KU.BE KULTUR- OG BEVÆGELSESHUS PÅ FREDERIKSBERG. 31. marts 2009

Transkript

1 KU.BE KULTUR- OG BEVÆGELSESHUS PÅ FREDERIKSBERG 31. marts 2009

2 2 FORTÆLLING Børn kan ikke lade være med at bevæge sig. Men hvordan bliver vi ved med at holde os i bevægelse hele livet, både fysisk og mentalt? Og hvordan kombinerer vi det gode liv med det sunde liv? Det kræver plads til udfoldelse, oplevelser og leg, drevet af lyst og ikke af pligt. Det giver Frederiksbergs nye kultur- og bevægelseshus KU.BE plads til. I KU.BE kan du afprøve nye former for motion og teste din krop. I KU.BE kan du opleve interaktiv multimediekunst, der sprænger rammerne. I KU.BE kan du blive inspireret til at leve sundt hele livet. FLINTHOLM Opdelt i syv forskelligartede zoner tilbyder huset en bred vifte af motionstilbud og kulturoplevelser. Her er tilbud og oplevelser for alle aldre og alle medlemmer af familien, enten sammen eller hver for sig på samme tid. Med sine mange valgmuligheder fungerer KU.BE som Flintholms nye mødested, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund og interesser. Med sin nytænkende kombination af bevægelsesfaciliteter og kulturaktiviteter fungerer huset som et markant og levende vartegn for Flintholmområdet.

3 3 BAGGRUND DET SKAL VÆRE NEMT AT LEVE SUNDT Sundhed er ikke blot fravær af sygdom. Sundhed er forebyggelse, velvære og ansvar for at passe godt på sig selv og sin krop. Spørger man danskerne, hvorfor vi ikke lever sundere, peger vi på, at det er svært at forene det, vi opfatter som henholdsvis det gode og det sunde liv. Heri ligger udfordringen, hvis flere mennesker skal leve sundt. Det skal være sjovt, nemt og føles godt at leve sundt. Der er ikke brug for løftede pegefingre, men fysiske rammer og oplevelser, der inspirerer og motiverer til at leve sundt. Arkitektur, design og inventar skal gøre det naturligt at tage trappen, hoppe over stregerne eller løbe en ekstra tur. Sundhedstjek kan gøre os opmærksomme på, hvor godt vi passer på vores krop, og motivere til at leve sundere hele livet. Ny teknologi kan bruges til at konkurrere mod en selv, så det bliver sjovt at løbe 100 meter ekstra. Samtidig skal det være nemt at spise godt og sundt, særligt der hvor vi bevæger os.

4 4 MOTIONSVANER I FORANDRING Danskerne er idrætsaktive som aldrig før særligt er der i de sidste år kommet mange flere aktive kvinder og ældre. Med de yngre generationer står det derimod sløjere til. Især de årige dyrker mindre motion - også mindre end de selv ønsker. Mange af de motionstilbud, vi kender i dag, passer dårligt i en hverdag med børn og job. Derfor må der tænkes nyt og fremadrettet, hvis man skal understøtte folks lyst til at være fysisk aktive og dermed deres mulighed for at holde sig sunde og raske hele livet. De traditionelle idrætshaller med streger til badminton, volleyball og andre boldspil er ikke velegnede til mange af de nye bevægelsesformer, der er blevet populære gennem de sidste år. Særligt blandt kvinder bliver der efterspurgt muligheder for bløde bevægelsesformer som fitness, gymnastik, yoga og pilates. De forudsætter plads til ro og fordybelse. Gerne i mere æstetiske rammer, end de traditionelle idræts anlæg kan tilbyde. Samtidig må man tage højde for de nye organisationsformer i idrætten: Flere og flere dyrker motion uden for foreningerne - på aftenskoler, i forbindelse med arbejdet, i den kommercielle sektor eller på egen hånd. De har indtil nu haft trange kår i de kommunale rammer.

5 5 KUNSTENS OG KULTURENS TILTRÆKNINGSKRAFT Ønsker vi at skabe interessante rammer for sundhed og bevægelse, kan kunsten og kulturen spille en aktiv rolle. Gennem arkitektur, design og kunst af høj kvalitet kan der tilbydes æstetiske rammer, der gør det attraktivt for flere at motionere. Kulturtilbud kan tiltrække nye potentielle brugere af bevægelsesfaciliteter. Kunst- og kulturoplevelser kan tiltrække besøgende fra andre dele af byen og resten af landet. Et varieret udbud af både bevægelse og kultur på samme sted kan give flere valgmuligheder. Familier kan på samme tid få opfyldt forskellige behov, så det bliver nemmere at nå både at være sammen og at være sunde. Inden for samtidskunsten er der i dag særligt fokus på krop, lys og lyd, på at få kunsten ud i det offentlige rum og på at skabe social interaktion mellem værket og tilskueren. Samtidig skaber brugen af nytænkende teknologi nye interessante kunstneriske udtryk og oplevelser. Disse tendenser skaber gode muligheder for innovative koblinger mellem kunst, kultur og bevægelse.

6 6 POSITIV BYUDVIKLING For få år siden blev Flintholm af mange betragtet som et yderområde på Frederiksberg. I dag er området i hastig udvikling, og det rummer med sit miks af boliger, erhverv og institutioner mulighed for at blive et mangfoldigt og levende byområde. Samtidig giver områdets placering ved trafikknudepunktet Flintholm Station gode muligheder for at tiltrække folk fra resten af byen. FLINTHOLM Placeringen giver mulighed for at sætte det nye Flintholm på landkortet. Kombinationen af nytænkende rammer for hverdagsmotion, kulturtilbud og store, ekstraordinære events spænder huset ud mellem lokale behov og regional tiltrækning. En vifte af forskelligartede funktioner inviterer til brug hele døgnet, hele ugen og hele året og gør Flintholm til et urbant mødested for hele byen. Alle disse muligheder skal fremtidens kultur- og bevægelseshus på Frederiksberg udnytte ved at tilbyde en række spændende aktiviteter i nytænkende, spektakulære og inspirerende rammer.

7 7 VISION Frederiksberg skal vise vejen som sund kommune ved at sætte fokus på bevægelse. Visionen er at give Frederiksbergs borgere et levende og oplevelsesorienteret hus, der nytænker rammer for kultur og bevægelse. Huset skal være: Et eksperimenterende kultur- og bevægelseshus, der giver rum for et varieret udbud af idrætsformer og udgør et oplevelsesorienteret laboratorium for, hvordan fysiske rammer kan fremme vores lyst til at bevæge os, såvel inde som ude. Et opsigtsvækkende bygningsværk, hvor markant arkitektur, eksklusivt design og kunst indenfor de nye medier, video, lys og lyd, både inde og ude, gør det til en oplevelse at besøge og bruge huset. Et levende hus, der på nytænkende vis skaber et konstruktivt møde mellem hverdagsmotion, daglige kulturtilbud og særlige kunst- og kulturevents. Et byggeri, der miljømæssigt sætter dagsordenen, og hvor bæredygtighed er et gennemgående element i husets udformning.

8 INDHOLD OG AKTIVITETER Huset skal danne ramme om aktiviteter for krop og sjæl og skabe møder mellem forskellige typer aktiviteter og brugere. Huset skal kunne rumme den organiserede idræt, der skal have nye faciliteter til bevægelsesformer, som ikke passer ind i de traditionelle idrætsanlæg. Samtidig skal der også være plads til den selvorganiserede idræt, der for eksempel inviteres indenfor gennem nytænkende bevægelsesfaciliteter og pay and play-koncepter, der ikke forudsætter medlemskab eller faste mødetidspunkter. Desuden byder huset på nye og overraskende kunstoplevelser. Dels gennem den kunst, der er integreret i husets udformning og indretning, både ude og inde, dels gennem udstillinger af interaktiv multimediekunst og performances, der udnytter ny teknologi i krydsfeltet mellem kunst og bevægelse. Det kan for eksempel være danseforestillinger eller lyd- og lys-installationer, der bevæger sig ved brug, skaber nye midlertidige rum i huset eller opmuntrer til eftertanke om moderne kropskultur, sundhed og bevægelse. Huset skal rumme mange forskellige funktioner, men det er ikke intentionen at opnå en generel multifunktionalitet i alle husets rum. Alt for mange eksempler har vist, hvor svært det er, at de samme lokaler skal kunne rumme meget forskellige typer af aktiviteter. Rum, der skal passe til alt, ender ofte med at passe til intet. Derfor er kernen i husets koncept en opdeling i syv zoner med hver sin stemning, identitet og funktion. En zone er ikke nødvendigvis et afgrænset rum, men kan gå på tværs af etager og grænser mellem ude og inde. Husets hjerte er de legende eksperimenterende og lystbetonede aktiviteter, hvor bevægelse, kultur og sundhed går op i en højere enhed. 8

9 ZONE IDENTITET AKTIVITETER OG FUNKTIONER LEGEZONEN PULSZONEN Eksperimenterende, sjov, familie, sprudlende, kreativitet Sved på panden, musik, energi, koncentration, sportsånd Kreativt eksperimentarium for bevægelse med legeplads for alle aldre, pay and play-koncepter, bordtennis, trampolin, Nintendo Wii og andre interaktive medier. Kunstinstallationer, man må og skal røre ved, og faciliteter, der kan forlænge sæsonen for udendørs selvorganiseret bevægelse for eksempel for løbere, skatere, inliners, hackysack, unicykler, klatring, petanque og parkour. Rum for organiseret og selvorganiseret idræt uden streger på gulvet: Gymnastik, kampsport, dans, fægtning, aerobic og løbestier, der forbinder huset med resten af byen. PERFORMANCE ZONEN Publikum, opvisning, udadvendthed, professionalisme, upcoming Projektrum til performancekunst, nye medier og interaktiv kunst, som for eksempel lys og lydinstallationer, samt ude- og inderum til mere spontan performance, for eksempel street movement og andre aktiviteter, der egner sig til at blive kigget på. ZENZONEN Fred, hvile, indadvendthed, meditation, æstetik Smukke rammer for bløde bevægelsesformer som afspænding, yoga, pilates, tai chi, meditation. TANKEZONEN Eftertanke, lounge, udsyn, inspiration, digitale medier, viden og debat Inspirationsrum med blandt andet fri internetadgang og informationssøgning, tidsskrifter, poetry slam, speakers corner etc. MADZONEN Mad, liv, økologi, bæredygtighed, mødested Café, restaurant, madskole, urtehave, mødested. HELSEZONEN Sundhed, oplysning, træning, test Sundhedstjek, motorisk træning, kostvejledning, fysioterapi, ældremotion, massage. 9

10 BRUGERE OG BESØGENDE Mange forskellige mennesker skal have deres gang i huset og få det til at summe af liv. Forskellige brugere skal have mulighed for at indtage huset på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen og året. Husets brugere og besøgende er: Frederiksberg-borgere, som bruger huset til at tanke op, fysisk og mentalt. Der er kultur- og motionstilbud for alle aldersgrupper med hovedvægt på voksne. Besøgende fra hele Hovedstadsområdet, som kommer for at opleve husets spektakulære arkitektur, kunstoplevelser og events. Turister fra resten af landet eller udlandet, der ønsker en oplevelse for krop og sjæl som en del af deres besøg i hovedstaden. De daglige brugere er primært Frederiksberg-borgere, som bruger huset til at dyrke motion og fristes af husets kulturelle tilbud og muligheder for en pause i hverdagen. Der er tilbud for alle aldersgrupper, og faciliteterne henvender sig både til idrætsforeninger, selvorganiserede grupper og individuelle idrætsudøvere. I dagtimerne inviterer huset børn og voksne fra områdets skoler og institutioner til at lege og bevæge sig, både ude og inde. Huset er attraktivt for de børneforældre, der ellers ikke har tid til at motionere, fordi man kan tage sin familie med og alt efter alder og interesse kan dyrke forskellige bevægelses- og aktivitetsformer samtidig. Huset skal bruges af store og små idrætsforeninger i regi af Frederiksberg Idræts Union og skal samtidig helhjertet invitere den selvorganiserede idræt indenfor. 10

11 11 Husets banebrydende arkitektur og de nye måder at tænke bevægelse og kulturaktiviteter sammen på er både til glæde for de daglige brugere og tiltrækker samtidig mennesker udefra. Video-, lys- og lydkunst i udformningen og indretningen af huset, udstillinger af multimediekunst og performances gør det til en oplevelse at besøge huset for et bredt publikum. Vekselvirkningen mellem hverdagsaktiviteter og kulturelle og kunstneriske events forbinder bydelen med resten af byen og skaber et varieret og urbant liv i bydelen. I kraft af de forskellige aktiviteter bliver kultur- og bevægelseshuset et mødested for de forskellige brugere. Ikke ved at være multifleksibelt, hvor samme rum skal kunne bruges til alt og af alle, men ved at differentiere og konfrontere i både tid og rum: Forskellige aktiviteter mødes, overlapper og afløser hinanden over tid, og man kan måske løbe på skøjter rundt om caféen, eller dykke i et akvarium, der kunne stå som en glassøjle gennem husets etager.

12 12 RUMLIGE PRINCIPPER For at realisere visionen og skabe de ønskede fysiske rammer for livet i huset skal der i forbindelse med den videre udvikling af projektet gennem programmering og arkitektkonkurrence arbejdes med fokus på følgende rumlige principper: OMRÅDETS VARTEGN Det er vigtigt, at huset kommer til at fungere som et vartegn for Flintholmområdet. Som et levende og nytænkende mødested for udfoldelse og oplevelser skal huset få Frederiksbergs borgere, besøgende fra resten af regionen og turister til at komme til Flintholm og forbinde området med byliv, kultur og bevægelse. Huset skal være en drivkraft i den aktuelle byomdannelse i området og skal i fremtiden være en central del af historien om stedet. Det betyder, at huset arkitektonisk og designmæssigt skal afspejle det nye Flintholm og være en seværdighed i sig selv. Huset skal også arkitektonisk have en markant og selvstændig profil og markere sig tydeligt i konkurrencen med de mange andre kultur- og bevægelsestilbud i hovedstadsområdet.

13 13 ZONEOPDELING MED FOKUS PÅ DE TRE L ER: LYS, LYD OG LUGT Zoneopdelingen tager hensyn til, at forskellige brugere har forskellige krav og ønsker til de rum, de skal udfolde sig i. Derved bliver det positivt frem for konfliktfyldt, at mange forskellige målgrupper huses under samme tag. Skal husets mange funktioner fungere godt side om side, skal der være stort fokus på de tre L er: Lys, lyd og lugt. Det skal ske gennem den rumlige opbygning og placering af zonerne og i indretningen af de enkelte zoner. For eksempel skal der ikke lugte af mad eller sved der, hvor man skal fordybe sig i ny viden. Der skal ikke kunne høres høj pulsmusik der, hvor der dyrkes stille yoga. Og lyset skal passe til de konkrete aktiviteter og den ønskede stemning i de forskellige zoner frem for at være ens. RUMLIG VARIATION, IDENTITET OG UDVIKLING Zoneopdelingen giver mulighed for at skabe en stor rumlig variation og en rumlig oplevelse af mange valgmuligheder. Det kan ske ved at give de forskellige zoner markant forskellige rumlige identiteter, så det er nemt at orientere sig i huset, og zonerne samlet gør huset til en arkitektonisk varieret oplevelse. Nogle af de identitetsskabende elementer kan være foranderlige, så de med forholdsvis enkle midler, for eksempel en ny farve eller en anden form for belysning, kan forandres. Dermed kan zonerne udvikle sig, så nogle vokser, og andre mindskes. Eller måske kan der på et tidspunkt opstå helt nye zoner, der svarer på nye behov, som vi ikke kender i dag. Enkelte zoner kan også rumme midlertidige faciliteter, der giver ekstra mulighed for at afprøve nye og skiftende aktiviteter.

14 DET GODE MØDESTED Huset skal skabe rammer for interessante møder mellem kultur og bevægelse og mellem mennesker. Det skal være et sted, hvor mennesker på forskellige aldre og med forskellige motionsvaner og kulturforbrug støder på hinanden. Det skal være et sted, hvor der er plads til at mødes og være sammen med venner, familie, holdkammerater eller ligesindede. Husets fysiske form skal understøtte disse møder, så der er mulighed for at følge med i mange af de igangværende aktiviteter og blive inspireret af det, andre laver. En café og/eller en restaurant kan være det centrale mødested, men derudover skal der være hjørner, som inviterer til ophold, steder at tage en pause for eksempel med sin pc og plads til at mødes med venner, også uden at skulle betale for mad og drikke. Alle disse steder skal med æstetiske rammer og veldesignet inventar gøre det attraktivt at mødes og blive lidt længere. 14

15 15 UDELIV Det er afgørende, at også husets udearealer afspejler husets vision. Her skal være rammer, som opmuntrer til leg og bevægelse, der giver plads til kulturoplevelser, og som bidrager til liv i området. Fra alle husets zoner skal man kunne bruge udendørsarealerne. Der kan være udendørs fitnessmaskiner til fri afbenyttelse for børn og voksne, der kan være skaterfaciliteter, og der kan være plads til kunst- og kulturevents med fokus på nye medier som lys, lyd og video. Her kan udvikles og opstilles nye bevægelsesfaciliteter, for eksempel som et tilbagevendende kunstprojekt, og ved hjælp af midlertidige pavilloner eller overdækninger kan udendørssæsonen for både kultur- og bevægelsesaktiviteter udvides. Samtidig skal huset og dets udearealer bindes sammen med det omkringliggende område, eksempelvis med oplyste løbestier, oplevelsesture for børn eller forslag til stavgangsture for ældre. INTEGRATION AF ARKITEKTUR, DESIGN OG KUNST Kunst og design skal ikke blot være udsmykning, der kan påklistres eller spares væk til sidst i byggeprocessen. Kunsten tænkes ind i hele udviklingsprocessen fra konceptudvikling til arkitektkonkurrencen. Kunstnere skal være med til at gøre huset markant, og kunstnerisk inventar skal ved hjælp af interaktiv teknologi bidrage med nytænkende bud på, hvad der gør det sjovt at bevæge sig. Kunst og design skal være med til at give huset en markant profil og få huset til løbende at udvikle sig, for eksempel gennem nye kunstprojekter, der nytænker det kunstneriske inventar. Kunst, arkitektur og design af høj kvalitet skal skabe den æstetiske finish, der gør huset eksklusivt og attraktivt at bruge og besøge.

16 16 ANLÆGSORGANISATION Der skal etableres en anlægsorganisation for byggeriet, der kan sikre, at visionen og de konkrete mål for projektet kan realiseres inden for den forventede tid og økonomi. Principper for anlægsorganisationen: Der skal fra starten etableres en klar ansvars- og rollefordeling mellem de forskellige parter i projektet. Det skal sikres, at der i organisationen er de rette kompetencer inden for såvel byggestyring, økonomistyring, drift af kultur- og bevægelsesfaciliteter, bruger- og borgerinddragelse, procesledelse og kommunikation. Der hyres ekstern bygherrerådgivning med særlig ekspertise i byggestyring. Der skal etableres et system for kompetent tids- og økonomistyring af byggeprocessen. Anlægsorganisationen skal forberede en effektiv og smidig overgang fra anlæg til drift. På baggrund af disse principper foreslås følgende anlægsorganisation:

17 17 POLITISK LEDELSE Den politiske ledelse af byggeriet varetages af kommunalbestyrelsen, magistraten og det stående udvalg. Projektet forankres i udviklings- og anlægsperioden som hidtil under Bolig- og Ejendomsudvalget og Magistraten. Den administrative ledelse af projektet varetages af en styregruppe og en projektledelsesgruppe. STYREGRUPPE Styregruppen har det overordnede administrative ansvar for projektets kvalitet samt ansvar for, at tidsplaner og budgetter overholdes. Styregruppen er ansvarlig for produktionen af politiske indstillinger til den politiske ledelse. Styregruppen består af: Stabs- og Kulturdirektøren i Frederiksberg Kommune (formand) Teknisk direktør i Frederiksberg Kommune Ekstern bygherrerådgiver En repræsentant for Frederiksberg Idrætsunion Eventuelt en repræsentant for en eller flere tilskudsgivende fonde PROJEKTLEDELSESGRUPPE Projektledelsesgruppen har ansvar for den daglige projektledelse. Projektledelsesgruppen består af: Afdelingschef for kultur (formand) Afdelingschef for FK Ejendomme Stadsarkitekten

18 18 Afdelingschef for ledelsesstaben Dialogansvarlig projektleder fra kulturafdelingen Byggeansvarlig projektleder fra FK Ejendomme Kommende direktør for huset (indgår fra ansættelsestidspunkt) EKSTERN BYGHERRERÅDGIVER Det anbefales, at opgaven som ekstern bygherrerådgiver sendes i udbud i forbindelse med igangsættelsen af arkitektkonkurrencen, således at bygherrerådgiveren kan deltage i vurderingen af konkurrenceforslagene, for eksempel som rådgiver for dommerkomiteen, herunder foretage en økonomisk vurdering af, om forslagene kan realiseres inden for den forventede anlægsramme. Det anbefales at vælge bygherrerådgiver ud fra en samlet vurdering af pris og kvalitet frem for efter billigste pris. Det anbefales samtidig at sætte fokus på en grundig forventningsafstemning med bygherrerådgiveren, for eksempel i form af et fælles værdi- og forventningsdokument som bilag til kontrakten.

19 19 DRIFTSORGANISATION For bedst at sikre at visionerne for huset kan blive til virkelighed, oprettes der en selvejende institution til at drive huset. Målet med denne organisationsform er at skabe gode vilkår for at udvikle og fastholde en selvstændig og klar profil for huset, at tiltrække udviklingsorienterede medarbejdere og at indgå langsigtede samarbejdsaftaler med foreninger og kommercielle partnere. Huset vil fortsat være ejet af Frederiksberg Kommune, men administreres og drives af den selvejende institution. På baggrund af visionen for huset og principperne for driftsorganisationen foreslås følgende organisation for den selvejende institution:

20 20 BESTYRELSEN Den selvejende institution ledes af en bestyrelse. Bestyrelsen har ansvar for, at visionen realiseres gennem husets drift og løbende udvikling. Bestyrelsen er ansvarlig for at udøve kontrol med institutionens økonomi og udvikling og skal fungere som professionel sparringspartner for direktøren. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle ønsket om synergi mellem kultur og bevægelse og et hus i udvikling. Bestyrelsen skal bestå af: to repræsentanter for Frederiksberg kommunalbestyrelse en repræsentant for hovedstadens kulturliv (kompetencer inden for kultur, drift af kulturinstitution og kommunikation/branding) en repræsentant for Frederiksberg Idræts Union (viden om og netværk inden for foreningsbaseret idræt på Frederiksberg, nye bevægelsesformer og drift af idrætsfaciliteter) et medlem fra erhvervslivet (økonomiske kompetencer, erfaring med forretningsudvikling, branding samt netværk inden for regionalt erhvervsliv) to medlemmer med kompetencer inden for udvikling af nye bevægelses- og kulturformer og synergi mellem kultur og bevægelse (et medlem fra forskningsverdenen, et med praktisk erfaring). Bestyrelsen indgår en driftsaftale med vilkårene for tilskuddet med Frederiksberg Kommune

21 DIREKTØR Der ansættes en direktør i huset. Lederen har ansvar for at realisere den skitserede vision inden for husets fysiske og økonomiske rammer og at varetage en professionel ledelse af huset. Direktøren skal have erfaring med drift, økonomistyring og forretningsudvikling, viden om kultur og bevægelse på nationalt og internationalt niveau og format til at kunne give de mange interessenter konstruktivt med- og modspil, når der i hverdagen skal prioriteres mellem aktiviteter i huset. Direktøren ansættes i god tid, inden huset står færdigt. Herved kan lederen være med til at udvikle husets indhold og aktiviteter og at sikre hensyn til driften allerede i anlægsfasen. 21

22 PRINCIPPER FOR DAGLIG BRUG For at sikre at visionen kan realiseres i den daglige brug af huset, opstilles en række principper for brug og udvikling af huset. Disse principper formuleres af direktøren i dialog med kommende brugere og skal godkendes af bestyrelsen. Principperne skal danne udgangspunkt for brugsaftaler og kontrakter med foreninger, kommercielle partnere og andre organiserede brugere. Forslag til principper er: Huset skal skabe synergi mellem kultur og bevægelse. Derfor har aktiviteter, der udnytter dette potentiale, førsteret frem for rene bevægelsesaktiviteter eller kulturtilbud. Huset skal drives, så zonernes stemning og aktiviteter tiltaler husets forskellige målgrupper. Foreninger er velkomne i huset, hvis de passer ind i husets profil og zoner. Foreninger, der fungerer godt sammen med selvorganiseret bevægelse og pay and play har forrang. Kommercielle samarbejdspartnere, for eksempel lejere, forpagtere og sponsorer, der passer ind i husets profil, skal være med til at gøre huset levende og markant. Huset skal løbende udvikle sig. Derfor laves der tidsbegrænsede aftaler med foreninger, således at nye foreninger, der passer ind i profilen, også kan bydes indenfor. Huset skal give plads til både idrætsudøvelse på faste tidspunkter og enkeltstående bevægelses- og kulturaktiviteter. Det betyder, at de faste tilbud nogle gange må vige for de enkeltstående. Der skal sikres gode vilkår for såvel professionelle, som foreningsbaserede aktiviteter. Der skal sikres en balance mellem selvudfoldelsesaktiviteter og oplevelsesaktiviteter. 22

23 23 ANLÆGSØKONOMI Husets anlægspris afhænger af de krav, der stilles til indhold og arkitektur. Med udgangspunkt i konceptet for KU.BE skal der være råd til: Et markant hus af høj kvalitet Et interessant og kunstnerisk design, der opmuntrer til bevægelse Attraktive faciliteter, der tiltrækker mange mennesker At der tænkes bæredygtigt og energisparende, hvilket sparer driftsmidler på sigt Spændende udearealer, der opmuntrer til bevægelse og giver plads til kulturaktiviteter At skabe sammenhæng med resten af området At dele af huset kan anvendes til forskellige typer af aktiviteter Den nøjagtige størrelse og kvadratmeterpris er svær at fastlægge præcist inden arkitektkonkurrencen, men det kræver en vis volumen samt en kvadratmeterpris i den høje ende af skalaen at leve op til kvalitetskravene. Den høje kvadratmeterpris skal afspejle, at der, udover den høje kvalitet i arkitektur og indhold, skal være midler til udearealer, parkering og bortskaffelse af forurenet jord.

24 DRIFTSØKONOMI KU.BE s driftsøkonomi skal give mulighed for at realisere husets vision, herunder: At huset har åbent fra morgen til sen aften alle ugens 7 dage At huset er professionelt ledet (løn til direktør, honorar til bestyrelsen m.v.) Bevægelses- og kulturaktiviteter, der skaber liv i huset Løbende udvikling af bevægelses- og kulturaktiviteterne Løbende udvikling af husets inventar og faciliteter Ny interaktiv teknologi Professionel PR og kommunikation Der er i anlægsplanen for Frederiksberg Kommune afsat ca. 3 mill. kr. årligt (ekskl. løn m.m.). Beløbet skal analyseres nærmere i forhold til ambitionsniveauet. En endelig afklaring af driftsøkonomien skal ske i den kommende tid. Udover det kommunale bidrag kan der måske genereres indtægter fra kommercielle aktiviteter (for eksempel Pay and Play og leje af lokaler), men det må ikke finde sted på bekostning af husets samlede profil og udvikling. Indtil der er konkrete aftaler med betalende lejere eller samarbejdspartnere, skal husets drift tilrettelægges, så den kan varetages for den kommunale basisbevilling. Lederen af huset skal ansættes på et tidligt tidspunkt, så vedkommende kan sætte sit præg på udviklingen. Aflønningen kan enten ske ved at fremrykke en del af driftsbudgettet eller ved at aflønne via anlægsbudgettet i byggefasen. 24

25 25 FOTO & ILLUSTRATIONER S.3 Referencebillede: "TurnOn" af AllesWirdGut, 2000, Foto: Michael Dürr S.4 Referencebillede: "ILLOIHA OMOTESANDO ", 2007, Fitness Gym i Tokyo af NENDO S.5 Referencebillede: Fra Karrierebar, Kødbyen, København, 2008, Værker af Olafur Eliasson og Jeppe Hein S.7 Referencebillede: a. Pipilotti Rist "Gravity be my friend", 2007, Installation, Stockholm Kunsthal, Foto: Johan Warden Rettigheder: Hauser & Wirth, Zürich og London b. Steven Scott, lysinstallation til Deloitte bygning, bygherre 3XN, 2006, Foto Adam Mørk c. Astrid Krogh, "Polytics", The Danish Parliament, 2003 S.11 Brugerinterviews, Flintholm, Foto: Hausenberg og Bosch & Fjord S.13 Referencebillede: "Blizard building", 2005, af Alsop Architects Foto: Morley von Sternberg S.14 "Identity De/Coding", 2005, projekt af Bosch & Fjord Foto: Bosch & Fjord S.15 "Älvsjö Torg", 2007, projekt af Bosch & Fjord Illustration: VTI Vistec S.17 Referencebillede: "Homesick", 2005, af Silvia Knuppel & Damien Regamey S.20 Workshop med projektgruppen, Foto: Bosch & Fjord. S.22 Referencebillede: "Garden at turtle creek", 1999, af Michael Van Valkenburgh Associates S.23 Referencebillede: Serpentine Gallery, pavillon, 2008, Af Frank Gehry, London, Foto: Bosch & Fjord S.25 "Welcome", 2008, Foto: Bosch & Fjord. Alle illustrationer er udarbejdet af Bosch & Fjord

26 26 KOLOFON Konceptet for KU.BE er udarbejdet af Hausenberg og Bosch & Fjord for Frederiksberg Kommune. Realdania har medfinansieret konceptudviklingen og deltaget aktivt i arbejdet. Konceptudviklingen har fundet sted i efteråret 2008 og er baseret på research, brugeranalyse, interessentkortlægning og interviews med eksperter og ressourcepersoner. Som led i udviklingsarbejdet har der været afholdt en studietur til London med Magistraten samt tre workshops med projektgruppen, repræsentanter for forligspartierne og en række eksterne inspiratorer. Frederiksberg Kommune Kultur & Fritid idraet-fritid@frederiksberg.dk Konceptet videreudvikles i foråret 2009 i et konkurrenceprogram, der vil danne grundlag for en arkitektkonkurrence. Projektet kan følges på hjemmesiden: Tak til alle, der har bidraget til projektet med inspiration, kritik og ideer. En særlig tak til: Michael Christensen, formand, og Dorthe Kargo, idrætskonsulent, Frederiksberg Idrætsunion. Sebastian Peronard og Jakob Shin Søndergaard, Foreningen Streetmovement. Charlotte Bagger Brandt, kurator, U-Turn Kunst Kvadriennale. Gerd Rosenkrantz Fuglsang, leder af Idræts- og Kulturhuset Prismen. Peter Hauch, konsulent, Arkidata. Peter Ingsøe, projektleder, Gentofte Kommune. Og Jens Böhme, konsulent cand.merc, ValueMaker.