Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Transkript

1 Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført januar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler borgerne Udkants Danmark rammes særlig hårdt Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhed Højere deltagerbetaling for visse grupper løser ikke problemet VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtte I forbindelse med arbejdet i regeringens folkeoplysningsudvalg og Folketingets behandling af forslaget til ny folkeoplysningslov (februar 2009 juni 2011) indsamlede Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) en række oplysninger om aftenskolernes økonomiske situation. Oplysningerne tilgik folkeoplysningsudvalget, det daværende Undervisningsministerium og Folketingets uddannelsesudvalg i forskellige rapporter og arbejdspapirer. I april 2011 samlede vi oplysningerne i et notat. Til denne udgave har vi opdateret notatet med de nyest tilgængelige tal og gennemført nye beregninger.

2 Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Fra 2002 til 2012 har aftenskolerne mistet 46,3 % af den støtte, de modtager fra kommunerne. I 2002 blev der i alle landets kommuner brugt 582,4 millioner kr., og i 2012 vil det være 317,3 mio. kr. (Graf 1/faste 2012 priser) Den første store bid skyldes Folketingets ændring af tilskudsreglerne, som fik drastiske konsekvenser i (Tabel 1) Men efterfølgende har kommunerne år for år fjernet nye bidder af tilskuddet. Fra 2003 til 2012 faldt det samlede kommunale tilskud til folkeoplysende voksenundervisning med 21,7 %. Tabel 1 Procentvis fald ,3 % ,7 % Når kommunerne skærer i tilskuddet til aftenskolerne får det en eller flere konsekvenser: Deltagerbetalingen bliver højere og/eller Udbuddet bliver mindre og/eller Kvaliteten bliver dårligere 2

3 Kommunerne forskelsbehandler borgerne Der er meget stor forskel i kommunernes udgifter til folkeoplysende voksenundervisning. En beregning på basis af regnskabstallene for 2011 viser: Den kommune, som afsætter flest kroner til formålet, bruger 23 gange så mange kroner pr. indbygger (135,1 kr.) som den kommune, der bruger mindst pr. indbygger (5,9 kr.). I gennemsnit afsætter landets kommuner 46 kr. pr. indbygger (Tabel 2, 3 og 4). Men der er ikke bare tale om to ekstreme kommuner i hver sin ende af spekteret. Undersøgelsen viser også: De ti kommuner, som afsætter flest penge til formålet, bruger i gennemsnit 113 kr. pr. indbygger, mens de ti kommuner, som afsætter mindst, i gennemsnit bruger 11 kr. pr. indbygger. Tabel 2 Gennemsnitligt tilskud i hele kroner for kommunerne pr. indbygger de 10 største tilskud de 10 mindste tilskud Kilde: Danmark Statistik. Rettet til faste 2012-priser Tabel 3 Kommunalt tilskud pr indbygger 2011 de ti laveste og de ti højeste Holstebro 16,8 Tårnby 135,1 Vejen 16,1 Roskilde 131,3 Vesthimmerlands 15,5 Lyngby-Taarbæk 130,7 Ishøj 14,8 Aarhus 123,5 Lemvig 14,5 Slagelse 105,4 Aabenraa 13,7 Hvidovre 105,3 Haderslev 8,4 Gladsaxe 103,0 Vallensbæk 6,7 København 98,4 Læsø 6,0 Herlev 98,1 Skanderborg 5,9 Gentofte 97,1 Kilde: Danmark Statistik. Rettet til faste 2012 priser Se også kortet på næste side. Forskellene i kommunale tilskud betyder enten, at borgerne i én kommune må betale langt mere for det samme aftenskolekursus end borgerne i nabokommunen, og/eller at udbuddet af aftenskolekurser er lavere i den ene kommune end i den anden. 3

4 Danmarkskort Kommuner inddelt efter tilskud pr. indbygger til folkeoplysende voksenundervisning Mørkegrå + 75 kr Ml.grå 50,1-75 kr Lysegrå 25,1-50 kr Hvid 0-25 kr 4

5 Udkants Danmark rammes særlig hårdt I januar-februar 2011 gennemførte DFS en undersøgelse, der viste, at der er aftenskoler over alt i landet. I 97 ud af landets 98 kommuner tilbyder aftenskoler, der er tilknyttet et af landets fem store oplysningsforbund (AOF, FOF, LOF, DOF, NETOP), aktiviteter. Desuden viste undersøgelsen, at i 91 af kommunerne har mindst tre af disse fem oplysningsforbund en eller flere aktive aftenskoler. I praksis er aftenskolerne ofte et af de eneste tilbud til borgerne om læring og et aktivt fritidsliv, der findes i de mindre befolkede kommuner, det såkaldte Udkants Danmark, Men netop i disse områder rammes aftenskolerne ekstra hårdt af den kommunale vilkårlighed. Den kommunale støtte pr. indbygger i Udkants Danmark ligger kun på lidt over halvdelen af, hvad de øvrige kommuner i landet giver i støtte pr. indbygger (Tabel 4). Vi definerer Udkants Danmark som de 29 kommuner, regeringen i 2010 udpegede i forbindelse med en revision af planloven. Tabel 4 Kommunalt gennemsnit - kr. pr. indbygger De 29 kommuner i Udkants Danmark 28,3 Landets øvrige 69 kommuner 50,8 Kilde: Danmark Statistik. Rettet til 2012-priser 5

6 Voksenuddannelsescentrene (VUC) driver aftenskolevirksomhed VUC blev skabt som et tilbud til voksne, der ønsker at forbedre deres kompetencer, så de med et nyt eksamensbevis kan fortsætte i uddannelsessystemet eller få et bedre udgangspunkt på arbejdsmarkedet. Aftenskolerne skal være et tilbud til den interessebaserede læring, hvor eksamen ikke er relevant. Men virkeligheden er en anden. Over halvdelen af VUC s kursister på Almen Voksenuddannelse og HF-enkeltfag er ikke interesserede i eksamen, viser den officielle statistik. Tallene dokumenterer, at en meget stor del af VUC s aktivitet ikke giver deltagerne formelle kompetencer. VUC har koloniseret aftenskolernes kerneområde. Af Undervisningsministeriets statistik for voksen- og efteruddannelserne i skoleåret (de senest offentliggjorte tal) fremgår det: 77 % af alle VUC s fuldførende AVU-kursister går ikke til eksamen 22 % af alle VUC s fuldførende HF-enkeltfagskursister går ikke til eksamen Samlet bliver det, at 56,4 % af alle VUC s fuldførende HF-enkeltfags- og AVU-kursister ikke går til eksamen Kursister, som springer fra før tiden, og kursister, som dumper til eksamen, er ikke medregnet i disse tal. Tabel 5 AVU- og HF-kursister på VUC i skoleåret 2010/2011 AVU HF I alt kursister i alt fuldførte i alt ud af alle kursister, pct 77,4 % 65,5 % 67,5 % fuldførte kursister uden prøve ud af fuldførte i alt, pct 77,0 % 22,0 % 56,4 % Kilde: Databanken (Uni-C), Undervisningsministeriet 6

7 Højere deltagerbetaling for visse grupper løser ikke problemet I december 2010 vedtog Folketinget at indføre fuld deltagerbetaling for personer med videregående uddannelse og en forhøjet deltagerbetaling for pensionister og efterlønnere. Formålet var bl.a. at ændre den omtalte skævvridning af VUC s aktiviteter. Ændringen slog først igennem i skoleåret 2011/12. Fra dette skoleår er der endnu ikke offentliggjort statistik, så vi kan ikke aflæse konsekvenserne endnu. Men i de følgende tabeller ser vi på, hvor stor en del af de fuldførte uden eksamen, som de to grupper, der blev ramt af betalingsstigningen, udgjorde i det sidste skoleår, inden ændringerne i betaling trådte i kraft. Tabel 6 AVU- og HF-kursister på VUC i skoleåret 2010/2011 Fordelt på aldersgrupper AVU HF I alt 60+ årige i alt Heraf fuldførte Andel af 60+ årige, der fuldfører uden eksamen: - af samlede antal fuldførte uden eksamen 19,9 % 13,0 % 18,8 % - af fuldførte 60+ årige 95,2 % 66,3 % 91,0 % årige i alt heraf fuldførte årige, der fuldfører uden eksamen: - ud af samlede antal fuldførte uden eksamen 79,6 % 87,0 % 80,7 % - af fuldførte årige 73,1 % 20,0 % 50,7 % Kilde: Databanken (Uni-C), Undervisningsministeriet Af Tabel 6 fremgår det, at de 60+ årige kun udgør en lille del af dem, der bruger VUC som aftenskole. Ganske vist er der en meget stor del af 60+ erne, som fuldfører uden at gå til eksamen (91 %), men problemet er langt fra er isoleret til denne aldersgruppe. 80,7 procent af de, der fuldfører uden at gå til eksamen, er mellem 15 og 59 år gamle. Cirka halvdelen (50,7 %) af denne aldersgruppe fuldfører uden eksamen. Til vurderingen af disse tal skal bemærkes, at et ukendt antal af de 60+ årige ikke er pensionister eller efterlønnere og derfor ikke bliver berørt af stigningen i egenbetaling. Tabel 7 Fuldførte AVU- og HF-kursister på VUC uden eksamen 2004/ / / / / / /2011 I alt Vid. udd Procentdel 12,96 13,39 14,34 12,81 12,62 10,25 10,03 Af Tabel 7 fremgår det, at over de sidste seks skoleår har personer med videregående uddannelse udgjort i gennemsnit 12,7 procent af de, der fuldfører uden eksamen. 7

8 Folketingets beslutning om at hæve deltagerbetalingen kan altså forventes at ramme: de 18,8 procent af fuldførte uden eksamen, der udgøres af 60+ ere, dog minus den del af aldersgruppen, der er i arbejde de cirka 13 procent af fuldførte uden eksamen, der udgøres af personer med videregående uddannelse Det skal bemærkes, at de to tal ikke uden videre kan lægges sammen. Der er et overlap mellem de to grupper, nemlig 60+ ere med videregående uddannelse. Alt i alt påvirker betalingsstigningen under en tredjedel af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen. Det vil sige, at over to tredjedele af de kursister, der benytter VUC som en alternativ aftenskole uden ønske om kompetencegivende uddannelse, er uberørt af lovændringen. Til gengæld har denne ændring negative konsekvenser: - Med stigningen bliver pensionister med lave indkomster presset ud af VUCundervisningen, uden at aftenskolerne får mulighed for at sænke prisen og dermed tilbyde denne gruppe et kursusgebyr, de har råd til. - Den rammer højtuddannede, der har et legitimt behov for kvalifikationer på områder, der ikke er dækket af deres oprindelige uddannelse - Den rammer i særlig grad indvandrere/flygtninge (Tabel 8), der ofte ikke har mulighed for at udnytte deres uddannelse fra hjemlandet i Danmark. Tabel 8 Procentfordeling af herkomst for personer med videregående uddannelse 2010/2011 Indvandrere og Danskere efterkommere Antal i alt DK i alt 90,2 7, HF 85,3 14, AVU 60,8 39, Tabel 8 viser, at indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt VUC s HF- og AVU-elever med videregående uddannelse. Mens de kun udgør 7,5 procent af befolkningen som sådan, udgør de næsten 14 procent af HF-eleverne med videregående uddannelse og knap 40 procent af AVU-eleverne med videregående uddannelse. 8

9 VUC underbyder aftenskolerne ved hjælp af statsstøtte Når VUC over en årrække har kunnet bryde den oprindelige arbejdsdeling og overtage en stor del af aftenskolernes traditionelle virksomhed, skyldes det, at VUC modtager langt højere offentligt tilskud pr. kursist: Aftenskolerne modtager et kommunalt tilskud på maximum en tredjedel af udgiften til lærer- og lederlønninger. Som det fremgår ovenfor har dette tilskud over en årrække været drastisk faldende VUC modtager et statsligt taxameter på mellem og kr. pr. årselev (Tabel tal) Tabel 11 Taxametertilskud for VUC, ekskl. bygningstilskud HF og STX Kernefag Tilbudsfag AVU Kernefag Tilbudsfag Den almindelige deltagerbetaling for VUC-kursister er 110 kr. pr. fag på AVU og 450 kr. pr. fag på HF. ( 2 og 4 i Deltagerbetalingbekendtgørelsen/ november 2012). Det giver en timepris på cirka 6 kr. for en kursist, der tager HF-enkeltfag/Engelsk C. Til sammenligning ligger prisen på et engelskkursus på aftenskole på mellem kr. pr. time 1, hvortil skal lægges materialer (ca. 150 kr. pr kursus), der er gratis hos VUC. Denne prisforskel vil stadig være gældende for mere end to tredjedele af de VUC-kursister, der fuldfører uden at gå til eksamen, jf. afsnittet ovenfor. På grund af disse prisforskelle kan VUC i stort omfang tiltrække kursister, som hører hjemme i aftenskolerne hvilket strider mod den arbejdsdeling, der var intentionen. Når aftenskolerne tvinges til at afgive en stor del af deres basisaktiviteter, undergraves deres basis-økonomi. I kombination med den faldende kommunale støtte bringer det aftenskolernes overlevelse og udvikling i fare. 1 Anslået ud fra stikprøve på 10 aftenskolekurser fordelt ud over landet. 9