Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om aftenskolernes økonomiske situation"

Transkript

1 Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført januar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler borgerne Udkants Danmark rammes særlig hårdt Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhed Højere deltagerbetaling for visse grupper løser ikke problemet VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtte I forbindelse med arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg og Folketingets behandling af forslaget til ny folkeoplysningslov (februar 2009 juni 2011) indsamlede Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) en række oplysninger om aftenskolernes økonomiske situation. Oplysningerne tilgik folkeoplysningsudvalget, det daværende Undervisningsministerium og Folketingets uddannelsesudvalg i forskellige rapporter og arbejdspapirer. I april 2011 samlede vi oplysningerne i et notat. Til denne udgave har vi opdateret notatet med de nyest tilgængelige tal og gennemført nye beregninger.

2 Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Fra 2002 til 2012 har aftenskolerne mistet 46,3 % af den støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002 blev der i alle landets kommuner brugt 582,4 millioner kr., og i 2012 vil det være 317,3 mio. kr. (Graf 1/faste 2012 priser) Den første store bid skyldes Folketingets ændring af tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i (Tabel 1) Men efterfølgende har kommunerne år for år fjernet nye bidder af tilskuddet. Fra 2003 til 2012 faldt det samlede kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med 21,7 %. Tabel 1 Procentvis fald ,3 % ,7 % Når kommunerne skærer i tilskuddet til aftenskolerne får det en eller flere konsekvenser: Deltagerbetalingen bliver højere og/eller Udbuddet bliver mindre og/eller Kvaliteten bliver dårligere 2

3 Kommunerne forskelsbehandler borgerne Der er meget stor forskel i kommunernes udgifter til folkeoplysende voksenundervisning. En beregning på basis af regnskabstallene for 2011 viser: Den kommune, som afsætter flest kroner til formålet, bruger 23 gange så mange kroner pr. indbygger (135,1 kr.) som den kommune, der bruger mindst pr. indbygger (5,9 kr.). I gennemsnit afsætter landets kommuner 46 kr. pr. indbygger (Tabel 2, 3 og 4). Men der er ikke bare tale om to ekstreme kommuner i hver sin ende af spekteret. Undersøgelsen viser også: De ti kommuner, som afsætter flest penge til formålet, bruger i gennemsnit 113 kr. pr. indbygger, mens de ti kommuner, som afsætter mindst, i gennemsnit bruger 11 kr. pr. indbygger. Tabel 2 Gennemsnitligt tilskud i hele kroner for kommunerne pr. indbygger de 10 største tilskud de 10 mindste tilskud Kilde: Danmark Statistik. Rettet til faste 2012-priser Tabel 3 Kommunalt tilskud pr indbygger 2011 de ti laveste og de ti højeste Holstebro 16,8 Tårnby 135,1 Vejen 16,1 Roskilde 131,3 Vesthimmerlands 15,5 Lyngby-Taarbæk 130,7 Ishøj 14,8 Aarhus 123,5 Lemvig 14,5 Slagelse 105,4 Aabenraa 13,7 Hvidovre 105,3 Haderslev 8,4 Gladsaxe 103,0 Vallensbæk 6,7 København 98,4 Læsø 6,0 Herlev 98,1 Skanderborg 5,9 Gentofte 97,1 Kilde: Danmark Statistik. Rettet til faste 2012 priser Se også kortet på næste side. Forskellene i kommunale tilskud betyder enten, at borgerne i én kommune må betale langt mere for det samme aftenskolekursus end borgerne i nabokommunen, og/eller at udbuddet af aftenskolekurser er lavere i den ene kommune end i den anden. 3

4 Danmarkskort Kommuner inddelt efter tilskud pr. indbygger til folkeoplysende voksenundervisning Mørkegrå + 75 kr Ml.grå 50,1-75 kr Lysegrå 25,1-50 kr Hvid 0-25 kr 4

5 Udkants Danmark rammes særlig hårdt I januar-februar 2011 gennemførte DFS en undersøgelse, der viste, at der er aftenskoler over alt i landet. I 97 ud af landets 98 kommuner tilbyder aftenskoler, der er tilknyttet et af landets fem store oplysningsforbund (AOF, FOF, LOF, DOF, NETOP), aktiviteter. Desuden viste undersøgelsen, at i 91 af kommunerne har mindst tre af disse fem oplysningsforbund en eller flere aktive aftenskoler. I praksis er aftenskolerne ofte et af de eneste tilbud til borgerne om læring og et aktivt fritidsliv, der findes i de mindre befolkede kommuner, det såkaldte Udkants Danmark, Men netop i disse områder rammes aftenskolerne ekstra hårdt af den kommunale vilkårlighed. Den kommunale støtte pr. indbygger i Udkants Danmark ligger kun på lidt over halvdelen af, hvad de øvrige kommuner i landet giver i støtte pr. indbygger (Tabel 4). Vi definerer Udkants Danmark som de 29 kommuner, regeringen i 2010 udpegede i forbindelse med en revision af planloven. Tabel 4 Kommunalt gennemsnit - kr. pr. indbygger De 29 kommuner i Udkants Danmark 28,3 Landets øvrige 69 kommuner 50,8 Kilde: Danmark Statistik. Rettet til 2012-priser 5

6 Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhed VUC blev skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kompetencer, så de med et nyt eksamensbevis kan fortsætte i uddannelsessystemet eller få et bedre udgangspunkt på arbejdsmarkedet. Aftenskolerne skal være et tilbud til den interessebaserede læring, hvor eksamen ikke er relevant. Men virkeligheden er en anden. Over halvdelen af VUC s kursister på Almen Voksenuddannelse og HF-enkeltfag er ikke interesserede i eksamen, viser den officielle statistik. Tallene dokumenterer, at en meget stor del af VUC s aktivitet ikke giver deltagerne formelle kompetencer. VUC har koloniseret aftenskolernes kerneområde. Af Undervisningsministeriets statistik for voksen- og efteruddannelserne i skoleåret (de senest offentliggjorte tal) fremgår det: 77 % af alle VUC s fuldførende AVU-kursister går ikke til eksamen 22 % af alle VUC s fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke til eksamen Samlet bliver det, at 56,4 % af alle VUC s fuldførende HF-enkeltfags- og AVU-kursister ikke går til eksamen Kursister, som springer fra før tiden, og kursister, som dumper til eksamen, er ikke medregnet i disse tal. Tabel 5 AVU- og HF-kursister på VUC i skoleåret 2010/2011 AVU HF I alt kursister i alt fuldførte i alt ud af alle kursister, pct 77,4 % 65,5 % 67,5 % fuldførte kursister uden prøve ud af fuldførte i alt, pct 77,0 % 22,0 % 56,4 % Kilde: Databanken (Uni-C), Undervisningsministeriet 6

7 Højere deltagerbetaling for visse grupper løser ikke problemet I december 2010 vedtog Folketinget at indføre fuld deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse og en forhøjet deltagerbetaling for pensionister og efterlønnere. Formålet var bl.a. at ændre den omtalte skævvridning af VUC s aktiviteter. Ændringen slog først igennem i skoleåret 2011/12. Fra dette skoleår er der endnu ikke offentliggjort statistik, så vi kan ikke aflæse konsekvenserne endnu. Men i de følgende tabeller ser vi på, hvor stor en del af de fuldførte uden eksamen, som de to grupper, der blev ramt af betalingsstigningen, udgjorde i det sidste skoleår, inden ændringerne i betaling trådte i kraft. Tabel 6 AVU- og HF-kursister på VUC i skoleåret 2010/2011 Fordelt på aldersgrupper AVU HF I alt 60+ årige i alt Heraf fuldførte Andel af 60+ årige, der fuldfører uden eksamen: - af samlede antal fuldførte uden eksamen 19,9 % 13,0 % 18,8 % - af fuldførte 60+ årige 95,2 % 66,3 % 91,0 % årige i alt heraf fuldførte årige, der fuldfører uden eksamen: - ud af samlede antal fuldførte uden eksamen 79,6 % 87,0 % 80,7 % - af fuldførte årige 73,1 % 20,0 % 50,7 % Kilde: Databanken (Uni-C), Undervisningsministeriet Af Tabel 6 fremgår det, at de 60+ årige kun udgør en lille del af dem, der bruger VUC som aftenskole. Ganske vist er der en meget stor del af 60+ erne, som fuldfører uden at gå til eksamen (91 %), men problemet er langt fra er isoleret til denne aldersgruppe. 80,7 procent af de, der fuldfører uden at gå til eksamen, er mellem 15 og 59 år gamle. Cirka halvdelen (50,7 %) af denne aldersgruppe fuldfører uden eksamen. Til vurderingen af disse tal skal bemærkes, at et ukendt antal af de 60+ årige ikke er pensionister eller efterlønnere og derfor ikke bliver berørt af stigningen i egenbetaling. Tabel 7 Fuldførte AVU- og HF-kursister på VUC uden eksamen 2004/ / / / / / /2011 I alt Vid. udd Procentdel 12,96 13,39 14,34 12,81 12,62 10,25 10,03 Af Tabel 7 fremgår det, at over de sidste seks skoleår har personer med videregående uddannelse udgjort i gennemsnit 12,7 procent af de, der fuldfører uden eksamen. 7

8 Folketingets beslutning om at hæve deltagerbetalingen kan altså forventes at ramme: de 18,8 procent af fuldførte uden eksamen, der udgøres af 60+ ere, dog minus den del af aldersgruppen, der er i arbejde de cirka 13 procent af fuldførte uden eksamen, der udgøres af personer med videregående uddannelse Det skal bemærkes, at de to tal ikke uden videre kan lægges sammen. Der er et overlap mellem de to grupper, nemlig 60+ ere med videregående uddannelse. Alt i alt påvirker betalingsstigningen under en tredjedel af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen. Det vil sige, at over to tredjedele af de kursister, der benytter VUC som en alternativ aftenskole uden ønske om kompetencegivende uddannelse, er uberørt af lovændringen. Til gengæld har denne ændring negative konsekvenser: - Med stigningen bliver pensionister med lave indkomster presset ud af VUCundervisningen, uden at aftenskolerne får mulighed for at sænke prisen og dermed tilbyde denne gruppe et kursusgebyr, de har råd til. - Den rammer højtuddannede, der har et legitimt behov for kvalifikationer på områder, der ikke er dækket af deres oprindelige uddannelse - Den rammer i særlig grad indvandrere/flygtninge (Tabel 8), der ofte ikke har mulighed for at udnytte deres uddannelse fra hjemlandet i Danmark. Tabel 8 Procentfordeling af herkomst for personer med videregående uddannelse 2010/2011 Indvandrere og Danskere efterkommere Antal i alt DK i alt 90,2 7, HF 85,3 14, AVU 60,8 39, Tabel 8 viser, at indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt VUC s HF- og AVU-elever med videregående uddannelse. Mens de kun udgør 7,5 procent af befolkningen som sådan, udgør de næsten 14 procent af HF-eleverne med videregående uddannelse og knap 40 procent af AVU-eleverne med videregående uddannelse. 8

9 VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtte Når VUC over en årrække har kunnet bryde den oprindelige arbejdsdeling og overtage en stor del af aftenskolernes traditionelle virksomhed, skyldes det, at VUC modtager langt højere offentligt tilskud pr. kursist: Aftenskolerne modtager et kommunalt tilskud på maximum en tredjedel af udgiften til lærer- og lederlønninger. Som det fremgår ovenfor har dette tilskud over en årrække været drastisk faldende VUC modtager et statsligt taxameter på mellem og kr. pr. årselev (Tabel tal) Tabel 11 Taxametertilskud for VUC, ekskl. bygningstilskud HF og STX Kernefag Tilbudsfag AVU Kernefag Tilbudsfag Den almindelige deltagerbetaling for VUC-kursister er 110 kr. pr. fag på AVU og 450 kr. pr. fag på HF. ( 2 og 4 i Deltagerbetalingbekendtgørelsen/ november 2012). Det giver en timepris på cirka 6 kr. for en kursist, der tager HF-enkeltfag/Engelsk C. Til sammenligning ligger prisen på et engelskkursus på aftenskole på mellem kr. pr. time 1, hvortil skal lægges materialer (ca. 150 kr. pr kursus), der er gratis hos VUC. Denne prisforskel vil stadig være gældende for mere end to tredjedele af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen, jf. afsnittet ovenfor. På grund af disse prisforskelle kan VUC i stort omfang tiltrække kursister, som hører hjemme i aftenskolerne hvilket strider mod den arbejdsdeling, der var intentionen. Når aftenskolerne tvinges til at afgive en stor del af deres basisaktiviteter, undergraves deres basis-økonomi. I kombination med den faldende kommunale støtte bringer det aftenskolernes overlevelse og udvikling i fare. 1 Anslået ud fra stikprøve på 10 aftenskolekurser fordelt ud over landet. 9

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført 5. april 2011 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført februar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført juli 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført oktober 2014 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført april 2016 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført august 2015 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte

Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Notat om aftenskolernes økonomiske situation - Kommunal støtte Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført maj 2017 Indhold: Kommunerne har halveret støtten til aftenskolerne Kommunerne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 136 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg UDU samrådsspørgsmål Ø-AB

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet

Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse. Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet Analyse om nye udfordringer for VUC fokus på almen voksenuddannelse Af Julie Kock Clausen, konsulent i VUC Videnscenter, VUC Sekretariatet VUC Videnscenter er sat i verden for at tilvejebringe ny viden

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling Uddannelsesudvalget 2009-10 L 223 Bilag 19 Offentligt Lederforeningen for VUC VUC Bestyrelsesforeningen : København den 11. juni 2010. Eksempler fra VUC Konsekvenser af besparelserne på SVU og øget deltagerbetaling

Læs mere

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU)

Kursister på forberedende voksenundervisning (FVU) på forberedende voksenundervisning (FVU) Undervisningsene 2004/05-2006/07 Af Jens Andersen og Asger Hyldebrandt Pedersen Et stigende antal voksne (over 18 ) deltager i forberedende voksenundervisning (FVU).

Læs mere

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven Til lovforslag nr. L 207 Folketinget 2010-11 Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven (Demokratiforståelse og aktivt

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven

Betænkning. Forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven 2010/1 BTL 207 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 26. maj 2011 Betænkning over Forslag til lov om ændring af

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011

Undervisningsministeriet Fredag den 8. april 2011 D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D Undervisningsministeriet liz.nymann.lausten@udst.dk Fredag den 8. april 2011 Dansk Folkeoplysnings Samråds høringssvar til forslag til Lov om ændring

Læs mere

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser

Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasieuddannelser Konsekvenser for kommuner, hvis der indføres karakterkrav på 4 til gymnasier - Undersøgelse af betydningen for kommuner af karakterkrav til almene gymnasier og hf-kurser En tidligere analyse foretaget

Læs mere

I. Folkeoplysende voksenundervisning

I. Folkeoplysende voksenundervisning Sendes senest den 27. maj 2009 til 2008 UNI-C Statistik & Analyse Vermundsgade 5 2100 København Ø Kommunens navn og adresse Kommunenr.: Kommunenavn: Statistikoplysninger vedrørende lov om støtte til folkeoplysende

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005

750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 750.000 1 personer deltog i folkeoplysende voksenundervisning i 2005 Af Chefkonsulent Jens Andersen, tlf.: 3587 8341, e-mail: Jens.Andersen@uni-c.dk Seniorkonsulent Asger Hyldebrandt Pedersen, tlf.: 3587

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Fleksible tilrettelæggelsesformer

Fleksible tilrettelæggelsesformer Lederhåndbog side 9.2.1 Fleksible tilrettelæggelsesformer Fleksible tilrettelæggelsesformer Folketinget vedtog i december 2006 en ændring af folkeoplysningsloven, der bl.a. giver aftenskolerne mulighed

Læs mere

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg

DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg D A N S K F O L K E O P L Y S N I N G S S A M R Å D DFS forslag til regeringens folkeoplysningsudvalg DFS ser fremtidens folkeoplysning inden for tre søjler: Søjle 1- Søjle 2- Søjle 3- Fri Folkeoplysning

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet

Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Indsamling af kommunale nøgletal på folkeoplysningsområdet Formålet med skemaet er at indsamle detaljerede oplysninger om tilskud, aktiviteter og deltagere i den folkeoplysende voksenundervisning og det

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014

Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014 Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har

Læs mere

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning

Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov. lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning 1 2 Bemærkninger til Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU) etc. Med henblik på at styrke indsatsen for at

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HERNING 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 22 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?

Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det? Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i specialundervisning, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal på specialområdet. Derudover beskriver notatet,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013

Aftenskoler Roskilde 1. Revision 2012. december 2013 Aftenskoler Roskilde 1 Revision 2012 december 2013 Indholdsfortegnelse Indledning/Kommissorium 4 2. Sammenfatning 5 2.1 Generelle anbefalinger/forslag til ændringer til Roskilde Kommunes tilskudsregler

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HEDENSTED 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 20 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER KERTEMINDE

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER KERTEMINDE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER KERTEMINDE 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 27 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER SØNDERBORG 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 25 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER GLOSTRUP

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER GLOSTRUP BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER GLOSTRUP 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 20 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL

VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL VUC ROSKILDE UDDANNELSER, FACTS OG TAL FAKTA OM VUC ROSKILDE Center for voksen- og efteruddannelse 3 adresser: Roskilde, Greve og Køge 4 uddannelser: HF, AVU, FVU, OBU 1250 årskursister (3800 sjæle) 185

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016

Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Klokketimer pr. uge Planlagte undervisningstimer og minimumstimetal i folkeskolens normalklasser, 2015/2016 Dette notat giver overblik over skolernes planlagte undervisningstimetal. Derudover beskriver

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere