemført to dialogmøder med de socialpolitiske ordførere BKF har her været repræsenteret ved Jette Runchel. Udfordringerne på området er meget komplekse, og det er nødvendigt at finde grundige og langtidsholdbare løsninger. Velfærdsministeriet har derfor iværksat et udredningsarbejde omkring udfordringer og løsninger på området. BKF er sammen med en række fagfolk, interessenter, forskere mv. på området inviteret til at deltage i 5 inspirationsmøder i januar-april Temaerne for møderne er: Særlige risikogrupper Plejefamilier Tidlig indsats Vidensbaseret arbejde/uddannelse af sagsbehandlere Tilsyn med anbringelsessteder Økonomi på anbringelsesområdet.

4 Februar 2009 Blad 823 Resultatet af udredningsarbejdet vil hen over sommeren 2009 danne baggrund for de politiske forhandlinger mellem satspuljepartierne om indholdet i Barnets Reform. Der sigtes mod et forhandlingsresultat i oktober måned, hvorefter de konkrete lovforslag kan forventes i løbet af BKF- notat BKF vil i løbet af foråret udarbejde et notat om de aktuelle udfordringer, som foreningen ser i forhold til kommunernes opgave på børne-/familieområdet. Det landsdækkende netværk på dette fagområde bidrager selvfølgelig med input til notatet, men skulle du have nogle synspunkter, er du velkommen til at maile dem til netværket ved Bruno Borella på brbo@rebild.dk. Politikere i børne - og ungeudvalget Politikerne skal have ejerskab Det giver ingen mening at smide kommunalpolitikerne ud af de børne - og ungeudvalg, der træffer beslutninger om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. BKF tager dermed afstand fra De Konservatives forslag om, at børnesager ikke skal afgøres af tilfældige politikere, der tilfældigvis er havnet i et børne og ungeudvalg. Det er vigtigt, at kommunalpolitikerne har ejerskab til de beslutninger, der træffes på børneområdet, og at de involveres, når en kommune griber ind over for et barn og en familie. Det er en del af vores folkestyre, ligesom vi anvender domsmænd i retssager. BKF finder ikke, at man løser problemerne omkring de svære anbringelser blot ved at etablere ekspertudvalg og understreger, at sager, når de lægges op i udvalget, er forberedt grundigt af et uvildigt sekretariat. Læs Ritzau-telegram og pressemeddelelse på Høringssvar om specialundervisning Læs BKF` s høringssvar om specialundervisning på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder på Rapport fra EVA om kvalitetsrapporter Hvordan og på hvilke betingelser fungerer kvalitetsrapporterne som et udviklingsredskab for kommuner og skoler? Og hvilken betydning har de for kommunernes og skolernes praksis? Det er to centrale spørgsmål som EVA skal besvare i undersøgelsen af kvalitetsrapporter. Undersøgelsen er opdelt i tre delprojekter: 1. Kortlægning af kvalitetsrapporter 2. Analyse af kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne 3. Kvalitetsrapporternes betydning for praksis.

5 Februar 2009 Blad 824 Du kan læse mere om undersøgelsen og de enkelte delprojekter i projektbeskrivelsen. Undersøgelsen er bestilt af Formandskabet for Skolerådet. Den forløber over en periode på 3 år. Offentliggørelse EVA offentliggjorde delrapport 1 i januar Delrapport 2 skulle oprindelig være offentliggjort i januar 2009, men den udskudte frist for kommunernes aflevering af kvalitetsrapporter betyder at delrapport 2 ligeledes er blevet udskudt. Til brug for sin beretning har formandskabet for Skolerådet anmodet EVA om at få en afrapportering på en del af delundersøgelse 2 i form af et notat om kommunernes handlingsplaner. EVA har offentliggjort notatet den 27. januar Delanalysen vil også indgå i den samlede delrapport 2 som EVA planlægger at offentliggøre den 19. maj Læs mere på National strategi for velfærdsuddannelser KL, FTF, Danske Regioner og Professionshøjskolernes Rektorforsamling definerer i den kommende tid en national strategi for at få flere unge til at tage en velfærdsuddannelse. BKF deltager i dette arbejde og BKF`s formand deltager i et møde med Undervisningsministeren herom d. 16. marts. Mere herom i kommende numre af BKF- nyt. De fleste vælger 2 linjefag i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har nu fået de foreløbige tal for den første årgangs valg af 2. og 3. linjefag og kan danne et foreløbigt overblik over årgangens samlede valg. De studerendes endelige valg forventes at ligge klar midt i maj. Hvor de studerende tidligere skulle vælge fire linjefag, skal de nu vælge to eller tre. Samtidig er der sket en nedgang i antal optagne studerende på læreruddannelsen de seneste år. Det betyder, at der er færre linjefagsvalg på den nye læreruddannelse end på den tidligere. På måletidspunktet var det samlede antal valg af linjefag på den nye uddannelse Det gennemsnitlige antal valg per årgang fra var Det svarer til en reduktion på 37 procent. Formålet med at reducere antal linjefag var at styrke den faglige fordybelse i det enkelte fag. For de fag, der har en lav søgning på landsplan, kan det blive aktuelt at etablere en arbejdsdeling mellem læreruddannelsesstederne inden for den enkelte professionshøjskole, så nogle fag kun bliver udbudt et sted.

6 Februar 2009 Blad 825 Et problem at færre søger at blive lærer Udviklingen skyldes i høj grad, at færre studerede end tidligere søger ind på læreruddannelsen. Det er derfor ikke sikkert, at problemet med den manglende tilgang i nogle fag kan løses ved at ændre strukturelt i uddannelsen. Læs mere på Sårbare børn har ringe fritidsliv Børn, der modtager sociale foranstaltninger, er ikke så aktive i fritiden som andre børn. De deltager ikke så ofte i organiserede fritidsaktiviteter som sport og musiktimer, og de trives generelt dårligere. Det viser ny rapport fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. I rapporten 11-årige børns fritid og trivsel bliver en række forskellige fritidsaktiviteter undersøgt for deres sammenhæng med trivsel hos 11-årige børn. Der er særligt fokus på børn, der modtager sociale foranstaltninger - fx psykologhjælp, hjælp fra en familiekonsulent eller penge til en fritidsaktivitet. Ser mere TV Familien størst betydning Både piger og drenge dyrker sport Undersøgelsen viser, at børn, der modtager sociale foranstaltninger, ikke er så aktive i deres fritid som andre børn. De deltager sjældent i organiserede fritidsaktiviteter som idræt, musiktimer eller ridning. De har også et ringere uorganiseret fritidsliv fx ser de mere fjernsyn og læser færre bøger. De har også færre tætte venskaber med andre børn og bliver oftere ofre for mobning. Generelt trives disse sårbare børn dårligere, de har mindre livsglæde og klarer sig dårligere i skolen. Men undersøgelsen kan ikke vise, at der er en klar positiv sammenhæng mellem fritidsaktiviteter og trivsel. Selvom visse organiserede idrætsaktiviteter under voksnes opsyn fx håndbold - er positivt forbundet med børns trivsel, er det ikke muligt at konkludere, at fritidsaktiviteter virker beskyttende for udsatte børn. Samlet har familiernes sociale forhold større indflydelse på et barns trivsel end fritidsaktiviteter. Undersøgelsen viser også, at piger i Danmark dyrker lige så meget sport som drenge. Men der er også visse forskelle mellem drenge og piger, når det gælder deres fritidsliv. Piger dyrker flere kulturelle aktiviteter end drengene. Pigerne har også flere venskaber og læser flere bøger, mens drengene ser mere TV. Pigerne hjælper desuden mere til hjemme med husarbejdet. Læs mere på Udsatte unge på kanten Unge mellem 14 og 16 år, der modtager forebyggende foranstaltninger, har massive problemer. De klarer sig dårligt i skolen og har det psykisk skidt. Det viser ny rapport fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

7 Februar 2009 Blad 826 Rapporten handler om kommunernes forebyggende foranstaltninger overfor de udsatte årige, der ikke er anbragt. Det kan fx være familiebehandling, kontaktperson eller skole- og dagtilbud. Rapporten kortlægger dels den hjælp, kommunerne tilbyder de unge, samt giver et billede af de unge, der modtager disse foranstaltninger. 21 kommuner har deltaget, og 12 unge er blevet interviewet. Har opgivet skolen Flere piger får psykologhjælp Fælles socialpædagogisk forståelse Størstedelen af de unge i undersøgelsen klarer sig skidt i skolen eller har helt opgivet at gå i skolen. De har ingen eller få venner, adfærdsproblemer og ofte konflikter med familien. De er også ofte syge, er rodet ud i kriminalitet eller har misbrugsproblemer. Mange af de unge har også oplevet mishandling i hjemmet faktisk i lige så stort omfang, som de unge, der er blevet anbragt uden for hjemmet. Størstedelen af de unge bor eller har boet alene sammen med deres mor. Familiebehandling er det mest almindelige tilbud til de unge og deres familier. Lidt flere drenge end piger modtager forebyggende foranstaltninger, piger får i langt højere grad psykologhjælp via samtaler, mens drengene oftere får praktiktilbud eller skole- og dagtilbud. Gennemgående er de unge, der er blevet interviewet til undersøgelsen, glade for tilbuddene fra kommune. Det fremgår tydeligt, at de mest tilfredse er dem, der har været med til at træffe beslutningen om foranstaltningen. Undersøgelsen viser, at det er meget forskelligt, hvilke og hvor mange foranstaltningstyper, kommunerne i undersøgelsen tilbyder samt hvordan foranstaltningerne er organiseret. Til gengæld bruger kommunerne samme type foranstaltninger overfor de samme type af problemer, de unge har. Det vil sige, at den socialpædagogiske forståelse af, hvad der hjælper, synes at være ens på tværs af kommunerne, mens udbuddet og organiseringen af tilbuddet varierer mellem kommunerne. Læs mere på og læs også om den seneste forskning vedrørende anbragte børn. Udvalg skal undersøge vækst i specialundervisning Udviklingen i folkeskolen har gennem de seneste to årtier været præget af en betydelig udgiftsvækst på specialundervisningsområdet. Der foreligger imidlertid ikke tal for udgifterne til den specialundervisning, som finder sted på de almindelige folkeskoler, idet udgifterne hertil ikke kan udskilles af udgifterne til den øvrige undervisning. Det er ikke kun udgifterne til specialundervisningen, der er steget. Det gælder også antallet af elever, som henvises til specialundervisning. Det vurderes, at cirka 20 procent af de midler, der tilføres folkeskolen, bruges på specialundervisning. Midlerne bruges dog ikke alene på specialundervisning i selve folkeskolen.

8 Februar 2009 Blad 827 De bruges også på specialundervisning, der finder sted i regionale tilbud og i særlige kommunale specialskoler. Specialundervisningsområdet skal analyseres Regeringen har i samarbejde med KL besluttet at lave en undersøgelse af specialundervisningsområdet i 2009, hvor målgruppen, omfanget og styringsmulighederne beskrives, og hvor specialundervisningsbegrebet analyseres. Undersøgelsen skal munde ud i en redegørelse til Folketinget. Desuden iværksættes i år et 3-årigt skoleudviklingsprogram omhandlende forskellige former for undervisningsdifferentiering, hvor det blandt andet afprøves, hvorledes undervisningsassistenter kan støtte elever med særlige behov. Læs mere på Festivaler i Danmark Alle kulturdirektører bliver i februar 09 kontaktet med spørgsmål om festivaler i de enkelte kommuner. Det sker som et led i en større analyse af kulturens rolle for byudviklingen i Danmark. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Anne Marie Berg, Københavns Universitet, amb@geo.ku.dk, tlf BKF s sekretariat: Børne- og Kulturforvaltningen Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf Fax bkf@bkchefer.dk