VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER NÅR EN MEDAREBEJDER MISTÆNKES FOR ET SEKSUELT OVERGREB MOD ET BARN ELLER EN UNG

Transkript

1 VEJLEDNING RESPEKT FOR GRÆNSER NÅR EN MEDAREBEJDER MISTÆNKES FOR ET SEKSUELT OVERGREB MOD ET BARN ELLER EN UNG Århus Kommune Børn og Unge

2 2 FORORD For at følge op på og tage ved lære af en alvorlig pædofilisag i en af byens daginstitutioner besluttede Børn og Unge at iværksætte en ni punkts plan, der skal forebygge overgreb på børn og unge i fremtiden. Et af disse tiltag har været en omfattende revidering af forvaltningens retningslinjer på området, hvilket har resulteret i denne vejledning Respekt for grænser Når en medarbejder mistænkes for et seksuelt overgreb mod et barn eller en ung. Målgruppen for vejledningen er ledere af kommunens daginstitutioner, skoler og klubber, og vejledningen skal opfattes som et redskab til at skabe åbenhed og debat om et emne, der kan være vanskeligt. Vejledningen skal sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar i forebyggelsen. Vejledningen har været grundlaget for kurset Respekt for grænser, som alle ledere i Børn og Unge har været på eller skal deltage i, og den har været i høring hos samtlige ledere af kommunens dagtilbud, skoler og FUtilbud, hos faglige organisationer, lederforeninger samt øvrige samarbejdspartnere. Vi takker for alle kommentarer og bidrag i form af høringssvar, som har været med til at kvalificere vejledningen. Da der er tale om en dynamisk vejledning, vil den løbende blive opdateret på basis af erfaringer, og når der foreligger ny viden på området. Det er også et krav til samtlige institutioner for 0-18 årige i Århus Kommune, at man en gang om året sætter vejledningen på dagsordenen og drøfter dens indhold med såvel personale som forældre. Vejledningen kan hentes elektronisk på Den findes desuden i tre miniudgaver, der er rettet mod henholdsvis de 0-6 årige, de 7-12 årige og de årige og henvender sig især til medarbejdere i Børn og Unges institutioner. Minivejledningerne kan hentes elektronisk på Det skal understreges, at enhver der har en mistanke om, at noget ikke er, som det burde være, er velkommen til at kontakte Børn og Unges Hotline på

3 3 1. INDLEDNING 4 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? 5 3. Hvordan reagerer BØRN på et OVERGREB? 6 4. Hvilke risikofaktorer skal Man være opmærksom på? 7 5. TIDEN FØR Sådan forebygges et OVERGREB Forebyggelse i institutionen Lederens rolle i forebyggelsen Forebyggelsen starter ved jobsamtalen 8 6. TIDEN UNDER sådan behandles en mistanke om overgreb Medarbejderens rolle Lederens rolle Områdechefens rolle Task force s rolle Hvis en medarbejder bliver mistænkt Samarbejdspartnere Afslutning af sagen TIDEN EFTER Sådan følges op på en mistanke om overgreb Områdechefens opgaver Psykologhælp Opsamling og evaluering Specialgruppens sammensætning og opgaver Task-force Task-force Begreber og lovgivning RELEVANT LITTERATUR OM SEKSUELLE OVERGREB KONTAKTOPLYSNINGER 26

4 4 1. INDLEDNING Formålet med denne vejleding er at sikre, at alle kender Børn og Unges beredskab ved seksuelle overgreb, eller når der er mistanke om et seksuelt overgreb mod et barn. Beredskabet er udviklet i samarbejde med Red Barnet og SISO. Beredskabet er dynamisk og vil ligesom denne vejledning blive løbende opdateret. I denne vejledning får du: Anvisninger på handlingsmuligheder samt kompetence- og kommandoveje. Sikkerhed for at huske det meste og det væsentligste. Fokus på barnet, forældrene og personalet. Råd og vejledning om den nødvendige hjælp til de implicerede parter. Vejledningen er et redskab, der skal bidrage til åbenhed og debat om seksuelle overgreb og sikre, at enhver medarbejder kender sin rolle og sit ansvar, hvis et barn bliver krænket seksuelt eller hvis man som medarbejder bliver udsat for mistanke. Udgangspunktet for sager om bekymring eller mistanke om seksuelt overgreb er: At man foretager en samlet og konkret vurdering. At man følger Børn og Unges ledelsesveje og går til sin nærmeste leder med en bekymring eller mistanke om et seksuelt overgreb. At man sikrer god, skriftlig dokumentation fra starten. Den primære målgruppe for vejledningen er Børn og Unges medarbejdere og ledere i såvel institutionerne som i forvaltningen. Institutioner er i denne sammenhæng dagtilbud, SFO-tilbud, skoler og FU-tilbud. Vejledningen omhandler mistanke mod - og overgreb begået af - en ansat i én af Børn og Unges institutioner. Seksuelle overgreb begået af forældre eller andre følger Børn og Unges almindelige sagsgang, dvs underretning til socialforvaltningen (uden samtykke, når mistanken rettes mod forældrene) Vejledningen behandler overgreb begået mod børn og unge i alderen 0-18 år. Vejledningen tager udgangspunkt i erfaringer fra andre kommuner, i Børn og Unges egne erfaringer samt i SISO s 1 inspirationskatalog til et skriftligt kommunalt beredskab. Materialet har fokus på 1) Forebyggelse, 2) Sagsforløbet ved en mistanke om seksuelle overgreb og 3) Opfølgningen efter at sagen er afklaret. Vejledningen skal ses i sammenhæng med kurset Respekt for grænser, som alle ledere i Børn og Unge skal deltage i som led i grunduddannelsen for ledere. På kurserne får lederne undervisning i årsagerne til overgreb, i at genkende karakteristiske træk hos personer, som begår overgreb mod børn og i at læse tegn og signaler fra børn udsat for overgreb. Desuden lærer lederne, hvordan de skaber et åbent samarbejdsklima, og hvilken rolle de har i forebyggelse og ansættelsesmæssige aspekter. 1) SISO Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle overgreb mod børn, Servicestyrelsen, velfærdsministeriet. Vejledningens forudsætninger Overgrebet er af seksuel karakter. Den krænkede er et barn eller en ung i alderen 0 18 år. Der er tale om en bekymring eller mistanke, der vedrører en ansat i en institution under Børn og Unge.

5 5 2. HVAD ER ET SEKSUELT OVERGREB? I Danmark er det strafbart at inddrage børn i voksnes seksuelle aktiviteter. Et overgreb kan være af fysisk, psykisk eller seksuel karakter, og det er ligegyldigt, om barnet eller den unge har samtykket inden overgrebet. Strafferetsmæssigt er området opdelt i fire forskellige tilgange: Incest (blodskam). Det vil sige samleje med en slægtning i nedadstigende linie eller samleje mellem bror og søster. Samleje eller anden kønslig omgang med et barn under 15 år. Aldersgrænsen er 18 år, hvis barnet /den unge er betroet en til undervisning eller opdragelse. Blufærdighedskrænkelse, der bl.a. omhandler blotteri, samt besiddelse og /eller distribution af børnepornografi. Køb af seksuel ydelse fra prostitueret under 18 år. For at få et fælles grundlag for at observere, lytte og reagere på mistanke om seksuelle overgreb er det nødvendigt med en fælles forståelse af begrebet og i Børn og Unge har vi valgt C.H. Kempes definition: Der er tale om et seksuelt misbrug, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af, udviklingsmæssigt ikke er parat til, og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller aktiviteter af denne karakter, der overskrider samfundets sociale og retslige normer (Kempe, CH (1978) Når voksne bearbejder eller overtaler børn og unge til seksuel aktivitet (Grooming) På engelsk anvendes begrebet grooming om den proces, hvor krænkeren bearbejder, overtaler, forfører og manipulerer et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter på den voksnes præmisser. En groomingproces begynder allerede den første gang, krænkeren får kontakt med det potentielle offer. Krænkeren vil typisk have kontakt med flere børn på en gang, for på den måde at udvælge de svageste, der er de letteste at manipulere ind i et spindelvæv af løgne, tjenester og falsk omsorg, så det senere vil være muligt uden fysisk vold eller tvang - at forgribe sig på barnet seksuelt. Denne groomingproces får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen, som både børn og voksne er glade for og føler sig loyale overfor. Grooming indvirker også på de voksne som ofte bliver vildledt af, at børnene virker meget glade for den mistænkte. Kathrine Zeuthen skriver i artiklen Barnlig seksualitet og seksuelle overgreb : Det seksuelle overgreb rykker hele tiden ved barnets forsøg på at forstå verden. Det seksuelle overgreb kan ske, fordi barnet ikke er i stand til at skelne mellem den voksne omsorg og det seksuelle overgreb, fordi denne skelnen er noget, barnet lærer af den voksne. Det vil sige, at barnet ikke kan beskytte sig mod de seksuelle overgreb, da det endnu ikke ved, hvad det er. 3 Børn og unges brug af chatrum 4 Det er blevet lettere for voksne med seksuel interesse for børn og unge, at få kontakt med dem gennem chatrum. En krænker kan ubemærket og anonymt skabe relationer til børn og unge for efterfølgende at mødes med dem anonymt og misbruge dem seksuelt. Denne form for grooming kan være svær at identificere, da der ofte er tale om en lang og skjult proces, hvor krænkeren bearbejder barnet /den unge ved at udvikle fortrolighed og vise forståelse og empati. Efterhånden går det langsomt over i modydelser, der over tid udvikler sig til seksuelle krav overfor barnet eller den unge. 2) Se mere på værktøjskassen Hvad er et seksuelt overgreb?, i undervisningsmaterialet fra kurset Respekt for grænser og C.H. Kempe 3) Seksuelle overgreb mod børn og unge - en antologi om forebyggelse og behandling (Kathrine Zeuthen, 2006, dk) 4)

6 6 3. HVORDAN REAGERER BØRN PÅ ET OVERGREB? Børn har forskellige måder at reagere på, når de er udsat for overgreb. Det kan bl.a. være at vise en seksualiseret adfærd, som ikke svarer til deres alder og modenhed. De kan også reagere, som om de har været udsat for omsorgssvigt og derfor mistrives. Eller de kan få sociale og følelsesmæssige vanskeligheder. Generelt gælder det, at hvis et barns adfærd afviger fra, hvad du normalt kan forvente af et barn i den pågældende alder, så er der grund til at skærpe opmærksomheden på barnet. Børn, som har oplevet omsorgssvigt og mistrivsel kan blive indadvendte, stille og isolere sig. De kan også blive udadvendte, aggressive og styrende. Herunder kan du se eksempler på et barns reaktioner, når de oplever sociale og følelsesmæssige vanskeligheder 5 : Barnet virker angst /skræmt Barnet bliver meget ukoncentreret i sine aktiviteter Barnet holder sig meget for sig selv eller bliver holdt udenfor af de andre børn Barnet klæber til de voksne eller tager afstand fra dem Barnet har fysiske tegn på omsorgssvigt. F. eks. manglende renlighed eller blå mærker Barnet bliver meget indadvendt eller aggressivt Barnet er ukritisk i sin kontakt Barnet er ekstremt påvirkeligt af uro i omgivelserne Barnet udviser hyperaktivitet (urolig), som ikke umiddelbart ser ud til at stamme fra medicin Barnet har ufrivillig vandladning eller afføring Barnet går tilbage til et tidligere udviklingstrin Barnet vagabonderer og strejfer påfaldende rundt Barnet sætter ild til ting i sine omgivelser Barnet stjæler Barnet har en underlig, påfaldende og negativ adfærd Barnet får eller har spiseforstyrrelser Reaktionerne betyder ikke i sig selv, at et barn er udsat for overgreb. Men hvis flere af reaktionerne optræder hos et barn på samme tid, kan det være tegn på, at noget er galt, og at du skal drøfte dine observationer med en kollega eller din nærmeste leder. 5) Eksempler fra bl.a. Familiehjælpecenteret, København Ø. 1999

7 7 4. HVILKE RISIKOFAKTORER SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ? Udsatte børn Især udsatte børn har en særlig risiko for at blive udsat for overgreb. Børn er særligt udsatte, når de har oplevet: Opvækst under ustabile familieforhold Anbringelse uden for hjemmet Vold i hjemmet Mobning Skoleskift, som kan gøre det svært at etablere relationer til andre børn og voksne Belastende oplevelser som sygdom og død i familien Dårlig kontakt til forældrene Ensomhed Enkeltvis og isoleret er faktorerne ikke en særlig risiko, men har et barn oplevet flere af de nævnte forhold, er der en øget risiko for, at barnet vil opleve et overgreb. Leder og medarbejdere skal derfor særligt følge trivslen hos et sådant barn. Hvis du har en fornemmelse af, at der er en forandring i barnets adfærd, men uden at du har en konkret viden, skal din bekymring føre til en observation af barnet over en fastsat periode. Skriv din observationer ned og drøft sagen med din nærmeste leder og forældrene. (Se i øvrigt afsnit 6.1) Børn med handicap Børn med handicap kan være særligt udsatte for overgreb. De kan have et konkret behov for hjælp til personlig pleje og hygiejne, og så kan grænserne for det, som andre vil opleve som intimsfæren, let blive brudt. Det kan være svært at vurdere, om en berøring sker tilfældigt eller bevidst. Når du omgås børn med handicap, kan det være vanskeligt at tolke og forstå barnets reaktioner 6. Derfor er det vigtigt at vurdere, om der er noget i barnets reaktioner, der ikke kan forklares umiddelbart, ved at lytte til barnet og være opmærksom på ikke verbale signaler. Det er vigtigt, at børn med handicap lærer at sige fra og sætte grænser. Det gør barnet mindre sårbart. Børnene skal vide, at det er OK at sige nej, og at det kun skal sige ja til det, det har lyst til. Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det kan lide og ikke kan lide. På den måde finder barnet ud af, hvad der er OK, og hvad der ikke er OK. Vi ved: At børn med handicap lige så ofte udsættes for seksuelle overgreb, som børn uden handicap At børn med handicap ofte udsættes for flere overgreb af den samme krænker 7 At mange overgreb ikke anmeldes. 6) Se mere på 7) Se mere på www forebygovergreb.dk

8 8 5. TIDEN FØR SÅDAN FOREBYGGES ET OVERGREB Vi forebygger i Børn og Unge ved: At sikre dialog og en åben kultur omkring emnet, så medarbejdere og forældre føler sig trygge ved at drøfte iagttagelser og mistanker At have fokus på særlige risikofaktorer Gennem gode procedurer, når vi ansætter personale Via et godt beredskab, som altid er klar til brug og er opdateret Gennem bevidst arbejde med temaet Respekt for grænser i både personale- og forældregruppe Gennem særlig støtte og hjælp til forældrerollen, når der er behov for det 5.1. Forebyggelse i institutionen Den bedste forebyggelse mod overgreb på børn og det gælder overgreb af enhver art - er en pædagogisk praksis, hvor der er et fælles værdigrundlag, en pædagogisk målsætning, en synlig leder og et arbejdsklima, hvor det er naturligt til stadighed at diskutere sin egen og hinandens måde at gøre tingene på. Børn har brug for omsorg for at kunne udvikle tillid til sig selv og omverdenen. Det betyder, at børn har brug for voksne af begge køn, som de kan knytte sig til, og som kan indleve sig i barnets følelses- og udviklingsbehov. Det betyder bl.a. at børn har brug for tæt fysisk kontakt til voksne, der rører og tumler med dem. Udgangspunktet for det tætte samvær mellem barn og voksne er barnets behov ikke den voksnes. Det betyder, at du som voksen skal kunne reagere forskelligt i forskellige pædagogiske situationer og være opmærksom på, at barnets behov ændrer sig med alderen. Som ansat i en institution skal du være bevidst om forskellige normer og grænser for samværet.. Som ansat er du fagperson - og ikke privat. Det skal afspejles i sprog, kropslig udtryk og handling. Du har ansvaret for at der er tale om en professionel relation, som bygger på institutionens fælles normer og grænser, disse skal være til debat både i personalegruppen og i forældrekredsen. Én gang årligt skal de gennemgås og eventuelt justeres. Relationen voksen-barn adskiller sig fra en lang række andre relationer ved at være asymmetrisk. Børn og voksne er ligeværdige, men de er ikke lige. Det er altid dig som voksen, der har ansvaret - også for at sætte grænser i forhold til barnet og forblive professionel i relationen. Som ansat i en institution skal du blande dig i andres arbejde, hvis en kollega eksempelvis: Låser døren til et rum sammen med et barn eller en gruppe af børn Taler nedladende til et barn Er kærlig udover almindelig opmærksomhed og omsorg for et barn Virker truende eller voldsom overfor et barn 5.2. Lederens rolle i forebyggelsen Institutionens leder er ansvarlig for, at de pædagogiske grænser og normer overholdes. At regler og holdninger til dem regelmæssigt drøftes på møder, hvor den pædagogiske praksis også formuleres, evalueres og begrundes. Institutionens retningslinjer skal drøftes, og medarbejderne skal have klare og synlige rammer for arbejdet. Lederen skal sikre, at medarbejderne åbent og trygt kan tale højt om de iagttagelser, de har gjort Forebyggelse begynder ved jobsamtalen 8 Selv om man som leder skærper sin ansættelsespraksis, kan man ikke gardere sig hundrede procent mod forekomsten af seksuelt misbrug. Det er derfor vigtigt, at lederen til stadighed er opmærksom på børns tegn og signaler og er parat til at stille skarpt på personalets praksis. Forberedelse af jobsamtalen Som det første skal du som leder indhente straffeattest og børneattest på ansøgeren. Det er umuligt at give en entydig personprofil på en krænker, men en seksuel krænker er ofte karakteriseret ved en hæmmet følelsesmæssig udvikling og ved at have svært ved at fastholde et mål. Det gælder f. eks. i form af hyppige jobskift og boligskift. En krænker mangler ofte proportionssans, nuanceringsevne og evne til at reorganisere tanker og følelser ud fra erfaringen. En krænker vil ofte være upåvirkelig i sine synspunkter. 9 8) Fra BU`s kurser Respekt for grænser 9) Fra Niels Peter Rygaards bog: Børn og unge med tilknytningsforstyrrelser

9 9 Som leder skal du ved ansættelsessamtalen være opmærksom på følgende Læg mærke til den måde, ansøgeren svarer på spørgsmål. Det er vigtigere, end hvad emnet lige er. Kan ansøgeren være konkret, saglig, reflekterende og sammenhængende i sin måde at svare på? Eller er der fravær af overvejelser, refleksion, tvivl, skyld, evnen til at se eget ansvar eller evnen til at forstå andres følelser og motiver? Bed f.eks. ansøgeren beskrive en vanskelig situation med et barn og vurder svaret ud fra; er der refleksion over hvordan ansøgeren selv påvirkede situationen, beskrivelse af tvivl, eller lægges ansvaret på andre (eksempelvis barnet), er der meget vage eller verdensmesteragtige svar, foragtende eller nedgørende udtalelser, eller er de spejlinger af det, som ansøgeren tror, du gerne vil høre som en selvstændig stillingtagen Vurder, om der opnås god jævnbyrdig kontakt med ansøgeren. Interview om personlige relationer og interesser og vurder, om ansøgeren har gode relationer til andre voksne (f.eks. venskab, parforhold, aktiviteter). Indhent altid referencer fra tidligere arbejdssted. Du skal som leder i ansættelsessamtalen bruge din sunde fornuft og naturlige dømmekraft til at vurdere helhedsindtrykket af ansøgeren bl.a. ud fra ovenstående vejledende vurdering. Interview ansøgeren grundigt, hvis det er første gang vedkommende arbejder indenfor det pædagogiske felt. Bed f.eks. ansøgeren beskrive sig selv og overvej, om beskrivelsen virker sammenhængende.

10 10 6. TIDEN UNDER SÅDAN BEHANDLES EN MIS- TANKE OM ET OVERGREB Generelt gælder det for alle medarbejdere, at forældres og andres henvendelser med bekymringer om overgreb skal skrives ned og viderebringes til nærmeste leder Medarbejderens rolle Hvis du får en henvendelse eller selv har en bekymring eller mistanke om seksuelle krænkelser af et barn /en ung: Har du en konkret mistanke om, at et barn har været udsat for en grænseoverskridende seksuel hændelse, enten ved at barnet eller den unge fortæller dig det, eller du konkret overværer det seksuelle overgreb, skal du gå til din nærmeste leder hurtigst muligt. Efterfølgende noteres hændelsen og de videre handlinger i forhold til jeres konkrete viden. Enhver henvendelse og ethvert signal om overgreb skal tages alvorligt. Ofte er det forældre, der kommer til dig med en bekymring om et seksuelt overgreb på deres barn. Barnet har fortalt om en hændelse i institutionen, eller forældrene har overhørt en samtale med et andet barn, hvorefter barnet har betroet sig til forældrene. Bed forældrene om at nedskrive deres samtale med barnet. Gå herefter til din nærmeste leder med forældrenes bekymring, eventuelt sammen med forældrene. Når du får en henvendelse fra forældre med en bekymring mod en af dine kollegaer, må du ikke drøfte det med andre end din leder. Sådan handler du på din bekymring, mistanke eller viden: Ved bekymring: Eksempel: En diffus oplevelse af at noget er galt. Skal du: Observere barnet og dets omgivelser med henblik på at analysere bekymringen. Skriv din fornemmelse ned og viderebring den til nærmeste leder. Ved mistanke: Eksempel: Stærk mistanke, der bygger på udsagn, eller svag mistanke, der bygger på tegn og signaler på mistrivsel, eller indirekte udsagn. Skal du: Formulere mistanken skriftligt på baggrund af konkrete observationer og kontakte nærmeste leder. Derudover bør du vurdere barnets beskyttelsesbehov samt drøfte det videre forløb med din leder. Ved konkret viden: Eksempel: Vidners forklaring, fund ved lægeundersøgelse eller tilståelse fra krænker. Skal du: Formulere din viden skriftligt. Kontakte din leder, der sørger for at underrette områdechefen med det samme 6.2. Lederens rolle Hvis du som leder modtager en henvendelse om bekymring for, mistanke eller viden om, at et barn udsættes for seksuelle overgreb af en ansat, foretager du en vurdering af oplysningerne. Du kan bl.a. søge supplerende hjælp hos dit netværk af lederkolleger, Videncenter for Pædagogisk Udvikling eller HOT linen i Børn og Unge. Det er altid dig som stedets leder, der har ansvaret for behandlingen af mistanken eller viden om et overgreb mod et barn. Dette gælder, uanset hvor og hvornår hændelsen er sket.

11 11 Lederens handlemuligheder: Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den skriftlige og mundtlige viden, du har fået: Hvad er observeret? Hvornår er det observeret? Hvor er det observeret? Hvilke personer er involveret? Er der tale om en enkelt hændelse eller flere hændelser? Skriv ned, hvad du har hørt. Vær konkret. Tag kun den viden med, som du ser og er bekymret for. Drøft altid bekymringen med din nærmeste leder. Hvis I vurderer, at der ikke er grundlag for, at der skal ske mere i sagen, sender I en skriftlig redegørelse om sagen til områdechefen, og der lægges en kopi i personalemappen. Hvis I vurderer, at der er behov for hjælp, orienterer I områdechefen, som herefter vil igangsætte en udredning af mistanken. Ofte medinddrages eksterne og interne eksperter, som f.eks socialforvaltning og politi Områdechefens rolle Der er to måder, hvorpå en områdechef kan vurdere sagen. Når det er en tilsyneladende grundløs mistanke. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises. Selv om en sag vurderes som åbenbar grundløs, kan der være behov for at foretage dele af proceduren som i de sager, hvor mistanken ikke er åbenbar grundløs. Når en områdechef modtager en henvendelse fra en leder, kontakter han eller hun sammen med en konsulent fra Videncenter for Pædagogisk Udvikling den lokale institution. Områdechefen kan stille spørgsmål som: Hvornår har hændelsen fundet sted? Hvordan er hændelsen beskrevet af den eller de personer, der har kontaktet den lokale leder? Hvad er barnets alder, og hvordan er dets udvikling, adfærd og samspil med de andre børn og voksne? Hvad har lederen foretaget sig hidtil? Er personalet orienteret? Er forældregruppen orienteret? Er bestyrelsen orienteret? Hvem kender i øvrigt til henvendelsen? Det er vigtigt at påpege, at ingen sager er ens. Derfor har hver enkelt sag samme procedure men sit eget forløb. Herefter har områdechefen ansvar for følgende: Områdechef, konsulent og stedets leder orienterer efter samråd med politiet den medarbejder, der er under mistanke. Inden mødet med den mistænkte aftales centrale spørgsmål, samt hvem der deltager og deltagernes roller under samtalen. Medarbejderen får tilbudt bisidder, f.eks. sin faglige organisation. Det anbefales, at medarbejderen også modtager tilbud om psykologbistand efter samtalen. Samtalen afholdes med den mistænkte, og det vurderes, om der er en bestyrket grund til mistanke, eller om der ikke er. Områdechef, konsulent og den lokale leder vurderer, om der skal ske yderligere afklaring i form af samtaler med eksempelvis personalet. Der kan være behov for at få beskrevet et dagsforløb mellem barnet og den konkrete voksnes færden f. eks.: Hvem har set barnet eller været sammen med det eller den voksne i løbet af dagen? Hvornår har de været alene i et rum eller på legepladsen?

12 12 Med udgangspunkt i spørgmålene hvem, hvad, hvornår og hvorhenne foretages en udredning af hændelsesforløbet for alle implicerede. Områdechefen og konsulenten vurderer i samarbejde med den lokale leder samt eventuelt bestyrelsesformand, om - og eventuelt hvornår - forældre og bestyrelse skal orienteres. Områdechefen orienterer og giver Børn og Unge-chefen en vurdering af sagen. Herefter laves en redegørelse for det videre forløb ud fra, om der er tale om en tilsyneladende uberettiget mistanke eller om en mistanke, der ikke med sikkerhed kan afvises. Der må maksimalt gå tre dage, fra medarbejderen præsenteres for en mistanke, til der er truffet beslutning om det videre forløb i sagen. Da Børn og Unge ser det som en erhvervsrisiko ved arbejdet, at ansatte kan blive mistænkt for seksuelle overgreb på børn, skal lederen af institutionen indsende en arbejdsskadeanmeldelse på den medarbejder, der mistænkes. Hvis mistanken tilsyneladende er uberettiget Områdechefen orienterer stedets leder og andre implicerede i sagen. Områdechefen har desuden ansvaret for at sikre en opfølgning i forhold til de involverede: personalet, forældrene og børnene. Opfølgningen kan ske ved at sparre med lederen, ved at give råd og vejledning eller holde møder med forældre og personale samt tilbyde psykologhjælp og støtte. Forældrene skal underskrive et referat af mødet, hvor det blev besluttet at frafalde anklagen eller mistanken. Det er selvfølgelig bedst, hvis beslutningen træffes i enighed. Hvis forældrene ikke er enige i den trufne beslutning, kan de klage efter de sædvanlige procedurer i Børn og Unge. Forældrene har desuden altid mulighed for at anmelde sagen til politiet. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Områdechefen indkalder Børn og Unges specialgruppe 10 efter samråd med Børn og Unge-chefen. Gruppen samles i løbet af en time. I specialgruppens møde deltager områdechefen fra det pågældende område den lokale leder og eventuelt den pædagogiske leder. Gruppen gennemgår hændelsen og forløbet. Specialgruppens rolle På det første møde i gruppen aftales følgende: Sagens særlige karakter belyses. Hvem har ansvaret for kommunikationen til de centrale og decentrale led. Hvilke opgaver skal udføres. Procesplan, referater, tidslinier og kontakt til øvrige instanser. Afklaring af roller i gruppen. Den lokale leders opgaver afhænger eksempelvis af involvering i institutionen og sagen. Henvendelse til politiet for vejledning. På det første møde i specialgruppen nedsættes en task force, der skal arbejde konkret med sagen. 10) Specialgruppen beskrives nærmere i afsnit Task forcen s rolle Task forcen består af de lokale ledere, en områdechef og en pædagogisk konsulent fra specialgruppen. Herudover kan task forcen få ekspertbistand fra videncentrene i Børn og Unge samt eksternt hos Rådgivningscentret, politiet, socialforvaltningen eller Center for Børn udsat for Overgreb på Århus Universitetshospital Skejby. Områdechefen har ansvaret for task forcen, der refererer til specialgruppens formand, som er børn og unge-chef. Task forcen fordeler roller og opgaver, bl.a. opfølgning i forhold til den krænkede og familien, den mistænkte / personalet, samt orientering af alle relevante parter. Der etableres altid et møde med forældre og eventuelt barnet/den unge, hvor forældrene bliver oplyst om områdechefens/den pædagogiske konsulents funktion i forhold til støtte og vurderinger. Forældrene tilbydes råd og vejledning eller informationer, der kan hjælpe dem med at vurdere, hvad de videre vil foretage sig.

13 13 Task forcens opgaver: Forældrene til det barn eller de børn, der er involveret i sagen, vejledes om mulighederne for at få krisehjælp ( se afsnittet om samarbejdspartnere, der giver råd og vejledning samt krisehåndtering). Orientering om muligheden for at indgive politianmeldelse. Forældrene får en orientering om det videre forløb i sagen. Skriv altid referat af mødet med forældrene og få deres kommentarer til referatet. Forældrene orienteres om muligheder for rådgivning og vejledning undervejs i forløbet hos f.eks.: Rådgivningscentret1, PPR, Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) på Århus Universitetshospital Skejby, Østjyllands Politi. Når en mistanke ikke afvises som åbenbar grundløs, skal alle berørte parter i institutionen have en orientering. Områdechefen skal sikre, at alle implicerede forældre bliver informeret om, at de kan få støtte fra Rådgivningscentret, og at de bliver tilbudt løbende information om sagsforløbet f.eks. via mails. Områdechefen skal også orientere om, at der er rettet en mistanke mod en medarbejder for at have begået overgreb mod et barn, at sagen er ved at blive undersøgt, og at Børn og Unge og politiet er inddraget. Alle berørte parter som personale og forældre skal have en orientering 11 om: At der er en hændelse, en mistanke eller en viden. At der er foretaget en politianmeldelse. Hvordan Børn og Unge håndterer/vil håndtere sagen. Muligheder for støtte og rådgivning til de involverede. Personalet i institutionen orienteres: Områdechefen sikrer, at alle orienteres om, at personalet har personlig tavshedspligt. Sagen kan ikke diskuteres med nogen udenfor personalegruppen. Forældre orienteres: Efter aftale med politiet skal forældre og eventuelt forældre på steder, hvor den mistænkte tidligere har været ansat, orienteres. Dette overvejes i samråd med specialgruppen. Områdechefen deltager altid i orienteringen på et forældremøde og har fokus på følgende: Den konkrete mistanke (under hensyntagen til tavshedspligten). At Børn og Unges ansvar og opgaver i denne type sager tages meget alvorligt. Orientering om tavshedspligten, og hvad det betyder for forældrenes viden. Erfaringer fra lignende sager om forløb og afslutning. Erfaringer med forældres eventuelle utryghed ved at sende deres børn i institutionen samt bekymringer for børnenes og de unges reaktioner. At forældrene kan henvende sig til stedets leder eller områdechefen, hvis de har konkrete klager og/eller observationer. Institutionen orienterer efter vejledning og rådgivning fra specialgruppen 2 børnene eller de unge om sagen. Forvaltningen orienteres internt. Mediekommunikationen forberedes. 11) Af offentlighedslovens 27, der omhandler offentligt ansattes tavshedspligt, fremgår det, at der ikke må udleveres fortrolige oplysninger til private (dvs. bl.a. forældre)

14 HVAD SKER DER, HVIS DU SOM MEDAR- BEJDER BLIVER MISTÆNKT FOR SEKSU- ELLE OVERGREB PÅ ET BARN ELLER UNG Hvis en medarbejder bliver mistænkt for at overskride et barns grænser og begå seksuelt overgreb, skal den nærmeste leder vurdere om mistanken er åbenbart grundløs. Hvis mistanken viser sig at være grundløs Lederen indkalder medarbejderen til et møde og orienterer om mistanken og dennes vurdering af sagen. Det vurderes i den enkelte sag, om områdechefen skal deltage. Der udarbejdes et referat fra mødet. Herefter iværksættes en proces, i samarbejde med Rådgivningscentret, med henblik på medarbejderens tilbagevenden til arbejdspladsen. Den øvrige medarbejdergruppe orienteres om henvendelsen. Hvis mistanken ikke med sikkerhed kan afvises Områdechefen kontakter Børn og Unge-chefen, der er formand for Specialgruppen. I samarbejde vurderes det, om Specialgruppen skal indkaldes for en nærmere udredning af mistanken. Politiets team, der arbejder med seksuelle overgreb, kontaktes for en forhåndsvurdering af sagen. Specialgruppen kan samles i løbet af én time. Når Specialgruppen mødes, deltager den lokale leder, medarbejderens nærmeste leder og områdechefen i mødet. I den nærmere udredningsfase nedsættes en task-force, der referer til børn og unge-chefen. Task-forcen består af: områdechef, lokal leder, medarbejderens nærmeste leder samt den pædagogiske konsulent fra Specialgruppen. Politianmeldelse Hvis Specialgruppen i samarbejde med politiet vurderer, at der er grundlag for en politianmeldelse, overdrages sagen til Politiet. Det aftales i samarbejde med politiet, om medarbejderen orienteres fra arbejdsstedet om politianmeldelsen. Specialgruppens udredning Som mistænkt i en sag, hvor der ikke er grundlag for en politianmeldelse, vil medarbejderen blive indkaldt til en samtale med task-forcen. Medarbejderen har ret til at have en bisidder med til mødet f.eks. faglig organisation, hvilket Børn og Unge vil anbefale. I samtalen vil medarbejderen blive informeret om den mistanke, der er rettet mod den pågældende, samtidig med at medarbejderen vil få mulighed for at komme med sin version af sagen. På baggrund af samtalen vurderer task-forcen det videre forløb i sagen. Er der tale om yderligere udredning, vil medarbejderen blive fritaget for tjeneste indtil sagen er belyst og blive bedt om at aflevere sine nøgler til institutionen. Som mistænkt i en sag vil medarbejderen altid få tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret. Task-forcen orienterer det øvrige personale i institutionen. Personalet vil efterfølgende få tilbudt krisehjælp fra Rådgivningscentret. En mistanke mod en kollega påvirker hele personalegruppen, hvorfor de skal bearbejdes i fællesskab og gøres til en fælles udfordring.

15 Samarbejdspartnere Der er forskellige muligheder for krisehjælp til børn, forældre og medarbejdere afhængig af behov og omfang. Nedenfor er nævnt nogle af de samarbejdspartnere, som Børn og Unge benytter i situationen. Henvendelse sker via områdechefen. Rådgivningscentret Rådgivningscentret udfører både generel og akut hjælp i en krisesituation i forhold til forældre og personale. Når der er tale om seksuelle krænkelser af børn, er der mange modsatrettede følelser på spil, og håndteringen heraf kræver professionel vejledning og rådgivning af forældre og personale. Rådgivningscentret har erfaring med både barnets og forældrenes reaktioner i sådanne sager, og hjælpen henføres altid til den konkrete sag. Rådgivningscentret Langenæs Allé Århus C. Telefon: Mail: rc@msb.aarhus.dk Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Der er tale om et samarbejde mellem Østjyllands Politi, Retsmedicinsk Institut og Århus Universitetshospital, hvor der gives rådgivning og vejledning i forbindelse med seksuelle overgreb på børn og unge. CBO modtager børn med kliniske symptomer på overgreb(fysisk eller seksuelt) til lægeundersøgelse ved børnelæge. Børnene henvises via egen læge, skadestuen eller kommunal børn og unge læge. Der kan desuden ydes akut psykologhjælp til disse familier. Familier kan ikke henvende sig direkte Hvis der er sket en politianmeldelse, vil videoafhøringen af de 3-12 årige børn foregå i CBO Hvis politiet begærer retsmedicinsk undersøgelse, foretages denne på CBO Center for Børn udsat for Overgreb (CBO) Århus Universitetshospital Skejby Brendstrupgårdsvej Århus N. Telefon: Falck Århus Kommune har en aftale med Falck A/S om psykologisk krisehjælp. Alle medarbejdere i Børn og Unge er omfattet af aftalen, som betyder, at der ydes hurtig og professionel hjælp. Konkret omfatter aftalen: Adgang til Falcks Vagtcentral for psykologisk bistandhele døgnet Telefonisk døgnrådgivning af psykolog indenfor to timer Bistand til krisestyring til den ramte ledelse og medarbejdere af særligt uddannet personale fra Falck Healthcare inden for to timer Individuel psykologisk bistand til den berørte medarbejder indenfor 36 timer fra rekvisition Østjyllands Politi Børn og Unge har et indgående og løbende samarbejde med det team, som Østjyllands Politi har nedsat til håndtering af sager om overgreb mod børn. Østjyllands Politi har i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet nedsat en gruppe med fem medarbejdere og en leder, der har særlig for fokus på seksuelle overgreb mod børn. Gruppen består af specialuddannede videoafhørere, som har til opgave at afhøre børn, der har været udsat for overgreb eller været vidne til seksuelle overgreb mod andre børn. Børn kan blive videoafhørt, indtil de er fyldt 12 år. Specialgruppen har et tæt samarbejde med Østjyllands Politi i forbindelse med: Råd og vejledning i en verserende sag Forespørgsel i forbindelse med en sag Politiets vurdering i samarbejde med specialgruppen, om en sag skal politianmeldes Samarbejde i konkrete sager omkring presseudtalelser og forløbet i sagen Evalueringsmøde efter en sag er afsluttet, dels med henblik på yderligere kvalificering af samarbejdet, dels for at udvikle specialgruppens ekspertise. Socialforvaltningen Børn og Unge har et indgående samarbejde med socialforvaltningen og de fire socialcentre omkring sager, hvor børn og unge udsættes for seksuelle overgreb. SISO Børn og Unge har et indgående samarbejde med Videncenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn (SISO), Servicestyrelsen (Velfærdsministeriet).

16 Afslutning af sagen Sagen kan afsluttes ved: Anklagemyndigheden kan med baggrund i politiets efterforskning opgiver at rejse tiltale. Der kan gå op til tre måneder, før en sådan afgørelse foreligger. At forældrene efter undersøgelse af sagen udtrykkeligt lader anklagen bortfalde og trækker en eventuel politianmeldelse tilbage. At der rejses tiltale med efterfølgende domsfældelse og personalejuridiske konsekvenser. Når sagen er afsluttet, iværksættes en procedure, som afhænger af den trufne afgørelse. Hvis sagen bortfalder: Efter afslutningen af en sag vurderer Børn og Unge i samarbejde med forældrene og Rådgivningscentret, om der er behov for særlig bistand til forældrene og/eller barnet eller den unge. Hvis der vurderes at være brug for et videre forløb, udfærdiges en underretning 12 til socialforvaltningen. Her vurderer man, i hvilket omfang den ønskede støtte kan bevilges. Områdechefen sikrer at der bliver taget hånd om den tidligere mistænkte medarbejder. Herunder indgås i samarbejde med medarbejderen aftaler om en kontinuerlig kontakt i én periode efter sagens afslutning. Uanset sagens udfald lægges notat med oplysninger om problemstilling og konklusion på personalesagen. Områdechefen inviterer den tidligere mistænkte og dennes leder til møde, hvor det udtrykkeligt bekræftes, at vedkommende nu ikke mere er anklaget, og at sagen er afsluttet. Områdechefen inviterer forældrene til barnet og stedets leder til et møde om barnets fremtid i institutionen, skolen eller klubben. Desuden bør områdechefen sørge for, at der etableres et møde mellem den tidligere mistænkte medarbejder og forældrene med henblik på fremtidigt samarbejde. Hvis der sker domfældelse i sagen: Der træffes beslutning om tjenestelig reaktion. 12) Se Underretninger når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp, Socialforvaltningen, Århus Kommune.

17 17 7. TIDEN EFTER SÅDAN FØLGES OP PÅ EN MISTANKE OM OVERGREB Når en sag er blevet behandlet og afgjort, er det vigtigt at sikre en opfølgning i forhold til de involverede børn, forældre og personale. I Børn og Unge er denne langsigtede indsats områdechefens ansvar. Desuden skal forløbet altid evalueres for at opnå den bedst mulige forebyggelse Områdechefens opgaver Opfølgning i forhold til de involverede. Når der er indgivet politianmeldelse i en sag, følger den politiets procedurer herfor. Når sagen er afsluttet hos politiet, skal områdechefen fortsat have opmærksomheden rettet mod de involverede. Målet er nu at komme videre Psykologhælp Er der behov for psykologhjælp, kan PPR-enhederne og / eller psykologer ved Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik tilbyde følgende almene tilbud: Personale i skoler og institutioner kan, hvis de oplever børn i vanskeligheder eller har mistanke eller viden om overgreb, få råd og vejledning hos skolens eller institutionens egen kontaktpsykolog. Psykologen kan rådgive om det daglige pædagogiske arbejde med barnet. Medarbejderen kan også benytte den aftale om psykologbistand, som Børn og Unge har med Falck. Forældre kan på samme måde få råd og vejledning hos den kontaktpsykolog, der betjener institutionen eller skolen, som barnet er tilknyttet. Udover råd og vejledning vil psykologen kunne bidrage med vurdering af barnets behov for evt. yderligere bistand, der nødvendiggør inddragelse af andre professionelle, herunder de sociale myndigheder eller lægesagkyndige. Børn kan ved mistanke eller viden om overgreb tilbydes kontakt til psykologen i barnets institution eller skole. Psykologen kan vurdere, om barnet har behov for at få hjælp fra andre professionelle, herunder om barnet har behov for en egentlig psykologisk behandling. Forældre til det krænkede barn skal informeres om, at de også kan henvende sig anonymt til PPR eller Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik for at få råd og vejledning. Også når der ikke er tale om akutte situationer kan skoler og institutioner i samråd med forældre foranledige en indstilling af børn og unge til en pædagogisk eller psykologisk vurdering hos PPR. Forældre, børn og unge kan også selv anmode PPR om en pædagogisk psykologisk vurdering Opsamling og evaluering Specialgruppen sikrer, at såvel processen som den konkrete hændelse evalueres. Dette sker bl.a. ved, at de involverede får mulighed for at kommentere forløbet, samt en konkret intern opsamling af erfaringerne. Med udgangspunkt i erfaringerne fra processen vurderer specialgruppen, om det skal give anledning til at ændre i denne vejledning. Områdechefen har ansvar for at udarbejde handleplan og strategi for opfølgende forløb for personalet ved: At etablere fora, hvor personalet sikres information om sagen. Dette bl.a. for at personalet kan yde den rette omsorg for børnene. At orientere personalet om sagens gang I samarbejde med videncentrene i Børn og Unge at iværksætte fornøden dialog og bearbejdning At skabe mulighed for, at sagens problemstillinger og forløb kan drøftes i tværfaglige grupper At sikre supervision af personalet Områdechefen skal følge op over for den konkrete forældregruppe ved f. eks. At holde forældremøde med mundtlig orientering At sende orienteringsskrivelser ud efter behov At tilbyde råd og vejledning fra bl.a. PPR og Rådgivningscentret At fortælle om mulighed for støtte efter Lov om Social Service

18 18 8. SPECIALGRUPPEN Specialgruppen er en tværfaglig strategisk gruppe, bestående af Børn og unge-chef, der er formand og ansvarlig for gruppens arbejde. Leder og sagsbehandler fra Fællessekretariatet. Pædagogisk chef for og konsulent fra Videncenter for Pædagogisk Udvikling. Kommunikationsmedarbejder. Psykolog fra Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik. Personale fra det personalejuridiske område. Områdechef for det område, der er involveret i hændelsen. Medarbejder fra Videncenter for Trivsel og Sundhed. Specialgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere krisesituationer i Børn og Unge for At sikre hurtig og effektiv indgriben og sagsbehandling i krisesituationer. At opsamle erfaringer med henblik på forebyggelse. At pege på behov for efteruddannelse. At vedligeholde vejledningsmateriale. Specialgruppen træder til i følgende tilfælde Ved dødsulykker eller alvorlige ulykker. Ved mistanke om pædofili-sager og seksuelle krænkelser. Ved alvorlige overgreb begået mod børn eller unge af børn eller unge. Det er altid en børn og unge-chef og en områdechef, der vurderer, om en sag har en sådan karakter, at specialgruppen skal indkaldes. Specialgruppen indkaldes altid ved politianmeldelse. Se medlemmer af specialgruppen under afsnit Task force Afhængigt af den enkelte sag nedsættes en task force, der skal arbejde konkret med sagen. Task forcen består af lokale ledere, områdechef og pædagogisk konsulent fra specialgruppen. Herudover kan task-forcen indhente ekspertbistand fra videncentrene i Børn og Unge, socialforvaltningen samt eksterne eksperter, f.eks. Rådgivningscentret. Områdechefen er ansvarlig for task forcen, der refererer til specialgruppens formand. Fællessekretariatet i Børn og Unge er sekretariat for specialgruppen og dens formand.

19 Skitsering af Børn - og Unges arbejdsmetode Skitsering af Børn - og Unges arbejdsmetode, når en medarbejder mistænkes for overgreb mod børn og unge. Børn og Unge Chef Konsulent VTS Videncenterchef VPU Personalechef Specialgruppe Konsulent VRS Pressemedarbejder Konsulent VPU Områdechef Socialcenter Lokal leder Team i politiet Områdechef Konsulent Task force Pæd.leder Lokal leder Rådgivnings centret Langenæs Faglige Organisationer

20 20 9. BEGREBER OG LOVGIVNING Nedenfor er nævnt en række uddybende beskrivelser af begreber, der ofte anvendes i sager om overgreb mod børn og unge. De fleste af begreberne i dette materiale er fra Seksuelle overgreb og fysisk /psykisk vold, der er Socialministeriets inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt beredskab, udgivet oktober Anmeldelse, afvisning af, henlæggelse af og påtaleopgivelse af sag hos politiet Politiet kan afvise at behandle en indgivet anmeldelse, hvis der ikke findes grund lag for at indlede efterforskning. Det vil sige, at politiet ikke foretager sig videre, og registrering sker alene i politiets eget register. Henlæggelse af sag hos politiet Forbliver efterforskningen uden resultat henlægges sagen eller sagt med andre ord: politiets efterforskning indstilles.

21 21 Påtaleopgivelse Anklagemyndigheden kan vælge at opgive en straffesag oftest på grund af manglende mulighed for at føre bevis for, at der er begået et strafbart forhold, jfr. RPL Påtaleopgivelse er ikke det samme som en frifindelse. Der er alene tale om, at der ikke foreligger tilstrækkeligt med bevismateriale til at føre bevis for den begåede strafbare handling. Blufærdighedskrænkelse Blufærdighedskrænkelse handler om det forhold, at en person gennem sin adfærd opfører sig uterligt og derigennem krænker andres blufærdighed og/eller vækker forargelse ved sin adfærd. Den uterlige handling skal have relation til noget seksuelt for at kunne begrunde straf for blufærdighedskrænkelse. Blufærdighedskrænkelse omfatter fx beføling indenfor eller udenpå tøjet, kys, verbal uterlighed, beluring, forevisning og optagelse af utugtige billeder. Berøring med fx fingre, genstande, tunge udenfor skeden. (Sker der indtrængen i skeden falder forholdet ind under anden kønslig omgængelse end samleje.) Børneattest Børneattesten indeholder oplysninger om sædelighedsforbrydelse begået mod børn under 15 år. Børneattesten skal indhentes af arbejdsgivere, når de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Medarbejder betyder her både ansat og frivillig medarbejder. Oplysninger i børneattesten slettes tidligst efter 20 år. Nogle oplysninger fremgår af attesten frem til pågældende fylder 80 år. 13) Se særskilt Børn og Unge-håndbogsmeddelelse herom Børn, der krænker børn Når et barn under 15 år overtræder et andet barn under 15 års seksuelle grænser, er der tale om, at et barn krænker et andet barn. Grooming Grooming er en måde, som seksuelle krænkere ofte formår at manipulere med omgivelserne gennem løgn, bedrag, forførelse og eventuelt trusler. En proces, der ofte får krænkeren til at fremstå som en uskyldig og hjælpsom voksen. Incest Ordet incest kommer fra det latinske incestum (-us), der bedst oversættes med blodskam eller kønsforhold mellem nære slægtninge. Ordet incest indgår ikke direkte i straffelovens tekst, men er alligevel et klart defineret juridisk begreb. I STL 210 tales om samleje mellem slægtninge i lige nedstigende linje, samleje mellem søskende eller anden kønslig omgængelse indenfor det direkte slægtskab. Stedforældre, pleje- og adoptivforældre og andre voksne omsorgspersoner for barnet defineres juridisk udenfor begrebet incest/blodskam. Incest (og seksuelle overgreb i øvrigt) omhandler personer af begge køn, dvs. forhold af såvel heteroseksuel som homoseksuel karakter. Krænker Begrebet krænker er ikke en diagnose, men relaterer sig til den grænseoverskridende/krænkende handling en person udøver overfor en anden person. Der findes i litteraturen flere forskellige beskrivelser af typer af krænkere. Der kan således findes opdelinger i to, tre eller fire typer. Desuden opdeles i mandlige og kvindelige krænkere. Såvel mandlige som kvindelige krænkere beskrives generelt som asociale i tænkemåde, de føler sig forfulgt, har en lav angsttolerance og et lavt selvværd. Deres handlinger er ofte impulsstyrede, og de søger at opfylde egne behov gennem seksuelle handlinger. Krænkeren har oftest selv været udsat for alvorlige omsorgssvigt og/eller seksuelle overgreb i barndommen. Se også pædofili. Kønslig omgængelse Udtrykket anden kønslig omgængelse end samleje anvendes i straffeloven som udtryk for handlinger, der har samlejelignende karakter, fungerer som erstatning for samleje, fingre/genstande i skeden. Sådanne krænkelser ligestilles strafmæssigt med samleje. Omsorgssvigt Omsorg defineres traditionelt som dels et udviklingspsykologisk begreb og dels et etisk begreb. Det handler om relation mellem mennesker og om den måde, hvorpå et menneske har behov for et andet menneskes opmærksomhed, indføling og medleven i livet. Når disse behov ikke opfyldes på passende måde, er der tale om omsorgssvigt. Omsorgssvigt defineres traditionelt som mangel på beskyttelse af børn, vold mod eller misrøgt af børn i betydningen aktiv eller passiv psykisk vold, seksuelt misbrug og strukturel vold (som en del af et samfunds struktur, hvor barnets sundhed og udvikling bringes i fare). Pornografiske billeder af børn I strafferetlig forstand tales her om optagelse af utugtige billeder, film e.l. af en person under 18 år med det for-

22 22 sæt at ville sælge eller på anden måde udbrede materialet. Billedmateriale i denne definition omhandler alle de i straffeloven nævnte seksuelle krænkelser, dvs. incest, samleje, anden kønslig omgængelse end samleje samt blufærdighedskrænkelse. Desuden omfattes billedmateriale, der viser børn, der har kønslig omgang med dyr eller med genstande. Optagelse, besiddelse samt udbredelse af pornografiske billeder af børn er strafbart. Det gælder også optagelser, der må anses for at være sket frivilligt. Pædofili Ifølge DSM IV (302.2.) den anvendte liste over diagnoser er en pædofil en person (oftest en mand), som retter sin seksualitet, sine seksuelle fantasier og adfærd mod børn. Mennesker, der er optaget af børnepornografi, betegnes pædofile. Nogle pædofile føler sig kun seksuelt tiltrukket af børn og ikke af voksne. Pædofili er almindeligvis en kronisk tilstand. Den forstyrrede seksualitet følges af udpræget besvær med at fungere socialt. Pædofili karakteriseres ved, at personen indenfor de seneste seks måneder gentagne gange har haft fantasier, seksuelt begær eller adfærd med seksuelt indhold med et mindreårigt barn. Den pædofile er pr. definition ældre end 16 år og er mindst fem år ældre end barnet. Seksualitet, børn Seksualitet og især børns seksualitet opfattes og beskrives på mangfoldige måder afhængig af bl.a. hvilken udviklingspsykologisk teori og forståelsesramme, man vælger. Det hører i dag til den almindelige opfattelse, at børn har en form for seksualitet, og at selv helt små børn kan opleve en form for seksuel opstemthed. Hos drengespædbørn ses fx erektion, og små børn (2-3 års alderen) oplever nydelse ved berø ring af egne kønsorganer. Viden om børns normale seksuelle udvikling og seksualitet er vigtig som udgangspunkt for vurdering af, hvornår der er tale om seksualiseret, dvs. ikke normal/afvigende seksuel adfærd. Seksuelt overgreb Begreberne seksuelt overgreb og seksuelt misbrug er forskellige udtryk for enhver form for seksuel krænkelse udover blodskam, i daglig tale benævnt incest. I juridisk sprogbrug skelnes klart mellem blodskam/incest og andre seksuelle overgreb. I litteraturen i øvrigt er grænserne mere flydende. Seksuelle overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse i strafferetlig forstand hvor relationen ikke er i direkte nedstigende linje. Seksuelt overgreb (og incest) begået af en voksen mod et barn kan kort defineres således, at der i sådanne tilfælde er tale om, at: Den voksne udnytter et barns tillid Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til at give samtykke til Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser I straffeloven skelnes mellem forskellige former for handlinger, der kan defineres som seksuelt overgreb/misbrug af børn: Voldtægt (STL 216). Samleje eller anden kønslig omgængelse mellem institutionspersonale og indsatte/anbragte (STL 219, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med barn under 15 år (STL 222, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse med person under 18 år, der er pågældendes adoptivbarn, stedbarn eller betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse (STL 223, 224 og 225). Samleje eller anden kønslig omgængelse mod betaling med en person under 18 år (STL 223a, 224 og 225) Børnepornografi (STL 230, 234 og 2235).