Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faghæftet. Fælles mål for. Skak. Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg. Skoleskak.dk. Dansk Skoleskak læring og udvikling!"

Transkript

1 Faghæftet Fælles mål for Skak Dansk Skoleskak Pædagogisk udvalg Skoleskak.dk Dansk Skoleskak læring og udvikling!

2 Titel Fælles mål for skak ISBN ISBN Udgave 3. udgave - 1. oplag, maj 2010 Udgiver Forlaget Dansk Skoleskak Forfattere Pædagogisk udvalg Dansk Skoleskak Copyright Dansk Skoleskak 2010 Redaktion Kommentarer Bestilling Mads Jacobsen, Morten Olstrup Modtages med tak på Dansk Skoleskaks Sekretariat Bisiddervej 8, 4.th., DK-2400 København NV. Skakshoppen.dk

3 Indhold Fælles mål for skak...2 Mål for skoleskak...3 Centrale kundskabs- og færdighedsområder...3 Skoleskak som fag i skolerne...3 Skoleskaklærer-uddannelsen...3 Skakskolen.dk + Skakshoppen.dk...3 Trinmål 0. klasse...4 Trinmål klasse (valgfrit fag)...5 Trinmål klasse (valgfrit fag / valgfag)...6 Trinmål 8.-9./10. klasse (valgfag)...7 Slutmål 8.-9./10. klassetrin...8 Vejledende læseplan 0./1. 3. klasse...9 Vejledende læseplan klasse...10 Vejledende læseplan 8. 9./10. klasse...11 Undervisningsvejledning...12 Skoleskak som dannelsesfag...12 Skak som spil...12 Skoleskak i samspil med den øvrige fagrække...12 Undervisningens indhold...13 Materialer...13 Undervisningsformer...13 Internettet...14 Præsentationsfærdigheder...14 Forældresamarbejde...14 Minoriteter, integration og skoleskak...15 Turneringsformer og rating...15 Dansk Skoleskak...16 Mission...16 Teamspirit...16 Aktiviteter...16 Dansk Skoleskak anbefaler...17

4 Fælles mål for skak Dansk Skoleskak præsenterer her faghæftet Fælles mål for skak til brug for skoleskakundervisningen i landets skoler. Formålet med skoleskak er, at eleverne opnår kendskab til skakspillet og via aktiviteten oplever en styrkelse af koncentrationsevner, selvstændighed, evnen til at vurdere og træffe beslutninger og generelt oplever styrkede faglige såvel som sociale kompetencer. Gennem arbejdet med emner som fx skakbegreber, åbnings-, midt- og slutspil samt skaketik og moral, får eleverne oplevelser og erfaringer, der kan bruges både i skolen såvel som i resten af livet. Der er tale om undervisningsmål, som kan benyttes i undervisningen af alle elever i faget, og altså ikke konkrete læringsmål for den enkelte elev. Underviseren kan derimod med fordel benytte nærværende Fælles mål for skak, når lærer og elev i fællesskab udformer individuelle læringsmål for eleven eller fx ved undervisningsdifferentiering. Skoleskak er også anvendeligt over for elever med særlige udfordringer og behov. Derfor benyttes det fx med succes i specialundervisning, i arbejdet med særligt begavede elever og de som er så talentfulde, at de savner udfordringer i den eksisterende undervisning. Skoleskak har ligeledes vist sig meget anvendeligt på skoler med mange tosprogede elever. Skoleskak anvendes desuden flere steder som en integreret del af børnehaveklassen, da dysten på skakbrættet styrker elevernes overgang fra konkret tankegang til også at kunne håndtere abstrakte størrelser, hvilket er en forudsætning for læring. Nærværende hæfte indeholder derfor trinmål for undervisning i skoleskak i børnehaveklassen, idet vi har erfaret et stigende behov herfor. Skak som undervisningsfag i folkeskolen har lange traditioner. Den første Undervisningsvejledning for folkeskolen i skak blev udgivet tilbage i 1979, mens organiseret skoleskak startede i 1950 erne enkelte steder tidligere. Dansk Skoleskak blev grundlagt i 1960, så anvendelsen af skoleskak som metode er funderet i 50 års praksis, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. 2

5 Mål for skoleskak Målet for undervisningen i skoleskak er at styrke elevens alsidige udvikling. I kombination med udvikling af sociale og etiske kompetencer vil arbejdet rette sig mod evnen til koncentration og fordybelse, udvikling af analytiske evner og styrkelse af selvstændig kreativ tankevirksomhed, hvor evnen til at træffe valg på et realistisk grundlag skærpes. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De centrale kundskabsbegreber er inddelt i følgende fem hovedområder: Grundlæggende regler Åbningsteori Midtspil Slutspil Spillets etik Skoleskak som fag i skolerne Har du spørgsmål i forbindelse med skoleskak som fag på skoleskemaet, valgfag etc., er du altid velkommen til at kontakte Dansk Skoleskaks Pædagogiske Udvalg, Skoleskaklærer-uddannelsen Dansk Skoleskak har stor erfaring i at rådgive skoler og kommuner i implementering af skoleskak som en del af fagrækken på landets skoler. Desuden varetager Dansk Skoleskak skoleskaklærer-uddannelsen, hvor lærere, pædagoger og andre fagfolk uddannes til at forestå organiseringen og undervisningen i skoleskak. Se skoleskak.dk/uddannelse. Skakskolen.dk + Skakshoppen.dk Pædagogisk Udvalg har samlet relevant undervisningsmateriale på skakskolen.dk, mens skakspil, bræt, brikker, ure og hæfter/bøger kan købes via skakshoppen.dk. Overskuddet går til oprettelse af nye skoleskakklubber. 3

6 Trinmål 0. klasse (valgfrit fag / del af undervisningen) Koncentration: Efter bedste evne at lytte efter en instruktion. Deltage i de øvelser og spil, der gennemgås. Stille brikkerne op efter endt spil. Selvstændighed: Lave træk ud fra egne ideer og beregninger. Analytiske evner: Lære brikkernes navne og særlige kendetegn. (fx at springeren er den eneste brik, der kan hoppe over de andre brikker, at bonden er den eneste brik, der ikke går og slår på samme måde etc.). Kende brikkernes værdi (D: 9, T: 5, S: 3, L: 3, B:1). Vide hvordan der sættes skakmat. Kende begreberne remis og pat. Lære at vurdere hvilken brik, der skal slås, når der er et valg. Socialt og etisk: Deltage og spille med den, man bliver sat sammen med. Give modstanderen hånden og ønske god kamp og efter partiet at sige tak for kampen. Finde sig i at tabe i en lodtrækning, som bestemmer, om man skal have sort eller hvid i partiet. Stille brikkerne op efter spillets slutning. Deltage i oprydning. Deltage indtil lederen siger tak for i dag. 4

7 Trinmål klasse (valgfrit fag) Koncentration: Lære at sidde stille under en kamp, efter endt spil at forholde sig i ro, når andre stadig spiller. Anvende en given tid til et spil. Udnytte op til en halv times betænkningstid. Selvstændighed: Konsekvenser af valg/fravalg erkendes. Tålmodighed i valg af træk opøves. Analytiske evner: Simple taktiske begreber indøves. Grundlæggende positionsspil indlæres. Diagrammer kan læses og anvendes. Kendskab til notationssystemet (notere et skakparti). Bestå bronzespringerprøven. Kende brikkernes værdi (D: 9, T: 5, S: 3, L: 3, B:1). Socialt og etisk: Lære at tabe og vinde. Ikke at søge hjælp under spillet eller hjælpe andre. Udvise fair play. Ønske modstanderen god kamp før spillet samt efter endt spil at sige tak for kampen. Møde hver gang til skoleskak. 5

8 Trinmål klasse (valgfrit fag / valgfag) Koncentration: Kunne administrere en betænkningstid op til 2 timer. Formå under turneringer, der på en dag strækker sig over mange partier, at kunne genfinde koncentrationen efter en pause. Selvstændighed: Foretage rationelle valg. Analytiske evner: Taktiske begreber bliver en integreret del af spillet. Positionelle begreber anvendes bevidst. Bestå sølvspringerprøven. Mestre notation af egne skakpartier. Gennemgang og analyse af partier. Bevidst valg af åbningssystem. Socialt og etisk: Tab og vind med samme sind. Være en aktiv og engageret del af skoleskakklubben. Ung-leder-ung de ældste præsenterer grundlæggende skakprincipper for de yngre elever (fx forskellige lette matter, rokaderegler og udvikling af brikkerne). 6

9 Trinmål 8.-9./10. klasse (valgfag) Koncentration: Udnytte den til enhver tid givne spilletid. Arbejde under tidspres på en funktionel måde. Selvstændighed: Øget selvværd gennem korrekte valg. Analytiske evner: Fuld udnyttelse af taktiske og positionelle begreber. Spillet forstås som en helhed. Bestå dele af guldspringerprøven. Socialt og etisk: Udvise respekt for enhver modstander. Analysere sammen med modspilleren efter endt kamp. Fremstå som rollemodel i forhold til de øvrige elever i skoleskakklubben. Indgå som lederassistenter, med mulighed for deltagelse i relevante kurser inden for Dansk Skoleskak. 7

10 Slutmål 8.-9./10. klassetrin Skakspillet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at afvikle et parti skak hensigtsmæssigt opstille en plan for spillet spille efter planen og om nødvendigt at udtænke en anden plan reagere på potentielle trusler på brættet og lave modtræk iagttage træk og indarbejde det i den aktuelle plan for spillet vælge hensigtsmæssigt mellem åbninger, kombinationer og teknikker foretage rationelle valg følge intuition og fornemmelse for stillingens muligheder, selv om det ikke umiddelbart kan begrundes rationelt notere skakpartiet og efterfølgende at spille det igennem efter noterne analysere skakpartiet sammen med andre benytte computer som hjælpemiddel opnå kendskab til historiske og aktuelle skakpersonligheder og deres betydning for samtiden Skakkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at hjælpe til i skakundervisningen som assistenter/ undervisere reflektere over, hvornår én skakteknik eller metode er at foretrække frem for en anden være en god repræsentant for skak ved at udvise fair play 8

11 Vejledende læseplan 0./1. 3. klasse Grundlæggende regler Brikkernes gang Rokaden En passant Begreber Slag af brikker Dækning af brikker Afbytning Et partis afslutning Bondeforvandling Diagramlæsning Skaknotation Kongen, Dronningen, Tårnet, Springeren, Løberen og Bonden. Kort rokade / Lang rokade. Skakmat (mat), Pat, Remis. Gevinst / Tab / Remis. Dronning eller tårn. Åbningsspil Fornuftig udvikling af brikkerne Centrum Hurtig mat Midtspil Taktiske begreber Dobbelttrusler, Springergaffel, Mat i bunden. Sunde regler Slutspil Mat med konge og dronning Mat med konge og tårn Konge og bonde mod konge Andre bondeslutspil Ej springeren på randen, Dronningen ikke for tidligt i spil, Tårn i åben linie. 9

12 Vejledende læseplan klasse Grundlæggende regler Et partis afslutning ved tilbud Remis ved tre gange samme stilling Bondeforvandling til andet end dronning eller tårn Mestre skaknotation Remis. Åbningsspil Åbningsfælder Gambitspil Bonderov Bondestrukturer Kende centrale åbninger Midtspil Taktiske begreber Træktvang, Ventetræk, Bindinger, Kvalt mat. Positionelle begreber Slutspil Tårnslutspil Dronningeslutspil Løberslutspil Mat med to løbere Fribonden, 7. og 8. række Dobbeltbønder Åbne / halvåbne linjer Stærke og svage felter Tempogevinst Åbne / lukkede stillinger 10

13 Vejledende læseplan 8. 9./10. klasse Generelt Hvorledes et parti analyseres Hvilke åbninger giver hvilke stillingstyper Computer som redskab ved analysearbejde herunder brug af databaser Forberedelse til et skakparti Kendskab til historie og aktuelle skakpersonligheder Tilgodese et skakpartis kreative og dynamiske muligheder Skak i politisk, historisk og litterært perspektiv Åbningsspil Åbninger efter elevens valg Fx: Spansk, Fransk, Konge- og Dronningegambit Midtspil Taktiske begreber Ofringer bl.a. på f7 Positionelle begreber Slutspil Springerslutspil Mat med løber og springer Slutspilsstudier Angreb på forskellige bondestrukturer Angreb ved rokade til samme side Angreb ved rokade til modsat side Hængende bønder Minoritetsangreb 11

14 Undervisningsvejledning Skoleskak som dannelsesfag Skoleskak som skolefag rummer adskillige momenter til styrkelse af elevens alsidige udvikling. Dannelsesmæssigt oplever eleven både at vinde og tabe og får med passende vejledning en god øvelse i at tackle disse situationer på en hensigtsmæssig måde. Endvidere er det formålstjenligt at udvikle elevens respekt for givne modstandere og bruge den intense kamps følelsesmæssige aspekter som et middel til at knytte kontakt og udvikle venskaber. Det er en selvfølgelighed, at skakundervisningen understøtter almene fair play -principper. Skak som spil Skak er et udfordrende spil, en form for ordløs kommunikation, hvor tanker, ideer, forestillingsevne, beregning samt mod og vilje brydes i et tilsyneladende uendeligt rum. At kunne navigere i dette rum er en krævende opgave, men giver også anledning til stjernestunder. Eleven lærer at erkende, at det kan gå galt, men at succes også er mulig, hvis engagementet er stort nok. I den beskrevne forstand minder et parti skak temmelig meget om vilkårene i verden udenfor. Skoleskak i samspil med den øvrige fagrække Spillets iboende motivation til udvikling af koncentration og analytisk tænkning gør faget til et oplagt støttefag til eksempelvis matematik, idet de matematiske/logiske centre i hjernen styrkes via skoleskak. At dyste på skakbrættet understøtter kreativitet, innovation og fremmer evnen til fordybelse i løsningen af andre selvstændige opgaver i skolens øvrige fag. Skaks intuitive element gør det ligeledes anvendeligt i samtale med musiske samt andre kreative fag. Dets tusindårige historie gør det anvendeligt i både historiske sammenhænge, ligesom det ofte indgår i litteratur og film. 12

15 Undervisningens indhold Den traditionelle tredeling af et spil skak i åbnings-, midt- og slutspil danner grundlag for de centrale kundskabs- og færdighedsområder. Dette skyldes hovedsageligt to forhold: Eleven får en mere struktureret indsigt i spillet, og næsten al skaklitteratur knytter sig til de tre faser. At også spillets etik er centralt for skoleskakundervisningen skyldes, at sejr og nederlag ofte fremkalder stærke følelser, som ikke alle altid formår at håndtere på en hensigtsmæssig måde. Den rette vejledning kan derfor være af stor betydning for eleven også i helt andre sammenhænge. Materialer Gode borde og stole samt gode lysforhold er en forudsætning for undervisningen. Foruden skakspil (brætter, brikker og evt. ure) er også et demonstrationsbræt et nyttigt redskab. Se skakshoppen.dk. På litteraturområdet er der udgivet en del materialer, som retter sig mod unge, og et samarbejde med skolebiblioteket kan således være en integreret del af undervisningen. Kontakt for info om egnede materialer. Undervisningsformer Fællesundervisning via demonstrationsbræt er især anvendelig ved gennemgang af elevernes egne partier (ej stormesterpartier) og ved indlæring af nyt stof. Gruppearbejde kan med fordel vælges til opgaveløsning og parvise øvelser. Action skakformer som Peters hjul, kondiskak eller stigeskak styrker sammenholdet, og er altid et hit blandt eleverne. Dansk Skoleskak har hæfter, der beskriver de alternative skakformer. Individuel undervisning forekommer naturligt gennem lærerens spil med eleven og efterfølgende analyse af forløbet. Simultanspil er i den forbindelse oplagt, da det ellers kan være svært at nå rundt og spille med alle. En god mulighed i simultan er at tage udgangspunkt i en særlig position på skakbrættet, når specielle temaer skal belyses. 13

16 Internettet Internettet rummer mange muligheder for at beskæftige sig med skak, hvor der både kan spilles skak eller live på online-servere. I forbindelse med store turneringer transmitteres skakpartierne live til hele verden via Internettet, hvor der fx til en VM-match er 500 tilskuere på spillested, mens 10 mio. følger med via Internettet. Endelig er der fortræffelige computerprogrammer, der kan støtte undervisningen evt. i samspil med smartboards. Præsentationsfærdigheder Skakspillet rummer muligheder for eleverne til at fremføre, forklare og illustrere tanker og ideer for andre. Ved gennemgang af egne noterede partier skal der konkret sættes ord på de tanker, der blev gennemtænkt under selve dysten. Eleverne må forklare rationalerne bag deres valg og eventuelle fravalg i trækkene ud fra en solid argumentation svarende til deres alder og udvikling. Således optrænes mundtlige præsentationsteknikker, og der opøves en rutine i at fremlægge et konkret emne - her elementer fra et skakparti for indtil flere tilhørere. Via andres spørgsmål argumenteres og forklares til- og fravalg. Når de ældre elever i undervisningsforløbet formidler deres viden om fx centrumsbegrebet eller springerens bevægelsesmønster til evt. yngre elever, vil de ligeledes komme til at sætte sig ind i tankegangen hos modtagerne, der ikke nødvendigvis besidder samme abstraktionsniveau, som dem selv. Det er forhold, de må tage hensyn til i deres formidling, hvorved evnen til deltagerafstemt kommunikation opøves. Forældresamarbejde For faget skak er det yderst værdifuldt med et velfungerende samarbejde med forældrene. Transport til stævner og arrangementer vil altid være noget, som forældrene kan løfte, hvilket også gælder ved egne arrangementer, hvor andre skolers elever kan inviteres. Forældrenes mulighed for at følge eleverne til stævner og lejre virker normalt stimulerende på engagementet hos både børn og voksne. Begynderstævner placeret på eksempelvis lørdag formiddage vil i den forbindelse virke fremmende. 14

17 Minoriteter, integration og skoleskak Man bør være opmærksom på, at alle i almindelighed gennem skoleskak vil have let adgang til socialt samspil med andre grupper. Skoleskak tilbyder en individuel tilgang til fællesskabet. Skoleskak er således en meget anvendelig platform for socialt samspil og fælles aktiviteter, som uanset fysiske eller psykiske udfordringer giver gode muligheder for at mødes på lige fod. Integrationspolitisk er skoleskak ligeledes meget interessant, da skakspillet har højstatus i mange lande uden for Danmark, hvorfor nydanske forældre kender og respekterer skak som et medie, der går på tværs af køn, alder, etnicitet og religion. Turneringsformer og rating Som skoleskakleder får man brug for at kende forskellige turneringsmodeller. Oplysning om emnet fås på skoleskak.dk. Rating er et mål for spillestyrke, som man bør vente til tidligst 4. klasse med at introducere, da det hos de yngste fjerner fokus fra væsentlige fagmål. Rating kan virke motiverende på større elever, som godt kan lide at følge med i egen udvikling. 15

18 Dansk Skoleskak Dansk Skoleskak blev stiftet i 1960 af skakinteresserede skoleledere, -lærere og -elever, og er i dag en landsdækkende organisation med +100 skoleskakklubber i flere end 50 kommuner. Fra at det i starten kun var lærere, der med undervisningstimer forestod undervisningen i faget skak i folkeskolen, tæller skoleskakmedlemmerne i dag fritidsordninger, ungdomsskoler, privat- og efterskoler m.v. Mission Med skoleskak som pædagogisk metode styrker skoleskak elevernes intellektuelle og sociale udvikling i et mangfoldigt og forpligtende fællesskab på tværs af alder, køn, religion, geografi og etnicitet, hvor deltagernes koncentration, selvstændighed og analytiske evner stimuleres til et sundt undervisnings- og livsforløb. Skoleskak bruges som medie til at bygge bro i samfundet, og der arbejdes samfundsengagerende med problemstillinger inden for børn, unge, uddannelse, integration og internationalt arbejde. Teamspirit Holdkampe mellem skolerne er en vigtig del af skoleskakken. Holdånd skaber, sammen med det naturlige sammenhold der opbygges i skoleskakklubben, grobund for et udviklende kammeratskab eleverne imellem. Aktiviteter Der er et stort udbud af lokale og landsdækkende turneringer, stævner og alternative arrangementer. Aktivitetsniveauet i skoleskakken er højt med flere end 100 årlige arrangementer. 16

19 Dansk Skoleskak anbefaler Skoleskak.dk + Skoleskak.dk/start Skoleskak.dk er omdrejningspunktet for skoleskak på nettet, mens du på skoleskak.dk/start finder vores 5-trins online guide til opstart af skoleskak. Skakskolen.dk Vores undervisningsportal med gratis UV-materialer til alle medlemmer. Skakmat.dk Websitet hvor du kan læse om SKAK + MAT bogen en opgavebog i matematik med skoleskak som metode for elever i klassen. Udgivet i samarbejde med Forlaget Matematik. Skakshoppen.dk Stedet hvor du kan købe gode billige skakmaterialer udvalgt og anbefalet af os. Se bl.a. Klub-start-pakkerne. Overskuddet går til opstart af ny skoleskak. 17

20 Fælles mål for skak Faghæftet Fælles mål for skak er Dansk Skoleskaks præsentation af skoleskakkens placering i den danske skole. Undervisning i skoleskak har været en integreret del af det danske skolesystem i 50 år, anerkendes af danske eksperter og dokumenteres af udenlandske undersøgelser. I Danmark tilbydes skoleskak typisk som valgfag eller obligatorisk del af den øvrige undervisning. Hvorfor? Fordi det styrker elevernes læringskompetencer samt koncentrations- og indlæringsevnen. Det, eleverne lærer via skoleskak, er universelt og finder anvendelse i skolens øvrige fag, fx koncentrations-, analyse- og vurderingsevne, kreativ tankevirksomhed, selvstændighed og evnen til at træffe beslutninger på et realistisk grundlag. Desuden udvikles elevernes sociale egenskaber, som er velintegrerede elementer i skoleskak en gentlemandyst på tanker og ideer. Integrationspolitisk er skoleskak ligeledes meget interessant, da skakspillet har højstatus i mange lande uden for Danmark, hvorfor både nydanske elever og forældre kender og respekterer skoleskak som en pædagogisk metode. I faghæftet gennemgås trinmål og læseplaner for 0./1.-3., og 8.-9./ 10. klasse, og skal ses som underviserens guide til afvikling af undervisning i skoleskak i folkeskolen og på tilsvarende niveau. Udover kundskabs- og færdighedsområder udvikles elevernes evne til at vurdere, argumentere og præsentere viden for hinanden, når de kommunikerer om egne spillede partier enten to-og-to eller i plenum. Flere tusinde elever deltager i skoleskak hver uge på landets skoler. Skoleskak.dk

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt!

Skoleskak.dk/start. Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Skoleskak.dk/start Start skoleskak, og styrk børn og unge intellektuelt og socialt! Børn og unge er udfordret på koncentration og læring. Skoleskak er en af løsningerne! Er du interesseret i skoleskak

Læs mere

Lær skak træk for træk

Lær skak træk for træk Lær skak træk for træk 1 Forlaget Bedre til skak Indhold Velkommen til Skak for sjov!... 6 Kapitel 1: Bondeskak.. 9 Kapitel 2: Tapre riddere 11 Kapitel 3: Tårnskak 13 Kapitel 4: Listige løbere. 15 Kapitel

Læs mere

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang

LÆrerVeJLednIng til Skak I SkoLen det SkaL VÆre SJoVt at blive klogere! brug Låget på brættet materialer: Sådan kommer I I gang løber 3 point SKOLESKAK SKOLESKAK LÆRERVEJLEDNING til skak i skolen Det skal være sjovt at blive klogere! Dansk Skoleskak og Skolemælk har i samarbejde udviklet dette materiale for at skabe mere leg, læring

Læs mere

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse.

I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. Læsevejledning I FAQ en har vi samlet de oftest stillede spørgsmål om opstart af skoleskak samt svar på disse. På skoleskak.dk > kontakt finder du telefonnumre og e-mails på en række kontaktpersoner over

Læs mere

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1

TURNERINGSFORMER. Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 TURNERINGSFORMER Leg & læring via skoleskak! Skoleskak.dk 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Bondeskak 3 Arm & hjerne skak 3 Lynskak 4 Nedtrapning 4 De tapre riddere 5 Alle-mod-alle turnering 5 Handicapturnering

Læs mere

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988

på mange måder www.dsu.dk http:// Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 på mange måder Høi - Gulko, Thessaloniki OL 1988 www.dsu.dk Spil skak i en klub! Hvis du besøger den lokale skakklub, har du mulighed for at få et slag skak - eller se andre spille skak. Du gør dig selv

Læs mere

Før-skoleskak Drejebog

Før-skoleskak Drejebog Før-skoleskak Drejebog Dansk Skoleskak - Leg & læring Indhold Indledning... 3 Hvorfor før-skoleskak i daginstitutionen?... 4 Inkluderende læringsaktivitet... 4 Fra daginstitution til skole... 4 Undervisningen

Læs mere

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik

Skak-regler. Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne. Flyttning af hver enkel brik 1 / 5 29.7.2008 10:54 Skak regler Inhold Förmål med spillet Forberedelset Flytning av brikkerne Flyttning af hver enkel brik - Kongen - Dronningen - Tårnet - Løberen - Springeren - Bonden Spillet Skakmat

Læs mere

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions

Dansk Skole Skak FAQ : frequently asked questions LÆSEVEJLEDNING I denne FAQ finder du de oftest stillede spørgsmål med tilhørende svar. På bagsiden af brochurerne; Opstart af Skoleskak hvorfor, hvordan og hvorledes? og Børn spiller skak! finder du telefonnumre

Læs mere

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER

Skakhåndbogen Afsnit 3 SKAKSPILLETS REGLER spilleren selv eller hans modstander standse uret og tilkalde dommeren. Dommeren kan idømme straf til den spiller som fejlplacerede brikkerne. 7.4 Hvis det under et parti opdages at der er fuldført et

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

3.2. Grundlæggende Spilleregler

3.2. Grundlæggende Spilleregler 3.2. Grundlæggende Spilleregler 3.2.1. 1 Skakspillets natur og mål 1.1 Et parti skak er et spil mellem to modstandere som skiftevis flytter deres brikker på et kvadratisk bræt, kaldet et "skakbræt". Spilleren

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark

DREJEBOG. Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark DREJEBOG Skoleskak en stepping stone til foreningsdanmark INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 3 1. INDLEDNING 5 2. PIZZA-MODELLEN 6 3. PRÆSENTATION AF 3 TRINS MODELLEN 9 3.1 SKOLESKAK THE CLASSIC WAY

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse.

Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Læreplan Et overblik over sammenhængen mellem Renovations vision og faget natur/tekniks faglige undervisningsformål i 3.-6. klasse. Danmark uden affald i 2022 er regeringens udspil. Den er Renovation med

Læs mere

Tornved Skakklub att/jens Lundberg Slagelsevej 33 4450 Jyderup Tlf: 59277938 E-mail: jelu@post9.tele.dk

Tornved Skakklub att/jens Lundberg Slagelsevej 33 4450 Jyderup Tlf: 59277938 E-mail: jelu@post9.tele.dk att/ Jyderup, den 4.11.1998 & Kalundborg Folkeblad Jyderup Sektion Holdturneringen 1998-99 Vi er netop startet på sæsonens første holdkamp, som blev spillet ude mod Holbæk Skakklub i A-rækken. Trods stor

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Praktiske og kreative fag

Praktiske og kreative fag Elevernes udbytte af undervisningen Praktiske og kreative fag Bent Mortensen Institut for læring Indhold Hvilket udbytte giver de praktiske og musiske / kreative fag / argumenter: -Læring (æstetisk læring)

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

SAMARBEJDE OM SUNDHED

SAMARBEJDE OM SUNDHED SAMARBEJDE OM SUNDHED - en oplagt mulighed Ordrup Skole & Forebyggelse og Sundhedsfremme Program for dagen Oplæg Fremtidsværksted - light Kritik Frokost (12.30-13.15) Fremtidsværksted light (fortsat) Utopi

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer

Innovation. et brugbart læringsredskab. Af Thomas Rose Innovationslærer Innovation et brugbart læringsredskab Af Thomas Rose Innovationslærer 52 Verden er under stor forandring. Vi har, om vi kan lide det eller ej, fået en ny børne- og ungdomskultur, og har dermed også fået

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26

Fælles Mål 2009. Edb. Faghæfte 26 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Fælles Mål 2009 Edb Faghæfte 26 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 28 2009 Indhold Formål for faget edb 3 Slutmål

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE 010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere