Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling!"

Transkript

1 Faghæftet Fælles mål for Skak Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skoleskak læring og udvikling!

2 Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN Udgave 3. udgave - 1. oplag, maj 2010 Udgiver Forlaget Dansk Skoleskak Forfattere Pædagogisk udvalg Dansk Skoleskak Copyright Dansk Skoleskak 2010 Redaktion Kommentarer Bestilling Mads Jacobsen, Morten Olstrup Modtages med tak på Dansk Skoleskaks Sekretariat Bisiddervej 8, 4.th., DK-2400 København NV. Skakshoppen.dk

3 Indhold Fælles mål for skak...2 Mål for skoleskak...3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder...3 Skoleskak som fag i skolerne...3 Skoleskaklærer-uddannelsen...3 Skakskolen.dk + Skakshoppen.dk...3 Trinmål 0. klasse...4 Trinmål klasse (valgfrit fag)...5 Trinmål klasse (valgfrit fag / valgfag)...6 Trinmål 8.-9./10. klasse (valgfag)...7 Slutmål 8.-9./10. klassetrin...8 Vejledende læseplan 0./1. 3. klasse...9 Vejledende læseplan klasse...10 Vejledende læseplan 8. 9./10. klasse...11 Undervisningsvejledning...12 Skoleskak som dannelsesfag...12 Skak som spil...12 Skoleskak i samspil med den øvrige fagrække...12 Undervisningens indhold...13 Materialer...13 Undervisningsformer...13 Internettet...14 Præsentationsfærdigheder...14 Forældresamarbejde...14 Minoriteter, integration og skoleskak...15 Turneringsformer og rating...15 Dansk Skoleskak...16 Mission...16 Teamspirit...16 Aktiviteter...16 Dansk Skoleskak anbefaler...17

4 Fælles mål for skak Dansk Skoleskak præsenterer her faghæftet Fælles mål for skak til brug for skoleskakundervisningen i landets skoler. Formålet med skoleskak er, at eleverne opnår kendskab til skakspillet og via aktiviteten oplever en styrkelse af koncentrationsevner, selvstændighed, evnen til at vurdere og træffe beslutninger og generelt oplever styrkede faglige såvel som sociale kompetencer. Gennem arbejdet med emner som fx skakbegreber, åbnings-, midt- og slutspil samt skaketik og moral, får eleverne oplevelser og erfaringer, der kan bruges både i skolen såvel som i resten af livet. Der er tale om undervisningsmål, som kan benyttes i undervisningen af alle elever i faget, og altså ikke konkrete læringsmål for den enkelte elev. Underviseren kan derimod med fordel benytte nærværende Fælles mål for skak, når lærer og elev i fællesskab udformer individuelle læringsmål for eleven eller fx ved undervisningsdifferentiering. Skoleskak er også anvendeligt over for elever med særlige udfordringer og behov. Derfor benyttes det fx med succes i specialundervisning, i arbejdet med særligt begavede elever og de som er så talentfulde, at de savner udfordringer i den eksisterende undervisning. Skoleskak har ligeledes vist sig meget anvendeligt på skoler med mange tosprogede elever. Skoleskak anvendes desuden flere steder som en integreret del af børnehaveklassen, da dysten på skakbrættet styrker elevernes overgang fra konkret tankegang til også at kunne håndtere abstrakte størrelser, hvilket er en forudsætning for læring. Nærværende hæfte indeholder derfor trinmål for undervisning i skoleskak i børnehaveklassen, idet vi har erfaret et stigende behov herfor. Skak som undervisningsfag i folkeskolen har lange traditioner. Den første Undervisningsvejledning for folkeskolen i skak blev udgivet tilbage i 1979, mens organiseret skoleskak startede i 1950 erne enkelte steder tidligere. Dansk Skoleskak blev grundlagt i 1960, så anvendelsen af skoleskak som metode er funderet i 50 års praksis, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. 2

5 Mål for skoleskak Målet for undervisningen i skoleskak er at styrke elevens alsidige udvikling. I kombination med udvikling af sociale og etiske kompetencer vil arbejdet rette sig mod evnen til koncentration og fordybelse, udvikling af analytiske evner og styrkelse af selvstændig kreativ tankevirksomhed, hvor evnen til at træffe valg på et realistisk grundlag skærpes. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De centrale kundskabsbegreber er inddelt i følgende fem hovedområder: Grundlæggende regler Åbningsteori Midtspil Slutspil Spillets etik Skoleskak som fag i skolerne Har du spørgsmål i forbindelse med skoleskak som fag på skoleskemaet, valgfag etc., er du altid velkommen til at kontakte Dansk Skoleskaks Pædagogiske Udvalg, Skoleskaklærer-uddannelsen Dansk Skoleskak har stor erfaring i at rådgive skoler og kommuner i implementering af skoleskak som en del af fagrækken på landets skoler. Desuden varetager Dansk Skoleskak skoleskaklærer-uddannelsen, hvor lærere, pædagoger og andre fagfolk uddannes til at forestå organiseringen og undervisningen i skoleskak. Se skoleskak.dk/uddannelse. Skakskolen.dk + Skakshoppen.dk Pædagogisk Udvalg har samlet relevant undervisningsmateriale på skakskolen.dk, mens skakspil, bræt, brikker, ure og hæfter/bøger kan købes via skakshoppen.dk. Overskuddet går til oprettelse af nye skoleskakklubber. 3

6 Trinmål 0. klasse (valgfrit fag / del af undervisningen) Koncentration: Efter bedste evne at lytte efter en instruktion. Deltage i de øvelser og spil, der gennemgås. Stille brikkerne op efter endt spil. Selvstændighed: Lave træk ud fra egne ideer og beregninger. Analytiske evner: Lære brikkernes navne og særlige kendetegn. (fx at springeren er den eneste brik, der kan hoppe over de andre brikker, at bonden er den eneste brik, der ikke går og slår på samme måde etc.). Kende brikkernes værdi (D: 9, T: 5, S: 3, L: 3, B:1). Vide hvordan der sættes skakmat. Kende begreberne remis og pat. Lære at vurdere hvilken brik, der skal slås, når der er et valg. Socialt og etisk: Deltage og spille med den, man bliver sat sammen med. Give modstanderen hånden og ønske god kamp og efter partiet at sige tak for kampen. Finde sig i at tabe i en lodtrækning, som bestemmer, om man skal have sort eller hvid i partiet. Stille brikkerne op efter spillets slutning. Deltage i oprydning. Deltage indtil lederen siger tak for i dag. 4

7 Trinmål klasse (valgfrit fag) Koncentration: Lære at sidde stille under en kamp, efter endt spil at forholde sig i ro, når andre stadig spiller. Anvende en given tid til et spil. Udnytte op til en halv times betænkningstid. Selvstændighed: Konsekvenser af valg/fravalg erkendes. Tålmodighed i valg af træk opøves. Analytiske evner: Simple taktiske begreber indøves. Grundlæggende positionsspil indlæres. Diagrammer kan læses og anvendes. Kendskab til notationssystemet (notere et skakparti). Bestå bronzespringerprøven. Kende brikkernes værdi (D: 9, T: 5, S: 3, L: 3, B:1). Socialt og etisk: Lære at tabe og vinde. Ikke at søge hjælp under spillet eller hjælpe andre. Udvise fair play. Ønske modstanderen god kamp før spillet samt efter endt spil at sige tak for kampen. Møde hver gang til skoleskak. 5

8 Trinmål klasse (valgfrit fag / valgfag) Koncentration: Kunne administrere en betænkningstid op til 2 timer. Formå under turneringer, der på en dag strækker sig over mange partier, at kunne genfinde koncentrationen efter en pause. Selvstændighed: Foretage rationelle valg. Analytiske evner: Taktiske begreber bliver en integreret del af spillet. Positionelle begreber anvendes bevidst. Bestå sølvspringerprøven. Mestre notation af egne skakpartier. Gennemgang og analyse af partier. Bevidst valg af åbningssystem. Socialt og etisk: Tab og vind med samme sind. Være en aktiv og engageret del af skoleskakklubben. Ung-leder-ung de ældste præsenterer grundlæggende skakprincipper for de yngre elever (fx forskellige lette matter, rokaderegler og udvikling af brikkerne). 6

9 Trinmål 8.-9./10. klasse (valgfag) Koncentration: Udnytte den til enhver tid givne spilletid. Arbejde under tidspres på en funktionel måde. Selvstændighed: Øget selvværd gennem korrekte valg. Analytiske evner: Fuld udnyttelse af taktiske og positionelle begreber. Spillet forstås som en helhed. Bestå dele af guldspringerprøven. Socialt og etisk: Udvise respekt for enhver modstander. Analysere sammen med modspilleren efter endt kamp. Fremstå som rollemodel i forhold til de øvrige elever i skoleskakklubben. Indgå som lederassistenter, med mulighed for deltagelse i relevante kurser inden for Dansk Skoleskak. 7

10 Slutmål 8.-9./10. klassetrin Skakspillet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at afvikle et parti skak hensigtsmæssigt opstille en plan for spillet spille efter planen og om nødvendigt at udtænke en anden plan reagere på potentielle trusler på brættet og lave modtræk iagttage træk og indarbejde det i den aktuelle plan for spillet vælge hensigtsmæssigt mellem åbninger, kombinationer og teknikker foretage rationelle valg følge intuition og fornemmelse for stillingens muligheder, selv om det ikke umiddelbart kan begrundes rationelt notere skakpartiet og efterfølgende at spille det igennem efter noterne analysere skakpartiet sammen med andre benytte computer som hjælpemiddel opnå kendskab til historiske og aktuelle skakpersonligheder og deres betydning for samtiden Skakkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at hjælpe til i skakundervisningen som assistenter/ undervisere reflektere over, hvornår én skakteknik eller metode er at foretrække frem for en anden være en god repræsentant for skak ved at udvise fair play 8

11 Vejledende læseplan 0./1. 3. klasse Grundlæggende regler Brikkernes gang Rokaden En passant Begreber Slag af brikker Dækning af brikker Afbytning Et partis afslutning Bondeforvandling Diagramlæsning Skaknotation Kongen, Dronningen, Tårnet, Springeren, Løberen og Bonden. Kort rokade / Lang rokade. Skakmat (mat), Pat, Remis. Gevinst / Tab / Remis. Dronning eller tårn. Åbningsspil Fornuftig udvikling af brikkerne Centrum Hurtig mat Midtspil Taktiske begreber Dobbelttrusler, Springergaffel, Mat i bunden. Sunde regler Slutspil Mat med konge og dronning Mat med konge og tårn Konge og bonde mod konge Andre bondeslutspil Ej springeren på randen, Dronningen ikke for tidligt i spil, Tårn i åben linie. 9

12 Vejledende læseplan klasse Grundlæggende regler Et partis afslutning ved tilbud Remis ved tre gange samme stilling Bondeforvandling til andet end dronning eller tårn Mestre skaknotation Remis. Åbningsspil Åbningsfælder Gambitspil Bonderov Bondestrukturer Kende centrale åbninger Midtspil Taktiske begreber Træktvang, Ventetræk, Bindinger, Kvalt mat. Positionelle begreber Slutspil Tårnslutspil Dronningeslutspil Løberslutspil Mat med to løbere Fribonden, 7. og 8. række Dobbeltbønder Åbne / halvåbne linjer Stærke og svage felter Tempogevinst Åbne / lukkede stillinger 10

13 Vejledende læseplan 8. 9./10. klasse Generelt Hvorledes et parti analyseres Hvilke åbninger giver hvilke stillingstyper Computer som redskab ved analysearbejde herunder brug af databaser Forberedelse til et skakparti Kendskab til historie og aktuelle skakpersonligheder Tilgodese et skakpartis kreative og dynamiske muligheder Skak i politisk, historisk og litterært perspektiv Åbningsspil Åbninger efter elevens valg Fx: Spansk, Fransk, Konge- og Dronningegambit Midtspil Taktiske begreber Ofringer bl.a. på f7 Positionelle begreber Slutspil Springerslutspil Mat med løber og springer Slutspilsstudier Angreb på forskellige bondestrukturer Angreb ved rokade til samme side Angreb ved rokade til modsat side Hængende bønder Minoritetsangreb 11

14 Undervisningsvejledning Skoleskak som dannelsesfag Skoleskak som skolefag rummer adskillige momenter til styrkelse af elevens alsidige udvikling. Dannelsesmæssigt oplever eleven både at vinde og tabe og får med passende vejledning en god øvelse i at tackle disse situationer på en hensigtsmæssig måde. Endvidere er det formålstjenligt at udvikle elevens respekt for givne modstandere og bruge den intense kamps følelsesmæssige aspekter som et middel til at knytte kontakt og udvikle venskaber. Det er en selvfølgelighed, at skakundervisningen understøtter almene fair play -principper. Skak som spil Skak er et udfordrende spil, en form for ordløs kommunikation, hvor tanker, ideer, forestillingsevne, beregning samt mod og vilje brydes i et tilsyneladende uendeligt rum. At kunne navigere i dette rum er en krævende opgave, men giver også anledning til stjernestunder. Eleven lærer at erkende, at det kan gå galt, men at succes også er mulig, hvis engagementet er stort nok. I den beskrevne forstand minder et parti skak temmelig meget om vilkårene i verden udenfor. Skoleskak i samspil med den øvrige fagrække Spillets iboende motivation til udvikling af koncentration og analytisk tænkning gør faget til et oplagt støttefag til eksempelvis matematik, idet de matematiske/logiske centre i hjernen styrkes via skoleskak. At dyste på skakbrættet understøtter kreativitet, innovation og fremmer evnen til fordybelse i løsningen af andre selvstændige opgaver i skolens øvrige fag. Skaks intuitive element gør det ligeledes anvendeligt i samtale med musiske samt andre kreative fag. Dets tusindårige historie gør det anvendeligt i både historiske sammenhænge, ligesom det ofte indgår i litteratur og film. 12

15 Undervisningens indhold Den traditionelle tredeling af et spil skak i åbnings-, midt- og slutspil danner grundlag for de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dette skyldes hovedsageligt to forhold: Eleven får en mere struktureret indsigt i spillet, og næsten al skaklitteratur knytter sig til de tre faser. At også spillets etik er centralt for skoleskakundervisningen skyldes, at sejr og nederlag ofte fremkalder stærke følelser, som ikke alle altid formår at håndtere på en hensigtsmæssig måde. Den rette vejledning kan derfor være af stor betydning for eleven også i helt andre sammenhænge. Materialer Gode borde og stole samt gode lysforhold er en forudsætning for undervisningen. Foruden skakspil (brætter, brikker og evt. ure) er også et demonstrationsbræt et nyttigt redskab. Se skakshoppen.dk. På litteraturområdet er der udgivet en del materialer, som retter sig mod unge, og et samarbejde med skolebiblioteket kan således være en integreret del af undervisningen. Kontakt for info om egnede materialer. Undervisningsformer Fællesundervisning via demonstrationsbræt er især anvendelig ved gennemgang af elevernes egne partier (ej stormesterpartier) og ved indlæring af nyt stof. Gruppearbejde kan med fordel vælges til opgaveløsning og parvise øvelser. Action skakformer som Peters hjul, kondiskak eller stigeskak styrker sammenholdet, og er altid et hit blandt eleverne. Dansk Skoleskak har hæfter, der beskriver de alternative skakformer. Individuel undervisning forekommer naturligt gennem lærerens spil med eleven og efterfølgende analyse af forløbet. Simultanspil er i den forbindelse oplagt, da det ellers kan være svært at nå rundt og spille med alle. En god mulighed i simultan er at tage udgangspunkt i en særlig position på skakbrættet, når specielle temaer skal belyses. 13

16 Internettet Internettet rummer mange muligheder for at beskæftige sig med skak, hvor der både kan spilles skak eller live på online-servere. I forbindelse med store turneringer transmitteres skakpartierne live til hele verden via Internettet, hvor der fx til en VM-match er 500 tilskuere på spillested, mens 10 mio. følger med via Internettet. Endelig er der fortræffelige computerprogrammer, der kan støtte undervisningen evt. i samspil med smartboards. Præsentationsfærdigheder Skakspillet rummer muligheder for eleverne til at fremføre, forklare og illustrere tanker og ideer for andre. Ved gennemgang af egne noterede partier skal der konkret sættes ord på de tanker, der blev gennemtænkt under selve dysten. Eleverne må forklare rationalerne bag deres valg og eventuelle fravalg i trækkene ud fra en solid argumentation svarende til deres alder og udvikling. Således optrænes mundtlige præsentationsteknikker, og der opøves en rutine i at fremlægge et konkret emne - her elementer fra et skakparti for indtil flere tilhørere. Via andres spørgsmål argumenteres og forklares til- og fravalg. Når de ældre elever i undervisningsforløbet formidler deres viden om fx centrumsbegrebet eller springerens bevægelsesmønster til evt. yngre elever, vil de ligeledes komme til at sætte sig ind i tankegangen hos modtagerne, der ikke nødvendigvis besidder samme abstraktionsniveau, som dem selv. Det er forhold, de må tage hensyn til i deres formidling, hvorved evnen til deltagerafstemt kommunikation opøves. Forældresamarbejde For faget skak er det yderst værdifuldt med et velfungerende samarbejde med forældrene. Transport til stævner og arrangementer vil altid være noget, som forældrene kan løfte, hvilket også gælder ved egne arrangementer, hvor andre skolers elever kan inviteres. Forældrenes mulighed for at følge eleverne til stævner og lejre virker normalt stimulerende på engagementet hos både børn og voksne. Begynderstævner placeret på eksempelvis lørdag formiddage vil i den forbindelse virke fremmende. 14

17 Minoriteter, integration og skoleskak Man bør være opmærksom på, at alle i almindelighed gennem skoleskak vil have let adgang til socialt samspil med andre grupper. Skoleskak tilbyder en individuel tilgang til fællesskabet. Skoleskak er således en meget anvendelig platform for socialt samspil og fælles aktiviteter, som uanset fysiske eller psykiske udfordringer giver gode muligheder for at mødes på lige fod. Integrationspolitisk er skoleskak ligeledes meget interessant, da skakspillet har højstatus i mange lande uden for Danmark, hvorfor nydanske forældre kender og respekterer skak som et medie, der går på tværs af køn, alder, etnicitet og religion. Turneringsformer og rating Som skoleskakleder får man brug for at kende forskellige turneringsmodeller. Oplysning om emnet fås på skoleskak.dk. Rating er et mål for spillestyrke, som man bør vente til tidligst 4. klasse med at introducere, da det hos de yngste fjerner fokus fra væsentlige fagmål. Rating kan virke motiverende på større elever, som godt kan lide at følge med i egen udvikling. 15

18 Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak blev stiftet i 1960 af skakinteresserede skoleledere, -lærere og -elever, og er i dag en landsdækkende organisation med +100 skoleskakklubber i flere end 50 kommuner. Fra at det i starten kun var lærere, der med undervisningstimer forestod undervisningen i faget skak i folkeskolen, tæller skoleskakmedlemmerne i dag fritidsordninger, ungdomsskoler, privat- og efterskoler m.v. Mission Med skoleskak som pædagogisk metode styrker skoleskak elevernes intellektuelle og sociale udvikling i et mangfoldigt og forpligtende fællesskab på tværs af alder, køn, religion, geografi og etnicitet, hvor deltagernes koncentration, selvstændighed og analytiske evner stimuleres til et sundt undervisnings- og livsforløb. Skoleskak bruges som medie til at bygge bro i samfundet, og der arbejdes samfundsengagerende med problemstillinger inden for børn, unge, uddannelse, integration og internationalt arbejde. Teamspirit Holdkampe mellem skolerne er en vigtig del af skoleskakken. Holdånd skaber, sammen med det naturlige sammenhold der opbygges i skoleskakklubben, grobund for et udviklende kammeratskab eleverne imellem. Aktiviteter Der er et stort udbud af lokale og landsdækkende turneringer, stævner og alternative arrangementer. Aktivitetsniveauet i skoleskakken er højt med flere end 100 årlige arrangementer. 16

19 Dansk Skoleskak anbefaler Skoleskak.dk + Skoleskak.dk/start Skoleskak.dk er omdrejningspunktet for skoleskak på nettet, mens du på skoleskak.dk/start finder vores 5-trins online guide til opstart af skoleskak. Skakskolen.dk Vores undervisningsportal med gratis UV-materialer til alle medlemmer. Skakmat.dk Websitet hvor du kan læse om SKAK + MAT bogen en opgavebog i matematik med skoleskak som metode for elever i klassen. Udgivet i samarbejde med Forlaget Matematik. Skakshoppen.dk Stedet hvor du kan købe gode billige skakmaterialer udvalgt og anbefalet af os. Se bl.a. Klub-start-pakkerne. Overskuddet går til opstart af ny skoleskak. 17

20 Fælles mål for skak Faghæftet Fælles mål for skak er Dansk Skoleskaks præsentation af skoleskakkens placering i den danske skole. Undervisning i skoleskak har været en integreret del af det danske skolesystem i 50 år, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. I Danmark tilbydes skoleskak typisk som valgfag eller obligatorisk del af den øvrige undervisning. Hvorfor? Fordi det styrker elevernes læringskompetencer samt koncentrations- og indlæringsevnen. Det, eleverne lærer via skoleskak, er universelt og finder anvendelse i skolens øvrige fag, fx koncentrations-, analyse- og vurderingsevne, kreativ tankevirksomhed, selvstændighed og evnen til at træffe beslutninger på et realistisk grundlag. Desuden udvikles elevernes sociale egenskaber, som er velintegrerede elementer i skoleskak en gentlemandyst på tanker og ideer. Integrationspolitisk er skoleskak ligeledes meget interessant, da skakspillet har højstatus i mange lande uden for Danmark, hvorfor både nydanske elever og forældre kender og respekterer skoleskak som en pædagogisk metode. I faghæftet gennemgås trinmål og læseplaner for 0./1.-3., og 8.-9./ 10. klasse, og skal ses som underviserens guide til afvikling af undervisning i skoleskak i folkeskolen og på tilsvarende niveau. Udover kundskabs- og færdighedsområder udvikles elevernes evne til at vurdere, argumentere og præsentere viden for hinanden, når de kommunikerer om egne spillede partier enten to-og-to eller i plenum. Flere tusinde elever deltager i skoleskak hver uge på landets skoler. Skoleskak.dk

Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge!

Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge! Faghæfte Fælles mål for Skak Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skole Skak skak for alle børn og unge! Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN 978-87-87800-81-5 Udgave 2. udgave 1. oplag,

Læs mere

Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg. Dansk Skole Skak skak for alle børn!

Faghæfte. Fælles mål for. Skak. Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg.  Dansk Skole Skak skak for alle børn! Faghæfte Fælles mål for Skak Dansk Skole Skak Pædagogisk udvalg www.skoleskak.dk Dansk Skole Skak skak for alle børn! Dansk Skole Skak Indledning...3 Mål for faget skak...3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder...4

Læs mere

Faglige mål for faget skak på Køge Private Realskole 2015/16

Faglige mål for faget skak på Køge Private Realskole 2015/16 Faglige mål for faget skak på Køge Private Realskole 2015/16 Formålet med undervisningen i skak er, at eleverne opnår kendskab til skak og gennem aktiviteten oplever en styrkelse af koncentrationsevner,

Læs mere

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

Før-skoleskak Undervisningsbog

Før-skoleskak Undervisningsbog Før-skoleskak Undervisningsbog Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - undervisningsbog Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-88-4 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak

Læs mere

Før-skoleskak Opgavehæfte Navn:

Før-skoleskak Opgavehæfte Navn: Før-skoleskak Opgavehæfte Navn: Dansk Skoleskak - leg og læring Før-skoleskak - opgavehæfte Dansk Skoleskak 1. udgave, 1. oplag 2013 ISBN: 978-87-87800-89-1 Udgiver Dansk Skoleskak - Skoleskak.dk Før-skoleskak

Læs mere

Lær skak træk for træk

Lær skak træk for træk Lær skak træk for træk 1 Forlaget Bedre til skak Indhold Velkommen til Skak for sjov!... 6 Kapitel 1: Bondeskak.. 9 Kapitel 2: Tapre riddere 11 Kapitel 3: Tårnskak 13 Kapitel 4: Listige løbere. 15 Kapitel

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

Mester i kongernes spil

Mester i kongernes spil Mester i kongernes spil 3 Forlaget Bedre til skak Indhold Indledning... 6 Kapitel 1: Åbningsspil 9 Kapitel 2: Midtspil 11 Kapitel 3: Slutspil. 13 Kapitel 4: Centrum og udvikling. 15 Kapitel 5: Rokade og

Læs mere

Skole Skak Lærerens Håndbog

Skole Skak Lærerens Håndbog Skole Skak Lærerens Håndbog Side: 1 Indholdsfortegnelse Skakskolen 3 Grundlæggende regler Generelt 4 Grundlæggende teknik Generelt 5 Åbningsspillet i skak Generelt 6 Taktik 1 Generelt 7 Taktik 2 Generelt

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På skoleskak.dk > kontakt finder du telefonnumre og e-mails på en række kontaktpersoner over

Læs mere

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 på mange måder Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 www.dsu.dk Spil skak i en klub! Hvis du besøger den lokale skakklub, har du mulighed for at få et slag skak - eller se andre spille skak. Du gør dig selv

Læs mere

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 TURNERINGSFORMER Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Bondeskak 3 Arm & hjerne skak 3 Lynskak 4 Nedtrapning 4 De tapre riddere 5 Alle-mod-alle turnering 5 Handicapturnering

Læs mere

Fra åbning til slutspil

Fra åbning til slutspil Fra åbning til slutspil 2 Forlaget Bedre til skak Indhold Indledning... 6 Kapitel 1: Skomagermat 9 Kapitel 2: Forsvar af kongen.. 11 Kapitel 3: Godt åbningsspil. 13 Kapitel 4: Gambit eller solidt 15 Kapitel

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Baggrund for XP turnering

Baggrund for XP turnering Turnering Baggrund for turnering -turneringen blev en realitet i forbindelse med projektet Bring Minoriteterne i Spil (BMIS). Behovet for en ny turneringsform opstod i arbejdet på en række skoler, hvor

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik 1 / 5 29.7.2008 10:54 Skak regler Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne Flyttning af hver enkel brik - Kongen - Dronningen - Tårnet - Løberen - Springeren - Bonden Spillet Skakmat

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright

Skak. Regler og strategi. Version 1.0. 1. september 2015. Copyright Skak Regler og strategi Version 1.0 1. september 2015 Copyright Forord At lære at spille skak er ikke svært. Det tager få minutter. At blive dygtig tager som regel årevis. Om man er dygtig eller ej, er

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På bagsiden af brochurerne; Opstart af skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik

Testplan Nordbyskolen 2014-2015. Testplan. 2015-2016 Matematik Testplan 2015-2016 Matematik 1 Testplan matematik: Handleplan Forord Matematik er lige så vigtigt som læsning 1 - På erhvervsskolerne fortæller elever, at de bliver hæmmet lige så meget af ikke at kunne

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Skolebridge hvad skal det. nu gøre godt for?

Skolebridge hvad skal det. nu gøre godt for? Skolebridge hvad skal det Dronningen gør det. 27.000 danskere gør det i klubber. Bill Gates gør det. Bridge udfordrer og stimulerer alle uanset baggrund. At lære bridge som ung er en indlæringsfordel for

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

LEG & LÆR SKAK MED. Dansk Skoleskak. Lærervejledning

LEG & LÆR SKAK MED. Dansk Skoleskak. Lærervejledning LEG & LÆR SKAK MED Dansk Skoleskak SMD_teacher_0-2607.indd 1 Lærervejledning 26/07/16 11:58 - lærervejledning 1. udgave - 1. oplag 2016 ISBN: 978-87-93516-00-7 Dansk Skoleskak SMD_teacher_0-2607.indd 2

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg

Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Den lyseblå tråd i FCKG Esbjerg Baggrund Igennem flere år har der i bestyrelsen i FC King George været en drøm om at starte en børne- og ungdomsfodbold afdeling i klubben, og 2013 er året, hvor denne drøm

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark DREJEBOG Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING 5 2. PIZZA-MODELLEN 6 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN 9 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Indhold. Medieret læring Læs om denne dynamiske tilgang til læring s. 1. Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole?

Indhold. Medieret læring Læs om denne dynamiske tilgang til læring s. 1. Skolebestyrelsesvalg s.2 Hvordan kan du deltage i dit barns skole? Nyhedsbrev Skoleåret 13-14 Nummer 8 Medieret læring....er læring set ud fra et dynamisk perspektiv, hvor udgangspunktet er en dynamisk forståelse af intelligensbegrebet. Her kigger man på eleven ud fra

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER spilleren selv eller hans modstander standse uret og tilkalde dommeren. Dommeren kan idømme straf til den spiller som fejlplacerede brikkerne. 7.4 Hvis det under et parti opdages at der er fuldført et

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Trivselstimer 2015/2016:

Trivselstimer 2015/2016: 0. klassetrin Den gode klassekultur Aftale fælles sociale regler og normer i klassen. Inddrage børnene i fælles dialog, hvorigennem aftales konkrete regler og normer, som efterfølgende hænges op i klassen.

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen

Fælles Mål på tværs. Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Af Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Fælles Mål på tværs Ingelise Moos og Karen Vilhelmsen Trykt i Fælles mål i folkeskolen, 1. udgave 2005 1.e-bogsudgave 2010 Samfundslitteratur, 2005

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder.

Alle mål skal planlægges, fagligt begrundes, gennemføres, formidles og evalueres praktisk og teoretisk delvis i fælleskab med vejleder. Center for Børn & Familie Dato 01-09-2014 j./sagsnr. 28.00.00-G01-8-12 Skema til godkendelse af praktikperiode 1 Notat udarbejdet af: Anette Nygaard Bang Vejledning i planlægning af dine mål Alle mål skal

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION

PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Udtalelser i idræt. Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning Undervisningsministeriet Afdelingen for grundskole og folkeoplysning December, 2006 Indhold 3 Indledning 3 Baggrund 4 Planlægning af undervisningen i idræt 4 Evaluering 5 Udtalelser 6 Eksempler på udtalelser

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

3.2. Grundlæggende Spilleregler

3.2. Grundlæggende Spilleregler 3.2. Grundlæggende Spilleregler 3.2.1. 1 Skakspillets natur og mål 1.1 Et parti skak er et spil mellem to modstandere som skiftevis flytter deres brikker på et kvadratisk bræt, kaldet et "skakbræt". Spilleren

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Kongen 13. september 2017 Kongen er den vigtigste brik i skakspillet.

Kongen 13. september 2017 Kongen er den vigtigste brik i skakspillet. Kongen 13. september 2017 Kongen er den vigtigste brik i skakspillet. Det er nok at sætte modstanderens konge mat for at vinde det er faktisk, det spillet går ud på. I så fald har modstanderen tabt, og

Læs mere

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL

SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning

Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Bindinger. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik eller som angriber af modstanderens brikker.

Bindinger. En bundet brik kan ikke længere medregnes som forsvarer af en anden truet brik eller som angriber af modstanderens brikker. indgår i arsenalet af muligheder for taktisk spil. Først og fremmest benyttes den hæmmede bevægelighed til at angribe den bundne brik med flere brikker, indtil modparten ikke længere er i stand til at

Læs mere

Oversigt trin 1 alle hovedområder

Oversigt trin 1 alle hovedområder Oversigt trin 1 alle hovedområder It- og mediestøttede læreprocesser...2 Informationsindsamling...3 Produktion og analyse...4...4 Kommunikation...5...5 Computere og netværk...6...6 It- og mediestøttede

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere